Sognebladet Jesu Hjerte Kirke Nr. 4 2010 november

Sognebladet Jesu Hjerte Kirke Nr. 4 2010 november 1

Sognebladets redaktion Bente Nielsen (redaktør) p. Gerhard Sanders S. J. (ansvarshavende) Elisabeth McOwan Sognebladets e-mail er: sogneblad@stenosgade.dk Layout: John Toft Menighedsrådets medlemmer Lægfolk: Stig Sørensen (formand) Tlf. 29 82 49 24 E-mail: stig@stenosgade.dk Peter Dal (næstformand) Tlf. 46 73 06 13 E-mail: peter@stenosgade.dk Bente Nielsen (sekretær) Tlf. 36 46 46 13 E-mail: bente@stenosgade.dk Anna Siekierska Tlf. hemmeligt nummer E-mail: anna@stenosgade.dk Maria Dewilde (Suppl. til pastoralr.) Tlf. 29 65 97 39 E-mail: maria@stenosgade.dk Anne Marie Raft Tlf. 21 29 51 49 E-mail: anne-m@stenosgade.dk Vilhelm Stender (pastoralrådsmedlem) - Tlf. 33 26 97 12 Mirek Glazowski har i længere tid givet udtryk for, at han har følt sig meget presset arbejdsmæssigt. Han har derfor bedt om en pause fra sit arbejde i menighedsrådet. Det har vi desværre måttet acceptere. I stedet indtræder midlertidigt førstesuppleanten Anne Marie Raft. Velkommen til hende. p. Gerhard Sanders S. J. (sognepræst), Tlf. 33 26 97 04 E-mail: stenosgade@mail. dk Præster: pastor Michael Hornbech-Madsen Tlf. 33 21 59 34 E-mail: donmich@pbhome. dk Andre præster: p. August Ziggelaar S. J., tlf. 33 26 97 07 P. Thomas Pulickiyil OCD, tlf. 33 26 97 11 2

SIDEN SIDST - af Stig Sørensen Kære menighed Disse linier skrives med en lidt skæv deadline, så der lige netop med det yderste af neglene kan komme sidste nyt med fra mødet den 9/11 om sognestrukturen i de fire centralkøbenhavnske sogne. Men resultaterne fra menighedsrådsmødet den 18/11 kan ikke nå at komme med. Følg med i ugesedlen. Kulturnatten 15/10 Siden sidst har vi markeret Jesu Hjerte Kirke på bykortet under Kulturnatten. Det gik flot. Der var over 200 gæster i aftenens løb, hvilket i høj grad var tilfredsstillende i betragtning af, at vi ikke har været med i en del år, og at vi trods alt ligger i yderkanten af, hvor tingene rigtigt foregår på Kulturnatten. Der er ingen store kulturnatsattraktioner lige i nærheden. Vi kan godt være stolte af den indsats, som mange frivillige ydede: En meget smuk koncert med de tre kor og et ligeså smukt orgelspil. Vores kirke var belyst udvendigt, der var levende lys inde, fine infotavler osv. Stor tak til alle jer, der ydede en flot indsats. Vi håber at kunne trække på jer næste år! Til alle jer, der ikke nåede forbi denne gang : sæt kryds i kalenderen og velkommen næste år. De små initiativer Der er kommet flere gode forslag i vores boks med ris og ros. Som tidligere nævnt, er det jo ikke sikkert, at alle forslagene umiddelbart kan realiseres, men alle forslag bliver noteret op og overvejet og når lejligheden byder sig, vil vi realisere, hvad der er muligt. Der er også kommet flere tilbagemeldinger fra medlemmer af menigheden, der har sat et eller flere krydser på seddelen med frivillige tjenester. I kan roligt melde jer uden frygt for, at I kommer til at hænge på en eller anden byrdefuld forpligtelse. Meningen er at have et team at trække på, når der er behov, og i øvrigt at inddrage så mange som muligt også i menighedens arbejdsliv. Det vil sige, at I behøver ikke at tilhøre brigaden af Tordenskjolds soldater. Nye ansigter er meget velkomne. Kirkekaffen efter 10-messen er igangsat. I første omgang den anden søndag i måneden. Det er alt for tidligt allerede nu at vurdere, om der er interesse for den. 3

