12 13 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 24. januar kl. 19.30 Fredag 25. januar kl. 19.30 Symphonie Fantastique DR SymfoniOrkestret Dirigent: Rafael Frühbeck de Burgos Pro gram
Symphonie Fantastique Program Koncerthuset 2012/13 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 24. januar 2013 kl. 19.30 FREDAGSKONCERT Fredag 25. januar 2013 kl. 19.30 DR SymfoniOrkestret Dirigent: Rafael Frühbeck de Burgos Koncertmester: Soo-Jin Hong Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Klassisk (FM og DAB) og genudsendes søndag 27. januar kl. 12.15 (DAB) Ludwig van Beethoven (1770-1827) Symfoni nr. 4, B-dur, op. 60 (1806) Adagio Allegro vivace Adagio Allegro vivace Allegro ma non troppo Varighed: ca. 34 Pause: ca. 20.10 Hector Berlioz (1803-1869) Symphonie Fantastique, op. 14 (1830) Mød musikken: Kl. 18.30 er der koncertintroduktion i Koncertsalen med P2-værten Esben Tange, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende ved koncertern Rêveries Passions Un bal Scène aux champs Marche au supplice Songe d'une nuit de sabbat Varighed: ca. 49 Tilknytningen af Rafael Frühbeck de Burgos er muliggjort ved generøs økonomisk støtte fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Ensemblechef: Kim Bohr Konst. orkesterchef: Kim Bohr Producent: Gordon Alsing Producer: Bernhard Güttler Teknik: Jan Oldrup Regissør: Nina Ulf Jørgensen Redaktion: Nina Sauerland Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Hellbrandt
Symphonie Fantastisque Værker Koncerthuset 2012/13 3 Beethovens symfonier er så vældige, at de kan få alle til at bøje sig i støvet. Mærkeligt nok er Beethoven også sin egen hårdeste modstander. De voldsomme kræfter, der er på spil i hans 3. Symfoni, Eroica og 5. Symfoni, Skæbnesymfonien, får den 4. Symfoni til at se helt uskyldig ud. Af Jens Cornelius Greven, der bestilte symfonien af Beethoven, var så begejstret, at han bestilte endnu en: Den berømte Skæbnesymfoni. Ludwig van Beethoven: Symfoni nr. 4 Symfoni nr. 4 har den mindste besætning af alle Beethovens symfonier. Det skyldes, at Beethoven skrev symfonien til et privatorkester, der tilhørte en vis greve Oppersdorf. Beethoven brugte derfor en besætning magen til den, som greven havde til rådighed. Samtidig ser Beethoven sig lidt tilbage, for greven var især begejstret for hans Symfoni nr. 2, og Beethoven leverede derfor et værk i samme stil. Det blev til hans nok mest optimistiske symfoni overhovedet. Førstesatsens munterhed har man prøvet at forklare med, at Beethoven netop på denne tid var tæt på at forlove sig med en komtesse. Selv om han aldrig blev gift, var han så tæt på en traditionel borgerlig lykke, som han nogensinde kom. Måske kærligheden også smittede af på 2. sats, en charmerende adagio med tilføjelsen cantabile (sangbart). Det smukke tema, der præsenteres af violinerne og siden af træblæserne, følges af et dunkende hjerteslag i akkompagnementet. Er det kærlighedsmusik? Måske men ægteskab kom altså aldrig på tale. I sidste sats afrunder Beethoven med overdådigt humør og stor livsglæde. Alligevel er det 3. sats, der er den vildeste og mest 'moderne'. Her hører man, at Beethoven erstatter den gammeldags, statelige menuet med en fræk scherzo. Musikken er fuld af hoppende rytmer, dynamikken er kraftigere, og hele satsen meget mere abrupt, end noget man havde hørt før.
Symphonie Fantastique Værker Beethovens 4. Symfoni blev spillet første gang i 1807 og var i hans egen levetid en af hans mest elskede symfonier. Efterhånden begyndte den at blive klemt mellem de mastodontiske symfonier nr. 3. og 5. Komponisten Robert Schumann omtalte den med kærlig nedladenhed som en slank, græsk pige mellem to nordiske kæmper. En holdning, der heldigvis ikke længere er så udbredt. Hector Berlioz: Symphonie fantastique Berlioz var en ægte romantisk kunstner, der kunne vende sine plager til noget kreativt. Over sine heftige kærlighedssorger skrev han et af 1800-tallets utroligste musikværker: Symphonie Fantastique ( Den fantastiske symfoni ). Efter 180 år er symfonien stadig noget helt usædvanligt. Den har en sensationel orkesterbehandling og en hæmningsløs dynamik. Den dropper de gammeldags standarder for satsernes typer og rækkefølge. I stedet er den opbygget over et enkelt tema, der forvandles til noget nyt i hver sats. Det hele har en sammenhængende 'handling' - er endda er selvbiografisk. I symfonien fantaserer Berlioz om sin drømmekvinde. Hver gang han tænker på hende, hører man et gennemgående tema, en idée fixe, som distraherer ham konstant. Hvor han end drager hen, dukker hun op i hans tanker. I et fortvivlet selvmordsforsøg tager komponisten en overdosis opium. Men i stedet for at tage livet af ham tvinger narkotikaen ham ind i en sygelig søvn, hvor hans følelser bliver erstattet af lyde og visioner. Berlioz forlangte, at publikum fik udleveret et trykt referat, der fortæller, hvad symfonien præcist handler om: Dette program svarer til teksten i en opera og er uundværligt for en fuld forståelse af værkets dramatiske forløb. Her er et sammendrag af Berlioz vejledning: Første del: Dagdrømme, passioner. Kunstneren mindes sit sinds utilpashed og de meningsløse glæder, dengang han endnu ikke havde set sin elskede. Da inspireres han pludselig af den eksplosive kærlighed, af deliriske plager og anfald af jalousi.
