SAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder Kursus v. EnviNa v. Marie Baad Holdt, NGO Academy
Program Hvad er samskabelse? Forskellige former for samarbejder Hvorfor samarbejde og hvad vil vi samarbejde om? Valg af samarbejdspartner Organisering af det gode samarbejde Koordinering af det gode samarbejde Håndtering af svære hændelser
HVEM ER I? Navn, arbejdsplads og primære årsag Hl at være på de#e kursus.
Hvad er samskabelse? Borgerinddragelse Civilsamfundet/frivilligheden Samarbejder/netværk Mål: At mobilisere fælles ressourcer Outcome: f.eks. livskvalitet i stedet for service Supplerer eller erstaper offentlige leverancer Man sæper sig Hl bordet for fælles at finde frem Hl en ny løsning
Bag om samskabelse Alle har værdifulde ressourcer og viden Der findes en fælles opgave Alle berørte er relevante deltagere Vi har et fælles ansvar Opbygge netværk og fællesskab Grænserne mellem brugere og professionelle bliver udvisket
Niveauer hen mod samskabelse Co- governance: Borgerne er med Hl at udvikle polihk og prioritere ressourcer Co- management: Borgere/civilsamfundet skaber velfærden i samarbejde med kommunen Co- produclon: Den enkelte borgeren (inkl. netværk) er med Hl at producere sin egen velfærd
Samskabelse vs. samarbejde Man sæper sig Hl bordet for fælles at finde frem Hl en ny løsning.
Har I lavet samskabelse? Hvor meget indflydelse kan I give fra jer?
Tre former for samarbejde Værtsskabet Fordele: Værtsskabet løyer en konkret opgave i en afgrænset periode Modtageren får Hlgang Hl nye ressourcer Giveren får mulighed for at støpe på en enkel måde Begge parter kan skabe synlighed Overskuelig samarbejdsform Kan være begyndelsen på et længere varigt samarbejde Ulemper: Ulige mag[orhold Modtageren flypes fra den bedste løsning Hl hvad de kan få ressourcer Hl Modtageren må oye investere nye ressourcer i at få nye ressourcer Giverens premisser begrænser mulighed for nytænkning og udvikling
Tre former for samarbejde Partnerskabet Fordele: Bedre og mere helhedsorienteret løsninger, som parterne ikke kan Hlbyde alene ForudsæPer et mere ligeværdig forhold Parterne er forpligtet overfor hinanden og målgruppen Øget synlighed og bedre image Ulemper: Utryghed hvis en part er for dominerende eller bliver opfapet som udnypende Uforudsete udgiyer Forvirring om mohver Samarbejdet kan flype fokus fra organisahonernes interne opgaver
Tre former for samarbejde Samskabelse Fordele: Mulighed for at finde løsninger som når længere end de enkelte bidrag EffekHve løsninger på komplekse problemer (wicked problems), som ikke kan løse alene DemokraHsk samarbejdsform, der målgruppen myndiggøres Parterne begrænses ikke af egen dagsorden Samskabelse er et nyt styringsrahonale: Offentlige organisahoner bliver mere innovahve, virksomhederne får mulighed for at "walk- the- talk" iy. CSR, og foreningerne kan gøre mere for sagen Ulemper: Ressourcekrævende fordi det kræver personlige relahoner kræver Hllid Vanskeligt at skabe dynamik hvor alle bidrager på en hensigtsmæssig måde PotenHelle konflikter om retssikkerhed og gennemsighghed Vanskeligt at kende, mohvere og involvere alle potenhelle partnere Risiko for at flype fokus fra andre opgaver Ingen garanh for nye og bedre løsninger
På hvilket niveau vil du samarbejde? Kilde: Samskabelse eller samarbejde? Forskelle, fordele og fremgangsmåder
Hvad er jeres erfaringer?
Pause
Organisering af samarbejdet Hvorfor og om hvad vil I samarbejde? Hvem vil I samarbejde med? Hvordan vil I samarbejde? Hvilken rolle spiller I?
