GOD ENERGI TIL FRIVILLIGT ARBEJDE 2014 ET PARTNERSKAB MELLEM ENERGI DANMARK OG UNGDOMMENS RØDE KORS



Relaterede dokumenter
JURIDISK RÅDGIVNING TIL FORDEL FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Et strategisk partnerskab mellem Kammeradvokaten og Ungdommens Røde Kors

LÆRING FOR LIVET Et strategisk partnerskab mellem EY og Ungdommens Røde Kors

JURIDISK RÅDGIVNING TIL FORDEL FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Et strategisk partnerskab mellem Kammeradvokaten og Ungdommens Røde Kors

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

Strategi 2015 Rammer for frivilligheden Målrettet udvikling Social innovation Kommunikation Fortalerarbejde Fundraising

Det er lysten, der driver værket. Kommunikationsguide til: Fællesværker, Sprint og URK-Mentor

LÆRING FOR LIVET 2015 ET STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM EY OG UNGDOMMENS RØDE KORS

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Vi vil være bedre Skolepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

DEL UD AF DIG SELV. Hjælp udsatte børn og unge som frivillig i Ungdommens Røde Kors

Kommunernes velfærdsalliancer

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Moderne. Medlemsskab BUPL 2017

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

BØRN OG UNGE SSP Aarhus Oplæg v. Konsulent Heidi Alstrup. Gademægling

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

Skabelon for handlingsplan 2012

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Råmateriale fra workshops Odense, d. 16. januar Kommuneperspektiv

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

mentor netværk min egen vej En mentorordning for unge mænd og kvinder med anden etnisk baggrund mellem 16 og 24 år

Det begyndte med Oldemor i Vestervig

Udkast til Ungdomspolitik

Specialsektorens frivillighedspolitik

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT

BILLUND KOMMUNES MUSEERS MISSION OG VISION 2021

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:

Opfølgning på Årsmødet den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

Anerkendende ledelse og kommunikation 01. blandt Børn og voksne

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Din tilfredshed med institutionen

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

GUIDE TIL OPSTART AF LEKTIECAFÉER

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Frivillighedspolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Antimobbestrategi. Regnbueskolens syn på individ og fællesskab. Mobning. Definition på mobning

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Nordvestskolens værdigrundlag

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

PARKSKOLEN-HERNING.DK. Børn kan - sund læring... Vores skole O KLASSE EGET KØKKEN SPIRERNE FÆLLESSKAB FANTASI

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET

Hvornår har du sidst oplevet, at dine evner er kommet til deres fulde ret? Hvad synes du kendetegner en god kollega?

UDVIKLINGSPOLITIK

Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019

Frivillighed i Faxe Kommune

Høring af medborgerskabspolitik

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Hvordan får vi kompetencerne til at spille sammen?

Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

Bavnehøj Skoles profil

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Strategi. Fremtidens Dagtilbud Dokumentnr.: side 1

! " # # $ % & & ' " () * ' /

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

FÆLLES OM ALBERTSLUND

Spørgeskema. Unge år. (Dansk)

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Thomas Ernst - Skuespiller

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Velkomst af nye aktivitetsdeltagere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Børne- og Ungepolitik

SKØN SKOLE, sammen skaber vi gode Rammer for Læring + Trivsel Side 1

BØRN OG UNGES TRIVSEL

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Transkript:

GOD ENERGI TIL FRIVILLIGT ARBEJDE 2014 ET PARTNERSKAB MELLEM ENERGI DANMARK OG UNGDOMMENS RØDE KORS

VI TAGER ANSVAR SAMMEN Da Michael fik en mentor gennem Ungdommens Røde Kors, mødte han for første gang en voksen, som virkelig lyttede til ham. Michael var indadvendt, havde ikke ret mange venner og var tit alene. I mentoren Tony fandt han en at se op til. Og for hans mentor Tony var opskriften på venner simpel: Tony arbejdede målrettet med Michaels selvtillid ved igen og igen at fortælle og vise ham, at han er god nok. En indsats, der kan lyde banal, men var helt afgørende for Michael. I Ungdommens Røde Kors ved vi, at børn og unge uden varme relationer og positive rollemodeller får det svært i livet. De mangler simpelthen værktøjerne til at indgå i de sociale fællesskaber, som de fleste af os tager for givet. De har brug for, at der er nogen, som tror på dem. Vores 4.500 frivillige hepper, opmuntrer og holder 12.000 børn og unge i hånden hver eneste dag. Hver eneste dag møder vores frivillige børn som Michael både i mentorrelationer og i større fællesskaber. Hver dag forandrer Ungdommens Røde Kors fremtiden for udsatte børn og unge. Det er en afgørende kerne, at vi skaber meningsfulde fællesskaber i civilsamfundet. Det er hverken flødeskum på velfærdssamfundet eller en afløsning af offentlige arbejdsopgaver det er varme, gode fællesskaber, som giver udsatte børn og unge mulighed for samfundsdeltagelse. Når jeg ser frem mod 2015, kan jeg se et stort behov for, at vi åbner vores deltagelses begreb op i Ungdommens Røde Kors. Vores fællesskab må aldrig blive for de få, og vi må aldrig have for snævre forståelser af, hvordan man kan bidrage. Børn og unge som Michael vokser, når de får lov at tage ansvar i fællesskabet og samfundet bliver langt mere sammenhængende, hvis fællesskabet tager ansvar ud over sig selv. Partnerskabet med Energi Danmark bygger på fælles værdier og et ønske om at forbedre fremtiden for udsatte børn og unge. Sammen skal vi skabe ringe i vandet og bevise, at hvis alle byder ind med de ressourcer, de har uanset hvad det er så kan vi ændre samfundet Amalie Sondorp Utzon, landsformand i Ungdommens Røde Kors Partnerskabet mellem Energi Danmark og Ungdommens Røde Kors er et godt eksempel på, at vi kan nå længere, hvis vi tager ansvar i fællesskab. Vores partnerskab betyder, at vi udvikler og realiserer hinandens potentialer præcis som mentoren gør det med sin mentee. I sommeren 2014 besøgte medarbejdere fra Energi Danmark en af vores 21 ferielejre. Besøget er et glimrende eksempel på mødet mellem erhvervslivet og det frivillige arbejde. Det har nemlig stor værdi, når medarbejdere på den måde engagerer sig det skaber både grobund for kreativitet og innovation i virksomheden og også personligt for medarbejderne. Præcis som når vi har været ude at rejse og kommer hjem med masser af inspiration og nye indtryk, kan man som frivillig få nye vinkler på sit arbejdsliv. I Ungdommens Røde Kors er vi altid optagede af, hvordan virksomheder og frivillige kan arbejde sammen om nye sociale løsninger, der kommer udsatte børn og unge til gavn. Vi skal konstant tænke innovativt, samtidig med at vi sikrer kvaliteten i vores arbejde. Men vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for virksomheder, der som Energi Danmark byder ind med deres erfaringer, tid og økonomiske midler, så vi sammen kan gøre en større forskel. Det fælles ansvar er centralt i alt, hvad vi gør lige fra mentorprojekter til partnerskaber. Vi har brug for at få flere med ombord. Vi kan ikke nå vores drøm alene for vi tror på, at vi kun er en del af løsningen. Tak for et godt år! Amalie Sondorp Utzon Landsformand i Ungdommens Røde Kors

