2012 fsb årsberetning

2012 fsb årsberetning

Udgiver fsb Rådhuspladsen 59 1550 København V. tel 3313 2144 fsb.dk Redaktion Organisationsbestyrelsen i fsb Redaktionsgruppe Birthe Qasem (ansv.) Bjarne Larsson Helle Sinding-Jensen Foto fsb s arkiv Layout Barbara Elbæk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Oplag 400 Billederne i denne årsberetning blev brugt, da fsb i 2012 for første gang deltog i Kulturnatten. De viser et udvalg af fsb s boligafdelinger og livet i dem. Billederne er taget omkring det tidspunkt, hvor afdelingen blev bygget. Der er billeder fra flere dele af byen med en afdeling fra hvert af de otte årtier, som fsb har eksisteret. Samlet viser de ikke kun fsb s men også en stor del af Københavns udvikling, og de tanker om det gode boligliv, der har været i hovedstaden siden 1930 erne. På billedet fra venstre: Laila Jølving, Birthe Qasem, Frederik Valmin, Ib Sørensen, Bjarne Jensen, Jana Semenova, Jean Thierry, Dorthe Raltters Sørensen, Esam Rashwan, Steen Søndergaard Thomsen og Kaj S. Michaelsen 2012 fsb organisationsbestyrelsen

fsb nordhavnsgården 1930 erne Efterspørgslen på nye boliger var stor, selvom krisen kradsede i 1930 erne fsb årsberetning 2012 3 I fsb har vi efterhånden en tradition for, at vores årsberetning ikke blot er en gennemgang af årets begivenheder. Vi vil andet og mere end blot referere, hvad der er sket i det forgangne år, for det kan du læse om i diverse referater eller på hjemmesiden. Derfor har vi igen valgt at sætte fokus på en række temaer, som både politisk og administrativt har fyldt meget i årets løb. På de næste sider vil du blandt andet kunne læse om, hvordan de værdier og politikker, som du som medlem af repræsentantskabet har været med til at vedtage, er blevet til handling og dermed blevet en del af fsb s dagligdag. Når du som medlem af repræsentantskabet er med til at sætte rammerne og retningen for fsb s arbejde og udvikling, varetager du helhedens interesser. For rammerne gælder for hele fsb. Rammerne udfyldes af organisationsbestyrelsen, som repræsentantskabet har valgt. Til gengæld skal enkeltsager fra boligafdelingerne søges løst lokalt, på afdelingsmøderne og i dagligdagen i et fornuftigt samarbejde mellem afdelingsbestyrelserne og driftsorganisationen i fsb. På repræsentantskabsmøderne er det hele organisationens interesser, der skal varetages, og du kan være med til at debattere og tage beslutninger, der har stor betydning for fsb. På repræsentantskabsmødet i efteråret 2012 handlede det fx om digitalisering af fsb s kommunikation, og på samme møde blev repræsentantskabet også bedt om at tage stilling til sammenlægningen af to boligafdelinger. Store beslutninger, som viser, at fsb s repræsentantskab er sit ansvar bevidst. I år sendes årsberetningen og det sammentrængte regnskab 2012 for fsb i trykt form alene til repræsentantskabet. Den bliver ikke sendt til alle beboerne. Derfor er indholdet målrettet og relevant for netop jer, der sidder i repræsentantskabet. Efter mødet vil beretningen blive lagt på fsb.dk, så andre interesserede kan læse den. God læselyst! Organisationsbestyrelsen i fsb

