Teknologisk fremsyn
Teknologisk fremsyn 2
Indhold Indledning.... 5 Teknologi #1 Et nationalt system med én elektronisk journal pr. patient.... 9 Udfordringer og virkemidler...10 Teknologi #2 Monitorering af borgere med kroniske sygdomme.... 13 Udfordringer og virkemidler...14 Teknologisk fremsyn Teknologi #3 Fjernmonitorereing til skabelse af tryghed og sikkerhed i eget hjem.... 17 Udfordringer og virkemidler...18 Teknologi #4 At gøre data fra forskellige systemer tilgængelige til udvikling af nye algoritmer.... 19 Udfordringer og virkemidler...20 Teknologi #5 Elektroniske logistiksystemer til varer, personale og patient-booking.... 21 Udfordringer og virkemidler... 22 Teknologi #6 Fjerndiagnosticering... 23 Udfordringer og virkemidler...24 Teknologi #7 Minituarisering af medicinsk udstyr.... 25 Udfordringer og virkemidler...26 Teknologi #8 RFID-tags på udstyr og patienter.... 27 Udfordringer og virkemidler...29 Metode.... 30 Delphi metoden... 30 Gennemførelse... 30 3
Teknologisk fremsyn 4
Indledning I bestræbelserne på at optimere og fremtidssikre det danske sundhedsvæsen til fordel for patienter og ansatte har Ingeniørforeningens eksperter udpeget og prioriteret en række teknologiske løsninger, der kan understøtte en effektiv og moderne sundhedssektor i 2020 Sundhedsvæsenet står over for betydelige udfordringer. Udgifterne presses i vejret af befolkningens alderssammensætning med flere ældre, samt ændringer i den måde vi lever på, som medfører flere livsstilsygdomme. Presset på udgifterne kommer også som følge af stadig flere og dyrere behandlingsmuligheder. Endelig kan der i befolkningen være stadig stigende forventninger til kvaliteten af sundhedsydelserne. Som et bidrag til at håndtere de store udfordringer har Ingeniørforeningen i forbindelse med temaåret Sundhedsteknologi 2020 Engineering Life Care lavet et Teknologisk Fremsyn. Et Teknologisk Fremsyn er kendetegnet ved at man gennem dialoger, analyser og scenarier søger at finde frem til nye teknologier som kan få en vigtig økonomisk og/eller samfundsmæssig betydning. Det er målet at vurdere de nye teknologiers potentiale, sætte retning på mulige teknologiske udviklingsveje, bevidstgøre om alternativer samt udpege problem- og risikoområder, der bør undersøges nøjere. I fremsynet har et ekspertpanel udpeget teknologier med stort potentiale for sundhedssektoren i 2020. Samtidig har de vurderet de største barrierer for at indfri potentialerne, hvilke virkemidler der skal sættes i gang, samt hvilke politiske beslutninger der skal tages for at nedbryde barriererne og indfri potentialet. Nogle af teknologierne er måske allerede udviklet og også i et vist omfang i brug. Andre findes kun i demomodeller, mens andre igen stadig er på tegnebrættet. Der er heller ikke nødvendigvis tale om en enkelt teknologi: der kan også være tale om problemer, der løses ved hjælp af flere teknologier og ændringer i organiseringen. Listen er ikke udtømmende for alle relevante teknologier, men bygger på de teknologier flest har peget på. Det teknologiske fremsyn er lavet ved hjælp af Delphi-metoden, som er nærmere beskrevet i metodeafsnittet. Gennem Delphi-metoden har eksperterne udpeget 21 teknologier med potentiale til at effektivisere sundhedssektoren. Herefter har de vurderet størrelsen af potentialet og efterfølgende udfordringer og virkemidler, der kan tages i brug for at teknologien indføres i det danske sundhedsvæsen. På side 7 er der en oversigt med de 21 teknologier sorteret efter potentiale. De 8 teknologier, der menes at rumme de største muligheder, bliver efterfølgende beskrevet. Teknologisk fremsyn 5
Teknologisk fremsyn 6
