Integrationsministeriet Brug for alle unge

Relaterede dokumenter
Beskrivelse af opgaven

Integrationsministeriet Brug for alle unge

Udvikling af kommunikationsstrategi og website for kønsmainstreamingsindsatsen i staten. Beskrivelse af opgaven

Integrationsministeriet

Integrationsministeriet Brug for alle unge. Beskrivelse af opgaven

Integrationsministeriet Fastholdelseskaravanen. Beskrivelse af opgaven

Intensive vejledningsforløb

Integrationsministeriet for Fastholdelseskaravanen

Beskrivelse af opgaven

Integrationsministeriet. Helhedsorienteret undervisning på erhvervsuddannelserne. Beskrivelse af opgaven. Juli 2010

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Integrationsministeriet, Skolestyrelsen og Undervisningsministeriet

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

Kravspecifikation for udbud i forbindelse med udvikling af undervisningsmateriale til Foreningsdanmark

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København

Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen

Væksthus Midtjylland udbyder opgaven vedrørende Konsulentbistand i forbindelse med opfølgende proces på evaluering af Væksthusene

Udbudsbetingelser indhentning af tilbud. til. Kortlægning af jordstrømme

Annoncering af evalueringsopgave angående botilbud for unge kvinder og botilbud for unge par

Tilbudsindhentning. Generelle betingelser i forbindelse med indhentning af tilbud på:

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Annonceringsbetingelser

Tilbudsbetingelser. for. Konsulentbistand vedr. tilstrækkelig bredbåndsdækning for digital velfærd

Nationalt udbud: Udbudsbetingelser. Kontrakt om bistand til informationsindsats om øget sikker adfærd på internettet 2015.

2. Udbudsmaterialet Om det samlede udbudsmateriales bestanddele henvises til udbudsbekendtgørelsen.

U D B U D S B E T I N G E L S E R. for. oplysnings- og debatkampagne mænd siger nej til vold mod kvinder, samt effektmåling af kampagnen.

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud

Udbudsbetingelser for udbud af undersøgelse af selvforsørgede indvandrerkvinders barrierer og muligheder for beskæftigelse og uddannelse.

Kravspecifikation vedr. køb af naturgas til Sønderborg Forsyning.

Udbudsbrev: Levering til kantine.

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Skabelon for delaftale

Udbud af rådgivning i forbindelse med bygningssyn og byggeri samt bygherrerådgivning Delaftale 1-5 Kontraktbilag 5

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud

Generelle betingelser. I forbindelse med driftsaftale på ipads til skolerne.

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015.

Kravspecifikation for udbud vedrørende evaluering af initiativet Styrket forældreinddragelse

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

Vidensbank og vidensdeling Integration og fastholdelse af højtuddannet udenlandske arbejdstagere og deres familier

Begrænset udbud med prækvalifikation: Udbud af web- og kommunikationskoncept for Region Hovedstadens regionale videnstjeneste om uddannelse

Udbud af to opgaver vedrørende en ekstra indsats mod æresrelaterede konflikter.

Bilag 3. MILJØMINISTERIETS STANDARDKONTRAKT FOR Rådgivning og bistand

Indledning. Udbudsbetingelser. Baggrund og formål. Ordregivende myndighed

Udbudsbetingelser til begrænset udbud - Prækvalifikationsfasen. Sekretariat for administration af tilskudsordning

Prækvalifikationsbetingelser. Aarhus Kommune. Udbudsbekendtgørelsens nummer: 2016/S Udbud med forhandling

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Udbudsbetingelser indhentning af tilbud. til. Konsekvenser ved forbrænding af shredderaffald

I medfør af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (tilbudsloven) 15 a - 15 d annonceres følgende:

Udbudsbetingelser for udbud af oplysningskampagne om mentorer

3. Spørgsmål og svar Udbud Vækst via Ledelse

Begrænset udbud med prækvalifikation: Udbud af et treårigt erhvervsudviklingsprojekt

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Leveringsaftale. mellem. NaturErhvervstyrelsen. Nyropsgade København V. (herefter benævnt Kunden) [navn] [adresse] [cvr-nr]

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud

UDBUDSMATERIALE. Kortlægning af virksomheders vækststrategi og uddannelsesniveau inden for turismebranchen

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Projektbeskrivelse for forskningsprojekt om diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014

ANNONCERING - HUSFOTOGRAF

Baggrundsinformation Regionsrådet har i forbindelse med budgetforlig 2013 besluttet at oprette erhvervsudviklingsprojektet

[ ] s opgave er følgende [ ] skal løse opgaven Konsulentbistand i forbindelse med opfølgende proces på evaluering af Væksthusene.

PRÆKVALIFIKATIONSBETINGELSER FOR UDBUD AF INDKØB AF VARER TIL KANTINEN I SELVSTYRETS CENTRALADMINISTRATION

Annoncering af udbud om udvikling af ny hjemmeside

Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter

Udbudsbetingelser. til brug for tilbudsindhentning vedrørende levering af vandmålere m.m. til Aalborg Vand A/S

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud

Udbudsbetingelser. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Udbud Udbud af rammeaftale om varetagelse af tolkebistand. Side1

Begrænset udbud med prækvalifikation: Udbud af analyse om unge uden job og uddannelse.

