Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser

Relaterede dokumenter
Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Krisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads

Få sjællandske virksomheder er med til at løfte ansvaret for praktikpladser

Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads

7 ud af 10 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret

Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

unge mangler en praktikplads i en virksomhed

De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge

Virksomhederne opretter flere lærepladser, men lang vej endnu

Jobfremgangen afspejles ikke nok i antallet af lærepladser

Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet

I fag med mangel på arbejdskraft, står unge uden læreplads

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Kun en femtedel af servicevirksomhederne

Milliongevinster af skolepraktik

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Hver anden lærling pendler efter læreplads

Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Antallet af private job er vokset i alle landsdele

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Flere unge bryder den sociale arv

Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år

Fremgang bør afspejle sig i de unges muligheder

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet

Mangel på faglært arbejdskraft hænger tæt sammen med mangel på praktikpladser

8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse

Omfattende mangel på elektrikere

Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne

Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer

Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene

Stor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

De unge falder fra erhvervsuddannelserne

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Notat til BUU om gennemførelsesprocenter i Ungdomsuddannelsessystemet

Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund

Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Krise: flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

Færre kommuner udbyder korte og mellemlange uddannelser

Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

DANSKE INDUSTRI VIRKSOMHEDER TAGER FOR FÅ LÆRLINGE

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

unge er hverken i job eller i uddannelse

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Halvdelen af den danske jobfremgang

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

børn ramt af skolelukninger

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

21. januar 2015 Analysenotat. Praktikpladspotentiale benchmarking af erhvervsskolerne Undervisningsministeriet

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Danskerne kører længere for at komme på arbejde

Pendling blandt elektrikere

Nyledige har svært ved at finde arbejde

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

85 pct. af de faglærte tjener mere end forslaget til en ny beløbsgrænse

Hver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Transkript:

For 2. måned i træk mangler 11. elever en praktikplads i en virksomhed Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser Dagens praktikpladstal viser, at der i juli måned var knap 11. elever på landets erhvervsskoler, der manglede en praktikplads i en virksomhed. En del af eleverne er i skolepraktik, men 6.4 er uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, da de hverken har en praktikplads på skolen eller i en virksomhed. AE har undersøgt mere end 55. virksomheder, og det viser sig, at 7 ud af 1 virksomheder ikke tager del i praktikpladsansvaret. Større virksomheder og sjællandske virksomheder tager langt mindre ansvar end mindre virksomheder og virksomheder i Jylland. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 1. september 212 Analysens hovedkonklusioner 1.912 elever på erhvervsskolerne står uden en praktikplads. En del har en skolepraktikplads, men langt de fleste 6.366 har ingen praktikplads overhovedet, og dermed har de unge heller ingen mulighed for at fuldføre deres uddannelse. Udviklingen i praktikpladsmanglen viser, at kurven endnu ikke er knækket. Siden foråret 21 har manglen på praktikpladser ligget på 8-1. hver eneste måned, og tallene fra juni og juli 212 viser altså, at vi nu er helt oppe på 11. elever, der mangler praktikplads i en virksomhed. AE har dokumenteret, at det er meget få virksomheder, der tager del i ansvaret ved at have en lærling ansat. De største virksomheder tager ligesom de københavnske virksomheder det mindste praktikpladsansvar. I stedet er det de små virksomheder, og jyske virksomheder, der tager størst ansvar. Virksomhedsanalysen punkterer dermed myten om, at det er tungt og besværligt at have lærlinge. Flere virksomheder skal gøre som de mindre og jyske virksomheder. På den måde kan praktikpladserne findes, og virksomhederne ville på den måde selv være med til at uddanne morgendagens arbejdskraft, hvilket er i deres egen langsigtede interesse. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77 2 Mobil 42 42 9 18 md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 5 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk

Praktikpladsmanglen er ved at bide sig fast på nyt rekordhøjt niveau Dagens tal fra Undervisningsministeriet viser, at 1.912 elever på erhvervsuddannelserne mangler en praktikplads i en virksomhed. Eleverne har afsluttet grundforløbet på deres uddannelse, men kan ikke komme videre med uddannelsen, før de har en praktikplads enten i form af skolepraktik eller praktik hos en virksomhed. En stor del af de nuværende ungdomsårgange er dermed ved at gå i stå med deres uddannelse. Figur 1 viser udviklingen i praktikpladssituationen frem til juli 212. Det ses på figuren, at der fortsat er rekordmangel på praktikpladser. Siden den økonomiske krise satte ind i 28 er manglen på praktikpladser eksploderet. I 27 var der lidt mere end 3.5 elever uden praktikplads i en virksomhed, mens de nyeste tal fra juli 212 viser, at næsten 11. elever står uden en praktikplads. Det er anden måned i træk, at tallet ligger på godt 11. selv når der sæsonkorrigeres. Praktikpladsmanglen er næsten tredoblet siden 28, og tallene fra juli måned viser, at der fortsat er tale om en negativ udvikling. Flere og flere mangler en praktikplads, og kurven er endnu ikke knækket. Figur 1. Udvikling i bruttomanglen på praktikpladser Antal pers. 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. Antal pers. 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 Praktikpladssøgende elever i alt (bruttosøgende) Praktikpladssøgende elever i alt (bruttosøgende), sæsonkorr Anm.: Figuren viser antallet af praktikpladssøgende elever, brutto, dvs. elever der ikke har en aftale med en virksomhed. Kilde: AE på baggrund af Praktikpladsstatistikken på uvm.dk. Seneste opdatering fra februar 212. Tabel 1 viser mere om, hvordan praktikpladsmanglen er fordelt. 1.912 elever står uden en praktikaftale hos en virksomhed, mens 4.546 har fået en aftale om skolepraktik. Selvom det betyder, at de unge ikke kommer ud i en virksomhed, så har de har mulighed for at færdiggøre uddannelsen. Det alarmerende er, at der er i alt 6.366 elever, der hverken har aftale om skolepraktik eller virksomhedspraktik. Det er næsten 4. flere end i 28 og mere end 1.2 flere end for bare et år siden. Bare på et år er antallet af elever uden for skolepraktik steget med 22,3 procent. Juli-tallene viser, at der er 2,9 elev, der mangler en praktikplads i en virksomhed, hver gang der er én elev, der får en aftale om praktik med en virksomhed. Før krisen var det tal 1,4, så det er med andre ord 2

