HOLMEGAARD KOMMUNE 2000 KOMMUNEPLAN 2012 REDEGØRELSE TRYGHED VÆKST
INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 3 Forudsætninger side 3 Planberetning: Teknisk forvaltnings område side 7 Børneforvaltningens område side 13 Socialforvaltningens område side 15 Kulturforvaltningens område side 19 Indkomne ideer og forslag side 22 2
I N D L E D N I N G I henhold til lov om planlægning skal kommunalbestyrelsen udarbejde en kommuneplan ud fra en samlet vurdering af de arealmæssige, naturgivne og økonomiske ressourcer i kommunen, samt ud fra målene for befolknings- og erhvervsudvikling sammenholdt med sektorplanlægningen. Indenfor rammerne af regionplanlægningen skal kommuneplanen fastlægge en hovedstruktur for hele kommunen og for de enkelte dele af kommunen rammer for lokalplanernes indhold. R E V I S I O N A F K O M M U N E P L A N E N I henhold til lov om planlægning nr. 746 af 16.08.1994 kapitel 6 skal kommuneplanen revideres hvert fjerde år. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at revidere/ajourføre kommuneplanen, enten ved at foretage en redigering af den nugældende kommuneplan, det vil sige at foretage ændringer, der ikke strider mod planens hovedprincipper, eller lade en ny kommuneplan udarbejde. I 1998 besluttede kommunalbestyrelsen, at kommuneplanen for Holmegaard kommune skulle ajourføres. F O R U D S Æ T N I N G E R Rammerne for kommuneplanen sættes af den overordnede planlægning i form af planloven, landsplandirektiver samt regionplanen for Storstrøms amt. PLANLOVEN Planloven indeholder nye bestemmelser om detailhandelsplanlægning. Bestemmelserne regulerer mulighederne for opførelse af større daglig- og udvalgsvareforretninger. Hensigten med bestemmelserne er at forbedre mulighederne for bevarelse af mindre butikker i bykerner og landområder. Indtil der i regionplanen er indføjet bestemmelser om detailhandelens udviklingsmuligheder (forventes tilvejebragt inden udgangen af år 2000 i form af et regionplantillæg), gælder et sæt overgangsbestemmelser. Overgangsbestemmelserne betyder, at kommunerne ikke kan udlægge nye arealer i kommuneplanerne til detailhandelsformål. LANDSPLANDIREKTIVER P.t. er der ingen bindinger, der berører Holmegaard kommune. REGIONPLANLÆGNING Storstrøms amt har vedtaget regionplan 1997, der beskriver de overordnede retningslinier. 3
Af særlig betydning for Holmegaard kommune kan nævnes, at der med regionplanen lægges op til en udbygning af Næstved-Rønnede landevejen. På miljøområdet lægges der store bindinger på udnyttelsen af det åbne land, idet den største del af kommunen er udpeget til særlige naturområder og områder, der er af stor væsentlighed for grundvandsindvindingen. Generelt går det igen inden for næsten alle sektorer, at Storstrøms amt søger at udbygge den grønne profil. Et område der meget konkret vil blive berørt i denne sammenhæng er spildevandshåndteringen også i det åbne land. Ud fra den målsætning om renhed det enkelte vandløb har fået tildelt i Amtets udpegning, vil der af kommunen skulle stilles krav til rensning af spildevandet, hvis målsætningen ikke kan opnås. Det gælder alle udledninger af spildevand både fra renseanlæg og udledning fra enkeltejendomme. Regionplanen for Storstrøms amt har følgende punkter, der kan have betydning for kommuneplanlægningen i Holmegaard kommune: 2.12 Kommunecentre (Fensmark). Kommunecentrene skal i den regionale centerstruktur fungere som overordnede centre for den offentlige og private service, andre erhverv og kulturelle aktiviteter i et område, der svarer til den enkelte kommunes geografiske udbredelse. 2.13 Lokalcentre (Holme-Olstrup og Toksværd). Lokalcentre skal fungere som nærcentre i mindre lokalområder og indeholde funktioner, der dækker befolkningens daglige behov. 