Informationskompetence i teori og praksis. Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus



Relaterede dokumenter
Fra biblioteksorientering over informationskompetence til personligt knowledge management

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE. Studieplan

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE. Studieplan

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

GRUNDFAGSMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

SPOR 3: SKRIVNING OG TEKSTFEEDBACK TINE WIRENFELDT JENSEN & GINA BAY

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

Begrebsafdækning og kildekritik

Standard for den gode praktik

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE. Studieplan

Skabelon for læreplan

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE. Studieplan

INFORMATIONSSØGNING OG UDVIKLING AF INFORMATIONSKOMPETENCE

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

Velkommen til dialogmøde

Fra ide til problemformulering

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker, lånerkort m.m.

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

BETJENING AF GYMNASIEELEVER PÅ FOLKEBIBLIOTEKERNE

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

KOMPETENCER TIL ET DIGITAL ARBEJDSLIV

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: AKADEMISK SKRIVNING GENRE OG SKRIVEPROCES

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt.

SYV STUDERENDE OG DERES STUDIEHVERDAG AF GINA BAY & SUSANNE THRIGE. En brugerundersøgelse om nærmiljø, motivation og studiestøtte

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE. Studieplan

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro!

Fra ide til problemformulering

Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14

Ledelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Dato Emne/tematik Litteratur Aktiviteter. Studieordningen Lektionsplanen 4 sider. Toft (2013) Databaseteori 11 sider

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bose12 - efterår 2015.

Dato Emne Litteratur Underviser: Tirsdag Introduktion til temakursus. Problemorienteret projektarbejde TS/CM 2/2 Introduktion til projektarbejde

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018

Teori og metode. Stine Heger, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d. skrivecenter.dpu.dk AKADEMISK SKRIVECENTER APRIL2011

Undervisningsbeskrivelse

Kvalitetsudviklingsprojekt

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?

Fra ide til problemformulering

Læring, metakognition & metamotivation

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Semester- og uddannelsesevaluering for 6. semester Bacheloruddannelsen i Idræt

Den reflekterende praktikvejleder

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Kommunikation og ledelse, E12

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Persuasive designs potentiale i relation til informationsinteraktion og -formidling

TEORI OG METODE. Helle Hvass, cand.mag. Gitte Ingerslev, lektor, PhD. Torsten Bøgh Thomsen, mag.art. AARHUS EFTERÅR 2012 UNI VERSITET

Informationskompetence

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Anja Toft Ingwersen Nej

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

SWIM2 engelsk version konceptbeskrivelse

Effektiv eksekvering og implementering af strategi

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

Information Problem Solving

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Prøveform og prøvebestemmelse

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Kapitel 1 Den mangfoldige psykologi

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

Familiecoaching i systemisk perspektiv

IDA Personlig gennemslagskraft

Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt

STUDIEUNIVERS PRÆSENTATION AF BRUGERUNDERSØGELSE

S16 (August): Sommerskole (Kandidatstuderende): Magt, medier og politisk kommunikation

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Søg Find Vurdér Herning Bibliotekernes tilbud til ungdomsuddannelserne

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

SøgSmart.dk ET DIGITALT VÆRKTØJ TIL INFORMATIONSSØGNING OG KILDEKRITIK

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen

FORMIDLING UDEN UDLÅN. 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den

Skolens overordnede pædagogiske overvejelser

Feedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen

Transkript:

Informationskompetence i teori og praksis Susanne Thrige Handelshøjskolen i Århus

Agenda Læring på biblioteket Informationskompetence i ASB Biblioteks optik At arbejde med information og metode teoretisk inspiration Vores praksis At engagere de studerende hvordan? At være rustet til engagement

Læring på biblioteket Fokus på ASB Bibliotek er, at vi ønsker at understøtte vores uddannelser, herunder at bidrage til de studerendes læring i deres arbejde med information og informationsressourcer Udgangspunktet er at vi som bibliotek kan tilbyde vores studerende vejledning i: Brug af informationsressourcer i forhold til indhold, struktur og funktionalitet Samspillet mellem søgning og den videre håndtering og brug af information i læreproces og videnkonstruktion