Vurdering af potentialet i de enkelte teknologier Meget stort potentiale Et nationalt system med én elektronisk journal for samme patient Monitorering af borgere med kroniske sygdomme i eget hjem Fjernmonitorering til skabelse af tryghed og sikkerhed i eget hjem At gøre data fra forskellige systemer tilgængelige og bruge dem til udvikling af nye algoritmer til screening af folkesygdomme, som fx cancer Elektroniske logistiksystemer både til varer, personale og patient-booking Fjerndiagnosticering Minituarisering af medicinsk udstyr ved anvendelse af nanoteknologi Radio frequency identification (RFID) tags på udstyr og patienter Teknologisk fremsyn Stort potentiale Forbedret billeddiagnostik Indførelse af robotbaserede teknologier til hjemmehjælp Udvikling af medico-udstyr i nye kompositmaterialer Telecoaching Autonome transportrobotter til transport af alt fra blodprøver og post til affald og senge på hospitaler Mindre potentiale Robotbaserede teleoperationer Genoptræningsrobotter Teknologier, som generelt understøtter forebyggelse Operationsstuer med let overtryk Fleksible moduler, så et sygehus produktionsprofil kan omkonfigureres på timer/dage Potentialet i at 3D-printe erstatningsorganer Robotter til blodprøvetagning Avatarer baseret på kunstig intelligens, der kan sparre med borgeren 7
Teknologisk fremsyn 8
Teknologi #1 Et nationalt system med én elektronisk journal for hver patient Patientjournal Hospital Hjem Plejepersonale Læge Ambulance Hospitalsudstyr Mobiltelefon Computer Teknologisk fremsyn Prøver Røntgenbilleder Medicin Statistik Dataflow Samarbejde/dialog Dette er en elektronisk journal, der indeholder alle sundhedsoplysninger om patienten (behandling, medicinering mv.) uafhængigt af behandlingssted (praktiserende læge, sygehus mv.), og som kan læses af alle (med rettighed dertil). Systemet skal være båret af it og teleteknologier, så alle relevante patientdata og billeder er tilgængelige fra mobile og faste arbejdsstationer. Endelig er der ikke tale om en enkelt teknologi, men mere om en løsningsmodel, hvor mange forskellige systemer tænkes sammen. Ambitionen er, at man i en behandlingssituation skal kunne trække relevante data ud, så det er muligt at inddrage alle forhold, når diagnosen skal stilles, hvorefter behandlingen af patienten kan gå i gang uden fx at skulle gentage allerede gennemførte forundersøgelser. Derudover bør det være muligt at indtaste diagnose og behandlingsresultater i det samme system, så opfølgning hos praktiserende læge kan ske smidigt. Ideelt set kan et samlet system også indeholde data fra plejesektoren løsninger, som kan anvendes ifm forebyggelse og genoptræning præhospitale løsninger, som anvendes i ambulancer og på ambulancefly/-helikoptere praksissystemer 9
Teknologisk fremsyn apotekernes systemer telemedicinske løsninger nationale registre og portaler resultater fra selvmonitorering Adgang til alle relevante patientoplysninger vil kunne give et mere sammenhængende og effektivt patientforløb med færre fejlbehandlinger. Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet sker de fleste fejl og svigt i patientbehandlingen i overgangen fra en afdeling til en anden eller ved udskrivning fra sygehus til behandling hos fx egen læge 1. sammenhængende it-arbejdsplads, som giver sygehuspersonalet fælles login til alle relevante data inden udgangen af 2013. Udfordringen ligger i at få samlet systemerne, så fagpersonalet kan slå op i et enkelt nationalt system. I dag bindes en række databanker og regionale elektroniske patientjournaler sammen af e-journal, Medicinprofilen, Fælles medicinkort og Laboratorieportalen for at nævne de væsentligste. Det er målet, at der fra 2013 etableres et Nationalt Patientindeks, som sikrer et samlet overblik over alle væsentlige oplysninger om patienten, og som er fuldt integreret i regionernes kliniske it-arbejdsplads inden udgangen af 2013 2. Der er dog stadig tale om forskellige systemer. Udover en målsætning om bedre behandlingsforløb kan der ligge et betydeligt effektiviseringspotentiale i at indføre papirløse