Betingelser for tilbudsindhentning Syddjurs Kommune, version 2

Vejledning og vilkår for udbud

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Udbudsmateriale Energimærkning (EMO)

Udbudsbetingelser indhentning af tilbud. til

Udbudsbetingelser. for udvikling, hosting, support og vedligeholdelse af hjemmeside til borgerforslag. Side 1/7

Bilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed

Partnerskabsaftale mellem VEJEN HANDELSSKOLE OG HANDELSGYMNASIUM

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

1. BETINGELSER for udbud med forhandling efter offentlig bekendtgørelse

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

UDBUDSBETINGELSER. Konceptualisering, design og produktion af fremtidslaboratorium og scenarier i Boxing Future Health for Dansk Design Center

Forsvarets Materieltjeneste

KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt om standardisering af opsætning og behandling af digitale underretninger i kommunerne.

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

Indsamling af dagrenovation

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Tilbudsindhentning. Socialstyrelsen indhenter hermed tilbud vedr.

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Arbejdsmarkedspolitik Udkast

UDBUDSBETINGELSER. for. Støtte til salgsproces vedr. udvalgte låneporteføljer

Udbudsbetingelser for Lejre Kommunes udbud af kontrakt om køb af tablets. 3. oktober 2013

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade Esbjerg

EU-UDBUD i forbindelse med brug af andre aktører i fleksjobindsatsen gældende for 2017 og 2018

Københavns Kommune offentliggør kontrakten ved en offentlig annonce på

ANNONCERING (Prækvalifikation) GENNEMFØRSEL AF HØRETESTS RIGSPOLITIET

Transkript:

Integrationsministeriet Brug for alle unge Udbudsmateriale vedrørende Uddannelseskampagne om ungdomsuddannelser og jobmuligheder rettet mod forældre med etnisk minoritetsbaggrund Beskrivelse af opgaven December 2010

1. Indledning Integrationsministeriets indsats Brug for alle unge har som målsætning, at flere unge med anden etnisk baggrund end dansk påbegynder og fuldfører en ungdomsuddannelse, således at de efterfølgende har bedre vilkår for at opnå en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Brug for alle unge har iværksat en lang række aktiviteter for at nå målet og ønsker i første halvdel af 2011 at gennemføre en kampagne målrettet etniske minoritetsforældre med henblik på at fremme deres kendskab til forskellige ungdomsuddannelser i Danmark. Der ønskes et særligt fokus på erhvervsuddannelsesområdet. Brug for alle unge ønsker tilbud på planlægning, produktion og afvikling af kampagnen; herunder beskrivelse af en overordnet kampagnestrategi samt præsentation af de konkrete kampagneaktiviteter og produktioner, som tilbudsgiver mener løser formålet med kampagnen bedst muligt i forhold til målgruppen og i forhold til den i udbudsmaterialet beskrevne overordnede ramme for kampagnen. 1.2 Baggrund for kampagnen Beregninger foretaget af Undervisningsministeriet forudser, at det inden for en periode på de næste 25 år kun vil være 83,8 pct. blandt alle unge i Danmark, der vil gennemføre en ungdomsuddannelse. Tallet for de etniske minoritetsunges vedkommende er 74,9 pct. Tallet for de nydanske drenge er 69,0 pct., mens dette gælder for 82,9 pct. af de etnisk danske drenge. For nydanske og etnisk danske piger er tallet henholdsvis 81,0 pct. og 86,7 pct. 1 Tallene ligger et godt stykke fra regeringens målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal have en ungdomsuddannelse. Samtidig viser statistik over indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, at indvandrere og efterkommere, der har taget en ungdomsuddannelse i samme grad som danskere får et arbejde, som svarer til deres uddannelsesniveau. Frafaldet på både gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser blandt etniske minoritetsunge er næsten dobbelt så højt som frafaldet for danske unge 2. Hertil kommer, at indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande ofte koncentrerer deres uddannelsesvalg om få uddannelser. Særligt inden for de erhvervsrettede uddannelser vælger de oftest faglige retninger så som Handel og kontor, Sundhed, Jern og Metal og Bygge og Anlæg, mens få vælger Jordbrug og Fiskeri, Teknik og Industri samt Transport 3 De etniske minoritetsunges snævre uddannelsesvalg samt deres højere frafald på ungdomsuddannelserne sammenlignet med danske unges tyder på, at de mangler viden om mulighederne og kravene inden for ungdomsuddannelserne. En anden årsag til det snævre uddannelsesvalg blandt etniske minoritetsunge synes, hvis man ser på en undersøgelse fra bl.a. Rockwool Fonden 4, at hænge sammen med, at jobs, der kræver højere uddannelse, 1 Undervisningsministeriets profilmodel, offentliggjort 2009. 2 Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet, juni 2004. 3 Tal og Fakta 2006, Udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik. NB: De faglige retninger har andre betegnelser i dag (2010): De 12 indgange til erhvervsuddannelserne er: Bil, fly og andre transportmidler, Bygge og anlæg, Bygnings- og brugerservice, Dyr, planter og natur, Krops og stil, Mad til mennesker, Medieproduktion, Merkantil, Produktion og udvikling, Strøm, styring og it, Sundhed, omsorg og pædagogik og Transport og logistik. 4 Holdninger til uddannelse og arbejde blandt unge indvandrere, danskere og deres forældre, Rockwool Fondens Forskningsenhed, Jørgen Goul Andersen, Syddansk Universitetsforlag, 2008.