4 Ud med stempler og ind med fornuftige løsninger fsb markerede sig stærkt i ghetto-debatten i 2012 - både i lands- og lokalpressen. For endnu engang blev ghettolisten brugt til at stemple boligområder på et grundlag, ingen kan bruge til noget. Ind på listen røg nogle af vores boligafdelinger, og ud røg andre. Vi anerkender ikke en ubrugelig liste, der stempler både boligområder og beboere som dårlige. Det er respektløst, og det flytter fokus fra de udfordringer, der er i virkelighedens verden. Det er de konkrete behov i fsb s boligområder, der bestemmer, hvad indsatserne skal være, intet andet. Tilbage i 2008 kom den såkaldte Programbestyrelse, som var nedsat af regeringen, med anbefalinger til, hvad der skulle til for at forbedre forholdene i udsatte boligområder. En af anbefalingerne var at bruge udlejningsaftaler som et værktøj til at løse udfordringerne i disse boligområder. Det værktøj var dog allerede taget i brug i København. I 2007 blev den første udlejningsaftale mellem Københavns Kommune og de københavnske boligorganisationer samlet i BL s 1. kreds nemlig indgået. I aftalen er fleksibel udlejning et vigtigt værktøj. Fleksibel udlejning giver fortrinsret til primært personer i beskæftigelse og unge/studerende, når boliger lejes ud. Tanken bag er, at hvis der skal skabes boligområder, hvor det er normen at stå op og passe sit job eller uddannelse, så er det vigtigt, at der i boligområderne er en overvægt af beboerne, der gør lige netop det. Og vi kan se at fleksibel udlejning virker. Af de nyeste statistikker fra Københavns Kommune ses fx, at 40 pct. af de beboere, der i 2011 har fået bolig via fleksibel udlejning, er unge mellem 18 og 29 år. Samtidig er andelen af 18-64-årige på overførselsindkomst i de almene boliger faldet fra 39,6 pct. i 2006 til 36,6 pct. i 2011. Det er resultater, der bør give genklang på Christiansborg og gøre ghettolisten til fortid. Men aftalen handler om meget mere end det. Den handler også om at forpligte kommunen til at leve op til sit sociale ansvar. Den handler om beskæftigelsesindsatser og opfølgning i forhold til de borgere, som har brug for hjælp til at klare dagligdagen i en almindelig bolig. I fsb tager vi ansvar og gør en stor indsats for at løse de udfordringer, der er i vores boligafdelinger, men vi må ikke glemme, hvad der er vores opgave som boligorganisation, og hvilke opgaver andre instanser er sat i verden for at løse. Vores kerneopgaver er at sørge for gode boliger til priser, der er til at betale, også af politimanden og sygeplejersken. Men så forventer vi også, at kommune, sociale myndigheder og politiet med flere løser deres opgaver. Der er ingen grund til at følge ghettolistens snæversyn, det er bedre at udvide perspektivet. fsb bakker derfor op om den politik for udsatte byområder, som Københavns Kommune præsenterede i 2012. Her er der fokus på hele byområder og ikke blot enkelte boligafdelinger. Det giver mening, at kommunen ser et samarbejde om en samlet indsats i hele byområder som vejen frem. Den tanke støtter fsb, for skal udfordringerne løses, skal der tænkes på sammenhæng, årsager og løsninger, og der skal tænkes langsigtet, præcis som Programbestyrelsen også sagde tilbage i 2008. Skandinaviens største boligbyggeri i 1941 og stadig berømt for sin arkitektur 1940 erne fsb bispeparken