arbejdsgange, at undgå dobbeltregistreringer og spilde mindre tid på at indhente information om patienterne via fax, telefon eller i forskellige systemer, der ikke deler data med andre. Potentialet i et nationalt system med én elektronisk journal for hver patient. Journalen indeholder alle sundhedsoplysninger om patienten (ekspertpanelets vurdering) Et sådant system vil i flg. ekspertpanelet være den største enkeltstående forbedring, man kan gennemføre i forhold til at styrke sundhedsvæsenet. Der findes allerede en række områder, hvor elektroniske journalsystemer fungerer. Disse systemer har været forankret i regionernes indsats, og målsætningen er, at hver region har en fuldt konsolideret elektronisk patientjournal og en z 69% Meget stort z 21% Stort z 6% Mellem z 2% Lille z 2% Meget lille 1. Beretning til Statsrevisorerne om elektroniske patientjournaler på sygehusene. Rigsrevisionen, februar 2011. 2. Aftale om sundheds-it. Aftale om den kommunale og regionale økonomi for 2011. 10
Udfordringer og virkemidler Organisation: Rent teknologisk er der tilsyneladende ikke uoverkommelige barrierer for at indføre et nationalt system med én elektronisk journal for hver patient. Journalen indeholder alle sundhedsoplysninger om patienten. Det lader imidlertid til, at der er en række organisatoriske barrierer. Der er allerede brugt mange penge og meget tid på de regionale EPJ systemer. Hvis alle disse systemer skal lægges i graven til fordel for et nationalt system, skal der sluges en del (politiske) kameler. Mange af deltagerne i det teknologiske fremsyn peger på, at udviklingen af et nyt nationalt EPJ system vil være meget dyrt. Det vil også være et meget stort og mangeårigt projekt, med stor risiko for budget- og tidsoverskridelser. I stedet for at begynde fra nul, vil det måske være muligt at bruge en af de eksisterende løsninger. Hvis man vælger den løsning er der behov for en central beslutning om det, plus en klar prioritering af hvilke systemer der kan kasseres, og hvilke der skal leve. Der bør opnås enighed om fælles faglige standarder i lægelige kredse, og om at it-organisationerne i regionerne skal centraliseres. Samtidig peger deltagerne i fremsynet på, at der i den centraliserede it-organisation skal sikres en bred repræsentation af forskellige faggrupper. Det betyder, at der skal være læger og sygeplejersker, som sikrer den sundhedsfaglige indsigt, samtidig med at der er en stærk repræsentation af personer med dyb it-faglig indsigt. Sikkerhed og privacy: Der er betydelige sikkerhedsmæssige udfordringer i forhold til etablering af en national elektronisk journal med alle sundhedsoplysninger. I lovgivningen er der en beskrivelse af hvilke typer sundhedsprofessionelle, der skal have adgang til hvilke data, samt af de betingelser, der skal være opfyldt for, at adgangen kan gives. Det kan være et dilemma på den ene side at sikre at behandlingen af patienten sker på den optimale måde, og på den anden side respektere hensynet til patientens krav om privacy. De sundhedsfaglige personer kommer fra forskellige sektorer, og tilsammen yder de en række services rækkende fra forebyggelse og undersøgelse til behandling og pleje. Patienterne må som udgangspunkt være interesserede i at nødvendige sundhedsfaglige personer har adgang til alle relevante informationer, så de får den bedste behandling. Samtidig forventer og ønsker patienterne en beskyttelse mod uretmæssig adgang til deres data om helbredsforhold og andre private oplysninger. Der er derfor behov for et rettighedssystem, så man kun ser data, som man har brug for ud fra sin rolle (en tandlæge skal fx ikke kunne se patientens forbrug af psykofarmaka). Båndbredde: Når en af de mange daglige ressourcekrævende opgaver i sundhedssektoren er login tid og søgning i forskellige patientdatabasesystemer, er det afgørende at et fælles system vil kunne køre hurtigt og pålideligt. Et sundhedsdatanet skal opbygges, så der sikres en meget høj oppetid. Samtidig skal det sikre mulighed for hurtig transport af enorme mængder data, især billeder og lyd. Ikke mindst mobile enheder kan her udgøre en udfordring. På mobile enheder, så som bærbare pc er vil det være smart, hvis data kan gemmes lokalt. Det præsenterer dog et nyt sæt af problemer i forhold til persondataloven. En løsning kunne Teknologisk fremsyn 11
