November 2004 Udarbejdet i et samarbejde mellem Bibliotekarforbundet og Danmarks Forskningsbiblioteksforening
Kommissorium Dette idékatalog er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Bibliotekarforbundet (BF) og Danmarks Forskningsbiblioteksforening (DF). Arbejdsgruppens kommissorium har været at komme med ideer til, hvordan forskningsbibliotekerne kan forbedre deres profil i forhold til beslutningstagere, bibliotekets brugere, nuværende som kommende medarbejdere samt den bredere offentlighed. Arbejdsgruppens medlemmer: Lene Stampe Mortensen, bestyrelsesmedlem, DF René Steffensen, bestyrelsesmedlem, DF Pernille Drost, hovedbestyrelsesmedlem, BF Lis Nielsen, hovedbestyrelsesmedlem, BF Ulla Thorborg, sekretær for arbejdsgruppen, BFs sekretariat Arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde medio november 2004. et er et diskussionsoplæg som herefter afleveres til de respektive bestyrelser til videre behandling og opfølgning. 2
Budskabet Viden er et afgørende omdrejningspunkt i en verden præget af globalisering og konkurrence. Forskning, innovation og viden omtales i dag i en sam funds økonomisk kontekst, så der hviler en tung byrde på danske forskere, der forventes at kunne konkurrere på højeste internationale niveau. Vi lever således i et moderne vidensamfund, og i en forestilling om at danske forskere helt naturligt kan kategoriseres blandt de bedste i verden. Det er en opfattelse, der ikke er uberettiget! Danske forskere klarer sig godt, men man må ikke glemme, at store forskningsresultater ikke opstår ud af ingenting. Konkurrencedygtig forskning er resultatet af adgangen til en lang række faktorer som gunstige uddannelsestilbud, velfungerende forskningsmiljøer, politisk- og økonomiske visioner. Forskning forudsætter adgang til information, hvad enten det drejer sig om indsigt i internationale forskningsresultater og teoridannelser eller almene forskningstendenser og strømninger. Forskere er derfor nødsaget til konstant at scanne og studere diverse informationskilder, såsom bogudgivelser, tidsskriftartikler, online-ressourcer o.a. for at holde deres viden opdateret. Det er en kompleks og tidskrævende opgave, der forudsætter, at brugeren formår at håndtere store mængder information. Det er dog samtidigt en opgave, som forskningsbibliotekerne har nogle enestående forudsætninger for at hjælpe forskere med at løse. De studerende er underlagt lignende udfordringer. At studere i dag handler i høj grad om at indsamle og bearbejde store mængder information. Det er sjældent at en problemstilling har én endegyldig løsning, og der er ikke meget, der er givet på forhånd. Uddannelsesområdet i dag er langt mere dynamisk og 3
indbyder ligefrem de studerende til at udfolde deres evner og kreativitet. I den forstand starter det innovative element allerede ved studiestart, idet de studerende forventes at forholde sig selvstændigt til en omfattende palet af teorier, tendenser og metoder. Uddannelsesinstitutionernes adgang til biblioteksservice indebærer, at de studerende er sikret gunstige betingelser, når det gælder adgang til de informationer, der er så afgørende for at være rustet til fremtidens udfordringer. Forskningsbibliotekerne er i den forstand garant for, at de studerende kan udfolde deres potentiale på optimal vis. Forskningsbibliotekerne gør globale informationer tilgængelige for studerende og forskere på en hurtig og overskuelig måde og bibliotekernes medarbejdere er professionelle informationsbrugere, der stiller deres ekspertise til rådighed for brugerne. Forskningsbibliotekerne er i den forstand en helt unik aktør i de danske forskningsog undervisningsmiljøer, fordi de leverer enorme mængder information og ressourcer, som studerende og forskere ikke kan finde andre steder. Ydermere er det forskningsbibliotekernes opgave at hjælpe brugeren med at finde de rette informationer til den specifikke problemstilling. Forskningsbibliotekerne hjælper således brugerne med at udvikle deres informationskompetencer gennem tilbud om kurser og seminarer, således at de får mest muligt ud af bibliotekets services. Forskningsbibliotekerne er dermed samfundets garant for at studerende, forskere og erhvervslivet kan holde sig ajour omkring den nyeste forskning og de nyeste tendenser, hvad enten det drejer sig om medicinsk forskning, vedvarende energi, ny teknologi osv. Forskningsbibliotekerne er en uvurderlig medspiller og en reel forudsætning for, at forskermiljøerne er rustet til at konkurrere på internationalt niveau, idet viden er en grundlæggende forudsætning for innovation og forskningsmæssige resultater. 4
