3. november 2007 BETÆNKNING afgivet af Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag til Landstingsfinanslov for 2008 Afgivet til lovforslagets 2. behandling Landstingets Finansudvalg har under behandlingen bestået af: Landstingsmedlem Augusta Salling (Atassut), formand Landstingsmedlem Jens-Lars Fleischer (Siumut), næstformand (Orlov under EM07) Landstingsmedlem Agathe Fontain (Inuit Ataqatigiit) Landstingsmedlem Palle Christiansen (Demokraterne) Landstingsmedlem Ruth Heilmann (Siumut) Landstingsmedlem Ane Hansen, suppleant for Agathe Fontain (Inuit Ataqatigiit) Landstingsmedlem Simon Olsen, suppleant for Jens-Lars Fleischer (Siumut) Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, suppleant for Jens-Lars Fleischer (Siumut) Landstingsmedlem Per Berthelsen, suppleant for Palle Christiansen (Demokraterne) Landstingsmedlem Otto Jeremiassen, dels som medlem af Finansudvalget, dels som suppleant for Ruth Heilmann (Siumut) Landstingsmedlem Emilie Olsen, suppleant for Naja Petersen (Atassut) Landstingsmedlem Naja Petersen, suppleant for Augusta Salling (Atassut)
1. november 2007 Indhold 1. Indledning...3 1.1 Behandling af forslag i Finansudvalget...4 1.2 Finanslovforslagets opbygning...5 1.3 Princippet om en samlet prioritering af driftsudgifterne...5 1.4 Ændringsforslag...5 2. Generelle bemærkninger...6 3. Finansudvalgets specifikke spørgsmål/bemærkninger - opdelt på områder...10 3.1 Aktivitetsområde 10-14 Landsstyreformanden...10 3.2.Aktivitetsområde 20-27 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender...13 3.3 Aktivitetsområde 30 Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen...17 3.4 Aktivitetsområde 32-33 Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø...21 3.5 Aktivitetsområde 40-45 Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke...24 3.6 Aktivitetsområde 50-51 Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug...31 3.7 Aktivitetsområde 62 64 Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser...34 3.8 Aktivitetsområde 70-89 Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer..40 4. Landsstyrets ændringsforslag til bevillinger...50 4.1 Tema 1 Tekniske ændringer...50 4.2 Tema 2 Budgetneutrale ændringer...50 4.3 Tema 3 Merudgifter...50 4.4 Tema 4 Nye indtægtsskøn...51 4.5 Tema 5 Besparelser...51 4.6 Tema 6 Tillægsaftale med kommunerne...51 4.7 Tema 7 Afgiftspakke...51 4.8 Tema 8 Regulering af reserver...52 5. Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkninger...52 6. Henstillinger fra Finansudvalget...58 7. Indstillinger...59 Bilagsoversigt A. Finansudvalgets samlede spørgsmål af 7. september 2007 til Landsstyret vedr. FFL08. B. Landsstyrets samlede besvarelse af 28. september 2007 af Finansudvalgets spørgsmål af 7. september 2007, jf. bilag A. C. Finansudvalgets supplerende spørgsmål af 18. oktober 2007 til Landsstyret vedr. FFL08. D. Landsstyrets samlede besvarelse af 31. oktober 2007 af Finansudvalgets spørgsmål af 18. oktober 2007, jf. bilag C. E. Svar af 26. september 2007 på Familieudvalgets spørgsmål af 17. september 2007 omkring FFL 2008 på det socialpolitiske område. F. Landsstyrets ændringsforslag af 24. oktober 2007 til bevillinger og tekstanmærkninger i FFL2008. G. Afrapportering af status på sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats (Uddannelsesplanen) af 24. oktober 2007. H. Finansudvalgets spørgsmål til Landsstyremedlemmet for Erhverv vedr. EM2007/59 om omdannelse af Nukissiorfiit til et aktieselskab. 2
1. november 2007 1. Indledning Landsstyret fremsatte den 2. oktober 2007 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008 samt budgetoverslagsårene 2009 2011. Finansudvalget har gennemgået finanslovsforslaget på et budgetseminar, der blev afholdt i dagene 11. 15. august 2007 i Qaanaaq. Finansudvalget har på baggrund af sin gennemgang og behandling af FFL 2008 fremsendt sine spørgsmål og kommentarer til lovforslaget ved breve af 7. september og 18. oktober 2007 til Landsstyret. Udvalget har fået svar på sine henvendelser fra Landsstyret henholdsvis den 28. september og 31. oktober 2007. Den sene fremsendelse af sidstnævnte besvarelse har beklageligvis afskåret Udvalget fra fuldt ud at inddrage den i arbejdet med udarbejdelsen af nærværende betænkning. Udvalget vil derfor tage en række problemstillinger, der berøres i Landsstyrets seneste besvarelse, op i Udvalgets betænkning til 3. behandlingen af finanslovsforslaget. Udvalget har i år søgt at sikre en større grad af skriftlighed i sit arbejde i fh.t. tidligere år. Der har således ikke været afholdt samråd i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget. Udvalget har dog haft Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender i foretræde. På foretrædet redegjorde Landsstyremedlemmet for Landsstyrets prioriteringer i finanslovsforslaget p.b.a. Landstingets 1. behandling. Generelt må det anses som nyttigt, at der sikres en høj grad af skriftlighed i Udvalgets arbejde. Det må dog også anerkendes, at den højere grad af skriftlighed medfører en tungere arbejdsproces. Udvalget vil overveje denne problemstilling nærmere i forbindelse med evalueringen af finanslovsprocessen efter EM2007. Finansudvalget lægger stor vægt på, at Landstingets fagudvalg aktivt bidrager til vurderingen af de årlige finanslovsforslag. Udvalget har på denne baggrund sendt såvel sine spørgsmål til Landsstyret som Landsstyrets besvarelser som kopi til fagudvalgene. Det er Finansudvalgets forhåbning, at fagudvalgene herefter af egen drift vil rette henvendelse til Finansudvalget eller Landsstyret m.h.p. uddybning eller kommentarer. Finansudvalget finder, at denne inddragelse af fagudvalgene i finanslovsarbejdet er egnet til at styrke Landstingets viden på det økonomiske område. Finansudvalget har benyttet lejligheden til at gøre fagudvalgene opmærksom på, at lovgrundlaget på bevillingsområdet fremgår af Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget af 29. oktober 1999, Budgetloven, Landstingslov om Landstinget og Landsstyret som senest ændret under EM06, samt af Budgetregulativ 2002 fra den 26. februar 2002, som er udstedt af Landsstyremedlemmet for Finanser. Samlet set finder Finansudvalget, at inddragelsen af fagudvalgene i finanslovsprocessen styrker Landstingets kendskab til, viden om og indflydelse på den finanslov, der vedtages. Det er positivt, såfremt Landstingets udvalg ved behandlingen af finanslovsforslaget bidrager til at foretage visse ændringer og justeringer i det forslag, Landsstyret har fremsat, således at det i højere grad er Landstingets finanslov. 3
