Bachelorprøve Pædagoguddannelsen i Thisted Prøvetermin: Vinter 2011/12 Titel Titel (på engelsk) Børns sproglige udvikling Childrens linguistic development Gruppenr. 1 Anslag 60.311 Vejleder Jens Peter Lavsen Jensen Studerende Trine Nørreskov Gottschalk Hold Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at projektet er udfærdiget uden uretmæssig hjælp (jf. bekendt. 782 af 17/8-09 19 stk. 6) Underskrift:
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Metodeafsnit... 3 Begrebsafklaring... 4 Børns sproglige udvikling... 5 Hvordan kan pædagogen fremme børns sproglige udvikling?... 7 Spiller forældre en stor rolle i børns sproglige udvikling?... 8 Sprogvurdering... 9 Hvem er bedst egnet til at lave en sprogvurdering?... 11 De 3 P er... 13 Er sprogstimulering en nødvendighed?... 14 Dialogisk oplæsning... 14 Hvordan hjælper dialogisk oplæsning på børns sproglige udvikling?... 16 Er der en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og den sproglige udvikling?... 17 Trois Rivières Growth and Development Study... 17 The South Australia Study:... 18 Hvad er de pædagogiske konsekvenser af denne viden?... 19 Børns tilegnelse af sprog... 20 Er der en sammenhæng mellem identitet og sprog?... 22 Konklusion... 24 Perspektivering... 25 Litteraturliste... 27 Side 1 af 29
Indledning Jeg har valgt at skrive en opgave om børns sproglige udvikling, da det er et emne der interesserer mig rigtig meget. Emnet jeg har valgt at beskæftige mig med er: børns sproglige udvikling. Jeg har valgt målgruppen børnehavebørn (3-6 år). Ved at vælge denne målgruppe har jeg mulighed for at koble oplevelser, teori og refleksioner fra mine tre praktikker i en børnehave sammen med min analyse og mit arbejde her med emnet børns sproglige udvikling. Dvs. jeg får mulighed for at bygge videre på mine tidligere erfaringer fra arbejde og praktikker, og kombinere disse med ny viden og teori, hvilket jeg synes er en af de essentielle ting indenfor pædagog faget, og noget man aldrig bliver færdig med. Der har i mange år været fokus på den sproglige udvikling i dagtilbud. Og det startede første gang i 2004 med de pædagogiske lærelaner. Sidenhen i 2007 kom der den lovpligtige sprogvurdering, hvilket var for alle børn, men i 2010 blev det lavet om sådan, at det nu er rettet mod de børn, der har brug for en særlig sprogindsats. 1 Da jeg i min praktik har set nogle børn med sproglige vanskeligheder, ved jeg, hvor vigtigt det er for børn, at have gode sproglige kompetencer. Idet børnene ikke har disse gode sproglige kompetencer, kan det medføre, at børnene føler sig frustrerede over, at de ikke kan forstår af de voksne og de andre børn i daginstitutionen. Forskning har kunnet vise, at sprogtilegnelse i dagtilbudsperioden spiller en stor rolle for barnets læring på længere sigt dvs. at der er en sammenhæng mellem barnets tidlige sprogtilegnelse og senere uddannelsesmæssige succes. Dette kan skyldes, at den tidlige sprogtilegnelse kan hænge sammen med børns læsefærdigheder, som er vigtigt i grundskolen. 2 Da jeg er særlig interesseret i kroppen og kropslig udfoldelse/fysisk aktivitet, synes jeg det er vigtigt, at se på hvorvidt der er en sammenhæng mellem kropslig udfoldelse/fysisk aktivitet og børns sproglige udvikling. For børnehavebarnet er kroppen det centrale udtryksmiddel. Barnet viser hvem det er og hvordan det har det gennem sin kropslige udfoldelse. Samtidig er kroppen og de motoriske potentialer barnet har sammenhængende og betydningsfuld for barnets udvikling på alle andre områder. Krop og bevægelse er derfor et væsentligt område for den pædagogiske indsats i børnehaven. 1 http://www.sprogpakken.dk/materialer/teorier%20om%20sprogtilegnelse.pdf 2 http://www.sprogpakken.dk/materialer/teorier%20om%20sprogtilegnelse.pdf Side 2 af 29
Problemformulering Hovedspørgsmål: Hvordan kan man som pædagog fremme børns sproglige udvikling? Og spiller forældre en stor rolle i børns sproglige udvikling? Underspørgsmål: Hvordan laver man en sprogvurdering? Og hvem er bedst egnet til at lave en sprogvurdering? Hvordan kan man bruge de 3 P er i forhold til sprogstimulering? Hvad er dialogisk oplæsning? Hvordan hjælper det på børns sproglige udvikling? Er der en sammenhæng mellem bevægelse og den sproglige udvikling? Og kan der ligeledes ses en sammenhæng mellem identitet og sprog? Hvordan tilegner børn sig sprog? Metodeafsnit For at kunne besvare mit hovedspørgsmål, hvordan kan man som pædagog fremme børns sproglige udvikling, vil jeg først finde ud af, hvordan normale børns sproglige udvikling forløber. Jeg synes, det er vigtigt, at have dette i baghovedet, før man begynder, at tænke på, hvad man kan gøre for børnenes sproglige udvikling. Herefter vil jeg komme ind på, hvad man kan gøre, for at fremme den sproglige udvikling. Dette vil jeg blandt andet gøre ved hjælp af Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling. Da jeg også synes, det er vigtig, om forældrene spiller en stor rolle i børns sproglige udvikling, vil jeg finde ud af dette, og hvilket jeg vil gøre ved hjælp af sprogpakken. For at svare på mine underspørgsmål, vil jeg først og fremmest komme ind på sprogvurdering, og hvor vigtigt det er for børns sproglige udvikling, da det er derigennem, man finder ud af, hvilke børn, der muligvis har brug for en ekstra indsats inden for dette område. Efterfølgende kommer afsnittet om sprogvurdering, hvor jeg vil komme ind omkring, hvordan man kan fremme denne sprogudvikling, idet jeg synes, det er vigtigt, at man som pædagog har en viden om, hvordan gennemsnittet af børn udvikler sig sprogligt - både før og under sprogvurderingen af børnene. Til at forklare, hvad en sprogvurdering er, og hvorfor man vælger at sprogvurdere børn, har jeg brugt sprogpakken, da det er en valid side, der er baseret på den nyeste forskningsbaserede viden om børns sprog og sproglige udvikling i dagtilbudsalderen. Når jeg har forklaret, hvad sprogvurdering Side 3 af 29
