Opportunistisk screening for chlamydia trachomatis af unge i alderen 16-25 år i almen praksis. af Danny Haimes & Bo Madsen

Opportunistisk screening for chlamydia trachomatis af unge i alderen 16-25 år i almen praksis. af Danny Haimes & Bo Madsen Forskningsopgave FT1 2007 1

Opportunistisk screening for chlamydia trachomatis af unge i alderen 16-25 år i almen praksis. Kan optimeret opportunistisk screening for chlamydia trachomatis med hjemmeopsporing i almen praksis af 16-25 årige, signifikant ændre forekomsten af chlamydia trachomatis hos denne aldersgruppe? Ved optimeret opportunistisk screening tilbydes alle unge kvinder og mænd under 25 år en hjemmetest i lægekonsultationen en gang årligt uanset kontaktårsagen. Resume Chlamydia trachomatis (CT) er en udbredt seksuel overførbar sygdom blandt unge. Der er betydelig risiko for alvorlige komplikationer hos kvinder med ubehandlet chlamydiainfektion, herunder infertilitet, ektopisk graviditet og kroniske underlivssmerter. MTV-rapporten Screening for klamydia med hjemmetest fra 2002 1 konkluderede, at Hjemmetest af alle unge med partneropsporing vil kunne reducere forekomsten CT fra 5% til ca. 1% over en kort årrække. Imidlertid er der fra offentlig side ikke iværksat program for screening af unge for CT med hjemmetest. Via litteraturstudie har vi søgt viden, der beskriver opportunistisk CT screening i almen praksis og dennes betydning for forekomsten af CT i baggrundsbefolk-ningen. Udfra disse data har vi estimeret og kvantificeret effekten. Vi konkluderer, at optimeret opportunistisk screening og opsporing med hjemmetest af unge 16-25 årige i almen praksis vil kunne halvere prævalensen af CT fra 7% til 3,29% over en 5 årig periode i aldersgruppen. Baggrund Chlamydia Trachomatis (CT) har gennem mange år været en udbredt seksuel overførbar sygdom blandt unge. Forekomsten af CT var stigende i 90`erne og har de seneste år været stagnerende. Blandt unge 16-25 årige i Danmark er prævalensen anslået til 5-8%. Det vides at 50-75% af infektionerne er asymptomatiske. Der er betydelig risiko for alvorlige komplikationer hos kvinder med ubehandlet chlamydiainfektion, herunder infertilitet (2,4%), ektopisk graviditet (1,6%) og kroniske underlivssmerter (3%) 1. Ubehandlede infektioner hos mænd kan kompliceres af epididymitis. MTV- rapporten Screening for klamydia med hjemmetest fra 2002 1 konkluderede at; WHO s grundlæggende 10 kriterier for screening er opfyldte. Hjemmetest af alle unge med partneropsporing vil kunne reducere forekomsten CT fra 5% til ca. 1% over en kort årrække (figur 1.) Strategien med årlig hjemmetest og partneropsporing vil være økonomisk rentabel efter 4. screenings år. I denne beregning indgår bl. a, antal undgåede alvorlige komplikationer, øgede testomkostninger, øgede omkostninger til behandling af klamydia som følge af øget screening og partneropsporing, sparede behandlingsomkostninger som følge af færre komplikationer på grund af den øgede screening samt en produktionsgevinst som følge af færre sygedage på grund af færre komplikationer. 2

Figur 1 Hjemmetest til screening suppleret med partneropsporing med Hjemmetest. Tiden fra år 0 til år 20 er det nuværende program i Danmark i den pågældende aldersgruppe. Til tiden 20 år sker der en ændring i strategi (hjemmetest til screening suppleret med partneropsporing med hjemmetest) På trods af anbefalingerne fra MTV- rapporten har man fra offentlige side (endnu) ikke iværksat program for screening af unge for CT med hjemmetest. Med den nuværende diagnostiske strategi foretages årligt ca. 275.000 prøver, hvoraf 90% tages i almen praksis. Cirka halvdelen af prøverne tages, fordi patienten henvender sig med et problem, der kan relateres til klamydia. Den anden halvdel tages som screeningsprøver, når patienten er hos lægen i andet ærinde, som kræver underlivsundersøgelse som f.eks. screening for livmoderhalskræft. Der er imidlertid et misforhold mellem aldersgruppen, hvor klamydiahyppigheden er størst, og de personer, som får foretaget screening for klamydia i almen praksis. Ifølge klaringsrapport om CT 2 anslås det, at vi kun finder en tiendedel af mændenes infektioner og knap halvdelen af kvindernes. Der er således et stort reservoir i befolkningen, især hos mænd. I de nationale retningslinier 2,3 anbefales det at undersøge følgende fire grupper af personer for CT infektion: 1) patienter, som har symptomer, der kan skyldes klamydia eller har anden seksuelt overført sygdom. 2) seksualpartnere til personer, som har fået påvist klamydia eller har anden seksuelt overført sygdom. 3) før indgreb, hvor instrument føres gennem livmoderhalsen og ind i livmoderen (transcervikal procedure f.eks. før provokeret abort og oplægning af spiral). 4) en gang årligt hos seksuelt aktive kvinder under 25 år og uden symptomer. De unge mænd er således omfattet af punkt 1 og 2, men mærkelig nok ikke af punkt 4, selvom der er udbredt enighed om at prævalensen blandt unge mænd og kvinder er den samme! 3