1. november 2007 Opgavefordelingen er som bekendt den, at Landsstyret fremsætter lovforslaget, men Landstinget skal foretage en nøje behandling af det og herunder sikre, at der gennemføres de ændringer, som Landstinget ønsker. Såvel tidligere som det nuværende Finansudvalg har flere gange anmodet om, at der i kommende bevillingslove medtages en indledende oversigt over hovedtrækkene af de foretagne ændringer i fh.t. det forrige års finanslov. Det er således med stor tilfredshed, at Finansudvalget nu kan konstatere, at en sådan oversigt er medtaget sidst under forslagets tværgående tabeller. Udvalget skal hermed henlede Landstingets medlemmer på denne praktiske oversigt. Finansudvalget afgiver hermed betænkning til Landstingets 2. behandling af finanslovforslaget. 1.1 Behandling af forslag i Finansudvalget Udvalget konstaterer, at der under efterårssamlingen 2007 udover finanslovsforslaget er blevet henvist ikke mindre end 5 forslag til behandling i Finansudvalget. Det drejer sig om følgende: EM2007/59: Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til EM 2008 at fremsætte forslag til landstingsforordning om omdannelse af Nukissiorfiit til et aktieselskab, samt fremlæggelse af Redegørelse om omdannelse af Nukissiorfiit til aktieselskab og Strategi- og handlingsplan for energiområdet 2008-2015. EM2007/60: Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indførselsafgifter. EM2007/61: Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om afgift på ethanolholdige drikke, der er fremstillet i Grønland. EM2007/72: Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at tage initiativ til, at vi i Grønland får etableret én hjemmehørende bank med forsikringsafdeling. EM2007/159: Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges snarest at nedsætte en velfærdskommission. Som det fremgår, er der tale om ret vidtgående forslag. Den indeværende efterårssamling, hvor der på en begrænset tid skal behandles et ekstraordinært antal dagsordenspunkter, sætter imidlertid en naturlig begrænsning på udvalgets mulighed for at realitetsbehandle disse forslag samtidig med finanslovsforslaget. Udvalget skal i denne forbindelse henlede opmærksomheden på, at det er anført i beretningen om Finansudvalgets arbejdsform fra 2002, at Finansudvalget generelt bør stile imod ikke at behandle andre forslag end Landsstyrets forslag til bevillingslove 1. Baggrunden herfor er naturligvis, at Udvalget kun med vanskelighed, og dette gælder særligt under Landstingets efterårssamlinger, kan overkomme at realitetsbehandle et større antal lov- og beslutningsforslag samtidig med finanslovsforslaget og det sædvanligvis store antal tillægsbevillingsansøgninger, som erfaringsmæssigt fremkommer i oktober og november måned. Udvalget skal på denne baggrund opfordre Landstingets Formandskab til, at lov- og beslutningsforslag, som ved 1. behandlingen under en efterårssamling henvises til Finansudvalget, så vidt muligt fremover henvises til 2. 1 En tilsvarende bestemmelse findes i øvrigt i beretning om det danske Finansudvalgs arbejdsform af 4. marts 1998. 4
1. november 2007 behandling på Landstingets forårssamling det følgende år. Forslag med direkte bevillingsmæssige konsekvenser bør dog fortsat behandles på efterårssamlingen, således at de kan indgå i den samlede prioritering. Sådanne forslag bør dog i højere grad fremsættes som egentlige ændringsforslag til finansloven end som særlige beslutningsforslag. Udvalget skal samtidig opfordre Landsstyret til i højere grad at fremkomme med ansøgninger om udmøntning af anlægsbevillinger tidligere end det har været tilfældet i år, hvor der er fremkommet adskillige ønsker om en sådan udmøntning i oktober og november måned. 1.2 Finanslovforslagets opbygning Finanslovsforslagets opbygning er i hovedtræk fastlagt i Budgetlovens kapitel 2 og 3. Det fremgår af de heri anførte bestemmelser, at finanslovforslaget i lighed med andre lovforslag består af en lovtekst med bemærkninger. Lovteksten omfatter bevillingsoversigten i Bilag 1 og tekstanmærkningerne i Bilag 2. Bemærkningerne består af bemærkningerne til tekstanmærkningerne, resultatoversigterne og hovedkontooversigten samt budgetbidragene. For nærmere beskrivelse af kravene til bemærkningernes udformning henvises til de anførte kapitler i Budgetloven. Om budgetbidragene skal dog bemærkes, at disse indeholder de nærmere forudsætninger for bevillingerne på de enkelte hovedkonti. Finanslovsforslaget adskiller sig således fra andre lovforslag bl.a. på den vis, at der kan fremsættes ændringsforslag til udformningen af budgetbidragene, på trods af, at disse som nævnt har karakter af bemærkninger til lovteksten. 1.3 Princippet om en samlet prioritering af driftsudgifterne Princippet om samlet prioritering er bærende for tilrettelæggelsen af vores økonomi. Hvis vi skal tilrettelægge vores økonomi på en måde, så vi kan bevare overblikket og holde en udgiftsstyring, der er afpasset til samfundets økonomiske formåen, må vi nødvendigvis fastholde dette princip. Øger man niveauet for driftsudgifterne er det meget vanskeligt senere at nedsætte dem igen - det kræver omprioritering, og det vil gribe mærkbart ind i menneskers hverdag. Og der vil altid være interessegrupper der taler mod nedbringelse af driftsudgifterne på netop deres område. Erfaringsmæssigt ved vi, hvor svært det er at beskære tilskudsordninger og nedbringe administrationsomkostninger. Blot det at undgå stigning i driftsudgifterne er en udfordring. Det er derfor af afgørende betydning, at Landstinget altid overvejer det meget grundigt, forinden der træffes beslutning om at øge driftsudgifterne ud over det niveau, som er forudsat på finansloven. 1.4 Ændringsforslag På baggrund af Landstingets første behandling af FFL 2008 har Landsstyret den 24. oktober 2007 kl. 16.40 fremsendt 127 ændringsforslag på dansk til Finansudvalget. Ændringsforslagene er 5
1. november 2007 modtaget på grønlandsk den 25. oktober kl. 12.40. Af disse ændringsforslag er 112 forslag til ændring af bevillinger, og 15 er forslag til ændring af tekstanmærkninger. Finansudvalgets indstillinger til Landsstyrets ændringsforslag fremgår af afsnittene 4 og 5 i nærværende betænkning. Virkningen af Landsstyrets ændringsforslag til Landstingets 2. behandling af FFL2008 vil i 2008 forværre det budgetterede Drifts-, Anlægs- og Udlånsresultat, DAU-saldoen, med 10.644.000 kr. Resultatet vil herefter være et underskud i 2008 på 305,744 mio. kr. I budgetoverslagsårene vil DAU-resultatet blive: 2009-209,5 mio. kr. (Et overskud) 2010-110,4 mio. kr. (Et overskud) 2011-67,9 mio. kr. (Et overskud) Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene til Landstingets 2. behandling vil samlet være budgetneutrale i fh.t. Landsstyrets ændringsforslag. 2. Generelle bemærkninger Finansudvalget kan i hovedtræk tilslutte sig Landsstyrets forslag til finanslov for 2008, i overensstemmelse med de tilkendegivelser, der fremkom under 1. behandlingen af lovforslaget. Finansudvalget kan ligeledes tilslutte sig langt de fleste af de ændringsforslag, som Landsstyret har fremsendt til Finansudvalget. De forslag, Finansudvalget ikke er enig i, eller forslag, som synes at mangle, vil blive omtalt senere i betænkningen. Økonomisk politik Finanslovsforslaget for 2008 fortsætter i et vist omfang de seneste års økonomiske politik, der som bekendt har sigtet imod at omlægge en række af Hjemmestyrets udgifter fra decideret drift til udvikling og fremadrettede initiativer. Finanslovsforslaget lægger derudover op til at fortsætte den stærkt ekspansive økonomiske politik, præget af store investeringer i infrastruktur, der blev igangsat med finansloven for 2007. Den foreslåede ekspansive økonomiske politik bygger på Hjemmestyrets positive økonomiske udvikling igennem de foregående år. Efter et fald i det reelle BNP i 2003 har der været positiv vækst i økonomien fra 2004 og fremefter. Dog synes væksten i BNP at være aftagende i 2007. Baggrunden for den aftagende vækst ses bl.a. i stigende oliepriser, en nettoudvandring af personer, og et fald i eksportpriserne på rejer. Økonomien er således fortsat meget sårbar. Der er forhåbninger om, at øget mineraludvinding og eksport og forøget turisme på sigt vil kunne medvirke til en øget differentiering i samfundsproduktionen. Hermed mindskes økonomiens sårbarhed. Bred økonomisk vækst baseret på mineral- og råstofområdet må dog fortsat anses at ligge ude i fremtiden, hvor der synes at være væsentlige muligheder indenfor området. Såfremt der skal opnås bred økonomisk vækst baseret på råstofområdet er det dog en forudsætning, at der sker en omskoling af overskudsarbejdskraft fra urentable erhverv til råstofområdet, og at mobiliteten 6