Afholdelse af messen efter den ekstraordinære ritus (tridentinske) i Jesu Hjerte Kirke. Som omtalt i sidste nummer af Sognebladet sendte menighedsrådet i august sine synspunkter i form af en evaluering i et brev til biskoppen, der jo i sin tid gik ind i sagen. Biskoppen har nu sendt os et venligt brev, hvori det hedder : Overordnet må man medgive, at messerne ikke behøver at foregå i Jesu Hjerte Kirke. At det blev således, skyldes pastor Michael Hornbech-Madsens tilknytning til kirken, hvilket gjorde fejringen dér mest praktisk. Jeg vil dog bede jer om fortsat at give liturgisk husly til de ekstraordinære messer, i hvert fald indtil en anden løsning findes. Fordelene ved Jesu Hjerte Kirke er, at den ligger centralt. Brevet slutter således : Jeg anmoder derfor Jesu Hjerte menighed om fortsat at udvise gæstfrihed over for Karl Borromæus-gruppen, ligesom jeg siger rigtigt mange tak for, at det i så stort omfang er sket hidtil. Sagen vakte jo en del følelser i menigheden i sin tid, både blandt tilhængerne og modstanderne af fejringen efter den ekstraordinære ritus i Jesu Hjerte Kirke, og bølgerne er gået lidt højt. Menighedsrådet vil drøfte biskoppens brev på mødet den 18/11, men jeg kan vist godt her udtrykke mit eget håb, at vi nu efter biskoppens brev alle må række hånden frem og bekræfte hinanden i vores fælles glæde ved vor Kirke og den hellige messe uanset i hvilke liturgiske former den fejres. Initiativer på bedding. Der arbejdes ihærdigt på muligheden for at få Jesu Hjerte Sogns hjemmeside i luften. Menighedsrådet drøfter status på mødet den 18/11. Endvidere overvejer vi i det nye år : Lær Jesu Hjerte Kirke at kende. En guidet tur rundt i vor smukke kirke og dens hemmeligheder. Udvidet kirkekaffe eller kirkefrokost en gang imellem. Her vil der være mulighed for oplæg/ mindre foredrag osv, som måske vil være noget overdimensionerede i forhold til kirkekaffen, som vi kender den i dag. Biskop Hans Martensen. Som de fleste af jer nok allerede ved, er biskop Hans Martensen nu flyttet ind hos søstrene på Strandvejen. Det gjorde stort indtryk på os, der fulgte den ihærdighed og stædig- 4

hed, med hvilken vores gamle biskop insisterede på at fejre messen i sin kirke, også i den allersidste tid, hvor kræfterne for alvor svigtede. Det var et eksempel til eftertanke og til efterfølgelse. Vi beder for, at vores gamle biskop må få en lykkelig tilværelse i de gode hænder, han nu befinder sig i. Hvilken betydning dette får for det privilegium,vi har i Jesu Hjerte Kirke med de mange messer, er det endnu for tidligt at sige noget om. Vores præster har tilkendegivet, at det nuværende antal messer i første omgang fortsætter. Menighedsrådet har sagen på dagsordenen den 18/11, og I vil naturligvis blive informeret, når der foreligger nyt. Overvejelser om sognestrukturen. Som I ved, har der været overvejelser om den pastorale betjening/sognestrukturen i de fire centralkøbenhavnske sogne: Sankt Ansgar, Sakraments, Sankt Mariæ og Jesu Hjerte. Der har været afholdt to møder den 7/10 og den 9/11 med deltagelse af biskop, generalvikar, to medlemmer af Pastoralrådet samt sognepræster og menighedsrådsformænd. Konklusionen på mødet den 9/11 var en tydelig udmelding fra biskoppen om, at der ikke foreligger planer om sammenlægninger eller lignende. Der gøres nu nogle erfaringer om konkrete samarbejder mellem Sankt Ansgar og Sakraments på grund af deres særlige situation med fælles sognepræst. Ikke alt behøver jo foregå begge steder. Vi blev bedt om at drøfte udfordringerne for kirkelivet i vores sogne og at overveje mulighederne for konkrete samarbejder. Den samme kreds mødes så først igen den 31/3 2011. Menighedsrådet vil naturligvis drøfte situationen, og jeg forestiller mig, at vi afholder et menighedsmøde efter nytår (og inden den 31/3), hvor I alle kan blive orienteret og komme med gode tanker. Situationen for Jesu Hjerte Sogn vil jo i høj grad på sigt være præget af, at Jesuitterne i løbet af en (p.t. ukendt) årrække må forventes at forlade Stenosgade. Det bliver en omvæltning. På den anden side vil ingen kunne forestille sig, at Kirken vil kunne undvære det rige messeliv, der finder sted hos os her i Jesu Hjerte Kirke. Til gavn og glæde for ikke kun os som menighed, men også en meget stor kreds af andre kendte som ukendte, københavnere, provinsboere, gennemrejsende og turister. 5