blevet mere end dobbelt så svært at finde praktikplads i dag, som det var for fire år siden. Også inden for det seneste år er det blevet vanskeligere at få en praktikplads i en virksomhed. Tabel 1. Overblik over praktikpladsmanglen Bruttosøgende elever, elever uden plads i virksomhed jul-8 jul-1 jul-11 jul-12 28-12 211-12 Antal Antal Pct. Antal Pct. 3.731 8.384 8.79 1.912 7.181 192,5 2.23 25,3 - heraf under 2 mdr. 98 1.877 2.253 2.792 1.884 27,5 539 23,9 - heraf over 2 mdr. i SKP 1.356 3.571 3.52 4.546 3.19 235,3 1.44 29,8 - heraf over 2 mdr. og uden for SKP 1.467 2.936 2.954 3.574 2.17 143,6 62 21, Nye aftaler 2.655 3.143 3.594 3.811 1.156 43,5 217 6, Praktikpladssøgende uden for skolepraktik i alt 2.375 4.813 5.27 6.366 3.991 168, 1.159 22,3 Antal søgende pr. ny plads 1,4 2,7 2,4 2,9 Anm: Tabellen viser antallet af praktikpladssøgende elever, dvs. elever der ikke har en aftale med en virksomhed. Tallene er delt op efter, om eleverne har ventet mere end 2 mdr. og om eleverne har en skolepraktikplads. Tallene er ikke sæsonkorrigerede. Kilde: AE på baggrund af Praktikpladsstatistikken på uvm.dk. Seneste opdatering fra juli 212. Hentet d. 1. september 212 7 ud af 1 virksomheder tager ikke lærlinge AE har undersøgt hvor mange virksomheder, der tager del i praktikpladsansvaret ved at have ansat en elev fra en erhvervsuddannelse. Af de 55. danske virksomheder, der er med i undersøgelsen, havde kun 15. virksomheder en elev ansat i 21, jf. tabel 2. Det svarer til 27,2 procent af virksomhederne inden for byggeriet, industri og privat service. Dermed er det kun knap hver tredje danske virksomhed, der er med til at uddanne fremtidens faglærte. Tabel 2. Andel virksomheder, har en lærling ansat Har ikke lærlinge Har lærlinge Alle Har ikke lærlinge Antal pers. Har lærlinge Pct. Alle Alle virksomheder 4.1 15. 55.1 72,8 27,2 1, Anm: Tabellen viser andelen af virksomheder, der har haft mindst 4 ansatte og ansatte med faglært uddannelse i 21, der har haft en lønmodtager på fuld tid, der var i gang med en faglært uddannelse på hovedforløbet. Der ses kun på virksomheder inden for byggeriet, privat service og industrien. Privat service dækker over "serviceydelser", "finansiering og forsikring", "hoteller og restauranter", "transport" og "handel" Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (E-indkomst) og uddannelsesdata (21). Alt i alt var der på de 55.1 virksomheder i 21 ansat 51.4 lærlinge, hvilket svarer til,9 lærling pr. virksomhed. Tallene dækker selvsagt over, at rigtig mange virksomheder slet ikke har lærlinge jf. tabel 2. Andre virksomheder har flere lærlinge. 3

Små virksomheder tager det største ansvar Når man skal vurdere, hvor stort et praktikpladsansvar virksomhederne tager, så skal man bruge elevkvoten, da den viser forholdet mellem lærlinge og antallet af ansatte og altså viser, hvor meget lærlingene fylder i virksomhederne. Dette er vist i figur 2. Mens de mindste virksomheder, der har under 1 ansatte, i gennemsnit har 4 lærlinge for hver 1 ansatte, så er det kun 2 lærlinge pr. 1 ansatte i de største virksomheder. Det vidner om, at de små virksomheder tager et dobbelt så stort praktikpladsansvar, som de store. Ser man på elevkvoten i forhold til faglærte, så er der stadig samme tendens, omend den der er mindre udtalt. De mindste virksomheder tager næsten 6 elever pr. 1 faglærte, mens de store virksomheder tager knap 5 elever pr. 1 faglærte. Figur 2. Elevkvoter fordelt på virksomhedsstørrelse Pct. 7 6 5 4 3 2 1 4-9 ansatte 1-19 ansatte 2-49 ansatte 5-99 ansatte Mere end 1 ansatte Pct. 7 6 5 4 3 2 1 Antal lærlinge pr. 1 ansatte Antal lærlinge pr. 1 faglærte Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (E-indkomst) og uddannelsesdata (21). Jyske virksomheder tager større praktikpladsansvar Figur 3 viser andelen af virksomheder i hver kommune, der har haft mindst én lærling ansat i 21. De mørke områder er der, hvor flest virksomheder tager del i praktikpladsansvaret, mens de lyse områder er der, hvor færrest tager lærlinge. Det er meget tydeligt, at de jyske virksomheder er langt bedre til at tage lærlinge end de sjællandske virksomheder. Det er både i Sydjylland, Vestjylland og Nordjylland, at mange virksomheder tager del i praktikpladsansvaret, men også på Sydfyn og i enkelte sjællandske kommuner tager man også et relativt pænt praktikpladsansvar. 4