1. november 2007 øges markant. Det vil i denne forbindelse blive en udfordring at genindvinde den marginaliserede del af arbejdsstyrken, som har været uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet igennem en årrække. Som også angivet i Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL2007 er der særlig grund til at advare mod det pres på den samfundsøkonomiske stabilitet, der kan følge af manglende kapacitet i bygge- og anlægssektoren. Det er af afgørende betydning, som også anerkendt i lovforslagets almindelige bemærkninger, at tilrettelæggelsen af offentlige anlægsarbejder forbedres væsentligt. Dette må nødvendigvis ske i et aktivt samarbejde med bygge- og anlægsbranchen, således at kapaciteten og byggesæsonen udnyttes væsentligt bedre end i dag. Den økonomiske betydning af Nukissiorfiits omdannelse til et aktieselskab Finanslovsforslaget for 2008 budgetterer forinden fremsættelsen af ændringsforslag med et underskud på 295,1 mio. kr. i 2008 og et overskud fra og med 2009. Underskuddet i 2008 kan i et vist omfang tilskrives afsættelsen af 324,8 mio. kr. som et ekstra stort anlægsudlån til Nukissiorfiit. Landsstyret foreslår, at Nukissiorfiit fra 2009 omdannes til et aktieselskab, hvorfor der ikke er afsat yderligere midler til anlægsudlån til Nukissiorfiit fra og med 2009. Landskassen vil dog fortsat modtage renter og afdrag på Nukissiorfiits tidligere anlægsudlån, indtil disse er indfriet. Det forbedrede resultat fra og med 2009 er således midlertidigt. Det er derfor af stor betydning, at landskassens driftsudgifter ikke øges permanent på baggrund af den foreslåede midlertidige likviditetsforbedring. Finansudvalget afgiver en særskilt betænkning vedrørende omdannelsen af Nukissiorfiit, jfr. EM2007/59. Forslaget om selskabsomdannelsen vil derfor ikke blive berørt i detaljer i nærværende betænkning. Såfremt forslaget ikke vedtages vil det medføre en belastning af DAU-budgettet i BOårene, idet det i så fald vil være nødvendigt atter at afsætte midler til anlægsudlån til Nukissiorfiit fra og med 2009. Hjemmestyrets indkøb af varer og tjenesteydelser Finansudvalget har som led i behandlingen af finanslovsforslaget stillet en del spørgsmål vedr. Grønlands Hjemmestyres køb af varer og tjenesteydelser, herunder særligt konsulentydelser. Udvalget har derudover drøftet spørgsmålet vedr. Grønlands Hjemmestyres køb af varer med Grønlands Arbejdsgiverforening. Udvalget finder på baggrund af de væsentlige økonomiske midler, der anvendes på dette område, at der er behov for en mere helhedsorienteret tilgang til Grønlands Hjemmestyres køb af varer og tjenesteydelser. F.s.v. angår varekøb er det positivt, at Hjemmestyret søger at spare midler ved at foretage mere koordinerede indkøb i Danmark. Imidlertid bør det samtidig erindres, at hjemmehørende leverandører på denne vis mister omsætning, hvilket kan lede til tab af arbejdspladser. Der bør ved indkøb af varer fra udlandet derfor ikke kun skeles til prisen om end prisen naturligvis skal veje tungt i afvejningen. F.s.v. angår Grønlands Hjemmestyres køb af tjenesteydelser er sagen mere kompliceret, eftersom det er vanskeligt at vurdere, om et tilbud fra f.eks. et konsulentfirma kan siges at være prismæssigt konkurrencedygtigt. Da landskassens midler er et fælles anliggende, skal Finansudvalget opfordre til, at centraladministrationen og de underliggende institutioner ved indkøb af varer og tjenesteydelser som udgangspunkt forpligtes til at afsøge det lokale marked. Denne forpligtelse ligger i logisk forlængelse af Køb grønlandsk kampagnen. 7
1. november 2007 Finansudvalget henstiller derudover, at Landsstyret udformer en tekstanmærkning vedrørende indkøb til centraladministrationen såvel som de underliggende institutioner. Af tekstanmærkningen skal det fremgå, at Landsstyret pålægger parterne at indhente flere og heraf mindst ét lokalt tilbud ved indkøb af varer og tjenesteydelser - i det omfang det måtte være muligt. Familieområdet På familieområdet er der i FFL2008 budgetteret med en ret væsentlig udgiftsforøgelse p.b.a. Landstingets beslutning om at forhøje alderspensionerne. Udvalget skal derudover atter i år henlede Landstingets opmærksomhed på problemstillingerne omkring manglende statistisk viden på familieområdet. Sundhedsområdet På sundhedsområdet blev der med vedtagelsen af FL2006 for første gang i en årrække tilført yderligere økonomiske midler m.h.p. en udvidelse af behandlingskapaciteten. Det er således med en vis bekymring, at Udvalget konstaterer, at antallet af patienter på ventelisterne i løbet af et år er steget med 200. Der foreslås tilført yderligere midler til området i 2008 og BO-årene m.h.p. opførelse af bl.a. personaleboliger og et patienthotel samt udvidelse af telemedicin. Det er forhåbningen, at disse tiltag kan medvirke til at bremse udgiftspresset indenfor området. Der må dog også i de kommende år forventes meget anseelige udgifter til korttidsansatte bureauvikarer indenfor området. Der uddannes således fortsat langt fra tilstrækkeligt med hjemmehørende personale til at dække behovene indenfor området. Dertil kommer, at der er en generel mangel på kvalificeret personale indenfor en række faggrupper i hele Skandinavien, hvilket har en afsmittende effekt på Grønland. Miljøområdet På miljøområdet opereres der i FFL08 ikke med væsentlige nye tiltag. Dette må anses som beklageligt p.b.a., at der tydeligvis er et stort efterslæb indenfor området. Affaldshandlingsplanen, som skulle have været implementeret for flere år siden, foreligger nu i en endelig form. Planens implementering er imidlertid udsat, idet Landsstyret har besluttet at overlade området til de nye storkommuner. Det er derfor uvist, hvornår og hvorvidt en egentlig affaldshandlingsplan for Grønland nogensinde vil blive sat i kraft. På den positive side er der i løbet af det seneste halve år sket en oprydning i den anseelige mængde af gamle miljøanlægsprojekter, som tidligere blot henlå passivt i Anlægs- og Renoveringsfonden. Der henligger dog på 7. år fortsat passivt 10 mio. kr. til et affaldsforbrændingsanlæg i Tasiilaq. Dette er fortsat meget uhensigtsmæssigt. Uddannelse Finanslovsforslaget for 2008 fastholder det meget væsentlige fokus på uddannelse, som Landstinget lagde det økonomiske grundlag for med vedtagelsen af FL2006. Formålet med uddannelsesindsatsen er som bekendt at få uddannet en del af de ca. 26.000 personer, der i dag ikke har hverken en kompetencegivende uddannelse eller kvalifikationer samt at øge andelen af hver ungdomsårgang, som tager en kompetencegivende uddannelse. Målet er, at 2/3 af en ungdomsårgang i 2020 forlader uddannelsessystemet med en kompetencegivende uddannelse. Det samlede budget for den ekstraordinære uddannelsesindsats fremgår af nedenstående tabel 2 : 2 Kilde: Afrapportering om uddannelsesplanen af 24. oktober 2007. 8
