Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb
|
|
|
- Ivar Bak
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden ungdomsuddannelse, viser de nyeste tal fra undervisningsministeriet, at hver fjerde 26-årig kun har folkeskolen som højeste uddannelse. Det store uddannelsesefterslæb betyder, at 87. unge frem imod 1 kommer til at mangle ungdomsuddannelse. Alt i alt koster efterslæbet samfundet mellem 4 og 7 mia. kr. pr. år i tabt produktivitet. af privatøkonom Mie Dalskov 3. august 9 Analysens hovedkonklusioner I regeringens 1-målsætning skal 9 procent af en ungdomsårgang have en ungdomsuddannelse i 1. Ikke desto mindre viser de nyeste tal, at 2 procent af ungdomsårgangen ikke har fået en ungdomsuddannelse, når der måles 1 år efter 9. klasse. Hvis udviklingen fortsætter vil 87. unge i 1 stå uden en ungdomsuddannelse. Havde målsætningen været indfriet i 9 ville kun 22. have stået i samme situation. På grund af manglende indfrielse af 1-målet koster det samfundet mellem 4 og 7 mia. kr. pr. år, at 87. unge ikke får en ungdomsuddannelse. Kontakt Privatøkonom Mie Dalskov Tlf Mobil md@ae.dk Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V
2 Konsekvenser af uddannelsesefterslæb Som det fremgår af figur 1, viser de seneste tal fra undervisningsministeriet at over en femtedel af en ungdomsårgang ikke får en ungdomsuddannelse. Andelen har været stigende siden årtusindskiftet, men ikke desto mindre bygger tallene bag figuren på nogle tal, hvor man først måler på de unges uddannelsesniveau 2 år efter folkeskolen, dvs. når de unge har passeret 41 år. Tallene viser med andre ord det ungdomsuddannelsesniveau, som en ung i dag vil opnå i 34, hvorfor virkeligheden faktisk ser meget værre ud. Ser man i stedet på uddannelsesniveauet ved overgangen fra ung til voksen, som i normale statistiske og administrative afgrænsninger typisk er 2-årsalderen, er det ikke længere en femtedel, men en fjerdedel af en ungdomsårgang, som ikke får en ungdomsuddannelse. Dette ses også i figur 1, hvor andelen af unge uden ungdomsuddannelse er afsat 1 år efter folkeskolen, dvs. som 26-årig. Figur 1. Andel af en ungdomsårgang, som ikke får en ungdomsuddannelse år efter 9. klasse 1 år efter 9. klasse 7 1-mål Anm.: Figuren viser andelen af en ungdomsårgang, der ikke har fået en ungdomsuddannelse 2 år efter 9. klasse. (41-årige) og 1 år efter 9. klasse (26-årige). Kilde: AE pba. UNI-C statistik og analyse. Nyeste tal fra unge er tabt, hvis udviklingen fortsætter Som figur 1 viste, er udviklingen siden, hvor målsætningen blev fremsat, gået i den forkerte retning. I stedet for at det i dag kun er procent af en årgang, der ikke får en ungdomsuddannelse, så er det reelt 24,8 procent, når der måles på de 26-årige. Med andre ord er der i dag et årligt efterslæb på 19,8 procent af ungdomsårgangene, der ikke får en ungdomsuddannelse, hvilket ses i figur 2. 2
3 Figur 2. Uddannelsesefterslæb ti år efter 9. klasse * 11* 12* 13* 14* 1* 1-Målsætning Efterslæb Uddannelsesniveau Anm.: Efterslæbet er defineret som forskellen mellem 1-målsætningen og nuværende andel, der ikke får ungdomsuddannelse. Prognosen byger på de nyeste tal for årgang 7. Kilde: AE på baggrund af tal fra UNI-C. Ses der på det samlede efterslæbet fra 9 og frem imod 1, hvor målsætningen skulle være indfriet, er det mange tusinde unge, der tabes i uddannelsessystemet. Ud fra de nuværende befolkningstal og de fremtidige befolkningsprognoser vil unge hvert år fremover stå uden en ungdomsuddannelse, hvis udviklingen fortsætter. Det samlede tab kommer dermed op på 87. unge, der således ikke får anden uddannelse end grundskolen. Hvis målsætningen havde været indfriet ville tabet pr. årgang ligge på omkring 3. personer pr. år eller 22. over hele perioden. Dette ses i figur 3. Figur 3. Antal unge uden ungdomsuddannelse Antal pers. 14. Antal pers * 11* 12* 13* 14* 1* 2. Nuværende efterslæb 1-målsætning Anm.: Figuren viser, hvor mange unge i hver årgang af 26-årige, der ikke får en ungdomsuddannelse. Beregningerne bygger på UNI-C tal for andel unge, der 1 år efter 9. Klasse ikke har en ungdomsuddannelse (dvs. som 26-årige). Nuværende efterslæb viser forskel mellem 1- målsætningen og det aktuelle niveau. Kilde: AE på baggrund af tal fra UNI-C og Statistikbanken (PROG7A9 samt BEF). 3
