Ntat vedr. Brandsklen - RESC Resume Brandsklen i Krsør (RESC) er i dag en del af Slagelses kmmune. Brandsklen uddanner brandmænd i kmmunes beredskab. Derudver har Brandsklen en str kursusvirksmhed, hvr der udbydes en række beredskabsfaglige uddannelser g kurser til andre beredskaber, ffentlige myndigheder g private virksmheder. Det samlede antal kursister er ca. 4000 pr. år. Da Brandsklen er kmmunal er den underlagt samme muligheder g begrænsninger der gælder kmmunal aktivitet. Brandsklen kan derfr lvligt uddanne egne brandmænd g persnale fra andre ffentlige myndigheder, f.eks. andre kmmunale brandmænd eller DSB persnale. Brandsklens kursusaktivitet fr private virksmheder sker med baggrund i Brandsklens viden, kmpetencer g kursusaktivitet fr ffentlige myndigheder. Det er vurderingen, at kursusaktiviteten fr private virksmheder er en lvlig aktivitet, da det sker under hensyntagen til betingelserne mkring biprduktin g verskudskapacitet. Hvis Brandsklen videreføres i 60 fællesskabet, er der de samme muligheder fr aktiviteter sm i dag. Frdelene ved at videreføre Brandsklen i 60 fællesskabet vil bl.a. være at det vil være billigere at uddanne egne medarbejdere i eget selskab, mere målrettede specialkurser med højere kvalitet, str fleksibilitet fr afhldelse af kurser, stabsfunktin, videnscenter, lgistikcenter g støttefunktiner. En mulig ulempe ved at videreføre Brandsklen i 60 fællesskabet vil være, at det er en øknmisk risik, såfremt kursusaktiviteten falder. Det skal bemærkes, at såfremt Brandsklen ikke videreføres i 60 fællesskabet, er det usikkert m den fremadrettet vil kunne drives af Slagelse kmmune. Prjektgruppens anbefaling: Prjektgruppen anbefaler, at Brandsklen videreføres i regi af 60 fællesskabet. Baggrund På baggrund af prjektgruppens wrkshp den 3. marts 2015 blev det besluttet, at der skulle udarbejdes et ntat m brandsklen, der beskriver de juridiske rammer mkring brandsklen frdele g ulemper ved at videreføre brandsklen: i regi af Slagelse Kmmune (kmmune behlder Brandsklen) i regi af 60-fællesskabet - herunder beskrivelse af betingelserne fr 60-fællesskabets vertagelse af sklen. Det frudsættes her, at bygninger g materiel vergår til fællesskabet på samme måde sm øvrige bygninger g materiel. Men herudver er der prblemstillingen vedr. sklens aktiviteter (knw-hw, gdwill m.v.) afvikling/salg af brandsklen 1
1. De juridiske rammer mkring brandsklen Brandsklen i Krsør (RESC) er i dag en del af Slagelses kmmunale beredskab, g har derfr de samme muligheder g begrænsninger der gælder fr al anden kmmunal aktivitet. På brandsklen uddannes de brandmænd der indgår i Slagelse kmmunes beredskab. Derudver har brandsklen en kursusvirksmhed, hvr der udbydes en række beredskabsfaglige uddannelser g kurser til andre beredskaber, samarbejdspartnere, ffentlige myndigheder g private virksmheder. Brandsklens aktiviteter kan beskrives i en mdel, der består af 3 lag. Kernepgaver, dvs. uddannelse af egne brandflk, frivillige brandflk g brand/førstehjælpskurser fr kmmunale medarbejdere m.m. Uddannelse af andre kmmunale beredskaber g ffentlige myndigheder Uddannelse af eksterne kunder, herunder private virksmheder, f.eks. i ffshrebranchen eller vindmøllebranchen. Eksterne kunder Andre ffentlige myndigheder Kernepgaver uddannelse af egne brandmænd En kmmune har primært til pgave at udøve de aktiviteter, sm ved lv er bestemt at skulle varetages i kmmunerne. Fr beredskabet er hvedaktiviteterne at have et peratinelt beredskab samt at varetage myndighedspgaver i frm af bl.a. brandsyn g beredskabsplanlægning. Hvedaktiviteterne fremgår primært af beredskabslven, med tilhørende bekendtgørelser, cirkulærer mv. 2