1. november 2007 Budget (mio. kr.) 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Udmøntede initiativer (forbrug) 95,2 - - - - Udmøntet i budgettet 70,1 160,6 268,8 265,7 225,0 216,9 Uddannelsesreserven (udmøntes i FL2009) 0 0 0,0 0,4 79,4 133,1 Samlet budget 70,1 160,6 268,8 266,1 304,4 350,0 Finansudvalget har i betænkningen fundet anledning til at henlede Landstingets opmærksomhed på problematikken vedr. de to ungdomsårgange, der forlader folkeskolen samtidigt i 2008. Udvalget finder grund til bekymring for, om uddannelsessystemet er parat til at tage imod denne dobbelte årgang. Fiskeri og fangst På fiskeri- og fangstområdet foreslås der ikke afsat midler til væsentlige nye initiativer i FFL2008 i fh.t. FL07. Dette må anses som en naturlig følge af den endnu ikke formulerede og fastlagte fiskeripolitik. Som følge af udsættelsen af 2. behandlingen af Fiskeriloven til FM2008 er den planlagte indførelse af brugerbetaling for GFLK s ydelser derudover udsat. Dette har medført et fald i forventede indtægter på 9,3 mio. kr. i 2009. Endvidere er den bevillingsreduktion på indhandlingstilskud til sælskind i 2008, der var budgetteret med i FL2007, udsat til 2009. Arbejdsmarked, erhvervsuddannelser og erhverv På området for arbejdsmarked, erhvervsuddannelser og erhverv er udover uddannelsesindsatsen den mobilitetsfremmende ydelse et iøjnefaldende initiativ. Udvalget har stillet en del spørgsmål vedr. den mobilitetsfremmende ydelse. Det er desværre blevet klarlagt, at ordningen reelt endnu ikke er på plads, på trods af at Landsstyret nu har brugt mere end ét år på at udarbejde den. Udvalget har derudover med en vis uro noteret sig, at der indenfor Landsstyreområdet tilsyneladende ikke er det overblik over revalideringsindsatsen, som der burde være. Dette er så meget mere bekymrende, eftersom det er afgørende at sikre et effektivt samspil imellem revalidering og førtidspension, såfremt det skal være muligt at genindvinde en del af den i dag marginaliserede potentielle arbejdsstyrke. Udvalget vil følge op på disse problemstillinger. Boligområdet På boligområdet lægges der i FFL08 op til at fortsætte den ændring af bygge- og boligpolitikken, der blev påbegyndt med huslejereformen, boligsikringsreformen og 10/40/50- og andelsboligfinansieringsordningerne. Et væsentligt element i denne politik er, at de befolkningsgrupper, der har mulighed herfor, selv i højere grad skal påtage sig ansvar for boligforsyning og boligomkostninger. Samtidig er det imidlertid også nødvendigt, at der er et reelt boligtilbud til den del af befolkningen i de større byer, som ikke har mulighed for at boligforsyne sig selv. Udvalget finder det derfor tilfredsstillende, at Landsstyret har opgivet forslaget om, at yde mindre i tilskud per kvadratmeter til at opføre alment boligbyggeri i Nuuk end i resten af landet. Dette tiltag må anses som et egnet element i en samlet boligpolitik, for hvilken målet må være at nedbringe ventelisterne til det almene boligbyggeri i de større byer markant. Trafikområdet På trafikområdet er der ikke lagt op til væsentlige ændringer i fh.t. det eksisterende en-strengede trafiksystem, der gik i gang pr. 1. januar 2006. Der er dog afsat midler til at reducere billetpriserne i visse yderdistrikter. Det må anses for tvivlsomt, at der kan opnås væsentlige forbedringer af trafiksystemet indenfor den eksisterende økonomiske ramme. Med den mulige vedtagelse af et antal 9
1. november 2007 forslag på landstingets efterårssamling 2007 vedr. anlæg af yderligere lufthavne må det anses som sandsynligt, at der vil blive behov for at tilføre yderligere anlægsmidler til området indenfor de kommende år. Da der næppe kan forventes nævneværdig plads til en udvidelse af Grønlands Hjemmestyres tilskuds- og driftsudgifter indenfor de nærmeste år finder Finansudvalget, at sådanne anlægsinvesteringer først og fremmest må tage udgangspunkt i en ren rentabilitetsanalyse baseret på landets samlede langsigtede behov. Det er Udvalgets forhåbning, at den nye trafikmodel vil være egnet til at kvalificere beslutningsgrundlaget. Bygge- og anlægsområdet På anlægsområdet er der i FFL08 afsat omkring 950 mio. kr., hvilket er på niveau med FL2007. Det er fortsat uvist, om bygge- og anlægssektoren i Grønland kan bære disse omfattende anlægsudgifter, uden at lede til en decideret pris- og lønspiral. Finansudvalget finder, at der er alvorlige advarselstegn på, at byggebranchen er overophedet i store dele af landet. Udvalget har i løbet af 2007 således været nødsaget til at godkende anlægsinvesteringer til bygdeskoler med kvadratmeterpriser op til 32.000 kr. Et tilsvarende prisleje gør sig ligeledes gældende i Nuuk og de øvrige større byer. Udvalget finder, at der er behov for en anderledes aktiv indsats på dette område, end der umiddelbart er lagt op til i finanslovsforslaget. Udvalget har endelig påpeget problemerne med administrationen af Anlægs- og Renoveringsfonden igennem en årrække. Finansudvalget finder det således meget uhensigtsmæssigt, at så stor en del af Hjemmestyrets anlægsmidler i årevis har ligget uvirksomme i Anlægs- og renoveringsfonden. Ophobningen af midler kan til dels tilskrives, at Landsstyret har været for optimistisk i sine skøn over det mulige afløb af anlægsmidler. Dertil kommer de store investeringer i privat boligbyggeri, som af bevillingstekniske årsager også bidrager til ophobningen af midler i fonden. Der henvises i øvrigt til betænkningens afsnit vedr. bygge- og anlægsområdet under aktivitetsområde 80-89. Afslutning Afsluttende glæder det Finansudvalget at konstatere, at Landsstyret i december 2006 undlod at søge udmøntning af reservebeløb på konkrete projekter til passiv henlæggelse i Anlægs- og renoveringsfonden. Udvalget forventer, at Landsstyret atter vil leve op til dette gode eksempel i december 2007. Udvalget skal i denne forbindelse bemærke, at sidste møde i Finansudvalget i 2007 afholdes den 12. december 2007. Det vil derfor ikke være muligt for Udvalget, at behandle yderligere bevillingsansøgninger i 2007 efter denne dato. 3. Finansudvalgets specifikke spørgsmål/bemærkninger - opdelt på områder Der henvises indledningsvis til betænkningens bilag A-D, som omfatter Finansudvalgets skrivelser til Landsstyret og Landsstyrets besvarelser. 3.1 Aktivitetsområde 10-14 Landsstyreformanden Hovedkonto 10.10.10 Landsstyret Landsstyret har oplyst, at der er afholdt udgifter til kurser for Landsstyremedlemmer på 17.000 kr. per medio september 2007. Der har angiveligt ikke været afholdt udgifter til formålet i 2006. Udvalget forventer, at disse oplysninger medtages på budgetbidraget i den trykte udgave af FL2008. 10
1. november 2007 Hovedkonto 10.01.24 Jubilæumsarrangement Finansudvalget skrev den 7. september 2007 således til Landsstyret: I en tid, hvor der er behov for omfattende offentlige besparelser, finder Finansudvalget principielt, at Grønlands Hjemmestyre må gå forrest og udvise den yderste sparsommelighed. Når det således er nødvendigt, at spare på bl.a. udgifterne til Sundhedsvæsenets ydelser, finder Udvalget ikke, at det er på sin plads at budgettere med udgifter på nærværende hovedkonto. Udvalget skal på denne baggrund anmode Landsstyret om at fremsætte et ændringsforslag eller rettelsesblad, således at bevillingen reduceres til 0 i 2008 og 2009 m.h.p. at begrænse finanslovsforslagets budgetterede underskud. Landsstyret har efterfølgende oplyst, at der ville blive taget stilling til Finansudvalgets henstilling i forbindelse med Landsstyret prioritering af ændringsforslag til 2. behandlingen af FFL08. Da der ikke er fremkommet et ændringsforslag i overensstemmelse med Udvalgets ønske, må Finansudvalget antage, at Landsstyret fortsat ønsker at bruge samlet 1 mio. kr. på at fejre 30 året for Grønlands Hjemmestyres indførelse. Selvom hjemmestyrets jubilæum ikke bør gå upåagtet hen, finder Finansudvalget, at det er upassende at budgettere med så omfattende udgifter til et engangsarrangement på det nuværende tidspunkt. Udvalget skal derfor atter anmode Landsstyret om at fremsende et ændringsforslag til denne hovedkonto, således at denne bevilling udgår i FFL08 og BO09. Hovedkonto 10.01.10 Tilsynsrådet for kommunerne Landsstyret har oplyst, at det er vanskeligt at sikre Tilsynsrådets synlighed grundet mange forskellige aktiviteter blandt medlemmerne. Imidlertid gennemfører Landsstyreformanden jævnligt rejser rundt omkring i landet, og da han samtidig er formand for Tilsynsrådet, anser Landsstyret angiveligt disse rejser som egnede til at sikre Tilsynsrådets synlighed. Finansudvalget finder denne begrundelse lige lovlig bekvem. Såfremt disse rejser skete som led i Tilsynsrådets aktiviteter, ville konteringen af udgiften være sket helt eller delvist under nærværende hovedkonto, og ikke under Landsstyrets egen hovedkonto, med mindre der reelt er tale om fejlkonteringer. Udvalget finder, at der fortsat er behov for at synliggøre det samlede Tilsynsråd og øge aktiviteterne i Rådet, og skal opfordre Landsstyret til at sikre dette. Denne opgave er ikke mindst af betydning i fh.t. den kommende kommunalreform. Hovedkonto 10.13.11 Kontante udgifter til aktieselskaber Under EM98 tilsluttede Landstinget sig Revisionsudvalgets indstilling om, at vederlag og honorarer for bestyrelsesarbejde udført i arbejdstiden af højere embedsmænd ansat under Landsstyret, skal tilfalde landskassen, idet bestyrelsesarbejdet er at betragte som en del af det ordinære ansættelsesforhold som embedsmand under Landsstyret. Landstinget tilkendegav derefter under EM99 ønske om, at denne problematik blev løst fra og med generalforsamlingerne i år 2000, jfr. Landstingets beslutning i forbindelse med behandlingen af ændringsforslag nr. 92 til 3. behl. af Forslag til Finanslov for 2000. Finansudvalget har bedt om en status på denne sag. Udvalget konstaterer på baggrund af Landsstyrets oplysninger, at der i dag som udgangspunkt højest udpeges én embedsmand per bestyrelse, hvor Grønlands Hjemmestyre har bestemmende indflydelse. Landsstyret har oplyst, at det forudsættes, at embedsmænds arbejde foregår udenfor almindelig arbejdstid. Det betyder principielt, at der ikke kan oppebæres samtidig honorering for både almindeligt arbejde og bestyrelsesarbejde. Finansudvalget tager med tilfredshed dette til efterretning. Udvalget forventer 11
1. november 2007 dog samtidig, at der fastlægges procedurer, der sikrer dette princips efterlevelse, såfremt dette ikke allerede er sket. Udvalget skal derudover bemærke, at det ansvar, som påhviler bestyrelsesmedlemmer i helt eller delvis hjemmestyreejede aktieselskaber, er lettet med indførelsen af obligatoriske bestyrelsesansvarsforsikringer. Det er udvalgets opfattelse, at dette bør afspejles i bestyrelsesmedlemmernes honorering. Der henvises i øvrigt til det anførte vedr. servicekontrakten med Greenland Venture A/S under hovedkonto 64.10.14 Driftsaftaler, produktionsanlæg. Hovedkonto 14.01.01 Personaledirektoratet, administration Det konstateres på baggrund af Finansudvalgets spørgsmål, at der reelt er spildt 500.000 kr. til indkøb af SDLX-systemet. (Et Edb-system til brug for tolkekontoret) Det er naturligvis glædeligt, at der ikke er spildt hele 1,1 mio. kr. som først antaget. Ikke desto mindre finder Udvalget det problematisk, at direktoratet grundet øget arbejdspres i Hjemmestyrets tolkeafdeling igennem mere end 2 år ikke har formået at sikre implementeringen af et Edb-system, som blev anskaffet netop m.h.p. at effektivisere selv samme tolke-afdeling og modstå den allerede da stigende arbejdsmængde. Udvalget må forstå Landsstyrets besvarelse således, at der er indkøbt et system til at nedbringe den stigende arbejdsbyrde i tolkekontoret, men grundet den stigende arbejdsbyrde har tolkekontoret ikke været i stand til at tage systemet i brug! Det betyder reelt, at tolkeafdelingen først vil begynde at bruge systemet den dag afdelingen er overbemandet, og i denne situation vil der selvsagt ikke være brug for systemet. Finansudvalget vil anmode Revisionsudvalget om at undersøge denne sag. Finansudvalget finder, at sagen vedr. indkøbet af SDLX-systemet artikulerer et generelt problem med Hjemmestyrets køb af Edb-programmel. Der synes at være en stor villighed til at investere i indkøb af nyt programmel, mens viljen til at afsætte tid og ressourcer til at beskrive, implementere, evaluere og følge op på systemerne er mere begrænset. Udvalget henstiller, at Landsstyret fastlægger interne procedurer for køb af Edb-løsninger. Disse procedurer bør dels have fokus på at sikre den offentlige sektor mod unødvendige udgifter. Dels på at sikre, at der afsættes ressourcer i form af både tid og penge blandt såvel menigt personale som på ledelsesniveau til at sikre en forsvarlig implementering af den nye teknologi. En grundig og obligatorisk evalueringsprocedure er et uomgængeligt element i et sådant arbejde. Der bør ligeledes fokuseres alvorligt på leverandør- og rådgiverproblematikken i sagen. Der henvises i øvrigt til det anførte under næste hovedkonto samt under aktivitetsområde 50 vedr. Fiskeridirektoratets nye lånesystem. Delvist tilsvarende problemstillinger gør sig således gældende her. Hovedkonto 14.02.07 Drift og vedligehold af Hjemmestyrets centrale Edb-maskinel og programmel Finansudvalget drøftede i udvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL2007 grundigt det igangværende Scanjour projekt i Grønlands Hjemmestyre. Udvalget skrev dengang således i sin betænkning: 12
1. november 2007 Finansudvalget ser med stor interesse på det forelagte projekt, som Udvalget ser som en lakmusprøve på Hjemmestyrets organisatoriske evne til at implementere og integrere et omfattende EDB-projekt. Udvalget tager det ikke desto mindre for givet, at Landsstyret med rettidig omhu vil bringe projektet frem til en succesfuld afslutning indenfor den af Landsstyret angivne tidsplan 3 og økonomiske ramme. Udvalget ser frem til, og lægger vægt på, at Landsstyret i forbindelse med opgraderingsprocessen tager de nødvendige skridt til at sikre Hjemmestyret mod tab af data, således at kontinuitet og arbejdsgange i den offentlige forvaltning forstyrres mindst muligt. Det viser sig imidlertid nu, at implementeringen af projektet er forsinket med 4-6 måneder. Det vil i realiteten sige, at tidsplanen er overskredet med 50 pct., i fh.t. projektets oprindeligt forventede færdiggørelse. Dette er selvsagt uhensigtsmæssigt. Det viser sig derudover, at der fortsat udestår et stort systematiserings- og oversættelsesarbejde, og at projektet er løbet ind i tekniske problemer. Det må således anses som overvejende sandsynligt, at yderligere forsinkelser kan blive aktuelle, med mindre der sker en håndfast og realistisk projektstyring. På den positive side må det regnes, at projektet holder sig inden for den oprindeligt afsatte økonomiske ramme. Udvalget har andetsteds udtrykt kritik af, at udgifter til flere af Grønlands Hjemmestyres Edb-projekter er løbet løbsk. Udvalgets tålmodighed m.h.t. denne type sager er nu opbrugt, og Udvalget vil derfor ikke tåle flere budgetoverskridelser i Hjemmestyrets Edb-projekter. Udvalget ønsker derfor at gøre klart, at der ikke kan blive tale om tillægsbevillinger til det her omtalte projekt. Udvalget forventer derudover, at projektet ikke forsinkes yderligere, således at det er færdiggjort senest 1. juli 2008. Dette projekt er blevet betegnet som en lakmusprøve på Grønlands Hjemmestyres evne til at implementere og integrere et større EDB-projekt. Imidlertid må Udvalget med beklagelse konstatere, at Grønlands Hjemmestyre ikke i tilfredsstillende omfang har kunnet løfte denne opgave. Udvalget finder det vigtigt, at denne proces bringes til en succesfuld afslutning, således at administrationen kan høste de forventede effektivitetsgevinster heraf. Landsstyret lovede for et år siden, at Finansudvalget ville modtage løbende orienteringer om dette projekt. Udvalget har imidlertid ikke modtaget orienteringer om projektet i hele 2007. Udvalget ønsker på denne baggrund at modtage en revideret tids- og implementeringsplan, med angivne milepæle for arbejdet, for projektet. Således at Udvalget ved selvsyn kan konstatere, at der nu er sikret den fornødne fremdrift i projektet. Udvalget skal anbefale, at Grønlands Hjemmestyre i forbindelse med implementeringen af større Edb-projekter fremover grundigt overvejer, hvorvidt det er en god idé samtidig at omorganisere den for implementeringen ansvarlige myndighed eller organisatoriske enhed. Det virker således ikke i fuldt omfang godtgjort, at den samtidig med projektets implementering stedfundne administrative omdannelse af Hjemmestyrets Edb-afdeling har virket befordrende for projektet. 3.2 Aktivitetsområde 20-27 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Kommunernes økonomi 3 Projektet forventedes jf. den til Finansudvalget fremsendte Tids- og aktivitetsplan for eforvaltningsprojektet, at strække sig til primo 2008, hvor en dobbeltsproget version af Captia forventedes at være fuldt implementeret i hele Hjemmestyret. Jf. Finansudvalgets sag nr. 01.31.06/06-00176. 13