2.20 Detailhandel. Det er et overordnet mål at den fremtidige udvikling på detailhandelsområdet bør tilpasses den eksisterende centerstruktur således, at detailhandelen fremover placeres inden for de eksisterende centerbyer og således at bymidterne og forbrugere uden bil tilgodeses. 2.30 Byvækst. Hovedmålet er, at byvæksten lokaliseres i eller i direkte tilknytning til eksisterende byzone. Derudover bør byvæksten placeres således, at der skabes god adgang til arbejdspladser og servicefunktioner samt til rekreative områder inden for de enkelte dele af regionen. 2.31 Arealer til erhvervsformål. Udlæg af erhvervsområder i kommuneplanen skal ske under hensyntagen til miljøfølsom arealanvendelse samt miljøbelastende aktiviteter. I og ved byområderne kan der kun udlægges erhvervsarealer, der forbeholdes anvendt til lettere industri- og værkstedsvirksomhed og mindre lagervirksomhed. 2.45 Campingpladser. Der er i regionplanen givet mulighed for campingplads ved BonBon-land. I regionplanen åbnes mulighed for, at der gives tilladelse til op til 30 % hytter på campingpladserne: når campingpladsen ikke ligger i eller i tilknytning til særlig følsomme landskabs-områder. 3.10 Veje (hovedlandeveje og landeveje). Amtet har udarbejdet en vejsektorplan, der sammenfatter alle større anlægsopgaver, der planlægges for i de kommende 4 år med en perspektivdel, der rækker yderligere 8 år frem. Vejsektorplanen er til høring indtil den 31. oktober 1999. 4
I vejsektorplanen foreslås en ny vej nord om Holme-Olstrup - som motorvej, alternativ som motor/trafikvej. Den forudsættes bygget i årene 2000-2002. Den hidtil planlagte vejforbindelse fra Holme-Olstrup til Haslev er taget ud af den nye vejsektorplan. 3.50 Kollektiv trafik. Målet for de kommende år vil være, at der fortsat bliver udviklet og iværksat integrerede kørselsordninger, hvor koordinering mellem regional-, lokal- og specialkørsel skal øge udbuddet af kollektive trafikmuligheder i de tyndtbefolkede egne inden for de økonomisk fastlagte rammer. 3.60 Affaldsbortskaffelse. Affaldsbortskaffelsen skal indrettes således, at såvel erhvervsvirksomheder og andre private kan bortskaffe alle typer affald inden for det organiserede affaldssystem på en miljømæssig forsvarlig måde. 3.70 Spildevandsanlæg. Kommunernes spildevandsplaner må ikke stride imod regionplanen. Spildevandsplanen skal være i overensstemmelse med recipientkvalitetsplanen samt vandindvinding og vandforsyningsplanen og skal i øvrigt tilgodese hensynet til grundvandets beskyttelse. 3.72 Vandforsyningsanlæg. Kommunerne skal udarbejde en vandforsyningsplan, som redegør for kommunens drikkevandsforsyning. Det skal understreges, at drikkevandsforsyningen skal baseres på den enklest mulige rensning af det renest mulige grundvand. 3.80 Andre tekniske anlæg. Siden januar 1990 er køreteknisk anlæg anvendt til obligatorisk undervisning i køreteknik som led i en ny køreuddannelse. Køreteknisk anlæg i Toksværd er medtaget i regionplanen. 3.91 Vindmølleplanlægning. Regionplanen åbner mulighed for, at der kan etableres husstandsmøller, som placeres i tilknytning til fritliggende landejendommes eksisterende bebyggelsesarealer. Regionplantillæg nr. 9 er vedtaget den 15. december 1999. Tillægget fastsætter en minimumsafstand mellem vindmøllegrupper på 3 km. 4.11 Skovrejsning. Udpegningen af områder, hvor skovrejsning er ønsket, skal danne grundlag for statens initiativ til fremtidig skovtilplantning som for statens tilskud til privat skovrejsning på landbrugsejendomme, idet der inden for disse områder gives det største tilskud til skovrejsning samt mulighed for en 20-årig indkomstkompensation. De udpegede områder, hvor skovrejsning er uønsket, er direkte bindende for de enkelte grundejere. Hvis særlige forhold taler for det, kan der undtagelsesvis meddeles tilladelse til skovtilplantning i disse områder. Den største del af amtets arealer udgør en gråzone, hvor skovrejsning er mulig med statslig tilskud, selv om det efter nugældende regler er mindre end tilskuddet i skovrejsningsområderne og i dag uden mulighed for en 20-årig indkomstkompensation. 4.12 Lavbundsarealer. 5
