Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Diæter med energireduceret kost



Relaterede dokumenter
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende kost- og menuplanlægning

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.

Inspirationsmateriale til AMU-uddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved møder

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

Beregning af Energibehov og Mellemmåltid

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Inspirationsmateriale. til. Arbejdsmarkedsuddannelse. Salat og salatbar i madfremstilling

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

De nye Kostråd set fra Axelborg

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Hvor meget energi har jeg brug for?

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Kostberegning og vejledning

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Skab måltidet på tallerknen

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

/maj Grundkostplan, anoreksi voksen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Salg og markedsføring inden for madproduktion

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1

Kost og ernæring for løbere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Næringsstofanbefalinger

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Kreative retter med korn og spirer

Forslag til dagens måltider for en mand på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

De officielle kostråd

Hvor meget energi har jeg brug for?

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Vejledning til skolemad

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Ernæring og økologi med spisemærket

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

Mad på plejecenter. (tidligere mad og måltider)

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S

Diætiske retningslinjer

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Inspiration til fagligt indhold

Børn og mellemmåltider

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes

Vejen til et varigt vægttab

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Kostpolitik i Dagmargården

EAT - den rette mad til de rigtige mennesker Ernæringsgrundlag og menuplanlægningsprincipper

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Økologi og bæredygtighed i restauranten

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport

Opslagsværk - daginstitutioner

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Mad og sundhed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed

Del 2. KRAM-profil 31

Mad og måltider til forskellige brugergrupper

Sunde mad og spisevaner

tm

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

5. udgave. 3. oplag Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.

Artikel 1: Energi og sukker

Lille portion ( kj)

ERNÆRING. Solutions with you in mind

Nye arbejdsmarkedsuddannelser

KOPIARK KLASSETRIN

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

University College Lillebaelt Ernæringslære og diætetik

Transkript:

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Diæter med energireduceret kost Nr. 48149 Udviklet af: Ulla Kirkegaard Hvid Arensbach EUC Nord M P Koefoeds Vej 10 9800 Hjørring Juni 2015

1. Uddannelsesmålet og dets sammenhæng til FKB og TAK Handlingsorienterede mål Deltageren kan anvende viden om principperne for energireduceret kost i planlægningen af individuelle diæter til brugere med svær overvægt og fedme, og eventuelle følgesygdomme. menuplanlægge og producere diæter med reduceret energiindhold på 2-4 MJ/dag og heri tage højde for at den daglige energiprocentfordeling følger Normalkosten. anvende de officielle anbefalinger i vejledningen til livsstilsændringer, herunder fokusere på eventuelle følgesygdomme og mængden af mad. Arbejdsfunktioner Arbejdsmarkedsuddannelsen retter sig mod medarbejdere (faglærte/ikke-faglærte), der har en bred erfaring med madfremstilling i institutionskøkkener og storkøkkener, som også ønsker at beskæftige sig med planlægning af diæter og vejledning af brugere/pårørende med svær overvægt og fedme. Sammenhæng til FKB Arbejdsmarkedsuddannelsen Diæter med energireduceret kost hører til FKB (den fælles kompetencebeskrivelse) 2257 Mad til grupper med varierende behov for ernæring. FKB en og uddannelsesmålene kan hentes på www.khru.dk eller på www.uddannelsesadminstration.dk Sammenhæng til TAK De handlingsorienterede mål er rettet mod følgende TAK i FKB en: TAK: Faglig formidling, rådgivning og vejledning Deltageren skal her erhverve sig viden og evne til, at udarbejde individuelle diætplaner, således at principperne for energireduceret kost anvendes i overensstemmelse med anbefalingerne for den daglige energiprocentfordeling og eventuelle følgesygdomme særligt vægtes. Deltageren skal kunne videreformidle denne viden i vejledning af den enkelte bruger og motivere til livsstilsændringer. TAK: Planlægning og produktion af hverdagsmad Deltageren opnår kompetencer til at fremstille diætkost med et reduceret energiindhold på 2-4 MJ og som lever op til den enkelte brugers ernæringsmæssige behov. Deltageren opnår viden om Normalkostens daglige energiprocentfordeling som beskrevet i Den Nationale Kosthåndbog for anvendelse i menuplanlægningen. Side 2 af 15