1. november 2007 Finansudvalget har modtaget en oversigt over kommunernes økonomi pr. medio 2007. Det fremgår af oversigten, at kommunernes økonomi er anstrengt, og at en del kommuner har forsøgt at optage lån i forventning om, at de kommende storkommuner vil overtage gældsforpligtelsen. Det fremgår videre, at nogle kommuner har haft endog meget store stigninger i de administrative udgifter igennem de forløbne år. Udgiftsstigninger, som ikke umiddelbart kan tilskrives tilgangen af nye arbejdsopgaver. Finansudvalget har ikke umiddelbart mulighed for at gå ind i dette spørgsmål. Udvalget finder dog anledning til at gentage sin opfordring om, at lade en samlet benchmarking af kommunernes produktivitet på udvalgte områder indgå i arbejdet med kommunalreformen, på samme vis som Finansministeriet i 1996 påbegyndte at gøre det i Danmark i den årlige kommunale budgetredegørelse 4. Dette m.h.p. en højere grad af målstyring i fh.t. kommunerne. Hovedkonto 20.01.01 Økonomidirektoratet, administration Finansudvalget har under EM2007 udover finanslovsforslaget også behandlet Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges snarest at nedsætte en velfærdskommission(em2007/159). Der henvises til særskilt betænkning desangående. I forbindelse med behandlingen af nævnte forslag gennemførte Udvalget et samråd med Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender vedr. Det Økonomiske Råd (DØR). Formålet med samrådet var at drøfte DØRs kommende opgaver. Landsstyret har efterfølgende fremsendt et ændringsforslag til FFL08 (Nr. 4), således at DØRs arbejdsopgaver beskrives i budgetbidraget på nærværende hovedkonto. Landsstyremedlemmet kunne på samrådet dertil fremlægge følgende oplysninger om DØR: Der afsættes ikke yderligere bevillinger på Økonomidirektoratets konto til DØR, selvom DØR også skal lave velfærdsøkonomiske analyser. DØRs opgaver er stadigvæk på tegnebrættet. Rådet skal fremkomme med 1-årige rapporteringer, men derudover have mulighed for et spillerum til at prioritere deres opgaver. Der skal ikke kun ses på familiernes dårlige økonomi, men på de overordnede økonomiske problemer. DØRs opgaver bliver i et vist omfang sammenlignelige med de danske Vismænds. DØR forventes at blive ledet af en bestyrelse på 3 personer med samfundsøkonomisk universitetsuddannelse. Derudover kan der tilknyttes personer på midlertidig basis, f.eks. folk med særlig indsigt i socialområdet. Der vil udelukkende blive tilknyttet folk til DØR med faglig ekspertise. Personer vil ikke blive tilknyttet p.b.a. f.eks. politiske tilhørsforhold. Finansudvalget finder, at det er glædeligt, at planerne om at realisere et økonomisk råd nærmer sig deres afslutning. Som det vil være Landstingets medlemmer bekendt har forudsætningen for opbygningen af rådet bl.a. været, at der opbygges lovmodeller, et produktionsbaseret 4 Performancemål kunne f.eks. være antal årlige gennemførte undervisningstimer pr. elev i folkeskolen, nettodriftsudgiften pr. skoleelev eller andet. 14
1. november 2007 nationalregnskab, en makroøkonomisk model for Grønland og etableres et system for strukturindikatorer. Finansudvalget finder, at det er positivt, at dette metodiske grundlag nu er ved at være på plads. Med implementeringen af de nævnte modeller, og på sigt også et egentligt økonomisk råd, finder udvalget, at Landstingets og Landsstyrets beslutningsgrundlag med sandsynlighed vil blive styrket. Udvalget er bekendt med den opmærksomhed, som de såkaldte vismandsrapporter i Danmark skaber om den økonomiske politik. Det er Udvalgets forhåbning, at Det Økonomiske Råd på samme vis vil bidrage til at skabe større opmærksomhed og forståelse for landets økonomiske politik og behovet for en overordnet prioritering af udgifterne. I takt med opstarten af DØR bør det overvejes, hvorledes samspillet imellem DØR og Det Rådgivende Udvalg for Grønlands Økonomi (DRUG) skal arrangeres. DRUG betegnes i den offentlige debat med mellemrum som et udvalg, der er tilknyttet Statsministeren. Det er da også korrekt, at DRUG er forankret organisatorisk i Statsministeriet. Det må imidlertid ikke glemmes, at Grønlands Hjemmestyre også er repræsenteret i DRUG, og at DRUG ikke kun er underordnet Statsministeren; men også Landsstyreformanden. Finansudvalget finder på denne baggrund, at der bør ske en afklaring af arbejdsdelingen imellem DØR og DRUG, forinden DØRs aktiviteter igangsættes. Udvalget skal anmode Landsstyret om at belyse denne problemstilling. Hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration Finansudvalget har igennem de senere år generelt støttet Landsstyrets politik om at nedbringe Grønlands Hjemmestyres administrative udgifter. Udvalget finder det i sagens natur positivt, hvis det er muligt at nedbringe den offentlige sektors udgifter til administration under forudsætning af, at borgernes retssikkerhed ikke samtidig forringes p.g.a. lovsjusk eller dårlig sagsbehandling, og såfremt besparelserne er udtryk for en reel effektivisering. Udvalget er imidlertid vidende om, at Grønlands Hjemmestyre er plaget af en alvorlig mangel på specialister, herunder især jurister og økonomer, og Udvalget anser det som afgørende nødvendigt, at der afsættes særlige økonomiske midler til at rekruttere disse udvalgte faggrupper. Dette må have forrang i fh.t. at gennemføre økonomiske rammebesparelser. Finansudvalget skal på denne baggrund atter i år påpege, at der er et åbenbart behov for at sikre en mere fleksibel overenskomstmodel indenfor den offentlige sektor. Udvalget anser, at den eksisterende overenskomstmodel tilhører en svunden tid. Det må erkendes, at tiden er løbet fra den eksisterende centraliserede overenskomstmodel. Finansudvalget har bl.a. erfaret dette under Udvalgets orienteringsrejser i Grønland. Flere kommuner har således f.eks. udtrykt ønske, om selv at kunne forhandle tillæg til særligt kompetente medarbejdere. I dag skal sådanne tillæg forhandles via Grønlands Hjemmestyres forhandlingsafdeling og personaledirektoratet, hvilket let kan tage flere år. Dét betyder selvsagt, at mange taber tålmodigheden og går videre til anden, mere attraktiv beskæftigelse. I den moderne offentlige sektor, der er baseret på samarbejde og udnyttelse af gensidigt supplerende kompetencer og varierende arbejdsopgaver, er der behov for en mere fleksibel løndannelse. Det eksisterende overenskomst- og aftalesystems svagheder må i dag anses at være et af de grundlæggende problemer indenfor den offentlige sektor. Personalemanglen indenfor bl.a. Sundhedsvæsenet og på DJØF-området samt ikke mindst i kommunerne kan i vidt omfang 15
