Grøn kobling. En publikation om platformen "Grøn kobling"



Relaterede dokumenter
Hvad er drivhusgasser

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

1. Er jorden blevet varmere?

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig:

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

ILLUSTRERET VIDENSKAB

Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*):

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

For din virksomheds skyld: Hold op med at installere

Maj Danske personbilers energiforbrug

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

Klimastrategi Politiske målsætninger

Grundskolen PR15. Undervis med rummet JORDEN UNDER LÅGET. Forstå drivhuseffekten. lærerguide & elevers arbejdsblade

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Xiria 7,2-24 kv Ring Main Unit

KLIMAAFTALE? Præsident Emmanuel Macron HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2018

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

WASA ET GODT VALG FOR PLANETEN

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Den grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

Opgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg

DIT BÆREDYGTIGE VASKERI

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

Tabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.).

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

1. Fiskebranchens køleanlæg: Har du grund til bekymring?

Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET

Brandindsats i solcelleanlæg

Årlig statusrapport 2015

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Hæftet supplerer de materialer, som allerede er tilgængelige for skolerne om energi, vejr og klima og klimaændringer.

Udkast til Bekendtgørelse om regulering af visse fluorholdige drivhusgasser 1

Hvordan findes den rigtige lokation?

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

KLIMAAFTALE? Premierminister Xavier Bettel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne

Hver tredje virksomhed skal have miljøtilladelse til driften

Spar på strømmen det er op til dig. Der er meget at spare med trådløs, batteridrevet adgangskontrol

OPTIMAL YDELSE TAKKET VÆRE DOBBELT UDSKILLERFUNKTION. Flamcovent Smart Flamco Clean Smart Flamcovent Clean Smart

Investér i produktion af grøn energi

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Indsats i Borgmesterpagten

Klimastrategi Politiske målsætninger

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Brint til transport Planer & rammer


Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Mission, Vision & Strategi. 4. Marts 2014

Energi Danmark International. Netoptimering

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2018

Introduktion til vindkraft

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.

Dantherm Power Kraft- og varmeløsninger med brændselsceller

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010

Spænding Kapacitet (mm) (mm) (g) (V) (mah) PR10-D6A PR70 1,4 75 5,8 3,6 0,3 PR13-D6A PR48 1, ,9 5,4 0,83 PR312-D6A PR41 1, ,9 3,6 0,58

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:

Bliv klar til de brandbare kølemidler!

Ved at implementere disse teknologier, har Honda foretaget følgende forbedringer:

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

Transkript:

Grøn kobling En publikation om platformen "Grøn kobling" Introduktion Denne publikation om platformen "Grøn kobling" er et standpunktsdokument med indsamlede oplysninger om konsekvenserne ved brug af drivhusgassen SF6 i elektriske koblingsanlæg. Ifølge IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) er SF 6 den mest potente af de seks primære drivhusgasser med et GWP (Global Warming Potential) på 23.000 gange tallet for CO 2. Levetiden for SF 6 i atmosfæren er over 1.000 år. Af samme årsag figurerer SF 6 på Kyoto-listen over emner, hvis anvendelse og udledninger der skal begrænses. Udledninger af SF 6 -gas fra koblingsanlæg bidrager væsentligt til truslen om drivhuseffekten og de tilknyttede klimaforandringer. Formålet med denne publikation er at bidrage til tilvejebringelse af oplysninger med henblik på at støtte politikere i regeringerne, elselskaberne og industrivirksomhederne i at foretage ansvarlige beslutninger, når det drejer sig om at vælge grønne koblingsanlæg til deres spændingsnetværk. Elnettet og koblingsanlæg til distribution Kraftværker genererer elektrisk strøm, der overføres til forbrugere via et netværk af overhængende ledninger og kabler. Koblingsanlæg muliggør sikker kontrol og distribution af elektriciteten på knudepunkter i distribueringsnetværket. Anvendelse af disse systemer findes i elselskaber, procesindustrien og den almindelige industri, infrastrukturelle projekter, hospitaler, erhvervsbygninger og indkøbscentre. I tilfælde af fejl kræves der afbrydere til at afbryde strømmen til et elektrisk kredsløb. Der anvendes forskellige spændingsniveauer til strømoverførsel og -distribution med henblik på at dimensionere netværket på den mest økonomiske måde samt for at minimere energitab. Højspænding (> 50 kv) anvendes til overførsel på lange afstande, og mellemspænding (1-50 kv) anvendes til distribution via overhængende ledninger eller underjordiske kabler tæt på slutbrugeren. Omkring slutbrugerniveauet transformeres mellemspændingen igen til lavspænding, der anvendes til alle mulige formål. SF 6 -frie alternativer er tilgængelige SF 6 er blevet populært som isolerings- og koblingsmedie i koblingsanlæg pga. gode koblingsegenskaber og den relativt kompakte størrelse, der kendetegner disse koblingsanlæg sammenlignet med konventionelle luftisolerede koblingsanlæg. Mens der ikke er noget økonomisk realistisk alternativ til SF 6 - gas til højspændingskoblingsanlæg i overførselsnetværket, er anvendelse af SF 6 dog komplet unødvendigt til mellemspændingskoblingsanlæg i distribueringsnetværket. Fuldt ækvivalente alternativer er kommercielt tilgængelige på markedet. Disse alternativer kan bestå af en kombination af vakuumteknologi til kobling og faste stoffer til isoleringsformål, hvilket resulterer i minimerede dimensioner og den samme grad af kompakth ed som for koblingsanlægget med SF 6.