Kmmunerne må herudver varetage en række andre pgaver på ulvbestemt grundlag, når det ligger indenfr rammen af ffentlige myndigheders aktiviteter, kmmunalfuldmagten. Efter kmmunalfuldmagten må en kmmune sm udgangspunkt ikke drive erhvervsvirksmhed f.eks. i frm af handel, håndværk, industri g finansiel virksmhed. Dvs. at en kmmune ikke uden videre må lave catering ud af huset fra strkøkkener eller rydde sne fr private. Kmmunerne har dg alligevel flere muligheder fr at udføre visse pgaver fr sig selv, andre ffentlige myndigheder g fr private, gennem reglerne m prduktin til eget brug, salg af biprduktin, verskudskapacitet samt lv 548/2006. Der gælder de samme regler fr kmmunale 60 fællesskaber, sm fr kmmunerne. Et kmmende 60 fællesskab mkring beredskab har således samme muligheder g begrænsninger i frhld til aktiviteter sm RESC har i dag. 1.1 Kernepgaver uddannelse af egne medarbejdere Efter kmmunalfuldmagtsreglerne kan en kmmune prducere varer g tjenesteydelser til eget brug. F.eks. kan en kmmune servicere egne biler, gøre rent i egne lkaler, undervise g uddanne egne medarbejdere. Når brandsklen uddanner brandflk g laver kurser i førstehjælp g brandslukning er der tale m prduktin af tjenesteydelser. Når disse kurser sker fr kmmunens egne medarbejdere er der tale m prduktin af tjenesteydelser til eget brug. Derfr kan kmmunen lvligt uddanne egne brandflk g medarbejdere på Brandsklen. 1.2 Sideaktivitet uddannelse af andre Brandsklen har derudver en række kurser der tilbydes andre ffentlige myndigheder, f.eks. kmmunale beredskaber g DSB, g til private virksmheder i f.eks. vindmølle- eller ffshre industrien. Brandsklens uddannelse af eksterne kunder kan betegnes sm sideaktivitet. Ved sideaktivitet frstås i denne sammenhæng pgaver, sm det kmmunale beredskab påtager sig, g sm kmmunen ikke er frpligtet til. Uddannelsen af eksterne kunder kan inddeles i t kategrier, afhængig af m der er tale m ffentlige myndigheder eller private virksmheder. 1.2.1 Andre ffentlige myndigheder lv 548/2006 Kmmuner g kmmunale fællesskaber 1 har mulighed fr at varetage pgaver fr andre ffentlige myndigheder efter lv 548/2006 2. Med lven er der adgang til at udføre mindre pgaver fr andre ffentlige myndigheder. 1 Kmmunale fællesskaber mfattet af kmmunestyrelseslvens 60. 3
Hvedbestemmelse i 2 lyder kmmuner 3 kan udføre sådanne pgaver fr andre ffentlige myndigheder, sm kmmunen kan løse fr sig selv. Det er kun faktisk frvaltning sm kmmunen kan udføre fr andre, f.eks. undervisning, lønudbetaling eller pleje af ældre. Der kan ikke udføres myndighedspgaver, f.eks. træffe afgørelser. Det er en betingelse, at kmmunen lvligt selv kan udføre pgaven. Det er gså en betingelse, at den enkelte pgaves værdi ikke verstiger EU s udbudsgrænse fr tjenesteydelser (1.541.715 kr. i 2015 niveau). Da Slagelse kmmune lvligt kan uddanne egne brandmænd g medarbejdere, jf. reglerne m prduktin til eget brug, så kan Slagelse kmmune derfr gså tilbyde at uddanne andre ffentlige myndigheders brandflk g medarbejdere, f.eks. kmmunale brandflk, medarbejder i Reginen eller DSB persnale. Det gælder både fr uddannelse til brandmand g fr uddannelse i førstehjælpskurser, frebyggende arbejde m.m. fr kmmunale medarbejdere g institutiner, så længe den enkelte kntrakt ikke verstiger ca. 1,5 mi. kr. 1.2.2 Eksterne private kunder - verskudskapacitet, biprdukter, Udver muligheden fr at varetage pgaver