1. november 2007 tilskrives dette system. Det er således tankevækkende, at Landsstyret for nylig har tilkendegivet, at dette system skal føres med over i de nye storkommuner for at undgå lønglidning. Finansudvalget er selvsagt enigt med Landsstyret i, at det er af stor betydning at forebygge en løn- og prisspiral i den Grønlandske økonomi. Udvalget advokerer ligeledes ikke for generelle lønstigninger til offentligt ansatte. Men Udvalget vurderer, at de udgifter, som det offentlige afholder til hyppige til- og fratrædelsesrejser i forbindelse med personaleskift, og det effektivitetstab, som følger af omfattende medarbejderudskiftninger og vakancer, bør kunne nedbringes mærkbart uden at bringe den samfundsøkonomiske stabilitet i fare. Udvalget finder derudover også, som ovenfor berørt, at andre hensyn må inddrages. Dette gælder ikke mindst borgernes retssikkerhed og folkesundheden. Finansudvalget skal på denne baggrund henstille, at Landsstyret påbegynder et opgør med den stive offentlige overenskomststruktur m.h.p. at give mulighed for en mere fleksibel løndannelse i Grønland, således at det i højere grad bliver muligt at rekruttere og fastholde faggrupper og fagpersoner med særlige kompetencer over hele landet. Hovedkonto 24.11.15 Lotteriafgift Finansudvalget har noteret sig, at det er vanskeligt at give et entydigt svar på, om der er plads til at hæve afgiften på spilleautomater. Udvalget anerkender, at faldet i antallet af gevinstgivende automater med omtrent 20 pct. siden afgiften blev hævet i 2003 taler for, at afgifterne ved en yderligere forhøjelse vil føre til et muligvis markant fald i antallet af spilleautomater. Udvalget ser imidlertid ikke et yderligere fald i antallet af spilleautomater som entydigt negativt. Udvalget er således vidende om, at ludomani i Grønland er af væsentligt, eller endog stigende omfang. Det er naturligvis klart, at fænomenet ludomani ikke vil gå i sig selv, hvis spilleautomater helt forsvinder. Men det er samtidig klart, at spilleautomater via deres almindelige tilgængelighed i det offentlige rum udgør en særlig fristelse for ludomaner. Udvalget finder, at behovet for at sikre svage sjæle imod en fristelse, som de ikke kan håndtere, må veje tungere end private erhvervsdrivendes næringsønsker. Udvalget anser derfor, at der er et velbegrundet behov for at skærpe kursen på dette område. Landstinget har tidligere drøftet et forslag om at øremærke en del af landskassens provenu fra spilleautomatafgifterne til behandling af ludomani. Forslaget nød dengang ikke fremme ud fra principielle grunde, idet det blev anset som uhensigtsmæssigt at indføre øremærkede afgifter på dette ene område. Finansudvalget skal derfor opfordre Landsstyret til at fremlægge idéer og forslag til, hvordan personer med tendenser til ludomani kan sikres imod spillefristelser i højere grad, end det er tilfældet i dag. Udvalget skal i denne forbindelse henlede Landsstyrets opmærksomhed på en model, som er udviklet i de amerikanske stater Michigan og Missouri. I de to stater kan ludomaner indgå frivillige, men bindende, aftaler med myndighederne om at undlade at dyrke deres spillelidenskab. Ludomaner, der indgår en sådan aftale, optages på en liste, der på livsvarig basis fratager dem retten til at spille på et kasino. Såfremt ludomanen alligevel besøger et kasino, risikerer han at blive arresteret og få sin eventuelle gevinst konfiskeret. Udvalget finder umiddelbart, at disse konsekvenser kan virke vel drastiske i en grønlandsk sammenhæng, men skal i øvrigt opfordre Landsstyret til at se på muligheden for at lade ludomaner indgå tilsvarende frivillige aftaler om at afholde sig fra spil. 16
1. november 2007 Udvalget skal ligeledes opfordre Landsstyret til at kortlægge spille-problemets omfang og de sociale såvel som menneskelige konsekvenser heraf. Dette kortlægningsarbejde vil med fordel kunne samles til en redegørelse til forelæggelse for Landstinget. 3.3 Aktivitetsområde 30 Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen Statistiske oplysninger indenfor familieområdet Finansudvalget skrev i udvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL2007 således: Udvalget skal derfor atter kraftigt henstille, at Landsstyret tilsikrer det fornødne grundlag for indsamling af statistiske oplysninger indenfor hele familieområdet. Udvalget forventer, at Landsstyret senest med fremlæggelsen af FFL08 kan dokumentere resultaterne af en væsentlig fremdrift i dette arbejde. Udvalgets henstilling havde baggrund i gentagne konstateringer af, at det statistiske materiale, som Landsstyreområdet for Families budgettering hvilede på, var alt for spinkelt. Udvalget modtog den 1. juni 2007 på denne baggrund en redegørelse om problemet med at fremskaffe retvisende statistiske data på familieområdet. Af redegørelsen fremgik bl.a. følgende: På det sociale område har det igennem længere tid været vanskeligt at indhente korrekte og rettidige oplysninger fra alle kommuner. Dette har naturligt vanskeliggjort planlægningen på socialområdet. Landsstyret har som opfølgning på de manglende statistiske data til fremskaffelse af aktivitetstal, i foråret 2007 nedsat en arbejdsgruppe bestående af deltagere fra Grønlands Statistik, Familiedirektoratet og Økonomidirektoratet. Arbejdsgruppen har iværksat aktiviteter med henblik at sikre indsamling og bearbejdning af de nødvendige statistiske oplysninger, der skal anvendes i planlægningen på det sociale område, herunder finanslovsbudgetteringen. Grønlands Statistik har nu mulighed for, uden at der pålægges kommunerne ekstra arbejde, at udtrække oplysninger fra Det Fælleskommunale Informatiksystem. Disse oplysninger kan efterfølgende bearbejdes til aktivitetstal til anvendelse i blandt andet budgetlægningen indenfor det sociale område. Grønlands Statistik og Familiedirektoratet har indgået en aftale om, at Grønlands Statistik laver udtræk af disse definerede oplysninger for henholdsvis hele år 2006, samt kvartalsvis i år 2007. Det er endnu ikke helt klart, hvorledes de færdigt bearbejdede aktivitetstal vil fremstå i budgetbidragene til FFL 2008 idet der stadig sker en bearbejdning af de indsamlede data. Finansudvalget så på baggrund af redegørelsen frem til en væsentligt forhøjet grad af robusthed i aktivitetsskønnene i FFL08. Imidlertid har det vist sig, at mængden af åbenlyse fejl i aktivitetstallene under område 30 har været markant. Den 17. oktober 2007 så Udvalget sig på 17
1. november 2007 denne baggrund nødsaget til at meddele Landsstyret, at Udvalget ikke længere havde tillid til aktivitetstallene og de derpå byggende bevillinger på dette område. Udvalget kunne på dette grundlag ikke tage ansvar for at indstille denne del af finansloven til Landstingets vedtagelse. Udvalget henstillede kraftigt til Landsstyret, at der uden ophold blev igangsat et oprydningsarbejde, således at fejlene i aktivitetstallene via ændringsforslag til 2. behandlingen kunne blive rettet. Udvalget konstaterer, at Landsstyret har fremsat en række ændringsforslag m.h.p. at rette disse disse fejl. Udvalget anser dette for tilfredsstillende. Udvalget skal dog ikke desto mindre udtrykke sin forundring over, at en så lang række markante fejl ikke automatisk blev opdaget i løbet af udarbejdelsen af finanslovsforslaget. Udvalget gentager på denne baggrund sin henstilling fra sidste år. Personalemangel på det sociale område Finansudvalget har fra Familieudvalget modtaget en kopi af Familieudvalgets spørgsmål og Landsstyrets svar omkring det sociale område i FFL08. Skrivelsen er vedlagt som bilag E til denne betænkning. Udvalget har i Landsstyrets besvarelse særligt hæftet sig ved, at der på en række døgn- og handicapinstitutioner er en meget udtalt mangel på uddannede pædagoger. Således er f.eks. kun 8,3 pct. af pædagogstillingerne på Inuuusuttut Inaat besat af uddannede pædagoger. Det tilsvarende tal på Qasapermiut er 14,3 pct., på Najugaqarfik Elisibannguaq 25 pct. o.s.v. På handicapområdet