Teknologisk fremsyn være at give en bruger mulighed for at gemme data i en slags flash memory, der kun kan tilgås én gang uden intra-/internetforbindelse, hvorefter data automatisk slettes på det lokale drev. Kryptering: Det er afgørende at der sker en sikker kryptering af data. Især den trådløse del, hvor data transporteres til mobile enheder, kan skabe krypteringsmæssige udfordringer. Driftsikkerhed: Et andet centralt sikkerhedsaspekt er systemets driftssikkerhed. I forhold til andre sektorer er det særligt vigtigt, at kritiske løsninger inden for sundhedssektoren altid fungerer, hvorfor der skal stilles særligt store krav til driftssikkerheden. Vigtigheden heraf understreges af, at brugerne hurtigt bliver afhængige af it-løsningerne ikke mindst hvis der er tale om fælles løsninger, som erstatter tidligere lokale løsninger eller arbejdsgange. Datadisciplin: Hvis systemet skal fungere, er en høj grad af datadisciplin nødvendig. Driver man et system, som lover at indeholde alle relevante oplysninger, er det afgørende at leve op til det lovede, ellers risikerer man fejlbehandlinger med deraf følgende mistillid til systemet. Omlægning af store systemer kræver imidlertid tilsvarende store ændringer i brugernes vaner. Der vil helt sikkert være en udfordring i at få alle de personer, der bruger dette system, til at se lyset i, hvorfor det er en god ide, og hvorfor de ikke bare kan bruge det system, som de plejer. Det er vanskeligt at opnå datadisciplin, hvis brugerne ikke er involverede/motiverede i kraft af oplevelsen af et effektivt understøttende system, som aflaster i hverdagen. Samtidig bør systemet gøre det muligt for forskere i højere grad at trække relevante data, så klinikere kan se en personlig gevinst i at data bliver mere tilgængelige (se også teknologi nr. 4). Standarder: Eksperterne vurderer at en effektiv elektronisk journal bør bygge på en national standard for dataformat. Billeddata skal kunne udveksles, og DICOM standarder og internationale standarder HL7 bør også bruges. Flere leverandører: Leverandøren af et sådant nationalt EPJ system kan let komme til at sidde på et de facto monopol, som det er svært for det offentlige at komme ud af igen. Eksperterne i det teknologiske fremsyn mener, at udbuddet for det nationale EPJ system bør skrues sådan sammen, at kildekoden til systemet stilles til rådighed som Open Source. Det skal ske for at undgå at havne i monopolfælden. Ligeledes bør systemet splittes op i en række store moduler: EPJ til hospitalsbrug, EPJ til praktiserende læger og speciallæger og EPJ mobilløsninger. Alle modulerne skal bindes sammen af og bygge på en fælles service-baseret platform. Alle modulerne skal ikke nødvendigvis bygges af samme leverandør, og helt sikkert ikke i et og samme projekt. Uvildige eksperter bør løbende føre tilsyn med udviklingen. 12