Symphonie Fantastique Værker Koncerthuset 2012/13 5 Anden del: Et bal. Han ser igen sin elskede ved et glitrende bal. Tredje del: Scene på landet. En sommeraften på landet hører han to hyrder kalde på hinanden. De smukke omgivelser genopretter roen i hans hjerte. Men da viser hun sig for ham igen, og han forstyrres af pinefulde tanker. Den ene hyrde genoptager sin kalden, men denne gang svarer den anden ikke. Solen går ned. Fjern torden. Ensomhed. Stilhed. Fjerde del: March til skafottet. Han drømmer, at han har slået sin elskede ihjel og nu skal henrettes. De tunge skridt til skafottet ledsages af en march. Til slut hører han sin idée fixe som en sidste kærlighedstanke, inden kniven falder. Berlioz bruger en række 'uddøde' instrumenter i symfonien, bl.a. serpent og ophicleide, der desværre ikke findes i et moderne orkester og derfor må erstattes af andre slags blæsere. Femte del: Drøm om en heksesabbat. Han ser sig midt i en skare af spøgelser, troldmænd og uhyrer, der er forsamlet til hans egen begravelse. Den elskede melodi viser sig igen, men har mistet sin ædle natur. Den er nu en vulgær dansemelodi det er hende, der kommer for at slutte sig til det djævelske orgie. Klokken kimer, og heksene danser til en parodi på begravelseshymnen Dies irae. Berlioz drømmekvinde var den irske skuespillerinde Harriet Smithson, som han i 1827 havde oplevet på scenen. Det lykkedes ham faktisk at erobre hende et par år senere, men ægteskabet blev ironisk nok som en ond drøm. Deres samliv blev ædt op af de tos voldsomme kunstnertemperamenter, af Berlioz stofmisbrug og Smithsons alkoholisme.
KOmmende koncerter Joshua Bell, solist Pappano & Joshua Bell 7. februar Richard Goode, solist Brahms Klaverkoncert nr. 1 28. februar Joshua Weilerstein, dirigent Weilerstein & Kejserkoncerten 7. marts DR SymfoniOrkestret er klar til et forår med store oplevelser Læs mere og køb billetter på dr.dk/koncerthuset
Symphonie Fantastique Dirigent Koncerthuset 2012/13 7 Dirigent Rafael Frühbeck de Burgos DR SymfoniOrkestrets chefdirigent er den store spanske dirigent Rafael Frühbeck de Burgos. Et internationalt musiknavn, som er efterspurgt i hele verden. Han tiltrådte officielt i september og tog straks fat på årets store projekt: At opføre alle Beethovens symfonier i rækkefølge. Rafael Frühbeck de Burgos Født 1933 i den nordspanske by Burgos Tiltrådte i september posten som chefdirigent for DR Symfoni- Orkestret Fhv. chefdirigent for blandt andre Wiener Symfonikerne, Det spanske Nationalorkester og Dresden Filharmonikerne Har indspillet flere end 100 plader og CDer Rafael Frühbeck de Burgos har i løbet af sin lange karriere været chefdirigent for bl.a. Montreal Symfonikerne, Wiener Symfonikerne og Berlins Radiosymfoniorkester. Indtil sidste år var han chefdirigent for Dresden Filharmonikerne. Desuden bærer han titlen af æresdirigent for Det spanske Nationalorkester. I sit hjemland Spanien er Rafael Frühbeck de Burgos en ren institution. Tilbage i 1960 erne trak han landets orkesterstandard flere niveauer op, og han har virket som ambassadør for spansk musik over hele verden. Hans betydning for spansk musikliv kan simpelthen ikke overvurderes. Rafael Frühbeck de Burgos har det særprægede efternavn fra sine tyske forældre, der flyttede til Spanien, før han blev født. Egentlig blev han døbt Rafael Frühbeck, men senere tilføjede han navnet på sin spanske fødeby Burgos, så ingen skulle være i tvivl om, at han var spansk dirigent. Som gæstedirigent har den utrættelige Rafael Frühbeck de Burgos optrådt med flere end 100 forskellige orkestre over hele kloden. De seneste år har han især dirigeret i USA, hvor han hver sæson dirigerer blandt andet Philadelphia Orkestret, Boston Symfonikerne og New York Filharmonikerne. Sine knap 80 år til trods er han en meget vital person, der 200 dage om året er fuldt optaget af koncertengagementer. Få dirigenter har så flittig en karriere og på så højt niveau som DR SymfoniOrkestrets nye chefdirigent.
Adresse: Ørestads Boulevard 13 0999 København C Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Der er flere garderober i Koncerthuset, både bemandede og selvbetjente begge dele er gratis. De bemandede garderober findes lige ved indgangen på niveau 0 og i foyeren på niveau 1. Den selvbetjente garderobe er på niveau 0 langs vinduerne ud mod kanalen. Af sikkerhedsmæssige grunde er det ikke tilladt at medbringe større tasker og overtøj i Koncertsalen. Forudbestilling af drikkevarer til pausen Husk, at du kan springe køen til baren over i pausen. Hvis du bestiller og forudbetaler din drink i baren inden koncerten, står den klar til dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter. Vi ringer ind 10, 7 og 5 minutter, før dørene til salen lukkes. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på www.dr.dk/koncerthuset/praktisk-info/. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med særlige behov. DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden er sponsor for Koncerthuset www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso