Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Rygambulatoriet Beretning 00 - Sygehusene i Ringkjøbing Amt Medicinsk Center Reumatologisk afdeling Udarbejdet af Kvalitetskoordinator Peter Barner-Rasmussen Marts 00
Rygambulatoriet - Beretning 00 - er udarbejdet af Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet i Ringkjøbing Amt, marts 00 Trykt i Ringkjøbing Amt Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet, Herning Sygehus, 00 Herning, tlf. 99, email tsbvm@ringamt.dk, eller downloades fra www.ringamt.dk - Amt og opgaver - Sundhed og Sygehuse - Kvalitet og udvikling i sundhedsvæsenet - Publikationer.
Indhold Side Sammenfatning... Baggrund... Materiale... Diagnosefordeling... Resultater... Afslutningsmåde... Vente- og behandlingstid... Patienternes tilstand ved første konsultation... Sociale forhold... Analgetikaforbrug... Opfølgning efter måneder... Smerter og funktionsniveau... Analgetikaforbrug... Erhvervsarbejde... Tilfredshed... Mestring... Samlet vurdering... Bilag : Spørgeskema ved. undersøgelse... Bilag : Spørgeskema måneder efter... 9 Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side af
Sammenfatning Da det subakutte rygambulatorium var oprettet ved Holstebro Sygehus, ønskede afdelingen en evaluering af dets funktion. Der blev iværksat en patientundersøgelse efter inspiration fra et lignende projekt på Hjørring Sygehus. Denne rapport beskriver patienternes spørgeskema-besvarelser ved første konsultation og fire måneder derefter fra perioden foråret 00 til efteråret 00. I materialet indgår patientforløb. Der er svar fra % af patienterne ved første konsultation og fra % af de mulige ved opfølgningen fire måneder efter. Næsten to ud af tre patienter blev diagnosticeret med en lumbal diskusprolaps, mens ca. hver sjette fik en prolaps afkræftet. Hver sjette patient blev opereret for diskusprolaps. Ni og halvtreds procent blev afsluttet til egen læge og % blev sendt videre til andet ambulatorium, fortrinsvis ortopædkirurgisk ambulatorium ved Holstebro Sygehus. Den mediane ventetid fra modtaget henvisning til første konsultation var dage, næsten alle var set inden for 0 dage. Patienterne blev afsluttet efter mediant konsultationer, mediant dage efter første konsultation. Patienterne fik det gennemsnitlig bedre på alle målte områder: rygsmerter, bensmerter og fysisk og psykisk formåen. Andelen af patienter, der tog smertestillende medicin for ryggen, faldt fra til %. Af de patienter, der var i arbejde ved første konsultation, var de % det stadig fire måneder efter. Sammenlagt godt 0 % af patienterne havde ved fire måneders opfølgningen opnået et behandlingsresultat svarende helt eller nogenlunde til deres forventninger, % troede i mere end middel grad på deres egne muligheder for mestring af deres sygdom, og ni ud af ti ville anbefale ambulatoriet til andre i en lignende situation. Baggrund I rygambulatoriet ved reumatologisk afdeling på Holstebro Sygehus vedtog man i foråret 00 at iværksætte en løbende undersøgelse af brugernes proces og resultater, tilfredshed med ydelserne mv. Design mv. var inspireret af et tilsvarende projekt på Hjørring Sygehus og blev iværksat i samarbejde med sygehusets daværende kvalitetskoordinator. De benyttede skalaer, resultatmål mv. anvendes også i Dansk Diskusbase, en landsdækkende klinisk database over patienter, der opereres for lumbal diskusprolaps. I materialet indgår kun patienter henvist for lænderygproblemer. Patienter henvist for cervikale symptomer indgår ikke. Ved første møde i ambulatoriet udfyldte patienten et spørgeskema omhandlende ryg- og bensmerter, fysisk og psykisk formåen, sociale forhold og medicinforbrug (bilag ). Desuden udfyldte lægen et omfattende skema over patientens symptomer og objektive fund m.v. De lægelige data er ikke behandlet i dette notat. Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side af