Umiddelbart vil det altså virke naturligt også at anbefale én årlig test hos mænd under 25 år. En måde at nærme sig dette på kunne være en mere struktureret opportunistisk screening, hvor både unge kvinder og mænd under 25 år tilbydes en hjemmetest uanset kontaktårsagen til egen læge. Strategien for opsporing af CT er aktuelt en blanding af tests hos personer med symptomer på CT, partneropsporing og opportunistisk screening. Vores beregninger tager udgangspunkt i et optimeret og systematiseret opportunistisk screeningsprogram. Der findes gode diagnostiske tests til hjemmebrug for både mænd (urinundersøgelse med sensitivitet tæt på 100%) 1 og kvinder (vaginalpodning med sensitivitet på 92-100%) 1 Formål At undersøge om optimeret opportunistisk Screening for CT i almen praksis af 16-25 årige incl. partneropsporing, signifikant kan ændre forekomsten af CT hos denne aldersgruppe. Metode Projektet gennemføres som et litteraturstudie. Ved bl.a. søgning på PubMed er der søgt valide data/litteratur, der beskriver opportunistisk CT screening i almen praksis og dennes betydning for forekomsten af CT i baggrundsbefolkningen (15-25 år). Ud fra disse data er det forsøgt at kvantificere effekten. For at få data til at beregne eller opnå relevante estimater har vi søgt at finde valide estimater for følgende forhold: 1 Prævalensen af CT hos unge. Om der er forskel i prævalencen af CT hos unge i baggrundsbefolkningen kontra prævalensen af CT hos unge i lægens venteværelse. 2 Andelen af asymptomatiske infektioner. 3 Effekten af partneropsporing. Andelen af partnere der afleverer CT prøve og antal positive tests fra partnerne. 4 Andelen af unge som kommer i praksis i løbet af 1 år. Andelen af disse unge som man får testet mindst en gang årligt. 5 Hvor mange smitter en CT smittet person før infektionen opdages og behandles eller tabes spontant Anvendte datakilder Litteraturstudier: Initial litteratursøgning blev foretaget i PubMed fra 1990 til 2007 primært på ordene [opportunistic screening] OR [practice] AND Chlamydia trachomatis. Søgningen blev begrænset til kun engelsksprogede og dansksprogede artikler. Abstracts blev gennemlæst, og publikationer, som fandtes at dække området for denne opgave, blev rekvireret og gennemlæst. Herudover blev der lavet manuel søgning, hvor referencelisterne fra de fundne artikler blev gennemgået, med det formål at identificere relevante publikationer, som ikke er medtaget i PubMed. 4

MTV rapporten: Screening for klamydia med hjemmetest en medicinsk teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen. Herunder gennemgang af relevante kilder/artikler fra MTV rapportens referenceliste. Vejledning ved Praktiserende læge, seniorforsker, phd. Morten Bondo Christensen Resultater Ad 1: Prævalensen af CT hos unge I 1994 er der i Danmark indført et obligatorisk laboratoriemeldesystem for antal klamydiaundersøgelser og antal positive prøver. Siden er der undersøgt ca. 275.000 prøver årligt. Ca. 90% af alle undersøgelser rekvireres af alment praktiserende læger. Der findes kun landsdækkende tal for det samlede antal undersøgte prøver. Det vides således ikke, hvor mange personer (mænd og kvinder), der undersøges, i hvilken aldersgruppe og af hvilke årsager. Siden 1994 har det årlige antal af positive prøver ligget konstant på omkring 13.500. Hyppigheden af positive prøver ligger således på ca. 5% (13.500/275.000), men dette siger ikke noget om den reelle hyppighed af klamydia i befolkningen, men er alene et udtryk for, hvor mange af de tagne prøver, der findes positive 1. Tabel 1. Prævalensen af CT i forskellige danske undersøgelser 1 I en stor engelsk undersøgelse 4 af unge fra 2002, har man fundet en prævalens af CT på omkring 7,9% (95% CI: 7,1%-8,8%), hos asymptomatiske unge som screenes opportunistisk i almen praksis (14,6% CT ved symptomer). I en dansk artikel fra 2003 5, har man undersøgt prævalencen af CT infektion, hos de testede, i forhold til alder, køn og den tilgrundliggende årsag til CT testen. Undersøgelsen viste, at der udføres flest test hos de 21-25 årige, men prævalencen er størst hos de 16-20 årige (7.2%; 95% CI: 5.4%-9.3%). En fjerdedel af alle chlamydia tests bliver udført hos kvinder over 30 år, og her fandt man kun en prævalens på 1.3%. 5

