Kommunikationsstrategisk analyse af GLs interessevaretagelse på baggrund af erfaringer fra OK13

Anders Krarup & Anker Brink Lund: Kommunikationsstrategisk analyse af GLs interessevaretagelse på baggrund af erfaringer fra OK13 Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens hovedpointer Side 2 2. Kommissorium og datagrundlag Side 5 3. GLs kommunikation i relation til OK13 Side 7 - Foråret 2012: Forberedelsen Side 8 - Efteråret 2012: Strategivalget Side 11 - Efteråret 2012: OK13-skolebussen Side 14 - Efteråret 2012: SAS og folkeskolereform Side 16 - Vinteren 2013: Under forhandlingerne Side 21-8. februar 2013: Underskrift og uenighed Side 25 - Februar-april 2013: Efter forhandlingerne Side 27 4. Kommunikationsstrategiske anbefalinger Side 30 - Forvaltningsmæssig kommunikation Side 33 - Parlamentarisk kommunikation Side 35 - Massemedieret kommunikation Side 37 - Mobiliserende kommunikation Side 40 - Prioritering af kommunikationsindsatsen Side 43 Anvendt litteratur og andre kilder Side 47 Bilag: Spørgeskema med marginalfordelinger

1. Undersøgelsens hovedpointer Det skal indledningsvis understreges, at evaluator ikke har haft til opgave at analysere GLs interessevaretagelse i al almindelighed, men udelukkende strategisk at vurdere forløbet af OK13 med henblik på konstruktive og fremtidsrettede justeringer af kommunikationsindsatsen. Kommunikation vil i den sammenhæng blive betragtet som alle de måder, hvormed man kan styrke og svække den fælles forståelse og meningsdannelse om gymnasielærernes løn- og arbejdsforhold. Det kræver bl.a. en kontinuerlig og selvkritisk evaluering af indsatsen i hovedbestyrelsen, hvilket rapporten her forhåbentlig kan bidrage konstruktivt til. Præmissen er, at kun hvis GL både på kort og lang sigt formår at kommunikere medlemmernes interesser som legitime til relevante interessenter internt i gymnasieskolen og eksternt i samfundet, kan GL bevare sin position som effektiv varetager af gymnasielærernes fælles interesser. Derfor baserer vi primært evalueringen på GL-medlemmernes opfattelse af den aktuelle, fagpolitiske virkelighed. På den baggrund anbefaler vi helt overordnet at flytte det kommunikative fokus fra det centrale forvaltningsniveau til det decentrale skole-niveau: De kommende års interessevaretagelse vil i højere grad finde sted på selvejende institutioner, hvor centrale overenskomster spiller en mindre fremtrædende rolle end tidligere. Det kræver opgradering af tillidsrepræsentanternes strategiske og operative kompetencer både på forhandlings- og kommunikationsområdet. I relation til regering og folketing er der ikke umiddelbart meget at stille op kommunikativt. Gymnasielærernes traditionelle allierede er p.t. regeringsbærende og dermed ansvarlige for OK13. Arbejdstidsproblematikken vil næppe blive genåbnet på GL-præmisser af en kommende blå regering, selvom der iværksættes målrettet spin- og lobby-arbejde med en sådan hensigt. Hverken tilkendegivelserne fra fokusgrupperne eller fra spørgeskemaerne knytter forventninger til en særlig GL-indsats på dette niveau, men håbet er ikke desto mindre, at GL kan råbe de folkevalgte op. Det kan ske ved at tillidsrepræsentanterne i samarbejde med konstruktive rektorer tydeliggør gymnasiernes rolle og samfundsmæssige funktion konkret f.eks. ved at man rundt om i landet inviterer lokalt valgte folketingskandidater på skole-besøg. Optimalt ved at den folkevalgte følger sin gamle klasselærer en dags tid gerne sammen med en journalist og en fotograf tilknyttet et regionalt nyhedsmedie, der dækker optageområdet. Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen, at et snævert flertal af de adspurgte (51 %) er helt eller delvis enige i det standpunkt, at GL fortsat bør sætte effektiv interessevaretagelse over synlighed i medierne. Svaret nuanceres dog af fokusgrupperne, der ikke ubetinget accepterer den opstillede modsætning: Synlighed i medierne kan i nogle tilfælde være en nødvendighed i forbindelse med effektiv interessevaretagelse. Og af de kvalitative bemærkninger af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det desuden, at mange GL-medlemmer ønsker en oplysningsindsats rettet mod den brede offentlighed selvom mange erkender, at det bliver svært at bekæmpe fordomme ad den vej. Vi anbefaler derfor en mediestrategi, hvor GL bruger nogle af 2

de penge, der ikke blev anvendt til konflikt ved OK13, til at gennemføre en strategisk organiseret kampagne baseret på teksttunge annoncer indrykket i udvalgte dagblade kombineret med medlemsorganiserede initiativer i regionalt og personligt gennem forældremøder og sociale medier. Den helt grundlæggende forudsætning for effektivitet i GLs interessevaretagelse er opbakning blandt medlemmerne. Markante udsagn fra fokusgrupperne og mange kritiske bemærkninger fra spørgeskemaundersøgelsen tyder på, at der forestår et omfattende reparationsarbejde. Halvdelen af respondenterne erklærer sig således helt eller delvis enige i, at GL kunne have kommunikeret væsentligt bedre ved OK13 end det faktisk skete. Samtidig erkender mange, at medlemmerne selv bærer et ansvar i den sammenhæng. På den baggrund anbefales, at GL underkaster sine interne medier et selvkritisk serviceeftersyn. Desuden anbefaler vi, at GL centralt udarbejder handlingsorienteret materiale (cen/lok-modellen), så der lokalt etableres aktive, faglige klubber til kommunikativt at aflaste de lokale tillidsrepræsentanter under stigende arbejdspres. En sådan kommunikationsindsats kræver benhård prioritering af de begrænsede ressourcer, som GL centralt og tillidsrepræsentanterne lokalt har til rådighed til formålet. På den baggrund foreslår vi som udgangspunkt, at der primært udarbejdes konkrete kommunikationsstrategier i relation til fire indbyrdes forbundne, prioriterede målgrupper: (1) Kommunikation med medlemmerne må være GLs helt klare førsteprioritet. Det bliver alt afgørende, at et markant flertal af kontingentbetalerne finder organisationens virke både legitimt og effektivt. Det kan ikke ske ved overtalelse, men kræver mobilisering på lærerværelserne rundt om i landet, så flere er villige til selv at gøre en aktiv indsats. Skal ønsket om at forandre holdninger og bevidstgørelse om de faktiske vilkår i gymnasiearbejdet sådan som de udtrykkes i spørgeskemabesvarelserne og fokusgrupperne alvorligt, kan indsatsen under ingen omstændigheder klares alene fra Vesterbrogade 16 centralt eller af overbebyrdede TR lokalt. Målet må være, at alle GL-medlemmer jævnligt fortæller venner og bekendte om de faktiske vilkår i undervisningsindustrien uden klynk og alt for mange indforståede fremmedord. Effektiv kommunikation af denne art forudsætter en rimelig grad af overensstemmelse mellem den profil, GL ønsker at anlægge, og det image, som gymnasielærerne faktisk har i omverdenen. I den forbindelse spiller tillidsrepræsentanterne i rollen som inspirator en afgørende rolle. (2) Kommunikation med tillidsrepræsentanterne er afgørende for samspillet mellem medlemmerne på den enkelte skole og GLs hovedbestyrelse og sekretariat. Vore analyser viser, at det kræver en stærk forankring centralt, fordi TR har mange andre opgaver og alt for lidt tid til rådighed til strategiske gøremål. Tidligere kunne TR nøjes med at være kollegernes vagthund. Nu skal de også være en slags hyrdehund, der holder sammen på flokken. Det vælter et tungt ansvar over på de i forvejen hårdt arbejdende frivillige i frontlinjen. Derfor må de ud fra et strategisk synspunkt gives anerkendelse og incitamenter, så kommunikationsopgaverne ikke nedprioriteres. Desuden må der være let tilgængelig hjælp og støtte centralt i form af rådgivning og videndeling. Det er de tillidsvalgte, der kender medlemmernes behov indefra. Samtidig kan de på afgørende vis styrke interessevaretagelsen, hvis de inspirerer kollegerne til at tage rollen som 3

ambassadører for GL-synspunkter, som derved overføres til elever og forældre og i sidste instans til beslutningstagere lokalt og centralt. (3) Kommunikation med elever udgør i forvejen gymnasiearbejdets kerne. Men GL er ikke umiddelbart samtalepartner i disse relationer. De fleste gymnasielærere ville nok også helst have sig frabedt, at GL blandede sig direkte i lærer/elev-relationerne. Så her handler det mere om at inddrage allerede aktive elever, f.eks. i gymnasiebestyrelserne, på samme måde som GL allerede involverer de landsdækkende elevorganisationer. De nuværende elever er opinionsledere, som gerne skulle bibringes forståelse for, at fornuftig personalepolitik er forudsætningen for undervisning af høj kvalitet. Desuden udgør forhenværende elever centrale beslutningstagere i centralforvaltning, nyhedsmedier og parlamentariske organer. Det er ressourcer, som bør kunne inddrages mere målrettet i kommunikationsstrategiske bestræbelser for at forklare omverdenen, at kvalitetsundervisning kræver tid til forberedelse både for lærere og elever. Derved kan kontakten til nuværende og forhenværende elever blive en afgørende påvirkningskanal til den brede offentlighed. Eleverne skal således ikke kun selv overbevises om rimeligheden i GL-kravene, men også overtales til at udadtil at påtage sig ambassadør-rollen ved at føre argumentationen videre via uformelle samtaler og sociale medier. (4) Kommunikation med gymnasierektorer er nu endnu mere afgørende end tidligere, fordi de i rollen som ledere af selvejende institutioner med ansvar for lokale bestyrelser har retten til at lede og fordele arbejdet. Når centrale aftaler af overenskomstmæssig art ikke længere udgør samarbejdsgrundlaget, må der findes andre måder at kommunikere personalepolitiske krav og løsninger på. Her bliver det samlede pres fra GL-medlemmer, tillidsrepræsentanter og elever formodentlig afgørende for rektorernes samarbejdsvilje. Enkelte respondenterne i vore undersøgelser foreslår, at man hænger vrangvillige rektorer ud, f.eks. ved at fremhæve misbrug af undervisningsbevillinger til prestigeprojekter og frynsegoder. Evaluator må dog advare mod en sådan konfrontation. Forskningsbaserede erfaringer tyder på, at man når længere ad forhandlingsvejen og ved at fremhæve de gode (og efterlignelsesværdige) eksempler frem for negativ omtale af drønnerter. For GL må det fortsat handle om at være en del af løsningen herunder at tilbyde konstruktivt med- og modspil i MED-udvalg, bestyrelsesarbejdet og i pædagogisk råd ud fra den fælles målsætning at sikre kvalitet og arbejdsglæde ved den enkelte skole og i de gymnasiale uddannelser som helhed. For alle de nævnte målgrupper gælder, at kommunikationen ideelt set skal være baseret på ligeværdig dialog. Den centrale værdi i den forbindelse er åbenhed og relevant information ikke skinger propaganda og konfrontatorisk profilering. Hvis kommunikationsindsatsen skal være effektiv må den nødvendigvis finde sted som en decentral aktivitet. Men da de færreste medlemmer, tillidsrepræsentanter og elever har tid og lyst til at initiere aktiviteter af denne art på egen hånd, må det faglige arbejde stadigvæk involvere en systematisk indsats centralt fra GLs side, f.eks. i form af tilbud om idékataloger, netværk og konsulentbistand. 4

2. Kommissorium og datagrundlag Denne rapport er blevet til på initiativ af GLs hovedbestyrelse. På baggrund af drøftelser vedrørende OK13 blev det på møde 22. juni 2013 besluttet at rette henvendelse til professor, dr.phil. Anker Brink Lund, CBS Center for Civilsamfundsstudier, med dette kommissorium: Der skal nedsættes en følgegruppe, bestående af en fra hver hovedbestyrelsesliste (formandskabet) samt repræsentanter fra sekretariatet. Evalueringen skal foregå i eftersommeren 2013 med henblik på offentliggørelse medio oktober, hvor den skal indgå i det materiale, GL's repræsentantskab skal have forelagt. Der ønskes en bred evaluering af GL's ageren inden for mulige indflydelsesstrategier, herunder den politiske, den forvaltningsmæssige, den mediemæssige og den mulige mobiliseringsstrategi. En evaluering af GL's kommunikation må således forholde sig til GL's ageren inden for de fire strategifelter. Evalueringen skal specifikt forholde sig til, hvorvidt GL kunne og burde have forklaret og dermed forsvaret, at gymnasielærerarbejde er noget særligt, herunder behovet for aftaleret på arbejdstid for dette område. Det er en særskilt del af evalueringen at vurdere, hvordan GL kommunikativt burde have tacklet den politiske uenighed, der opstod i forbindelse med indgåelsen af forlig den 8. februar, idet den politiske uenighed vanskeliggjorde medlemskommunikationen i betydelig grad. Professor Anker Brink Lund indvilgede i at foretage den faglige del af evalueringen på tre betingelser: 1. At GLs følgegruppe netop skulle følge ikke styre, det vil sige, at evaluator har frie hænder i metodevalg og rapportering; 2. At de indsamlede data efter offentliggørelsen af denne rapport i anonymiseret form frit kan anvendes til forskningsformål ved CBS Center for Civilsamfundsstudier; 3. At GL medvirker aktivt ved dataindsamlingsprocessen, og at den praktiske gennemførelse af evalueringsprocessen foretages af Krarup Kommunikation som ekstern operatør. Følgegruppen accepterede disse betingelser, og besluttede, at GL-medlemmer som grundlag for evalueringen skulle inddrages gennem en web-baseret spørgeskemaundersøgelse samt afholdelse af fokusgruppe-interview både i hovedstadsområdet og i provinsen, samt en systematisk gennemgang af den eksterne mediedækning af og den interne GL-debat om OK13. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i to omgange i august 2013. Der indkom svar fra 689 respondenter, hvilet giver en samlet svarprocent på 25. Det kan ikke anses for tilfredsstillende, hvis målet var statistisk baserede til forskningsformål. Svarene kan dog med forsigtighed tjene som 5

grundlag for kvalitativ, strategisk analyse. Når det på trods af de metodiske forbehold er muligt at benytte materialet til evalueringsformål, skyldes det, at respondenterne så vidt vi kan skønne på de målbare baggrundsvariable ikke afviger systematisk fra populationen som helhed med undtagelse af en markant underrepræsentation af respondenter fra Sjælland (uden for hovedstadsregionen). De kvantificerbare resultater benyttes vel at mærke udelukkende som illustrationer af almene tendenser i materialet. Derfor bringer rapporten heller ikke krydstabuleringer udmøntet i baggrundsvariable som køn, alder og stemmeafgivning ved OK13. Fokusgruppeinterview blev foretaget både i København og i Århus. Det viste sig også her vanskeligt at rekruttere deltagere i det omfang, som ifølge forskningslitteraturen anses for tilstrækkelig til at opnå fuldt ud valide og generaliserbare tilkendegivelser. Citaterne fra de ti deltagere bragt i det følgende må derfor betragtes som standpunkt-markører, der ikke ubetinget er repræsentative for hele populationen. Vi kan til gengæld i dette øjemed metodisk supplere fokusgruppe-udsagn med tilsvarende tilkendegivelser fra spørgeskemaerne, hvor 622 respondenter har benyttet muligheden for at give mere eller mindre omfattende tilbagemeldinger i fri tekst. Citater fra disse to datakilder samt andre GL-interne kilder (f.eks. citater fra intranet og HB-dokumenter) er i rapporten markeret med citationstegn, hvorimod citater fra eksterne kilder som forskningslitteratur, presse, radio og tv samt officielle eksterne dokumenter anføres i kursiv. Mediedækningsanalysen omfatter perioden fra maj 2012 til august 2013 og er baseret på de presseklip, som GL løbende indsamler suppleret med systematiske søgninger i Infomediadatabasen vedr. dækningen af Danmarks Lærerforening under OK13. Desuden er GLs interne medlemsdebat analyseret med udgangspunkt i fagbladet Gymnasieskolen og debatten på gl.org. Citater fra dette materiale er markeret med kursiv. Hovedvægten i analysen er i overensstemmelse med kommissoriets fokus på interessevaretagelse lagt på de eksterne medier. Forskningsbaseret sekundærlitteratur af strategisk og kommunikativ art er løbende blevet inddraget ved evalueringen. Se listen over anvendt litteratur side 45. På dette grundlag undermures de mere eller mindre repræsentative elementer fra det specifikt indsamlede datamateriale, så de påviste tendenser gennem kvalitativ argumentation kan udmøntes i nogle fremadrettede og konstruktive anbefalinger, som GLs hovedbestyrelse, tillidsrepræsentanter og menige medlemmer herefter selv kilde- og metodekritisk kan tage stilling til. 6