GOD ENERGI TIL FRIVILLIGT ARBEJDE I 2014 indledte Energi Danmark og Ungdommens Røde Kors et 3-årigt partnerskab. Som en del af en fokuseret CSRstrategi støtter Energi Danmark op om og giver energien videre til Ungdommens Røde Kors frivillige arbejde for udsatte børn og unge. Partnerskabet foregår på flere niveauer. Ud over et økonomisk bidrag, har medarbejdere fra Energi Danmark besøgt og deltaget på en af Ungdommens Røde Kors ferielejre. Ferielejrene drives af frivillige og har til formål at give gode ferieoplevelser til udsatte børn og unge, som af forskellige årsager ellers ikke ville komme på ferie. Partnerskabet ligger i tråd med Energi Danmarks strategi om at tage ansvar for det samfund, vi er en del af. Administrerende direktør i Energi Danmark, Jørgen Holm Westergaard, siger: Vi har et værdisæt, der handler om at tage ansvar for vores samfund. I Ungdommens Røde Kors har vi fundet en organisation, der udfører en afgørende indsats i form af en lang række frivillige tiltag for udsatte børn og unge i hele Danmark. Evnen til at give noget tilbage til samfundet, når du har et overskud, er af afgørende betydning for os. Ungdommens Røde Kors har erfaringer med, at det frivillige arbejde både giver gode oplevelser for medarbejderne og et tiltrængt pusterum for de børn og unge, som Ungdommens Røde Kors hjælper. Børnene knokler virkelig. Der er sjov og ballade over feltet, og samtidig kan pædagogerne virkelig se et formål i at deltage. Alle børn har ret til en sund hverdag, og derfor sætter vi fokus på motion og sundhed for alle i dag Tomas Hemmer-Hansen, national konsulent i Ungdommens Røde Kors BØRN LØBER FOR UDSATTES SUNDHED Energi Danmark støttede i 2014 Børneløbet i Aarhus, som blev afholdt for tredje år i træk. Løbet blev afviklet i silende regn med over 1.500 energiske børn, som ikke lod sig kue af vejrets udfordringer og løb imponerende 4.000 kilometer. Kondiskoene var snøret og humøret højt, da børn og voksne fra 52 børnehaver og skolefritidsordninger i Aarhus løb penge ind til Ungdommens Røde Kors. Chili fra 0. A var et af de børn, der sammen med sin klasse mødte op for at løbe i den gode sags tjeneste. Og konceptet var hun ikke i tvivl om: Vi skal løbe om kap i dag. Jo hurtigere vi er, jo flere penge kan vi give til nogle meget fattige børn, så de også kan gå til fodbold og gymnastik. Jeg skal løbe 400 kilometer i dag eller også var det noget med fire. Men det er i hvert fald rigtig mange penge, jeg samler ind. Et fokus på børns sundhed Det er langt fra alle børn og unge, der har mulighed for et sundt liv. Mange er ikke blevet stimuleret og informeret om sund mad og motion hjemmefra. Børneløbet sætter derfor fokus på sundhed og idræt for udsatte børn og unge i Danmark. I Ungdommens Røde Kors mad-, adventure- og actionklubber lærer vi børn og unge at træffe sunde valg og giver dem lyst til en aktiv hverdag. Fremmødet til årets Børneløb var rekordhøjt, og deltagerantallet er steget med mere end 50 % i forhold til 2013. På baggrund af løbets voksende succes har Ungdommens Røde Kors planer om at brede løbet ud til flere storbyer i Danmark.

ÅRETS GANG I UNGDOMMENS RØDE KORS I 2014 har vi i Ungdommens Røde Kors styrket og udbredt vores frivilligbaserede aktiviteter for udsatte børn og unge. Vi vil nå ud til endnu flere, gøre det endnu bedre og arbejde for, at endnu flere deler vores drømme. 50 år med ferielejr og fællesskab I år er det 50 år siden, at Ungdommens Røde Kors for første gang inviterede udsatte børn og unge på ferielejr. 2014 bød på 21 ferielejre over hele Danmark. Da de sidste var afholdt i august, kunne mere end 1300 børn og unge tage tilbage på skolebænken med uforglemmelige oplevelser i bagagen. Oplevelser, som rækker ud over lejrens grænser og langt ind i næste skoleår. Vi uddanner unge ledere For femte år i træk samlede Ungdommens Røde Kors 35 Røde Kors-frivillige fra hele verden på Leadership Academy i august. Over to uger blev de unge trænet til at gribe ind og være med til at ændre forholdene for udsatte børn og unge i deres hjemlande. Deltagerne kom fra så forskellige lande som Palæstina, Japan og Ukraine. På kurset delte de erfaringer på tværs af landegrænser og blev undervist i projektledelse og projektstyring. Vores erfaringer viser, at de unge på kurset udvikler personlige og professionelle færdigheder, som de kan bruge direkte i deres frivillige arbejde, når de vender hjem igen. Ministerbesøg i lektiecafé Der var regnestykker og læsehjælp i luften, da undervisningsminister Christine Antorini den 6. oktober besøgte vores lektiecafé Aldersrotten på Nørrebro i København. Med folkeskolereformen er skolerne nu forpligtet til at tilbyde lektiecaféer til børnene i skoletiden. Lektiecaféer, som Ungdommens Røde Kors i mange år har drevet med stor succes. Undervisningsministeren besøgte derfor en af vores lektiecaféer for at se, hvad det er, de kan. Og hun var ikke i tvivl: De frivillige lektiecaféer er et sted, som er drevet af engagement. Altså I er jo ustoppelige på den fede måde. Det er jo det, som børnene oplever. Konfliktløsning på gadeplan Gademægling er en af vores nyere aktiviteter, som har et kriminalitets forebyggende sigte. Her udruster vi unge fra udsatte boligområder til at håndtere egne og andres konflikter. Vi tror nemlig på, at det er de unge selv, der er de bedste til at ændre utrygge forhold i deres område. Gennem Gademægling får de unge ansvar og mulighed for at være positive rollemodeller og kulturbærere. Over 80 unge har allerede gennemført kurset i København, Odense og Aarhus, og efterspørgslen på Gademæglerkurser i andre byer er stor. Flere børn på weekendlejr Ungdommen Røde Kors inviterer hvert år flere og flere udsatte børn med på weekendlejre, hvor de får lov til at være børn, med alt hvad det indebærer af sjov og ballade. Weekendlejrene giver børnene noget at fortælle de andre i klassen om, om mandagen i skolen. Lejrene er lokalt forankrede for at sikre, at børnene kan opretholde kontakten efter lejren. Desuden er målet at give børnene viden om andre lokale aktiviteter i Ungdommens Røde Kors, som de også kan have glæde af. I 2014 har vi afholdt syv weekendlejre. Efterspørgslen er stor, og vi forventer derfor at udvide til 12 weekendlejre i 2015. Ungdommens Røde Kors på Folkemødet På Folkemødet 2014 skabte vi løsninger sammen med politikere, praktikere og andre frivillige på vores Fællesskib. En smuk skonnert dannede rammen om tre store workshops, hvor borgmestre, forskere, organisationer og vores egne aktiviteter sammen udviklede løsninger på forskellige problemstillinger. Ungdommens Røde Kors var stærkt repræsenteret med 70 engagerede frivillige, der sammen satte udsatte børn og unge på den politiske dagsorden.