er for en størrelse, vil jeg komme ind på, hvem der er bedst egnet til at lave en sprogvurdering, da dette ikke er uden betydning. Jeg synes, det er vigtigt, at se på, om det er pædagogen i daginstitutionen, der laver den, eller om det er en sprogpædagog med større forudsætning for dette. Efterfølgende vil jeg bruge begrebet om de 3 P er, for at vise, hvordan en pædagog skal arbejde med børn om han/hun skal være professionel, personlig eller privat. Dette har også meget stor relevans, for arbejdet med børns sprog, da det er vigtigt, hvor meget pædagogen inddrager sig selv, ikke kun for pædagogens skyld, men også for børnenes skyld. Dernæst vil jeg kort komme ind på, om sprogstimulering overhovedet er nødvendig. Efter dette vil jeg beskrive, hvad dialogisk oplæsning er, og hvad formålet er med det. Herefter vil jeg komme ind på, om dialogisk oplæsning, kan bruges til at styrke børns sproglige udvikling, og hvordan man kan gøre dette. Hertil vil jeg f.eks. bruge et lille uddrag af et forskningsprojekt, som Mette Nygaard Jensen har været med til at lave. Også her, vil jeg bruge sprogpakken, som er udviklet af de tre professionshøjskoler UCC, VIA og UCL, der sammen med Center for Offentlig Kompetenceudvikling og Center for Børnesprog har udviklet denne. Da jeg har sundhed, krop og bevægelse (SKB) som linjefag, er jeg meget interesseret i hvorvidt der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring, hvorfor jeg har valgt, at medbringe dette i opgaven i form af tre forskningsanalyser. Derefter vil jeg komme ind på, hvad de pædagogiske konsekvenser af denne viden er, uanset om der er en sammenhæng eller ej. Herefter vil jeg anvende fire teoretikere - (B.F. Skinner, Noam Chomsky, Jean Piaget og Lev Vygotsky)- og deres mening om, hvordan børn tilegner sig sprog. Jeg synes, det er vigtigt at se på, da de alle mener, at børn tilegner sig sprog på forskellige måder. Til sidst vil jeg undersøge, om der er en sammenhæng mellem identitet og sprog. Jeg synes dette er interessant, idet sprog har stor betydning for menneskets identitet. Ud fra artikler og bøger skrevet af Per Schultz Jørgensen, vil jeg finde ud af dette. Begrebsafklaring Flow tilstand: jeg bruger dette begreb, fordi det at befinde sig i en flow-zone betyder, at man er fuldstændig fordybet i en aktivitet, fordi den fanger hele ens opmærksomhed. Mihaly Csikzentmihaly, som har udviklet teorien, mener, at en person, der befinder sig i en flow-zone, er fuldstændig involveret, fokuseret og koncentreret. 3 3 Knoop, Hans Henrik: Om kunsten at finde flow i en verden, der ofte forhindrer det. Unge pædagoger, nr. 2 2006, s. 12 Side 4 af 29
Domænegenerelle indlæringsmekanismer: med domænegenerel menes der, at barnet bruger de samme indlæringsmekanismer til at lære sprog, som det bruger til at lære andre sider af verden. 4 Imitation: dette er f.eks. når et lille barn efterligner eller gentager en lyd/et ord, som lige er blevet sagt. 5 Forstærkning: Dette er en positiv eller negativ respons på adfærd. 6 Nativismen: Det er en retning indenfor filosofien, der mener, at mennesket fra fødslen har en medfødt viden. Børns sproglige udvikling Jeg har i dette afsnit, valgt at lægge vægt på hele barnets sproglige udvikling, i stedet for kun at lægge vægt på dets sproglige udvikling i børnehavealderen (3-6 årige). Børn udvikler sig meget forskelligt, men oftest i nogenlunde samme forløb, hvorfor jeg har valgt, at beskrive den gennemsnitlige udvikling, for det normale barns sproglige udvikling. Før fødslen, er der nogle som siger, at barnet allerede kan genkende moderens stemme. Der er lavet forskellige undersøgelser, hvor man ved hjælp af avanceret udstyr, har kunnet måle fostres reaktion, når man har afspillet forskellige lyde. På baggrund af disse undersøgelser har man fundet ud af, at fostre reagerer på lydlige stimuli helt ned til 20. graviditetsuge (Querleu, Renard, Versyp, Parisdelrue, & Crepin, 1988). 7 Det nyfødte barn kan kun sige noget ved at græde, men det har flere forskellige slags gråd, hvad enten barnet er sultent, vådt eller keder sig/vil have opmærksomhed. Barnet har på dette tidspunkt endnu ikke noget sprog, men ved at man kommunikerer med det, vil man opleve, at barnet ser på en når man snakker med det og man føler, at man har kontakt med barnet. Når barnet bliver træt, vil det vende hovedet væk, for at sige at det trænger til en pause, men snart vil være klar til at snakke igen. 8 Fra fødslen og et par måneder frem begynder barnet at lave forskellige lyde som f.eks. begynder det at pludre. Barnet vil til denne tid begynde, at vende hovedet efter lyde og stemmer, og kan nu svare med smil. Når barnet er ca. 12-20 uger vil det nu lytte i længere tid efter lyde og stemmer, og barnet vil nu pludre bevidst til personer eller ting. 4 http://sprogpakken.dk/materialer/teorier%20om%20sprogtilegnelse.pdf 5 Ibid 6 Ibid 7 http://www.sprogpakken.dk/materialer/teorier%20om%20sprogtilegnelse.pdf 8 Barnets sproglige udvikling: side 6 Side 5 af 29
Barnet vil også være i stand til at efterligne den voksnes mundbevægelser, derfor er det vigtigt hvis den voksne kan prøve at have megen øjenkontakt. Når barnet er mellem 6-9 måneder, reagerer det nu på sit navn og begynder at efterligne lyde og stavelser. Det er i denne tid vigtigt, at man fortæller barnet alt man laver, ser og gør ved det. Fra barnet er 9 måneder til det er et år, kan det nu beherske musklerne i og omkring munden, så det nu kan eksperimentere med lyde. Barnet knytter nu bestemte lyde til bestemte situationer. F.eks. kan barnet sige mamam, når det ønsker mad, eller ikke ønsker mad. Når barnet siger dette, kan man f.eks. svare med vil du gerne have mad? eller Ja, jeg laver mad! men det kommer an på, hvad man selv tror barnet siger, men det vigtigste er at barnet oplever, at den voksne forstår det man siger. 