fsb bellahøj 1950 erne Danmark fik sine første skyskrabere Den boligsociale indsats skal forankres lokalt 5 Ja tak. 14 fsb-afdelinger ud af 15 på Bispebjerg, Nørrebro og i Husum stemte på deres afdelingsmøder i efteråret 2012 ja til deres respektive boligsociale helhedsplaner - Det gode naboskab på Nørrebro, Beboerprojektet på Bispebjerg og Husum for alle i Husum. De boligsociale helhedsplaner skal håndtere konkrete udfordringer i udsatte boligområder med lektiehjælp, fritidsaktiviteter for børn og unge, beboercaféer, bydelsmødre, foreningsguider, imageskabelse og masser af andre aktiviteter. For organisationsbestyrelsen var det godt at konstatere, at der hos beboerne er opbakning til den boligsociale indsats - også selvom det koster noget. De boligsociale helhedsplaner skal nemlig forankres lokalt, og det bliver de ikke, hvis de bare er noget, der besluttes og betales centralt. Det er beboerne, det handler om. De skal involveres, så det er i deres ønsker og behov, der skal tages udgangspunkt. Forankringen lokalt var også en vigtig pointe i de anbefalinger, Programbestyrelsen, som vi skrev om på forrige side, kom med. Det er den lokale forankring, der sikrer resultater på langt sigt. De boligsociale projekter skal ikke fortsætte i det uendelige; det er en tidsbegrænset indsats, og derfor skal det ikke være ansatte i projekterne, der skal organisere aktiviteterne i boligområderne i al evighed. De kommende år skal de derfor både skabe forandring i boligområderne og også sørge for at forankre de indsatser, de sætter i gang. Og det vel at mærke på en måde så forankringen både sker i boligområderne hos beboerne og på ejendomskontoret og i boligorganisationens driftsadministration. Et andet og meget væsentligt krav til de indsatser, der sættes i gang i de boligsociale helhedsplaner, er evaluering. Selvom der ikke er en opskrift på, hvad en god boligsocial plan er, så er det vigtigt at vide, hvad der er afprøvet af muligheder, og hvordan det har virket. Det, der virker det ene sted, virker måske ikke et andet. Men erfaringerne skal bruges, så vi får skabt synlige resultater og holder op med at gøre det, der ikke virker. Det er ikke bare internt i fsb, der stilles nye og større krav til de boligsociale helhedsplaner. Københavns Kommune og Landsbyggefonden, som af de fælles indbetalinger fra hele landets almene boliger finansierer hovedparten af udgifterne til helhedsplanerne, stiller også større krav til både indhold, resultater og forankring. Parterne stiller nu skarpere på, hvem der løfter opgaverne i den boligsociale indsats og stiller større krav om samarbejde på tværs af boligafdelinger og boligorganisationer. Det ligger fint i tråd med Købehavn Kommunes nye politik for udsatte byområder. Der er i København udpeget seks udsatte byområder - Nørrebro, Bispebjerg/Nordvest, Tingbjerg/ Husum, Amager/Sundby, Vesterbro/Kgs. Enghave og Valby/Vigerslev. I disse områder sætter Københavns Kommune ekstra fokus på den kommunale kernedrift samt på koordinering og udvikling af indsatser, der skal sætte gang i en positiv udvikling. Noget, vi i fsb har ønsket os i lang tid.

6 Fuld fart på renoveringerne Hvis der er støv på trappen, mere støj end der plejer og containere med byggeaffald i gården, er det et sikkert tegn: Der bliver renoveret. Der er renoveringer i gang i mange af fsb s boligafdelinger lige nu, og der bliver ikke færre de kommende år. Boligforliget fra 2012 betød, at Landsbyggefonden øremærkede 10 milliarder kroner til helhedsplaner, som skulle besluttes inden udgangen af 2012. fsb, de øvrige københavnske boligorganisationer og Københavns Kommune lagde sig sammen i overhalingsbanen for at sikre, at så mange københavnske boliger som muligt bliver renoveret i de kommende år. Konkret fik fsb penge til at gennemføre helhedsplaner i fem boligafdelinger. Når det kan lade sig gøre at være så hurtige på aftrækkeren, er det blandt andet fordi fsb arbejder med en langsigtet strategi for renoveringer. Hvert år screener fsb alle boligafdelinger systematisk. Det sker ved at søge grundige svar på 10 spørgsmål om bygningernes fysiske tilstand, afdelingens økonomi, udlejningssituationen og om der er boligsociale udfordringer. Når analysen er gennemført, er det let at afgøre, hvor der skal tages fat først. Renoveringer er sjældent sjove, mens de står på. Det ved alle, der har prøvet det. Nogle gange går renoveringen ikke som planlagt, og selvom fsb gør alt for at undgå gener, kan der opstå situationer, som ikke var til at forudse. Heldigvis går det meste som planlagt, og beboerne informeres så godt som muligt under processen, når den kører, som den skal, men særligt når den ikke gør. De seneste år er tilstanden af alle fsb s bygninger blevet undersøgt. Resultatet af undersøgelserne er samlet i tilstandsrapporter, som bl.a. bruges, når de 10-årige planer for vedligeholdelse skal laves (PPV-planerne) og udgifterne til vedligehold skal indarbejdes i budgetterne. Tilstandsrapporterne er dermed et værktøj, som giver et solidt fundament at arbejde ud fra, når afdelingsbestyrelserne sammen med fsb s driftsorganisation skal lægge budget. I 2012 vedtog repræsentantskabet fsb s byggepolitik. En politik med markante holdninger. Screeningen af fsb s boligafdelinger og tilstandsvurderingerne gør, at fsb lever op til både byggepolitikken og den moderniserings- og renoveringspolitik, som organisationsbestyrelsen vedtog i 2012. Hvad angår nybyggeri kommer byggepolitikken heller ikke til at samle støv. Et nyt, moderne plejehjem på Vigerslev Allé i Valby skal snart bygges. Lys, god plads og funktionalitet er nøgleordene for byggeriet, der forventes klart i 2015. Derudover ombygges 60 små lejligheder i det tidligere plejecenter, Bomiparken, til 30 store og moderne familieboliger, som forventes at stå klar i 2014. Og endelig betyder et spændende partnerskab med kommunen, at der i 2014 bliver etableret 110 nye ungdomsboliger på Amager og tæt på Københavns Universitet. Spændende projekter, som vi glæder os til at komme i gang med. De viser, at fsb holder øje med alle muligheder, og at der slås til, når det er relevant. fsb vil gerne bygge, når planer, beliggenhed og økonomi ser fornuftigt ud, men fsb bygger ikke bare for at bygge. En by i byen og et sted at bo hele livet 1960 erne fsb tingbjerg