3. GLs kommunikation før, under og efter OK13 Forudsætningen for at GL kan træffe fremtidsrettede beslutninger af kommunikationsstrategisk art er, at beslutningstagerne er nogenlunde enige om, hvad de aktuelle udfordringer er, og hvordan de er opstået over tid. Evaluator har med dette formål for øje gennemgået OK13 som en kommunikativ udfordring for GL belyst ved mediedækning og medlemstilkendegivelser. Af vore systematiske søgninger i Infomedia-databasen, der rummer fuldtekst for de toneangivende danske nyhedsmedier, fremgår, at i perioden fra 1. januar 2012 til og med 25. september 2013 optræder [Gymnasieskolernes Lærerforening] i redaktionelle enheder i alt 1.749 gange. Til sammenligning tjener, at [Danmarks Lærerforening] i samme periode optræder 26.474 gange. [Gorm Leschly] optræder 1.182 gange. [Anders Bondo Christensen] 14.763 gange og den ofte anvendte afkortning af navnet [Anders Bondo] optræder i alt 17.018 gange. Sådanne kvantitative optællinger i mediedatabasen skal tages med en række forbehold. Al omtale er jo ikke nødvendigvis god omtale, og både gymnasiet og folkeskolen kan være omtalt uden at organisationernes navne er nævnt eller nævnt i sin korrekte form og stavning. Helt grundlæggende skal det også erindres, at DLF er ca. ti gange større end GL, at den politiske debat og offentlige debat har en iboende selvforstærkende kraft, at DLFs medlemmer faktisk blev ramt af lockout, som er dækket intenst i alle medier, samt at formanden for DLF også bl.a. er formand for KTO. Et klart flertal (70 %) af de adspurgte i spørgeskemaundersøgelsen tilkendegiver i den sammenhæng, at de er helt eller delvist enige i, at de annoncer, GL indrykkede i dagbladene til støtte for de lockoutede lærere, var en god måde at informere om, at gymnasielærerne heller ikke var tilfredse med over overenskomsten. Næsten lige så mange (65 %) erklærer sig desuden helt eller delvis enige i, at Danmarks Lærerforening kommunikerede sine synspunkter vedrørende OK13 væsentligt bedre end GL blandt andet fulgt op med disse bemærkninger: Det er tydeligt for alle og enhver, at Danmarks [L]ærerforening har været langt bedre til at bruge pressen end GL og det virker hult, at vi støtter lærerne i deres konflikt med annoncer, når vi ikke har brugt pressen i vores egen overenskomstforhandling. En saglig måde at kommunikere på var måske ikke den mest effektive i forhold til at vinde slaget om OK13. Desværre. Formanden var helt usynlig i debatten, og Finansministeriet løb helt og holdent med dagsordenen. 7

For fuldstændighedens skyld skal vi også bemærke, at 47 % af de GL-medlemmer, der har besvaret evaluators spørgeskema, erklærer sig helt eller delvis enig i, at Finansministeriet kommunikerede sine synspunkter vedrørende OK13 væsentligt bedre end GL. På den baggrund ser vi i dette kapitel nærmere på OK13-forløbet anskuet i et kommunikativt perspektiv. Som ramme har vi valgt en kronologisk fremstilling uden at dømme, når meningerne er delte. I stedet forsøger vi så loyalt som muligt at lade alle synspunkter komme til orde. Derfor har vi som fremstillingsform valgt citat-mosaikken, hvor synspunkterne får lov til at stå ukommenterede. Samlet set er det evaluators vurdering, at intentionerne i strategipapiret fremlagt ved hovedbestyrelsens møde i september 2012 slår kommunikationsstrategisk igennem i hele OK13- forløbet. Hovedbestyrelsen valgte således at være en del af løsningen, hvilket skaffede en lønforhøjelse til medlemmerne, men også vanskeliggjorde en offensiv mediestrategi og en målrettet mobilisering af kritiske medlemmer. Den systematiske gennemgang af mediedata viser således, at de dagsordensættende bidrag fra GL er få og små sammenlignet med arbejdsgivernes. En række læserbreve og kommentarer knytter sig typisk til tidligere indlæg og udsagn, hvorfor det defensivt blev anset for nødvendigt at gentage de påstande, GL ønsker at gendrive. GL-kritiske påstande eksponeredes dermed dobbelt så ofte som GL-positive. I en række tilfælde er GL ydermere helt udeladt som part i dækningen, og i et par tilfælde tyr journalisterne til at citere fra tidligere udsagn eller i et enkelt tilfælde at konstatere, at det ikke har været muligt at få en kommentar fra GL. Foråret 2012: Forberedelsen På grundlag af udsagn fra fokusgrupperne kan det konstateres, at gymnasielærerne er vant til at komme nogenlunde helskindede ud af overenskomstforhandlinger, selvom der fra centralt holdt råbes ulven kommer. Både i 2008 og 2011 truede modparten med at slå ned på arvesølvet forberedelsesfaktoren og de centrale arbejdstidsaftaler men begge gange slap gymnasielærerne med skrækken. Jeg kan huske 11. Der blev slået på tromme og buldret og braget og nu kom det store slemme. Det kom fra tillidsrepræsentanten, siger en deltager i fokusgrupperne i august 2013. Det vi fik fra GL, som jeg husker det, var, at nu fik vi hele dynen. Da de nu kom denne gang, så tænkte jeg, at det bliver det samme igen, siger en anden En tredje en tillidsrepræsentant siger om forventningerne: Min oplevelse var, at der blev sagt også i 11, at nu risikerer vi det hele og så gik det jo alligevel godt. Den stemning var der igen her op til 13. Det var mit indtryk. 8

Der var dog andre, der forudså vanskelige forhandlinger. Gymnasieskolen #8, der udkom 10. maj 2012, rummer, hvad der ville vise sig at være profetiske udsagn. Jeg frygter et scenarie, hvor vi bliver kørt over af Finansministeriet, fordi forhandlingerne køres ud på et sidespor, og vi ikke får den nødvendige opbakning fra de andre organisationer i AC. Jeg frygter, at vores forhandlingsret forsvinder fuldstændig. Det vil skabe store problemer for GL. Og så frygter jeg, at visse rektorers drøm bliver virkelighed, og de får lov at bestemme vores forberedelsestid. Disse to sidste udsagn stammer fra en enquete med fire tillidsrepræsentanter, som deltog i det repræsentantskabsmøde, hvor man i enighed vedtog de overenskomstkrav, som hovedbestyrelsen havde foreslået. De to udsagn kan skyldes erfaringerne fra de foregående forhandlinger eller de kan skyldes, at situationen generelt er skærpet på arbejdsmarkedet op til OK13. Et markant element er, at Arbejdsretten med en dom har svækket den danske aftalemodel. Virksomheden CSC fik i juni 2011 medhold i sit ønske om at kunne frigøre sig fra sin overenskomst med Prosa for i stedet at indgå overenskomst med HK på billigere, markedstilpassede vilkår. Forud var gået knap fem måneders lockout. Dommen opfattes af FTF og Prosa som et alvorligt slag mod den danske model. Perceptionen af den aktuelle forhandlingssituation bygger selvsagt på mange faktorer. Ethvert medlem har sit politiske, kulturelle og kommunikationsmæssige fundament. Her vil vi udelukkende se på mediekommunikationen, som den blev udfoldet af og for GLs ledelse og medlemmer. Formanden for GL er i Gymnasieskolen #8/2012 citeret for, at GL har brug for maksimal støtte i forsvaret for eksisterende aftaler, bedre lokale lønvilkår, ordentlige arbejdstidsaftaler, kvalitet i undervisningen og attraktive arbejdspladser. Det hedder om formandens tale til repræsentantskabet: Han opremsede nogle mulige scenarier, blandt andet at det hurtigt bliver overstået, fordi begge parter har en interesse i det. Eller et forhandlingsscenarie med krav om større fleksibilitet, mere lokalløn og udfordring af reguleringsordningen. Her bliver man nødt til at overveje, om der er goder, som kan byttes, eksempelvis arbejdstid til løn, som det skete ved sidste overenskomstforhandling med aldersreduktion og apparatopstilling. Dette kan dog let føre til konfliktscenariet, hvilket bestemt er en mulighed, men dog ikke ønskelig, mente Gorm Leschly. 9

Scenen i ugerne op til repræsentantskabsmødet er præget af to rapporter, der er yderst relevante for GL og repræsentantskabet: En opdateret Pluss Leadership-rapport samt Beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid fra Rigsrevisionen. Rigsrevisionens beretning får disse ord med fra statsrevisorerne: Statsrevisorerne konstaterer, at lærernes undervisningstid på de danske gymnasier er bemærkelsesværdig lav. Lærerne bruger således mere tid på forberedelse end på undervisning. Statsrevisorerne bemærker endvidere, at de danske gymnasielæreres undervisningstid er mindst (22 %) blandt alle OECD-lande (gns. 41 %) - selv om man må tage forbehold for internationale forskelle i opgørelsesmetoder, gymnasieuddannelser og arbejdstidsbestemmelser. Statsrevisorerne konstaterer, at der er få muligheder for ledelsesmæssige prioriteringer, idet gymnasielærernes arbejdstid primært er bestemt af lovgivning og overenskomster. Således er lærernes tid til forberedelse alene udtryk for et forhandlingsresultat, selv om det ville være rimeligt at differentiere forberedelsestiden, f.eks. med hensyn til lærernes erfaring, kravene i forskellige fag, klassestørrelse og elevsammensætning. Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at gymnasierne ikke har en effektiv og mere målrettet styring af lærerresurserne. Ministerierne bør derfor arbejde målrettet på at give gymnasiernes ledelser bedre mulighed for prioritering af lærerresurserne. [Fremhævelsen af to afsnit er statsrevisorernes]. Utilfredsstillende er et stærkt ord på statsrevisorernes brevpapir. Ganske som i den gamle 13- skala, som statsrevisorerne må formodes at kende bedst, hvor ordet bruges i forbindelse med karakteren 03. Mao.: Finansministeriet som overenskomstforhandler og de øvrige involverede ministerier er dumpet. Både Finansministeren og Børne- og uddannelsesministeren bekræfter efterfølgende, at de er enige. De har forstået budskabet. Formelt har de tre måneder til at svare på, hvad de agter at gøre for, at eleverne får mere undervisning. Så lang tid behøver de ikke. Delkonklusion: I vurderingen af GLs kommunikation i denne tidligste fase af OK13 ses der to modsatrettede tendenser: dels formuleres der en række krav af traditionel overenskomstmæssig karakter, dels sendes der signaler fra modparten, som klart peger på, at denne forhandling kommer til at handle om grundlæggende præmisser for gymnasielærernes arbejdstid. Men konteksten herunder ikke mindst GLs relative succes ved de tidligere overenskomster hindrer, at budskabet bliver fuldt ud forstået. OK13 vurderes af medlemmerne i lyset af de to foregående overenskomstforløb, såvel i forhold til proces som i forhold til resultat. GLs hovedbestyrelse har på den baggrund ikke fået 10

kommunikeret klart og utvetydigt til medlemmerne, at de tålelige resultater af forhandlingerne i 2008 og 2011 skyldes modpartens procesfejl ikke at arbejdsgiverne lod sig overtale af faglige og saglige argumenter. Retrospektivt og med viden om det faktiske forløb og det faktiske resultat af overenskomstforhandlingerne i foråret 2013 kan det undre, at de signaler finansministeriet og regeringen mere alment udsendte, ikke i højere grad kom til at præge GLs kommunikation i forberedelsesfasen. I stedet fik mange medlemmer det indtryk, at kampen var tabt på forhånd eller at situationen jo nok bare var en gentagelse af forløbene i 2008 og 2011, hvor GL også havde råbt ulven kommer men hvor det jo ikke gik så galt endda. Efteråret 2012: Strategivalget På hovedbestyrelsens temamøde den 22. august 2012 blev det konkluderet, at hovedbestyrelsen ville følge strategien, der lægger vægt på GL - en del af løsningen. Det betyder: at GL ved de kommende overenskomstforhandlinger lægger op til en interessebaseret forhandling, der ikke alene omfatter traditionelt overenskomststof, men også uddannelsespolitiske og uddannelsesøkonomiske elementer at der sigtes mod en langsigtet løsning GL s 2020 plan at der sigtes mod en langtidsholdbar løsning, der tager højde for de tendenser, der tegner sig mht. uddannelsernes indhold, pædagogik og organisering at GL tager højde for, at modparten ved overenskomstforhandlingerne har nogle legitime uddannelsespolitiske og økonomiske interesser og at skitserede løsninger tager hensyn hertil. Overordnet set har staten sat 2 hovedoverskrifter for de kommende forhandlinger vedrørende overenskomsterne for de gymnasiale uddannelser: fleksibilitet - et større ledelsesrum og differentieret forberedelse effektivitet lavere omkostninger pr. produceret student. På samme måde har GL nogle overordnede mål: styrkelse af det professionelle råderum og løn- og ansættelsesforhold, der modsvarer det akademiske vidensarbejde kvalitet i uddannelserne, herunder at elevernes behov tilgodeses, frafaldet mindskes mm. På temamødet drøftede hovedbestyrelsen en række eksempler på forandringer, der kunne imødekomme arbejdsgivernes krav. Der var generelt en tendens til, at det var lettere at finde effektiviseringstiltag end fleksibilitetstiltag. 11

Sekretariatet vil på baggrund af drøftelserne på temamødet og på overenskomstudvalgets møde den 29. august 2012 arbejde videre med bl.a. følgende temaer: Større anvendelse af undervisningsformer, der kan være lærerbesparende (Begrænsning af) overtid Besparelser i forbindelse med eksamen Ændringer i bekendtgørelsernes timetal Aldersreduktionen Begrænsning af dobbeltuddannelser/gsk Generelt udarbejdes der så vidt muligt økonomiske overslag vedrørende de enkelte elementer, ligesom andre konsekvenser belyses, f.eks. i forhold til uddannelsernes kvalitet. Sekretariatet vil endvidere analysere de udviklingstendenser i undervisningens afvikling og organisering, der tegner sig på skolerne i disse år, for på den baggrund at overveje ændringer, der kan understøtte GL s overordnede mål (se ovenfor). Her tænkes eksempelvis på begrebet studietid og arbejdstidsmodeller, der er tilpasset studietidskonceptet, tilstedeværelsesmodeller samt team- og studieretningsmodeller, helhedsmodeller o.l. Også ideer fra skolemøderne vil kunne indgå i sekretariatets arbejde hermed. Allerede 14. september udmøntes denne strategi i et fælles udspil fra GL og Gymnasieskolernes Rektorforening om bedre undervisning og forsøg med uddelegering og arbejdstilrettelæggelse. Formålet er at starte en debat på skolerne om i fællesskab at udvikle kvalitet, indhold og rammer for undervisningen. Udspillet er ikke bare debat. GLs hovedbestyrelse har besluttet at støtte konkrete forsøg økonomisk med op til 350.000 kr. pr. skole over to år samt at støtte tværgående opsamling af skoleforsøgene med op til 150.000 kr. pr. deltagende skole. GL står fast på, at rammerne for forsøgene er de eksisterende aftaler: Skolens målsætninger og undervisningsopgaver mv. skal kunne løses og opfyldes inden for på den ene side bekendtgørelsens rammer og på den anden side overenskomsternes rammer, herunder rammerne for arbejdstiden. Det er inden for de rammer samt de givne ressourcer, at der skal være ledelsesrum og ansvar til at skabe de bedst mulige vilkår for elevernes undervisning og læring samt for lærernes engagement og motivation. Samtidig åbnes der for, at de eksisterende aftaler kan være en hindring for den ønskede udvikling af undervisningen: 12

I forlængelse af de lokale forsøg og udvikling af samarbejds- og organiseringsformer kan der vise sig behov for udvikling af nye rammer for lærernes arbejdstid eller ønsker om ændringer i love og bekendtgørelser, der kan styrke elevernes læring. Debatoplægget præsenteres i Gymnasieskolen 15. oktober med overskriften Lærere og rektorer sammen om kvalitet og 11. november i et fælles indlæg i Politiken med overskriften Gymnasier kan blive billigere og bedre. Der er i dag iværksat 24 GL-finansierede skoleudviklingsprojekter sammen med lederforeningerne. Et andet samarbejde med lederforeningerne, bestyrelsesforeningerne og elevorganisationerne i projekt Attraktive Arbejdspladser har i alt givet 52 GL-finansierede skoleudviklingsprojekter. Parallelt hermed søger GL at imødegå påstandene om store summer i overarbejdsbetaling til nogle gymnasielærere. Det er et forhold, som modparten kan (og senere vil) anvende aktivt. Der indrykkes annoncer i Berlingske, Information, Morgenavisen Jyllands-Posten, JydskeVestkysten og Nordjyske 5. november med dette budskab: Ledig akademiker? Bliv gymnasielærer. I annonceteksten hedder det: Danske gymnasielærere arbejder igennem. Så meget, at overarbejdet svarer til mere end 500 faste stillinger om året! Det er absurd, når man tænker på de mange, arbejdsløse akademikere. Derfor foreslår GL, at overarbejdet konverteres til nye faste stillinger til de ledige. Teksten kan således også opfattes som en udstrakt hånd fra GL til de øvrige organisationer i AC, som i modsætning til gymnasiesektoren oplever store afskedigelsesrunder i disse måneder. I november, december og januar øger GL medietrykket ved at projektansætte en journalist, som får placeret en lang række gode historier i landsdækkende, regionale og lokale medier. Delkonklusion: Strategien, som den blev vedtaget i september 2012, lægger op at der arbejdes aktivt med udvikling inden for den gældende overenskomst. Der afsættes betydelige midler til denne forsøgsvirksomhed. Det bekræfter, at der lægges op til et konstruktivt og imødekommende forhandlingsforløb, hvor GL i modsætning til forhandlingsoplæggene i 2008 og 2011 er indstillet på, at arbejdstid er et forhandlingstema. I dag må vi konkludere, at Finansministeriets dagsorden ikke alene var arbejdstid, men også og helt fundamentalt forhandlings- og ledelsesretten. 13