Børnehjørnet af Elisabeth McOwan Helgener og Græskar I hele oktober sælger butikkerne græskar, udklædningstøj og masker til Halloween. I ved sikkert allesammen, at Halloween er en dag amerikanske børn ser frem til, fordi de får lov at gå fra hus til hus og bede om slik og viser deres fine og fantastiske udklædninger frem. Men ved I, hvorfor de gør det? Jeg tror, der er mange børn både i USA, i Mexico og i Skotland, hvor man har den samme skik d. 31. oktober, der ikke aner, at de faktisk er med til at fejre alle kirkens helgener på denne dag. Men hvad har helgener og udklædning og græskar med hinanden at gøre? Kirken valgte på et tidligt tidspunkt i sin historie at lægge en helgenfest for alle de helgener, vi ikke kender navnet på, d. 31. oktober. Datoen blev valgt fordi folk dengang var vant til at fejre en fest på det tidspunkt for at mindes deres afdøde. Det er faktisk grunden til udklædningerne og græskar som laves om til lygter. De to ting har ikke rigtigt noget med helgener at gøre, men er simpelthen en gammel skik fra før kristen tid, der har overlevet. Hvordan kan det så være, spørger I måske, at kirken har helgener, som den ikke kender navnene på? Er det ikke kirken, der gør nogen til helgen? Nej, det er det ikke! Det er Gud, der giver nogle kristne vilje og kræfter til at blive helgener. Vi har faktisk alle sammen mulighed for at blive helgener, men det fleste af os vælger noget andet. En helgen er en person, der har valgt at sætte Jesus foran alle andre og alt andet i sit liv. Helgener vælger også at ville være gode og handle rigtigt og at gøre det, som de er sikre på, at Gud vil have. Det er bestemt ikke altid let, og de ville ikke have kunnet gøre det uden Guds hjælp. Når kirken på jorden ser tegn på, at en person, som nu er død, måske var helgen kan man gå i gang med at undersøge, om det er rigtigt. Tegnene på at nogen er helgen er blandt andet, at de har levet et godt og helligt liv, og at de har kunnet bevirke, at der sker mirakler på jorden. Det ser man som tegn på at helgenen er nu tæt på Gud i himlen. Nu kan det tænkes, at der sker en masse gode ting, netop fordi en helgen beder til Gud for os, men at vi mennesker aldrig får den tanke at en helgen hjalp os. Det er det man tænker på, når man indrømmer, at der kan være helgener, som kirken ikke kender navn på. Det er så både dem, og alle de mange helgener, vi kender og elsker at fortæl- 6

le om, som vi mindes på Allehelgens Dag. Dagen efter Allehelgens hedder alle sjæles dag og der beder kirken for alle de andre, som har levet her på jorden og som nu er døde. Tænk på helgener og andre gode sjæle, hvis I vil klæde jer ud til Halloween. CHRISTMAS carols hvad er det? og skal vi nu høre dem igen og igen over højtalere i alle landets butikker i den kommende tid gennem hele november og den forfærdelige (merkantile) december? Vi kan dem til bevidstløshed, de julemandsagtige/julefrokostegnede, men også de mere krybbespilsagtige, de mere fromme, kan vi ofte få nok af. Vel nok mest fordi vi bombarderes med dem allerede i november. De genkendelige melodier genlyder i alle medier, ordene tænker vi måske ikke så meget på. Allerede for tusinder af år siden, sang man carols. Det var hedenske sange, sunget for at fejre vintersolhverv, (22. dec.) mens folk dansede i kæde af glæde over at solen nu tiltager. Carols betyder egentlig dans eller en sang til glæde og pris og var faktisk sunget gennem alle årstider, men kun traditionen med at synge dem ved juletid har overlevet. For de tidlige kristne overtog den hedenske fejring af julen. En romersk biskop indførte i År 129 ved en julenatsmesse en hymne kaldet Englenes sang, og den kristne julesang tog sin begyndelse. Snart begyndte komponister over hele Europa at skrive julesange. Desværre var de på latin, et sprog de færreste forstod, og sangene blev glemt. Dette ændredes med Frans af Assisi, som i 1223 begyndte sine krybbespil i Italien, med rigtige mennesker. Her sang folk forskellige sange hørende til de forskellige scener fra historien om Jesus og Maria i Bethlehem, vel at bemærke på eget modersmål. Snart bredte traditionen sig gennem Europa. Men som så meget andet blev også christmas-carols udsat 7