Fire måneder efter det første besøg i ambulatoriet fik patienten tilsendt et tilsvarende spørgeskema, der ud over de samme spørgsmål som i starten spurgte til tilfredshed og subjektivt udbytte af forløbet (bilag ). Der er desuden sendt spørgeskema til patienterne måneder efter første kontakt. Dette notat medtager dog kun perioden op til måneder. Materiale Materialet omfatter alle patienter, set til første konsultation i det subakutte rygambulatorium i perioden. marts 00 til 9. september 00. En og fyrre % af patienterne var kvinder og 9 % mænd. For begge køn var den mediane alder år (kvartiler - ). Der foreligger spørgeskema fra første konsultation fra af de patienter ( %). Indtastningen er afsluttet den. oktober 00. Der foreligger 9 spørgeskemaer fra firemåneders opfølgningen. Det seneste er dateret. september 00. Teoretisk kan der således indgå patienter, der havde første konsultation senest. maj 00 (. september 00 minus mdr. og en uge), dvs. 0 patienter. Svarprocenten på fire måneders opfølgningen er således %. Diagnosefordeling Diagnosegruppe Cervikal discusprolaps (M0) Lumbal discusprolaps (M) Rygsmerter (M) Andet og uspecifikt I alt Antal 0 Procent 0 00 Tabel. Fordeling af aktionsdiagnoser Næsten to ud af tre patienter blev diagnosticeret med en lumbal discusprolaps, mens ca. hver sjette fik en prolaps afkræftet. Restgruppen på patienter dækker 0 forskellige diagnoser, hvoraf knap halvdelen var spinalstenose eller myoser. Kun to patienter fik en ren observationsdiagnose (Z0). Af de patienter er det om noteret, at de fik udført CT-scannning, mens 0-9 % af materialet - fik udført MR-scanning. Seks patienter fik udført begge dele. Om (, % - næste præcis hver sjette) patienter er det oplyst, at de blev opereret for discusprolaps. Ambulatoriets målsætning er, at højst 0 % bør henvises til operativ behandling. Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side af
Resultater Afslutningsmåde Afsluttet til Egen læge Indlagt egen afd. R Indlagt andetsteds Andet ambulatorium Uoplyst I alt Antal Procent 9 0 00 Tabel. Afslutningsmåde Godt og vel halvdelen af patienterne blev afsluttet til egen læge, og seks procent blev indlagt på reumatologisk sengeafsnit. Ganske få blev henvist til indlæggelse på anden afdeling, fortrinsvis ortopædkirurgisk afdeling på Holstebro Sygehus. Knap hver fjerde blev henvist til andet ambulatorium, næsten alle til ortopædkirurgisk ambulatorium på på Holstebro Sygehus. Om i alt patienter ( %) er det oplyst, at de blev henvist udenamts, fortrinsvis til Århus Amtssygehus. Vente- og behandlingstid Den gennemsnitlige ventetid fra henvisningen blev modtaget til patientens første konsultation var dage (median dage, kvartiler - dage). Otte og halvfems procent blev set inden for 0 dage, efter at henvisningen var modtaget. Af de patienter var de stadig i behandling ved opgørelsen. De afsluttede patienter fordelte sig således: Afsluttet ved. konsultation Afsluttet ved. konsultation Afsluttet ved. konsultation Afsluttet ved. konsultation > konsultationer Antal 0 0 9 Procent Kumuleret procent 9 00 Tabel. Antal konsultationer før afslutning Det gennemsnitlige og mediane antal konsultationer var,0. Den gennemsnitlige varighed fra første konsultation til afslutning var dage (median dage, kvartiler 0 - dage), næsten ens for de to køn. Halvfems procent var afsluttet inden for 00 dage. Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side af