I et tillæg til regionplanen er der udpeget lavbundsområder, der på sigt - så vidt muligt frivilligt - skal etableres som vådområder. (Porsmosen - område 5, område 68 - nordvest for Ravnsbjerg, område 77 - Denderupvænge, område 91 - vest for Sparresholm 4.21 Regionale naturområder. I de regionale naturområder findes en betydelig koncentration af landskabelige, natur- og kulturhistoriske værdier og særlige muligheder for friluftslivet. I de regionale naturområder skal de fredningsmæssige værdier sikres gennem fredning, arealopkøb og naturpleje, gennem en konsekvent administration af naturbeskyttelses- og planlovens bestemmelser samt gennem formidling og vejledning. 4.24 Økologiske forbindelser. De økologiske forbindelser er udlagt som korridorer, der forbinder eksisterende regionale naturområder, skove og lavbundsarealer. Areallovgivningen skal administreres restriktivt i de økologiske forbindelser, mens naturpleje, miljøvenlig drift og naturgenopretning skal prioriteres højt. 4.30 Råstofindvindingsinteresser. Det bør tilstræbes, at anlæg, der muliggør genanvendelse af kasseret asfalt og betonprodukter, etableres i amtets egnede aktive grusgrave. 4.40 Grundvandsbeskyttelse og vandindvinding. Efterladte boringer og brønde på ejendomme, der er tilsluttet fælles vandforsyning, skal kortlægges og sløjfes. Ud fra en generel risikovurdering bør kortlægning og sløjfning først ske i 300 m beskyttelsesområdet omkring aktive vandværksboringer og efterfølgende i hele indvindingsoplandet. 4.51 Vandløb. Spildevand, der tillades udledt i vandløb, skal inden udledningen renses tilstrækkeligt til målsætningen for det pågældende vandløb opfyldes. Dette gælder både udledninger fra enkeltejendomme, renseanlæg, industri samt udledninger af regnvand og udløb fra overfaldsbygværker. Rørlægning af vandløb tillades normalt ikke. Ved omlægning/renovering skal muligheden for at åbne de rørlagte strækninger undersøges nøje. En åbning af de rørlagte strækninger skal prioriteres særdeles højt. Indvinding af vand fra vandløb tillades ikke. 4.60 Miljøbeskyttelse. Arealanvendelsen i region- og kommuneplanerne skal fastlægges på en sådan måde, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges bedst muligt. 6
P L A N B E R E T N I N G Kommunalbestyrelsens arbejde med revision af kommuneplan 2000 blev officielt indledt med offentliggørelsen af denne planberetning. Beretningen er bygget op, så den beskriver den faktiske udvikling på de enkelte områder. Beretningen er præsenteret for og behandlet af kommunalbestyrelsen med det formål at give kommunalbestyrelsen mulighed for at prioritere, indenfor hvilke områder (indsatsområder) behovet for revision er størst. Beretningen har været offentliggjort som et led i den forudgående offentlighedsfase. Teknisk forvaltnings område Planlægning og boligudbygning Byfornyelsen omkring Glasværket skrider planmæssigt frem. 1.og 2. etape samt første del af 3. etape er færdige og genudlejet medens anden del af 3. etape forventes færdig medio 1999. Der er i perioden bygget godt 100 almennyttige boliger og nu er der også kommet gang i parcelhusbyggeriet. Næsten alle 41 grunde på Ellegårdsvej er solgt og mange har eller er i gang med at bygge. Et nyt område med 16 parcelhusgrunde er på vej ved Dragehøjvejs forlængelse. Der er også tænkt på institutioner, idet en del af Trollesgave er ombygget og taget i brug og planlægningen af ny institution i Holme-Olstrup er på bedding. Der blev omsider vedtaget en vindmølleplan, der udlagde 3 potentielle områder til vindmøller. Der er efterfølgende blevet opført 2 vindmøller på Holmegaardens jorder og godkendt opsætning af 2 + 1 vindmølle i Ravnsbjerg. Det tredie område er