9 Omkring 1½ års alderen findes der flest navne- og udsagnsord dvs. de ord der beskriver ting og handlinger i barnets eget sprog. Når barnet er omkring de to år vil barnet have omkring 200 ord. Barnet opdager nu, at alle ting har et navn og at alt hvad vi gør, kan forklares med ord. Omkring 2-3 års alderen kan barnet nu gentage 4 stavelser. Det bruger også tillægsord, som beskriver tings egenskaber og følelser. Hvis barnets f.eks. har oplevet noget i weekenden, så kan pædagogen, spørge, hvad barnet har lavet, hvor det var henne og hvem barnet var sammen med. Det kan være til stor glæde for barnet, at kunne hente en oplevelse frem og snakke om den. 10 Ved tre års alderen har barnet nu et ordforråd på mellem 800-1000 ord, hvilket betyder at det nu kan tale i sætninger på 4-5 ord. Barnet kan nu bruget sproget til, at udtrykke næsten alt, hvad det har brug for. Dvs. at man som voksen ikke så meget som tidligere, skal gætte sig til, hvordan barnet har det. I denne alder er barnet meget nysgerrig, dvs. at det spørger om alt, og der skal mange gentagelser til, før barnet kan huske det hele. 11 Ved fire års alderen har barnet nu et ordforråd på ca. 1500 ord. Omgivelserne spiller en stor rolle for sproget, da barnets energi først og fremmest går på at videreudvikle ordforrådet. I denne alder bruger barnet sproget til, at definere sig selv som person ift. andre. Barnet kan f.eks. sige ting som se, hvad jeg kan. Når barnet når fem års alderen, kan det nu uden småbarnlige udtaleformer og fejl, fortælle hvad det har oplevet og holde styr på rækkefølgen i dagens begivenheder. Barnets ordforråd er nu ca. på 2000 ord og det kan tale i sætninger på 6-10 ord. Som oftest kan barnet også skrive sit eget navn. 12 9 Barnets sproglige udvikling: side 10 10 Barnets sproglige udvikling: side 13 11 Barnets sproglige udvikling: side 15 12 Barnets sproglige udvikling: side 18 Side 6 af 29
Jeg har her givet en beskrivelse af den sproglige udvikling set ud fra et gennemsnit, men man skal have i tankerne, at hvert enkelt barn udvikler sig i forskellige tempi. Nogle børn taler f.eks. længere tid med en småbarnlig udtale, mens andre taler stort set korrekt fra starten. Hvordan kan pædagogen fremme børns sproglige udvikling? Der er nogle få måder, hvorpå pædagogen kan støtte barnets sproglige udvikling i dagligdagen. Pædagogen kan f.eks. lege med sproget i rim og remser, da dette gør, at barnet får evnen til at lægge mærke til sprogets lydflade. Det er dog ikke alle børn, der har brug for denne træning. Pædagogen kan også bruge børnerettet tale, hvilket vil sige at ens tale er delvist tilpasset barnets sproglige niveau. Det der her menes er, at man kan bruge færre ord i sætningen, lave gentagelser og lægge vægt på de ord, der er centrale for betydningen. Når pædagogen f.eks. laver puslespil sammen med barnet, så kan pædagogen vælge at tænke højt, dvs. hvis barnet ikke kan finde den næste brik, så kan pædagogen sige, at nu skal vi bare finde en gul brik, der kan være i solen eller pædagogen kan vælge at sige solen, og på den måde støtter pædagogen den udvendige side af tænkningen. 13 Hvis man f.eks. er ude at gå en tur med nogle børn, og et af dem siger se, der kommer en brandbil så skal man ikke svare igen ved at sige ja, den er rød men derimod svare igen ved at sige ja, der er nok ildebrand. Det andet svar er bedre end det første, da det er mere lydhørt overfor barnets hensigt med kommunikationen, og barnet kan jo selv se, at brandbilen er rød, så hvorfor påpege det. 14 Pædagogen har stor betydning for barnets sproglige udvikling. Det er vigtigt, at pædagogen tager sig tid og mulighed for, at barnet danner hypoteser og lærer hvordan sproget hænger sammen. Hver gang barnet kommunikerer med en voksen lærer barnet nyt sprogligt materiale, der arbejder sammen med det sprog, som barnet har i forvejen. Når barnet skal lære sprog, begynder det at imitere, hvad de voksne gør og lærer hvad de gør i praksis. Imitation betyder at barnet efterligner det den voksne gør. Dette henviser til, at barnet imiterer det, som barnet snart skal lære. Dette kalder Vygotsky barnets nærmeste udviklingszone. Den nærmeste udviklingszone handler om, at barnet bruger sine kompetencer til at løse problemer gennem vejledning fra en voksen eller et 13 Introduktion til psykologi: side 231 14 Introduktion til psykologi: side 232 Side 7 af 29
andet barn dvs. at barnet gennem samspil med andre lærer hvad det er i stand til eller hvad det er på vej til at lære. 15 Liv Gjems 16 har lavet en undersøgelse i Norge, hvor hun ville vide, hvordan pædagogerne fik børn til at deltage i samtaler, og hun fandt ud af, at spontane samtaler med åbne spørgsmål, som inviterer til undren kun udgør omkring 10-20 procent af alle samtaler i norske daginstitutioner. Hun mener, at når børn skal svare mere end kun ja og nej, dvs. når pædagoger giver børn mulighed for, at reflektere og uddybe deres svar, lærer de at bruge ord og de udvikler deres sprogforståelse, men udover dette får de også erfaring med forskellige samtalegenrer. 17 Da pædagoger i daginstitutioner muligvis ikke kan finde tid til sådanne spontane samtaler, der kræver tid og koncentration, kan man som pædagog vælge, at sætte sig ned ved et bord, hvor en gruppe børn sidder, og støtte deres deltagelse i samtaler. Det er nemlig, når man alligevel bare sidder og laver ting sammen, at børn snakker mest. 18 Spiller forældre en stor rolle i børns sproglige udvikling? Forældre spiller en vigtig rolle i deres børns sproglige udvikling. Det gør de, idet børns oplevelser i børnehaven tages med hjem og bliver delt med forældrene. Men det kommer mest an på, hvordan forældrene reagerer på det deres børn siger, da forældrenes interesse eller mangel på samme kan påvirke børnenes holdninger og motivation overfor bøger og læring. Det er ikke kun vigtigt, at pædagoger giver sig tid til, at lytte til børns fortællinger, men her bærer forældrene også en stor rolle, da de også skal give sig tid til dette samtidig med at de svarer børnene, så de giver børnene en følelse af, at det kan være sjovt, at sætte ord på deres oplevelser og tanker. Forældrene kan også snakke med deres børn om f.eks. ferier, da det kan være med til, at barnet opbygger en historie, der hænger sammen ved hjælp af sproget. Det vigtigste, man som forælder skal huske er, at ikke alle børn er lige modne eller parate dette betyder, at man ikke skal presse på f.eks. ved hele tiden at læse bøger op for børnene, da barnet derigennem kan blive træt af det. 19 15 Vygotskij i praksis: side 54 16 dr. polit. og forsker ved Høgskolen i Vestfold 17 http://www.eva.dk/dagtilbud-for-boern/bakspejlet/artikler-i-bakspejlet-2011/sprog 18 Ibid 19 http://www.bs.dk/publikationer/andre/nogetattaleom/html/chapter03.htm Side 8 af 29