2. Ideer til tilrettelæggelse af undervisningen Dag 1 Dag 2 Dag 3 Velkomst, introduktion af skolen, underviser og kursister. Orientering om kursets mål Lær hinanden at kende ved brug af Cooperative Learning øvelser, fx Quiz & Byt eller Fang en makker. Grundlæggende Teori Ernæringslære - Officielle anbefalinger - Normalkost - Energiprocentfordeling - Energibehov/-balance - Aktivitetsniveau - Overvægt, fedme, følgesygdomme - Energireduceret kost - Måltidsmønster/-fordeling - Y-tallerken/Fødevarevalg - Vitaminer/mineraler Opgave arbejde i grupper af 2 1) Ernæringsberegning af dagskost eksempel udleveret Manuelt/PC (Bilag 1) 2) Energireduceret diæt Den energireducerede diæt produceres i køkkenet i morgen Intro af dag 2 Praktisk dag i køkkenet Råvarekendskab og tilberedning til diætkost Gennemgang af: - Magre mælkeprodukter, grøntsager/frugt og fuldkornsprodukter - Magre udskæringer tilberedninger - Mellemmåltider Fremstilling af diætkost ud fra den planlagte energireducerede dagsmenuplan fra dag 1 Vurdering og evaluering af måltiderne Intro af dag 3 Opsamling fra dag 1 og 2 Teori: Vejledning og adfærdsterapi - Principper for vejledning - Monitorering af spisevaner - Ændring af kostvaner - Ændring af motionsvaner Specielle hensyn der skal tages ved brugere med følgesygdomme kost og livsstilsmæssigt Skema bilag - livsstilsændringer Afslutning på kurset Vis kvalitet Opsamling på dagen Side 3 af 15

Dag 1 Introduktion Kursister skal opnå kendskab til hinanden og udveksle erfaringer, hvilket kan være med Cooperative Learning redskaber såsom: Quiz & Byt: underviser har udfærdiget spørgekort, der går på personlige oplysninger såsom; erfaring, arbejdsfunktion, målgruppe, kursuserfaring, hvorfor ønske om dette kursus mv. I praksis skal hver kursist vælge et spørgekort, finde en medkursist blandt hinanden, som de hilser høfligt på og stiller spørgsmål til fra sit kort. A stiller spørgsmål fra sit kort til B, og omvendt. Inden afsked bytter de kort og går videre til den næste kursist. Fang en makker: underviser kan skrive et overordnet tema på tavlen, hvorefter kursisterne går rundt i mellem hinanden og hilser, finder en som de gerne vil hilse på og udveksle erfaringer med om det angivne emne. Grundlæggende Teori - Ernæringslære Officielle anbefalinger - Kort gennemgang af Kostrådene o Nøglehullet og Fuldkornsmærket - NNR - formål - Normalkost, hvad betyder det for Energiprocentfordeling o Kulhydrat 55% o Fedt 30% o Protein 15% o Y-tallerken Energiforbrug/-behov/-balance BMR Aktivitetsniveau/PAL Positiv/negativ energibalance Overvægt, fedme og følgesygdomme Hjerte-karsygdomme Type 2 Diabetes Nogle kræftsygdomme Knæ- og hofteproblemer Forhøjet blodtryk Energireduceret kost Side 4 af 15

2 4 MJ mindre i dagsindtag Måltidsmønster/-fordeling ændring af kostvaner Morgen 20-25% Formiddag 5-10% Frokost 25-35% Eftermiddag 5-10% Aften 25-35% Sen aften 5-10% Vitaminer/mineraler Mellemmåltider Opgave Opgave Energiberegning og dagskost 1) Ernæringsberegning af dagskost Manuelt/PC 2) Energireduceret diæt Opsamling på dagen Side 5 af 15

Dag 2 Intro af dag 2 Praktisk dag i køkkenet Råvarekendskab og tilberedning til diætkost Fødevarevalg - Fine vs grove grøntsager - Hvidt vs fuldkornsbrød, -pasta mv. - Mættet vs umættet fedt - Fede udskæringer vs magert kød - tilberedninger - Magre vs fede mælkeprodukter - Grøntsager/frugt og fuldkornsprodukter Fremstilling af diætkost ud fra den planlagte energireducerede dagsmenuplan fra dag 1 Der arbejdes sammen i grupper af 2, som i går. Der produceres dagskost for én person, hvor der i anretningen synliggøres Y-tallerken og energiprocentfordelingen. Vurdering af måltiderne: - sensorisk og visuelt i forhold til målgruppe - ernæringsmæssigt i forhold til målgruppen og til brugere med eventuelle følgesygdomme Opsamling på dagen Side 6 af 15

Dag 3 Opsamling fra dag 1 og 2 Intro af dag 3 Teori Vejledning og adfærdsterapi - Principper for vejledning - Monitorering af spisevaner skema bilag - Ændring af kostvaner, eks. Opskrifter Hjerteforeningen/Kræftens Bekæmpelse - Ændring af motionsvaner - Motivation og coaching Specielle hensyn der skal tages ved brugere med følgesygdomme Diabetes kost Kolesterolfattig kost Kost til kræftpatienter Genoptræning af knæ- og hofteproblemer Skema bilag 3-5 livsstilsændringer Opgave i Livsstilsændringer Fremlægges for de øvrige deltagere, som giver kritik. Afslutning på kurset Vis kvalitet 3. Afholdelsesformer Det anbefales, at undervisningen foregår i teorilokale dag 1 og 3, hvor der dag 2 er et køkken til rådighed, således at der kan arbejdes med teorien i praksis. Undervisningen er tilrettelagt i veksling af teori, opgaver/cases samt produktion. Kursets 3 dages varighed bør afholdes som et sammenhængende kursus på 3 dage. Det anbefales, at deltagerne arbejder to og to for at kunne hjælpes ad med ernæringsberegningerne og for også at understøtte hinanden i den praktiske del. I forberedelse til kurset vil det være en fordel, at have indhentet oplysninger om deltagernes kompetencer og praktiske erfaringer, dette kan være i form af besvarelse i afkrydsningsskema, for på denne måde at tilrettelægge teoriundervisningen og undervisningen i ernæringsberegning så konkret og virkelighedsnær som muligt. 4. Litteratur og nyttige links Side 7 af 15

Bøger Astrup, Arne m.fl.; Menneskets Ernæring, Munksgaard Danmark 2006 Balskilde, Birthe; Kostlære og vurdering, Erhvervsskolernes Forlag, 5. udgave 1. oplag 2014 Linning, Alice; Diætetik, Praxis Erhvervsskolernes Forlag, 4. udgave 1. oplag 2010 Kristensen, Iben Humble; Ernæringslære, Praxis Erhvervsskolernes forlag, 7. udgave 1. oplag 2014 Nedergaard, Gustav; Human Ernæring Grundbog i ernæringslære, Nucleus 1997 Den lille levnedsmiddeltabel DTU Fødevareinstituttet, 2010 Sullivan, Karen; Vitaminer og Mineraler En illustreret guide, Könemann 2000 Ovesen, Lars m.fl.; Ernæring og Diætetik, Nyt Nordisk Forlag Anbefalinger for den danske institutionskost; Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevarestyrelsen, 4. udgave 1. oplag 2009 Links Den nationale kosthåndbog; http://www.kostforum.dk/ Fakta om hjerte-karsygdomme; http://www.hjerteforeningen.dk/ Hjerterigtige opskrifter; http://www.hjerteforeningen.dk/det-goer-vi/opskrifter/ Forebyg kræft; http://www.cancer.dk/forebyg/ Opskrifter bl.a. sund mad, til personer med spiseproblemer osv.; http://www.cancer.dk/hjaelpviden/opskrifter/ Kostdagbog; https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hormoner-ogstofskifte/sygdomme/kost/kostdagbog/ Side 8 af 15