fr ffentlige myndigheder, har kmmunerne i et vidst mfang mulighed fr at undgå værdispild ved at afsætte eventuelle biprdukter, der pstår sm led i kmmunens hvedaktivitet, g i begrænset mfang gså udnytte en verkapacitet. Salg af biprduktin En kmmune kan under visse betingelser lvligt sælge biprdukter fra en kmmunal prduktin. F.eks. kan der sælges verskudstræ fra det kmmunale parkvæsen eller materialerester fra en kmmunal håndværkerafdeling g lignende. Salg af biprdukter mfatter ikke kun salg af varer, men kan gså være salg af knwhw. Altså viden sm kmmunen har pnået ved udførelsen af en lvlig pgave. I frbindelse med Brandsklen vil den viden/knwhw, der er pbygget fr at kunne uddanne egne brandflk kunne betegnes sm et biprdukt, sm vil kunne sælges i frm af kurser. Det er gså lvligt at fretage en vis frarbejdning g at udføre et salgsarbejde med henblik på en øknmisk frsvarlig afsætning. Det må dg ikke frarbejdes så meget, at biprduktet kun er en mindre del af det nye prdukt, ligesm salgsarbejdet ikke må være så mfattende at det får karakter af en selvstændig virksmhed 4. 2 Lv nr. 548 af 8. juni 2006 m kmmuners g reginers udførelse af pgaver fr andre ffentlige myndigheder g kmmuners g reginers deltagelse i selskaber, med senere ændringer. 3 Bestemmelsen gælder gså fr kmmunale 60 fællesskaber, da de anses fr en slags specialkmmune. 4 Karsten Revsbech Kmmuners pgaver s. 115 g Indenrigsministeriets skrivelse af 22. sept. 1988. 4
Fr det første skal denne viden være en naturlig, tilfældig g uundgåelig følge af en lvlig kmmunal virksmhed. Dvs. at en kmmune ikke må pbygge en specifik viden, alene fr at sælge den til eksterne private kunder. Fr det andet skal det sælges til markedspris. Fr det tredje må der kun fretages en begrænset bearbejdning fr at gøre det salgbart g rentabelt. Endeligt skal der gså fretages en vurdering af mfanget af biprduktinen i frhld til den samlede prduktin. I frhld til Brandsklen skal det således vurderes, m viden/knwhw er pstået på baggrund af kmmunens lvlige pgaver, m kurserne sælges til markedspris g hvrvidt bearbejdningen i frhld til eksterne kurser er begrænset, g m mfanget af de eksterne kurser udgør en begrænset andel af de samlede kurser. Da Brandsklen underviser egne brandflk i kurserne, herunder tunnelberedskab, naturgasbrande m.m., er det vurderingen at knwhw er pstået sm følge af en lvlig kmmunal virksmhed. Det er gså vurderingen, at kurserne er fastsat til markedsprisen, selvm Brandsklen er de eneste i landet der har tunneløvelser g afvikler kurser på naturgasanlæg, hvrfr denne betingelse gså er pfyldt. Spørgsmålet er derefter, m der er fretaget en begrænset bearbejdning af knwhw fr at gøre det salgbart. Brandsklens kursusvirksmhed fremstår ganske mfattende g prfessinel, men dg ikke i et større mfang end andre kmmunale brandskler, herunder Nrdsjællands Brandskle, Aarhus eller Frederikshavn. Hvedparten er kursisterne kmmer enten fra Slagelses eget beredskab eller fra andre ffentlige myndigheder, g mfanget af disse kurser (ca. 2.500 3.000 årligt) berettiger en høj grad af prfessinalisme i kursusaktiviteten. Disser kurser skal ikke vurderes efter reglerne m biprduktin. Det der således skal vurderes, er frarbejdningsgraden af viden/kurser i frhld til de 15-18 % af kursisterne der er private eksterne kunder. Da Brandsklen i frvejen har en str lvlig kursusvirksmhed, er det Brandsklens vurdering, at der kun fretages en begrænset frarbejdning af knwhw i frbindelse med at skulle kunne afhlde eksterne kurser. Endeligt skal mfanget af