Hvis børn skal have mulighed for at udvikle gode sproglige kompetencer, er det vigtigt, at der er et godt læringsmiljø i hjemmet, idet forældre skaber via den måde, hvorpå de bruger sproget og de aktiviteter de laver med deres børn, et naturligt læringsmiljø. Måden hvorpå forældrene bruger sproget, og kvaliteten af det brugte sprog, har stor indflydelse på barnets sprog. Man kan dog ikke sige, at det er alle forældre, der ved hvor stor en rolle de spiller med hensyn til deres børns sproglige udvikling, hvorfor det er vigtigt, at man som pædagog gør dem opmærksomme på, hvordan de kan støtte deres børns sproglige udvikling og hvordan de skaber et godt sprogligt læringsmiljø i hjemmet. 20 Man skal som forældre tænke over, hvordan man bruger sproget kommunikativt, når man snakker med barnet, dvs. i hvor høj grad man som forældre bruger sproget understøttende og med understøttende menes der, hvordan man bringer barnet sprogligt på banen, samtidig med at forældrene udvikler barnets allerede eksisterende sprog ved, at fortolke og udvide indholdet i det, barnet siger. Det er en forælders job, at være en god sprogmodel, og det er man ved at inddrage barnet i varierende samtaler, og ved at forældrene gør dette støtter de barnets sproglige kompetencer. 21 Forældrene er ikke de eneste, der spiller en stor rolle i barnets sproglige udvikling, for når barnet har fået foretaget en sprogvurdering er det kommunalbestyrelsen job, at sørge for, at forældrene får vejledning i, hvordan de kan understøtte deres barns sproglige udvikling. Dette står der i dagtilbudslovens 11 stk. 7: Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderingen og sprogstimuleringen efter stk. 1-5, samt at forældrene får vejledning i selv at understøtte deres barns sproglige udvikling. 22 Sprogvurdering Børns sprog og sproglige udvikling har altid interesseret pædagoger og der er kommet større fokus på, hvor vigtig den tidlige sprogudvikling er. Det har stor betydning for børns senere sproglige udvikling og udvikling af læse- og skrivefærdigheder, at der tidligt sættes fokus på de sproglige kompetencer. I dagtilbudslovens 11 står der om sprogvurdering: 20 http://www.sprogpakken.dk/materialer/foraldreinddragelse%20-%20padagoger%20-%20tekst.pdf 21 http://www.humaniora.sdu.dk/boernesprog/dk/nyhedsbrev/bleses-artikel.pdf 22 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=137202#k2 Side 9 af 29
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. 23 Sprogvurdering, som kun skal bruges hvis børn formodes at have behov for sprogstimulering, giver pædagoger et udgangspunkt, for at finde de børn der har behov for en særlig sprogunderstøttende indsats, for at udvikle deres sprog alderssvarende. Dette betyder for pædagoger, i praksis, at de skal identificere de børn, der skal sprogvurderes og dette kan muligvis give nogle udfordringer for pædagoger, da det kan være svært, at finde sikre indikatorer på, at et barn har behov for særlig sprogunderstøttende indsats. 24 Når man vurderer børns sproglige udvikling gør man det af tre grunde: For at finde børn, der har sproglige problemer gennem en screening. For at afdække børns sproglige kompetencer mere detaljeret som grundlag for en målrettet sprogpædagogisk indsats. For at vurdere effekten af en særlig sprogpædagogisk indsats. Der er to måder, hvorpå man kan vurdere et barns sproglige udvikling: Barnet vurderes i forhold til andre børns alderssvarende udvikling. Barnet vurderes i forhold til sin egen individuelle udvikling. Den første måde bruges typisk til enten, at finde ud af om barnet har brug for støtte til sin sproglige udvikling, eller for at finde ud af, hvordan barnet udvikler sig i forhold til sine jævnaldrende. Den anden måde vil typisk blive brugt i forbindelse med evalueringen af en sprogpædagogisk indsats. Alt efter hvad formålet er med sprogvurdering, er der blevet udviklet forskellige testtyper. Der er udviklet tre former for tests og disse er: Standardiserede, normrefererede test, kriteriebaserede test og observationer. Standardiserede, normrefererede test betyder at den er afprøvet på en relevant befolkning af en passende størrelse, og at den vurderer det enkelte barns sproglige udvikling ud fra, hvad der anses som normal alderssvarende udvikling. Denne slags test kan bruges til at, beskrive børns sproglige kompetencer med henblik på at planlægge sprogpædagogiske 23 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=137202#k2 24 http://sprogpakken.dk/materialer/sprogvurdering%20-%20tekst.pdf Side 10 af 29
indsatser. De kriteriebaserede tests vurderer, om det enkelte barn har tilegnet sig bestemte sproglige kompetencer. En test af denne type kan f.eks. være TRAS. Observationer er en metode, der kan bruges til at se på hvordan et barn udvikler sproglige kompetencer over et stykke tid. Der er dog ingen test der kan måle alle kompetencer, og disse tests vil altid være påvirket af børnenes dagsform og den voksne der udfører testen. De standardiserede tests har dog en fordel frem for de andre, da man har en mere klar fornemmelse om, hvad man måler, hvordan det måles og ud fra hvilke normer (den alderssvarende udvikling). 25 Efter man har lavet sprogvurderingen på barnet, skal det lægges ind i et it-system, der så beregner barnets sproglige profil, og derefter bliver barnet placeret i et af de tre opfølgende indsatsgrupper: Særlig indsats (5%) Fokuseret indsats (5-15%) Generel indsats (85%) 26 Efter der er blevet lavet en sprogvurdering på barnet, skal der ske en opfølgende sprogstimulering på de børn, der på baggrund af en sprogvurdering vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Omfanget af sprogstimuleringen skal fastsættes ud fra en konkret vurdering af det enkelte barns behov. Hvem er bedst egnet til at lave en sprogvurdering? Hvis man lader talepædagoger stå for sprogvurderinger, ser man deres faglighed på området. Denne faglighed ser man, da det er talepædagogers job, at undersøge og vurdere børns sproglige udvikling, og de er bevidste om, hvordan man kan understøtte en fortsat sprogudvikling. Udover at talepædagogen møder mange børn, har talepædagogen også en bred fornemmelse af, hvad der er det alderssvarende niveau. Hvis det er en pædagog der laver sprogvurderingen, kan pædagogen måske komme til at sætte forventningerne efter en lille børnegruppe. Det kan være en fordel hvis talepædagogen kommer udefra, da talepædagogen løser en stor opgave, men også hvis det er talepædagogen der vurderer barnet, kan det måske virke lettere at tale med forældrene, hvis det er et mindre godt resultat. Ulempen ved, at det er en talepædagog der vurderer barnet, kan være 25 http://sprogpakken.dk/materialer/sprogvurdering%20-%20tekst.pdf 26 http://sprogpakken.dk/materialer/sprogvurdering%20-%20tekst.pdf Side 11 af 29