Case Opgave Energiberegning og kostplanlægning Del 1 Dagskost Hans døjer lidt med overvægten og nu er der begyndende tegn på at han har forhøjet kolesterol og type 2 diabetes. Hans bor alene, er 32 år og arbejder i Servicecentret i et større supermarked hvilket er primært stillesiddende arbejde. Hans vægt har sneget sig op på 125 kg og han er 178 cm høj. I sin fritid dyrker Hans sine venner og indimellem går han på jagt, ellers er det primært TV/pc der trækker. Hans har fået en aftale med en kostvejleder, og inden dette møde har han lavet en kostdagbog for en 14 dages periode. Det har voldt ham lidt problemer, da han spiser mest efter hvad han lige har lyst til og plejer ikke at tænke i portionsstørrelser eller tider. Men han har her gjort et forsøg. Her nedenfor ser I en typisk dag for Hans: Tidspunkt Morgen Formiddag Frokost Eftermiddag Aften Sen aften Måltid 2,5 dl 3% jordbær yoghurt med 60 g chokomüsli 1 kop kaffe med 20 ml sødmælk 1 almindeligt rundstykke med 10 g smør, 20 g ost +45, 15 g jordbærmarmelade ½ l cacao skummetmælk Sandwich af 90 g hvid ciabatta sandwich bolle med 70 g kogt kyllingebryst, 3 skiver stegt bacon, 20 g karrydressing, 2 salatblade, ½ tomat og 2 skiver agurk 1 glas saftevand Marsbar 60 g ½ l cola 200 g pommes saute, 200 g hakkebøf, 50 g kogte ærter og 1½ dl pebersauce 1 kop kaffe med 20 ml sødmælk 3 digestive med Nutella For at du som kostvejleder kan give Hans den rigtige kostvejledning, skal du allerførst udregne Hans BMI, BMR og energibehov. Målet er at Hans skal tabe sig 25 kg på de næste 6 måneder og spise sig ud af Type 2 Diabetes og det forhøjede kolesterol, derfor skal der planlægges en energireduceret diæt til ham, han er ikke så god til at planlægge og spiser derfor oftest mad der lige købes til pauserne, hvilket afspejles tydeligt i den nedskrevne dag. Hvad er det totale energiindhold i denne dags kost? Hvor meget vurderer du, at Hans kost i MJ skal udgøre, når det for at tabe sig, anbefales at kosten energireduceres med 2-4 MJ? Hvor mange MJ er det mindre, Hans skal spise for at tabe sig i forhold til den typiske dagskost, som han spiser i dag. Skemaer til manuel beregning findes som bilag 1 og 2. Side 9 af 15

