Liniens virksomhed i 2003

Liniens virksomhed i 2003 Linien har nu eksisteret i 4 år som selvejende institution: Og igen har vi oplevet et godt år med nye tiltag og nye udfordringer. Hvor vi i 2002 satte fokus på frivilligarbejdet, besluttede vi, at dette år især skulle bruges til at fordybe os i samtalerne og værdigrundlaget. Samtalerne er vores kerneydelse, det allervigtigste der sker på stedet. Og vi er bevidste om, hvor indgribende en samtale kan være i et menneskes liv. Det oplever vi som et privilegium, men også som et stort ansvar, der skal tages alvorligt. Vi tror, at grunden til at så mange mennesker benytter sig af Linien er, at vi gør, hvad vi kan for at møde dem med nærvær, medfølelse og accept af det givne - også selv om det er smertefuldt. Vi er ikke behandlere men medmennesker og har ingen ambitioner om at erstatte det etablerede behandlingssystem. Vi har fejl og mangler, men vi tør se dem i øjnene, erkende dem og tale om dem. Samtalerne I 2003 modtog vi 11.737 opkald. Heraf var 2.529 af så kort varighed eller måske helt uden kontakt, at de ikke er ført på det sædvanlige evalueringsskema men på en særlig liste, hvor vi udelukkende noterer tidspunktet for opkaldet. Nedenstående statistik er alene baseret på de samtaler, i alt 9.208, som er registreret i evalueringsskemaerne. Samtalernes varighed Under 20 minutter 4.307 opkald ~ 47 % Mellem 21 og 40 minutter 3.232 opkald ~ 35 % Mellem 41 og 60 minutter 1.184 opkald ~ 13 % Over 60 minutter 397 opkald ~ 4 % Den gennemsnitlige samtalelængde er 27 minutter Nye eller gamle brugere? Personer der ringer første gang 749 opkald ~ 8 % Personer der ringer jævnligt 6.029 opkald ~ 66 % Personer der ringer med lange intervaller 1.152 opkald ~ 13 % Vides ikke (formentlig mange nye) 1.215 opkald ~ 13 % Køn Kvinder 7.144 opkald ~ 78 % Mænd 1.995 opkald ~ 22 % Alder Personer under 20 år 60 opkald ~ 1 % 20 til 29 år 499 opkald ~ 6 % 30 til 49 år 3.862 opkald ~ 43 % 50 til 67 år 2.753 opkald ~ 30 % over 67 år 46 opkald ~ 1 % Vides ikke 1.869 opkald ~ 21 % 1

Hvem ringer? Sindslidende mennesker 7.332 opkald ~ 81 % Sorg- eller kriseramte mennesker 252 opkald ~ 3 % Pårørende 346 opkald ~ 4 % Hvorfra ringes der? Storkøbenhavn 3.165 opkald ~ 35 % Sjælland og øer 2.468 opkald ~ 27 % Fyn og øer 241 opkald ~ 3 % Jylland 1.331 opkald ~ 15 % Vides ikke 2.000 opkald ~ 21 % Opkalderens boform Gift eller samlevende 1.312 opkald ~ 14 % Bor alene (evt. med børn) 6.474 opkald ~ 71 % Socialpsykiatrisk botilbud 356 opkald ~ 4 % Vides ikke 924 opkald ~ 10 % Social status I arbejde 436 opkald ~ 5 % Arbejdsløs 151 opkald ~ 2 % Pensioneret 6.880 opkald ~ 75 % Under uddannelse 182 opkald ~ 2 % Andet 106 opkald ~ 1 % Vides ikke 1.394 opkald ~ 15 % Henvendelsesårsag(er) Ensomhed 5.121 opkald ~ 58 % Glæde 466 opkald ~ 5 % Omsorgsbehov 5.993 opkald ~ 68 % Sorg 347 opkald ~ 4 % Behov for sparring 2.496 opkald ~ 28 % Seksuelle problemer 204 opkald ~ 2 % Angst 1.135 opkald ~ 13 % Hallucinationer 222 opkald ~ 3 % Tvangstanker, -handlinger 232 opkald ~ 3 % Depression 1.010 opkald ~ 12 % Selvmordstanker 258 opkald ~ 3 % Incest 97 opkald ~ 1 % Misbrugsproblemer 272 opkald ~ 3 % Klage over behandling 104 opkald ~ 1 % Klage over medicin 81 opkald ~ 1 % Søgte konkrete oplysninger 113 opkald ~ 1 % Andet 731 opkald ~ 8 % 2