at barnet ikke føler sig trygt ved den fremmede talepædagog, og det kan betyde at testsituationen kan blive kunstig og urealistisk. Hvis daginstitutionen vælger at bruge sprogvurderingsmateriale til 3-årige, fremgår det af vejledningen at det skal bruges af en pædagog i barnets dagtilbud. Det kan være barnets daglige pædagog eller en sprogpædagog der sprogvurderer alle børn. Ved sprogvurderingsmateriale til 3-årige er der lagt op til, at pædagoger i daginstitutioner kan varetage opgaven med det samme, blot ved at læse den tilhørende instruktion. Fordelen ved at, det er barnets daglige pædagog, der foretager sprogvurderingen, er at pædagogen kender barnet. Med dette menes der, at han/hun kan danne sig et nuanceret billede af barnets sproglige udvikling. Barnet vil samtidig føle sig trygt i vurderingssituationen. For at opnå denne fordel er det selvfølgelig vigtigt at barnet ikke sprogvurderes før det har gået minimum en måned i børnehaven. Ulempen ved, at det er en pædagog, der laver vurderingen, kan være at der er ting, som en pædagog vil have svært ved at vurderer uden at have talepædagogens faglighed på området. Ikke nok med at pædagogen ikke har det store sammenligningsgrundlag som en talepædagog, men pædagogen kan også komme til at rette sit forventningsniveau efter daginstitutionens gennemsnit. 27 Pædagoger der er blevet tæt knyttet til barnet, vil måske nødig stemple barnet og vil måske hellere vente og se, om udviklingen kommer i gang af sig selv. Til at lave vurderingen, kan man også vælge at bruge en sprogpædagog i daginstitutionen, men så får man en pædagog som ikke kender barnet der skal vurderes ligeså godt, som pædagogen der er på barnets stue, men sprogpædagogen kan defor være i stand til at foretage en mere præcis vurdering af barnet. Det gør det også nemmere for institutionen, hvis der kun er en pædagog, der skal lære materialet, og denne sprogpædagog får større erfarings- og vurderingsgrundlag ved at teste flere. 28 Ud fra det ovenstående, er det ikke til at sige hvem der er bedst egnet til at lave sprogvurderinger, da der er både fordele og ulemper ved dem alle. I Dagtilbudslovens 11 stk. 6 står der om sprogvurdering: 27 https://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache:ck21lnbkmt4j:www.eva.dk/projekter/2007/sprogvurderinger-idagtilbud-for-boern/projektprodukter/sprogvurderinger-af-3-aarige-erfaringer-ogperspektiver/download+er+p%c3%a6dagoger+kompetente+til+at+lave+sprogscreening/sprogvurderinger%3f&hl=da &gl=dk&pid=bl&srcid=adgeesj0vtl0jcokf78mxqtdtglbqsmojs4al8cyrlljzgd75u8xagfthfmrma7botnhyhqjonuu P_k4rdVO7vD7EsfEHC5rh3noJBEtNJnWPwOFNJbfmqoxwx9OjVijppIWpAawY7yM&sig=AHIEtbSZH05yAwlOZcdUNhUM cnbtrc7amq 28 Ibid Side 12 af 29
Sprogvurdering efter stk. 1 og 2 og sprogstimulering efter stk. 3-5 varetages af personer, der har særlige kvalifikationer til at varetage opgaven. 29 Dette betyder, at det er op til daginstitutionen selv, at vælge hvem de synes er bedst egnet til at foretage en sprogvurdering. De 3 P er I den pædagogiske praksis bruger vi, som pædagoger, konstant os selv som arbejdsredskab. Dette sker ligeledes når vi arbejder med sproget. Det er derfor vigtigt, at jeg som professionspædagog tænker på de tre P er (privat, professionel og personlig) når jeg muligvis engang skal arbejde med sprogstimulering i børnehaven. Jeg vil forsøge at illustrere dette, ved at benytte modellen af Susanne Idun Mørch. Modellen kan ses som et flys landingsbane og for at lande, har flyet brug for pladsen fra det professionelle og det personlige felt på landingsbanen. Det der er vigtigt, som Susanne Idun Mørch også påpeger, er at flyet skal standse inden det når det private felt også kaldt risikozonen. Det private felt indeholder følelsesmæssige og ikke altid bevidste behov. Det er derfor vigtigt, når man arbejder med sprogstimulering, at man er en professionel og personlig pædagog. Det er for eksempel vigtigt, at man som pædagog navngiver f.eks. en stol korrekt, fordi en stol kan både være en taburet, lænestol, kontorstol eller en spisebordsstol. På den måde vil pædagogen bruge sit professionelle og personlige sprog og ikke sit private og indforståede sprog. Pædagogen bør ikke bevæge sig over i privatsfæren, både for ens egen skyld, men også for børnenes skyld. Er man i relationen kun professionel, bliver man en distanceret person og er man kun faglig, mangler man personlighed. Bevidsthed om ens profession og kernefaglighed har derfor indflydelse på det pædagogiske arbejde med sprogstimulering. 30 Det er vigtigt, at man som pædagog, er opmærksom på, at børn har kompetencer, som ikke altid er synlige for os pædagoger og de øvrige børn og at disse kompetencer også skal have mulighed 29 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=137202#k2 30 Individ, institution og samfund: side 158 Side 13 af 29
for at udvikle sig. Man skal derfor som pædagog imødekomme barnet i børnehøjde og kende barnets sproglige niveau og vide hvilken støtte det har brug for. På den måde kan pædagogen hjælpe barnet videre ind i nærmeste udviklingszone. Når man arbejder med sprogstimulering, mener jeg, at pædagogens største opgave er at skabe rammer, lege og aktiviteter der er med til at få børnene i en flow tilstand, så de får lysten til at lære mere og hjælpe dem ind i zonen for nærmeste udvikling. Er sprogstimulering en nødvendighed? Når man snakker om, at sprogstimulering er en nødvendighed, kan man sige, at det både er en nødvendighed, men også at det ikke er en nødvendighed. Man kan sige, at det er en nødvendighed, da der er nogle børn med sproglige vanskeligheder, men også fordi at hvis børn ikke kun tilegner sig de gode sproglige færdigheder i praksis, men også får en vis bevidsthed om sproglige forhold, er de bedre stillet med hensyn til, at lære at læse og skrive. Man kan dog også sige, at det ikke behøver at være en nødvendighed, da der kan være en lille risiko for, at man i praksis kommer til at fokusere mest på det sproglige. Efter min mening, synes jeg ikke, man skal lægge så meget vægt på sprogstimulering, men lægge mere vægt på det sproglige miljø i daginstitutionen. Jeg mener, at det er pædagogernes job i daginstitutionen, at sikre at der er et rigt sprogligt miljø i daginstitutionen, da det er en nødvendighed for, at barnets sprog udvikler sig. Hvis man vil have et rigt sprogligt miljø i daginstitutioner, er det vigtigt, at man som pædagog taler med barnet, muligvis på et lidt højere niveau end barnet selv. Man kan også, når man taler med barnet, lave gentagelser af det barnet selv siger, men med den rigtige grammatik. Ved at gøre dette, støtter man børnenes sprog. Det jeg synes, er det vigtigste som en pædagog skal gøre, er at sikre at alle børn har mulighed for at føre gode samtaler med voksne dagligt. Dialogisk oplæsning Dialogisk oplæsning er en oplæsningsform, der er udviklet af G. J. Whitehurst m.fl. 31 Dialogisk oplæsning er en oplæsningsmetode, hvor man snakker om det man læser. Oplæsning kan ses som en positiv ting til børns sproglige udvikling. 31 http://www.sm.dk/data/lists/publikationer/attachments/165/guldguiden.pdf Side 14 af 29