Del 2 Energireduceret diæt I skal nu tilrettelægge en dagskost til Hans ud fra det energiniveau som du tidligere har beregnet, at han skal indtage for at nå målet om at tabe 25 kg på de næste 6 måneder. Hans ønske er at måltiderne stadig skal være nemme at tilberede han interesserer sig ikke for at lave mad, men ved godt der kommer lidt mere hjemmelavet ind hans madplan nu han skal tabe sig. Han vil gerne, hvis han kan tilberede måltider til et par dage ad gangen, så han ikke kommer til at bruge alt for meget tid i køkkenet og så han kan have det let de dage han arbejder sent, hvor han enten har maden med på arbejde eller spiser når han kommer hjem. I skal planlægge dagskost ud fra den foreliggende råvareliste der er sæsonbetonet. Den planlagte dagskost skal være energiberegnet og måltiderne skal være fordelt efter Normalkostens anbefalinger. Dagskosten skal tilberedes i køkkenet i morgen, hvor den anrettes efter Y-tallerkenmodellen og præsenteres med energiindhold/-fordeling. Del 3 Produktion af energireduceret dagsdiæt praktisk opgave Der produceres dagskost til 1 person ud fra den planlagte diæt (fra i går). I skal arbejde sammen om tilberedningen, og tilberede alle måltiderne for dagen, der skal i tilberedningen og anretningen fokuseres på at kosten er energireduceret og det enkelte måltids energiindhold skal vises i præsentationen. Ved præsentationen vurderes måltiderne sensorisk både subjektivt/objektivt og der gives konstruktiv kritik fra gruppe til gruppe og fra underviser til gruppe. Opgave - Livsstilsændringer Med udgangspunkt i Hans og den livsstil han hidtil har levet, skal I nu arbejde med at få ham vejledt til at ændre på sine kost- og motionsvaner. Hvordan vil I opbygge og planlægge et vejledningsforløb, således at Hans finder det interessant og muligt at ændre sin livsstil mod et markant vægttab og med mere fysisk aktivitet. Samtidig skal det være en livsstil han vil bibeholde og leve med fremadrettet. Udarbejd en skabelon til et vejledningsforløb, som visualiserer tiltag og ændringer i Hans liv. Hvilke motivationsredskaber vurderer I, der kan være nødvendige for at få Hans til at blive i det sunde liv og ikke falde tilbage i det gamle mønster? Hvad kan der være af sociale fællesskaber, som kunne være gode for Hans i hans situation? Hvordan kan han nemmest nå målet om at tabe sig på 6 måneder? Se bilag 3, 4 og 5 til evt. anvendelse. Side 10 af 15

Bilag 1 KOSTBEREGNINGSSKEMA: Udregningen omfatter: Levnedsmiddel Energi Kj. Protein g. Fedt Total g. Fedtsyrer Mætted e g. Monou mætted e g. Polyum ættede g. Cholesterol mg. Kulhydrat Total g. Kulhydrater Tilsat sukker Kostfibr g. g. Alkohol g. Vand g.

Bilag 2 KOSTVURDERINGSSKEMA FOR: Energi indhold Beregningens energi, kj Ønskede energibehov, kj Dækningsprocent 1. Måltidsfordeling Måltid Dækningsprocent Ønsket dækningsprocent Morgen Formiddag Frokost/varm Eftermiddag Aften/ kold Sen aften 2. Dækning af næringsstoffer i Energiprocent Protein Fedt Mættet fedt Mono. Fedt Poly. fedt Kulh. Sukker fibre Anbefaling Max 10 10-15 5-10 Max 10 - Hele dagen Morgen Formiddag Frokost Eftermiddag Aften Sen aften

Bilag 3 Interviewskema til klarlæggelse af mål for livsstilsændringer Navn: Alder: Køn: Højde: Fakta Vægt BMI Fedtprocent Hofte, lår, overarm Uge Uge Uge Uge Uge Uge Personligt mål: Hvor lang tidshorisont? Side 13 af 15

Bilag 4 Mad eller drikke Anden information Hvilken type? Hvor meget? Tidspunkt Hvor? Alene eller sammen med nogen? Aktivitet? Humør? Kilde: https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/kost/kostdagbog/ Side 14 af 15

Bilag 5 Tjek dig selv! Får du 6 om dagen? Hvor meget frugt og grønt spiser du? Dato: Morgen Frugt Grønt (100g = 1 stk.) Juice (1. glas på en dag = 1 stk. frugt) Formiddag Frokost Eftermiddag Aften I alt Dato: Morgen Frugt Grønt (100g = 1 stk.) Juice (1. glas på en dag = 1 stk. frugt) Formiddag Frokost Eftermiddag Aften I alt Side 15 af 15