taget ud af vindmølleplanen igen på grund af indsigelse fra amtet. De digitale kort er kommet for at blive. Udnyttelsen af dem griber om sig. Med opdateringen i år på grundlag af nyflyvning bliver vores kort af bedste standard. De regionale ledningsejere er begyndt af købe vores kort via det fælleskommunale selskab Grundkort Øst. Industrigrunde. Udlagte arealer i Fensmark og Holme-Olstrup er næsten alle solgt, idet BonBon har været mest markant med udvidelser af både fabrik og BonBon-land og dertil hørende parkeringsarealer. Kollektiv trafik Endelig lykkedes det at få igangsat et telebusforsøg, der skulle være mere fleksibel og handicapvenlig. Det optimale ville dog være et supplement af en teletaxi, men dette forsøg blev for dyrt og måtte droppes igen. Bygningsvedligeholdelse på kommunale ejendomme De økonomiske resurser står ikke mål med det egentlige behov for at opretholde en god vedligeholdelse af kommunens bygninger. Midlerne, der er afsat, strækker kun til det mest nødvendige. Der bliver udført enkelte renoveringsarbejder, sin bliver finansieret via en fællespulje til bygningsvedligeholdelse og administreres af teknisk udvalg. 7
En målrettet indsats på energi- og vandbesparende foranstaltninger i de kommunale institutioner har resulteret i et markant fald i varme og vandforbrug. På elsiden er der fortsat meget at hente ved holdningsbearbejdning og yderligere automatisering. Vejvedligeholdelse og trafiksikkerhed. Det er i perioden forsøgt at opretholde den relativt gode standard vejnettet har med hensyn til belægningernes forventede restlevetid. Fortovene i bysamfundene er ikke vedligeholdt i takt med nedslidningen. For at sikre mest asfalt for pengene, er der i de senere år sket fællesudbud af asfaltarbejder med andre kommuner i Amtet nord for Storstrømmen. Teknisk udvalg har udpeget en lille snes punkter i kommunen, hvor der med fordel kan investeres i trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger. En række af disse punkter er blevet fulgt op, men økonomiske forhold har begrænset indsatsen til ændret skiltning til fartdæmpning og etablering af bump og overkørsler i Fensmark og Holme-Olstrup. Den gennemførte strategi med separering af hårde og bløde trafikanter har været medvirkende til, at der lykkeligvis ikke sker voldsomt mange trafikuheld på de kommunalt ejede vejstrækninger. Kommunen har presset på for at gøre Landevejen mellem Næstved og Rønnede mindre farefuld og nemmere at krydse for de mange der dagligt har dette problem i Holme- Olstrup og fra Toksværd. Der er lavet sikringer af venstresvingstrafik ved Toksværd Bygade og Villa Gallinavej og netop nu udbygges kryds ved BonBon med signalregulering. Grønne områder og stadions. Der kæmpes en brav kamp for at kunne vedligeholde de mange smukke grønne områder, der i tidens løb er etableret overalt i kommunen. Omfanget af disse og de til området reserverede personaleressourcer gør, at der skal prioriteres en vedligeholdelsesgrad, som medfører en mere ekstensiv pleje i nogle områder. Ved nyanlæg i forbindelse med byggemodning af nye arealer søges der skabt anlæg, der kan drives rationelt og uden brug af pesticider. Det sidste er aktualiseret ved en aftale mellem Kommunernes Landsforening og Staten, der pålægger kommunerne helt at stoppe med anvendelsen af pesticider med udgangen af år 2002. Miljø og genbrug Den nye ordning med 14 dages tømning af renovationssække og etablering af genbrugsstation og genbrugsøer overalt i kommunen er nu godt indarbejdet. Resultatet har været en nedgang på 30 % af dagrenovationsmængderne til forbrænding, men med en tilsvarende og senest en voksende mængde til sorteringen på genbrugsstationen og genbrugsøerne. Der er samtidig indført sortering i flere fraktioner på genbrugsstationen. Spildevandsrensning. Rensningsanlægget i Holme-Olstrup er blevet renoveret og udbygget til at