fsb peder hvitfeldts stræde 3-5 1970 erne Der blev bygget nyt i indre by med respekt for det gamle Må den bedste vinde - udbuddet 7 fsb skal sørge for, at alle vores bygninger er forsikrede. Til gengæld er det, som den enkelte beboer har sat ind i sin bolig, ikke fsb s ansvar. Beboerne skal selv sørge for at forsikre deres indbo og inventar. At forsikre fsb s bygninger er ikke billigt. Så da fsb s forsikringsselskab varslede en præmiestigning på hele 50 pct. fra 2013, gik fsb i udbud med forsikringsporteføljen. Det bedste bud kom fra Tryg og betød ingen stigning, men tværtimod et fald på hele 11 pct. i præmierne, hvilket er lig med 1,8 millioner kroner. Således undgik fsb og dermed beboerne en helt urimelig prisstigning. Den el, der bruges på boligafdelingernes fællesarealer, er også underlagt udbud og har været det de seneste år. fsb benytter sig af Energi Danmark, der indkøber el til bl.a. fsb på den billigst mulige måde direkte fra fx kraftvarmeværker. Gennem aftalen med Energi Danmark bliver indkøbet af strøm hele tiden udsat for konkurrence. Alene i 2012 sparede de fsb-afdelinger, der er med i ordningen, ca. 1,2 millioner kr. i forhold til hos DONG Energy. DONG Energy leverer el til fsb s boligafdelinger, hvis fsb ikke aktivt vælger en anden leverandør. Boligafdelingerne vælger som nævnt selv, om de vil være med i ordningen. Som ansvarlig boligorganisation skal fsb altid forsøge at skaffe den bedst mulige løsning for beboerne. Og med hensyn til indkøb af el til fællesarealerne er der altså penge at spare, og derfor en god grund til at sige ja til at være med. Både skift af forsikringsselskab og indkøb af el er gode eksempler på, hvordan principperne i den økonomiske politik og driftspolitikken forvaltes. Det kan ikke siges tit nok - fsb skal hele tiden være skarp på, hvor der kan spares penge - men selvfølgelig uden at gå på kompromis med kvalitet og driftssikkerhed, fx levering til tiden. Det kan så betyde, at der fremover måske skal samarbejdes med nye leverandører, at beboerne vil møde fx nye håndværkere, når en opgave skal løses. Men det handler om beboernes penge, og dem skal fsb forvalte på en ansvarlig måde og spare penge, hvor det er muligt. I fsb arbejdes der derfor videre med udbud på de områder, hvor der vil være en gevinst ved det, så beboerne kan få den bedste vare til den bedste pris. I fsb som helhed indkøbes der for næsten 600 millioner kroner om året. Spares der bare fem pct., så er det en besparelse på 30 millioner kroner. Og det er noget, der kan mærkes.