Formålet med dialogisk oplæsning er, at involvere børnene så de aktivt er med i oplæsningen af bøger, og derigennem kan man skabe mulighed for sprogudvikling. Når man vil lave dialogisk oplæsning, kræver det at både børn og voksne kender bogen på forhånd. Når man har valgt bogen, skal den læses op mindst en gang og gerne uden afbrydelser undervejs. De næste gange man læser bogen, må der gerne være afbrydelser, da børnene nu kan inddrages mere og mere som aktive medfortællere af historien. 32 Da jeg i min første praktik dvs. min øvelses praktik valgte at lave dialogisk oplæsning, valgte jeg at lave det med en lille gruppe børn, da jeg ikke mente at jeg kunne overskue en stor gruppe børn, hvor de alle sammen skulle komme til orde. Det er nemlig vigtigt, at hvis man har en stor gruppe børn med til dialogisk oplæsning, at man har styr på at alle børn kommer til orde, og at det ikke kun er de hurtigste, der svarer hver gang. Jeg fandt ud af, da jeg havde lavet dialogisk oplæsning et par gange, at børnene undervejs lærte at tage hensyn til hinanden og lytte til hinanden, også de børn der var stille og tilbageholdende, følte sig mere frie til at sige noget. Mens man laver dialogisk oplæsning, skal man stille spørgsmål til børnene omkring bogen man læser op fra. Spørgsmålene skal kunne udfordre børnene til at blive aktive medfortællere af historien samtidig med at de bruger sproget. Når det gælder børn, er det vigtigste, at man gør det hele sjovt, så børnene synes, det er rart at læse og snakke om bogen. Inden man stiller spørgsmål til børnene, skal man tænke på, hvor forskellige de børn der er med i gruppen er. Det kan for nogle børn, være svært at overskue åbne spørgsmål, så derfor skal man som den voksne finde på noget andet, der inddrager børnene i dialogen omkring bogen. Det kan f. eks være at man stiller spørgsmål, hvor børnene med vanskeligheder, kan indgå i dialogen ved at pege på bogen. Når man har læst bogen færdig, og har stillet børnene en passende mængde spørgsmål, kan man supplere oplæsningen med forskellige lege og aktiviteter. 33 Hvis man f.eks. har lavet dialogisk oplæsning med en bog om zoologisk have, så kan man lege med de figurer, der også findes i bogen. Undervejs i legen, skal man dog huske at tale om det man gør. Ved dialogisk oplæsning, kan der dog være nogle udfordringer, da det muligvis kan være svært, for den pågældende pædagog, at finde tid til aktiviteten. Men det kan også være en yderligere udfordring for pædagogen, da det kan være grænseoverskridende, at leve sig ind i fortællerrollen, især hvis det ikke er noget 32 At læse med børn: side 24 33 At læse med børn: side 28 Side 15 af 29
pædagogen er vant til. En anden udfordring kan være inddragelse af alle børn, da der er nogle børn, der mere dominerende and andre. Men dette synes jeg, man skal se som en mulighed, da man på denne måde kan lære børnene, at de skal vente til det bliver deres tur til at sige noget. Hvordan hjælper dialogisk oplæsning på børns sproglige udvikling? Dialogisk oplæsning kan f.eks. være et led til, at børn lærer nye ord og begreber. Dette kan ske, fordi børnene gennem bøger kan møde ord, de muligvis ikke ville møde, men også fordi børnene kan leve sig ind i den sammenhæng, hvor ordene indgår i. Mette Nygaard Jensen 34 har undersøgt, hvordan dialogisk oplæsning er med til at styrke børns sproglige udvikling. Hun lavede et forskningsprojekt om børns sprogtilegnelse og dialogisk oplæsning. I dette forskningsprojekt fik en gruppe børn læst højt efter principperne i dialogisk oplæsning og en anden gruppe børn fik læst op på almindelig vis. For at kunne sammenligne dialogisk oplæsning med almindelig oplæsning blev børnenes kendskab til 15 ord fra de fire billedbøger vurderet. Det viste sig, at de børn der fik læst op efter principperne i dialogisk oplæsning lærte flere nye ord end de børn, der fik læst almindeligt op. 35 Det vil sige, at noget tyder på, at det er kvaliteten af oplæsningen, det vil sige måden hvorpå der læses op, der har større betydning på børns tilegnelse af nye ord end mængden af oplæsningen. Det ser altså ud til, at oplæsning af billedbøger får større betydning for børns tilegnelse af nye ord, hvis børnene undervejs taler med om ord og billeder, og selv fortæller dele af historien. Det skyldes nok først og fremmest, at børnene gennem dialogen far mulighed for selv at bruge de nye ord i meningsfulde samtaler, men det spiller sikkert også ind, at børnenes opmærksomhed bliver henledt mod de nye ord i bøgerne, og at de kan fa ordene forklaret. Hvis pædagogen vil styrke de receptive kompetencer kan han/hun arbejde med børns forståelse af de enkelte ord. Ved at pædagogen bruger dialogisk oplæsning træner det i sig selv børnenes ordforråd, men hvis barnet har særlige udfordringer ved forståelse af talesprog, kan pædagogen have fokus på om barnet har forstået de enkelte ord. Produktive talesproglige kompetencer styrkes ved at pædagogen har fokus på dialogen når han/hun bruger dialogisk oplæsning dvs. at denne oplæsning metode er en måde, hvorpå pædagogen kan få barnet til at producere sprog. 34 Cand. Mag. I audiologopæd 35 http://www.dvo.dk/fileadmin/tras/forskningsrapport-dialogisk_opl_sning.pdf Side 16 af 29