Budskabet, forskningsbibliotekerne skal viderebringe, er følgende: Forskningsbibliotekerne udgør en central del af de danske forskningsmiljøer Viden er en forudsætning for innovation forskningsbibliotekerne leverer de nødvendige ressourcer, forskerne skal bruge for at skabe resultater Forskningsbibliotekerne varetager en vigtig funktion som distributør af samfunds og forskningsrelevant viden Forskningsbibliotekerne øger forskernes og de studerendes informationskompetencer gennem grundig oplæring. Det er nogle af de udfordringer, der skal løses, hvis forskningsbibliotekerne, også i fremtiden, skal kunne opretholde deres position som en integreret del af de danske forsknings- og uddannelsesmiljøer. Endelig er det vigtigt at få gjort op med bibliotekernes nuværende profil, fordi den, ud fra en personalepolitisk vinkel, gør det vanskeligt, på sigt, at rekruttere nye medarbejdere. Forskningsbibliotekerne skal, på lige fod med andre virksomheder, markere en stærk og attraktiv profil, hvis de fortsat skal kunne tiltrække kompetente medarbejdere. 5
Midlet Det er arbejdsgruppens opfattelse, at forskningsbibliotekerne må arbejde på at blive mere synlige og bedre til at profilere sig i den offentlige debat. Det skal ske ved at føre en mere aktiv informationspolitik både internt i branchen og eksternt til brugere, politiske beslutningstagere og opinionsdannere. Arbejdsgruppen foreslår følgende initiativer og tiltag: Der etableres kontakt med fagpressen med henblik på at få synliggjort forskningsbibliotekernes arbejde Der udpeges et antal presseansvarlige, der skal varetage kontakten med medierne, og forsøge at præge den politiske dagsorden gennem en aktiv informationsvirksomhed (læserbreve, kronikker, oplæg til artikler osv.) Forskningsbibliotekerne bør afholde høringer, konferencer og temaarrangementer med henblik på eksponering Forholdet til studerende og forskere bør styrkes gennem opfordringer til samarbejde om specialer, hovedopgaver, afhandlinger, projekter osv. med udgangspunkt i forskningsbibliotekerne samfundsmæssige funktion Der bør gøres en indsats for at appellere til potentielt kommende medarbejdere (tilbud om besøg på relevante uddannelsesinstitutioner, annoncering i relevante medier med en ung målgruppe, deltagelse i erhversdage og -arrangementer osv.) Medierne (herunder lokalpressen) bør, som del af en fast strategi for profilering af forskningsbibliotekerne, involveres ved offentlige arrangementer 6
Kontakten til de politiske beslutningstagere (herunder universitetsbestyrelser, landspolitikere og andre) bør forbedres Forskningsbibliotekerne bør som moderne virksomhed involvere sig i offentlige arrangementer (kulturelle arrangementer, firmaidræt osv.) For at styrke den interne information, er arbejdsgruppen indledningsvis gået i dialog med Bibliotekspressen med henblik på at profilere forskningsbibliotekerne i fagpressen. Resultatet er en igangværende artikelserie, der sætter fokus på forskningsbibliotekerne ud fra biblioteksfaglige og journalistiske vinkler. Ligeledes har arbejdsgruppen aktivt deltaget i planlægning og udførelse af Biblioteksskolens Erhvervsdag 2004, hvor de studerende gennem oplæg, paneldebat og stande fik mulighed for at danne sig et billede af arbejdet på et forskningsbibliotek. Derudover peger arbejdsgruppen specifikt på vigtigheden af en tættere kontakt med interne beslutningstagere, f.eks. universitetsbestyrelser og andre. Det er således vigtigt, at de pågældende interessenter jævnligt modtager informationer om nye tiltag og tilbud, ledelsesmæssige ændringer osv. for på den måde at opretholde en tæt forbindelse. Kontakten kan både have form af personlige samtaler, for eksempel med nye bestyrelsesmedlemmer, eller ved hjælp af mail/ brev under hensyntagen til den nyhedsstrøm disse interessenter i øvrigt står overfor. Det er som nævnt også vigtigt, at forskningsbibliotekerne formår at profilere sig eksternt til beslutningstagere og i den bredere offentlighed. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der tages kontakt med forskellige medier med henblik på at øge offentlighedens kendskab til forskningsbibliotekernes samfundsrelevans. Det kan ske ved, at bibliotekerne skriver indlæg, læserbreve og kronikker til aviser og tidsskrifter, ved at levere historier fra bibliotekets verden til medierne eller ved tage kontakt til offentlige personer med tilknytning til eller interesse for forskningsbibliotekernes virke med henblik på at lade disse personer tale bibliotekets sag. 7
Arbejdsgruppen foreslår, at der etableres et pressekorps, der kan varetage mediekontakten og samtidigt sikre en hurtig reaktion fra bibliotekets side, når det er påkrævet. Ligeledes bør der etableres kontakt til radio- og tv-programmer, der har en samfundsdebatterende profil. De nævnte budskaber er ganske tunge og kan være svære at sælge. Det er derfor arbejdsgruppens opfattelse, at det kan være en fordel at formulere budskaberne med udgangspunkt i konkrete (gerne positive) historier fra forskningsbibliotekernes verden. Det er også vigtigt, at forskningsbibliotekernes budskaber bliver videregivet under hensynstagen til institutionens værdier. Det indebærer, at opgaven skal løses gennem en vedholdende indsats og ved hjælp af lødige og seriøse midler. 8