4 Uddannelsesefterslæb koster milliarder Ud fra uddannelsesefterslæbet frem mod 1 kan det økonomiske tab gøres op. AE har tidligere beregnet uddannelsernes livsværditilvækst, hvilket ses i tabel 1. Livsværditilvæksten kan bruges til at vise, hvor meget efterslæbet koster samfundet målt som tab i produktivitet, da livsværdien er beregnet som summen af markedsindkomst fratrukket omkostninger til uddannelse over livet for de forskellige uddannelser. Det ses blandt andet af tabel 1, at en faglært bidrager med 2,6 mio. kr. mere over livet end en ufaglært. Tabel 1. Samfundsøkonomisk gevinster af uddannelse Livsværditilvækst Mio. kr. Ufaglært 9,2 Erhvervsuddannelse 11,8 Kort videregående 14,3 Mellemlang videregående 14,2 Lang videregående 22, Anm.: Tabellen viser uddannelserne effekt på samfundsøkonomien over et helt liv, dvs år. Livsværditilvækst måler produktivitetsgevinsten for samfundet, dvs. alle former for markedsindkomst fratrukket omkostninger til uddannelse Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata 7. Scenarium 1: Alle får en erhvervsuddannelse Hvis man forestiller sig, at de 87. unge, der grundet uddannelsesefterslæbet kun får folkeskolens afgangsprøve, i stedet havde fået en erhvervsuddannelse, ville det have givet en gevinst pr. uddannet på 2,6 mio. kr. per person over livet, jf. tabel 1. Samlet set giver dette et tab på 227 mia. kr. for de 87. unge målt fra det 26. til det 8. leveår. Omregnet svarer dette til 4,2 mia. kr. pr. år, jf. tabel 2. I forhold til hvis de resterende 19,8 procent af årgangene fik en ungdomsuddannelse, taber samfundet 4,2 mia. kr. pr. år. Scenarium 2: Alle får en uddannelse enten erhvervsfaglig eller videregående Alternativt kan man forestille sig at de 87. unge, der frem imod 1 ikke får en ungdomsuddannelse, får en uddannelse svarende til den nuværende fordeling 1. I forhold til det første scenarium betyder dette, at flere får en videregående uddannelse og færre en erhvervsuddannelse. I dette scenarium vil det samlede tab ligge på 386 mia. kr., hvilket svarer til 7,1 mia. kr. pr. år. Tabel 2. Samfundsøkonomisk tab af uddannelsesefterslæb Scenarium 1 Scenarium 2 Mia. kr. Årligt tab 4,2 7,1 Samlet tab, hele livet 227,3 38,9 Anm.: Tabellen viser det tab, som samfundet lider af at 87. unge frem mod 1 ikke får en ungdomsuddannelse grundet efterslæb ifht. 1- målsætningen. Kilde: AE på baggrund af tal fra UNI-C og Danmarks Statistiks registerdata 7. 1 Den nuværende uddannelsesfordeling er dannet ud fra Profilmodellen hos UNI-C for 7, for de 26-årige, dvs. 1 år efter 9. Klasse. 49 procent får en erhvervsuddannelse, 8 procent får en kort videregående uddannelse, 36 procent for mellemlang videregående og 7 procent en lang videregående uddannelse. Det antages her, at alle der har fået en gymnasial uddannelse også tager en videregående uddannelse. 4
5 Ungdomsuddannelse til alle er vigtigt Det, at uddannelsesniveauet i dag ligger langt under 1-målsætningen, gør at samfundet lider store økonomiske tab. Det nuværende uddannelsesniveau betyder, at der for hver årgang er personer, der kun har folkeskolens afgangsprøve som højeste uddannelse. Antallet af ufaglærte bliver dermed større og større for hver årgang, og resultatet bliver at samfundet går glip af milliarder målt i tabt produktivitet, idet en ufaglært i gennemsnit bidrager med langt mindre end personer med kompetencegivende uddannelse. Som denne analyse viser, kommer efterslæbet frem mod 1 til at koste samfundet mellem 4 og 7 mia. kr. pr. år. fordi, en femtedel af en ungdomsårgang stadig ikke får anden uddannelse end folkeskolen. For hvert år frem mod 1 koster det milliarder, at unge ikke kommer videre fra folkeskolen, og selv med en stor indsats nu, så virker det meget svært, at kunne nå at knække kurven på -6 år. Der mangler procent af en årgang eller hvad der svarer til unge pr. år. AE mener, at alle unge bør gives en ret og pligt til 13 års uddannelse, så det laveste uddannelsesniveau i Danmark i fremtiden er en ungdomsuddannelse. Denne ret og pligt til 13 års uddannelse må dog ikke forveksles med 13 års skolepligt. Det værste vi kan gøre i forhold til de skoletrætte er at udvide skolepligten til 13 år. Der bør udvikles nye uddannelsestilbud med et større praktisk indhold, hvor arbejde og uddannelse kan kombineres på nye måder. Og ingen under 18 bør være i et job, med mindre de er under uddannelse, eller der er knyttet en klar aftale mellem den unge og arbejdsgiveren om, at der gradvis bygges uddannelse på. På den korte bane er det helt centralt, at ingen unge tvinges til at afbryde deres erhvervsuddannelse, fordi de ikke kan få en praktikplads.