Overarbejde og overarbejdsbetaling på gymnasierne og især erhvervsakademierne bliver senere et emne i modpartens kampagne. Her viser det sig, at konkrete cases også med tal kommunikativt fungerer mere effektivt end generelle udsagn og konstruktive forslag til løsninger. Efteråret 2012: OK13-Skolebussen Det er et stort og utraditionelt initiativ, GLs hovedbestyrelse tager i efteråret 2012. Der skal afholdes 50 medlemsmøder rundt om i landet fra september til først i november. På en enkelt dag 02. oktober er der ni møder rundt om i landet. Tagline er OK13 en afgørende forhandling i en svær tid. Den forberedte power point præsentation er relativt klar kommunikation: der peges entydigt på, at OK13 er en yderst afgørende forhandling og forventes at blive utrolig svær. Faktorerne bag er den økonomiske situation, generelle besparelser i det offentlige, pres fra den private lønudvikling - og at alle partier undtagen Enhedslisten er enige om, at gymnasielærere skal undervise mere. Det nævnes også, at afskedigelser i det offentlige har betydet, at stort set alle medarbejdere, GL har forhandlet med i Finansministeriet og Undervisningsministeriet er væk. Gymnasiesektoren har ikke været udsat for samme grad af effektiviseringer. Det nævnes dog ikke i det skriftlige oplæg, at ledende embedsmænd fra de foregående overenskomstforhandlinger nu er centralt placeret i bl.a. Finansministeriet. Oplægget nævner tre scenarier for forhandlingsforløbet en traditionel OK, konflikt og En del af løsningen, som hovedbestyrelsen har truffet beslutning om at gå efter. En isoleret GL-konflikt afvises som realistisk mulighed, bl.a. pga. GLs dobbelte overenskomstgrundlag. Tværtimod understreges betydningen af opbakning fra de øvrige AC-organisationer. I spørgeskemaundersøgelsen tilkendegiver halvdelen af respondenterne, at de er helt enige eller delvist enige i, at OK13-Skolebussen var en god måde at kommunikere på. Relativt mange (22 %) svarer ved ikke på spørgsmålet, hvilket formentlig hænger sammen med, at deltagerantallet på de godt 50 møder, der blev afholdt, efter det oplyste lå mellem 20 og 75 og mange respondenter har således ikke deltaget i møderne. Også fokusgrupperne har diskuteret OK13-Skolebussen: Jeg synes det var godt. Orienteringen omkring situationen var realistisk og udtryk for hovedbestyrelsens holdning. Det var intelligente besparelser det var vel GLs afværgedagsorden. Det var der ikke nogen, der var begejstrede for, men det var måske en meget god strategi, hvis den havde virket. 14

Hovedindtrykket er imidlertid, at møderne indholds- og holdningsmæssigt var meget forskellige. Deltagerne har i hvert fald stærkt divergerende opfattelser: Det jeg deltog i var efter min mening en katastrofe. Der blev sagt, at I ikke skal regne med at få noget igennem. Arbejdsgiverne er benhårde og så blev der lavet grupper omkring, hvor kan man skære i arbejdstiden og vi sad og spurgte, hvorfor skal vi snakke om det og vi kunne ikke finde på noget at sige. Vi syntes det var noget underligt noget. Det var en katastrofe. Den sidste replik henviser til, at deltagerne i møderne efter oplægget blev bedt om at prioritere mellem kravene. Dette forløb nævnes af flere som underligt. Meget af den kommunikation der kom op til havde en meget defensiv karakter. I stedet for at snakke om hvordan vi kan markere modstand. Det handlede om hvordan vi kan bøje af. Det var en meget defensiv måde at forberede sig på. Men måske var det netop et oplæg til at man bare skrev under. Mens nogle således ville have foretrukket en mere aktivistisk eller kontant strategi på deres møde, er andre kritiske over for de forsøg, der øjensynlig har været på andre møder: Der blev sagt, at der bliver ikke solgt ud af arvesølvet det blev buldret ud på min skole, hvor vi sad 75 lærere og det var det mødet lukkede i. OK13-Skolebussen kørte i en periode, hvor der er drama på arbejdsmarkedet. Det satte for nogle gymnasielærernes krav i perspektiv: Jeg kan huske før OK, at vi diskuterede vores vilkår samme uge, som de fyrede 4000 i SAS. Så er det godt nok svært at sælge budskabet om vores arbejdsvilkår. [SAS varslede nedlæggelse eller outsourcing af 6000 jobs i november 2012]. En af tillidsrepræsentanterne i fokusgrupperne antyder, at problemet også i forbindelse med OK13-Skolebussen var, at deltagerne havde hørt et tilsvarende budskab om situationens alvor ved tidligere overenskomstforhandlinger: Selv jeg troede ikke en gang på, at presset ville være så hårdt. Jeg havde hørt det mange gange men jeg synes informationen før, under og efter har været klar. Andre deltagere indrømmer, at medlemmerne ikke forekom særligt engagerede: Der er en udbredt følelse af, hvorfor gjorde GL ikke noget mere. Men jeg må også sige, at jeg oplevede ikke mine kolleger som dem, der tog slæbet 15

Vi er måske lidt sløve. Der var et møde på naboskolen og der var måske en lille snes stykker fra hver. Det er lidt grotesk. Man troede måske ikke at det var så slemt. Eller den anden vej: Man troede ikke det nyttede noget. De fleste fastholder dog, at det er GLs ansvar at tage initiativer og at kæmpe mediekampen. Og GL er ikke medlemmerne det er hovedbestyrelsen: Der med revisionsrapporten. Der var GL oppe. Men ikke meget. De var ude med at nogen skulle sige noget og de ville have mig til at sige noget. Men hvorfor var det os. Men hvorfor gjorde GL ikke noget? Af fokusgrupperne fremgår, at det på nogle møder blev nævnt, at der var en risiko for lockout: Jeg oplevede den der trussel som lammende. Vi var helt sikre på at vi skulle lockoutes. Andre deltagere i fokusgrupperne og OK13-Skolebussens møder husker ikke, at ordet lockout blev nævnt før i januar-februar 2013. Delkonklusion: Initiativet med OK13-Skolebussen er i det store og hele blevet værdsat af medlemmerne. Det betragtes som noget positivt, at GL her gjorde noget proaktivt af kommunikativ art. Imidlertid blev det signal- og indholdsmæssigt opfattet meget forskelligt, hvad GL rent faktisk kommunikerede og hvordan HB fortolkede situationen. Nogle steder var møderne øjensynligt strikt informative, andre steder følte deltagere, at de nørklede med tænkelige tilpasninger og afbøjninger og på nogle møder oplevede deltagere en egentlig mobilisering med henblik på faglig konflikt. Det er således uklart, hvad initiativet konkret kom til at betyde for medlemmernes meningsdannelse, fordi vore respondenter giver udtryk for mange forskellige indtryk. Efteråret 2012: SAS og folkeskolereform Tirsdag 4. december fremlægger regeringen sit forslag til folkeskolereform. Mandag 17. december 2012 udvekslede Finansministeriet og AC overenskomstkrav vedr. statens område. Finansministeren har gjort det til sit hovedkrav på hele statens område at 'normalisere' lærernes arbejdstidsregler på bl.a. gymnasier og erhvervsskoler. Dermed mener ministeriet, at der ikke skal være nogen lokale regler eller aftaler om arbejdstidens anvendelse; altså ingen bindinger på, hvordan lærernes arbejdstid skal anvendes. Det anser man for en ledelsesbeslutning. 16

Der ligger en færdig drejebog, hævder Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Lars Dohn, og henviser til, at et udvalg mellem Undervisningsministeriet, Finansministeriet og KL har regnet på, hvor mange penge, der skal hentes via overenskomstforhandlingerne. Den danske model er sat i spil, mener kritikerne. Ikke kun i forhold til de mediemæssigt dominerende folkeskolelærere. Det er kun fire uger siden finansministeren bidrog temmelig utraditionelt til (at løse) konflikten mellem SAS og de danske kabineansattes fagforening med en sms til formanden, Helge Thuesen: Kære Helge. Vil du ringe til mig hurtigst muligt. Det er helt afgørende for selskabets overlevelse, at det danske personale nu følger alle andre i SAS. Ellers er risikoen for et sammenbrud stadig helt overhængende. Det vil være tragisk - ikke mindst i lyset af hvad vi fra dansk side har gjort for overhovedet at skabe denne mulighed i samarbejde med de andre stater og meget skeptiske banker. MVH Bjarne Corydon. Scenen er sat og op til mødet mellem parterne er der primet i pressen. Langt hovedparten af omtalen drejer sig om folkeskolen. Statsministeren har allerede i sin åbningstale introduceret Emil på 13 år i 7. klasse, som skal have mere kvalitet, mere sammenhæng i skoledagen og mere tid med læreren. Mellem hundredvis af artikler om folkeskolen finder man dog også omtale af gymnasierne. Kommunikations- og ledelsesrådgiver Peter Mose vover i sin politiske analyse i Berlingske 6. december 2012 fire forudsigelser om politik i 2013: Forudsigelse nr. 1: Landets gymnasier og folkeskoler risikerer at komme til at stå mennesketomme til foråret tømt for lærere og elever. En alvorlig offentlig overenskomstkonflikt vil kunne lamme undervisningen. Bag lukkede døre har Finansministeriet og KL koordineret og forberedt et frontalangreb på Danmarks Lærerforening og gymnasielærernes fagforening, GL. Analysen fastslår den gamle læresætning, at der skal en socialdemokratisk ledet regering til for at tage de hårde opgør med lønmodtagerne. Han mener, at de Radikale, der har solide rødder i netop undervisningsmiljøet synes parat til at gå hele vejen. Peter Mose vover også et bud på konfliktens længde: Et godt bud er, at den højst varer til folkeskolens afgangsklasser og gymnasieeleverne skal op til eksamen. Ellers vil det give en masse praktisk bøvl, ikke mindst for de unge der skal op til studentereksamen og læse videre efter sommerferien. 17

I samme avis skriver arbejdsmarkedsjournalist Rikke Brøndum dagen før en nyhedsanalyse, der har samme tema og afslutningsvis konkluderer: At en socialdemokratisk leder regering bliver beskyldt for at ødelægge den danske model, havde de færreste nu nok alligevel troet. Corydon til angreb på gymnasielærernes arbejdstid, lyder overskriften i Berlingske dagen før parterne mødes. I artiklen hedder det: I det øjeblik en lærer går ind i en klasse i 45 minutter, så koster det faktisk to timers løn. Vi siger ikke, at gymnasielærerne skal arbejde mere, men de skal løse opgaven bedre, siger Jens Boe Nielsen, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, der afviser, at ændringerne sker som led i en besparelse. I stedet ønsker han at fjerne arbejdstidsreglerne, så undervisningen bliver bedre og mere fleksibel. Og så vil han sætte en stopper for, at lærerne hele tiden sidder og tæller timer. Det er en dræbende måde at tænke på, og det fremmer sådan en lønarbejderkultur i stedet for at fremme et akademisk engagement, siger Jens Boe Nielsen. Gymnasielærernes formand, Gorm Leschly, vil ikke forhandle overenskomst gennem medierne, men påpeger, at han ikke er klar til at fjerne arbejdstidsbestemmelserne. Jeg tror ikke, det vil være fornuftigt. Det er mit håb, at vi kan gå ind og forklare Finansministeriet, hvordan en moderne undervisning foregår, så vi kan finde nogle fornuftige løsninger, siger han. Professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen peger på, at der er en ny alvor bag Finansministeriets udspil. [Bjarne Corydon] har en meget skarp arbejdsgiverprofil og er på flere områder en bærende kraft med hensyn til at afskaffe betydelige lønmodtagerrettigheder. Det er en skærpelse af arbejdsgiverprofilen, som vi ikke har set så meget tidligere ( ) at Bjarne Corydon i den grad sætter alt ind på at komme helt af med arbejdstidsbestemmelser, siger Henning Jørgensen. Banen forekommer således at være kridtet klart op: arbejdstidsbestemmelserne skal væk og regeringens stærke mand har sat sig selv i spidsen for utraditionelle midler i kampen. Som Thomas Larsen, politisk kommentator på Berlingske, skriver allerede 7. december 2012: Situationen er tæt på at være bizar. Som socialdemokratisk finansminister ( ) er Bjarne Corydon i gang med at tilføje fagbevægelsen en stribe opsigtsvækkende nederlag. 18

Og videre: Alt i alt er ydmygelsen af lærerne dobbelt: I forberedelserne af reformen er de blevet holdt ude i strakt arm, og dernæst må de se i øjnene, at regeringen åbenlyst regner med, at lærerne vil tabe slaget om overenskomsterne. Her er det dog specifikt folkeskolelærerne, Thomas Larsen konkret peger på. I ugerne op mod jul lægger bl.a. Morgenavisen Jyllands-Posten og Politiken spalteplads til diskussioner om gymnasieskolen. Der er tale om nyhedsanalyser, kommentarer og kronikker i et betydeligt omfang. Langt hovedparten med fokus på normalisering, på eksorbitante overtidsaftaler, på tidssvarende aftaler, tak og med finansministeren, den daværende børne- og undervisningsminister og rektorer som de dominerende kilder og afsendere. Analyse: Så er det gymnasielærernes tur, hedder det i på JPs side 2 18. december. De seneste uger har presset været på landets folkeskolelærere, og i går indledte staten og gymnasielærernes fagforening forhandlingerne om en overenskomst. Analysen peger på, at gymnasiet i modsætning til folkeskolen, forstås er en succes. Flere vælger det, færre falder fra og stadig flere læser videre.( ) Selvom der ikke er faglige grunde til at presse gymnasielærerne til tavlen, kan det dog ende med at lykkes. Bl.a. fordi presset er større end tidligere. På Christiansborg er der bred enighed om, at det er det rigtige at gøre. JPs analyse er som en af de meget få opmærksom på, at gymnasielærerne reagerer lidt anderledes end folkeskolelærerne: Lytter man godt efter, er tonen i sangen om gymnasielærerne da også anderledes end i folkeskolen. Godt nok har gymnasielærernes formand ( ) på samme måde som folkeskolelærernes formand ( ) afvist at ændre arbejdstidsreglerne. ( ) Men han siger også, at gymnasielærerne gerne vil bidrage til effektiviseringer i en krisetid, og han henviser til, at gymnasielærernes forening selv samarbejder med rektorernes forening om forsøg med, at lærernes arbejdstid tilrettelægges på den enkelte skole. Vi vil meget gerne være mere til stede på skolen og være mere sammen med eleverne, og hvis man sikrer sig, at der er arbejdspladser til alle, er man kommet et langt stykke ad vejen. Vi er faktisk mere moderne, end finansministeren giver udtryk for. Politikens analyse af Jacob Fuglsang peger omvendt på ligheden mellem folkeskolelærernes og gymnasielærernes forhandlingsposition: Normalisering. 19

Det normale er ifølge den udlægning en kontrakt på et vist antal arbejdstimer, hvor skoleleder eller rektor bestemmer, hvordan arbejdet skal organiseres. Punktum. Resten skal aftales lokalt. Jacob Fuglsangs udgangsreplik lyder: For regeringen er det nu eller aldrig. Tænketanken DEA med næstformanden Torben Møger Pedersen og direktøren Stina Vrang Elias som penneførere, peger på, at gymnasiet har sejret ad helvede til. Alt for mange vælger STX og alt for mange med en STX-hue får aldrig anden uddannelse. De danske gymnasier må derfor arbejde med deres selvforståelse og uddannelseskultur, mener DEA. Det er også Politikens læsere, som på forsiden kan læse, at undervisere på erhvervsakademierne kan score en årsløn over en million kroner, hvis de har meget overarbejde. En tidligere uddannelseschef fortæller, at en lektion på 45 minutter lønnes med 4,5 timer og tre lektioner lønnes med 13,5 timers løn. Og ja, underviserne modtager også overtidsbetaling for fiktiv forberedelse, beretter den tidligere uddannelseschef. Direktøren på Niels Brock, Anya Eskildsen, siger til avisen, at det faktisk er ledelserne på skolerne, der har ansvaret. Det er nemlig lokale aftaler indgået på de enkelte skoler, som ofte giver de stiveste regler. På den baggrund siger rektor på Professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, til Politiken, at han hilser det politiske pres på arbejdstidsaftalerne velkommen: Det har været tys-tys, og man har ikke villet beskæftige sig med det. Det er enormt betændt, selv om det er meget vigtigere end lovgivning. Dækningen i GLs egne medier gl.org og Gymnasieskolen er intens. Kommunikationen var meget i vores egne medier, som en fokusgruppedeltager siger med respekt for denne dækning, men også med et spørgsmål: Hvorfor blev der ikke bygget noget op, der sagde, at det er JER, der skal i medierne. Ifølge nogle deltagere i fokusgrupperne er der med det strategiske valg af effektiv interessevaretagelse foretaget et for voldsomt fravalg af mediestrategi. Der er nødt til at være en mediestrategi. Man er nødt til at være synlig. Mange gymnasielærere læser mere avis end de læser Gymnasieskolen eller de læser GL på nettet. Replik fra en fokusgruppedeltager som i samme fokusgruppe suppleres af dette ræsonnement: 20

Man skal også tænke på, hvad man kan opnå. Hvis vi havde haft en strategi, der gik ud på at overbevise offentligheden og dermed Finansministeriet om at de ikke skal pille ved vores overenskomst, så er den tabt på forhånd. Der ligger hele den kulturbaggrund og spærrer. I den kamp vil man kritisere gymnasieskolerne og beskylde lærerne for ikke at bestille noget og så man sige, at det vil vi i hvert fald ikke have siddende på os. Velvidende, at vi alligevel ikke kan overbevise hele befolkningen medlemmerne ude på lærerværelserne har også brug for at vide, at der sker noget. Delkonklusion: Overenskomstforhandlingernes forløb især den kommunale lockout af folkeskolelærerne betød en helt usædvanligt omfattende samlet mediedækning, hvor gymnasielærernes situation blev marginaliseret. Danmarks Lærerforening blev derimod en konstant og mobiliserende driver i mediedækningen. GLs position i perioden op til forhandlingerne må kommunikationsstrategisk ses i det lys. Intentionerne om effektiv interessevaretagelse ved at være en del af løsningen kom i mediernes kontekst til at fremstå defensiv og journalistisk uinteressant. Hertil kom, at den valgte strategi betød, at mange GL-medlemmer savnede at se sig selv professionelt forsvaret og forklaret i presse, radio og tv. Vinteren 2013: Under forhandlingerne Omkring nytår dukker der sporadisk læserbreve op, der taler gymnasielærernes sag. Det er gennemgående Bjarne Corydons udsagn om at gymnasielærerne underviser i ni timer om ugen, der har provokeret. Dit regnestykke, det er humbug, Bjarne!, hedder det f.eks. i et læserbrev i Weekendavisen 4. januar, som kobler undervisningsbegrebet sammen med gymnasiereformen fra 2005. 2. januar går GLs formand i dagbladet Information i clinch med påstande fra VUC-lederforeningen om at overenskomstsystem er stift, centraliseret, oldnordisk og så centraliseret, at der ikke er noget ledelsesrum til lederne på det enkelte undervisningssted. Gorm Leschly spiller en COWI-undersøgelse på banen, som viser, at der mange steder laves nye skemaer uge for uge og skemaændringer dag for dag. Kun 8 procent af lærerne siger, at de ved, hvad der skal ske næste uge. Den pædagogiske tænketank Sophia går 31. december i Information til angreb på Bjarne Corydons ide om normalisering, idet de kobler hans udsagn op på teoridannelsen om konkurrencestaten og konstaterer, at finansministerens kollega Marianne Jelved netop afviser, at skolen skal gøres til et marked. Corydon får ifølge JydskeVestkysten 15. januar masser af kaffe fra gymnasielærere, der, oplyses det, er stærkt provokerede af, at ministeren vil normalisere deres arbejdstid (og, må vi 21

antage, også beskyldes for at have for mange kaffepauser). Ministeren vælger 14 dage senere at sende kaffegaven videre til et værested på Amager, skriver Århus Stiftstidende 31. januar og får lige gentaget, at Corydons krav er, at det skal være slut med, at gymnasielærere over 60 år får fire ugers ekstra, betalt frihed. I Gymnasieskolen 24. januar er Gorm Leschlys budskab, at det skal nytte at forhandle: Kvaliteten af undervisningen er proportional med lærernes vilkår for undervisningen. Mere præcist kan det ikke udtrykkes. Morgenavisen Jyllands-Posten bringer 5. februar et læserbrev af Gorm Leschly, som bringer et fælles oplæg fra Rektorforeningen og GL ind i sidste fase af overenskomstforhandlingerne. Her gengives læserbrevet i sin fulde udstrækning, da det forekommer meget sigende for GLs strategiske position på dette helt afgørende punkt i OK13-forløbet: Rektorforeningen og GL er enige om, at gymnasierne står over for store udfordringer, bl.a. med mange nye elevtyper, som vi arbejder for at gøre så dygtige som muligt. Det er derfor, vi sammen har udarbejdet et oplæg til, hvordan man på den enkelte skole kan arbejde med at udvikle og tilrettelægge undervisningen bedst muligt i forhold til de elever, man har på skolen. Landet over arbejder engagerede og passionerede gymnasielærere med at udvikle undervisningen for at gøre studenterne endnu dygtigere. På de velfungerende gymnasier har man fundet gode rammer for denne udvikling. Dygtige ledere har ikke svært ved at få deres skoler til at blomstre og udvikle sig. En overenskomst skal sikre en ramme om arbejdet. På de fleste arbejdspladser er rammen 37 timer om ugen. For at optimere gymnasielærerens arbejde får gymnasielæreren sin arbejdstid udregnet på årsbasis, så rektor kan bruge lærerne fleksibelt hen over året og f.eks. pålægge mange arbejdstimer i november, når eleverne skal vejledes i større skriftlige projekter. Ledelsens ansvar Gymnasielærere er desværre ikke sikret mod dårlig planlægning, som når rektor giver det yderst komplicerede 3. g-hold til den nyuddannede lærer. Det sker desværre, at ledelsen ikke sikrer en fornuftig arbejdsfordeling. Overenskomsten forudsætter ellers, at tiden til forberedelse afhænger af»undervisningsformer, lærerroller, erfaring mv.«dermed er det ledelsens ansvar, at den nyuddannede får mere forberedelsestid end den erfarne lærer. 22

Der er vist ingen spansklærere, der får 2,5 time til forberedelse af 1,5 times undervisning, som Jens Boe ellers skriver i kronikken 4/2. I øvrigt er den tid, der kaldes forberedelsestid, et samlebegreb for en lang række opgaver som planlægning, forberedelse, efterbehandling, teamsamarbejde mv. Der er intet i overenskomsten, der hindrer en fleksibel planlægning og tilrettelæggelse, og den nuværende overenskomst giver lærere og ledere mulighed for at koncentrere sig om opgaven og netop ikke tælle timer. På skoler med motiverende og engagerende ledere koncentrerer man sig om opgaven, og udviklingen blomstrer. 7. februar tager Finansministeriet hul på de afsluttende forhandlinger. Eller det, der i kalenderen hedder forhandlinger. Samme dag varmer GL op til et repræsentantskabsmøde dagen efter. GL kan ikke se meningen med de krav, de er stillet overfor, skriver avisen.dk og citerer Gorm Leschly fra Ritzau: Jeg synes, det er en dårlig situation, at vores forhandlinger er låst af, at man skal opnå noget bestemt i forhold til folkeskolereformen. Vi har jo fået en gymnasiereform for længst, så det er ikke vores dagsorden. Der skal være ledelsesret over al lærerarbejdstid, oversætter Flemming Vinther samme dag Finansministeriets krav. Avisen.dk forklarer, at regeringens dagsorden først og fremmest er økonomisk. Målet er 1,3 mia. kr., som udbetales i overarbejde hvert år. Avisen.dk anfører uden kildeangivelse, at der opstår overarbejde af helt absurde størrelser. En enkelt lærer har overarbejdet, så han har fået 720.000 kr. udbetalt. 1.250 af godt 10.000 erhvervsskolelærere får over 100.000 kr. udbetalt i overarbejde. Og på handelsskolerne sikrer overarbejdet lærerne 52.000 kr. årligt i gennemsnit. Lærerne på blandt andet gymnasier, AMUcentre og produktionsskoler forbereder sig på en konflikt, skriver Berlingskes Rikke Brøndum. I Aalborg spår rektor Christian Warming, at der er risiko for strejke eller lockout. 8. februar er det tæt på breaking news, at rektorerne mener, at regeringens plan kan koste jobs, siger en rektor på et jysk gymnasium ifølge avisen.dk: Det giver sig selv. På en skole som vores kan det få den konsekvens, at vi skal afskedige lærere, En nyuddannet lærer, Bodil, fortæller til avisen.dk, at hun frygter at blive arbejdsløs: 23

Hvis regeringen gennemtvinger, at gymnasielærere skal undervise mere, vil Bodil stå uden job. Hendes gymnasium vil nemlig få brug for færre lærere. Jeg ryster da lidt i bukserne. Regeringen har, oplyses det, netop indgået en aftale med gymnasielærerne om, at de alle får mere i lønningsposen, mod at rektorerne på landets gymnasier får lov at bruge mere af lærernes arbejdstid i klasselokalerne. Rektorernes formand afviser, at formålet med forhandlingsoplægget er at spare. Han tror, at bekymringen kommer af, at mange lærere føler sig under angreb, hvilket han godt kan forstå. Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening ønsker ikke at udtale sig midt i overenskomstforhandlingerne, hedder det i artiklen. 8. februar er også dagen, hvor GL kan læse i MetroXpress, at en vigtig stakeholder har valgt side den anden side: gymnasieeleverne vil have mere tid med lærerne. Malene Nyborg, der er formand for DGS, siger: Det kunne være rigtig fest at få mere tid med lærerne. Vi får meget mere ud af at gå i skole, hvis lærerne er til stede i flere timer. En boks kobler udsagnet direkte til overenskomstforhandlingerne mellem Finansministeren og gymnasielærerne. Delkonklusion: Indtrykket af OK-kommunikationen i denne periode er, at initiativet ligger hos Finansministeriet og rektorerne, mens GLs egne mediebidrag i overensstemmelse med HBstrategien er mere sporadiske og defensive. GLs eksterne medievirksomhed forekommer reaktiv ikke offensivt præget af formidling af egne, valgte budskaber. Presset fra Finansministeriet udmøntes i gentagne historier om overarbejdskongen og regeringens besparelsesdagsorden, hvori GL-budskaber om kvalitet i undervisningen marginaliseres. 24

8. FEBRUAR 2013: UNDERSKRIFT OG UENIGHED: Kommissoriet beder evaluator om særskilt at vurdere, hvordan GL kommunikativt burde have tacklet den politiske uenighed, der opstod i forbindelse med indgåelsen af forlig den 8. februar, idet den politiske uenighed vanskeliggjorde medlemskommunikationen i betydelig grad. Derfor denne ramme. Da GLs formand satte sin underskrift på overenskomstaftalen 8. februar 2013 var repræsentantskabet allerede indkaldt til møde på Hotel Marriott i København. En deltager i fokusgrupperne husker: Det blev enormt mudret på Marriott. Vi regnede med at forhandlingerne skulle køre til mandag. Men så kunne jeg høre i radioen, da jeg vågnede, at der var indgået et forlig. Og det forstod jeg ikke, for vi regnede med, at vi skulle spørges. Vi var blevet briefet dagen før, men der er meget stor uenighed om, hvad der faktisk blev kommunikeret der. Ingen tvivl om, at det var op ad bakke. Om vi reelt bare havde at skrive under eller gå i lockout det To andre deltagere i fokusgrupperne supplerer: Medlemmerne følte sig til grin. Fredag formiddag skulle vi sende vores tillidsrepræsentant af sted til repræsentantskabsmøde med den klare besked, at han skulle sørge for, at der ikke blev skrevet under. Og så kom han lige ind i slutningen af mødet og sagde Hov, der er skrevet under. Der følte man sig virkelig til grin. En tillidsrepræsentant siger i fokusgrupperne: GL skal gøre det meget klart. Har vi overhovedet mulighed for at sige nej og forlade bordet og tage en lockout. Men på repræsentantskabsmødet lyder det som om han [Gorm Leschly] var bundet. Der er enormt stor forvirring for os, som bare fik de der mails. Der er ingen tvivl om, at på det møde på Marriott fredag til frokost hvor der var skrevet under om morgenen der var forestillingen blandt tillidsrepræsentanter, at det kunne vi stadig sige nej til. Og så midt i mødet, der går det op for os jeg tror det 25

er Gorm, der er oppe at sige det, at det kan man ikke. Nu er der skrevet under. Det tog os alle med overraskelse. I spørgeskemaundersøgelsen hedder et spørgsmål: Hvis der i hovedbestyrelsen opstår uenighed om overenskomst og andre væsentlige forhold, vil det styrke GL's interessevaretagelse at melde uenigheden klart ud? Et flertal af respondenterne ønsker, at uenigheden meldes klart ud. Delkonklusion: Evaluator er enig med flertallet af respondenter i spørgeskemaundersøgelsen: Uenighed i HB bør meldes klart ud med mindre der er enighed blandt de uenige om, at kravet om åbenhed må vige for forhandlingstaktiske hensyn. Alternativet at en uenighed i en politisk sammensat, repræsentativ forsamling kan holdes hemmelig er hverken realistisk og eller medlemsdemokratisk ønskværdigt. Imidlertid er det i en tilspidset situation og især i forbindelse med en forhandling med eksterne parter vanskeligt eller umuligt at finde en modus for, hvordan denne kommunikation skal foregå. Uenighed i en organisations ledelse vil samtidig kunne sætte sekretariatet under uhensigtsmæssigt pres: Hvordan kan foreningens ansatte undgå at blive opfattet som part i konflikten? Vi anbefaler derfor, at hovedbestyrelsen forud for næste overenskomstforhandling udmønter en Plan B for kommunikationen, hvis og når der opstår uenighed om overenskomstmæssige spørgsmål i forhandlingen. Plan B bør tage højde for, at et organisationssekretariat vanskeligt kan varetage modsatrettede synspunkter og efterfølgende forblive i et uantastet loyalitetsforhold til begge parter, hvorfor sekretariatets og kommunikationsfunktionens rolle under en sådan intern konflikt bør reduceres til teknisk at facilitere parterne i forhold til interne medier. Vi foreslår derfor, at det i Plan B indgår, at de konfliktende parter hver især i en sådan undtagelsessituation kan hyre ekstern kommunikationsfaglig bistand inden for en på forhånd defineret økonomisk ramme og inden for et defineret tidsrum samt at der laves aftale om, i hvilket omfang hver part har rådighed over GLs interne medier. Mere alment viser vore analyser, at GL har behov for at kommunikere, hvilke formelle kompetencer de enkelte organer og fora har i et overenskomstforløb. Kendskabet til proceduren især i de tilspidsede slutforhandlinger har i medlemskredsen været utilstrækkeligt. Det er desuden nævnt i fokusgrupperne, at nogle gymnasielærere havde svært ved at skelne mellem fænomenerne strejke og lockout og at samfundsfagslæreren derfor i enkelte tilfælde måtte på overarbejde på lærerværelset. 26

Februar-april 2013: Efter forhandlingerne Vi citerer et par deltagere i fokusgrupperne: Ingen havde drømt om det her. Der er ingen, der forstår os. Fornemmelsen af stærk afmagt og af, at Modstyrelsen har opført sig diktatorisk, at gymnasielærerne er blevet uretfærdigt behandlet og at GL har solgt ud af arvesølvet dominerer mediebilledet i dagene efter at overenskomsten er underskrevet. Forud ligger et både kommunikationsmæssigt og proceduremæssigt forvirret forløb, hvor hovedbestyrelsen støttede aftalen med stemmerne syv-seks og repræsentantskabet, der valgte at stemme om den underskrevne overenskomst, var imod med stemmerne 91 for og 105 imod og hvor repræsentantskabet pålagde ledelsen at forsøge at få gymnasielærerne ud af aftalen ved at skrive til AC. Historier om forløbet på Marriott fylder også en del i den interne snak blandt gymnasielærerne: Mødet på Marriott var jo interessant. Alle var oppe og Gorm havde ikke sovet. Der var trusler om vold fra talerstolen, - som blev trukket tilbage. Det var sagt i sjov, Andre fokusgruppedeltagere har hørt, at debatten drejede sig om proceduren for at vælte formanden. Det var gået endnu værre, hvis ikke Gymnasieskolernes Lærerforening havde indgået fællesaftale. Det er hvad medierne noterer fra formand Gorm Leschly 9. februar fra Ritzaus nyhedsartikel. Han mener ikke, at GL kunne stå på egne ben i forhandlingerne: Hvis vi selv skulle være kørt af sted, ville vi være endt i en lockout, hvor vi bare var blevet pålagt en løsning, der grundlæggende ville være den samme, men markant være ringere, end den vi har fået nu. Ifølge formanden er stemmeresultatet et tegn på, at tillidsfolkene ikke har været tilfredse med det forhandlingsresultat, der har været. Jeg opfatter det som en reaktion på den arrogante behandling, vi har været udsat for. Vi har jo haft vore egne forhandlinger, hvor vi ikke kunne få modparten til at fremlægge nogen papirer på, hvad det var, de ville. ( ) Det var først, da forhandlingerne kom på AC-bordet, at vi fik dem til at skrive noget ned. 27