I årets løb modtog vi 308 akutsamtaler. Hermed forstår vi samtaler, hvor brugeren havde måttet søge akut hjælp, hvis vedkommende ikke kunne ringe til Linien. Vi får flere og flere opkald fra ensomme mennesker: I 2000: 3.402, svarende til 39 %, I 2001: 4.022, svarende til 47 % I 2002: 4.615, svarende til 51 % I 2003: 5.121, svarende til 58 % Det er fortvivlende, at tallet stiger år for år. Og det er for os, der taler med disse mennesker, mere og mere tydeligt, at ensomhed og isolation fastholder mange i deres oplevelse af sig selv som sindslidende og uden en fremtid. I mange samtaler fortæller de der ringer, at vi er de eneste, de har talt med i løbet af dagen - og ofte, at vi er de eneste de taler med, som ikke får penge for det. Dertil kommer, at den form for kontakt de ønsker telefonisk, anonymt og af og til i flere timer på samme aften - formentlig ikke vil kunne honoreres af behandlere i det etablerede psykiatriske system. Sagen er, at for mange af de mennesker der ringer til Linien, er vi deres eneste netværk. Vi tillod os, i en tilfældig uge i december, at spørge dem, der ringede, om hvorfor de valgte Linien, og bortset fra enkelte, der sagde at det var en tilfældighed, eller at vi blot er en ud af mange, de ringer til, var bevæggrundene at: man kan være anonym det bryder ensomheden man aflaster familien, når man kan tale med Linien om sin sygdom man kan komme igennem på tider, hvor alt andet er lukket det er svært at komme ud på grund af angst eller andre psykiske vanskeligheder det er lettere at have telefonisk kontakt der er tid man kan undgå indlæggelser, når man har Linien at tale med det er modne mennesker uden fordomme, man kommer til at tale med man kan være som man er - og tale om sin sygdom uden at blive latterliggjort Linien er neutral uden politisk eller religiøst grundlag En stor del af brugerne har fået oplysning om Linien hos egen læge, på psykiatrisk afdeling eller på væresteder, hos Falck eller hos politiet. I 428 af samtalerne har vi anbefalet andre tilbud f.eks. væresteder, skadestuer, vagtlægen og andre rådgivninger. Mest markant er de mange henvisninger til SINDs psykologrådgivning i København. Stedet er betjent af uddannede psykologer og tilbyder københavnere, der har brug for det, en række gratis konsultationer. De faste brugere En del af de mennesker der ringer til Linien, ringer i perioder flere gange om ugen eller måske hver eneste aften. Nogle har ringet til Linien gennem flere år. Det er de faste brugere. 3

Hvor den gennemsnitlige andel af mennesker med sindslidelser ligger på 81 % i alle samtaler, er den oppe på 93 % i gruppen af faste brugere. Hvor henvendelsesårsager, for så vidt angår ensomhed, i hele gruppen udgør 58 %, udgør den i gruppen af faste brugere 64 % Og hvor 68 % af hele gruppen udtrykte et omsorgsbehov, gjorde det samme sig gældende for 74 % af gruppen af faste brugere. Nogle eksempler: Peter har ringet til Linien igennem flere år. I perioder hver aften og i perioder med op til måneders mellemrum. Han hører stemmer og har svært ved at få sit liv til at hænge sammen. Kommer ikke så tit i bad og får ikke vasket tøj. Den lille by som han kommer fra ser skævt til ham, og naboen klager over støj fra hans lejlighed. Kun høj musik kan overdøve stemmerne. Sidste gang vi talte med Peter skulle han til sin brors fødselsdag. En fest han længe havde glædet sig til, men stemmerne sagde, at han skulle gøre grimme ting ved sin bror, og han turde ikke tage af sted. Og hvordan skulle han nu få fortalt broderen om det? Marianne har brug for at tage på psykiatrisk skadestue. Hun har det rigtig dårligt, har