ENERGI DANMARK BESØGTE EN FERIELEJR Som led i partnerskabet besøgte medarbejdere fra Energi Danmark for andet år i træk en af Ungdommens Røde Kors ferielejre. Her tog de del i en uforglemmelig ferieuge med masser af sjove aktiviteter, nærvær og nye venskaber. Den 17. juli besøgte fire ansatte fra Energi Danmark Østjyllandslejren i Ry. Med sig havde de rekvisitter til forskellige aktiviteter og en lille gave til børnene. Medarbejderne hjalp blandt andet med at afholde æggeløb og sækkehop til stor glæde for lejrens cirka 75 børn. Magnus Thomsen, direktionsassistent i Energi Danmark, deltog og var ikke i tvivl om ferielejrens værdi: Efter en aktiv dag med de skønne børn på Østjyllandslejren blev jeg bekræftet i, at vi er med til at gøre en kæmpe forskel for de børn og unge, der hver sommer deltager på ferielejrene. Jeg snakkede med en dreng, der efter hver ferielejr allerede begynder at tælle dagene ned til den næste. Det er meget inspirerende at være med i projekter som dette, og det er et imponerende stykke frivilligt arbejde, der udgør hele lejrens eksistensgrundlag. Frejas sidste ferielejr Hver sommer giver Ungdommens Røde Kors ferieminder til over 1.300 udsatte børn og unge, der ellers ikke ville komme på sommerferie. Børn og unge, der fortjener en ferie, men hvis forældre ikke har overskuddet til at give dem en. I år var 13-årige Freja med på ferielejr for sidste gang efter fem år med store oplevelser og nye venner. At hun ville komme til at elske ferielejre, havde hun ikke regnet med, da hun pakkede tasken for første gang. Når jeg bliver 18 år, vil jeg komme tilbage hertil og være hjælper, hvis jeg får lov. For så kan jeg selv være med til at give børnene de gode oplevelser, som jeg har fået her. Freja, Smilets Lejr Jeg var lidt bange for, at jeg ville komme til at savne mit hjem. Men så fik jeg nye venner og blev rigtig glad for at være her, og det endte med, at jeg slet ikke ville hjem igen. Freja har allerede lagt planer om at komme igen som hjælper, så hun kan give andre børn nogle af de smil, hun selv har fået. I stedet for bare at glemme det hele, vil jeg tilbage hertil og få andre til at være glade, for det elsker jeg. Det er et af mine specialer. Giv energien videre I Ungdommens Røde Kors mener vi, at der i det frivillige arbejde ligger en værdi med et enormt potentiale. Vi ser det gå igen på alle vores aktiviteter, hvor frivilligheden skaber grobund for, at udsatte børn og unge får den gode voksenkontakt, der er så vigtig, men som kan være en mangelvare. Energi Danmarks besøg på ferielejren skabte en god kontakt mellem den frivillige aktivitet og mennesker fra erhvervslivet. Denne form for corporate volunteering, hvor medarbejdere tager et socialt ansvar og engagerer sig direkte i frivilligt arbejde, er værdifuld for en organisation som Ungdommens Røde Kors. Sociale problemer kan nemlig ikke altid løses med flere penge. Derfor er virksomheders ansatte og deres kompetencer ofte det bedste aktiv, en virksomhed kan tilbyde samfundet. Det var en stor fornøjelse at have besøg af Energi Danmark. Børnene syntes, at det var sjovt med nye voksne, der ville snakke og lege med dem. Imens nød de frivillige godt af lidt ekstra hænder. Tusind tak til Energi Danmarks medarbejdere, der afsatte tid til at lægge vejen forbi os på Østjyllandslejren. Ditte Oksen, lejrleder på Østjyllandslejren