Han fastslår, at der var mulighed for en udtrædelsesklausul i forhold til AC-aftalen men: Samme hovedbestyrelse og repræsentantskab valgte i sin tid ikke at ville lægge nogen klausul, så derfor sidder vi i en aftale, vi selv har stemt for. Man er stærk i fællesskab i stedet for at stå alene. 9. februar udlægger Jyllands-Posten teksten: Gymnasielærernes særlige arbejdstidsaftale er ophævet, og ifølge rektorformanden kommer de til at undervise mere. Det øger ifølge arbejdsmarkedsforsker presset på landets folkeskolelærere. Der medvirker ikke nogen repræsentant for GL i artiklen. Gorm Leschly citeres for tidligere at have udtalt, at det vil gå ud over kvaliteten i undervisningen, hvis lærerne får mindre tid til at forberede sig. Politiken 9. februar skriver: Nye tider gymnasielærerne skal undervise mere i klasserne. Avisen nævner, at de yngste lærere får et løntillæg på 38.000 kr. og de med længst anciennitet 72.500 kr. for at droppe arbejdstidsreglerne. Det var nok det bedste de kunne få ud af situationen, siger Mikkel Mailand, forskningsleder på Forskningscenter for Organisations- og Arbejdsmarkedsstudier, Faos, på Københavns Universitet. Gymnasieskolen #2/2013, der udkommer 21. februar, har nået at lave en fyldig dækning på ni sider plus en leder af såvel forløbet som resultatet. Formand og næstformand (som repræsenterer hver sin holdning til aftalen) er hørt og tre repræsentanter for lederne udlægger deres version af fremtidens samarbejde. Dækningen her kommer ikke i synligt omfang til at præge de eksterne mediers dækning, som fokuserer på rektorernes og ledernes nye rolle og deres fortolkning af aftalen. I Information 23. februar svarer Gorm Leschly på spørgsmål fra læserne bl.a. hvorfor han ikke forlod forhandlingerne: Min frygt var, at hvis jeg forlod forhandlingerne, så ville AC lukke en aftale for erhvervsskolerne, som har overenskomst under AC. Det ville blive en dårligere aftale end den, vi har fået, og min vurdering var, at den aftale senere ville blive ført over på GL-overenskomsten i forligsinstitutionen eller ved et regeringsindgreb. Jeg ville med andre ord blive for at sikre alle GLs medlemmer den bedst mulige aftale. 28

Der gik rygter om, at der for enden af en mulig lockout var et bredt politisk flertal for et lovindgreb. Sagt helt kort: Manøvremulighederne var mildt sagt begrænsede indgå et forlig, eller tag, hvad der kommer efter et lovindgreb. Ti velvalgte ord på en hel avisside. Det er GLs mest markante bidrag i eksterne medier i tiden efter overenskomstindgåelsen: Vi støtter lærerne i kampen for kvalitet i undervisningen. Gymnasielærerne 26. marts bærer GL overskrifterne: Gymnasielærere raser over Corydon-kommentar, som i en pressemeddelelse har skrevet: De aftaler jeg har indgået med AC og IDA om normalisering af gymnasium og erhvervsskolernes arbejdstidsregler, viser med al ønskelig tydelighed, at det er muligt at opnår afbalancerede resultater ved forhandlingsbordet, hvis begge parter vil det. Formand Gorm Leschlys reaktion til tv2.dk: Det er altså tæt på at være historieforfalskning, når Corydon siger sådan. ( ) Der var hverken tale om to ligeværdige parter, eller om reelle forhandlingsmøder. Vi havde den samme opfattelse af forhandlingerne, som Danmarks Lærerforening har: Der lå fra arbejdsgivernes side en drejebog, der blev fulgt. Resultatet var givet på forhånd, og der var stort set ikke mulighed for forhandling. Fra marts 2013 domineres mediebilledet fuldkommen af lockouten af Danmarks Lærerforeningens medlemmer. Først 18. april kommer gymnasielærerne for alvor tilbage i mediedækningen, da et flertal på 85 procent stemmer nej ved urafstemningen. 7. april afslører Politiken, at en resultatkontrakt i Finansministeriet fastslår, at OK13 skal være løftestang for at fremme Moderniseringsstyrelsens dagsorden om at gøre løn og arbejdstid i staten til en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken. I Politiken 15. april to måneder efter at overenskomsten blev underskrevet skærper GL skærper forklaringen nu er det ikke længere rygter, at der er flertal for et indgreb. Gorm Leschly: Vi var oppe mod en overmagt, hvis finansministeren havde sikret sig et flertal i Folketinget for at lockoute os, hvis vi ikke gik med til et opgør med vores arbejdstidsregler. Det var en kynisk analyse af, at vi kunne få indflydelse, hvis vi selv lavede aftaler. 29

Delkonklusion: Annoncen til fordel for folkeskolelærerne eller rettere: til fordel for lærernes kamp for kvalitet i undervisningen virker i det store og hele efter hensigten. Den valgte strategi markerer GLs grundsynspunkt i almen forståelig form, og giver ganske vist kortvarigt gymnasielærerne en selvvalgt, offentlig identitet. Det er evaluators indtryk, at annoncerne i det store og hele bliver opfattet positivt ikke kun af folkeskolelærerne og deres organisation, men også af GLs egne medlemmer, hvoraf 70 procent erklærer sig helt eller delvis enige i, at det var en god måde at informere om, at gymnasielærerne heller ikke var tilfredse med overenskomsten. 30

4. Kommunikationsstrategiske anbefalinger Hovedkonklusionen på gennemgangen af aktiviteterne før, under og efter OK13 er, at medlemmerne står delte i synet på GLs kommunikative indsats. I spørgeskemaundersøgelsen tilkendegiver 41 %, at GL i det store og hele kommunikerede om gymnasielærernes interesser på en effektiv måde, men 39 % er helt eller delvis uenige i denne vurdering. Uanset hvordan man vælger at fortolke det, er GL som organisation konfronteret med den udfordrende opgave at læge sårene, som det blev formuleret af en fokusgruppe-deltager. Udgangspunktet for evaluators anbefalinger er præmissen om den såkaldte danske model for løsning af konflikter på arbejdsmarkedsmarkedet. Modellen forudsætter forhandling mellem nogenlunde ligeberettigede parter, og flertallet af GL-medlemmer opfattede OK13 som et brud på denne tradition. I spørgeskemaundersøgelsen erklærede 94 % af respondenterne sig således helt eller delvis enige i, at Finansministeriet ved OK13 slet ikke ønskede at gennemføre en saglig forhandling om gymnasielærernes arbejdstid. Flertallet af GL-medlemmer oplevede desuden, at GL ikke formåede at give et tilfredsstillende modspil. Her er et udpluk af typiske udsagn desangående indsamlet ved fokusgruppeinterview og fri tekst fra spørgeskemaundersøgelsen: Jeg synes ikke, jeg oplevede nogen lydhørhed overfor os medlemmer, når vi forsøgte at påpege, at deres forhandlings- og kommunikationsstrategi var dømt til at mislykkes på forhånd. Så længe Finansministeriet/politikerne reelt blæser på den danske model, har der ikke været forhandling, men ren tilpasning, og det er vel ikke nemt at navigere for GL i det. GLs formand var stort set usynlig i medierne. Det gav det indtryk, at gymnasielærerne var tilfredse eller ligeglade med det ultimatum, vi blev stillet overfor. Det virkede ikke som om, at man brugte nogle af de synspunkter og argumenter, der var blevet frembragt på de 50 møder. Hvis man ikke kæmper i medierne, har man tabt på forhånd. Mange danskere har nu det indtryk, at jeg ikke laver ret meget for pengene, fordi GL ikke kæmpede min sag og sagde politikerne imod. Lad dem aldrig vinde den diskursive kamp. Lad folk forstå, at man ikke kan stå overfor 30 elever uden at være forberedt. 31

GL har været for langsom til at komme i omdrejninger. Man lever i troen på, at man gennem saglig argumentation og forhandling udelukkende kan opnå et godt resultat. Man burde have grebet til mere massive kampagner. Kampen i medierne burde have været taget mere seriøst fra GLs side. Men dertil skal siges, at den kamp måske allerede var tabt på forhånd, så måske var prioriteringen i orden. Evaluator skal i henhold til kommissoriet ikke tage konkret stilling til detaljerne i det forhandlingstaktiske og overenskomsttekniske spil. Vi fokuserer i stedet på de aspekter ved den strategiske håndtering af interessevaretagelsen, som kan give anledning til overvejelser og anbefalinger af kommunikativ art med særlig henblik på at styrke forståelse og meningsdannelse vedrørende gymnasielærernes løn- og arbejdsforhold: 1. Hvilke styrker og svagheder rummer GLs aktuelle kommunikation med medarbejdere, tillidsrepræsentanter, forældre og rektorer? 2. Hvor skal ansvaret for de forskellige aspekter ved af kommunikationen ligge centralt, regionalt og/eller på den enkelte skole? 3. Hvordan kan GL involvere relevante målgrupper i udformningen af konkrete budskaber? På grundlag af input fra svarene på spørgeskemaundersøgelsen og fokusgrupper med GLmedlemmer suppleret med forskningsbaseret litteratur om emnet (se litteraturlisten) har vi identificeret fire forskellige, men indbyrdes forbundne strategi-arenaer, hvor GLs kommunikationsindsats bliver udfordret. I det følgende vil vi gennemgå den forvaltningsmæssige, den parlamentariske, den mediestrategiske og den mobiliserende kommunikation og undervejs give konstruktive anbefalinger til GLs prioritering af kommunikationsindsatsen. Ofte fokuserer interesseorganisationers kommunikationsindsats udelukkende på konkrete tiltag, f.eks. specifikke retningslinjer for pressekontakt eller farvevalg på hjemmesiden. Det er bestemt ikke uvæsentlige emner. Men den slags kan først meningsfuldt afklares, når topledelsen har gjort klart rede for kommunikationens mål og midler på strategisk plan. Det er således evaluators fundamentale antagelse, at kun hvis GL formår at kommunikere medlemmernes interesser som legitime til relevante internt i organisationen og eksternt i uddannelsessystemet, kan organisationen bevare sin effektivitet herunder at forklare omverdenen, at kvalitet i undervisningen fordrer løn- og arbejdsforhold, som gymnasielærernes flertal finder nogenlunde tilfredsstillende. 32

Forvaltningsmæssig kommunikation GL varetager medlemmernes interesser på flere forskellige forvaltningsniveauer. På det centrale plan spiller Undervisningsministeriet (UM) og Moderniseringsstyrelsen (MS) de afgørende roller. Desuden har GL som de flest andre organisationer, der organiserer akademisk arbejdskraft, valgt at forhandle overenskomst som en samlet AC-front med deraf følgende sammenkædning i godkendelsesprocedurerne. På de enkelte skoler er rektorer, inspektorer og bestyrelser ved de selvejende institutioner gymnasielærernes med- og modspillere. På baggrund af de indsamlede data især input fra fokusgrupperne - anbefaler vi, at GL i højere grad end hidtil udarbejder en systematisk cen/lok-strategi, der styrker tillidsrepræsentanternes handlekraft lokalt ved hjælp af centralt udarbejdede værktøjer og tilbud om konsulentbistand. Det sker i erkendelse af, at ledelsesretten nu forvaltningsmæssigt er placeret på den enkelte selvejende institution. Derfor bliver det helt afgørende at styrke medlemmerne i lokale forhandlinger med rektorerne både på den enkelte skole og på tværs af institutioner med fælles optageområde. Som det er nu de fleste steder, har TR hverken tid eller professionelle kompetencer til at løfte sådanne kommunikationsopgaver. Derfor risikerer GL, at forholdene bliver uensartede på gymnasierne landet over, og at de nuværende TR enten bliver udmanøvreret af arbejdsgiverne eller bryder sammen under det stærkt stigende arbejds- og forventningspres: Vi er overbelastede i en multifrenisk, blæksprutteagtig situation, hvor kolleger går ned med arbejdsrelateret sygdom. Vi har på vores gymnasium en meget engageret og dygtig TR. Den følelse, jeg sad tilbage med efter OK13-forhandlingerne var, at han ikke havde særlig god rygdækning. GL skal stå klar til en kommentar, hver eneste gang Jens Boe siger et eller andet, så Rektorforeningen ikke fremstår uimodsagt. Vi er jo fuldstændig overladt til rektorernes nåde og forgodtbefindende med denne overenskomst. Mange steder har rektorerne tilsyneladende misforstået indholdet i OK13: Selvom MS tolker overenskomsten som et opgør med lokale arbejdstidsaftaler, må der jo nødvendigvis på skolerne skabes lokale ordninger af personalepolitisk art, som MED-udvalgene så forvaltningsmæssigt må kommunikere på en legitim og forståelig måde. Det anbefales, at den lokale indsats undermures med et centralt udarbejdet materiale til styrkelse af kommunikationen både på den enkelte skole og i gruppen af tillidsvalgte organiseret som regionale netværk. I den forbindelse handler det for GL om at tilbyde TR værktøjer, der gør det svært for rektorerne at sige nej til konstruktiv og fleksibel implementering af OK13 i form af fleksible former for arbejdstidsregistrering og/eller uformelle forhandlinger om arbejdets tilrettelæggelse. I disse 33

processer vil nogle af rektorerne være potentielle allierede, men næppe dem alle. I sidste instans kan det komme til at betyde markante forskelle i arbejdsvilkår og dermed undervisningskvalitet mellem skolerne inden for samme region. I den forbindelse burde UM være en centralt placeret allieret i den forvaltningsmæssige kommunikation, fordi ministeriet stadig har det overordnede, faglige ansvar for de gymnasiale uddannelser. Ved at kommunikere lokale forskelsbehandling til de ansvarlige embedsmænd ( curriculum-tankegang ), kan der sandsynligvis skabes bedre forståelse for, at lokale arbejdstidsforhold må indrettes på en sådan måde, at kvaliteten i undervisningen fastholdes Eller med GL-medlemmers egne ord: I burde være skarpere til at gå i diskussion med undervisningsministeriet nu, for at få en klarere udmelding fra deres side, hvordan deres læseplaner skal varetages af lærere, der ikke har en tilstrækkelig forberedelsestid. [M]odsat andre så har vi en masse bekendtgørelser og love, der dikterer, hvordan vi skal arbejde og hvornår. Jeg har mødt mange, der stillede spørgsmål ved, hvorfor vi ikke bare kunne arbejde på samme vilkår som alle andre, og som ikke havde skænket det en tanke, at skolesystemet helt basalt set er væsentligt anderledes end andre virksomheder. På den anden side fremstår UM svækket i dansk centralforvaltning. I praksis lægges vægten i stigende grad på ministerbetjening i snæver forstand. Ensartetheden af de gymnasiale uddannelser som adgangsgivende kompetence til de højere læreanstalter tilsikres nu primært gennem censorinstitutionen og centralt udarbejdede eksamensopgaver end gennem fagkonsulenter og forberedelsesnormer. Det gør UM til en mindre handlekraftig allieret af kommunikationsstrategisk art. En sidste ting, der vedrører fremtidens kommunikation på forvaltningsniveau, er GLs forhold til de øvrige AC-organisationer. Som tilfældet var ved OK13 kunne gymnasielærerne i realiteten ikke stemme en sammenkædet aftale ned. Det har vi registreret voldsom kritik af blandt respondenter i spørgeskemaundersøgelsen: For fremtiden synes jeg, min fagforening, GL, burde kommunikere selv og ikke overlade tingene til AC, som ikke varetager mine interesser. Det er muligt, at det blev betragtet som strategisk bedst at være en del af ACaftalen, men det stiller reelt medlemmerne uden indflydelse. Vi skulle fra starten [ ] have løsrevet os fra resten af AC-området, når man allerede i efteråret 2012 kunne fornemme, hvor stemningen i regeringen bar henad. 34