kunne forestå rensningen af spildevand fra Stenskovskvarteret i Fensmark, Holme-Olstrup og Toksværd. Anlægget i Sibberup og et mindre anlæg i Dysted tager sig af resten i Fensmark og Dysted området. Da Sibberupanlægget er nedslidt, skal der i forbindelse med en ny spildevandsplan tages stilling til hvorledes dette anlægs kapacitet skal erstattes, ligesom der er behov for udbygning/ omlægning i Holme-Olstrup og Toksværd. Kloakledninger i Holme-Olstrup er belastet af det useparerede kloaknet i Toksværd, hvor spildevandet er opblandet med overfladevand. Dette har givet anledning til opstuvning i 8
en række tilfælde. Der arbejdes pt. med konkrete projekter, hvor overflade- og drænvand skilles fra, så dette ledes direkte til vandløb. Forbrugsafgifter, ejendomsskatter- og vurderinger. Kommunens arbejde med opkrævning af adfærdsregulerende forbrugsafgifter vokser stadig. I 1998 blev der således opkrævet ca 6 mio kr i afgifter på vand og spildevand til staten og kommunen. Ejendomsskatter til amt og kommune beløb sig til ca 14 mio kr. Kommunen har fra 1996 fået udvidet opgaven meget som sekretær for vurderingsrådet, der forestår de årlige offentlige vurderinger. Dette arbejde vokser stadig i omfang, og der foretages vurdering af den enkelte ejendom hvert år. Varmeplanlægningen Der er nedlagt forbud mod el-opvarmning i kollektivt forsynede områder. Forbudet gælder både eksisterende og ny bebyggelse. Fristen for tilslutning til henholdsvis fjernvarme og naturgas har nu nået sin sidste fase, hvor der bl.a. også skal ske tilslutning i tilfælde af salg af ejendommen. Allersidste frist for tilslutning er den 1. november 2004. Detailhandel Storstrøms amt forventer at vedtage regionplantillæg nr. 3 om detailhandel. Ud fra detailhandelsanalysen i 1998 og ovennævnte forslag er der tilføjet et nyt afsnit om detailhandel i hovedstrukturen (side 5) og i rammer for lokalplanlægning (bagest). 9
10
11
12
Børneforvaltningens område 1993 Det kommunale tilskud til nedsættelse af forældrebetaling bortfalder. Der indføres deltidspladser i fritidshjem Der etableres en børnehavegruppe på 20 børn på Tumlepladsen Dagplejen udvides med 6 pladser Pavillon på Holme-Olstrup Skole til skolebibliotek, da børnetallet gjorde det nødvendigt at oprette 2 børnehaveklasser pr. 1. august 1993. 1994 Alle Børneforvaltningens opgaver tilhører nu samme politiske udvalg.(bu) 1994 Egu-klassen oprettet pr. 1. august Udviklingsklassen oprettet pr. 1. august 1994 Der bygges en ny Ellebæk i Toksværd og der etableres 20 ekstra fritidshjemspladser der. 1995 Bosniske elever blev undervist på Holmegaardskolen 1995 Skovbørnehave oprettes med 2o pladser hvoraf de 10 er deltidspladser 1996 Tilbygning Holme-Olstrup Skole 1996 Der etableres et klubtilbud for 40 børn fra 4. og 5. klasse i Fensmark. Legestedet omdannes til fritidshjem for 60 børn (Solgården) Ellebæk udvides med 6 børnehavepladser Tumlepladsen udvides med 6 børnehavepladser 1997 Udvidelse af børnepasningsområdet, døgninstitutioner, døgnpleje, forebyggende foranstaltninger for børn og unge De enkelte dagplejer overgår fra 3 børns kontrakt til 4 børns kontrakt Oprettelse af en områdelederstilling på daginstitutionsområdet. Etablering af Trollesgave med 68 pladser Ellebæk/Dueslaget udvides med 8 fritidshjemspladser Tumlepladsen udvides med 20 pladser 1998 Der sker en personalemæssig besparelse på daginstitutionsområdet på 1,4 mill kr. svarende til ca. 10 fuldtidsstillinger. De integrerede institutioner og fritidshjem nedlægges og der oprettes SFO på alle skoler Dagplejen udvides med 25 pladser Hasselvang udvides med 2 pladser på deres småbørnsstue 13