SF 6 -gasudledninger Der er tre konstruktionsprincipper for SF 6 -holdige koblingsanlæg. De første to kaldes systemer med "kontrolleret tryk" og systemer med "lukket tryk", og her er udslip af SF6 i praksis uundgåeligt. Det skyldes, at systemerne kræver vedligeholdelse i løbet af deres levetid, hvilket giver anledning til lækage. Endelig opstår der lækage, når enhederne skilles ad i slutningen af deres levetid. Det tredje konstruktionsprincip er det "hermetisk forseglede" system, der ikke kræver vedligeholdelse i løbet af driftstiden. Af samme årsag hævdes disse systemer at have begrænset udledning i forbindelse med lækage, men udledningerne kan ikke elimineres, eftersom tætninger i praksis er en lækagekilde. SF6 gas fakta SF 6 er en syntetisk sammensætning, der består af ét svovlatom og seks fluoratomer, og som normalt ikke forekommer i naturen. SF 6 er en gas ved stuetemperatur og er tungere end luft. Pga. de stærke forbindelser mellem svovlog fluoratomerne er SF 6 inaktiv under normale omstændigheder. Denne gas har visse elektriske egenskaber, der gør den velegnet som isolerings- og koblingsmedie i koblingsanlæg til eldistribution. SF 6 har også visse ulemper. SF 6 nedbrydes til giftige substanser som HF, SOF 2, SF 4 og S 2 F 10 ved afbrænding, eller når der opstår en intern lysbue i koblingsanlægget. I tilfælde af en sådan intern lysbue frigives SF 6 -gas og dets giftige biprodukter til atmosfæren. Disse reaktioner opstår også under normal brug ved standsning af en lysbue. Disse giftige restprodukter forbliver i kabinettet, hvorfor der skal tages særlige forholdsregler ved afmontering af systemet i slutningen af dets levetid. Der produceres ca. 8.000 tons SF 6 årligt, hvoraf ca. 80 % anvendes af elindustrien til lysbuestandsning, nedkøling og isolering. Produktionen af SF 6 er stadigt stigende på verdensbasis, selvom denne drivhusgas fremgår af Kyoto-protokollen. I takt med at energiforbruget øges, øges anvendelsen af SF 6 desuden absolut set. Det skønnes, at produktionen af SF 6 -gas vil nå omtrent 10.000 tons i 2010. Med et øget antal koblingsanlæg, der anvender SF 6 -gas til koblings- og isoleringsformål i elnetværk, øges udledningerne af SF 6 -gas i atmosfæren tilsvarende, og denne tendens vil fortsætte, hvis politikken forbliver uændret. Der er stigende bekymring omkring denne udvikling, eftersom den er så tæt tilknyttet stigningen af jordens temperatur og de klimaændringer, der er relateret til den. Eftersom detaljerede SF 6 -udledningstal ikke er offentligt tilgængelige, eksisterer der ikke den store viden om omfanget af denne lækage. Et udledningsomfang på 6 % og 13 % nås ikke desto mindre i praksis. I mange lande, hvor SF 6-gas anvendes i koblingsanlæg, tages der nu forholdsregler vedr. begrænsning af SF 6 -udledninger. Eksempler er EPA's (Environmental Protection Agency) frivillige program i USA og F-gasregulativet i Europa. I det nye europæiske F-gasregulativ (2007) kræves det, at alle større systemer indeholdende SF 6 -gas jævnligt skal inspiceres, og at udledninger i så vidt muligt omfang skal forebygges i forbindelse med vedligeholdelse, genopfyldning og demontering. Selvom der p.t. eksisterer en undtagelse for hermetisk forseglede koblingsanlæg indeholdende mindre end 6 kg SF 6, forventes det, at der vil tages yderligere forholdsreg ler i fremtiden for denne type anvendelse pga. et forøget pres fra ikke-statslige organisationer (NGO'er)