biprduktinen, dvs. de eksterne kurser, vurderes. Efter Statsfrvaltningens praksis bør biprduktinen have et begrænset mfang, g bør kun udgøre en begrænset del af den samlede prduktin. Hvrvidt 15-18 % af den samlede prduktin udgør en begrænset del kan være svært at vurdere, da der ikke er faste grænser. Det er vurdering, at den eksterne kursusaktivitet i vidt mfang pfylder betingelserne, g dermed kan betegnes sm lvlig biprduktin. Overkapacitet Sm et underelement til reglerne m biprduktin findes der ngle regler m salg af verskudskapacitet. Hvis en kmmune har et større prduktinsapparat, end den selv kan udnytte, kan kmmunen under visse betingelser sælge denne verskudskapacitet til private. 5
Det er dg en betingelse, at verkapaciteten ikke kan afskaffes, g at den er tilfældigt pstået, dvs. at aktiviteten ikke må være dimensineret med det frmål at skabe mulighed fr at varetage pgaver, der sm udgangspunkt ikke er kmmunale. Når det skal vurderes, m det er lvligt at sælge verskudskapacitet, har det gså betydning m pgaven kan varetages af private. Hvis der ikke er private der kan varetage pgaven, taler det fr salg af verskudskapacitet. I frbindelse med Brandsklen kan man se på verskudskapacitet på 2 måder. Fr der første kan man se på de fysiske rammer. Brandsklen har én tunnel, g én vindmølle m.m, altså en fast kapacitet. Disse elementer kan ikke afskaffes, udlejes eller på anden måde nedskæres. Selvm private aktører ikke kunne benytte elementerne, ville man derfr ikke kunne nedbringe kapaciteten. Dette taler fr, at der kan ske salg af den verskudskapacitet der er, ved at have en tunnel eller andet i sit øvelsesmråde. Fr det andet kan man se på udbuddet af tjenesteydelser, altså kurser, sm en kapacitet. Hvis antallet af kurser eller instruktører ikke vil blive nedbragt, selvm man ikke havde private aktører, så vil der være tale m lvlig verskudskapacitet. Med hensyn til m der er private der kan varetage pgaven, så skal det bemærkes, at der ikke er andre i Danmark, der har mulighed fr at uddanne i tunnelberedskab eller afvikle kurser i håndtering af naturgas. Det taler fr at salg af verskudskapaciteten er lvlig. Hvad enten Brandsklen er en del af Slagelse kmmune eller bliver en del af det kmmende 60 fællesskab, vil der skulle fregå den samme afvejning af, m aktiviteterne kan indehldes under reglerne m prduktin til eget brug, biprduktin g verskudskapacitet, da et 60 fællesskab bliver betragtet sm en slags kmmune. Et 60 fællesskab har således samme adgang sm en kmmune til at afhlde kursusaktivitet. 2. Frdele g ulemper ved frskellige mdeller Faktuelle frhld mkring RESC: I 2015 er der beskæftiget 11,5 medarbejdere, heraf 4 fuldtidsinstruktører, 3 praktiske/ instruktør, 1 kantinemedarbejder, 1 rengøringsmedarbejder, 1 kntrassistent, 0,5 praktisk medarbejder g 1 leder. Af disse medarbejdere deltager 4 i vagtrdning i frbindelse med Strebæltsberedskabet, g 1 persn deltager i indsatledervagten. Det samlede antal kursister udgjrde i 2014 ca. 4.300, frdelt på følgende grupper: Antal kursister pr. år 2012 2013 2014 Gennemsnit Beredskab/brandmænd 743 915 1.196 23% Andre ffentlige myndigheder 2.519 2.530 2.188 59% Eksterne/private kunder 626 762 898 18% 6