Personaleforbrug Folkeskolevæsen Antal fuldtidsstillinger Undervisning og Kultur 95 96 97 98 114,70 115,70 118,50 116,67* *Incl. tekniske servicemedarbejdere (7,53 årsværk), hvoraf kun den del, der var tilknyttet skolerne var indregnet tidligere (96 = 5,49 årsværk) Besparelsen på lærerområdet i 1998 gennemføres fuldt i 1999. ELEVER I KOMMUNENS SKOLER September 93 94 95 96 97 98 Antal elever i alt 873 878 924 893 905 938 Antal fødte børn pr. 1. januar 1999. Fødselsår Fensmark Toksværd Holme- Holmegaard i alt Skolestart Olstrup 1993 48 17 26 91 1999 1994 60 21 24 105 2000 1995 74 18 21 113 2001 1996 58 12 16 86 2002 1997 52 13 22 87 2003 1998 43 26 14 83 2004 Personaleforbrug daginstitutioner og dagpleje Antal fuldtidsstillinger 94 95 96 97 98 dagplejer 53,0 53,0 53,0 53,0 53,0 dagplejepædagoger 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 daginstitutionsansatte 85,0 93,0 100,0 102,2 107,1 BØRN I KOMMUNES DAGINSTITUTIONER OG DAGPLEJE Antal børn 94 95 96 97 98 Dagplejen 165 165 165 165 192 Børnehave 213 236 236 288 288 Fritidshjem/SFO 184 184 220 300 352 Legested 36 36 Klub 40 40 40 Antal børn i alt: 598 621 661 793 872 I temaet vi og vore børn i kommuneplanen fra 1993 er der oplistet en række punkter, som med ovenstående status må konstateres at være gennemført. Ved indskrivning af elever til skoleåret 1999/2000 er der for første gang sammenfald mellem antal af børn, der skal i skole og samtidig har behov for plads i fritidsordningen. I prognosen over de allerede fødte børn, kan det forventes at der gennem de næste par år, vil være voldsomt pres på fritidsordningerne, men til gengæld vil presset på vore børnehaver aftage og kan være med til at nedbringe antallet af børn i dagplejen. 14
De fysiske rammer for børnepasningen forventes med etableringen af ny børnehave i Holme-Olstrup at opfylde de kommende års behov, dog kan der i en periode forventes en øget driftsudgift i fritidsordningerne, dersom der sker en udvidelse af antallet af pladser 15
Socialforvaltningens område Beskæftigelsesområdet Det grundlæggende i beskæftigelsesindsatsen i Holmegaard Kommune er, at der tages udgangspunkt i den enkeltes situation med henblik på - med den rette indsats - at gøre "opholdet" så kort som muligt. Der gives råd og vejledning om uddannelse og erhvervs/arbejdsmuligheder - samt råd/vejledning/hjælp til ansøgninger om arbejde og/eller uddannelsespladser. Som et led i opkvalificering eller afklaring, eller med henblik på ordinært arbejde, henvises borgerne til uddannelse og/eller beskæftigelse så tæt relateret til den enkeltes ønsker, som muligt. Det Beskyttede Værksted Kragemosegård: Det Beskyttede Værksted var oprindeligt baseret på at beskæftige bistandsmodtagere og pensionister. I takt med udbygningen af Bo- og Naboskab Holmegaard, har Værkstedet i større og større omfang ligeledes beskæftiget psykisk udviklingshæmmede. Det har været søgt at tilrettelægge beskæftigelsen, således at den har et reelt indhold og brugerne af Værkstedet har kunnet se, at det arbejde, de har udført, har været meningsfyldt og at produkterne har kunnet bruges af andre. Der har været udført monterings- og pakkeopgaver af forskellig art, men den største udfordring har været produktion af trækvogne til Bon-Bonland. En stor del af brugerne på Værkstedet var personer fra Bo- og Naboskabet - der var efterhånden ikke så mange af Holmegaard Kommunes egne pensionister, som ønske beskæftigelse på Værkstedet - og der var en hyppig personaleudskiftning. Som en konsekvens heraf blev det politisk besluttet at nedlægge Værkstedet, hvilket skete i efteråret 1998. Der er efterfølgende fundet anden beskæftigelse til de pensionister, som ønskede dette, ligesom Bo- og Naboskab Holmegaard selv har funder beskæftigelse til de psykisk udviklingshæmmede. Netværksprojektet Der har hele tiden været et antal yngre kontanthjælpsmodtagere, som det ikke har været muligt at finde beskæftigelse eller aktivering på ordinære arbejdspladser. Som en konsekvens heraf iværksatte Socialudvalget et netværksprojekt, som under ledelse af en projektmedarbejder (socialrådgiver) har hjulpet disse borgere, som primært har været yngre kvinder, i gang med selv at kunne varetage de dagligdags basale funktioner overfor sig selv og familie. Der har ligeledes været foretaget undervisning og forskellige aktiverende gøremål. Det er lykkedes at få nogle i almindelig beskæftigelse, ligesom nogen er påbegyndt uddannelse. 16