og politiske partier med henblik på at begrænse udledningerne af ikkekulholdige drivhusgasser.

Problemer ved SF 6 -gas Klimaforandring De største problemer ved SF 6 -gas relaterer sig til miljøet. Dette gælder primært SF 6-gassens bidrag til drivhuseffekten. Denne indsigt er først blevet tilvejebragt for nyligt, i forbindelse med at yderligere viden blev tilgængelig. SF 6 -gas anerkendes som en drivhusgas. FN's institution, der overvåger denne udvikling, IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change), har siden føjet SF 6-gas til listen over ekstremt skadelige drivhusgasser. Kyoto-traktaten (1992) kræver, at udledningerne af SF 6 -gas skal reduceres. Forbud mod brug er det bedste svar, som sagerne forholder sig lige nu. Drivhuseffekten Forøgelsen af gasser i atmosfæren, der tilbageholder varme, forstærker også drivhuseffekten. Konsekvenserne heraf er vanskelige at forudse. I henhold til en rapport udarbejdet af IPCC, et panel bestående af forskere, der arbejder for auspicier under FN's organisationer for meterologi (WMO) og miljø (UNEP), kan den gennemsnitlige temperatur på jorden dog stige med 6,4 grader celsius i løbet af det 21. århundrede. IPCC peger på forøgelsen af kuldioxid (CO 2 ) i atmosfæren,der er et resultat af menneskelig aktivitet, som den mest betydningsfulde årsag til dette. CO 2 har rent faktisk en stærk isolerende effekt, hvilket forhindrer jordens varme i at slippe ud i rummet. Derudover er der et antal øvrige gasser, der også i stor stil bidrager til drivhuseffekten. Selvom udledningerne af disse gasser er meget lavere sammenlignet med CO 2, er isoleringseffekten pr. kg langt større. SF 6 er meget fremherskende i denne kategori af ikke-kulholdige drivhusgasser. Der er blevet fastsat en beregningsenhed mhp. at kunne vurdere drivhusgassers, f.eks. SF 6, bidrag til drivhuseffekten. Enheden kaldes GWP (Global Warming Potential) og er et mål for, hvordan en gas bidrager til drivhuseffekten pr. enhed af dens vægt. Dette mål er udledt af CO 2 og udtrykkes derfor som CO 2 -ækvivalent. Således er GWP for SF 6 gas 23.000. På den måde er SF 6 -gas 23.000 gange "så kraftig" pr. kg i forhold til CO 2. Ozonlag En yderligere bekymring er, at forskere fra Tyskland, USA og Storbritannien har opdaget en ny, højaktiv drivhusgas, der angriber ozonlaget. Gassen er SF 5 CF 3, hvis koncentration er steget med en faktor 100 i løbet af de sidste 50 år. Forskere har fundet ud af, at denne gas er et biprodukt af nedbrydningen af svovlhexafluorid (SF 6 ). Sundheds- og sikkerhedsrisici SF 6 -gas og navnlig dets biprodukter, som uundgåeligt dannes under kobling eller interne fejl, udgør risici for operatørers og vedligeholdelsesteknikeres sundhed samt for enhver, der befinder sig i umiddelbar nærhed. Selvom disse biprodukter muligvis nedbrydes med tiden, betyder det stadig, at der er koncentrationer af giftige biprodukter i denne type koblingsanlæg. Vedligeholdelsesteknikere er også udsatte for en forøget risiko, når koblingsanlæg skal tages ud af brug i slutningen af deres levetid. Problemet er primært relateret til håndteringen af de giftige biprodukter, navnlig dem, der pga. koblingen dannes i SF 6 -gas i forbindelse med normal brug.