Grundårsager for samarbejde Hvad er jeres grundårsager for samarbejde? Kilde: Samskabelse eller samarbejde? Forskelle, fordele og fremgangsmåder
Fra værtsskab Ll samskabelse Kilde: Samskabelse eller samarbejde? Forskelle, fordele og fremgangsmåder
Samarbejdspartnere - fra bru(olisten 0l ne(olisten 1. Hvem er optaget af eller har berøring med min målgruppe eller sag? 2. Hvilke potenhelle partnere har mulighed for at komme min organisahons grundårsager i møde? 3. Hvilke grundårsager foreshller jeg mig de potenhelle samarbejdspartnere har? 4. Hvilke potenhelle partnere har interesse i det, du konkret vil samarbejde om? 5. Skal min samarbejdspartner være placeret lokalt eller være landsdækkende? 6. Har mine brugere, frivillige, ansape, kunder, bestyrelse, sponsorer m.fl. interesse i dem, der står Hlbage på min liste? Hvem er jeres potenlelle samarbejdspartnere?
Frivilliges molver for at engagere sig Værdier Den frivillige motiveres af uegennyttige værdier fx lysten til at hjælpe andre og gøre noget godt for samfundet. Læring Den frivillige motiveres af at lære noget nyt om sig selv, om andre mennesker eller fagligt. Identitet Den frivillige motiveres af at arbejdet er meningsfuldt for vedkommende og oplevelsen af at føle sig nødvendig. Sociale forventninger Den frivillige motiveres igennem sit netværk til at engagere sig. Indflydelse eller magt Den frivillige motiveres af den status man får gennem sit engagement, eller mulighederne for at påvirke organisationen. Karriere Den frivillige motiveres af fremtidige jobmuligheder. Kammeratskab Den frivillige motiveres af et kammeratlig fællesskab. Sagen Den frivillige motiveres af at kæmpe for en bestemt sag.
Frokost
Organisering af samarbejdet Hvorfor vil I samarbejde? Hvad vil I samarbejde om? Hvordan vil I samarbejde? Hvilken rolle spiller I?
Fem opmærksomhedspunkter Formål og grundlag for samarbejdet. Hvornår en succes? Fordeling af roller og ansvar. Tidsplan og leverancer. Intern og ekstern kommunikahon. Evaluering.
Fem opmærksomhedspunkter Formål og grundlag for samarbejdet. Hvornår en succes? Hvad vil I gerne opnå I fællesskab gennem samarbejdet? Hvad vil I gerne opnå hver især for jeres egen organisahon i samarbejdet? Hvornår er samarbejdet en succes?
Fem opmærksomhedspunkter Fordeling af roller og ansvar Undgå forvirring og uklarhed Ajænger af samarbejdsmodel / giver >< modtager Hvem er tovholder / koordinator Ved samskabelse skal tovholder holde fokus på sagen og det fælles mål og at alle parter er ligeværdige
Fem opmærksomhedspunkter Tidsplan og leverancer Enighed om Hdsplan og leverancer Fleksibilitet er vighgt løbende evaluering og justering Statusmøder ved længerevarende samarbejder
Fem opmærksomhedspunkter Intern og ekstern kommunikalon OYe overset / ikke- prioriteret element af samarbejder KommunikaHon om samarbejdet, processen, succeserne, hvem samarbejder, hvorfor samarbejder I, parternes bidrag Hold dialog i gang og fortæl om interne projekter der kan have betydning for det fælles projekt (f.eks. ændring af fokus)
Fem opmærksomhedspunkter Evaluering Centralt for udvikling og læring Du skal vide hvorfor samarbejdet var en succes / ikke en succes Se både på effekten af samarbejdet, men også på relahonerne og samarbejdets forløb, samt gensidig læring
Fem opmærksomhedspunkter Formål og grundlag for samarbejdet. Hvornår en succes? Fordeling af roller og ansvar Tidsplan og leverancer Intern og ekstern kommunikahon Evaluering Hvordan vil I gribe organiseringen an?
Pause
Hvorfor lykkedes samarbejdet ikke? Ændrede prioriteter Mangel på ressourcer En partner må trække sig Sagen ikke i fokus Et nyt hvad
Summegrupper Gå sammen i små grupper og snak om: Hvad er dagens vighgste pointe? Hvad er det posihve? Hvad er udfordringerne? Hvad skal jeg hjem og gøre anderledes?
Hvad har I snakket om?
Tak for i dag! Send gerne spørgsmål: marie@ingerfair.dk