Teknologi #2 Monitorering af borgere med kroniske sygdomme i eget hjem. Der er tale om forskellige teknologier, som kan gøre det nemmere at være borger med kronisk sygdom i eget hjem og løbende monitorere sin helbredstilstand. Patientjournal Hjem Monitoring Plejepersonale Teknologisk fremsyn Læge Computer Prøver Statistik Dataflow Samarbejde/dialog Antallet af kronikere er stort, og det forventes at stige i takt med, at befolkningens alderssammensætning bliver ældre. Samtidig bidrager især udviklingen i antallet af overvægtige til en række livsstilssygdomme. De store kronikergrupper udgøres især af personer med KOL, hjertekarsygdomme, kræft, astma og allergiske lidelser, muskel-skeletlidelser, osteoporose/knogleskørhed eller diabetes. Tre af de store kronikerområder, hvor der er stort potentiale i monitorering af patienternes helbred i hjemmet er KOL, hjerte-karsygdomme og diabetes. I dag skønnes det, at 200.000 danskere lider af KOL. Patienter med diagnosen KOL repræsenterer op til 23.000 akutte indlæggelser årligt. Det er den hyppigste indlæggelsesårsag på medicinske afdelinger. Et studie fra Syddansk Universitet udarbejdet for Hjerteforeningen viser, at 420.000 levede med en hjertekarsygdom i 2009. Tallet forventes at stige til 480.500 i 2020. Hvert år indlægges 54.000 med hjertekarsygdomme på landets sygehuse. Endelig er cirka 250.000 diagnosticeret med type 2 diabetes og yderligere 25.000 med type 1 diabetes. Videncenter for kroniske sygdomme og rehabilitering har opgjort, at knap 1,7 millioner danskere lider af en eller flere kroniske sygdomme. Prognoser fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at der i 2020 vil være cirka 2 millioner kronikere i Danmark. Udgifterne til indlæggelser, medicinsk behandling og anden pleje vejer tungt i sundhedsudgifterne. Samtidig er der ofte forbundet forringet livskvalitet og store omkost- 13
Teknologisk fremsyn ninger i form af tabt arbejdsfortjeneste med disse kroniske lidelser. Videncenteret for kroniske sygdomme og rehabilitering vurderer, at de offentlige udgifter til borgere med kroniske lidelser udgør godt 145 mia. kr. årligt. Det svarer til ca. 80 pct. af de samlede udgifter til sundhedsvæsnet. Ambitionen er, at teknologien skal sikre, at det bliver lettere og sikrere at leve i eget hjem med en kronisk sygdom. Der er allerede udviklet en lang række løsninger til, at kronikere enten selv eller automatisk kan sende helbredsdata til fx læge, hospital eller plejepersonale. Andre telemedicinske løsninger sender automatisk måleresultater til lægen. Det gælder fx et elektronisk plaster, som kan overvåge en patients vitale kropsfunktioner. Løbende monitorering af sundhed hos kronikere, herunder blodtryk, vægt, iltmætning m.v. har i flere store studier allerede vist deres effekt. Eksperterne vurderer denne del af det telemedicinske område til at have et meget stort potentiale. 49 pct. mener, at potentialet for sundhedssektoren i 2020 er meget stort, mens yderligere 45 pct. vurderer potentialet som stort. Det kan fx være udstyr til patienter med KOL, som har svært ved at trække vejret, og derfor er tvunget til ugelange hospitalsophold flere gange om året. Udstyret kan bringe patient og læge i video-forbindelse med hinanden via en satellitforbindelse. Udstyret sætter samtidig lægen i stand til at følge patientens aktuelle lungefunktion, puls og iltindhold i blodet. De undersøgelser, som før krævede indlæggelse, kan nu klares fra patientens hjem. For hjertepatienten kan hjælpen være en ny pacemaker, som selv løbende sender målinger af hjerterytmen til hospitalerne gennem en sender i patientens hjem. Hvis målingerne viser, at yderligere kontroller ikke er nødvendige, får patienten besked. Viser målingerne derimod symptomer eller tekniske problemer kontaktes patienten af en tekniker eller læge med det samme. Det kan også være, at patienten derhjemme kan tage en blodprøve, som automatisk analyseres, hvorefter resultatet videreformidles til sygehuset. Potentialet ved monitorering af borgere og kroniske sygdomme i eget hjem (ekspertpanelets vurdering) z 49% Meget stort z 45% Stort z 5% Mellem z 1% Lille z 0% Meget lille Udfordringer og virkemidler Organisation: Der ligger en stor udfordring i organiseringen herunder betalingen af telemedicin. Spørgsmålet er hvilken kasse, der betaler, når en patient udskrives fra hospitalet og i stedet indskrives i eget hjem med telemedicin. 14