for sekularisering. Mange af 1400-tallets især engelske sange har et meget løst forhold til den kristne julefortælling, og blev ofte mere underholdning end en relgiøs sang. Den engelske tradition med Christmas-carols har i England overlevet Cromwells forbud i 1600-tallet mod at fejre jul, for folk sang dem naturligvis i hjemmene. De genopstod først offentligt i den Viktorianske tid (1800-tallet) hvor der blev lavet en samling af alle glemte og forbudte julessange. Snart begyndte digtere og musikere at skrive nye sange, og vi kender efterhånden rigtig mange af dem. De er blevet populære og vi hører dem i mange danske korarrangementer, ikke mindst i den engelske tradition, der hedder De ni læsninger.. Én af sangene har med sine ord, sammenkoblet med en smuk velegnet melodi, rørt mit hjerte. Sangen In the bleak midwinter er skrevet af engelske Christina Rosetti (1830-1894) med melodi af Gustav Holst (1874-1934) som har formået at give de smukke ord en fin tone. Find den selv på nettet med de engelske ord, her følger en dansk oversættelse: 1. Iden kolde vinter, i en mørketid, længes vi tilbage til en sommer blid. Sneen falder, sne på sne, sne på sne. I den kolde vinter skal et under ske. 2. Det var blevet spået, at en konge stor skulle bringe glæde til vor frosne jord. Kun i klude blev han svøbt, i en krybbe lagt. I den kolde vinter hyrder stod på vagt. 3. Engle sang, da han blev født: Ære være Gud! Fred på jord blandt mennesker, hør nu glædens bud! Da blev frygten til et håb, sorg til glæde vendt. I den kolde vinter blev et lys nu tændot. (oversættelse Poul Mandrup Hansen) Det sidste vers kommer her på både engelsk og dansk, bl.a. fordi den engelske tekst er så smuk og svær at oversætte med vore (mange) danske ord: 8

4. What can I give Him, poor as I am. If I were a shepherd, I would bring a lamb! If I were a Wiseman I would do my part!. Yet, what I can I give Him, give my Heart! Det er i sidste ende det eneste og bedste vi kan bringe Jesus. Igennem alle trængsler i vores eget liv men også igennem alle skrækkelige julearrangementer, som overvælder os i den kommende adventstid, er Hvad kan jeg give Ham, fattig som jeg er? Hvis jeg var en hyrde bringe Ham et lam! Hvis jeg var en Vismand vil jeg gøre min del! hvad jeg kan, jeg gi r Ham: give hjertet mit. (oversættelse Birte Mandrup Christensen) det den julegave vi kan give Jesus. For Han er selv vor Julegave. God adventstid. Birte Mandrup Christensen NICOLAUS FEST i menighedssalen lørdag den 4. december 2010 kl. 14.30. Der bliver sang, dans og underholdning. Billetter á 20 kr. kan købes efter formiddags-messerne den 21. og 28 nov. Alle er velkomne 9