angst og tør ikke være alene. Sidste gang hun tog derud, fik hun det skidt og blev voldsom. Så blev hun lagt i bælte i 8 dage. Nu er hun bange for at det samme vil gentage sig. Ingelise stiller æggeuret når hun ringer til Linien. Pensionen rækker til 25 minutter pr. aften. Det er trygt at have nogen at sige godnat til. For første gang i det år hun er kommet på sit værested, har hun været med i malergruppen. Det er første gang, hun har deltaget i en aktivitet. Hun ville lige ringe og fortælle om det. Hun ringer af og til. Men det er første gang, vi har hørt hende være så glad. Der gået lang tid, hvor Kirsten ikke har set andre mennesker. Hun har angst og tør ikke gå på gaden alene. I nat vil hun forsøge at komme i seven eleven for at købe mælk. Hun venter, til hun er sikker på ikke at møde nogen på trappen. Igennem samtalerne med de mennesker der ringer til Linien, får vi indblik i mange af de vanskeligheder, man som sindslidende møder i vores samfund. Vi hører, at de oplever sig som stigmatiserede og begrænsede og føler sorg og afmagt over ikke at blive set og respekteret som hele mennesker. Til tider har denne tilstand varet så længe, at deres opfattelse af sig selv, er en oplevelse af vanskeligheder og begrænsninger de er uden tro på og forventninger til fremtiden. De fortæller, at man som patient i psykiatrien for ofte sidder tilbage med oplevelsen af, at der var mere man skulle have sagt, at man ikke rigtigt blev hørt, da psykiateren ordinerede medicinen. Det er så vigtigt, at vi, der arbejder med mennesker, der har psykiske vanskeligheder, tager os tid og er nærværende Det er i relationen mellem mennesker at tingene sker. Vi må tro på, at alle, uanset hvor elendigt de har det, kan komme sig. Og vi må være bevidste om vores ansvar for, at det sker. Her skal Linien være med til at gøre en forskel 4

De frivillige medarbejdere På Linien har vi ikke svært ved at finde frivillige, der vil stille sig til rådighed. Vi har et godt ry og tiltrækker mange fordi supervision, kurser og faglig støtte fra en ansat medarbejder er en naturlig del af hverdagen. I foråret 2003 gennemførte vi et frivilligoptag, som imidlertid ikke rakte, og vi måtte gennemføre endnu et om efteråret. Der er en tendens til, at forårsindtagene ikke er så holdbare som dem om efteråret. Straks efter at de frivillige, efter flere måneders indkøring og oplæring, er klar til at tage telefoner, begynder ferierne, uddannelserne stopper og folk finder nye job. Det bliver for krævende. Om efteråret når de frivillige derimod at blive fortrolige med opgaven i løbet af vinteren, og de bliver, trods omvæltninger i arbejds- og privatliv i den kommende sommer. Ved sidste indtag, i efteråret 2003, havde vi 84 ansøgere, men måtte af hensyn til kvaliteten i oplæring og undervisning takke nej til mange. Vi havde ved årets udgang en god gruppe på 71 frivillige, heraf har 30 været på Linien i mere end 2 år. Alle skal være fyldt 30 år for at kunne blive optaget. Enkelte skrives der afslag til allerede på baggrund af deres skriftlige ansøgning, men med langt de fleste gennemføres en samtale af ca. en times varighed med 2 ansatte medarbejdere. I efteråret gennemførte vi 74 samtaler. Vi undersøger, hvad folks anledning er til at søge, hvilke forventninger de har, om de er robuste nok og om de er gode lyttere. Derudover om de er indstillet på at yde det vi kræver og taler med dem om deres livs- og menneskesyn. Sammensætningen er bred - fra