Patienternes tilstand ved første konsultation Rygsmerter netop nu** Sværeste rygsmerter dage Gennemsnitlige rygsmerter dage Bensmerter netop nu Sværeste bensmerter dage Gennemsnitlige bensmerter dage Fysisk og psykisk formåen*** Kvinder Gennemsnit Median (kvartiler), ( -,),,,, (, - 9) ( - ) ( - ) ( - 9) ( - ) (0 - ) Mænd Gennemsnit Median (kvartiler), ( -,), ( - 9), ( - ),9 ( - ), ( - 9), ( - ) 0 ( - 0) Tabel. Smerter og funktionsniveau ved. konsultation (* = signifikant forskel mellem mænd og kvinder, Mann-Whitney, ** = p< 0,0, *** = p< 0,00) Patienternes smertescore ved første konsultation er vist i tabel. Kvinderne oplyste gennemsnitlig lidt højere smerteniveauer end mændene. Også deres selvoplyste fysiske og psykiske formåen var ringere end mændenes (højt score = høj grad af handicap). Sociale forhold Erhvervsarbejde* Kvinder Ja Nej ( %) ( %) Mænd Ja Nej 9 ( %) 0 ( %) Fyret pga. rygproblemer ( %) 9 (9 %) ( %) (9 %) Under revalidering ( %) 0 (9 %) ( %) 0 (99 %) Pensioneret 0 ( %) 9 ( %) ( %) ( %) Søgt pension 0 (0 %) (90 %) (%) (9%) Pension pga. ryggen ( %) ( %) ( %) ( %) Sygemeldt seneste år pga. ryggen (9 %) ( %) ( %) 90 ( %) Aleneboende ( %) 9 ( %) ( %) ( %) Tabel. Sociale forhold ved. konsultation (* = signifikant forskel mellem mænd og kvinder, Mann-Whitney, p< 0,0) Der er desuden spurgt til sager i forbindelse med ryglidelsen: arbejdsskade, patientforsikring, erstatning eller klagesag. Tolv procent af de 9 patienter, der besvarede Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side af
spørgsmålet, svarede ja til arbejdsskadesag, mens de øvrige kategorier forekom hos under % af patienterne. Af de patienter, der oplyste at have været sygemeldt inden for det sidste år, oplyste de længden af sygemeldingen - tre (mænd) satte den dog til 0. Gennemsnitlig havde de været sygemeldt dage (median, kvartiler - dage), med betydelig forskel mellem kønnene. Kvinderne havde været sygemeldt klart længst, gennemsnitlig 9 dage (median, kvartiler - 0), og af de kvinder oplyste at have været sygemeldt mere end 00 dage. Mændene oplyste gennemsnitlig dages sygemelding (median dage, kvartiler - 0 dage), og den maksimale selvoplyste sygemeldingsperiode blandt de mænd var 00 dage. Analgetikaforbrug Sidste dage taget smertestillende for ryggen * Kvinder Ja Nej 9 (90 %) (0 %) Mænd Ja Nej ( %) ( %) Tabel. Sidste dage taget smertestillende for ryggen (* = signifikant forskel mellem mænd og kvinder, Mann-Whitney, p< 0,0) De fleste patienter svarede ja til spørgsmålet Har du i de sidste dage taget smertestillende medicin for ryggen?, signifikant flere kvinder end mænd. Forbruget er ikke kvantiteret. Opfølgning efter måneder Smerter og funktionsniveau Rygsmerter netop nu Sværeste rygsmerter dage Gennemsnitlige rygsmerter dage Bensmerter netop nu Sværeste bensmerter dage Gennemsnitlige bensmerter dage Fysisk og psykisk formåen Kvinder Gennemsnit Median (kvartiler), (0 - ),,9,,, (0 - ), (0 - ) (0 - ) (0 - ) (0, - ) ( - ) Mænd Gennemsnit Median (kvartiler), (0 - ), ( - ), (0 -,), (0 -,), ( - ), ( - ), ( - ) Tabel. Forskel mellem scores for smerter og funktionsniveau mellem første konsultation og fire måneders opfølgning. Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side af