8 Nye tider i fsb s drift Når noget ikke fungerer helt som det skal, kan man leve videre med skavankerne - eller prøve at finde bedre løsninger. Det handler ikke om at ændre for enhver pris, men om at ændre til det bedre. Med en ny ledelse og en del nye driftschefer var det oplagt at se på, om organiseringen i fsb s driftsorganisation var den bedst mulige, og om opgaverne blev løst optimalt. Svaret var nej, og med det udgangspunkt stod 2012 i ændringernes tegn i fsb s drift. Først og fremmest var der behov for en meget mere klar definition af, hvad driftschefernes kerneopgaver er. Opgaven var tidligere meget diffus, og det skabte frustrationer hos både ansatte, beboervalgte og beboere. Nu er det klart, at driftschefernes opgave er at støtte beboerdemokratiet i afdelingerne, herunder rådgive afdelingsbestyrelsen, og de er ansvarlige for bygningsdriften, herunder økonomi og vedligeholdelse. Driftscheferne er desuden ledere for driftslederne på ejendomskontorerne. Ændringerne i driften er ikke gjort med en beskrivelse af driftschefernes kerneopgaver. Arbejdsgangene er også blevet dokumenteret og ensrettet, sådan at en opgave løses på samme måde uanset hvem, der løser den - løsningen af opgaven er altså ikke længere personafhængig. Erfaringsudvekslingen mellem driftscheferne er også sat i system, hvilket betyder, at både gode og dårlige erfaringer gives videre som en naturlig del af arbejdsgangene. Så hvis én boligafdeling fx har gennemført en udskiftning af vinduer, så bruges den viden, der er opnået, når den næste afdeling skal i gang. Således kommer både gode og dårlige erfaringer alle boligafdelinger og hele fsb til gode, og processerne kan optimeres. I 2012 blev der også skabt ni geografiske driftsområder, sådan at afdelinger i samme lokalområde har samme driftschef. På den måde får driftscheferne et indgående kendskab til boligafdelingerne i et lokalområde, og de kan bedre sørge for erfaringsudveksling og tværgående indsatser, hvor det er relevant. Den nye måde at arbejde på i driften kommer alle til gode, og der er nu skabt et fundament for en velfungerende og rationel drift i 2013 og fremover. Massive rydninger af slum på Nørrebro gav plads til 860 fsb boliger 1980 erne fsb blågården

fsb nørrebrogade 3 1990 erne Byfornyelse. fsb byggede, hvor kommunen rev ned Service som forventet 9 Tiden er kommet til, at forventninger skal afstemmes. Beboerne i en boligafdeling skal vide, hvad de kan forvente af service fra ejendomskontoret, og de ansatte på ejendomskontoret skal vide, hvilket serviceniveau, beboerne har besluttet. Bemandingen på ejendomskontoret skal være i orden, så kvaliteten af de opgaver, der løses, bliver som ønsket. Det er godt at få afstemt forventningerne og have klare retningslinjer. Det er den bedste måde til at sikre, at opgaverne løses til alles tilfredsstillelse. Der bliver nu lavet beskrivelser af, hvad der kan og skal leveres fra et ejendomskontor. Det kaldes et servicekoncept. Der bliver taget udgangspunkt i en standard, men i løbet af 2013 og måske 2014 vil den enkelte boligafdeling i fsb få sit helt eget servicekoncept, som indeholder en beskrivelse af den betjening, beboerne i den pågældende afdeling kan forvente. I standarden er beskrevet et minimumsniveau for ansvarlig ejendomsdrift. Det kan fx være, at varmeanlægget skal renses to gange om året eller at græsset skal slås en gang om ugen i sommerperioden. De opgaver, der skal løses i henhold til standardens minimumsniveau, kan ikke fravælges, men hvis boligafdelingen ønsker andre eller flere opgaver udført, skal dette besluttes på et afdelingsmøde, da omkostningerne skal indregnes i afdelingens budget. Kapacitet og kvalitet er nøgleord, når vi taler om åbningstider, telefonbetjening og indretning på ejendomskontoret, og at driftslederne har de værktøjer, de har brug for i deres daglige arbejde. I 2012 har der også været fokus på servicen fra ejendomskontoret, for beboerne skal naturligvis have den bedst mulige service til den pris, der betales. Det vil der blive arbejdet videre med i 2013. Målet er, at fsb skal have de bedste ejendomskontorer i branchen. Ejendomskontorerne skal også professionelt kunne håndtere akutte situationer, fx oversvømmelser eller brand. Situationer, som fra det ene øjeblik til det andet kan ændre beboernes verden. I 2012 blev fsb s eksisterende beredskabsmateriale justeret, og nu har hvert eneste ejendomskontor et komplet sæt beredskabsplaner. Derfor ved alle ansatte, hvad de skal gøre for at sikre både mennesker og værdier - og ikke mindst, hvordan de skal kommunikere med beboerne i afdelingen, afdelingsbestyrelsen, fsb s administration osv., hvis uheldet er ude en dag, og det brænder i en lejlighed, eller kældrene står under vand.