Det var ikke løn, vi var interesserede i, men ordentlige forh(ol)d og ikke mindst RESPEKT for vores arbejde. Gymnasielærerne[s] fremtidige overenskomster skal ikke forhandles med AC. Vi har ikke noget tilfælles med AC medlemmerne. En beslutning om at stå uden for AC-sammenkædningen (sådan som bl.a. ingeniørerne har gjort det i en periode) ligger imidlertid uden for evaluators kommissorium. Uanset om GL vælger at blive eller gå solo, betyder det dog en massiv opgave af kommunikativ art med henblik på klart og utvetydigt at forklare medlemmerne, hvad en sådan beslutning indebærer i praksis, så længe synspunkter som disse er ganske vide udbredt i organisationen: GL bliver nødt til sammen med andre offentlige lønmodtagerorganisationer klart [at] kommunikere ud, at den danske model er blevet sat ud af kraft ved OKforhandlingerne. Så længe Finansministeriet/politikerne reelt blæser på den danske model, kan der ikke være forhandling, men ren tilpasning Parlamentarisk kommunikation I relation til regering og folketing er der ikke umiddelbart meget at stille op kommunikativt. Gymnasielærernes traditionelle allierede er p.t. regeringsbærende og derfor ansvarlige for OK13. Arbejdstidsproblematikken vil næppe blive genåbnet på GL-præmisser af en kommende VKregering, selvom der iværksættes målrettet spin- og lobby-arbejde med en sådan hensigt. Hverken tilkendegivelserne fra fokusgrupperne eller udsagn fra spørgeskemaer knytter forventninger til GLindsats på dette niveau, men håber ikke desto mindre, at GL kan råbe de folkevalgte op: For at kunne nå dem er man, i vores tid, nød til at ramme dem der, hvor det gør ondt, og det er jo via vælgerne. Hvis man vil have Europas klogeste unge mennesker, koster det ordentlig uddannelse. Både af dem og os. Man bør i højere grad starte sin kommunikationsindsats langt tidligere i den politiske kamp, så man ikke kun er i defensiven. Evaluator kan tilslutte sig sidstnævnte anbefaling. Vel at mærke ikke i form af det, der i forskningslitteraturen kaldes spinning. Der er næppe kortsigtet vrid af den parlamentariske debat, der skal være målet for indsatsen, men derimod den langsigtede vinkling af den politiske dagsorden. Det var noget, Finansministeriet gjorde særdeles effektivt i forbindelse med OK13. Med tal og analyser satte de en dagsorden. Den krig på tal kunne GL næppe vinde selvom den hvilede på tvivlsomme præmisser. For uanset hvad der var spillet ud med som gensvar, ville 35

mange iagttagere blot se det som endnu et tegn på, at gymnasielærere underviser for lidt. Når det blandt beslutningstagere er blevet et politisk faktum, at gymnasielærerne udmærket kan undervise noget mere uden at det går ud over elevernes indlæring, skønner hovedparten af vore respondenter da også, at det er helt umuligt at trænge igennem med korrigerende oplysninger med mindre debatten vinkles helt anderledes med udgangspunkt i en helt anden grundfortælling: Vi skal kommunikere, at vores ledelser ikke anvender ressourcerne på en måde, samfundet kan være tjent med. Man sparer på den undervisning, der burde være kernen i det hele og anvender dem på ledelsesprestige. Når modparten ikke ønsker at indgå i rimelige forhandlinger, vil en stor del af kampen stå i at gøre befolkningen opmærksom på, hvad undervisere på ungdomsuddannelserne laver, på vigtigheden af kvalitet i undervisningen, samt velforberedte lærere og på konsekvenserne af eksisterende og mulige nedskæringer. Det skal være politisk selvmord at skære ned på Danmarks fremtid!!! Denne opgave hører ikke til i månederne op til en OK-forhandling det er et fuldtidsprojekt, som skal arbejdes på hele tiden. Kampen skal vindes, før regeringens spin begynder. Vi er enige med respondenterne i, at kampen om tallene ikke kan vindes gennem spindoktori. Hvis den politiske dagsorden skal påvirkes mere effektivt i fremtiden kræver det en langsigtet kommunikationsstrategi. Til syvende og sidst om priming af de politiske beslutningsprocesser. Det vil sige at grunde: Det er, hvad den professionelle kommunikatør gør, længe før de kommunikerer direkte om en konkret sag. Pointen er, at kommunikationsstrategen i lighed med den pligtopfyldende lærer må forberede sig selv og sit grundlag, før man sætter sit blivende aftryk i hvert fald hvis det skal fremstå nogenlunde dækkende. I praktisk interessevaretagelse handler priming primært om at få indflydelse på, hvad beslutningstagerne skal forholde sig til. Herunder hvad de politisk ansvarlige med fordel kan se bort fra, f.eks. kvalitet i undervisningen på lang sigt kontra offentlige besparelser her og nu. For folkevalgte og deres loyale embedsmænd er det afgørende for effektiv interessevaretagelse og demonstration af handlekraft, at man på forhånd realistisk kan forholde sig til det politisk kontroversielle og på det grundlag danne sig en mening. Det er baggrunden for, at strategisk kommunikation ikke kun handler om at profilere budskaber, men også at lytte til vandrørene og tage baglandet i ed, så man kan være på forkant med den parlamentariske meningsdannelse. I kampen om definitionsmagten fungerer nyhedsmedierne slusevagter, der vinkler parlamentariske udspil og begivenheder. Det svarer til det, der i forskningslitteraturen kaldes framing: Den, der magter at vinkle et budskab på en meningsdannede måde, kan udøve betydelig indflydelse. Den, der ikke kan den slags, får sjældent ørenlyd i den politiske debat. 36

Foruden systematisk brug af priming og framing skal GL naturligvis fortsat benytte de formelle kommunikationskanaler i form af høringssvar, foretræde for ministre etc. Men samtidig er det vigtigt at kommunikere til GL-medlemmerne, at det næppe er ad denne vej, at interesserne varetages mest effektivt i den nærmeste fremtid. I stedet anbefaler vi en langsigtet strategi med henblik på kommende gymnasiereformer og overenskomstforhandlinger, så de folkevalgte får en mere realistisk forståelse af, hvad det indebærer at være gymnasielærer. Det kan f.eks. ske ved at TR i samarbejde med konstruktive rektorer rundt om i landet inviterer lokalt valgte folketingskandidater på skole-besøg. Optimalt ved at den folkevalgte følger sin gamle klasselærer en dags tid gerne sammen med en journalist og en fotograf tilknyttet et regionalt nyhedsmedie, der dækker optageområdet. Man bør ikke glemme medlemmerne af de politiske partiers ungdomsorganisationer, der jo udgør en grundstamme blandt fremtidens beslutningstagere, ikke mindst i parlamentet. Sådanne tiltag flytter næppe ret meget på kort sigt, men kan gennem lange, seje træk være med til at gøde jorden, inden de næste mange indgreb i gymnasielærernes og andre offentligt ansattes velerhvervede rettigheder. Eller med GL-medlemmers egne ord: Normalisering, effektivisering, arbejde med eleverne, fuld arbejdstid er begreber, som ikke har fået kompetent modspil. Der er brug for at der skabes et billede i medierne, omkring den positive og vigtige indflydelse lærerne har på skolerne. Det er fundamentet af hele samfundet, vi har fat i her, så det er bare at komme i arbejdstøjet. Massemedieret kommunikation Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen, at et snævert flertal af de adspurgte (51 %) er helt eller delvis enige i det standpunkt, at GL fortsat bør sætte effektiv interessevaretagelse over synlighed i medierne. Svaret nuanceres dog af fokusgrupperne, der ikke ubetinget acceptere den opstillede modsætning: Synlighed i medierne kan i nogle tilfælde være en nødvendighed i forbindelse med effektiv interessevaretagelse. Og af de kvalitative bemærkninger af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det desuden, at mange GL-medlemmer ønsker en oplysningsindsats rettet mod den brede offentlighed selvom mange erkender, at det bliver svært at bekæmpe fordomme ad den vej: Enig i at effektiv interessevaretagelse er vigtig, men det skaber frustration, når der ikke er forståelse for vores situation i det omgivende samfund pga. utilstrækkelig effektiv kommunikation i medierne. Finansministeriet løb helt og holdent med dagsordenen. 37

Man skal IKKE vige tilbage for en talkrig, hvis man har ret! Medierne har, efter min mening, klart støttet den opfattelse, at lærere kun arbejder, når de står foran tavlen. Det må være muligt at kommunikere ud til offentligheden, at de 9 timers undervisningstid pr. lærer er helt hen i vejret. Medierne er dér, hvor den alm. Borger bliver opmærksom på vores arbejdsforhold. De fleste danskere har en holdning til lærere og lærerjobbet generelt, men de fleste aner intet om det i virkeligheden. Vage udsagn om verdens bedste gymnasieskole og kvalitet har ingen gennemslag i medierne. Der skal være flere farver, mere lidenskab, enkle budskaber også når substansen er svær. Som aktører i politisk styrede beslutningsprocesser skal GL kunne profilere virksomheden på en troværdig og legitim måde. Det handler om gensidig respekt, som det udtrykkes af adskillige spørgeskema-respondenter. Samtidig må GL agere politisk ansvarligt og demonstrere konsistens i argumentationen også over for modparter, der ikke reelt ønsker at forhandle, når det kommer til stykket. Hertil føjes krav om effektivitet og åbenhed. De mange, delvis modsatrettede forventninger fører let til værdikonflikter og hykleri. På længere sigt kan direkte webkommunikation muligvis i nogen grad aflaste den forenklede (og ifølge medlemmerne ofte misvisende) envejskommunikation og skabe mere direkte tovejskommunikation. Men i en overskuelig årrække forbliver presse, radio og TV de vigtige slusevagter i kontakten til den brede offentlighed. GL er vel at mærke ikke den eneste interesseorganisation, der står i en sådan situation, hvor medlemmerne forventer det, der i faglitteraturen kaldes profilering. Dansk Sygeplejeråd og Danmarks Lærerforening har med forskellige mediestrategier forsøgt sig ad denne vej. 65 % af de GL-medlemmer, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, er helt eller delvist enige i, at Danmarks Lærerforening kommunikerede sine synspunkter vedrørende OK13 væsentligt bedre end GL men også her er der nuancering at hente i fokusgruppe-udsagn og fri tekst fra spørgeskemaundersøgelsen: Jeg er glad for, at GL ikke gjorde som Danmarks Lærerforening. Det var jo absurd, hvordan de brugte medlemmerne i en kamp, der jo var tabt på forhånd. Hellere dø med støvlerne på, som DLF/UF gjorde. Gorm solgte vores ære for ussel mammon. 38

Det er tydeligt for alle og enhver, at Danmarks Lærerforening har været langt bedre til at bruge pressen end GL og det virker hult, at vi støtter lærerne i deres konflikt med annoncer, når vi ikke har brugt pressen i vores egen overenskomstforhandling. Af svarene på spørgeskemaundersøgelsen fremgår, at 65 % af de adspurgte gymnasielærere vurderer, at Danmarks Lærerforening kommunikerede sine synspunkter vedrørende OK13 væsentligt bedre end GL. Lærerforeningen profilerede sin formand markant i nyhedsmedierne og benyttede desuden halvside-annoncer i dagspressen. Det er kun et blandt flere markante eksempler på at legitimerende interesse-profilering i massemedierne på det seneste. Hvis GL vil gå videre ad denne vej, er der inspiration at hente hos Danske Minkavlere, der i teksttunge helsidesartikler har fortalt om erhvervet og dets aktuelle vilkår. Formålet var ikke kun at tilbagevise misforståelser og oplyse offentligheden i en sammenhæng, hvor skeptikere næppe lader sig overbevise af selvpromoverende envejskommunikation. Mindst lige så vigtigt er det strategiske formål med kommunikationsindsatsen at vise medlemmerne, at foreningen tager kontingentbetalernes frustrationer over manglende omverdensforståelse alvorligt og derfor gør et behjertet (men formodentligt futilt) forsøg på at komme til orde med modargumenter i offentligheden. Vi vil hævde, at GL står i en situation, der ligner minkavlernes (uden sammenligning i øvrigt): Det er en massiv kommunikativ udfordring at forklare gymnasielærernes arbejdstid plus ønsket om centrale aftaler tilsat individuel fleksibilitet på en overbevisende og forståelig måde gennem massemedierne. Uanset hvor professionelt det gøres, risikerer man indirekte at bekræfte fordomme om, at medlemmerne da vist er noget forkælede og da godt kunne yde en ekstra indsats for elevernes skyld. Forudsætningen for at styrke interessevaretagelsen gennem mediestrategi er således at budskaberne primes uden klynk og på en sådan måde, at modtagerne får lyst til at formidle budskaberne videre til andre. GL kommer næppe nogen vegne med vage udmeldinger om kvalitet i undervisningen eller overgreb fra arbejdsgivernes side. Det eneste argument, evaluator har fundet overbevisende i den sammenhæng er, at OK13 ikke (som arbejdsgiverne hævder) giver mere lærertid til den enkelte elev, men tværtimod betyder, at lærerne skal konfronteres med flere elever, så der netop bliver mindre kvalitetstid til den enkelte og til forberedelse af undervisningen. Kort sagt: At kvalitet i undervisningen kræver lokale arbejdstidsaftaler og fleksibel arbejdstidsregistrering, når man nu (mod gymnasielærerflertallets eksplicitte ønske) har afskaffet de centrale aftaler på feltet. Med andre ord: GL må forsøge at frame de forbudte lokalaftaler og understege, at Mod(erniserings)styrelsen ikke har skaffet den enkelte gymnasieelev mere tid sammen med den enkelte gymnasielærer. Tværtimod. 39

Vi anbefaler derfor en mediestrategi, hvor GL bruger nogle af de penge, der ikke blev anvendt til konflikt ved OK13, til at gennemføre en kampagne baseret på teksttunge annoncer indrykket i udvalgte dagblade kombineret med medlemsorganiserede initiativer i regionalt og personligt gennem forældremøder og sociale medier. Der næppe behov for den meget dyre medieeksponering i bredden. Man kan nøjes med at indrykke profileringsannoncer i dagbladene Politiken og Information, hvis der vel at mærke samtidig gives konkrete anvisninger til medlemmerne om, hvordan man spreder budskabet ad gratis kanaler. I den forbindelse er evaluator helt på linje med disse to vurderinger hentet fra spørgeskemabesvarelser: Vittighedstegninger og satiriske reklamer virker useriøst. Brug sproget og brug det effektivt. Det ville være langt mere frugtbart og give opbakning i medier og befolkning, hvis der bliver sat fokus på det, vi laver, og de resultater, vi skaber. Fremtidig kommunikation bør være mere offensiv og udadvendt. De seneste strategier har været for tilbageholdende, defensive og præget af tavshed i offentligheden. Mobiliserende kommunikation Den helt grundlæggende forudsætning for effektivitet i GLs interessevaretagelse er opbakning blandt medlemmerne. Markante udsagn fra fokusgrupperne og mange kritiske bemærkninger fra spørgeskemaundersøgelsen tyder på, at der forestår et omfattende reparationsarbejde. 75 % af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen erklærer sig helt eller delvis enige i ønsket om, at GL i højere grad fremhæver, at gymnasielærerne er udsat for arbejdsgivernes ensidige magtudøvelse. Halvdelen af respondenterne erklærer sig desuden enige i, at GL kunne have kommunikeret væsentligt bedre ved OK13 end det faktisk skete. Samtidig erkender mange, at medlemmerne selv bærer et ansvar i den sammenhæng: Vi har heller ikke selv, gymnasielærerne som erhvervsgruppe, været nok fremme i skoene med at sælge vores budskaber og gøre vores arbejdsindsats synlig, og nu er vi og vores fagforening blevet indhentet af års, eller endda årtiers, undladelsessynder. Jeg ville ønske, at flere GL-medlemmer havde deltaget i forberedelsesmøderne rundt omkring i landet med hovedbestyrelsen, og at flere havde sat sig ind i de overvejelser om kommunikationsstrategi, som jo blev meldt klart ud i Gymnasieskolen i god tid. 40

GL har for mange år siden tabt slaget, bl.a. fordi majoriteten hypper deres egne kartofler. Der mangler idealisme og solidaritet. GL virke som en meget svag fagforening. Man handler i modstrid med medlemmernes ønsker og forstår ikke moderne medier. Vi forbereder elever til gymnasiet, men kom til at fremstå som en flok klynkere, som vil sælge sjæl for håndører. Man har ikke fået aktiveret medlemmerne som en del af sin kommunikation. Bemærkningerne bekræfter, at der er behov om en slags relancering af GL som en aktiv medlemsorganisation ikke kun som en hovedbestyrelse med et repræsentantskab. I svarene på vore spørgsmål til GL-medlemmerne ligger desuden implicit en vi/de-tankegang knyttet til gymnasielærerne lokalt og GL centralt, yngre kontra ældre, STX kontra HHX/HTX og oplevelse af privilegier knyttet til apparaturkrævende og opgaveretningstunge fag. Mest radikalt sagt af den respondent, der runder sin spørgeskema-kommentar af med ordene: Hvordan I organiserer jer i GL, må I selv rode med. Når medlemmerne nostalgisk taler om den danske model glemmes det, at forhandlingsdemokratiet begynder og slutter lokalt inden for rammerne af tværgående overenskomster aftalt centralt. Tidligere kunne TR i højere grad spille rollen som vagthund (eller politibetjent som nogle medlemmer kalder det) med ansvar for håndhævelse af miniserielle cirkulærer og centrale aftalte ordninger vedrørende arbejdstid og forberedelsesnormer. Sådan er det ikke længere efter OK13. I stedet bliver TR i højere grad medlemmernes hyrdehund, der skal forsøge at holde sammen på flokken, når rektorerne decentralt skal udmønte OK13 til praktisk virksomhed. Langt fra alle TR føler sig tilstrækkeligt klædt på til de nye opgaver. På den ene side frygter de at drukne i bøvl, f.eks. udmøntning af bureaukratisk tidsregistrering og andre teknikaliteter. På den anden side må de mange steder lægge ryg til medlemmernes brokkeri som lokal repræsentant for Vesterbrogade 16. Håndtering af dette krydspres fordrer solide værktøjer af kommunikativ og strategisk art: Prioriter det psykiske arbejdsmiljø og samarbejdet med rektorerne. Dialog og attraktive arbejdspladser er vigtigere end 5 minutter mere eller mindre, som det formuleres i et af spørgeskemaerne. På den baggrund anbefaler vi, at GL centralt udarbejder materiale efter cen/lok-modellen (beskrevet under afsnittet om forvaltningsstrategi), så der lokalt etableres aktive, faglige klubber til at bakke TR og dennes stedfortræder op under stigende arbejdspres. Det burde være i rektorernes interesse at finansiere en sådan opgradering, men det er langt fra sikkert at alle de selvejende enheder ser sådan på det under stram økonomi. Nogle rektorer henviser allerede til at TR-opgaverne formelt set nu er færre end før, selvom det bestemt ikke svarer til, hvordan de GLtillidsrepræsentanter, som vi har haft kontakt med under evalueringen, selv oplever det. 41