Der skal tages stilling til Hvem der betaler udstyret Hvem der driver det/de centre, som overvåger patienter med telemedicin Hvem der svarer på spørgsmål fra patienterne og rykker ud i tilfælde af, at det telemedicinske udstyr slår alarm Det er vigtigt,at det ikke er kassetænkning, som styrer valget af teknologi. En del af opgaverne kan formentlig klares af lokale behandlere (praktiserende læge eller kommunal sygeplejerske). Det vil dog næppe være fornuftigt ud fra en økonomisk betragtning, at alle disse skal have centralt overvågningsudstyr. Det kunne pege på, at selve overvågningen skal foregå meget centralt (eventuelt automatisk). Det er kun, når der er noget lettere kritisk, at de lokale behandlere skal adviseres. Ved meget kritiske situationer skal der adviseres til højtuddannede centrale behandlere. En løsning kunne være, at de store danske sygehuse skal udvides med en ny virtuel afdeling, med ansvar for patienter indlagt i eget hjem med telemedicinsk udstyr. Eller også skal der etableres en tredje sektor til at hjælpe disse patienter. Modning af patientgrupper: Der kan ligge en stor udfordring i patienternes accept af de forskellige teknologier til fjernmonitorering. Den nuværende ældre-generation er ikke vokset op med it-teknologi. Barriererne er, at det ikke er alle, der kan magte at monitere deres egen sygdom, og det er heller ikke alle, der vil føle sig trygge ved selv at skulle gøre det. I den forstand vil potentialet forøges, i takt med at nye patienter er mere teknologivante. Der vil være en del patienter, der fortsat har behov for indlæggelser/pleje, enten fordi de er for syge, ikke mentalt evner at klare sig selv, eller fordi de ikke er trygge ved teknologien. De fleste kan lære at bruge teknologien, nogen skal bare bruge lang tid. Brugervenlighed: En del af udfordringen ligger dog også i at gøre de nuværende fjernmonitoreringsteknologier mere brugervenlige. Eksperterne peger på, at hvor udstyret allerede i dag er udviklet til professionelle brugere kræves der redesign, for at det fungerer for de typisk ældre patienter. Eksperterne peger især på, at der bør designes mere brugervenligt udstyr til hjemmemonitering baseret på input fra patienter. Teknik: Hvis patienter skal føle sig trygge ved indlæggelse i eget hjem via telemedicin, så kræver det meget høj forsyningssikkerhed af forbindelsen til læger/sygeplejesker i den anden ende. Udfald i telenettet må ikke betyde, at det telemedicinske udstyr ikke kan slå alarm ved pludselige forværringer af sygdommen. Båndbredden skal være stor nok til at drive både det telemedicinske udstyr og videokonferencer med sundhedsfagligt personale også i udkantsdanmark. Udvikling: Mange af eksperterne svarer, at det på flere områder er nu, at telemedicin skal ud over forsøgsstadiet. Der bør nedsættes mål for, hvor mange patienter/år, der skal serviceres ved hjælp af telemedicin. Der skal skrives regler og retningslinjer for, hvilke patientgrupper der skal serviceres vha. telemedicin, og hvilken støtte disse patienter er berettiget til. På andre områder mangler der endnu forsøgsdata, som kan sikre vurdering af økonomi og evidens før videre udbredelse. Teknologisk fremsyn 15
Teknologisk fremsyn 16
Teknologi #3 Fjernmonitorering til skabelse af tryghed og sikkerhed i eget hjem Patientjournal Teknologisk fremsyn Hjem Alarm Plejepersonale Computer Dataflow Samarbejde/dialog Her er der tale om teknologier, som understøtter kommunikation med fx billedtelefonisk kontakt, og systemer, der varsler om ikkesædvanlig adfærd og hændelser. En del ældre borgere er i dag visiteret til hjemmehjælp alene af trygheds- og sikkerhedshensyn. Borgeren vil typisk få besøg af en hjemmehjælper, der tjekker, om alt er, som det skal være. Besøgene, hvor borgeren ikke modtager andre ydelser, er ressourcekrævende, og der kan gå en