ERHVERVSPARTNERSKABER TIL FORDEL FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Erhvervspartnerskaber gør det muligt at gøre mere, gøre det bedre og nå længere. Der kræver ressourcer og kompetencer at hjælpe udsatte børn og unge. I Ungdommens Røde Kors arbejder vi derfor altid aktivt for at sikre et sundt og bæredygtigt fundament for vores fortsatte udvikling og vækst. Og her er den private sektor en afgørende medspiller, som vi frem mod 2016 i endnu højere grad vil samarbejde med. UNGDOMMENS RØDE KORS FREMTIDSDRØM OG DNA Vi vil et samfund, hvor ingen børn og unge savner anerkendelse og deltagelse i positive fællesskaber. Derfor gør vi hver dag en forskel gennem konkrete aktiviteter for udsatte børn og unge og arbejder gennem vores fortalerarbejde for at fremme, at endnu flere deler vores drøm og arbejder i samme retning som os. Samarbejdet mellem os som organisation og virksomheder i den private sektor har vist sig at være til fordel for begge parter. Den private sektor ønsker i højere og højere grad at tage et socialt ansvar, og deres støtte og engagement får medarbejdertilfredsheden til at stige og virksomhedens troværdighed til at stige. På den anden side kan Ungdommens Røde Kors i høj grad drage nytte af såvel de økonomiske midler virksomhederne tilfører, som den uvurderlige viden, virksomhederne tilbyder. KVALITET Vi er en ambitiøs organisation, hvor professionalisme, ansvarlighed og innovation er kerneværdier. Vi arbejder hele tiden for at udvikle vores organisation og aktiviteter - kvantitativt såvel som kvalitativt. MEDMENNESKELIGHED Vores engagement bunder i et humanitært ønske om en bedre verden. Vores fokus og drivkraft er altid viljen til at gøre en positiv forskel for andre. Vi arbejder ikke abstrakt, men sætter altid det konkrete nærvær og møde mellem mennesker i centrum. Ethvert samarbejde stort eller småt betyder meget i vores arbejde for at hjælpe udsatte børn og unge i Danmark og i 2015 ønsker vi at indgå endnu flere værdifulde samarbejder med den private sektor. På den måde kan vi i fællesskab arbejde på at opfylde vores fremtidsdrøm om et samfund, hvor ingen børn og unge savner anerkendelse og deltagelse i positive fællesskaber. Sammen kan vi gøre mere, gøre det bedre og nå længere. FRIVILLIGHED Vi er en frivilligbaseret organisation, der ved, at det frivillige sociale arbejde kan styrke og udvikle mennesker. Vores arbejde og aktiviteter finder sted i lighed, respekt og øjenhøjde mellem frivillige og brugere. Vi tilbyder sociale og mangfoldige rammer for, at unge mennesker kan indfri det almenmenneskelige behov for mening og for at gøre en forskel for andre uden økonomisk vinding. DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors bevægelsen. Røde Kors historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global organisation, der leverer lokale løsninger og lokalt engagement. Vi varetager Dansk Røde Kors børne- og ungdomsarbejde, og vi bidrager aktivt til at inspirere og udvikle Røde Kors-bevægelsen i praksis.

Ungdommens Røde Kors er Danmarks største humanitære ungdomsorganisation. Vi hjælper børn og unge med problemer som ensomhed, misbrug, fattigdom og vold. Fra lektiehjælp og ferielejr til chat og klubber. Vær med på www.urk.dk UNGDOMMENS RØDE KORS HEJREVEJ 30, 2. SAL 2400 KØBENHAVN NV 35 37 25 55 INFO@URK.DK WWW.URK.DK