På nogle skoler bliver det nødvendigt at engagere GL-medlemmer stærkere i, hvad MEDudvalgene skal beskæftige sig med i fremtiden. Hidtil har de fleste gymnasielærere lagt mere vægt på dialogen i pædagogisk råd. Men i og med at kampen om arbejdstiden nu er decentraliseret, er denne plenarforsamling (med begrænset prokura) næppe velegnet til målrettet interessevaretagelse i relation til personalepolitik og arbejdsmiljø. Det er netop derimod MEDudvalgenes kerneopgaver. Hvis GL skal have legitim adgang til at forhandle lokalt (uden at det nødvendigvis kaldes lokalaftaler ) må det formodentlig ske under den nydanske overskrift HRM (Human Resource Management), der på andre offentlige og private arbejdspladser er blevet det helt centrale omdrejningspunkt for MED-udvalgene. Uden at have intentioner om at udrede alle de fagpolitiske nuancer i en sådan personalepolitisk mobilisering, indebærer det helt basalt, at der etableres kommunikative alliancer med de øvrige faggrupper på B-siden ved den enkelte skole. Det overordnede mål må være et konstruktivt samarbejde med rektorerne med TR i rollen som en slags uformel med-leder på personalepolitikkens område. Militante bemærkningerne knyttet til spørgeskemaundersøgelse anbefaler ganske vist en konfrontationsstrategi, hvor de dårlige eksempler hænges ud i fagbladet Gymnasieskolen og på sociale medier. Det anser vi dog for en risikabel taktik, med mindre der er massiv og aktiv medlemsopbakning på de involverede skoler, og at medlemsflertallet konkret er villig til at følge trusler op med aktioner, der i sidste instans kan gå ud over eleverne. Netop hensynet til eleverne er på en gang mobiliseringsstrategiens styrke og svaghed. En styrke fordi alle gymnasielærere, vi har været i kontakt med i forbindelse med evalueringen, fremhæver samspillet med eleverne som alfa og omega i arbejdet. En svaghed fordi faglige aktioner, der ikke mærkes af kunderne i butikken kun meget sjældent opnår den tilsigtede effekt. Så hvis GL satser på en konfrontationskurs, må der udarbejdes en dertil knyttet kommunikationsstrategi, der tager højde for utilsigtede bivirkninger og dermed potentiel modstand fra elever og deres forældre. På den baggrund anbefaler evaluator, at der snarere lægges vægt på at fremhæve de gode eksempler end på at satse på risikable forsøg med aggressiv drønnert-eliminering. Hvis et sådant best practice synspunkt vinder fremme, skal kommunikationsstrategien på mobiliseringsområdet gå i retning af måder, hvorigennem GL centralt kan støtte rektorer, der er villige til at lave personalepolitiske aftaler, således som det skete på Fyn, selvom det udløste individuelle sanktioner fra centralforvaltningen. I den som i mange andre sammenhænge bliver det vigtigt at organisere gymnasielærere på tværs af skoler, der mere eller mindre åbent konkurrerer i samme optageområde. Det er evaluators vurdering, at de fleste gymnasielærere primært føler sig knyttet til egen skole. Regionale TRnetværk (der stadig følger de gamle amtsgrænser) funderer fint nogle steder, men vil næppe vil være i stand til at levere effektiv mobiliseringskommunikation på samtlige 360 skoler landet over. Derfor må GLs 260 tillidsrepræsentanter som kollektiv mobiliseringskraft opkvalificeres regionalt. Især på kommunikative kompetencer som forhandlingsteknik plus strategisk brug af lokale og 42

sociale medier. Desuden er det anbefalelsesværdigt, at GL underkaster sine interne medier et selvkritisk serviceeftersyn: Man får det indtryk, at GL er en underorganisation under rektorforeningen, når man læser Gymnasieskolen. Den redaktionelle linje forholder sig ikke til medlemmernes problemer, men har derimod en optimeringsdagsorden i forhold til arbejdet! Derfor er mobiliseringen sket for sent og for svagt på den enkelte skole, og det virker som om, man er meget dårligt klædt på til den nye situation. Prioritering af kommunikationsindsatsen Vi har på de fire strategi-arenaer fremhævet nogle af de mange udfordringer, som er blevet registreret på grundlag af svar på spørgeskema og fokusgruppeinterview. Før vi sammenfatter anbefalingerne, medgiver vi beredvilligt, at det er væsentligt lettere at give råd af strategisk art end at udmønte dem i konkret kommunikation. Ofte er tilbagemeldingerne fra medlemmerne tvetydige eller direkte kontradiktoriske. Mange af de påviste problemer kan næppe heller løses ad kommunikativ vej. Hertil kommer, at det ikke altid er muligt for en faglig organisation som GL at melde klart ud. Medlemsstyrede foreninger skal kommunikere med mange konfliktende interessenter, der har forskelligartede forventninger til indsatsen. Nogle gange er forventningskonflikterne endda rummet i en og samme person. Respondenter på spørgeskemaet tilkendegiver således stærkt tvivl om det realistiske i at overbevise den almene offentlighed om de faktiske forhold i undervisningsbranchen, men forventer ikke desto mindre at GL gør et behjertet forsøg på at bevidstgøre omverdenen gennem nyhedsmedierne. En sådan indsats kan derfor være strategisk nødvendig med henblik på at vise medlemmerne, at deres interesseorganisation tager deres frustration alvorligt, den bagvedliggende forventning om at benytte massemedierne til at korrigere fordomme om gymnasielærerarbejdet, forekommer urealistiske. Dertil skal lægges, at effektiv kommunikationsindsats kræver benhård prioritering af de begrænsede ressourcer, som foreninger som GL faktisk har til rådighed til formålet. På den baggrund foreslår vi som udgangspunkt, at der udarbejdes konkrete kommunikationsstrategier i relation til fire indbyrdes forbundne, prioriterede målgrupper: GL-medlemmer Tillidsrepræsentanter Gymnasieelever Gymnasierektorer Der kunne også argumenteres for målgrupper, f.eks. forældre, medlemmer af gymnasiebestyrelser og ligesindede i AC. Men hvis interessevaretagelsen skal være effektiv, må der nødvendigvis 43

prioriteres efter princippet: Ingen udvikling uden afvikling. Når vi eksempelvis under de mediestrategiske overvejelse også anbefaler en annoncekampagne fulgt op med sociale medier, er det ikke fordi vi anser nyhedsmedierne for e målgruppe i sig selv, men fordi synlighed i form af profilering af de overenskomstmæssige arbejdsforhold, forventes af GL-medlemmerne og kan lægge et mildt pres på gymnasierektorer, der tolker OK13 anderledes, end GL finder fornuftigt. Bemærk også, at vi konsekvent anbefaler kommunikation med ikke information til de fire målgrupper: Indsatsen bliver kun effektiv og legitim på længere sigt, hvis den er dialog-baseret. Kommunikation med medlemmerne må være GLs helt klare førsteprioritet. Det bliver alt afgørende, at et markant flertal af kontingentbetalerne finder organisationens virke både legitimt og effektivt. Det kan ikke ske ved overtalelse, men kræver mobilisering, så flere er villige til selv at gøre en aktiv indsats. Skal ønsket om at forandre holdninger og bevidstgørelse om de faktiske vilkår i gymnasiearbejdet sådan som de udtrykkes i spørgeskemabesvarelserne og fokusgrupperne alvorligt, kan indsatsen under ingen omstændigheder klares alene fra Vesterbrogade 16 centralt eller af overbebyrdede TR lokalt. Målet må være, at alle GL-medlemmer jævnligt fortæller venner og bekendte om de faktiske vilkår i undervisningsindustrien uden klynk og alt for mange indforståede fremmedord. Effektiv kommunikation af denne art forudsætter en rimelig grad af overensstemmelse mellem den profil, GL ønsker at anlægge, og det image, som gymnasielærerne faktisk har i omverdenen. I den forbindelse spiller tillidsrepræsentanterne i rollen som inspirator en afgørende rolle. Kommunikation med tillidsrepræsentanterne er afgørende for samspillet mellem medlemmerne på den enkelte skole og GLs hovedbestyrelse og sekretariat. Vore analyser viser, at det kræver en stærk forankring centralt, fordi TR har mange andre opgaver og alt for lidt tid til rådighed til strategiske gøremål. Tidligere kunne TR nøjes med at være kollegernes vagthund. Nu skal de også være en slags hyrdehund, der holder sammen på flokken, dvs. lærerværelset. Det vælter et tungt ansvar over på de i forvejen hårdt arbejdende frivillige i frontlinjen. Derfor må de ud fra et strategisk synspunkt gives anerkendelse og incitamenter, så kommunikationsopgaverne ikke nedprioriteres. Desuden må der være let tilgængelig hjælp og støtte centralt i form af rådgivning og videndeling. Det er de tillidsvalgte, der kender medlemmernes behov indefra. Samtidig kan de på afgørende vis styrke interessevaretagelsen, hvis de inspirerer kollegerne til at tage rollen som ambassadører for GL-synspunkter, som derved overføres til elever og forældre og i sidste instans til beslutningstagere lokalt og centralt. Kommunikation med elever udgør i forvejen gymnasiearbejdets kerne. Men GL er ikke umiddelbart samtalepartner i disse relationer. De fleste gymnasielærere ville nok også helst have sig frabedt, at GL blandede sig direkte i lærer/elev-relationerne. Så her handler det mere om at inddrage allerede aktive elever, f.eks. i gymnasiebestyrelserne, og andre opinionsledere, som kan bibringes forståelse for, at en fornuftig personalepolitik er forudsætningen for undervisning af høj kvalitet. Desuden udgør gymnasieelever nuværende såvel som forhenværende centrale beslutningstagere i forvaltning, medier og parlamentariske organer. Det er en ressource, der bør kunne inddrages mere målrettet i kommunikationsstrategiske bestræbelser for at forklare omverdenen, at kvalitetsundervisning kræver forberedelse og motivation både hos lærere og 44

elever. Derved kan kontakten til nuværende og forhenværende elever blive en afgørende påvirkningskanal til den brede offentlighed. Eleverne skal således ikke kun selv overbevises om rimeligheden i GL-kravene, men også overtales til at udadtil at påtage sig ambassadør-rollen ved at føre argumentationen videre via uformelle samtaler og sociale medier. Kommunikation med gymnasierektorer er nu endnu mere afgørende end tidligere, fordi de i rollen som ledere af selvejende institutioner med ansvar for lokale bestyrelser har retten til at lede og fordele arbejdet. Når centrale aftaler af overenskomstmæssig art ikke længere udgør samarbejdsgrundlaget, må der findes andre måder at kommunikere personalepolitiske krav og løsninger på. Her bliver det samlede pres fra GL-medlemmer, tillidsrepræsentanter og elever formodentlig afgørende for rektorernes samarbejdsvilje. Enkelte respondenterne i vore undersøgelser foreslår, at man hænger vrangvillige rektorer ud, f.eks. ved at fremhæve misbrug af undervisningsbevillinger til prestigeprojekter og frynsegoder. Evaluator må dog advare mod en sådan konfrontation. Forskningsbaserede erfaringer tyder på, at man når længere ad forhandlingsvejen og ved at fremhæve de gode (og efterlignelsesværdige) eksempler frem for negativ omtale af drønnerter. For GL må det fortsat handle om at være en del af løsningen herunder at tilbyde konstruktivt samspil i MED-udvalg, bestyrelsesarbejdet og i pædagogisk råd ud fra den fælles målsætning at sikre kvalitet og arbejdsglæde ved den enkelte skole og i de gymnasiale uddannelser som helhed. For alle de nævnte målgrupper gælder, at kommunikationen ideelt set skal være baseret på ligeværdig dialog. Den centrale værdi i den forbindelse er åbenhed og relevant information ikke skinger propaganda og konfrontatorisk profilering. Hvis kommunikationsindsatsen skal være effektiv må den nødvendigvis finde sted som en decentral aktivitet. Men da de færreste medlemmer, tillidsrepræsentanter og elever har tid og lyst til at initiere aktiviteter af denne art på egen hånd, må det faglige arbejde stadigvæk involvere en systematisk indsats centralt fra GLs side, f.eks. i form af tilbud om idékataloger, netværk og konsulentbistand. Hvis det skal lykkes at læge sårene efter OK13 og fastholde effektiv interessevaretagelse, må GLmedlemmerne vel at mærke selv indgå mere aktivt og konstruktivt i kommunikationen vedrørende den lokale personalepolitik og den centrale forpligtelse til ensartethed i undervisningskvaliteten. Frustrationen må vendes til handlekraft, selvom det er lettere sagt end gjort. Især i en tid, hvor mange medlemmer end ikke kan eller vil afse tid til at give GL tilbagemeldinger, men nøjes med konstateringer ar denne art: Arbejdspres bevirker, at jeg ikke har overskud til at skrive uddybende kommentarer. GL må kort sagt forberede sig på en langstrakt strategiproces i flere faser, før flertallet af medlemmer forhåbentlig forliger sig med den forestående forventningstilpasning, der baseret på erfaringer fra tilsvarende forandringsprocesser rapporteret i forskningslitteraturen kan skitseres således: 45

Aktiv Vrede Accept Reaktion Forhandling Involvering Passiv Chok Apati Skuffelse Tid På hvert af disse indbyrdes forbundne trin kan GL-medlemmerne vælge at stå af. Det er vores vurdering, at hovedparten p.t. befinder sig i faserne apati eller vrede. Det er næppe det mest effektive grundlag for kommunikativ interessevaretagelse, men den gode nyhed er, at adfærd af denne art kan teoretisk set kan bearbejdes med relevant information af mobiliserende art. Vel at mærke, hvis der både hos afsender og modtager er forhandlingsvilje og ønske om at finde forhandlingsløsninger. I kommunikationen med vrede og apatiske medlemmer er det helt afgørende, at de lokale tillidsrepræsentanter er godt klædt på til de kommende lokalforhandlinger, så den forventelige skuffelse ikke bliver afgrundsdyb, men i stedet leder i retning af involvering i det, som alle de interviewede er enige om at det væsentlige: gymnasieelevernes ve og vel. Sammenfattende vil vi således anbefale GL at genoverveje, om de nuværende kommunikationsstrategier nedskrevne såvel som uskrevne er tilstrækkelige. På lang sigt må målet være at etablere bedre sammenhæng mellem profileringen i relation til forvaltning, parlament, medier og medlemmer. Det kræver realistiske og forståelige budskaber, prioritering af målgrupper samt fremtidsrettet priming ikke kortsigtet spin. Helst uden alt for meget intern mudderkastning. Alt sammen med henblik på at skabe bedre overensstemmelse mellem GL-medlemmernes forventninger og det image, som gymnasielærerne har i omverdenen, og som p.t. kun i begrænset omfang giver GL styrke til effektiv interessevaretagelse af kommunikationsstrategisk art. 46

Anvendt litteratur Binderkrantz, A.: Magtens midler. Danske interesseorganisationer og deres indflydelsesstrategier. Forlaget Politica, 2005. Blom-Hansen, Jens & Carsten Daugberg: Magtens organisering Stat og interesseorganisationer i Danmark. Forlaget Systime, 1999. Bolman, Lee G. & Terrence E. Deal: Reframing Organizations. Jossey-Bass, 2003. Brunson, N.: The Organization of Hypocrisy. Talk, Decisions and Actions. CBS Press, 2003. Christensen, J.H.: Når forretningen kommunikerer topledelsens nye strategier. Gyldendal Business, 2010. Georges, R.A. & Jones, M.O.: People Studying People. The Human Element in Fieldwork. University of California Press, 2010. Harr, Erik: Medielobbyisme kunsten at sætte en dagsorden. Børsens Forlag, 2006. Jensen, Jennifer & Jørgensen, Hanne Birgitte: Knockout, Fortællingen om lærerkonflikten, Fagbladet Folkeskolen, 2013. Jensen, P.S. & Lau, K.L.: Håndbogen om at få nye medlemmer og passe godt på de nuværende. Organisering.dk, 2007. Klausen, K.K.: Strategisk ledelse De mange arenaer. Syddansk Universitetsforlag, 2004. Kotter, J.D.: Leading Change, Harvard Business School Press, 1996. Lund, A.B.: Strategisk brug af kommunikation: ledelsesretorik, offentlighedsarbejde og nichepleje. I: Bush, T., E. Johnsen, K. K. Klausen & J.O. Vanebo (eds). Modernisering av offentlig sektor. Oslo Universitetsforlag, 2005. Lund, A.B. & Blach-Ørsten, M.: Media and Politics. In: Brincker, B. (ed.): Introduction to Political Sociology. Reitzel, 2013. Merkelsen, Henrik (red): Håndbog i strategisk public relations. Samfundslitteratur, 2010. Nielsen, M.F.: Profil og offentlighed public relations for viderekomne. Samfundslitteratur, 2011. Sepstrup, P. & Øe, P.F.: Tilrettelæggelse af information. Hans Reitzels Forlag, 2010. Ury, William: Getting Past No Negotiating with Difficult People. Bentam Books, 2007. Valentin, M.: Bare det holder min tid ud - fagbevægelsen fortid eller fremtid. Aschehoug, 2002. Andre kilder Presseklip, samlet af GLs sekretariat, dækkende perioden primo december 2012 til ultimo april 2013. Gymnasieskolen, #8/2012 og #1-6/2013gl.org, debatsiderne (åbent forum) og TR-debat (lukket forum). Infomedia-søgninger ad hoc. 2013-10-06/ABL/AK 47