folk der arbejder i psykiatrien til EDB-folk, teknikere, studerende, journalister, ufaglærte og akademikere. Hver måned året igennem er der tilbud om kurser, foredrag, møder eller lignende. Og som noget nyt, har vi startet en velbesøgt studiekreds for de frivillige der ønsker at kvalificere sig ud over det vi normalt kræver. I 2003 afviklede vi følgende arrangementer: 3 Liniemøder 2 kurser om værdigrundlaget kursus om krop og psyke kursus om personlighedsforstyrrelser weekendkursus som internat om hhv. recovery og samtaletræning kursus om sorg, krise og eksistentielle problemer kursus om psykotiske tilstande Derudover har der været afholdt supervision, 6 hold om måneden i 10 måneder studiekreds/temaundervisning om den sociale lovgivning sommerfest nytårskur caféaften Der har i årets løb været 159 bogudlån fra Liniens bibliotek. 5

Ud over en grundlæggende orientering om Liniens værdigrundlag i introduktionsforløbet, skal alle deltage i et kursus om Liniens værdigrundlag. Som noget nyt, tilbydes der overbygningskursus for frivillige der har været flere år på Linien og ønsker at fordybe sig De ansatte medarbejdere De ansatte medarbejdere er en stabil gruppe på 5. De får, i modsætning til de frivillige, løn for arbejdet og skal til stadighed være bevidste om, at de frivillige bruger deres fritid på Linien og sørge for, at de føler sig velkomne og værdsatte. Gruppens vigtigste opgave er således at være der for de frivillige, sørge for god introduktion og oplæring af nye, kvalificere kursusvirksomheden, afholde de nødvendige møder og arrangementer og sikre at alle frivillige får god supervision på vagterne og medarbejdersamtale en gang om året. Endelig er det ansattegruppens ansvar, at alle administrative og organisatoriske opgaver varetages tilfredsstillende. Ansattegruppen evaluerer jævnligt sit arbejde for at sikre, at der leves op til disse krav. De ansatte medarbejdere har i årets løb deltaget i en række kurser og konferencer af såvel administrativ som filosofisk/psykologisk karakter. Bestyrelsen Der har i året været afholdt 3 bestyrelsesmøder. Ud over, naturligvis, stillingtagen til budget, løbende regnskab, årsregnskab og den årlige evaluering, har bestyrelsesmøderne været præget af et stort engagement og interesse for Liniens liv og funktioner. Specielt er opmærksomheden rettet mod samtalerne med de mennesker der ringer, mod arbejdet med at støtte de frivillige medarbejdere og mod de ansatte medarbejderes udvikling og indsats. Nærværende beretning afspejler naturligt de emner, som bestyrelsesarbejdet har været præget af. Fremtiden På baggrund af vores egne erfaringer, er vi i fuld gang med at udarbejde et materiale om de praktiske og organisatoriske arbejdsgange. Det skal ses som en hjælp til andre, som ønsker at iværksætte frivilligt socialt arbejde. Det er ikke nok at have en god idé eller at brænde for en sag. Vi har set flere triste eksempler på, at ildsjælene brænder ud og må opgive. Vi har meldt ud, at vi stiller os til rådighed for andre organisationer med råd og idéer, ligesom vi besøger seminarier, brugergrupper og væresteder for at fortælle om vores sted og de mennesker der ringer til os. Vi har et godt ry i brugerorganisationer og et fortræffeligt samarbejde med andre frivilligorganisationer. Vores bestræbelser går på at samarbejde og udveksle idéer frem for at holde kortene tæt til kroppen. De frivillige organisationer har nemlig meget at give hinanden. Lisbet Møller 6