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
De unge falder fra erhvervsuddannelserne
De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Manglende indfrielse af 1-m ål koster m illiarder i tabt produktivitet U ddannelsesniveauet for danske unge bliver ved med at falde. Fæ rre og fæ rre får en ungdomsuddannelse, og den manglende indfrielse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Milliongevinster af skolepraktik
Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Færre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Folkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole
28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har
Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Besparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Milliardpotentiale i skolepraktikken
Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde
Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag
Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang
Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud
Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud I forbindelse med reformen af erhvervsskolerne, der blev indført i 21, opsatte man en ny målsætning om, at 2 pct. af en ungdomsårgang
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet
Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse
Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund
Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt
10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har
Unge uden ungdom suddannelse lever på offentlig forsørgelse 25-årige uden ungdomsuddannelse lever i langt højere grad af offentlige overførsler i voksenlivet, end de unge der som 25-årige har gennemført
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse
Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,
27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse
27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke
Flere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Krisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads
2 år med rekordmangel på praktikpladser Krisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads Manglen på praktikpladser er fortsat rekordhøj. I mere end 2 år har manglen på praktikpladser ligget
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte
Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen
Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse
Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,
Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen
Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.
Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne
Uddannelsestid, velstand og offentlige finanser Milliardpotentiale i fuldførelse på universitetsuddannelserne Nye beregninger fra AE dokumenterer, at der er milliardgevinster at hente ved at få de studerende
3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder
Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen
Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Store gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Færre investeringer i folkeskolen siden 2001 trods flere elever
Færre investeringer i folkeskolen siden 001 trods flere elever Folkeskoleinvesteringerne er ifølge de kommunale regnskaber faldet med 1, mia. kr. i perioden 001 til 008. I samme periode er antallet af
Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
unge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse
Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.
Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Danmark bruger færre penge på uddannelse
Danmark bruger færre penge på uddannelse De seneste år er såvel antallet af studerende som udgifterne til uddannelse steget i mange OECD-lande. I Danmark er uddannelsesudgiften også steget lidt men det
De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen
Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt
Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav
Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial
En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Uddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse
Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de
11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed
11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund
Regeringen vil udelukke hver 4. student med indvandrerbaggrund AE har undersøgt, hvad partiernes forslag til karakterkrav i gymnasierne vil betyde, når man ser på sidste års studenter. Et karakterkrav
Hver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse
Hver sjette elev opnår ikke 2 i dansk og matematik i 9. klasse 84 pct. af eleverne i 9. klasse fik mindst karakteren 2 i dansk og matematik ved afgangsprøven. Dermed var der hele 16 pct., der ikke opnåede
Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte
Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.
Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Antallet af faglærte falder i Danmark
let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed
Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte
Praktikpladser Store virksomheder tager ikke nok ansvar for fremtidens faglærte Det er især de store virksomheder, der kryber uden om praktikpladsansvaret. Mens mindre virksomheder med højst ansatte tager
I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension
I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension I Danmark er der i dag ca. 237.000 personer, der modtager førtidspension. Målt i forhold til befolkningen er der flest førtidspensionister på Fyn
Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor
Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Andel af 9. kl. med ikke-vestlig baggrund 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 G-område Almen HP Almen ej HP Ikke Almen Andelen af 9.klasses elever med 4 i dansk
Dansk vækstmotor løber tør for brændstof
Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne
FÆRRE FÅR EN UNGDOMSUDDANNELSE
18. august 28 af Lars Andersen direkte tlf. 337717 Resumé: FÆRRE FÅR EN UNGDOMSUDDANNELSE 13 procent flere unge får ikke en ungdomsuddannelse sammenlignet med 21. For de 26 årige er det mere end hver fjerde,
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand
Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster
af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009
Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser
For 2. måned i træk mangler 11. elever en praktikplads i en virksomhed Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser Dagens praktikpladstal viser, at der i juli måned var knap 11. elever
Færre unge kan se frem til at få en uddannelse
Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen
Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er