rum tid, fra en borger fx er faldet, til personalet kommer på besøg. En række teknologier kan enten hver for sig eller i samspil gøre borgeren mere sikker og tryg. Teknologierne kan afværge eller forhindre ulykker, fx ved at udløse en alarm ved brand eller faldulykker. Derefter gribes der automatisk ind og tilkaldes hjælp. Teknologierne kan bevirke, at både den enkelte borger og pårørende kan føle sig trygge, uanset om borgeren er alene hjemme eller ude på egen hånd. Der findes allerede en række eksempler på denne type af tryghedsskabende teknologier, som på forsøgsbasis er taget i anvendelse: Hjemmet er udstyret med sensorer, som registrerer, om den ældre er faldet eller ikke er stået op om morgenen. Hvis der er tegn på, at der er noget galt, sendes der besked til hjemmehjælperen, som så kan komme forbi. 17
Teknologisk fremsyn Installation af sensorer i komfuret, som registrerer, om der er tændt for en kogeplade uden gryde på eller hvis en gryde har stået på en tændt kogeplade længere end et på forhånd fastsat tidsrum. En anden mulighed på dette område er at udstyre demente med GPS. Senderen giver mulighed for at finde demente, hvis de mister orienteringen. Hver dag forsvinder 10-15 demente personer fra eget hjem eller plejebolig. Oftest finder man personerne, uden at de har lidt overlast, men det skaber bekymring hos pårørende og er ressourcekrævende for plejepersonalet. Der føres ikke officiel statistik over dødsfald blandt demente som farer vild, men i 2007 døde 7 demente af kulde og udmattelse, fordi de ikke kunne finde tilbage til deres bopæl 3. I dag har 85.000 danskere demens. I 2020 forventes tallet at stige til 100.000 for at nå 156.000 i 2040 4. Potentialet i fjernmonitorering til skabelse af tryghed og sikkerhed i eget hjem (ekspertpanelets vurdering) 78 pct. af eksperterne vurderer, at der ligger et stort eller meget stort potentiale i en udrulning af trygheds- og sikkerhedsskabende overvågningsteknologier. Udfordringer og virkemidler Teknologi: Eksperterne vurderer denne teknologi som moden, men som det gælder for andre teknologier som fx telemedicin, så kræver det meget høj forsyningssikkerhed af forbindelsen til læger/sygeplejesker i den anden ende. Udfald i telenettet må ikke betyde, at udstyret ikke kan slå alarm, når det er nødvendigt. Overvågning: Udfordringen synes især at være de etiske og lovgivningsmæssige aspekter af overvågning af patienter. Det gælder ikke mindst de svage patienter som fx demente, der ikke selv kan overskue konsekvenserne. Omvendt vil det sikkert tiltale mange ældre medborgere at vide, at man, uden selv at skulle gøre noget, altid vil få hjælp, hvis uheldet skulle være ude. z 44% Meget stort z 34% Stort z 19% Mellem z 3% Lille z 0% Meget lille I forhold til overvågning af ikke-almindelig adfærd vil det være en vigtig forudsætning for at opnå accept, at der sikres en sikker kryptering af billeder, så kun særligt betroede kan få adgang. En mindre vidtgående udgave kunne være tryghedskommunikation hvor patient og sundhedspersonale ser hinanden. På den måde nedtones overvågningsdelen, som for mange har en negativ klang. 3. Alzheimerforeningen 4. Nationalt Videnscenter for demens 18
Teknologi #4 At gøre data fra forskellige systemer tilgængelige og bruge dem til udvikling af nye algoritmer til screening af folkesygdomme. Patientjournal Hospital Hjem Datascanning Alarm Telemedicin Teknologisk fremsyn Prøver Statistik Røntgenbilleder DNA Dataflow Samarbejde/dialog Denne teknologi kan være en sidegevinst ved etablering af en national platform til udveksling af data fx uddrag fra elektroniske patientjournaler. Dette vil betyde, at klinikere alle steder i landet altid kan finde en patients sundhedsoplysninger. At patientdata deles på tværs af landet vil i højere grad gøre det muligt at udvikle nye algoritmer til screening af diverse