Den lydlige opmærksomhed kan pædagogen i forbindelse med dialogisk oplæsning styrke ved, at tale med barnet om ordenes begyndelses lyde, arbejde med rim ord eller lave sanglege. Hvis pædagogen vil styrke de kommunikative færdigheder, er det vigtigt at barnet lærer turtagning dvs. at barnet skal have rum og plads til at tale, men det skal også vide, hvornår det skal lytte og give plads til andre. 36 Er der en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og den sproglige udvikling? En meta-analyse, der blev gennemført i 2003, viste at der er en sammenhæng mellem bevægelse og de kognitive processer, hvilket er en forudsætning for læring. Der har i mange år inden for det pædagogiske felt, været påstande om, at der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring. For at undersøge dette vil jeg kigge på forskellige undersøgelser omkring emnet. Trois Rivières Growth and Development Study: I Quebec, Canada gennemførte man fra 1970-1976 et studie, med 546 børn fulgt fra 1. til 6 klasse. Studiet bestod af, at børnene i Interventionsgruppen skulle have 5x60 minutters ekstra idrætsundervisning om ugen udover den obligatoriske idrætsundervisning, af specieluddannede lærere. Kontrolgruppen skulle modtage de obligatoriske 40 minutters idrætsundervisning. Mens Interventionsgruppen modtog ekstra idrætsundervisning, skulle Kontrolgruppen modtage almindelig undervisning. Interventionsgruppen opnåede over de 5 år forbedringer ift. Kontrolgruppen i fitness og motoriske færdigheder, men også mht. karakterer i fagene fransk, engelsk og matematik. De sætter selv spørgsmålstegn ved om studiet har fungeret optimalt, da både Interventionsgruppen og Kontrolgruppen kommer fra samme klassetrin på samme skole, og dette kan have inspireret lærere og elever i Kontrolgrupperne til mere fysisk aktivitet, hvilket kan have mindsket eventuelle forskelle i fysiologiske og akademiske mål. Lærernes begejstring for studiet, kan også have udmøntet sig i højere karaktergivning i de akademiske fag. Studiet kunne have haft stærkere adskillelse mellem Interventionsgruppen og Kontrolgruppen. 37 36 http://www.sprogpakken.dk/materialer/dialogisk%20lasning%20-%20tekst.pdf 37 http://www.idan.dk/vidensbank/forskningoganalyser/stamkort.aspx?publikationid=c2224b22-0e99-4134-b47f- 98b300d37b19 Side 17 af 29
The South Australia Study: I 1977 blev der gennemført et studie med 7 skoler i Adelaide med mere end 500 børn med en gennemsnitsalder på 10,2 år. Man ville undersøge effekten af forskellige former for fysisk aktivitet rettet mod positive effekter på henholdsvis hjerte-kar risikofaktorer og akademiske præstationer målt ved standardiserede tests i læsning og matematik. Under dette studie var der to Interventionsgrupper, og en Kontrolgruppe. Kontrolgruppen fastholdte den allerede indførte 3x30 minutters idrætsundervisning om ugen med fokus på færdigheder og kompetencer i spil og lege, men uden fokus på kredsløbs- og udholdenheds elementer. En interventionsgruppe gennemførte samme type program i 1 time og 15 minutter hver dag. Den sidste interventionsgruppe udførte et tilsvarende program med samme frekvens og tidsrum, men her med fokus på kredsløbseffekter og muskeludholdenhed. Resultaterne viste at, selvom Interventionsgrupperne havde 45 minutter mindre undervisning dagligt, så opnåede de stadig samme niveau i de standardiserede tests i matematik og læse-tests som kontrolgruppen. 38 Disse to undersøgelser viser klart, at der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring. Da jeg er klar over, at disse to undersøgelser er udenlandske, så derfor har jeg valgt, at bruge en metaanalyse fra Sverige, da det er lidt tættere på det danske. Den svenske metaanalyse bliver kaldt Bunkeflo projektet. Dette projekt er af nyere tid, da det blev udført i Bunkeflostrand mellem 1999 og 2002, som 251 børn deltog i mens de gik i 1., 2. og 3. klasse. Børnene i interventionsgruppen var fysisk aktive hver dag i en varighed af 45 minutter, hvorimod Kontrolgruppens børn var aktive 2x45 minutter om ugen gennem de tre år. Dvs. at Interventionsgruppen var fysisk aktive 135 minutter mere om ugen end Kontrolgruppen. Projektet skulle vise sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring og dens betydning for koncentrationsevnen og præstationer i svensk og matematik. Projektet viste at børnene i Interventionsgruppen fik bedre motorik og at der blev vist en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring, når det gjaldt præstationer i svensk og matematik, der kunne dog ikke vises nogen sammenhæng når det gjaldt koncentrationsformåen hos børnene. Selvom disse resultater er for skole børn, synes jeg stadig at man i daginstitutioner kan anvende resultaterne af disse undersøgelser, ved at indføre mere fysisk aktivitet i dagligdagen, da det er en tidlig indsats i arbejdet mod bedre koncentration og skolefærdigheder. 38 http://www.idan.dk/vidensbank/forskningoganalyser/stamkort.aspx?publikationid=c2224b22-0e99-4134-b47f- 98b300d37b19 Side 18 af 29
Det er ikke fordi, at man hver dag i børnehaven skal sige at kl. 9.00 løber vi måske et par ture rundt om huset, men man kan istedet gøre det til noget sjovt, at være aktiv. Man kan eventuelt lave en lille leg, hvor man måske løber meget f.eks. en fangeleg. På den måde, kan man også få de børn, der er mere eller mindre inaktive til, at bevæge sig. Og jeg synes personligt, at der bliver flere og flere børn der er inaktive. Jeg oplevede f.eks. i min praktik en pige, der var en smule overvægtig i forhold til sin alder, hvor hun ikke selv cyklede i børnehave, selvom hun sagtens kunne finde ud af at cykle, og havde sin egen cykel, og desuden ikke boede langt fra børnehaven. Hun bar ikke selv sine ting ind i børnehaven fra cyklen, og når vi pædagoger ville lave noget sjovt med børnene, hvor vi alle måske skulle bevæge os en del, ville hun ikke være med. Dette synes jeg, var meget bekymrende at se på, da jeg allerede nu ved hvor mange børn, der er inaktive. Jeg synes, at man som pædagog skal være med til, at motivere børnene i børnehaven, så de får lysten til at være aktive. Pædagoger i daginstitutionen bør tænke over, hvad de kan gøre for at bringe fysisk aktivitet ind i dagligdagen i daginstitutionen. Dette kan f.eks. gøres ved, at daginstitutionen og pædagogerne giver børnene rum, tid og relationer, så de kan udvikle deres grov- og finmotoriske kompetencer, samt få varierede bevægelsesmiljøer, som kan stimulere børnenes behov og interesser