10 Klik ind på fsb.dk Uanset om man vil det eller ej, så bliver det efterhånden svært at begå sig i samfundet, hvis man ikke lige har lyst til eller kan finde ud af det der med en computer, smartphone eller lignende. Det digitale Danmark er ikke bare en fjern fremtidsvision, men i højeste grad nærværende. I 2015 skal borgerne og de offentlige myndigheder ikke længere kommunikere per brev, men via mails, sms er, selvbetjeningsløsninger på hjemmesider og sikkert også på måder, vi slet ikke kan forestille os endnu. I fsb skal vi følge med udviklingen. Det var den klare melding fra repræsentantskabet på mødet i efteråret 2012, men vi skal gøre det med omtanke og finde de gode løsninger, som tager udgangspunkt i vores mål om at levere den bedst mulige service for alle. Det var en vedkommende og relevant diskussion på repræsentantskabsmødet, og selvom der var mange holdninger og synspunkter, så var der enighed om, at digitaliseringen er kommet for at blive. Det blev vedtaget, at fsb skal udarbejde en strategi for gradvis indførelse af en digitalisering af hovedparten af fsb's kommunikation med beboere, boligsøgende og andre kunder. Det vil der blive arbejdet med i 2013. Det handler om mere end blot om, hvorvidt kommunikationen mellem fsb og beboerne skal foregå via brev eller mail. Digitalisering handler også om at gøre det let for beboere, beboervalgte og boligsøgende at betjene sig selv via nettet. I 2012 er der arbejdet aktivt på at udvikle sådanne selvbetjeningsløsninger til fsb.dk, og mere vil komme til i 2013. Eksempelvis kan boligsøgende finde og skrive sig op til vores mange boliger og betale via hjemmesiden, beboere kan se boligafdelingens husorden, vedligeholdelsesreglement samt regnskab og budget på Min Side, og i kalenderen kan alle se, hvilke møder, kurser og andre aktiviteter, fsb afholder. Hjemmesiden er åben 24 timer i døgnet, så man som kunde ikke er begrænset af ejendomskontorets eller administrationens åbningstider. Og det er god service. Almene boliger i Ørestaden med haver på 5. sal og solfanger på taget 2000 erne fsb fælledhaven

regnskab 11

Ledelsesberetning Årets resultat udviser et overskud på kr. 3,4 mio. kr. Egenkapitalen udgør ved årets udgang 417 mio. kr. mod 397 mio. kr. ved udgangen af 2011. Den samlede balance er steget med 67 mio. kr. til 820 mio. kr. i 2012. Den frie likviditet, opgjort som forskellen mellem omsætningsaktiver og kortfristet gæld, udgør ultimo 2012 84 mio. kr. mod 95 mio. kr. ved udgangen af 2011. Bruttoadministrationshonoraret pr. lejemålsenhed udgør i 2012 3.770 kr. mod 3.695 kr. i 2011. Boligorganisationens økonomiske udvikling de seneste tre år samt budget for 2013 fremgår af hoved- og nøgletalsoversigten side 9. Overskuddet på 3,4 mio. kr. er disponeret som følgende: 3,4 mio. kr. overføres til boligorganisationens arbejdskapital. venheder, der påvirker boligorganisationens økonomiske stilling. Medarbejderforhold Boligorganisationen beskæftiger ved årets udgang 105 fuldtidsansatte i administrationen. Ledelsens påtegning Efter vores opfattelse er årsregnskabet aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes krav til regnskabsaflæggelsen og giver et retvisende billede af boligorganisationens aktiver, passiver, økonomiske stilling samt resultat. Bestyrelsen har i dag behandlet årsregnskabet for 2012, som indstilles til repræsentantskabets godkendelse. Begivenheder efter regnskabsårets udløb Der er efter regnskabsårets udløb ikke indtruffet væsentlige begi- København, den 13. maj 2013 12 i bestyrelsen Birthe Qasem formand Ib Sørensen næstformand Jean Thierry Bjarne Jensen Frederik Valmin Esam Rashwan Jana Semenova Dorthe Raltters Sørensen Steen Søndergaard Thomsen Laila Jølving valgt af medarbejderne Kaj S. Michaelsen valgt af medarbejderne Jasper Sparre- Enger Lyngsig første suppleant ledelsesberetning