samlet er kun 42,8 pct. af pædagogstillingerne besat af pædagoger. På børn- og ungeinstitutionerne er det tilsvarende tal 48,9 pct. Det anses, at denne problemstilling også er relevant for Finansudvalget. Udvalget er således vidende om, at institutionen Qiviarfimmi i Sisimiut i 2006 blev nedlukket p.g.a. manglende fagligt personale. Derudover har Udvalget set sig nødsaget til at godkende udskydelsen af opførelsen af en satellit til Inuuusuttut Inaat p.g.a. mangel på fagligt personale. Udvalget anser det selvsagt for bekymrende, når personalemangel medfører, at udbygningsplaner kuldsejler, og landets socialforsorg svækkes. Dette er i sidste ende (også) et økonomisk problem. Denne problemstilling accentueres kun af, at der fortsat er optaget et større antal børn på den centrale venteliste til døgninstitutionerne. Finansudvalget har i forbindelse med Udvalgets afgørelse i bevillingssag 07-235 anmodet Landsstyret om at fremlægge forslag til afhjælpning af problemet. Landsstyret oplyste den 25. april 2007 følgende: Landsstyret har igangsat flere uddannelsesmæssige tiltag for at forbedre personaleforholdene på det sociale område. Det er Landsstyrets opfattelse, at den rigtige behandling af børn og unge der har været udsat for omsorgssvigt og personer med handicap er altafgørende. Derfor er Landsstyrets målsætning stadige tiltag i form af uddannelse til det ikke pædagogiske personale på døgninstitutionerne gennem: 18
1. november 2007 Samarbejde med Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat og Peter Sabroe seminariet i Århus - modulopbygget uddannelse "arbejde med udsatte børn og unge" Samarbejde mellem Familiedirektoratet og Dannerseminariet - pædagoguddannelse via fjernundervisning for social og sundhedshjælpere og tilsvarende uddannelser. Kurser om autisme og ADHD - arrangeret af Familiedirektoratet. Oplysningskampagne om omsorgssvigt for kommunernes sagsbehandlere, støttepersoner og forældre. Herudover skal der selvfølgelig stadig være fokus på efteruddannelse og opkvalificering af det uddannede personale. Finansudvalget er ikke i tvivl om, at mange ikke-faguddannede ansatte på landets institutioner yder en væsentlig og kvalificeret indsats indenfor deres respektive områder. Men ikke desto mindre er det nødvendigt, at der på enhver institution er en fast kerne af fagpersoner, som kan sikre anvendelsen af de rette faglige værktøjer i fh.t. klienterne. Denne problemstilling er bl.a. blevet aktuel i forbindelse med Landstingets behandling af et lovforslag om fastsættelse af regler om magtanvendelse på børn- og ungeinstitutionerne. Udvalget skal på denne baggrund udtrykke sin opbakning til Landsstyrets bestræbelser på at fremme uddannelse og efteruddannelse indenfor området. Udvalget finder derudover, at der er behov for en afdækning af, i hvilket omfang personalemanglen indenfor området kan tilskrives ugunstige eller utilfredsstillende overenskomstforhold. Udvalget skal i denne forbindelse henvise til udvalgets principielle bemærkninger desangående under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration. Hovedkonto 30.10.32 Børnetilskud Finansudvalget skal igen i år anmode Landsstyret om, at det specificeres i budgetbidraget til hovedkontoen, at udtrykket familier dækker det antal personer, der er udbetalt børnetilskud til i deres egenskab af forsørger for et eller flere børn. Denne oplysning anmodes medtaget i såvel FL08 som FFL09. Hovedkonto 30.12.09 Førtidspension Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.4, at Landsstyret planlægger et iværksætte tiltag til at hjælpe førtidspensionister tilbage på arbejdsmarkedet. Finansudvalget skal udtrykke sin umiddelbare tilslutning til dette. Udgifterne til førtidspension er tunge for landskassen, og de offentlige kasser under ét kan økonomisk kun med besvær bære en fortsat stigning i antallet af førtidspensionister, som man oplevede den fra 2001 til 2005, hvor antallet af førtidspensionister steg med 365 personer. Finansudvalget er vidende om, at der i visse tilfælde er tildelt førtidspension til bl.a. døve på trods af, at en person, der er døv, ikke er uden arbejdsevne. Udfordringen bliver at få opsporet sådanne personer, der har været tilvænnet en tilværelse udenfor arbejdsmarkedet, måske igennem en årrække, og få hjulpet dem tilbage til en aktiv tilværelse på arbejdsmarkedet. Udvalget ser på denne baggrund Landsstyrets overvejelser om flere flexjob og skånejob som positive. Udvalget ser ligeledes revalideringsindsatsen som et væsentligt element i denne indsats. 19
1. november 2007 Finansudvalget anser den fortsatte markante stigning i antallet af førtidspensionister fra 2006 til 2007 som bekymrende. Og Udvalgets bekymring forstærkes desværre af, at det via Udvalgets spørgsmål til hovedkonto 62.04.06 Revalidering er blevet afdækket, at der reelt ikke er overblik over revalideringsindsatsens virkning. Finansudvalget finder desværre, at noget tyder på, at potentielt arbejdsduelige personer fortsat marginaliseres som førtidspensionister, uden at der forinden sker en tilstrækkelig indsats for at gøre dem i det mindste delvist økonomisk selvhjulpne. Dette er så meget mere beklageligt, eftersom behovene for arbejdskraft utvivlsomt vil stige kraftigt i de kommende år, såfremt mineral- og offshoreindustrien kommer i gang for alvor. Dette, kombineret med den stærkt faldende ledighed igennem de sidste 4 år, medfører derfor en væsentligt risiko for arbejdskraftmangel. En sådan arbejdskraftmangel vil dels lede til uønskede lønstigninger og dels medføre et større behov for arbejdskraft udefra. Udvalget anser det på denne baggrund som afgørende nødvendigt, at der sker en styrkelse og koordinering af arbejdsmarkedsindsatsen. Der henvises i øvrigt til det anførte under hovedkonto 62.04.06 Revalidering. Hovedkonto 30.13.03 Handicapforsorg i Grønland og Danmark samt forsøgsudlægning til kommunerne Finansudvalget godkendte den 3. oktober 2007 en forhøjelse af denne bevilling med 9,3 mio. kr. i 2007. Baggrunden for bevillingsforhøjelsen var, at der er sket en væsentlig stigning i antallet af personer, der registreres som vidtgående handicappede. Derudover er kommunerne i højere grad end tidligere begyndt at søge dækning af faste udgifter til personer med vidtgående handicap. Herudover har kommunalreformen i Danmark i et vist omfang medført forhøjede takster på de institutioner, hvor der er anbragt grønlandske handicappede. Endelig er Familiedirektoratets afgørelser vedr. tildeling af hjælp til handicappede i meget vidt omfang blevet omgjort af Det Sociale Ankenævn. Udvalget har derfor med særlig opmærksomhed noteret sig, at der i FFL08 foreslås afsat omtrent 6 mio. kr. mere til området, end i FL2007. Derudover har Landsstyret ved ændringsforslag nr. 41 og 77 foreslået tilført yderligere 7,2 mio. kr. til området. Samlet lægges der således op til at bruge omtrent 13 mio. kr. mere til handicapforsorgen på denne hovedkonto, end der oprindeligt blev afsat i FL2007. Da der ikke samtidig sker besparelser på handicapinstitutionerne, må det konstateres, at udgifterne til handicapområdet igen er hastigt stigende. Finansudvalget finder dette bekymrende. Det falder udenfor Udvalgets umiddelbare muligheder at foreslå konkrete tiltag, der er egnede til at modvirke dette udgiftspres. Udvalget finder dog grundlag for at påpege, at der synes at være et behov for en faglig styrkelse af Familiedirektoratets sagsbehandling, eftersom en del af udgiftsstigningen kan tilskrives, at en væsentlig andel af direktoratets afgørelser omgøres i Det Sociale Ankenævn. Udvalget finder derudover, at Landsstyret fortsat bør have fokus på at sikre sammenhæng imellem ansvar og bevilling. 20