for bevægelse, hvor man bruger de muligheder der ligger i naturen. Man kan også udvikle deres bevægelighed, hvor der tages udgangspunkt i deres aktuelle funktionsniveau, altså hvad de kan lige nu. 39 Alt dette kan man gøre i dagligdagen i daginstitutioner, for derved at bringe børnenes kroppe i bevægelse. Hvad er de pædagogiske konsekvenser af denne viden? Da børn tilbringer mange timer i daginstitutioner, kommer de til at bruge meget tid på fysisk aktivitet, og fysisk aktivitet har betydning for børns sociale relationer, og det er her igennem at barnet, ifølge Vygotsky, opnår sproglige kompetencer. Derfor synes jeg det er vigtigt, at man som pædagog har in mente hvad kropslig udfoldelse betyder for barnets udvikling. Man kan ikke sige, at kropslig udfoldelse i sig selv er udviklende og det er først når det sociale miljø giver børn mulighed for at gå ud over deres aktuelle udvikling, at dette miljø kan blive en kilde til sproglig udvikling. 40 39 http://www.sm.dk/data/lists/publikationer/attachments/165/guldguiden.pdf 40 Idrætsundervisning: side 165 Side 19 af 29
Erling Lars Dale 41 mener, at pædagogen skal udvikle og anvende teori i forhold til institutionens aktiviteter og at det sker gennem tre pædagogiske kompetenceniveauer. Trekanten består af tre kompetence niveauer, den første er K1, dvs. at kunne gennemføre en pædagogik, dette niveau kaldes også praksiskompetencen. Det næste niveau er K2, at overveje relevante mål og metoder, der skal bruges for at bevidstgøre et sikkert engagement og udvikling i den pædagogiske praksis, dette niveau kaldes også didaktikkompetencen. Pædagogen veksler i hverdagen mellem K1 og K2 hvor der skiftevis planlægges og udføres en pædagogisk praksis. Det sidste niveau er K3, der omhandler et teoretisk perspektiv, hvor pædagogen skal kunne udvikle og opdatere grundlaget for teori og praksis, dette niveau kaldes også refleksions kompetencen. Dette er meget vigtigt for pædagogen, at tænke over disse tre kompetenceniveauer, når han/hun planlægger at ville udføre en aktivitet med børnehavebørn. 42 Jeg har lavet en aktivitet i min sidste praktik, hvor jeg brugte Dales tre kompetenceniveauer Jeg havde valgt at lave en aktivitet, der skulle styrke de 3-årige børns grov motorik, hvorfor jeg havde lavet en lille motorikbane i daginstitutionen. Jeg startede med at tegne dales trekantsmodel, og uden for hver rubrik, skrev jeg ned, hvad jeg ville gøre. Dette gjorde jeg sammen med min vejleder på stedet. Ud for rubrikken K2, tegnede jeg en lille tegning over daginstitutionen, og hvordan forskellige hynder, borde osv. skulle placeres i huset. Ud for K3 rubrikken, skrev jeg så hvad jeg kunne have gjort anderledes i min aktivitet, samt hvilken teori jeg kunne understøtte aktiviteten med. Derefter valgte jeg så et par måneder efter at gentage motorikbanen, for at se om de observationer jeg havde foretaget mig, havde gavnet børnenes lyst til aktiviteten og ved at gentage aktiviteten kunne jeg også foretage nogle ændringer, om hvad jeg selv kunne gøre bedre overfor børnene. Børns tilegnelse af sprog Børnesprogsforskningen har været optaget af et grundlæggende spørgsmål: Er sprogtilegnelse et resultat af medfødte forudsætninger (arv) eller af erfaringer (miljø)? Ved at stille dette spørgsmål, finder man frem til, at børnesprogsforskningen er blevet delt i to nemlig om man hører til den nativistiske tradition, hvor der bliver argumenteret for, at evnen til at tilegne sig sprog er medfødt og baseret på indlæringsmekanismer, der er specifikke for sprog eller om man hører til den 41 Norsk pædagogikprofessor 42 Idrætsundervisning: side 89-91 Side 20 af 29
behavioristiske position, hvor der argumenteres for, at sprog tilegnes gennem sproglige og sociale erfaringer, og at det er baseret på indlæringsmekanismer, der også håndterer andre kognitive funktioner. Dette kan man også kalde Nature-Nurture debatten hvilket handler om betydningen af et menneskes medfødte forudsætninger versus et menneskes personlige oplevelser. 43 Igennem tiderne har der været præsenteret en del teorier, der prøver at forklare hvordan børn tilegner sig sproget, men hvilken af de ovenstående eksempler dvs. om børn tilegner sig sproget som resultat af medfødte forudsætninger eller af erfaringer, er der ikke enighed om. Det var særligt i midten af det 20. århundrede, at der kom fokus på børns sproglige udvikling. B. F Skinner 44 kom frem med bogen Verbal behavior, hvor han gav udtryk for, at al menneskelig læring sker med input fra miljøet. Dvs. at han mente, at børn lærer sprog gennem imitation og forstærkning af voksne et eksempel på dette kan være, at hvis et barn begynder at pludre, vil voksne som regel gentage de lyde der minder mest om sproglyde. Han mener, at barnets sprog gennem denne proces af imitation og forstærkning formes så det til sidst bliver mere og mere som voksentale. 45 Noam Chomsky 46 mente derimod, at sprog var for svært til at kunne læres uden særlige sproglige kundskaber. Chomsky mente modsat Skinner, at det sproglige input barnet får, er for fattigt til at det kan tilegne sig sprog på baggrund af det. Han mente, at den tale børn hører fra voksne eller andre børn, indeholder fejl, at de udtalelser barnet hører, ikke er nok til, at barnet kan nå frem til de grammatiske regler, at børn kan vise sproglig produktivitet, hvilket betyder at de kan sige ting, de ikke har hørt før, og til sidst mente Chomsky, at børn ikke altid bliver rettet når de laver fejl. Chomsky foreslog i stedet, at børn har en medfødt viden om sprog dvs. at sproglig udvikling ikke er noget børn aktive delagtiggør sig i. Ved at børn har en medfødt viden om sprog, gjorde at Chomsky sagde at man blev født med et såkaldt sprogtilegnelsesmodul i hjernen. Dog har børn brug for en del sproglige input for, at sætte gang i dette modul. Når Chomsky sagde, at børn havde en medfødt viden om sprog, mente han ikke at det er sprog der er medfødt, men at den medfødte viden er kendskab til ordklasser (navneord og udsagnsord), sproglige kategorier (udsagnsled og grundled) og ordenes rækkefølge. 43 http://sprogpakken.dk/materialer/teorier%20om%20sprogtilegnelse.pdf 44 Amerikansk professor i Psykologi 45 http://sprogpakken.dk/materialer/teorier%20om%20sprogtilegnelse.pdf 46 Filosof og professor i lingvistik Side 21 af 29