Regnskaber Budget I 1.000 Kr. Administrationsbidrag, egne afdelinger 2010 42.013 2011 48.116 2012 49.544 2013 49.705 Administrationsbidrag, eksterne 5.486 5.586 5.780 5.860 Sideaktivitetsafdelinger 10.267 10.877 11.589 11.560 Byggesagshonorarer 5.872 3.194 3.840 6.550 Gebyrer og andre indtægter 10.368 11.048 11.614 11.776 Administrationsindtægter m.v. i alt 74.006 78.821 82.367 85.451 Administrationsudgifter m.v. 78.379 77.444 79.844 85.448 Dækning for udgifter i % 94 102 103 100 Resultat før renter -4.373 1.377 2.523 3 Renteindtægter - renteudgifter, netto 8.371 1.338 808 403 Ekstraordinære poster, netto 451 6 36 0 Årets resultat 4.449 2.721 3.367 406 Antal lejemålsenheder (ultimo året) Egne 12.994 12.985 12.991 12.982 Administrerede 1.572 1.571 1.595 1.619 Selvejende ungdomsboliger og kollegier 1.091 1.091 1.091 1.091 Antal lejemålsenheder i alt 15.657 15.647 15.677 15.692 Nøgletal pr. lejemålsenhed Administrationsbidrag (omkostningsægte) 3.240 3.695 3.770 3.825 Nettoadministrationsbidrag 3.240 3.695 3.770 3.825 fordeling af indtægter, administration m.v. 2012 13 Administrationsbidrag Sideaktivitetsafdelinger Gebyrer og særlige ydelser Byggesagshonorar Andre og ekstraordinære indtægter 67% 14% 14% 5% 0% hoved- og nøgletal

For tiden 1. januar til 31. december 2012 Indtægter - i 1.000 Kr. Administrationsbidrag Sideaktivitetsafdelinger Gebyrer og særlige ydelser Byggesagshonorar Andre & ekstraordinære indtægter Indtægter, administration m.v. 2012 55.324 11.589 11.424 3.840 226 82.403 2011 53.701 10.877 10.799 3.194 255 78.827 Udgifter - i 1.000 Kr. Bestyrelseshonorar Personaleomkostninger Møde- og kursusudgifter m.v. Kontorholdsudgifter Kontorlokaleudgifter Afskrivninger Andre driftsudgifter Udgifter i alt Resultat før finansielle poster Finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle udgifter Finansielle poster, netto Årets resultat 571 58.318 4.581 7.496 5.219 1.767 1.893 79.845 2.558 15.885-15.076 809 3.367 560 56.286 3.890 7.628 4.528 2.150 2.402 77.444 1.383 20.835-19.497 1.339 2.721 14 fordeling af udgifter 2012 Bestyrelseshonorar Personaleomkostninger Møde- og kursusudgifter m.v. Kontorholdsudgifter Kontorlokaleudgifter Afskrivninger Andre driftsudgifter 1% 73% 6% 9% 7% 2% 2% resultatopgørelse

Pr. 31. december 2012 Aktiver - i 1.000 Kr. Anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver: Udlån fra dispositionsfonden Indestående i Landsbyggefonden Andre finansielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt 2012 30.319 106.952 195.942 560 303.454 333.773 2011 24.872 97.345 180.162 560 278.067 302.939 Omsætningsaktiver Mellemregning med afdelinger m.v. Andre tilgodehavender m.v. Obligationsbeholdning Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt 49.245 8.346 279.451 149.553 486.595 820.368 67.325 7.487 268.125 107.524 450.461 753.400 Passiver - i 1.000 Kr. Egenkapital Dispositionsfond Arbejdskapital Egenkapital i alt 390.045 26.992 417.037 371.014 26.302 397.316 Langfristet gæld Anden langfristet gæld Langfristet gæld i alt 965 965 495 495 Kortfristet gæld Mellemregning med afdelinger m.v. Afsætninger Anden gæld Kortfristet gæld i alt Gæld i alt Passiver i alt 375.720 9.249 17.397 402.366 403.331 820.368 329.171 9.183 17.235 355.589 356.084 753.400 udvikling i egenkapitalen de seneste fem år 15 2008 2009 2010 2011 2012 156 mio. kr. 174 mio. kr. 388 mio. kr. 397 mio. kr. 417 mio. kr. Dispositionsfond Arbejdskapital selskabets balance