tillægges høj prestige blandt etniske minoriteter, mens faglærte jobs ikke regnes for prestigefyldte. Samme undersøgelse peger på, at faglærte jobs både blandt etniske minoriteter og danskere mellem 15 og 24 år opleves som mindre prestigefyldte, og at unge med minoritetsbaggrund endvidere er mere optagede af en høj løn end etniske danskere. Af undersøgelsen fremgår desuden, at etniske minoritetsunge i højere grad end etnisk danske unge tillægger det vægt, at en uddannelse skaffer dem arbejde. Etniske minoritetsunge og især deres forældre tillægger det ifølge undersøgelsen herudover højere vægt end etniske danskere, at de ved at tage en uddannelse opnår respekt og anerkendelse fra familie og venner. Undersøgelsens resultater tyder på, at der over for alle unge men specielt over for minoritetsunge og deres forældre er et behov for at styrke de erhvervsrettede uddannelsers image, og i den forbindelse stille skarpt på de løn- og karrieremuligheder, som erhvervsrettede uddannelser kan give. Herudover peger resultaterne fra undersøgelsen på, at det er væsentligt at fremhæve, at der kan være anerkendelse forbundet med at have gennemført en erhvervsuddannelse. En undersøgelse foretaget af Undervisningsministeriet (2005) 5 af etniske minoritetsforældre viste, at denne gruppe var mindst lige så engagerede i deres børns valg af uddannelse og arbejde som etnisk danske forældre, samt at de desuden generelt havde et højere ambitionsniveau på vegne af deres børn end etnisk danske forældre. For etniske minoritetsforældre var uddannelse nøglen til social opstigning og integration. Undersøgelsen viste dog samtidig, at forældrene til etniske minoritetsbørn har et begrænset kendskab til det danske uddannelsessystem og de danske uddannelsesmuligheder generelt. Undersøgelsen viste desuden, at etniske minoritetsforældre: oftere talte med deres børn om uddannelsesvalg end dansksprogede forældre havde mindre viden om uddannelsessystemet end etnisk danske forældre erkendte deres mangel på viden, men samtidig er mindre aktive med hensyn til at opsøge information end dansksprogede forældre i højere grad end etnisk danske forældre foretrak at få deres viden gennem personlige samtaler ønskede at involvere sig yderligere, så de kunne hjælpe deres børn med at realisere børnenes ønsker. En forundersøgelse udarbejdet for Brug for alle unge af LG-Insight som fundament for kampagnen bekræfter disse konklusioner 6. På baggrund af ovenstående undersøgelser og resultater kan man konkludere, at mange etniske minoritetsforældre har et behov for at få en større viden om og indsigt i det danske ungdomsuddannelsessystem, herunder uddannelsesmuligheder og -krav, især hvad angår de erhvervsrettede uddannelser. Meget tyder desuden på, at direkte kontakt, oplysning og vejledning til forældrene vil give de bedste resultater. 5 Forældre og vejledning. Forældre til tosprogede børn. Undervisningsministeriet, 2005. De tosprogede børn er i denne sammenhæng børn af ikke-vestlige forældre, som taler somali, urdu, arabisk, tyrkisk og farsi. Undersøgelsen omfatter 544 forældre til børn og unge mellem 13 og 19 år, der var i uddannelsessystemet. 6 Forundersøgelsen bliver præsenteret yderligere senere i udbudsmaterialet.

Set i lyset af bl.a. resultaterne fra ovenstående undersøgelser ønsker Brug for alle unge at gennemføre en kampagne med fokus på oplysning og vejledning om det danske ungdomsuddannelsessystem, herunder forskellige uddannelsesmuligheder og -krav. Kampagnen skal rette sig mod etniske minoritetsforældre. Der skal i kampagnen lægges særlig vægt på de erhvervsrettede uddannelser herunder erhvervsgrunduddannelsen (EGU) og løn- og karrieremuligheder i forbindelse med disse uddannelser. Det centrale omdrejningspunkt i kampagnen bør være et tæt samarbejde med og inddragelse af forældrene som medspillere i hele oplysnings- og vejledningsprocessen omkring uddannelsesvalg. Kampagnen har til hensigt at styrke de etniske minoritetsforældres viden og kompetencer i forhold til at støtte og rådgive deres børn optimalt i deres valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse. Der skal i kampagnen være særligt fokus på uddannelsesmuligheder for etniske minoritetsdrenge, idet de ifølge flere undersøgelser i særlig grad falder fra ungdomsuddannelserne. Det gælder særligt i de erhvervsfaglige uddannelser 7. Kampagnen skal bidrage til at udvide etniske minoritetsunges uddannelsesvalg, fremme match mellem deres kompetencer og de krav, der stilles til dem på de forskellige uddannelser, samt sikre forældreopbakning gennem den valgte uddannelse. 1.3 Målgruppe og fokus for kampagnen Uddannelseskampagnen skal oplyse forældre til etniske minoritetsunge, som står foran et uddannelsesvalg, om bredden af muligheder i det danske ungdomsuddannelsessystem, herunder særligt de muligheder der ligger inden for de erhvervsrettede uddannelser, jf. afsnit 1.2. Som optakt til kampagnen har konsulentbureauet LG-Insight udført en forundersøgelse for Brug for alle unge. Forundersøgelsen består af en række interview med forældre, unge og ressourcepersoner, som i deres frivillige eller professionelle arbejde har kontakt til forældrene og deres børn. Formålet med interviewene har været at lave en målgruppeanalyse, hvor forældrenes kendskab til uddannelsessystemet samt deres oplevelse af deres kompetencer i forhold til at vejlede deres børn i uddannelsesvalget er blevet kortlagt. Resultaterne af forundersøgelsen skal kvalificere valget af de kampagneaktiviteter, som tilbudstager skal planlægge og udføre. Resultaterne er inddraget senere i udbudsmaterialet i beskrivelsen af, hvilke aktiviteter Brug for alle unge forestiller sig vil være fordelagtigt at inddrage i kampagnen. Resultaterne vil desuden danne baseline for en efterfølgende evaluering af kampagnen, som også udføres af LG-Insight. Kampagnens omdrejningspunkt skal være den direkte kontakt med målgruppen af etniske minoritetsforældre, og det påtænkes derfor at den skal profileres i tre boligområder, der er kendetegnet ved en høj repræsentation af etniske minoriteter. Brug for alle unge har udvalgt følgende tre boligområder: Brøndby Strand Urbanplanen på Amager i København Skovparken i Kolding. De etniske minoritetsforældre er den primære effektmålgruppe, hvilket vil sige, at det er forældrene som i sidste ende skal kvalificeres til at støtte deres børn i uddannelsesvalget. Brug for alle unge forestiller sig imidlertid, at formålet også kan nås ved at lave kampagneaktiviteter for lokale uddannelsesaktører såsom lærere og UU-vejledere så kampagnen eksempelvis bidrager til at kvalificere dem i deres samarbejde og dialog med etniske minoritetsforældre. 7 Tal for 2008 for fuldførelsesprocenten (modelberegnet) på de erhvervsfaglige uddannelser.

1.4 Formål Kampagnens overordnede formål er at styrke indsigt og kompetencer hos etniske minoritetsforældre i udvalgte boligområder i forhold til at kunne støtte og rådgive deres børn optimalt i deres valg af ungdomsuddannelse. Særligt skal etniske minoritetsforældres kendskab til bredden af muligheder inden for de erhvervsrettede uddannelser (herunder EGU) samt de dertil knyttede løn- og karrieremuligheder styrkes. 1.5 Kampagnens budskaber Kampagnen skal fremføre følgende budskaber omkring valget af uddannelse for målgruppen af etniske minoritetsforældre: Der er en bred vifte af uddannelsesmuligheder inden for ungdomsuddannelserne i Danmark. En uddannelse fører til forøget mulighed for job. Der findes rigtig mange muligheder inden for de erhvervsrettede uddannelser og de byder på noget for næsten enhver smag. Der er gode løn- og karrieremuligheder med en erhvervsrettet uddannelse. Der er muligheder for videreuddannelse med en opnået erhvervsuddannelse. Man bør vælge en uddannelse, der kan føre til et job, og der interesserer en, snarere end vælge en uddannelse for prestigens skyld. Med en erhvervsuddannelse følger også anerkendelse og prestige. Forældres aktive deltagelse i deres børns skoleforløb er vigtigt for deres børns fremtidige muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. 1.6 Opgaven og dens produkter Det forventes, at tilbudsgiver i sin beskrivelse af løsningsforslag præsenterer en overordnet kampagnestrategi samt beskriver og de konkrete kampagneaktiviteter og produktioner, som tilbudsgiver mener løser formålet med kampagnen bedst muligt i forhold til målgruppen og i forhold til den i udbudsmaterialet beskrevne overordnede ramme for kampagnen. Følgende præsentation af opgaven og dens produkter udgør den overordnede ramme, og det er tilbudsgivers opgave at præsentere kreative og gennemtænkte løsningsforslag inden for denne ramme. Det forventes, at tilbudsgiver i præsentationen argumenterer for, hvorfor og hvordan de enkelte aktiviteter opfylder kampagnens målsætninger og kommunikerer dens budskaber. I de udvalgte lokalområder findes allerede en bred vifte af forskellige aktiviteter og tilbud rettet mod forældre initieret af kommunale projekter, boligsociale foreninger mm. Det er vigtigt for Brug for alle unge at understrege, at kampagnes aktiviteter ikke skal konkurrerer med allerede eksisterende aktiviteter og tilbud. Det forventes af tilbudsgiver, at de lokale aktører, som har aktiviteter og tilbud i området, inddrages som samarbejdspartnere, så der sikres en synergieffekt på tværs af aktiviteter og tilbud. Kampagnen forventes implementeret gennem to strategiske tilgange: En informationstilgang, hvor der gennem konkrete oplysningsaktiviteter gøres opmærksom på bredden af muligheder inden for de erhvervsrettede uddannelser (herunder EGU) samt de dertil knyttede løn- og karrieremuligheder. Denne tilgang tænkes udført op til uddannelsesvalget i medio marts 2011.

En procesorienteret tilgang, hvor der etableres, faciliteres og styrkes netværk og platforme for dialog mellem etniske minoritetsforældre og lokalområdets uddannelsesaktører, såsom lærere, UU vejledere m.fl. Denne tilgang forventes gennemført frem til medio maj 2011. De etablerede netværk og platforme forventes imidlertid planlagt, således at de efterfølgende kan forankres lokalt og dermed fungerer også efter kampagneperioden. Den samlede opgaveløsning omkring Uddannelseskampagnen indebærer følgende produkter, hvis planlægning, udvikling, produktion samt afvikling er tilbudsgivers ansvar. 1. Planlægning, udvikling og afvikling af aktiviteter, herunder events og oplysningsbegivenheder, i de tre udvalgte boligområder. (jf. afsnit om informationstilgang ovenfor). Tilbudsgiver har ansvaret for planlægning, udvikling og afvikling af aktiviteterne i de tre udvalgte boligområde og det praktiske arbejde forbundet hermed. Det er i den forbindelse vigtigt at tilrettelæggelse og afvikling af begivenhederne fremmer etniske minoritetsforældres kendskab til de muligheder, deres børn har i forbindelse med uddannelsesvalget. Aktiviteterne forventes afviklet i samarbejde med lokale uddannelsesaktører, som f.eks. lærere og UU-vejledere, samt eventuelle organisationer eller steder, hvor de etniske minoritetsforældre typisk er til stede, som f.eks. etniske foreninger eller kulturhuse. Informationsaktiviteterne om uddannelserne og løn- og karrieremuligheder skal udfolde sig i et kort intensivt forløb i perioden op til uddannelsesvalget d. 15. marts 2011. Det er vigtigt for Brug for alle unge, at aktiviteterne finder sted i utraditionelle fora og at tilgangen til de etniske minoritetsforældre er i øjenhøjde og bygger på en anerkendende tilgang. Brug for alle unge betragter de etniske minoritetsforældres store interesse i deres børns uddannelse, jf. afsnit ovenfor, som en ressource i forhold til de unges valg og gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Aktiviteterne kunne bl.a. omfatte dialogmøder, oplæg, messeaktiviteter mv. Herudover kunne der planlægges en uddannelses- og virksomhedsturne med bus med besøg på lokale uddannelsesinstitutioner og virksomheder, eller andet, der giver forældrene en konkret og selvoplevet fornemmelse for de forskellige ungdomsuddannelser. Oplægsholdere og medvirkende/udstillere kunne være UU-vejledere, rollemodeller, frivillige foreningsrepræsentanter, virksomhedsledere, politikere, imamer, præster, lærere, skuespillere og jobkonsulenter. Tilbudsgiver opfordres til at tænke kreativt, skævt og utraditionelt i forhold til disse aktiviteter, som skal tilrettelægges i ét koncept, der kan anvendes i de tre udvalgte boligområder og som model i forhold til eventuelle fremtidige, lignende indsatser i andre lokalområder. 2. Forundersøgelsen udarbejdet af LG-Insight peger på, at det personlige møde og dialog i øjenhøjde er de bedste platforme at kommunikere gennem til etniske minoritetsforældre. Opgaveløsningen skal derfor indeholde bud på etablering, facilitering og styrkelse af netværk og platforme for dialog mellem etniske minoritetsforældre og lokalområdets uddannelsesaktører; herunder dialog mellem forældre med udgangspunkt i rollemodeller som koncept. (jf. afsnit om den procesorienterede tilgang ovenfor). Til understøttelse af aktiviteterne i punkt 1 samt til videre forankring af kampagnens fokus i forhold til etniske minoritetsforældre ønskes oprettet en række netværk og platforme, som styrker etniske minoritetsforældres dialog med lokalområdets uddannelsesaktører. Disse platforme kan for eksempel oprettes i lokale etniske foreninger eller kulturhuse og kunne desuden indebære opkvalificering af lærere og andre relevante personer i samarbejdet med etniske forældre. I forbindelse hermed kunne tilbudsgiver for eksempel etablere et korps af lokale uddannelsesambassadører/etniske vejledere i hvert af de tre boligområder, som efter kampagnes afslutning fungerer i samarbejde med UU-centrene i forhold til at bygge bro mellem vejledningsindsatsen og uddannelsesvalget hos etniske minoritetsgrupper.

3. PR-indsats Kampagnen og dens lokale aktiviteter ønskes lanceret og omtalt i forskellige regionale og lokale medier, gennem lokale netværk, i etniske minoritetsmedier for herigennem at skabe opmærksomhed omkring mulighederne i uddannelsesvalget op til kampagnens start og under selve afviklingen af kampagnen. PR-indsatsen skal understrege kampagnens budskaber, jf. ovenfor. 4. Informationsprodukter målrettet etniske minoritetsforældre og andre relevante aktører Til at understøtte de lokale oplysningsbegivenheder skal forud for de planlagte begivenheder udarbejdes informationsprodukter rettet mod etniske minoritetsforældre, som indeholder konkrete fakta om de danske ungdomsuddannelser samt mulighederne forbundet med særligt erhvervsuddannelser, jf. budskaberne ovenfor. Der skal tillige udarbejdes en strategi for produkternes distribution, som ligger i tråd med den øvrige del af kampagnen. Forundersøgelsen fra LG-Insight viser, at de etniske minoritetsforældre i ringe grad læser og påvirkes af massemedierede budskaber. Ifølge undersøgelsen er det den personlige kontakt, der er den mest fordelagtige kommunikative platform, når der skal kommunikeres til etniske minoritetsforældre. I fremstillingen af informationsprodukter om ungdomsuddannelserne skal denne konklusion indtænkes. Således forestiller Brug for alle unge sig, at informationsmateriale er produceret med henblik på anvendelse i den personlige samtale og dialog mellem forældrene og de lokale uddannelsesaktører, frem for en massedistribution. Forundersøgelsen viser desuden, at skriftligt materiale i videst muligt omfang skal udarbejdes på de etniske minoritetsforældres modersmål. Kampagnen kan tillige tænkes at rumme informationsprodukter rettet mod andre aktører, som f.eks. lokale uddannelsesaktører vedr. etablering af et godt skole/hjemsamarbejde etc. Eventuelle produktioner af trykte materialer skal som udgangspunkt tage udgangspunkt i Brug for alle unges designmanual (bilag 1), med mindre der kan anføres gode argumenter for andet. I den forbindelse er målgruppen for den enkelte produktion det vigtigste parameter for, hvilket design der vælges. 5. Afsluttende redegørelse for de aktiviteter, som er gennemført i forbindelse med kampagnen. Tilbudsgiver vil være ansvarlig for planlægning, udvikling, produktion samt afvikling af de 5 produkter. Det skal ske i samarbejde med Brug for alle unge, som endvidere skal godkende samtlige endelige produkter. Herudover forventes tilbudsgiver at indgå i samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner, UU vejledninger, jobcentre, etniske foreninger, boligorganisationer m.fl. omkring samtlige produkter, for herigennem at sikre deres engagement og aktive deltagelse i kampagnen. 1.7 Succeskriterier for kampagnen Kampagnen skal afvikles i foråret 2011 og skal bidrage til at danne et hensigtsmæssigt grundlag for, at forældrene kan støtte deres børn i deres uddannelsesvalg i perioden frem til uddannelsesvalget i marts 2011 samt i den generelle vejledning og dialog om uddannelse med deres børn efterfølgende. Succeskriterierne for kampagnen er følgende: 1. De etniske minoritetsforældre, der har deltaget i kampagnens begivenheder, har opnået signifikant større viden om ungdomsuddannelsessystemet i Danmark, herunder uddannelsesmuligheder og - krav, især hvad angår de erhvervsrettede uddannelser, samt jobmuligheder i denne forbindelse, efter kampagnens afslutning. Opfyldelsen skal verificeres på baggrund af fokusgruppeinterviews,

hvor der lægges vægt på at undersøge, hvorvidt de etniske minoritetsforældre har opnået øget kendskab til uddannelsesmuligheder og krav i Danmark, især hvad angår erhvervsuddannelserne. 2. Andelen af de etniske minoritetsforældre, der oplever, at de nu har en baggrundsviden, der gør dem i stand til bedre at støtte deres børn i uddannelsesvalget er steget væsentligt efter kampagnens afslutning og i et relevant tidsrum herefter i de udvalgte boligområder, hvor kampagnen centreres. 3. Andelen af etniske minoritetsunge fra de lokalområder, hvor kampagnens aktiviteter foregår, der optages på en erhvervsuddannelse og efter tre måneder stadig er indskrevet på uddannelsen er steget i årene efter kampagnens gennemførsel. Dette succeskriterium vil blive forsøgt verificeret gennem analyse af uddannelsesplaner fra unge i de tre lokalområder. Hvorvidt succeskriterierne er nået, vurderes i en evaluering foretaget af tredje part, der blandt andet vil se på forældrenes opnåede viden og deres oplevelse af deres kompetencer i forhold til at støtte deres børn i uddannelsesvalget og i selve uddannelsen. Evalueringen forventes dels at blive udført i foråret 2011, dels efterfølgende efter en på nuværende tidspunkt ikke fastsat periode. 1.8 Hvad skal tilbuddet indeholde Tilbudsgiveren skal afgive en fast og endelig pris på arbejdet, som inkluderer planlægning, udvikling, produktion og afvikling af kampagnen. Tilbudsgiveren skal i denne forbindelse som minimum præsentere: Pris: - Total pris på løsning af opgaven ekskl. moms; herunder uforudsete udgifter - Pris på kampagnens enkelte produkter, jf. afsnit 1.6, ekskl. moms, opgjort i de relevante udgiftsposter, specificeret på prisenheder vedr. arbejdstimer og trykning - Angivelse af timesatser for forskellige typer faglig bistand relevante for tilbuddets ydelser, ekskl. moms - Timepris på yderligere ydelser samt ved eventuelt tilkøb af ad hoc arbejde, ekskl. Moms. Løsningsmodel: - Beskrivelse af samlet opgaveløsning, herunder metodisk tilgang, vedrørende planlægning, udvikling, produktion samt afvikling af kampagnen indenfor de ovenfor stående retningslinjer. Der bedes angivet det samlede antal forældre, som kampagnen forventes at komme i kontakt med - Kort beskrivelse af de enkelte produkters form og indhold, herunder hvor mange forældre, der forventes kontakt med i de enkelte aktiviteter, samt tekniske specifikationer for udarbejdelse af materialer. Herunder præsentation af, hvordan de enkelte aktiviteter bidrager til opfyldelse af kampagnens formål - Tidsplan for planlægning, udvikling, produktion og afvikling af kampagnen og de enkelte produkter, inden for de angivne rammer Erfaring og bemanding: - Liste over udvalgte opgaver/referencer varetaget af tilbudsgiver de seneste tre år med særlig relevans for en informationsindsats omkring uddannelsesvalg og etniske minoritetsforældre - Liste over navngivne personer i tilbudsgivers virksomhed, der skal varetage de enkelte dele i løsningen af opgaven, vedlagt beskrivelse af pågældendes uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer samt erfaring med løsning af lignende opgaver - Såfremt der til varetagelse af opgaven påtænkes brug af underleverandører, nævnes disse ved navn, ligesom relevante referencer og erfaringer vedlægges. Derudover skal angives hvilke opgaver, tilbudsgiver forventes at udføre ved opgaveløsningen, samt hvilke forventninger tilbudsgiver har til ministeriets indsats i forhold til kampagnen, herunder hvilke ydelser ministeriet er ansvarlig for.

Tilbudsgiver skal desuden ved afgivelse af tilbud underskrive vedlagte erklæring på tro og love om, hvorvidt tilbudsgiveren har ubetalt, forfalden gæld til det offentlige (bilag 2). På det samlede udviklede materiale skal der være plads til logo for Brug for alle unge og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Hele leverancen skal ske til fast tid og pris bortset fra variabler såsom antal trykte materialer. Der er tale om en totalleverance. Idet kampagnen er rettet imod uddannelsesinstitutioner og andre organisationer i Danmark, skal alle produkter afleveres på dansk, hvor intet andet er anført, jf. afsnit 1.6 omkring materialer på modersmål. 1.9 Bod Ministeriet vil forbeholde sig retten til at opkræve bodsbetaling, såfremt udviklingen og produktionen af kampagnens ikke stemmer overens med indgåede aftaler. Disse betingelser vil blive endeligt udformet i kontrakten mellem tilbudsgiveren og ministeriet. 2. Fællesbetingelser 2.1 Adresse: Udbyder: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Brug for alle unge, att: PCT Holbergsgade 6 1057 København K 2.2 Opgavens art Opgaven omfatter planlægning, udvikling, produktion og afvikling af kampagnen, herunder de beskrevne produkter. Planlægning og udvikling af kampagnen skal ske i perioden fra januar til maj 2011. Produktion skal ske fra marts til maj 2011. Tilbuddet skal angive fast tid og pris og indeholde alle udgifter også eventuelt uforudsete. 2.3 Pris Tilbudsgiver skal angive et samlet forslag til løsning af opgaven til max. 900.000 kr. I forbindelse med udbudsrunden ydes ingen økonomisk godtgørelse for tilbudsgivers udarbejdelse af beskrivelsen af opgavens varetagelse. 2.4 Varighed og tidsplan Tidsplanen er vejledende og den endelige tidsplan aftales ved aftaleindgåelse. Tilbud leveres: 11. januar 2011 kl. 12.00 Underskrevet kontrakt foreligger: 21. januar 2011 Møde med projektgennemgang: 21. januar 2011