I tabel er vist forskellene i de anvendte mål for smerte og fysisk-psykisk formåen mellem værdien ved. konsultation og opfølgningen fire måneder senere. Værdierne i tabellen er vendt således, at en positiv værdi er udtryk for en forbedring, altså lavere score for smerte eller funktionsindskrænkning ved opfølgningen. For samtlige mål og begge køn er forskellene mellem tilstanden ved første konsultation og ved opfølgningen signifikante på promilleniveau (Wilcoxon s test). Smertemålene er -punkt skalaer, så en forskel på fx. points svarer til, at patienten har sat sit kryds to rubrikker ( %) længere til den gode side efter end før. Skalaen for fysisk og psykisk formåen er sumscoret af spørgsmål. Den gennemsnitlige forskel er altså, procent af en 0-00 skala. Det ses, at trods forskellige udgangspunkter er graden af forbedring bemærkelsesværdig ens for de to køn. Analgetikaforbrug Smertestillende før Ja Nej I alt Smertestillende efter mdr. Ja Nej I alt 0 90 Tabel. Sammenstilling af analgetikaforbrug ved første konsultation og ved måneders opfølgning. Antal, begge køn samlet Ved første konsultation svarede patienter af ( %) ja til at have taget smertestillende medicin inden for de sidste dage. Fire måneder senere var tallene 0 af 90 ( %). Vurderet som to uafhængige stikprøver er denne forskel højsignifikant (Fisher s exact test) for begge køn. I tabel er vist fordelingen af de patienter, hvor der forelå svar både før og efter. Af de patienter, der tog medicin før, var de 0 ( %) holdt op ved opfølgningen. Dette modvejes så af patienter, der ikke havde taget medicin i starten, men som var begyndt ved opfølgningen. Denne forskel viser således en netto-nytte, hvis man går ud fra, at det er et negativt resultatmål, at patienterne tager medicin. Man kunne dog have den hypotese, at nogle af disse mennesker måske har lært at omgås deres medicin bedre. Desværre har vi ikke kvantitative mål for analgetikaforbruget. Erhvervsarbejde Erhvervsfrekvensen ved opfølgningen var næsten uændret for kvinder - % mod 9 % ved. konsultation, mens den var faldet noget mere for mændenes vedkommende fra % til %. Forskellen mellem erhvervsfrekvens før og efter hos mændene er dog ikke statistisk signifikant. Vurderes kun de patienter, som har svaret både før og efter, er tabet % hos begge køn (ca. hver. af de patienter, der svarer Ja ved. konsultation, svarer Nej ved opfølgningen til spørgsmålet Har du erhvervsarbejde?. Vurderet positivt var hos begge køn godt / af patienterne i arbejde ved opfølgningen. Det subakutte rygambulatorium har som ét af sine mål, at % af de undersøgte erhvervsaktive patienter skal være i arbejde senest ½ år efter den primære undersøgelse. Vurderet ud fra patienternes egne oplysninger foreligger der svar på Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side af
spørgsmålet om erhvervsarbejde fire måneder efter fra af de patienter, der ved første undersøgelse havde svaret, at de var i arbejde. Af disse svarede % ja til, at de fortsat var i arbejde. Tilfredshed Det første spørgsmål om tilfredshed gik på information og vejledning, og patienterne blev bedt om at afkrydse deres tilfredshed med henholdsvis læge, sygeplejerske og fysioterapeut. Ganske få svarede, at de ikke havde modtaget information og vejledning: Ingen hos lægen, % hos sygeplejersken og % hos fysioterapeuten Meget god God Mindre god Dårlig Læge Sygeplejerske 9 Fysioterapeut Tabel 9. Hvordan vurderer du den information og vejledning, du har fået om din sygdom og behandling hos ambulatoriets...? Begge køn samlet, procent Det ses, at tilfredsheden var høj og ensartet - - % af patienterne erklærede sig utilfredse, ligeledes ensartet hos de to køn. Der blev derefter spurgt: Har behandlingsresultatet svaret til dine forventninger?. Ja Nogenlunde Nej Kvinder 9 Mænd 9 Samlet 0 9 Tabel 0. Har behandlingsresultatet svaret til dine forventninger? Sammenlagt var knap hver femte patient utilfreds - svarede nej til spørgsmålet. Dobbelt så høj en andel af mændene som af kvinderne svarede nej, men forskellen er ikke statistisk signifikant (Fisher s exact test, p = 0,09). Næsten alle, der svarede nej til spørgsmålet, benyttede muligheden for at beskrive hvorfor. Den klart dominerende grund til utilfredshed er smerter eller manglende virkning, udtrykt med mange forskellige formuleringer. Enkelte udtrykker utilfredshed med andre forhold, herunder med lægen eller fysioterapeuten. Mestring Der blev spurgt på en elleve-punkt skala svarende til de øvrige: Hvor sikker er du på, at du selv kan gøre noget for at mindske din sygdomsbetydning for dit dagligliv?. Nul svarede til Slet ikke sikker og 0 til Fuldstændig sikker. Gennemsnit for begge køn var,, seks patienter ( %) svarede 0, altså at de slet ikke mente at kunne gøre noget selv, % svarede i området 0 -, % svarede (midtpunktet) og % svarede 0, altså at de var fuldstændig sikre på deres egen indflydelse. Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side af
Procent 0 0 0 0 9 0 0 = Slet ikke. 0 = Fuldstændig Kvinder Mænd Figur. Hvor sikker er du på, at du selv kan gøre noget for at mindske din sygdoms betydning for dit dagligliv? Samlet vurdering Meget bedre Noget bedre Uændret Noget værre Meget værre Kvinder 9 Mænd 9 9 Samlet 9 Tabel. Sammenlignet med før du kom til rygambulatoriet, har du det nu..? Der blev spurgt til patienternes samlede vurdering med formuleringen: Sammenlignet med før du kom til rygambulatoriet, har du det nu..?, og fordelingen ses i tabel. Fire femtedele oplevede sig bedre og - % værre. Et evalueringsspørgsmål, der hyppigt anvendes i forbrugerundersøgelser, er: Ville du anbefale andre i en lignende situation som dig at søge rygambulatoriet?. Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side 9 af
Ja Nej Det kommer an på.. Kvinder 9 Mænd 0 Samlet 9 9 9 Tabel. Ville du anbefale andre i en lignende situation som dig at søge rygambulatoriet? Samlet set vil ni ud af ti anbefale den proces, de har været igennem, og én ud af 0 siger klart fra. De patienter, der havde forbehold, blev opfordret til at begrunde dette. Der kom ikke så meget information - Hvis man har langt at køre, og man selv er motiveret for at søge motionscenter i nærområdet kan et samarbejde godt fungere den vej rundt. - Om de bliver ordentligt undersøgt - f.eks. via scanning. Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side 0 af
Bilag Rygambulatoriet Reumatologisk afd. Label Skema udfyldt dato: dag måned år Patientskema før. undersøgelse / behandling - Lænd For at følge, hvordan det går vore patienter, vil vi bede dig udfylde spørgsmålene på disse sider. Er der noget, du er i tvivl om, så spørg. Det er bedst, hvis du svarer på alle spørgsmålene. Med rygsmerter menes smerter i det område, som figuren viser. Med bensmerter menes her smerter, der fra ryggen stråler ned i benene (ischias). Smerter i benene, som ikke stammer fra ryggen, (fx. slidgigt i knæ), medregnes ikke her. A. Ryg- og bensmerter: Her vil vi bede dig vurdere dine ryg- og bensmerter. 0 svarer til slet ingen smerter og 0 svarer til værst mulige smerter 0 svarer til de værste smerter, du overhovedet kan forestille dig, og altså ikke nødvendigvis til de stærkeste smerter, du har oplevet. RYGSMERTER Afkryds ét felt for hver linje. A.. Dine rygsmerter netop nu: Slet ingen Værst mulige smerter smerter 0 9 0 A..De sværeste rygsmerter, du har haft inden for de sidste dage: 0 9 0 A.. De gennemsnitlige rygsmerter de sidste dage: 0 9 0 Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side af