Fra at være et tidsbegrænset projekt er det nu blevet et af de tilbud, Beskæftigelsesafdelingen kan tilbyde. Projektet har i årene 1997, 1998 og 1999 fået tilskud fra EU s Socialfond. Ældreområdet: Boliger Holmegaard kommune har solgt pensionistboligerne på Stenskovvej, Holmegaardsvej, Kildegårdsvej og Hyacintvej til Boligselskabet Lejerbo. Alle boligerne er renoveret i større eller mindre omfang i henhold til lov om ældreboliger. Specielt boligerne på Stenskovvej og Holmegaardsvej har gennemgået en gennemgribende ombygning og renovering og fremstår i dag som fuldt tidssvarende ældreboliger. Holmegaard Kommune har fortsat anvisningsretten til de tidligere pensionistboliger. Lejerbo har indrettet 8 ældreboliger i beboerfløjen på det gamle plejehjem i Toksværd og bygget 12 nye ældreboliger i plejehjemmets have. Holmegaard Kommune har indgået aftale med Lejerbo om anvisning af 25% af disse boliger og af et antal af de øvrige ældreegnede boliger, Lejerbo har opført i Kommunen. Aktiviteter Aktivitetshuset på Hesselvej i Toksværd er solgt, og der er i stedet indrettet aktivitetscenter i den del af det gamle plejehjem i Toksværd, der ikke benyttes til boliger. Der foregår her et væld af aktiviteter arrangeret enten af Kommunen eller af de ældre selv. Gennem såvel Pensionistforeningen, Efterlønsklubben og Aktivitetsgruppen i Toksværd bliver der oprettet og udbygget gode netværker. Senil demente I tæt tilknytning til Holmegaard Plejehjem er der i samarbejde med Boligselskabet Lejerbo opført et bofællesskab for senil demente bestående af 8 selvstændige boliger og et fællesrum. Bofællesskabet er opført således at de senil demente kan bo under kendte og trygge rammer. Holmegaard Kommune stiller personale til rådighed for plejen og omsorgen og har anvisningsretten til boligerne. Optræning/vedligeholdelse Området er udbygget, således at der nu er ansat 2 ergoterapeuter og 1 fysioterapeut. 17
På Holmegaard Plejehjem er indrettet en egentlig fysioterapi, således at der kan foretages såvel enkelt som gruppevise behandlinger og træning. Behandlingen og træningen er for både plejehjemmets beboere og for beboere, som bor i egen bolig. Der foregår endvidere træning i almindelige dagligdags færdigheder i borgeres eget hjem, hvis borgeren efter sygdom eller indlæggelse på sygehus har behov herfor. Formålet hermed er i videst muligt omfang at bibringe borgerne tidligere færdigheder og vedligeholde dem, der er tilbage. 18
Kulturforvaltningens område Det aktive LIV - FRITID med indhold Fritid: Foreningsliv/folkeoplysning. Målsætning: At skabe rammer for et alsidigt tilbud af fritidsaktiviteter, som er medvirkende til at stimulere borgernes trivsel og livskvalitet - og endvidere at sikre, at også de svageste og ikke-etablerede grupper bliver tilgodeset og får adgang til tilbud og lokalefaciliteter. Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre de fysiske og økonomiske rammer for den folkeoplysende virksomhed. Med udgangspunkt i folkeoplysningsloven, der er en rammelov, har folkeoplysningsudvalget ansvaret for at udmønte den økonomiske ramme for såvel hovedområde 1 (oplysningsforbund, studiekredse samt foredragsrækker for voksne) samt hovedområde 2 (kredse og foreninger). Undervisningen foregår i kommunale lokaler, der kan opfylde de fleste behov. En undtagelse er de fagspecifikke lokaler som sløjd og edb. De ikke-etablerede grupper er blevet tilgodeset mut lokaler. Der har været en tendens til at aktivitetsomfanget for begge oplysningsforbund har været mindre end forventet. Tilbudene har været der, men deltagertimetallet har været nedadgående. Samtidig har der været en fortsat tilgang til aftenskoleundervisning udenfor bopælskommunen. En situation, som beklages, pga. omfanget af mellemkommunal refusion, der er lovpligtig. Trods nedgang i medlemsantallet er der fortsat en god bredde i foreningstilbuddene. Vækst i Holme-Olstrup og nedgang i Fensmark og Toksværd. Kommunen sørger for vedligeholdelse af udendørsfacilliterne, herunder også materialeanskaffelser. I 1994: i alt 3222 medlemmer fra i alt 28 foreninger. I 1999: i alt 2882 medlemmer fra i alt 31 foreninger. Det skal understreges, at ovenstående registrering alene omfatter de foreninger, hvortil der udbetales næsetilskud. Medlemstilskuddet har, på nær et enkelt år, været på 145,- kr. pr helårsmedlem under 25 år. Det lovpligtige tilskud til halleje steg i 1994 til det niveau som Holmegaard kommune gennem en årrække har ydet foreningerne: 119,-kr pr. time pr. deltager. Særlige projekter er afviklet med støtte fra 5%-puljen. Denne pulje skulle især tilgodese nye initiativer og projekter fra borgerne. Antallet af ansøgninger, samt godkendelse af disse, har været svingende fra år til år. Det må konkluderes, at den økonomiske rammebevilling dækker det eksisterende aktivitets niveau. Det skal dog bemærkes, at medlemstilgang og afgang er varierende, og at midlerne mellem område 1 og 2 søges omfordelt i takt med ændrede behov. En omfordeling er besluttet med virkning fra 1999. 19
Der er i perioden ikke igangsat aktiviteter, der har medført større anlægs- og driftsudgifter. Kultur: (bibliotek, musikskole, teater, andre kulturelle opgaver) Det har været kendetegnende for kulturen, at der ikke har været tilført øgede bevillinger til nye anlæg- eller aktivitetsformål, bortset fra IT-investeringen på biblioteket. Få nye initiativer tilskrives Kulturregions-projektet, der startede i 1996. Her blev de statslige kulturopgaver/tilskud udlagt til kommuner og amter, men der skete ingen omfordeling af midlerne. Principperne for statstilskud til musikskolen og refusionen på børneteaterområdet har således været uændret. Ekstra tilførte projektmidler fra stat og amt, gjorde det muligt at eksperimentere og samarbejde. Derfor er nogle projekter og initiativer fremskyndet og iværksat i perioden, idet et tværkommunalt samarbejde gjorde det muligt. F.eks. Kulturskolen Møllen, Drifts- og udviklingsaftale på museumsområdet, DPØ (projekt med musikøvelokale), Skattekisten, (uddeling af tilskud til projekter arrangeret af børn), Kulturolympiade, kulturturismeprojekter m.m. Bibliotek: Delmål: 1) at biblioteket får etableret lokalt edb-system til løsning af administrative og publikums rettede opgaver. 2) bogen-kommer-service 3) mødelokale i Fensmark - at skabe bedre rammer for mødeaktiviteter og særlige arrangementer. 4) Toksværd filial - biblioteksbetjeningen i den østlige del af kommunen må ikke forringes. ad. 1: i 1994 blev det lokale edb-system taget i brug og i 1996 blev Info-hjørnet åbnet med publikumsadgang til Internettet. ad 2: er ikke gennemført for ældre og pensionister, men fra 1999 er der udbringning af bogposer til dagplejemødregrupper i Holme-Olstrup. ad 3) forudsætter en udbygning af biblioteket, hvilket ikke er sket. ad 4) der er i takt med IT-udviklingen sket servicemæssige forbedringer på filialen, der har bevaret sin hidtidige placering og åbningstid. Musikskolen: delmål: musikskolens status fastholdes og aktiviteterne udvikles og tilrettelægges i takt med bestyrelsens, lederens og brugernes ønsker. Musikskolen kunne i 1998 fejre sit 20-årsjubilæum. Såvel målsætning som delmål er opfyldt. Musikskolen har opfyldt kravene om antallet af undervisningsuger for at opnå optimal statstilskud. Antallet er lærere inkl. leder har haft et stabilt niveau på 12 og omfanget af arrangementer er stigende 20