Ttal 3.888 4.207 4.282 100% Sm det fremgår af tabellen har RESC gennem de seneste tre år haft et stigende antal kursister primært inden fr beredskab/brandmænd, der er steget ca. 60% siden 2012. I gennemsnit har beredskab/brandmænd g andre ffentlige myndigheder udgjrt ca. 23% g 59% af det samlede antal kursister i disse år. Denne fremgang ses desuden i nedenstående tabel, der viser at indtægterne er steget gennem de seneste tre år. Faldet i 2014 kan henføres til andre ffentlige myndigheder, der havde færre kursister i dette år. Hvedtal (1000 kr.) 2012 2013 2014 Indtægter 9.180 9.729 9.444 Driftsudgifter 7.458 7.801 9.271 Overført verskud 1.722 1.928 173 Det er muligt, at verføre en del af budgetrammen mellem budgetårene angivet sm verført verskud. I 2012 g 2013 blev der verført midler til anlægsknten i frbindelse med nybyggeri, hvilket frklarer de høje verskud i disse år. Driftsudgifterne mfatter de løbende udgifter til den daglige drift, herunder løn, persnale, vedligehldelse af udstyr mm., samt investeringer i bl.a. øvelsesbjekter/faciliteter, bygningsmasse, mv. I gennemsnit udgør disse investeringer ca. 10-15% af de samlede driftsudgifter pr. år. Ejerfrhld, fremadrettet I dag er Brandsklen en del af Slagelse kmmunes beredskab. I frbindelse med sammenlægningen af beredskaberne kan Brandsklen placeres på frskellige måder, hvilket giver frskellige muligheder g ulemper fr både Brand g Redning Vestsjælland. Ntatet ser på 3 frskellige løsninger Slagelse Kmmune behlder Brandsklen Brandsklen videreføres af 60-fællesskabet afvikling/salg af Brandsklen Fr så vidt angår muligheden fr at Slagelse kmmune viderefører Brandsklen, så skal det ske ved at bibehlde aktiviteten i kmmunen. Det er dg vurderingen, at såfremt Slagelse kmmune ikke længere har et kmmunalt beredskab, vil mange af argumenterne fr at der er tale m lvlige sideaktiviteter vægte anderledes. Det kan medføre at det ikke kan lade sig gøre at videreføre Brandsklen i kmmunalt regi. 7
Ved salg af Brandsklen kan der både ske salg til 3. mand, men der kan gså prettes et selskab hvr kmmunen er ejer sammen med en eller flere private virksmheder. Der vil under alle mstændigheder være tale m et privatretligt selskab, der skal sælge ydelser til markedspris. 2.1 Frdele g ulemper ved at videreføre brandsklen i regi af Slagelse kmmune Frdele fr fællesskabet, hvis RESC videreføres i regi af Slagelse kmmune: - Ingen øknmisk risik: Fællesskabet har ingen frpligtelser, g løber dermed ingen øknmisk risik. Ulemper fr fællesskabet, hvis RESC videreføres i regi af Slagelse kmmune: - Ekstra udgifter: Fællesskabet vil fremadrettet skulle betale ca. 1 mi. kr. mere til lvpligtig uddannelse af persnel, da de skal købe uddannelserne eksternt. Dertil kmmer desuden udgifter til øvrige specialkurser, f.eks. højderedning g tunnelrøgdykker. - Dårligere kvalitet: Omlægning af kursustyper, hvilket kan frringe udbuddet af uddannelses-/kursustilbud, g dermed give dårligere uddannet brandflk. - Mindre fleksibilitet: Fællesskabet må tilpasse sig markedsudbuddet af uddannelser uden indflydelse på kursusafvikling g indhld. - Færre frivillige: Risik fr færre frivillige, da fællesskabet skal købe sig til alt adgang til øvelsesfaciliteter vil hyppigheden af spændene øvelser falde, g dermed kan det blive svære at fasthlde nye frivillige. 2.2 Frdele g ulemper ved at videreføre brandsklen i regi 60 fællesskab Frdele fr fællesskabet, hvis RESC videreføres i regi af 60 fællesskabet: - Øknmisk besparelse: Lvpligtig uddannelse g vedligehld af egne brandflk medfører besparelser på kurserne, ca. 1 mi. kr. årligt. Dertil kmmer desuden besparelser ved evt. specialkurser (se bilag). - Højere serviceniveau: Fremstilling af specialkurser der sikrer viden til de lkale slukningsmråder, f.eks. særlige risik virksmheder, beflkningssammensætninger, højderedning, tunnelrøgdykker