29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder



Relaterede dokumenter
Cancerregisteret 1996

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret :17

Cancerregisteret 1995

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal )

Nøgletal for kræft august 2008

CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE)

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftoverlevelse i Danmark

Nye kræfttilfælde i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Cancerregisteret Tal og analyse

CANCERREGISTERET 2002 og 2003

Kræftoverlevelse i Danmark

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret

Nye Kræfttilfælde i Danmark

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

CANCERREGISTERET Tal og Analyse

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

Cancerregisteret. Tal og analyse

Nøgletal for kræft oktober 2007

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden , Sundhedsstyrelsen 2010.

Nye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Cancerregisteret. Tal og analyse

CANCERREGISTERET 2008

CANCERREGISTERET. Tal og analyser

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande :9

CANCERREGISTERET Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 3

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET * Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 7

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Legalt provokerede aborter 1996

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017

Monitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017

Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018

DANSKERE BEHANDLET PÅ UDENLANDSKE SYGEHUSE

Landslægeembedets årsberetning 2016

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

Nøgletal for kræft april 2009

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Kræftstatistik baseret på Landspatientregisteret

Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3

Social ulighed i kræftbehandling

KRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT

Kræftens Bekæmpelse, Kvalitet & Patientsikkerhed 29. november 2013

Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033

Kræftprofil: Brystkræft Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S. URL:

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet?

Rådgivning og patientstøtte 2017 Årsrapport for rådgivningerne

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013

Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015

Hvilke aktører henviser til pakkeforløb for kræftområdet

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Aldersgruppe 20,00 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00. PA København K PA Denmark F KøFenhavn K F Denmark

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Kvartalsopgørelse. 2. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 2. september 2013

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning

Social ulighed i kræftoverlevelse

CANCERREGISTERET 2005 og 2006

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 402 Offentligt CANCERREGISTERET Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 4

Transkript:

Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder I 1997 blev der i Cancerregisteret registreret i alt 29.657 nye kræfttilfælde i Danmark. Blandt mænd blev der nyregisteret i alt 14.161 tilfælde og hos kvinder i alt 15.496. Standardiseret til den danske befolkningssammensætning i 1980 var der for mænd 561 tilfælde pr. 100.000 personer og for kvinder 490. Figur 1 og 2 viser udviklingen i antal nye kræfttilfælde fra 1988 til 1997 i henholdsvis absolutte tal og som standardiserede rater. I tabel 4-7 findes de numeriske værdier ud fra hvilke figurerne er dannet. Figur 1. Antal nye kræfttilfælde 1988-1997 fordelt på mænd og kvinder 16000 Figur 2. 12000 8000 4000 0 Antal nye kræfttilfælde 1988 1997 pr. 100.000 indbyggere, standardiseret til DK-80 600 500 400 300 200 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 Mænd Kvinder Mænd kvinder 100 0 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 5. nr.5 2001.

2 Tabel 1 og 2 viser de ti hyppigste kræftformer fordelt på aldersgrupper i absolutte tal. Kræftformerne er grupperede efter ICD-7 klassifikationen. En nærmere beskrivelse af disse grupper findes sammen med de detaljerede data i Cancer Incidence in Denmark 1997 udgivet af Sundhedsstyrelsen som led i serien Sundhedsstatistikken 2001. Tabel 1: De ti hyppigst forekommende kræftformer for mænd 1997 Mænd Total 0-14 15-29 30-44 45-59 60-74 75+ Anden hud 2711-17 147 605 996 946 Lunge 1973 - - 32 357 1022 562 Tyk- og endetarm 1638-9 36 283 723 587 Blærehalskirtel (Prostata) 1505 - - - 92 650 763 Urinblære 1179-4 31 163 556 425 Hjerne, hinder og nervesystem 438 25 39 69 129 115 61 Nyre og øvre urinveje 386 1 2 15 103 172 93 Lymfeknude, non-hodgkin 376 7 12 35 88 127 107 Modermærke, hud 372-14 58 129 106 65 Blodkræft (Leukæmi) 342 21 10 28 47 123 113 Øvrige 3241 17 133 283 753 1228 827 Alle kræftformer 14161 71 240 734 2749 5818 4549 Tabel 2: De ti hyppigst forekommende kræftformer for kvinder 1997 Kvinder Total 0-14 15-29 30-44 45-59 60-74 75+ Bryst 3533-13 354 1220 1188 758 Anden hud 2687 1 22 188 646 851 979 Tyk- og endetarm 1788 1 6 33 239 684 825 Lunge 1387-1 30 286 736 334 Æggestok 580-6 51 176 210 137 Livmoder 575-1 16 154 266 138 Modermærke, hud 481-33 115 139 106 88 Hjerne, hinder og nervesystem 449 25 25 59 123 130 87 Livmoderhals 427-29 127 105 109 57 Urinblære 394 1 1 5 62 164 161 Øvrige 3195 28 64 146 530 1123 1304 Alle kræftformer 15496 56 201 1124 3680 5567 4868 De hyppigste kræftformer Anden hudkræft end modermærkekræft er den hyppigste, respektiv næsthyppigste kræftform hos henholdsvis mænd og kvinder. Denne gruppe domineres helt af relativt godartede tumorer af typen basocellulært carcinom. Brystkræft er stadig den hyppigste kræftform hos kvinder og sammenlignet med antallet ved sidste offentliggørelse stadig stigende. De korrigerede tal for 1996 er imidlertid højere end tallet for 1997 ved 1997-årgangens afslutning. Såfremt den senere omtalte ekstraordinære indsats har tilnærmet 1997-tallene det maksimale, så tillægget næste år ikke bliver så stort, kan der være indtruffet en afmatning i stigningstakten, jf. tabel 4 7.

3 Lungekræft er en stor sygdomsgruppe hos både mænd og kvinder, og rammer især midaldrende og ældre. Omkring 50 procent flere mænd end kvinder rammes. Antallet er steget for kvinder og er nærmest stationært i forhold til 1996 for mænd. Kræft i tyk- og endetarm indtager som sidste år tredjepladsen hos begge køn. Især de ældre aldersgrupper rammes heraf. Hos mænd har kræft i nyre og øvre urinveje byttet plads med lymfeknudekræft af non-hodgkin type. Blodkræft (leukæmi) har fortrængt kræft i mavesækken i forhold til 1996 opgørelsen. Hos kvinder har kræft i livmoderen og kræft i æggestokkene byttet plads. Kræft i livmoderhalsen er rykket endnu et skridt ned i forhold til 1996 opgørelsen. Hos kvinder er der således ikke kommet nye kræftformer blandt de ti hyppigste. Alder på diagnosetidspunkt Af tabel 1 og 2 fremgår, udover den generelle tendens til at kræft især rammer de ældre aldersgrupper også, at børn især rammes af svulster i hjerne og nervesystem, i lymfesystemet (non-hodgkin lymfom) og i bloddannende væv (leukæmi). Dette gælder for begge køn med nær ens fordeling af antallet mellem kønnene. Antallet totalt af leukæmi og non-hodgkin lymfomer er for kvinder blot lavere end kræftformer i kønsorganer og fremgår derfor ikke af tabellen. Yngre mænd rammes især af kræft i testikler, hjerne og nervesystemssvulster og modermærkekræft. Testikelkræft udgør talmæssigt for få til at komme med i tabellen. Hos de yngre kvinder er de hyppigste kræftformer brystkræft, livmoderhalskræft og modermærkekræft. For de ældre er kræft i bryst hos kvinder og kræft i blærehalskirtel hos mænd de hyppigste kræftformer, efterfulgt af kræft i tyk- og endetarm og lunger, når der ses bort fra anden hudkræft,der også er hyppigst i de ældre aldersgrupper. Landsfordelingen I bilagstabel 1 og 2 findes det absolutte antal og de standardiserede rater for de ti hyppigste kræftformer fordelt på amterne og Københavns- og Frederiksbergs kommuner opdelt efter køn. Det drejer sig om relativt små tal, når de enkelte kræftformer deles ud på 16 amter og kommuner, hvorfor der også kan opstå ret store forskelle sammenlignet med tidligere år. Man skal derfor være varsom med at fortolke de små tal og sammenligne uden at have en årrække, også selv om tallene er standardiserede.

4 Kilder og metode Indsamling af data Indsamling af oplysninger om nye kræfttilfælde sker i henhold til Bekendtgørelse om lægers anmeldelse til Cancerregisteret af Kræftsygdomme m.v. Anmeldelserne foretages på speciel blanket og anmeldelser fra de forskellige anmeldere samles efter CPR nummer i Cancerregisteret. Ved samkørsel med Landspatientregisteret findes endnu ikke anmeldte tilfælde og der udsendes forespørgsler om disse tilfælde. Ved samkørsel med Dødsårsagsregisteret og efterfølgende forespørgsler findes yderligere ca. 3-5 procent af et års nye kræfttilfælde. Cancerregisteret er et incidensregister, hvilket betyder, at årsopgørelsen viser antal nye kræfttilfælde i året og ikke antal personer, som har fået kræft. Samme person kan således være repræsenteret flere gange. I opgørelsen for 1997 er de 29.657 tilfælde fordelt på 29.230 personer. Forud for færdiggørelsen af årgang 1997 er der ydet en ekstraordinær indsats for at gøre dette år så komplet som muligt, hvilket har haft afsmittende effekt på de nærmeste forudgående år. Året 1996 har siden sidste offentliggørelse fået tilført i alt 1.230 nye tilfælde, hvilket er ekstraordinært mange. Indsatsen vil forhåbentlig betyde, at relativt færre nye tilfælde vil skulle tilføres 1997 ved næste årgangs afslutning. I tabel 3 er vist, hvor mange nye tilfælde, som tilføres en årgang i de næst følgende år. De største ændringer sker inden for de nærmeste år efter en årgangs offentliggørelse. Tillægget de efterfølgende år har for de seneste årgange været relativt stort, hvorfor den ekstra indsats blev iværksat. Kun de kommende årgange kan vise, om indsatsen har båret frugt. Tabel 3: Nye kræfttilfælde tilført årgange efter første offentliggørelse og årgangenes udgangsværdi 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1986 24420 1987 399 24992 1988 501 1749 26990 1989 122 116 447 26746 1990 50 44 98 224 27182 1991 24 12 18 41 100 27167 1992 37 25 22 46 136 651 28507 1993 12 13 6 19 30 81 254 27836 1994 36 39 45 54 63 90 276 652 28379 1995 16 13 21 15 30 47 57 138 661 28295 1996 11 15 28 42 44 74 104 260 696 28222 1997 17 28 29 58 51 72 137 281 1230 Total 27679 27201 27612 28138 29219 28802 29437 29272 29452

5 Standardisering Ved flere af tabellerne er det angivet, at tallene er standardiserede til den danske befolkningssammensætning i 1980 (DK80). Dette er gjort for at kunne sammenligne både over tid og geografiske områder, idet der ved standardisering korrigeres for ændringer i befolkningssammensætningen. Der udlignes for eksempel for det stigende antal ældre i befolkningen og det deraf afledte øgede antal af kræfttilfælde. Kræft er således en sygdom, som optræder med stigende hyppighed med stigende alder. Udviklingen i kræfttilfælde 1988-1997 Udviklingen de sidste 10 år Tabel 4 7 viser udviklingen i antal nye kræfttilfælde 1988 1997, med udgangspunkt i de ti hyppigste kræftformer i 1997 de sidste ti år, som er opgjorte. Af tabel 4 og 5 fremgår det absolutte antal og af tabel 6 og 7 de aldersstandardiserede rater. For mænd er der totalt for alle kræftformer en let stigende tendens frem til 1997. Ses der på de standardiserede tal, som tager hensyn til befolkningens aldersmæssige sammensætning, er antallet i 1997 af samme størrelse som i 1988 med ret små udsving årene imellem. For kvinder er der set over hele perioden en stigning i antal kræfttilfælde for kvinder, også når der tages hensyn til befolkningens alderssammensætningen. Tabel 4: De ti hyppigste kræftformer i 1997 for mænd, og de samme kræftformer i årene 1988 1996. Antal nye tilfælde pr. år Mænd 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 Anden hud 1930 2017 2306 2316 2528 2316 2445 2567 2580 2711 Lunge 2248 2195 2048 2030 2099 2089 2088 2038 1969 1973 Tyk- og endetarm 1656 1555 1565 1579 1666 1717 1695 1551 1630 1638 Blærehals 1489 1511 1516 1537 1522 1451 1412 1366 1475 1505 Urinblære 1243 1165 1132 1208 1197 1248 1203 1125 1139 1179 Hjerne, hinder og nerver 396 387 404 381 412 386 387 447 424 438 Nyre og øvre urinveje 436 384 373 372 427 391 402 354 408 386 Lymfeknude, non-hodgkin 351 326 353 353 376 340 379 397 399 376 Modermærke, hud 290 300 340 330 330 346 381 422 370 372 Blodkræft 364 382 371 378 385 345 377 371 351 342 Øvrige 3116 3037 3003 3083 3126 3135 3306 3271 3304 3241 Alle kræftformer 13519 13259 13411 13567 14068 13764 14075 13909 14049 14161

6 Tabel 5: De ti hyppigste kræftformer i 1997 for kvinder, og de samme kræftformer i årene 1988 1996. Antal nye tilfælde pr. år Kvinder 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 Bryst 3057 3045 2966 3188 3486 3255 3331 3397 3564 3533 Anden hud 1962 1861 2210 2210 2437 2472 2518 2640 2660 2687 Tyk- og endetarm 1752 1712 1688 1635 1690 1636 1696 1666 1597 1788 Lunge 1106 1102 1120 1172 1153 1251 1392 1335 1331 1387 Æggestok 579 572 535 618 607 583 586 599 571 580 Livmoder 635 607 677 610 652 674 623 605 583 575 Modermærke, hud 431 392 478 435 477 463 534 562 482 481 Hjerne, hinder og nerver 416 417 404 440 413 435 445 442 475 449 Livmoderhals 591 592 540 518 533 469 488 489 478 427 Urinblære 403 432 393 406 409 412 428 365 375 394 Øvrige 3228 3210 3190 3339 3294 3388 3321 3263 3287 3195 Alle kræftformer 14160 13942 14201 14571 15151 15038 15362 15363 15403 15496 Tabel 6: De ti hyppigste kræftformer i 1997 for mænd, og de samme kræftformer i årene 1988 1996. Antal nye tilfælde pr. år pr. 100.000 indbyggere, standardiseret til DK-80 Mænd 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 Anden hud 79 83 94 94 102 92 97 101 101 105 Lunge 95 92 86 85 87 87 86 84 81 80 Tyk- og endetarm 69 65 65 65 69 70 69 63 66 66 Blærehals 63 64 64 64 63 60 58 56 61 62 Urinblære 52 49 47 50 49 51 49 46 46 48 Hjerne, hinder og nerver 16 15 16 15 16 16 15 17 16 16 Nyre og øvre urinveje 18 16 15 15 17 16 16 14 16 15 Lymfeknude, non-hodgkin 14 13 14 14 15 13 15 15 15 15 Modermærke, hud 11 12 13 13 13 13 14 16 14 14 Blodkræft 15 16 15 15 16 14 15 15 14 13 Øvrige 128 123 122 124 125 125 132 129 130 126 Alle kræftformer 561 547 551 554 571 557 567 555 560 561 Tabel 7: De ti hyppigste kræftformer i 1997 for kvinder, og de samme kræftformer i årene 1988 1996. Antal nye tilfælde pr. år pr. 100.000 indbyggere, standardiseret til DK-80 Kvinder 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 Bryst 102 102 98 106 115 107 109 112 115 114 Anden hud 62 59 70 69 75 76 77 82 81 82 Tyk- og endetarm 54 52 51 49 51 49 51 50 47 54 Lunge 38 38 39 40 39 43 48 45 45 47 Æggestok 20 20 18 21 21 20 20 20 19 19 Livmoder 22 21 23 21 22 23 21 20 19 19 Modermærke, hud 15 14 16 15 16 16 18 19 16 16 Hjerne, hinder og nerver 15 15 14 16 14 15 15 15 16 15 Livmoderhals 21 21 19 18 18 16 17 17 16 14 Urinblære 13 14 13 13 13 13 13 11 12 12 Øvrige 102 101 100 104 102 106 102 102 103 98 Alle kræftformer 464 456 462 472 489 482 491 493 491 490

7 Anden hudkræft Hjerne, hjernehinder og nerver Anden hudkræft end modermærkekræft er for mænd og kvinder set under et langt den hyppigste kræftform og antal tilfælde har været stigende igennem perioden. Denne gruppe indeholder overvejende svulster, der især breder sig lokalt og sjældent metastaserer. Til gengæld er det almindeligt, at den samme person får flere svulster af samme type over årene. Dette fænomen afspejles imidlertid ikke i Cancerregisterets opgørelse, hvor hver type hudkræft kun registreres een gang. Antallet af disse svulster svinger fra år til år uden tydelig tendens. Den standardiserede rate er for begge køn af samme størrelse i 1997 som i 1988. For svulster i centralnervesystemet inklusiv dettes hinder gælder, at såvel godartede som ondartede svulster er anmeldelsespligtige. De er her opgjort samlet.

8 Den nationale kræftplan Den nationale kræftplan Iværksættelsen af den nationale kræftplan har gjort det interessant at se ikke blot på de hyppigste kræftformer, men også på mindre og specielle grupper. Det gælder kræftformer, som enten er særlig ressourcekrævende, er genstand for en særlig indsats, er særlig hyppige, særligt rammer bestemte befolkningsgrupper, er særligt ondartede eller af anden grund har fået bevågenhed. Som noget nyt har Cancerregisteret valgt også at vise data i de grupper som benyttes i den nationale kræftplan. Kræftformerne er samlet i grupper defineret efter ICD-10 klassifikationen og disse har stedvis små afvigelser til ICD-7 grupperingen. Afvigelserne skønnes dog at være så små, at det ikke har betydning i denne sammenhæng. Udvikling i kræft siden 1971 Tabel 8 til tabel 11 viser udviklingen fra 1971 til 1997 for de kræftformer og kræftgrupper, som er udvalgt i henhold til den nationale kræftplan. Der er vist gennemsnit for femårs intervaller og som gennemsnit for årene 1996 og 1997. Såvel det absolutte antallet af kræfttilfælde som de standardiserede rater har været stigende igennem hele perioden. Den tilsyneladende afmatning i stigningstakten, som man kan få indtryk af for de sidste to opgjorte år, skal man være varsom med at tolke for positivt, da der dels vil blive tilført yderligere tilfælde i de nærmeste år og der desuden kan komme variationer, som vil kunne udligne den tilsyneladende positive tendens. Tabel 8: Udviklingen i antallet af kræfttilfælde hos mænd fordelt på grupperne i den nationale kræftplan. Gennemsnitligt antal tilfælde pr. år Mænd 1971-75 1976-80 1981-85 1986-90 1991-95 1996-97 Hoved-hals 443 541 567 594 648 669 Tyk- og endetarm 1331 1469 1543 1585 1641 1634 Lunge 1887 2127 2316 2200 2065 1968 Modermærke, hud 127 183 221 293 361 371 Anden hud 957 1349 1597 1954 2420 2624 Bryst 16 23 21 18 22 21 Blærehals 974 1245 1351 1496 1458 1490 Testikel 167 221 226 259 290 291 Urinveje 1148 1312 1435 1561 1585 1556 Lymfatisk væv 386 374 423 464 458 519 Bloddannende væv 311 348 366 385 371 347 Uspec. i lymfeknuder og metastaser 129 168 174 177 173 211 Anden kræft 2050 2127 2172 2263 2384 2407 Alle kræftformer 9926 11488 12412 13251 13877 14105

9 Tabel 9: Udviklingen i antallet af kræfttilfælde hos kvinder fordelt på grupperne i den nationale kræftplan. Gennemsnitligt antal tilfælde pr. år Kvinder 1971-75 1976-80 1981-85 1986-90 1991-95 1996-97 Hoved-hals 140 178 213 234 245 259 Tyk- og endetarm 1309 1534 1638 1680 1664 1693 Lunge 455 632 874 1095 1258 1356 Modermærke, hud 191 270 328 405 494 479 Anden hud 712 1110 1434 1850 2422 2630 Bryst 2109 2428 2656 2964 3331 3549 Livmoderhals 745 651 587 559 499 453 Livmoder og æggestok 1075 1202 1266 1234 1255 1181 Urinveje 491 586 653 705 688 621 Lymfatisk væv 299 318 354 392 387 406 Bloddannende væv 229 265 275 283 297 282 Uspec. i lymfeknuder og metastaser 135 160 175 182 206 210 Anden kræft 1816 2048 2119 2202 2349 2335 Alle kræftformer 9708 11381 12571 13787 15097 15450 Tabel 10: Udviklingen i antallet af kræfttilfælde hos mænd fordelt på grupperne i den nationale kræftplan. Antal tilfælde pr. 100.000 indbyggere standardiseret til DK-80 Mænd 1971-75 1976-80 1981-85 1986-90 1991-95 1996-97 Hoved-hals 20 23 24 24 26 26 Tyk- og endetarm 63 66 67 66 67 66 Lunge 86 93 99 93 86 80 Modermærke, hud 5 8 9 11 14 14 Anden hud 45 59 68 80 96 102 Bryst 1 1 1 1 1 1 Blærehals 48 58 60 63 60 61 Testikel 7 9 9 10 11 11 Urinveje 53 58 61 65 65 63 Lymfatisk væv 17 16 18 19 18 20 Bloddannende væv 14 15 16 16 15 14 Uspec. i lymfeknuder og metastaser 6 7 7 7 7 8 Anden kræft 95 94 92 93 96 95 Alle kræftformer 460 507 530 550 561 560

10 Tabel 11: Udviklingen i antallet af kræfttilfælde hos kvinder fordelt på grupperne i den nationale kræftplan. Antal tilfælde pr. 100.000 indbyggere standardiseret til DK-80 Kvinder 1971-75 1976-80 1981-85 1986-90 1991-95 1996-97 Hoved-hals 5 6 7 8 8 8 Tyk- og endetarm 49 53 52 52 50 51 Lunge 17 23 31 38 43 46 Modermærke, hud 7 10 12 14 17 16 Anden hud 27 39 47 59 75 80 Bryst 80 88 92 99 110 115 Livmoderhals 29 25 21 20 17 15 Livmoder og æggestok 41 44 44 43 42 39 Urinveje 19 21 22 23 22 20 Lymfatisk væv 11 11 12 13 13 13 Bloddannende væv 9 9 9 9 9 9 Uspec. i lymfeknuder og metastaser 5 6 6 6 6 6 Anden kræft 68 71 69 70 73 72 Alle kræftformer 369 404 425 453 485 490 Lungekræft Brystkræft Hoved-hals kræft Tyktarms og endetarms kræft Modermærkekræft Hos mænd toppede antallet af lungekræft i 1980-erne og har siden været faldende. Blandt kvinder er der derimod en vedvarende stigning både i absolutte tal og efter standardisering. I den først anførte 5-års periode var antallet efter standardisering 5 gange så højt for mænd som for kvinder. I de sidste perioder er antallet dobbelt så stort ratemæssigt og i faktiske tal får nu kun ca. 50 procent flere mænd end kvinder lungekræft. Lungekræft tilskrives i høj grad rygning, og det stigende antal tilfælde hos kvinder afspejler deres tiltagende forbrug, som blev indledt år tilbage. Brystkræft kan ramme begge køn, men hvor antallet hos mænd er stabilt lavt, er antallet blandt kvinder steget betydeligt, både i absolutte tal (68 procent) og i rater (44 procent). Heller ikke her skal man tillægge den svage afmatning i stigningstakten større betydning af de samme årsager som ovenfor anført. Kræft i hoved og hals eksklusiv hjerne, hjernehinder og endokrine kirtler er svagt stigende for begge køn. Der er stadig flest tilfælde blandt mænd, men procentuelt er stigningen størst blandt kvinder. Kræft i hoved og hals tilskrives delvist brug af alkohol og tobak. Kræft i tyktarm og endetarm rammer ca. lige mange mænd og kvinder. På grund af at denne kræftform især rammer ældre og der er flest ældre kvinder, er det absolutte antal højest for kvinder. Efter standardisering er raten større for mænd end for kvinder. Ses der på raterne er forekomsten stabil, men i antal er der en stigning, der kan tilskrives det øgede antal ældre i befolkningen. Modermærkekræft har vist jævn stigning for begge køn med en tredobling for mænd og en fordobling for kvinder siden 1971. Denne stigning gælder både i absolutte tal og efter aldersstandardi-

11 sering. Nogen sikker effekt af advarsler mod overdreven soldyrkelse kan ikke konstateres. Kræft i blærehalskirtlen Testikelkræft Livmoderhalskræft Kræft i livmoder og æggestok Kræft i urinveje Lymfeknudekræft Blodkræft Øvrige Kræft i blærehalskirtlen, der især rammer ældre, har de sidste 20 år ligget på et stabilt niveau, når der ses på rater, men det absolutte antal er steget noget med det øgede antal ældre. Kræft i testikler, som især rammer yngre, har vist en stigning i antal på 73 procent og ratemæssigt på 57 procent. Der er heller ikke her noget klart tegn på ophør i stigningen fra 1971 til1997. For kræft i livmoderhalsen er den gunstige udvikling fortsat med et aftagende antal tilfælde pr. år. Denne udvikling har stået på igennem alle de anførte perioder i et ret konstant tempo. Faldet er blandt andet tilskrevet den landsdækkende screening for forstadier til livmoderhalskræft i form af pipette- og smearundersøgelser (Folkeundersøgelsen). Disse to kræftformer har haft en stabil forekomst siden 1975 med et muligt lille fald de sidste år for kræft i selve livmoderen. Kræft i nedre og øvre urinveje, inklusiv nyrer har for begge køn været stigende i absolutte tal og i rater til omkring 1990, hvor efter der kun har været mindre udsving. Kræft i det lymfatiske væv, der rammer lidt flere mænd end kvinder, har i de opgjorte perioder vist en jævn, mindre stigning, Der synes ikke at være forskel i stigningstakten mellem kønnene Kræft i de bloddannende organer har ligget stabilt for begge køn med mindre variationer mellem 5-års perioderne. Uspecificeret kræft i lymfeknuder og metastatisk sygdom er registreret i let stigende omfang, men udgør heldigvis stadig kun en lille del af det samlede antal kræfttilfælde. Restgruppen af øvrige kræftformer er stigende i absolutte tal, men nærmest stabil efter standardisering.

12 Prævalens Tabel 12 og 13 viser, at 204.389 personer pr. 31. december 1997 var i live efter at have fået konstateret en kræftsygdom. I dette tal indgår også de godartede svulster for hvilke, der er anmeldelsespligt og som især er svulster i hjerne, hjernehinder og urinveje. Der levede pr. 31. december 1997 i alt 79.167 mænd og 125.222 kvinder, som havde fået en kræftdiagnose. Af disse havde hhv. 25.366 og 28.092 anden hudkræft end modermærkekræft. Af disse tabeller fremgår ikke, hvornår kræftsygdommen er konstateret og altså heller ikke hvor længe personerne har overlevet. Med kendskab til antallet af nye tilfælde for de enkelte kræftsygdomme i et år, kan man dog få et indtryk af hvilke kræftformer, der har en dårlig overlevelse. For lungekræft er der for eksempel kun få hundrede flere i live end der er registreret af nye tilfælde for et år, hvorimod der for brystkræft hos kvinder lever ti gange så mange, som har fået diagnosen i løbet af et år. Tabel 12. Mænd der levede med kræft ultimo 1997 Kræftform/Alder Total 0-14 15-29 30-44 45-59 60-74 75+ Anden hud 25366 2 71 822 4643 9296 10532 Lunge 2283-5 45 382 1226 625 Tyk- og endetarm 8106-25 160 1059 3316 3546 Blærehalskirtel (Prostata) 5631 - - - 168 2023 3440 Urinblære 8791 3 23 192 1170 3866 3537 Hjerne, hinder og nervesystem 2914 144 380 617 877 644 252 Lymfeknude, non-hodgkin 2084 30 123 237 641 669 384 Nyre og øvrige urinveje 2031 38 50 73 450 836 584 Modermærke, hud 3730-88 472 1269 1176 726 Mavesæk) 759-3 18 125 313 300 Øvrige 17472 273 996 3191 4785 5072 3155 Alle kræftformer 79167 490 1763 5827 15569 28437 27081 Tabel 13. Kvinder der levede med kræft ultimo 1997 Kræftform/Alder Total 0-14 15-29 30-44 45-59 60-74 75+ Bryst 34845-26 1449 10230 13288 9852 Anden hud 28092 1 97 1118 5516 8801 12559 Tyk- og endetarm 10236 2 35 178 1068 3366 5587 Lunge 1650-3 45 400 884 318 Livmoder 8899-2 65 943 3741 4148 Æggestok 3656 4 49 317 1012 1384 890 Modermærke, hud 6684 3 201 1005 2145 1862 1468 Livmoderhals 10450-86 1349 2565 3591 2859 Hjerne, hinder og nervesystem 3901 124 307 561 1133 1074 702 Urinblære 3069 4 10 61 365 1246 1383 Øvrige 13740 255 606 1297 2911 4417 4254 Alle kræftformer 125222 393 1422 7445 28288 43654 44020

13 Bilagstabel 1. De ti hyppigste kræftformer fordelt på amter, Københavns og Frederiksberg kommuner. Mænd og kvinder 1997. Absolutte tal Mænd Total Anden hud Lunge Tyk- og endetarm Blærehals Urinblære Hjerne, hinder og nerver Nyre og øvre urinveje Lymfeknude, non-hodgkin Modermærke, hud Blodkræft 13 Københavns kommune 1228 206 214 122 97 102 33 36 35 25 24 14 Frederiksberg kommune 248 56 32 29 18 15 4 11 8 6 6 15 Københavns amt 1866 410 214 243 218 141 51 52 54 47 42 20 Frederiksborg amt 1025 211 132 107 102 80 35 27 25 42 25 25 Roskilde amt 536 122 64 65 38 41 19 18 19 15 15 30 Vestsjællands amt 824 174 136 94 83 82 17 18 16 10 9 35 Storstrøms amt 776 140 135 89 78 63 22 24 20 20 16 40 Bornholms amt 114 6 23 14 19 7 2 5 1 6 3 42 Fyns amt 1317 236 173 160 169 107 38 36 35 33 33 50 Sønderjyllands amt 613 88 68 83 90 49 26 12 16 14 18 55 Ribe amt 565 118 71 61 64 48 25 13 13 11 12 60 Vejle amt 931 241 122 116 79 65 29 21 24 31 23 65 Ringkøbing amt 676 121 80 68 81 79 19 24 15 17 19 70 Århus amt 1451 213 236 166 147 128 47 47 42 40 39 76 Viborg amt 604 89 79 73 75 53 32 11 20 20 20 80 Nordjyllands amt 1387 280 194 148 147 119 39 31 33 35 38 Hele landet 14161 2711 1973 1638 1505 1179 438 386 376 372 342 Kvinder Total Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Æggestok Livmoder Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Livmoderhals Urinblære 13 Københavns kommune 1598 312 302 180 166 57 50 42 35 57 46 14 Frederiksberg kommune 430 117 71 53 32 18 19 11 6 11 6 15 Københavns amt 2172 518 433 253 196 61 82 42 50 45 63 20 Frederiksborg amt 1049 250 210 110 80 45 31 46 47 16 25 25 Roskilde amt 560 120 123 59 51 19 16 28 15 20 9 30 Vestsjællands amt 830 181 169 93 69 26 29 16 18 20 24 35 Storstrøms amt 781 182 108 103 65 23 36 30 25 28 25 40 Bornholms amt 128 24 3 10 14 8 15 6 5 4 1 42 Fyns amt 1480 398 213 167 141 66 52 48 44 34 35 50 Sønderjyllands amt 665 166 82 88 42 29 25 18 28 12 18 55 Ribe amt 562 125 105 67 45 24 29 16 12 18 16 60 Vejle amt 930 181 198 96 77 38 33 42 24 19 19 65 Ringkøbing amt 698 158 110 91 57 20 32 27 17 20 21 70 Århus amt 1599 371 233 180 168 64 43 56 63 61 36 76 Viborg amt 601 128 93 72 48 18 22 16 23 14 7 80 Nordjyllands amt 1413 302 234 166 136 64 61 37 37 48 43 Hele landet 15496 3533 2687 1788 1387 580 575 481 449 427 394

14 Bilagstabel 2. De ti hyppigste kræftformer fordelt på amter, Københavns og Frederiksberg kommuner. Mænd og kvinder 1997. Standardiseret til DK-80 Mænd Total Anden hud Lunge Tyk- og endetarm Blærehals Urinblære Hjerne, hinder og nerver Nyre og øvre urinveje Lymfeknude, non- Hodgkin Modermærke, hud Blodkræft 13 Københavns kommune 622 101 117 64 49 53 15 18 16 11 12 14 Frederiksberg kommune 565 121 72 67 41 32 10 25 18 16 16 15 Københavns amt 635 138 74 84 78 49 16 18 18 14 15 20 Frederiksborg amt 613 124 83 65 67 52 19 16 14 22 15 25 Roskilde amt 559 125 67 72 47 47 16 21 18 13 14 30 Vestsjællands amt 553 112 92 65 58 57 11 12 9 7 6 35 Storstrøms amt 534 94 93 60 55 43 16 16 14 13 11 40 Bornholms amt 451 26 91 48 76 30 9 19 4 23 13 42 Fyns amt 558 99 74 69 72 46 16 16 14 13 14 50 Sønderjyllands amt 489 70 55 66 74 40 20 10 12 11 15 55 Ribe amt 534 106 71 59 62 47 22 13 12 10 11 60 Vejle amt 563 143 78 70 49 41 17 13 15 18 14 65 Ringkøbing amt 525 92 65 53 66 62 14 18 11 12 16 70 Århus amt 527 76 90 60 56 49 15 18 15 13 14 76 Viborg amt 501 70 68 62 61 44 27 9 16 16 16 80 Nordjyllands amt 553 110 78 59 60 49 15 12 13 14 15 Kvinder Total Bryst Anden hud Tyk- og endetarm Lunge Æggestok Livmoder Modermærke, hud Hjerne, hinder og nerver Livmoderhals Urinblære 13 Københavns kommune 541 117 96 53 64 22 19 14 13 21 12 14 Frederiksberg kommune 623 207 85 66 51 26 31 18 11 18 8 15 Københavns amt 555 134 110 62 52 16 21 11 14 13 16 20 Frederiksborg amt 513 119 97 55 42 22 16 21 24 9 14 25 Roskilde amt 460 91 101 50 46 14 14 23 11 16 8 30 Vestsjællands amt 468 106 92 52 42 16 16 10 11 12 13 35 Storstrøms amt 466 110 60 59 40 14 22 21 16 20 15 40 Bornholms amt 426 80 11 25 43 29 55 21 18 20 2 42 Fyns amt 507 141 72 52 52 24 18 17 17 12 12 50 Sønderjyllands amt 435 112 51 53 31 20 16 13 21 9 11 55 Ribe amt 457 102 84 52 39 20 24 13 10 15 13 60 Vejle amt 459 91 91 45 41 19 18 23 12 10 9 65 Ringkøbing amt 466 103 74 58 41 13 23 20 13 14 14 70 Århus amt 466 109 66 50 53 19 14 16 18 18 10 76 Viborg amt 427 93 61 52 36 14 16 13 18 12 5 80 Nordjyllands amt 482 104 77 54 51 22 22 13 14 18 15