Evaluering af OK13-kommunikationen Virksomhedsnavn Totalrapport Antal besvarelser: 689

Evaluering af OK13-kommunikationen Denne undersøgelse har i alt 689 respondenter og en svarprocent på 25,4%. Undersøgelsen blev gennemført i perioden 09-08-2013-01-09-2013. Rapporten blev udarbejdet den 29-08-2013 16:15:39. powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 2

Evaluering af OK13-kommunikationen 1 Formålet med dette spørgeskema er at bidrage til at skabe kvalificeret grundlag for en ekstern evaluering af OK13 med særlig henblik på de kommunikationsstrategiske elementer ved interessevaretagelsen. Der stilles 20 spørgsmål, som besvares anonymt af en repræsentativ gruppe af GL's medlemmer. I september gennemføres tillige fire fokusgruppemøder, hvor GL's medlemmer har mulighed for at give mere nuanceret feedback. Professor Anker Brink Lund og kommunikationsrådgiver Anders Krarup vil efterfølgende bearbejde materialet i en rapport til GL's hovedbestyrelse. Da du som respondent er sikret fuld anonymitet, har vi Ubesvaret 100% Basis 689 Pct. powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 3

Evaluering af OK13-kommunikationen 2 Alder Pct. 1,18 9,32 7,69 7,54 12,57 16,72 18,05 19,38 6,95 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 65 år eller derover 60-64 år 55-59 år 50-54 år 45-49 år 40-44 år 35-39 år 30-34 år 29 år eller derunder powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 4

Evaluering af OK13-kommunikationen 2 Alder Pct. 29 år eller derunder 6,95% 30-34 år 19,38% 35-39 år 18,05% 40-44 år 16,72% 45-49 år 12,57% 50-54 år 7,54% 55-59 år 7,69% 60-64 år 9,32% 65 år eller derover 1,18% Ubesvaret 1% Basis 676 powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 5

Evaluering af OK13-kommunikationen 3 Køn 47,63 Pct. 51,78 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Mand Kvinde powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 6

Evaluering af OK13-kommunikationen 3 Køn Pct. Kvinde 51,78% Mand 47,63% Ubesvaret 1% Basis 674 powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 7

Evaluering af OK13-kommunikationen 4 Bopæl 10,09 29,97 Pct. 22,26 9,2 27,6 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 8

Evaluering af OK13-kommunikationen 4 Bopæl Pct. Region Hovedstaden 27,60% Region Sjælland 9,20% Region Syddanmark 22,26% Region Midtjylland 29,97% Region Nordjylland 10,09% Ubesvaret 1% Basis 674 powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 9

Evaluering af OK13-kommunikationen 5 Jeg underviser primært i 2,08 Pct. 13,5 13,65 70,18 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Anden uddannelse eller anden kombination af uddannelse VUC / 2HF HHX / HTX STX / 2HF powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 10

Evaluering af OK13-kommunikationen 5 Jeg underviser primært i Pct. STX / 2HF 70,18% HHX / HTX 13,65% VUC / 2HF 13,50% Anden uddannelse eller anden kombination af uddannelse 2,08% Ubesvaret 1% Basis 674 5 Jeg underviser primært i Anden uddannelse eller anden kombination af uddannelse STX/HF/IB Hhx og hg Erhvervsakademi STX, IB Erhversakadami vejleder KVU STX, HF og IB STX / IB STX, HF, HTX Erhvervsakademi Stx/IB VUC/HF/Studenterkursus/gsk powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 11

Evaluering af OK13-kommunikationen 6 Ved afstemningen om OK13 stemte jeg 5,64 Pct. 78,04 15,58 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Undlod at stemme/stemte blank Nej Ja powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 12

Evaluering af OK13-kommunikationen 6 Ved afstemningen om OK13 stemte jeg Pct. Ja 15,58% Nej 78,04% Undlod at stemme/stemte blank 5,64% Ubesvaret 1% Basis 674 powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 13

Evaluering af OK13-kommunikationen 7 Vi vil gerne stille dig nogle spørgsmål om overenskomstforhandlingerne. Hvis du har behov for at uddybe dine svar, er der mulighed for at gøre det i spørgeskemaets sidste punkt. Ubesvaret 100% Basis 673 Pct. powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 14

Evaluering af OK13-kommunikationen 8 Det er min vurdering, at Finansministeriet ved OK13 slet ikke ønskede at gennemføre en saglig forhandling om gymnasielærernes arbejdstid. 1,94 0,3 Pct. 1,19 2,24 12,97 80,77 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Ved ikke Helt uenig Delvis uenig Hverken enig eller uenig Delvis enig Helt enig powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 15

Evaluering af OK13-kommunikationen 8 Det er min vurdering, at Finansministeriet ved OK13 slet ikke ønskede at gennemføre en saglig forhandling om gymnasielærernes arbejdstid. Helt enig 80,77% Delvis enig 12,97% Hverken enig eller uenig 2,24% Delvis uenig 1,19% Helt uenig 0,30% Ved ikke 1,94% Ubesvaret 1% Basis 671 Pct. powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 16

Evaluering af OK13-kommunikationen 9 Det er min vurdering, at Finansministeriet kommunikerede sine synspunkter vedrørende OK13 væsentligt bedre end GL. 7,62 10,16 Pct. 11,21 20,18 23,47 26,91 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Ved ikke Helt uenig Delvis uenig Hverken enig eller uenig Delvis enig Helt enig powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 17

Evaluering af OK13-kommunikationen 9 Det er min vurdering, at Finansministeriet kommunikerede sine synspunkter vedrørende OK13 væsentligt bedre end GL. Pct. Helt enig 20,18% Delvis enig 26,91% Hverken enig eller uenig 23,47% Delvis uenig 11,21% Helt uenig 10,16% Ved ikke 7,62% Ubesvaret 0% Basis 669 powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 18

Evaluering af OK13-kommunikationen 10 Det er min vurdering, at Danmarks Lærerforening kommunikerede sine synspunkter vedrørende OK13 væsentligt bedre end GL. 4,63 5,68 Pct. 8,07 15,84 25,86 39,16 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Ved ikke Helt uenig Delvis uenig Hverken enig eller uenig Delvis enig Helt enig powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 19

Evaluering af OK13-kommunikationen 10 Det er min vurdering, at Danmarks Lærerforening kommunikerede sine synspunkter vedrørende OK13 væsentligt bedre end GL. Helt enig 39,16% Delvis enig 25,86% Hverken enig eller uenig 15,84% Delvis uenig 8,07% Helt uenig 5,68% Ved ikke 4,63% Ubesvaret 1% Basis 669 Pct. powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 20

Evaluering af OK13-kommunikationen 11 Under de givne omstændigheder kunne GL næppe have kommunikeret væsentligt bedre ved OK13 end det faktisk skete. 5,53 23,17 Pct. 9,42 9,57 26,31 26,01 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Ved ikke Helt uenig Delvis uenig Hverken enig eller uenig Delvis enig Helt enig powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 21

Evaluering af OK13-kommunikationen 11 Under de givne omstændigheder kunne GL næppe have kommunikeret væsentligt bedre ved OK13 end det faktisk skete. Pct. Helt enig 9,57% Delvis enig 26,01% Hverken enig eller uenig 9,42% Delvis uenig 26,31% Helt uenig 23,17% Ved ikke 5,53% Ubesvaret 0% Basis 669 powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 22

Evaluering af OK13-kommunikationen 12 Nu vil vi gerne stille dig nogle spørgsmål om GL's kommunikation i forbindelse med OK13. Hvis du har behov for at uddybe dine svar, er der mulighed for at gøre det i spørgeskemaets sidste punkt. Ubesvaret 100% Basis 669 Pct. powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 23

Evaluering af OK13-kommunikationen 13 Tillidsrepræsentanten på min skole orienterede allerede efter repræsentantskabsmødet i foråret 2012 om, hvilke kommunikative overvejelser GL gjorde sig ved OK13. 8,52 16,74 Pct. 6,58 9,72 24,22 34,23 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Ved ikke Helt uenig Delvis uenig Hverken enig eller uenig Delvis enig Helt enig powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 24

Evaluering af OK13-kommunikationen 13 Tillidsrepræsentanten på min skole orienterede allerede efter repræsentantskabsmødet i foråret 2012 om, hvilke kommunikative overvejelser GL gjorde sig ved OK13. Helt enig 34,23% Delvis enig 24,22% Hverken enig eller uenig 9,72% Delvis uenig 6,58% Helt uenig 8,52% Ved ikke 16,74% Ubesvaret 0% Basis 669 Pct. powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 25

Evaluering af OK13-kommunikationen 14 I forbindelse med overenskomstforhandlingerne blev der afholdt medlemsmøder på over 50 skoler rundt om i landet ( OK13-Skolebussen ). Det var en god måde at kommunikere på. 2,99 21,71 Pct. 5,24 17,81 25,45 26,2 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Ved ikke Helt uenig Delvis uenig Hverken enig eller uenig Delvis enig Helt enig powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 26

Evaluering af OK13-kommunikationen 14 I forbindelse med overenskomstforhandlingerne blev der afholdt medlemsmøder på over 50 skoler rundt om i landet ( OK13-Skolebussen ). Det var en god måde at kommunikere på. Helt enig 26,20% Delvis enig 25,45% Hverken enig eller uenig 17,81% Delvis uenig 5,24% Helt uenig 2,99% Ved ikke 21,71% Ubesvaret 1% Basis 668 Pct. powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 27

Evaluering af OK13-kommunikationen 15 GL var god til at forklare omverdenen, at gymnasielærere finder, at kvalitet i undervisningen forudsætter centrale aftaler om arbejdstid. 2,55 28,49 Pct. 12,59 22,19 26,84 6,75 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Ved ikke Helt uenig Delvis uenig Hverken enig eller uenig Delvis enig Helt enig powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 28

Evaluering af OK13-kommunikationen 15 GL var god til at forklare omverdenen, at gymnasielærere finder, at kvalitet i undervisningen forudsætter centrale aftaler om arbejdstid. Helt enig 6,75% Delvis enig 22,19% Hverken enig eller uenig 12,59% Delvis uenig 26,84% Helt uenig 28,49% Ved ikke 2,55% Ubesvaret 1% Basis 667 Pct. powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 29

Evaluering af OK13-kommunikationen 16 I forbindelse med overenskomstforhandlingerne lagde Finansministeriet op til en krig på tal. Den kamp kunne GL ikke vinde i nyhedsmedierne. 8,12 11,13 Pct. 16,69 14,89 24,81 23,61 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Ved ikke Helt uenig Delvis uenig Hverken enig eller uenig Delvis enig Helt enig powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 30

Evaluering af OK13-kommunikationen 16 I forbindelse med overenskomstforhandlingerne lagde Finansministeriet op til en krig på tal. Den kamp kunne GL ikke vinde i nyhedsmedierne. Helt enig 23,61% Delvis enig 24,81% Hverken enig eller uenig 14,89% Delvis uenig 16,69% Helt uenig 11,13% Ved ikke 8,12% Ubesvaret 1% Basis 665 Pct. powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 31

Evaluering af OK13-kommunikationen 17 De annoncer, GL indrykkede i dagbladene til støtte for de lockoutede lærere, var en god måde at informere om, at gymnasielærerne heller ikke var tilfreds med overenskomsten. 3,01 7,53 Pct. 6,17 12,5 35,09 35,09 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Ved ikke Helt uenig Delvis uenig Hverken enig eller uenig Delvis enig Helt enig powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 32

Evaluering af OK13-kommunikationen 17 De annoncer, GL indrykkede i dagbladene til støtte for de lockoutede lærere, var en god måde at informere om, at gymnasielærerne heller ikke var tilfreds med overenskomsten. Pct. Helt enig 35,09% Delvis enig 35,09% Hverken enig eller uenig 12,50% Delvis uenig 6,17% Helt uenig 7,53% Ved ikke 3,01% Ubesvaret 1% Basis 664 powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 33

Evaluering af OK13-kommunikationen 18 GL har klart kommunikeret til medlemmerne, at med de forventede arbejdsgiverkrav ville OK13 kunne ende som den gjorde? 3,78 7,1 Pct. 9,67 11,33 31,72 35,95 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Ved ikke Helt uenig Delvis uenig Hverken enig eller uenig Delvis enig Helt enig powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 34

Evaluering af OK13-kommunikationen 18 GL har klart kommunikeret til medlemmerne, at med de forventede arbejdsgiverkrav ville OK13 kunne ende som den gjorde? Helt enig 31,72% Delvis enig 35,95% Hverken enig eller uenig 11,33% Delvis uenig 9,67% Helt uenig 7,10% Ved ikke 3,78% Ubesvaret 0% Basis 662 Pct. powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 35

Evaluering af OK13-kommunikationen 19 Til slut vil vi stille dig nogle spørgsmål om GL's kommunikationsstrategi med henblik på fremtidig interessevaretagelse. Ubesvaret 100% Basis 661 Pct. powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 36

Evaluering af OK13-kommunikationen 20 En løsningsorienteret kommunikationsstrategi indebærer, at GL sætter effektiv interessevaretagelse over synlighed i medierne. Det skal GL også gøre i fremtiden. 5,9 13,31 Pct. 12,86 16,49 23,75 27,53 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Ved ikke Helt uenig Delvis uenig Hverken enig eller uenig Delvis enig Helt enig powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 37

Evaluering af OK13-kommunikationen 20 En løsningsorienteret kommunikationsstrategi indebærer, at GL sætter effektiv interessevaretagelse over synlighed i medierne. Det skal GL også gøre i fremtiden. Helt enig 23,75% Delvis enig 27,53% Hverken enig eller uenig 16,49% Delvis uenig 12,86% Helt uenig 5,90% Ved ikke 13,31% Ubesvaret 0% Basis 661 Pct. powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 38

Evaluering af OK13-kommunikationen 21 GL skal i højere grad fremhæve, at gymnasielærerne er udsat for arbejdsgivernes ensidige magtudøvelse. 4,09 3,79 Pct. 6,82 8,94 25,45 50 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Ved ikke Helt uenig Delvis uenig Hverken enig eller uenig Delvis enig Helt enig powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 39

Evaluering af OK13-kommunikationen 21 GL skal i højere grad fremhæve, at gymnasielærerne er udsat for arbejdsgivernes ensidige magtudøvelse. Pct. Helt enig 50,00% Delvis enig 25,45% Hverken enig eller uenig 8,94% Delvis uenig 6,82% Helt uenig 3,79% Ved ikke 4,09% Ubesvaret 1% Basis 660 powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 40

Evaluering af OK13-kommunikationen 22 Hvis der i hovedbestyrelsen opstår uenighed om overenskomst og andre væsentlige forhold, vil det styrke GL's interessevaretagelse at melde uenigheden klart ud? 6,07 10,62 Pct. 7,28 14,42 22,31 39 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Ved ikke Helt uenig Delvis uenig Hverken enig eller uenig Delvis enig Helt enig powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 41

Evaluering af OK13-kommunikationen 22 Hvis der i hovedbestyrelsen opstår uenighed om overenskomst og andre væsentlige forhold, vil det styrke GL's interessevaretagelse at melde uenigheden klart ud? Helt enig 39,00% Delvis enig 22,31% Hverken enig eller uenig 14,42% Delvis uenig 7,28% Helt uenig 6,07% Ved ikke 10,62% Ubesvaret 0% Basis 659 Pct. powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 42

Evaluering af OK13-kommunikationen 23 Det er min vurdering, at GL i det store og hele kommunikerer om gymnasielærernes interesser på en effektiv måde. 2,88 17 Pct. 17,91 21,55 31,41 9,1 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Ved ikke Helt uenig Delvis uenig Hverken enig eller uenig Delvis enig Helt enig powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 43

Evaluering af OK13-kommunikationen 23 Det er min vurdering, at GL i det store og hele kommunikerer om gymnasielærernes interesser på en effektiv måde. Pct. Helt enig 9,10% Delvis enig 31,41% Hverken enig eller uenig 17,91% Delvis uenig 21,55% Helt uenig 17,00% Ved ikke 2,88% Ubesvaret 0% Basis 659 powered by defgo.net info@defgo.net www.defgo.net 44