sv. - Større fleksibilitet: Mulighed fr indflydelse på kursusindhld g tilrettelæggelse sm tilgdeser fællesskabet. - Højere kvalitet: Nemmere mulighed fr at sikre g fasthlde højt uddannelsesniveau blandt brandflk, hldledere g frivillige samt taktisk træning af indsatsleder på mderne planspil der matcher de lkale frhld 100% - Stabsfunktin: I frbindelse med særlige uheldssituatiner g hændelser fungerer RESC sm stabsfunktin på baggrund af de eksisterende ressurcer på sklens faciliteter. Frdelen ved dette skal ses i frbindelse ligheds- g nærhedsprincippet - Videnscenter: Dels i relatin til videns krdinering mellem alle brandflk i fællesskabet, g dels i frhld til lkale virksmheder der benytter sig af rådgivning fra RESC i frbindelse med adfærd g sikkerhed fr deres medarbejder. 8
- Lgistikcenter g støttefunktin: I frbindelse med større uheld eller kritiske vejrfrhld er RESC s mandskab, materiel g udstyr (luftflasker, slanger, pumper, specielt redningsudstyr, røgdykkerapparater, brandudrustning) bufferlager fr beredskabet i vres nærmråde. - Øvelsesbjekter/faciliteter: Eksempelvis råder RESC sm de eneste i landet ver en øvelsestunnel, samt afvikler kurser i håndtering af naturgas. Desuden har RESC et mderne serviceværksted til servicering af røgdykkerudstyr, slanger, biler samt pfyldning af luftflasker. - Brandkadetter: Mulighed fr at tilbyde en centralt tilrettelagt brandkadet-uddannelse fr kmmunerne. Ulemper fr fællesskabet, hvis RESC videreføres i regi af 60 fællesskabet: - Øknmisk risik: Bl.a. på grund af højere kapacitetsmkstninger 2.3 Frdele g ulemper ved at afvikle eller sælge brandsklen Frdele fr fællesskabet, hvis RESC afvikles eller sælges: - Ingen øknmisk risik: Ingen frpligtelser, g dermed løber fællesskabet ingen risik. Ulemper fr fællesskabet, hvis RESC afvikles eller sælges: - Ekstra udgifter: Fællesskabet kmmer til at betale ca. 1 mi. kr. mere til lvpligtig uddannelse af persnel, da de skal købe uddannelserne eksternt. Dertil kmmer desuden udgifter til øvrige specialkurser. - Dårligere kvalitet: Omlægning af kursustyper, hvilket kan frringe udbuddet af udannelses-/kursustilbud, g dermed give dårligere uddannet brandflk. - Mindre fleksibilitet: Fællesskabet må tilpasse sig markedsudbuddet af uddannelser uden indflydelse på kursusafvikling g indhld. - Færre frivillige: Risik fr færre frivillige samt behv fr nye lkaliteter til de frivillige - Færre øvelsesbjekter/faciliteter: Eksempelvis råder RESC sm de eneste i landet ver en øvelsestunnel, samt afvikler kurser i håndtering af naturgas. Desuden har RESC et mderne serviceværksted til servicering af røgdykkerudstyr, slanger, biler samt pfyldning af luftflasker. - Stabsfunktin: I frbindelse med særlige uheldssituatiner g hændelser er muligheden fr RESC sm stabsfunktin ikke til stede mere. - Intet videnscenter: RESC vil ikke sm en naturlig del frmidle ny viden indenfr brand g redningsmrådet til medarbejderne i redningsberedskabet, eller rådgive virksmheder i frbindelse med frebyggelse af uheld g selvredningsprincipper. Den selvstændige virksmhed vil frmentlig med baggrund i virksmhedens frretningsstrategi, være mere fkuseret 9
på nye frretningsmråder. Dermed frsvinder synergieffekten mellem RESC g redningsberedskabet medarbejdere. - Lgistikcenter g støttefunktin: I frbindelse med større uheld eller kritiske vejrfrhld vil RESC s mandskab, materiel g udstyr (luftflasker, slanger, pumper, specielt redningsudstyr, røgdykkerapparater, brandudrustning) ikke være til rådighed fr beredskabet i vres mråde. 10