Planlægning og udvikling af kampagne: januar maj 2011 Afvikling af kampagnens oplysningsaktiviteter: Uge 9 og 10 fra d. 28. februar til d. 13. marts 2011. Afvikling af kampagnens dialogbaserede og processuelle aktiviteter: Februar maj 2011 Samlet afregning for ydelse (senest): Maj 2011 2.5 Afgivelse af tilbud Tilbud skal afgives i lukket kuvert mærket Uddannelseskampagne i fem skriftlige, trykte eksemplarer, samt på en CD-rom, og sendes til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Brug for alle unge, Holbergsgade 6, 1057 København K. Tilbuddet skal være ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i hænde senest 11. januar 2011 kl. 12. Almindelige betingelser for arbejdet og leverancer af opgaven fremgår af nærværende beskrivelse. Såfremt der er afvigelser herfra, skal disse være anført i tilbuddet. Alle rettigheder til materiale udarbejdet til kampagnen herunder tekster, fotografier, trykte materialer, slogans, designs, layout, resultater mv. tilhører Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og kan ikke være pålagt Copyright. 2.6 Planlægnings- og opfølgningsmøder Tilbudsgiver har det overordnede ansvar for planlægning, udvikling, udarbejdelse og afvikling af kampagnen samt dertilhørende administration. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration - Brug for alle unge - skal godkende opgaveløsningen og inddrages i afviklingen af den. Der kalkuleres med mellem fem og ti planlægnings- og opfølgningsmøder mellem tilbudsgiver og Brug for alle unge omkring bl.a. følgende emner: - Godkendelse af udkast til kampagnens forskellige events, produkter og aktiviteter - Samarbejdet med uddannelsesinstitutioner, UU-vejledninger, beboerorganisatioer og etniske foreninger m.fl. - Præsentation og endelig godkendelse af kampagnens igangsættelse og afvikling Mødernes deltagere skal være de opgaveansvarlige fra konsulentvirksomheden og tovholderkonsulenten og den kommunikationsansvarlige i Brug for alle unge. Ved det indledende møde vil projektlederen i Brug for alle unge også deltage. 2.7 Udvælgelse af konsulentvirksomhed til løsning af opgaven Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration annoncerer opgaven på Brug for alle unge kampagnens hjemmeside www.brugforalleunge.dk og ministeriets hjemmeside www.nyidanmark.dk.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration forbeholder sig ret til frit at vælge mellem de indkomne tilbud. Mindstekrav for at kunne byde på opgaven er, at det endelige produkt leveres på dansk. Såfremt mindstekravet er opfyldt, vil ministeriet vælge det samlet set mest fordelagtige tilbud, idet udvælgelsen sker ud fra en vægtet vurdering af følgende kriterier: - Pris (40 pct.) - Løsningsmodellens kvalitet, kreativitet og operationaliserbarhed, herunder tidsplan og antal forældre, kampagnen kommer i kontakt med (30 pct.) - Tilbudsgivers erfaring med håndtering af lignende opgaver, herunder tilbudsgivers bemanding på opgaven (30 pct.) Ministeriet forbeholder sig ret til at annullere tilbudsrunden og indhente nye tilbud. 2.8 Administration og afregning Skriftlig henvendelse stiles og sendes til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Holbergsgade 6, 1057 København K, mærket Brug for alle unge, Uddannelseskampagne. Intet arbejde igangsættes uden skriftlig aftale med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Såfremt tillægsydelser aftales, skal der foreligge selvstændig skriftlig aftale, som vedlægges ved fakturering. Det skal af fakturaen og dokumentationen tydeligt fremgå, hvilket indsatsområde udgiften vedrører. Hele ydelsen afregnes samlet efter opgavens afslutning. Faktura stiles til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Holbergsgade 6, 1057 København K og mærkes med LTL, Brug for alle unge, Uddannelseskampagne, påført den elektroniske faktura. Ministeriets EAN nr. er 5798 000 408 708. Ministeriets betalingsfrist er 30 dage efter modtagelse af fyldestgørende faktura. For at der kan fremsendes fakturaer på ændringsydelser, skal der foreligge skriftlig accept på denne ydelse af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og ydelsen skal være afsluttet og godkendt. 2.9 Forskrifter, normer og regulativer Arbejdet udføres i overensstemmelse med: 1) De, efter dansk lovgivning gældende bestemmelser 2) Nærværende udbudsskrivelse 3) Anvisninger fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration givet af Brug for alle unge. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem fornævnte bestemmelser, gælder disse i den angivne nummerorden og i henhold til skriftlige og underskrevne tillægsaftaler. Tilbudsgiveren står inde for, at tilrettelæggelse, produktion og afvikling bliver gennemført som aftalt ved planlægningsmøderne. Tilbuddet må ikke indeholde pornografisk materiale eller på anden måde virke stødende, herunder i politisk eller religiøst henseende. Alle omkostninger til gennemførelse af konsulentopgaven skal indgå i tilbuddet, herunder transportudgifter, ophold, fortæring, tillæg mm. Såfremt der anvendes materialer med copyright, er det konsulentvirksomhedens opgave at sikre sig, at der er indhentet de nødvendige tilladelser til offentlig anvendelse for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Brug af materiale med copyright må kun ske efter aftale med ministeriet.

2.10 Spørgsmål vedr. indgivelse af tilbud Eventuelle spørgsmål vedrørende indgivelse af tilbud kan stiles til fuldmægtig Marianne Sidenius på e-post sii@inm.dk. Spørgsmål og svar vil efterfølgende blive offentliggjort på Integrationsministeriets og Brug for alle unges hjemmesider (www.brugforalleunge.dk samt www.nyidanmark.dk).

Tilbudsliste for konsulentbistand ved udvikling af uddannelseskampagne Udbyder: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Brug for alle unge Konsulentydelse: Oplysningskampagne Journal nr.: Alle priser er ex. moms. Undertegnede giver hermed tilbud om levering af ydelse i nøje overensstemmelse med det modtagne udbudsmateriale jævnfør opgavens annoncering om udbud af december 2010, og er dermed forpligtet til at levere den fulde beskreven konsulentydelse med tilhørende materialer til Integrationsministeriet, Brug for alle unge. Samlede pris for hele konsulentydelsen (ex. moms) for i alt kr. Skriver kroner Tilbuddet er afgivet til fast tid og fast pris, og undertegnede er informeret om, at Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration forbeholder sig retten til frit at vælge mellem de indkomne tilbud ud fra en helhedsvurdering. Underskrift: Dato: Virksomhed underskrift Firmastempel

Følgende skal oplyses: Timepris for konsulentydelsen. Timepris for transport: Timepris for andet ikke direkte konsulentarbejde