Sognekalender NOVEMBER Lør 20.: Kl. 12-16.30 Tro&Lys holder eftermiddagsmøde. Dagens emne: Pilgrimme som Asaph, Davids sangskriver. Afsluttes med messe i kirken. Søn 21.: Kl. 18 Latinsk messe i den ekstraordinære ritus (biskop +Czeslaw). Fre 26.: Kl. 19.00 Forsonings- og Helbredelsesmesse. Skriftemål fra kl. 18. DECEMBER Fre 03.: Lør 04.: Søn 05.: Tor 09.: Søn 12.: Tir 14.: Fre 17.: Lør 18.: Jesu Hjerte Fredag. Udstilling af det Helligste Sakramente til stille tilbedelse kl. 16. Sakramental velsignelse kl 16.45. Messe kl. 17.00. Kl. 15-17 i menighedssalen: Nikolausfest for hele menigheden og Tro&Lys. Kl. 18 Latinsk messe i den ekstraordinære ritus (P. Paul Marx OMI). Kl. 19.30 Menighedsrådsmøde. Kirkekaffe også efter højmessen kl. 10. Kl. 18.00 Messe på kroatisk. Kammerkoret Musica Viva giver julekoncert i kirken. Bøn og tilbedelse: begynder med messen kl. 17 og afsluttes med sakramental velsignelse kl. 19.00. Kl. 12 Tro-og-Lys gruppen holder eftermiddagsmøde. Dagens emne: Pilgrimme som hyrderne fra Bethlehem. Afslutning med messe kl. 16.30. Nye venner er velkomne! Kl. 20-21: Andagt og koncert i kirken: i forbindelse med evangeliseringsfremstød i dag på strøget: Jul i København. Kom og syng med på julens salmer! Søn 19.: Tir 21.: Kl. 18 Latinsk messe i den ekstraordinære ritus. Kl. 14.30 Stenoklubben. Vi tænder adventskransen med pastor Michael Hornbech-Madsen. Fre 24.: Morgenmesse kl. 8.15. Ingen eftermiddagsmesse kl. 17. Julenat: Kirken åbnes kl. 23. Koret synger julen ind kl. 23.30. 10

Kl. 24 Midnatsmesse. Derefter kan vi ønske hinanden Glædelig Jul i menighedssalen, Stenosgade 4 B. Lør 25.: Juledag. Kl. 10 Julehøjmesse. Kl. 11.30 Messe med julesalmer. (Ingen kirkekaffe). Kl. 18 Kroatisk messe. Kl. 20 Stille aftenmesse. Søn 26.: Den hellige Families Fest: Søndagsmesseorden. Fre 31.: Morgenmesse kl. 8.15. Taksigelsesmesse for året, der gik, kl. 16. JANUAR Lør 01.: Festen for Maria, Guds Moder. Søn 02.: Herrens Åbenbarelse. Søndagsmesseorden. Kl. 18 Latinsk messe i den ekstraordinære ritus. Fre 07.: Jesu Hjerte Fredag: Udstilling af det Helligste Sakramente til stille tilbedelse kl. 16. Sakramental velsignelse kl 16.45. Søn 09.: Kl. 18 Messe på kroatisk. Fre 14.: Kl.18-19.30 i menighedssalen og samtaleværelserne: Åben Dør (Forsoning og helbredelse). Lør 15.: Kl. 12 Tro-og-Lys gruppen holder eftermiddagsmøde. Dagens emne: Pilgrimme som Balthazar, vismand fra østen. Søn 16.: Kl. 18 Latinsk messe i den ekstraordinære ritus. Fre 21.: Bøn og tilbedelse: begynder med messen kl. 17 og afsluttes med sakramental velsignelse kl. 19.00. Fre 28.: Kl. 19.00 Forsonings- og helbredelsesmesse. Skriftemål fra kl. 18. Hver tirsdag efter messen kl. 17: rosenkransbøn. Hver søndag (ikke på festdage) efter 11. 30-messen indbyder vi til "Kirkekaffe" i menighedssalen, indgang: Stenosgade 4 B. Studiekreds for voksne om aktuelle emner v/ pastor Michael Hornbech-Madsen hver onsdag kl. 19. 30 i præstegården. Forberedelse ti Første Hellige Kommunion: Hver søndag kl. 10-11 i præstegården. Forberedelse til Firmelse: Hver lørdag kl. 11-12.00 i præstegården v/ pastor Michael Hornbech-Madsen. 11

JESU HJERTE SOGN Stenosgade 4A, 1616 København V. Tlf. 33 24 65 80 / 33 21 85 88, Fax 33 25 07 38 e-mail stenosgade@mail. dk Messetider: Søn- og helligdage: 10. 00 (latinsk højmesse), 11. 30 (dansk højmesse) 20. 00 (aftenmesse). 1. & 3. søndag: 18. 00 Messe efter den Ekstraordinærer ritus. 2. søndag: 18. 00 Kroatisk messe Mandag-fredag: 8. 15 & 17. 00 (hverdagsmesser) Lørdag: 8. 15 (lørdagsmesse) 18. 00 (Søndagsmesse på italiensk ) Gaver til sognet kan indbetales på girokonto 5094925. Bankkonto 4400 3120 021907 12