Selvom der eksisterer IEC-standarder og retningslinjer, kan vedligeholdelsespersonalets sundhed og sikkerhed aldrig helt garanteres. Et andet aspekt er, at SF 6 -holdige koblingsanlæg der normalt håndteres som kemisk affald - eksporteres som normalt affald til tredjeverdenslande, hvor der er risiko for, at de adskilles af ukvalificeret personale, hvilket forårsager mange typer skader på mennesker og miljø. Endelig er der risiko for, at en åben lysbue kan forårsage voldsom forurening af omgivelserne. I tilfælde af, at en intern fejl fører til en åben lysbue, skabes der en eksplosion, der spreder giftige SF 6 -biprodukter ud over hele området. Selvom koblingsanlæg kan testes i overensstemmelse med internationale standarder i forhold til interne lysbuer, tages farerne ved SF6-biprodukter aldrig i betragtning ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt. Eftersom mellemspændingskoblingsanlæg navnlig anvendes i offentlige bygninger, indkøbscentre og hospitaler, kan dette have en enorm indvirkning på sundheden og sikkerheden for de mennesker, der opholder sig nærheden. Internationale regulativer I Kyoto-traktaten blev det aftalt, at industrilandene skal reducere deres udledninger i løbet af perioden 2008 2012 med et gennemsnit på 5,2 % sammenlignet med udledningsniveauerne i 1990. Dette omfatter drivhusgasserne kuldioxid, metan, nitrogenoxid og et antal fluorforbindelser, herunder SF 6. På baggrund af SF 6 -gassens hidtidige essentielle rolle i højspændingsnetværk er der ikke blevet indgået internationale aftaler omkring forbud mod SF 6. Med henblik på at begrænse skaderne er der blevet vedtaget målsætninger for brug, genudvinding og genbrug af SF 6 -gas i koblingsanlæg. Det står dog nu klart, at der er SF 6 -frie alternativer til mellemspændingskoblingsanlæg tilgængelige på markedet, at der skal være en opdeling mellem højspændings- og mellemspændingskoblingsanlæg, når det drejer sig om udarbejdelse af politikker, samt at der skal tages yderligere forholdsregler vedr. begrænsning af brugen af SF 6 til mellemspændingskoblingsanlæg. Dette bør føre til et juridisk forbud mod SF 6 i alle anvendelser, hvor der er alternativer tilgængelige. Udviklingen og brugen af SF 6 -frie teknologier skal ligeledes anspores af regeringens politik. Virksomheders sociale ansvar I løbet af de seneste år har vi set en tendens til stigende professionalis me inden for elselskabernes afdelinger for administration af aktiver. Dette har ført til en mere afbalanceret tilgang, hvor kvaliteten af netværket, omkostningsstyring, sikkerhedsrisici og bæredygtighed skal tages i betragtning i forbindelse med beslutningsprocessen. Forsyningsværker fokuserer mere og mere på de samlede ejeromkostninger (TCO) snarere end den indledende købspris. Nylige, uafhængige vurderinger viser, at SF 6 -frie koblingsanlæg ikke alene er teknisk ækvivalente, men også konkurrencedygtige, når det gælder omkostninger gennem hele levecyklussen. Som en konsekvens af deres programmer for virksomhedens sociale ansvar har adskillige førende forsyningsnetværker og industrivirksomheder allerede valgt SF 6 -frie koblingsanlæg i deres mellemspændingsnetværk. Dette stimuleres også af den indsigt, at virksomheder har brug for at basere deres vision, mission og strategi på andre størrelser end blot investorernes værdi. SF 6 -frie

koblingsanlæg er en absolut nødvendighed i forhold til virksomheders sociale ansvar og den voksende tendens til bæredygtighed i vores samfund. Green Switching Platform Oosteinde 237, NL-2271 EG Voorburg Postbus 123, 1234 AA Voorburg. Holland Tlf. +31 (0) 70 354 9000 Fax +31 (0) 70 350 3145 E-mail: info@schoonschakelen.nl www.greenswitching.com