Figur 3. Andel virksomheder, der har lærlinge ansat i 21 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (E-indkomst) og uddannelsesdata (21). Det er undersøgt, om billedet ændrer sig, når man i stedet ser på elevkvoten for virksomhederne i kommunerne. Det gør det ikke. Eneste forskel er, at Århus og Ålborg ligger dårligere, hvilket betyder, at virksomhederne i byerne tager relativt få lærlinge pr. ansat. Virksomhederne kan løse praktikpladsmanglen Praktikpladsmanglen er ved at sætte ny rekord. For anden måned i træk er manglen på godt 11. pladser i en virksomhed. Skolepraktikken tager nogle af dem, der ikke kan få en "rigtig" plads, men ikke alle. Over 6. elever har ikke sikret sig hverken en virksomhedspraktikplads eller en skolepraktikplads, og disse tusinde unge kan ikke få lov at gennemføre deres uddannelse. Enten forsinkes de unge i deres uddannelse, eller i værste fald kan de slet ikke færdiggøre deres uddannelse, og det medfører en risiko for, at de aldrig får en uddannelse. Analysen af virksomhedernes praktikpladsansvar punkterer myten om, at det er besværligt at have lærlinge. Hvis de små virksomheder, der sandsynligvis har færre kontoransatte, kan have lærlinge, så bør de større virksomheder også kunne. Netop når man ser på elevkvoten i forhold til samtlige ansatte, er billedet rigtig skævt. Krisen bliver også tit fremført som et argument for virksomhedernes manglende ansættelse af lærlinge. Ingen tvivl om at krisen har haft sin indflydelse på virksomhedernes beslutning om at ansatte også når det gælder lærlinge men analysen dokumenterer, at det er muligt for virksomhederne at tage 5

lærlinge krisen til trods. Det ses ved, at det er de mindre virksomheder og virksomhederne i provinsen, der tager størst ansvar. Hele finten ved erhvervsuddannelsessystemet er, at det er virksomhederne, der selv skal uddanne den arbejdskraft, de skal bruge i fremtiden. Derfor er det en katastrofe, at så mange tusinde elever ikke kan få en praktikplads, da det uværgeligt vil betyde, at der uddannes færre håndværkere og frisører og bagere. AE's fremskrivninger på arbejdsmarkedet viser, at der i fremtiden bliver behov for uddannet arbejdskraft, og selvom det måske kan være vanskeligt at se nu, så er det som at tisse i bukserne, at så mange unge går rundt uden lærepladser. Når krisen om nogle år er vendt til økonomisk fremgang, så vil virksomhederne komme til at mangle uddannet arbejdskraft, fordi man i disse år ikke har prioriteret at få uddannet de unge. Boks 1. Sådan har vi gjort I Danmarks Statistiks e-indkomstregister har AE adgang til meget detaljerede oplysninger om lønmodtagernes beskæftigelsesforhold. Det er muligt at se lønmodtagernes ansættelsesforhold helt ned på CVR- og månedsniveau i perioden 28-21. I denne undersøgelse er e-indkomstregisteret sammenholdt med Danmarks Statistiks elevregistre med det formål at undersøge, om virksomhederne har haft en ansat elev. Dette er afgjort ved, om en af de ansatte i virksomheden har været i gang med en erhvervsuddannelse på hovedforløbet i ansættelsesperioden. Det er kun ansatte, der har været i gang med en erhvervsfaglig uddannelse på grundforløbet og været ansat på fuldtid (mindst 9 pct. af tiden), der er rubriceret som en elevansættelse. Analysen er lavet på virksomhedsniveau. Kun virksomheder, der har mindst 4 lønmodtagere ansat, er medtaget i analysen. For at tage højde for, om virksomhederne kan tilbyde et uddannelsesforløb til eleverne, er der betinget på, at virksomhederne skal have mindst en ansat med erhvervsfaglig baggrund. Kun virksomheder inden for byggeri, industri og privat service er medtaget i analysen (se bilagstabel 1). AE har ikke haft adgang til oplysninger om praktikpladsaftaler eller godkendelse som praktikpladsvirksomhed på virksomhedsniveau. 6