Informationskompetence i ASB Biblioteks optik At kunne arbejde med information, og at være bevidst om, hvorfor man gør som man gør, er vigtigt, og kaldes at besidde informationskompetence. Metoder og redskaber til at arbejde med information bliver derfor væsentlige, og disse definerer vi som følgende: at søge information at udvælge relevant information at anvende/analysere information at formidle/ kommunikere den nye viden til andre Disse metoder medvirker til at kunne lære konstruktivt under uddannelse såvel som senere i arbejdslivet livslang læring 4

At arbejde med information - Proces Viden Information Læring

Teoretisk inspiration Carol Kuhlthau Information Search Proces (modificeret) Søgeproces starter STRATEGIER Følelser ADFÆRD Emnevalg Tanker Udforskning af startfokus Handlinger Endelig fokusformulering Indsamling af information Skriveprocessen begynder

Udforskning & Fokusering Søgning efter inspiration til potentielt fokus Identifikation af forskellige tilgange til emne Generel/ overordnet information Svært at definere præcist informationsbehov, medfører improvisation Søgemetoden er fri, f.eks. ved brug af bredt formulerede emneord Definition af endeligt fokus Fokusering, og dermed afgrænsning mellem relevant og irrelevant information Præcist, utvetydigt informationsbehov Struktureret søgemetoder med f.eks. standardiserede, præcist formulerede søgeord 7

Informationssøgning og opgaveskrivning Søgeprocessen starter Emnevalg Udforskning af startfokus Endelig fokusformulering Indsamling af information Skriveprocessen begynder Model fra bogen Netværk introduktion til international erhvervskommunikation s. 233. (Se litteraturliste) 8

Selvtillid og informationssøgning Selvtillid Formulering af fokus/ synsvinkel på emne (problemformulering) 9

Vores praksis Undervisning Indholdsmæssig vægtning, overordnet på metode og/eller brugen af konkrete informationsressourcer, afstemmes med den faglige kontekst som vi indgår i Underviser har en afgørende rolle for vores bidrag Vejledning Her indgår vi i dialog med den studerende for at afdække, hvor vedkommendes behov for vejledning ligger Fokus på, hvor den studerende er i sin opgaveproces, og hvor metodebevidst vedkommende er afhængig af uddannelsestrin

At engagere de studerende Hvordan? Erkendelse af, at Biblioteket kan bidrage til de studerendes læring Dialog med den studerende; Viser et engagement i personens situation! Afslører baggrunden for informationsbehov, herunder: Krav til opgaveløsning fra uddannelsen Uddannelsestrin Den studerendes fornemmelse for metode Væsentligt at den studerende oplever, at man som bibliotekar ikke er bange for at tage et medansvar for at personen lærer noget At udføre længere vejledninger når der er behov for det Give en studerende hjemmeopgaver Træffe aftaler om at den studerende skal dukke op igen

At være rustet til engagement At kunne tale med en studerende eller gymnasieelev om en metodisk tilgang til information og informationssøgning, kræver en del af os som bibliotekarer At kunne formulere sig om informationskompetence som et værktøj kan være vanskeligt, men er vigtigt At kende forskellige perspektiver på hvad informationskompetence er som teoretisk begreb; giver autoritet og selvsikkerhed når begrebet skal formidles

Litteratur om informationskompetence Frandsen, F.; Halkier, H.; Johansen, W. (2002): Fra information til rapport. I: Netværk Introduktion til international erhvervskommunikation. Systime, s. 227 250. Kastberg, P.; Schreiber, T., Ditlevsen, M. G.; Harbo, Karen og Ole Lauridsen (2007) Personligt knowledge management. Fra information til viden via læring. Forlaget Samfundslitteratur. Kuhlthau, C. (2004): Seeking meaning A process approach to library and information services. Libraries Unlimited. Moring, Camilla og Hedman, Jenny (2006). At blive bibliotekar - om læring og udvikling af professionsidentitet i uddannelse og praksis. I: Schreiber, T. og Elbeshausen, H. (red.) Bibliotekarerne - en profession i et felt af viden, kommunikation og teknologi. Schreiber, Trine og Harbo, Karen (2004) Personlig videnstyring - nyt undervisningsemne for bibliotekarer? I: Bibliotekspressen, nr.4, s.106-107. Schreiber, Trine og Lise Alsted Henrichsen (2006) Gymnasiebibliotekarerne og temaet undervisning. I: Schreiber og Elbeshausen (red.) Bibliotekarerne. En profession i et felt af viden, kommunikation og teknologi. Forlaget Samfundslitteratur, s. 175-209.