BENSMERTER Afkryds ét felt for hver linje A.. Dine bensmerter netop nu: Slet ingen Værst mulige smerter smerter 0 9 0 A.. De sværeste bensmerter, du har haft inden for de sidste dage: 0 9 0 A.. De gennemsnitlige bensmerter de sidste dage: 0 9 0 B. Fysisk og psykisk formåen: Her skal du give en vurdering af din fysiske og psykiske formåen i hverdagen i sammenhæng med din rygsygdom. Vurderingen skal baseres på din formåen de sidste dage. Sæt ét kryds på hver linje. Vågner du om natten på grund af rygsmerter? Klarer du daglige gøremål uden at din aktivitet nedsættes på grund af rygsmerter? Klarer du lettere gøremål i hjemmet som fx. at vande blomster eller bære tallerkener fra bordet? Kan du selv tage sko og strømper på? Kan du bære to fulde indkøbsposer (ca. 0 kg i alt)? Kan du selv komme op fra en lav lænestol uden besvær? Kan du læne dig frem over håndvasken for at børste tænder? Kan du gå op ad trappen fra én etage til en anden uden at hvile på grund af rygsmerter? 9 Kan du gå 00 meter uden at hvile på grund af rygsmerter? Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side af
0 Kan du løbe 00 meter uden at hvile på grund af rygsmerter? o Ved ikke Kan du cykle eller køre i bil/bus uden rygsmerter? oaf og til o Ved ikke Føler du, at rygsmerterne har indflydelse på dit følelsesmæssige forhold til den nærmeste familie? Hæmmer rygsmerterne dit seksualliv? Tror du, der er noget arbejde, som du ikke kan klare på grund af ryggen? Tror du, at rygsygdommen vil få indflydelse på din fremtid? C. Sociale forhold Har du erhvervsarbejde? Nej Ja Er du nogensinde blevet fyret på grund af rygproblemer? Nej Ja Er du under revalidering? Nej Ja a Er du pensioneret? Nej Ja b Har du søgt eller besluttet at søge pension? Nej Ja Hvis ja til a eller b, er det på grund af Ryggen Andet Har du inden for det sidste år været sygemeldt på grund af ryg-/bensmerter? Nej Ja Hvis ja, hvor mange sygedage ialt (udover nuværende sygemelding): dage Kører der på grund af ryggen: en arbejdsskadesag? en patientforsikringssag? en erstatningssag? en klagesag? Nej Nej Nej Nej Ja Ja Ja Ja Bor du alene? Nej Ja Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side af
D. Behandling D. Har du i de sidste dage taget smertestillende medicin for ryggen? Nej Ja Hvis ja, så skriv det her: Antal tabletter per uge Navn på medicinen. (ca:) Udfyldes af lægen a. Medicinforbrug: b. Points c. E. Andre oplysninger Er der ellers væsentlige oplysninger, du synes, vi skal vide, så skriv her: Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side af
Spørgeskema sendt til patienterne måneder efter første konsultation Som bilag samt nedenstående: Bilag F. Tilfredshed Her følger nogle spørgsmål om, hvordan du har oplevet rygambulatoriet. F.. Hvordan vurderer du den information og vejledning, du har fået om din sygdom og behandling hos ambulatoriets: Meget god God Mindre god Dårlig Ikke modtaget Læger Sygeplejersker Fysioterapeuter F.. Har behandlingsresultatet svaret til dine forventninger? Ja Nogenlunde Nej. Hvorfor ikke: F.. Hvor sikker er du på, at du selv kan gøre noget for at mindske din sygdoms betydning for dit dagligliv? Slet ikke Fuldstændig sikker sikker 0 9 0 F.. Når du ser bort fra rygsmerter, hvad har så for dig været den største belastning eller det største problem siden du blev henvist til rygambulatoriet? E. Samlet vurdering E.. Sammenlignet med før du kom til rygambulatoriet, har du det nu: Meget bedre Noget bedre Uændret Noget værre Meget værre E.. Ville du anbefale andre i en lignende situation som dig at søge rygambulatoriet? Ja Nej Det kommer an på: Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Side af