folkesygdomme. Et eksempel er en algoritme, som er udviklet til at hjælpe til at diagnosticere KOL. Baggrunden for algoritmen bygger på billeder af 10.000 lunger, som blev scannet i 3D. Materialet var oprindeligt indsamlet for at undersøge, om screening kan redde flere mennesker fra lungekræft. Imidlertid udviklede man på Datalogisk Institut, Københavns Universitet en algoritme til at diagnosticere rygerlunger, også kaldet KOL. De 10.000 3D-billeder af lunger er såkaldte CT-scanninger og viser både sygt og raskt væv. Algoritmen har lært at kende forskel på strukturer i lungevævet, så et program bagefter kan tegne et kort over lungen, der viser, hvor der er sygt lungevæv. De strukturændringer, der viser sig tidligt ved lungesygdomme, er ikke nemme at få øje på med det blotte øje, men kan potentielt registreres af computeren. Derfor har algoritmen potentiale til at konkurrere med lægens vurdering af graden af sygdom. Samtidig kan computeren bearbejde et meget stort antal scanninger, der vil være uoverkommeligt for et menneske at gennemgå 5. Et andet eksempel er et dansk forskerhold, som har udviklet en metode, der kan kombinere tekst 5. Videnskab.dk 19
Teknologisk fremsyn fra elektroniske patientjournaler med systembiologisk viden om proteinnetværk eller DNAsekvenser. Metoden åbner helt nye muligheder for sygdomsforskningen og baner dermed vejen for bedre diagnosticering og behandling af en række sygdomme. Udfordringen har været at trække de relevante medicinske termer ud af friteksten i patientjournalerne på en måde, så de kan kobles med systembiologiske data som fx proteinnetværk og DNA-sekvensinformation. Nu kan det håndteres ved at bruge en international standard for klassifikation af sygdomme (ICD) udviklet af WHO, kombineret med text-mining, som er en avanceret form for computerbaseret tekstanalyse. Når man inddrager teksten fra journalerne i analyser i stedet for kun registerfelterne, kan man udtrække nogle langt mere detaljerede patientprofiler, der ikke kun tager udgangspunkt i patienternes primære diagnose. Det kan være interessant, fordi der tegner sig nogle mønstre, når man graver i patienternes sygdomshistorik. Sygdomme har det nemlig med at følges ad. Hvis man fx lider af skizofreni, så kan man også få diabetes, cancer eller andre ikkementale sygdomme. Disse sammenhænge er ikke ordentlig forstået, fx hvilke gener der spiller en rolle i mere end én sygdom. Patientprofilerne kan også bruges til at danne undergrupper af patienter, der ligner hinanden, og dermed skabe et bedre grundlag for at kunne tilpasse den rette behandling til den enkelte patient. Metoden kan også forudsige eller opdage utilsigtede bivirkninger af lægemidler, som er svære at få øje på i de registerstudier man foretager i dag 6. 6. DTU systembiologi Eksperterne i det teknologiske fremsyn ser et betydeligt potentiale i muligheden for at kortlægge sygdomme ud fra store databanker. 40 pct. vurderer potentialet som meget stort, mens yderligere 40 pct. svarer, at potentialet er stort. Potentialet i at gøre data fra forskellige systemer tilgængelige og bruge dem til udvikling af nye algoritmer til screening af folkesygdomme (ekspertpanelets vurdering) z 40% Meget stort z 40% Stort z 15% Mellem z 5% Lille z 0% Meget lille Udfordringer og virkemidler Lovgivning: Den største barriere synes at være lovgivning. Der er en række problemer ved samkøring af data, og snævre grænser for brugen af data på tværs af datasæt. En vej kunne være, at lovgivningen laves om, så det er målsætningen ved samkøringen af forskellige datasæt der gives tilladelse til, ikke enkelte datasæt. Standarder for data: For at udnytte potentialet kræver det en ensartethed i sygdomsklassifikation og en generel høj grad af datadisciplin. Hvis det skal lykkes kræves en udvikling af fælles referencearkitektur på tværs af hele sundhedsvæsenet. 20