Tabel 2. 5 med Lægens begrundelse for at undersøge for chlamydia Det ses, at mere end 90% af de undersøgte er kvinder, og at i alt 56,5% af prøverne tages hos kvinder uden symptomer som led i screening. Dette sker oftest i forbindelse med besøg hos lægen af anden årsag, hvor en gynækologisk undersøgelse er indiceret (opportunistisk screening), som f.eks. ved screeningsundersøgelse for cervixcancer. Af ovenstående tabel ses at antal tests som tages på grund af symptomer og partneropsporing udgør 27,1% af total antal prøver. Som led i en mere intensiveret opportunistisk screening for CT, vil dette tal falde yderligere. Vi antager derfor, at der ikke vil være forskel på prævalencen af CT hos unge i baggrundsbefolkningen kontra prævalensen af CT hos unge i lægens venteværelse, når en intensiveret opportunistisk screening er indført. 6

Figur 2 5 viser sammenhængen mellem alder og prævalens for personer undersøgt som led i opportunistisk screening i almen praksis. Prævalensen hos kvinder uden symptomer i aldersklassen 25 til 30 år er 3,6%, så det kan diskuteres om denne gruppe skal indgå i opportunistisk screening. 31% af screeningsundersøgelserne blev udført på kvinder over 30 år, hvor prævalensen kun er 1,3%, hvilket giver stor risiko for falsk positive resultater (Med så lav prævalens stiller det store krav til en tests specificitet for ikke at få for lav pos. prædiktiv værdi, hvorfor det næppe er rimeligt, at denne gruppe skal indgå i opportunistisk screening. Man skal her også tage i betragtning, at det kan være ganske belastende for mange parforhold, hvis der fremkommer en postiv/falsk positiv chlamydiatest). Konklusion: Undersøgelserne tyder på at prævalencen af CT hos unge mellem 16 og 25 år i Danmark ligger mellem 5-8%. Ad 2: Andelen af asymptomatiske infektioner. Andelen af asymptomatiske CT infektioner er fundet til at være er 50-75%. 1,2 Ad 3: Effekten af partneropsporing. Partneropsporing ved infektion med klamydia er en naturlig del af behandlingen både for at mindske risikoen for reinfektion hos index-patienten, men også for at mindske yderligere smittespredning. Det er således oplagt at sammenkæde diagnostik og partneropsporing. Blandt nuværende partnere til individer smittede med klamydia er prævalensen mellem 25% og 75%. 1 7

Effekten af hjemmetest til partneropsporing for nuværende/sidste partner. Tabellen viser, hvor stor en del af klamydiasmittede, som opnår at få mindst en partner undersøgt for klamydia. Hjemmetest Test hos egen læge Klamydiasmittede index-kvinder 74% (166/223) 41% (78/191) Klamydiasmittede index-mænd 47% (38/81) 13% (9/67) Effekten af nuværende strategi for partneropsporing er således at 41% af kvindelige smittede formår at få mindst en nuværende/tidligere partner testet for CT hos egen læge. Det tilsvarende taler for mænd 13%. Af Tabellen fra MTV rapporten 1 fremgår også, at over 3 gange så mange mænd (3,62) og næsten dobbelt så mange kvinder (1,80) bliver undersøgt ved partneropsporing, hvis man kan blive testet med hjemmetest, end hvis man skal til lægen for at blive testet. Med ovenstående kønsfordeling vil man med hjemmetest i f.h.t. test ved e.l. opnå, at ca dobbelt så mange* bliver undersøgt. Hvis det antages, at 50% af partnerne til klamydiasmittede også er klamydiasmittede, vil ca 50% flere testes positive og modtage antibiotisk behandling. * 166+38 / 223+81 = 2 78+9 / 191+67 Konklusion: opportunistisk screening for CT bør følges op med hjemmetest til partneropsporing, i stedet for partneropsporing hos egen læge. Ad 4: Andelen af unge som kommer i praksis i løbet af 1 år I en Dansk artikel fra 2005 6 om opportunistisk screening af unge mænd i en dansk praksispopulation, fandt man, at 75,6% af alle registrerede unge mænd i interventionspraksis (og 72,7% af alle unge mænd i kontrolpraksis) havde mindst én konsultation om året hos deres praktiserende læge. På Danmarks statistiks og Sundhedsstyrelsens hjemmesider fremgår at andelen af unge, der har kontakt til almen praksis i løbet af et år er, Kvinder: 93% og Mænd: 76%. Da vi er usikre på om dette inkluderer telefonisk kontakt, vælger vi at sætte andelen af kvinder med mindst én konsultation om året hos deres praktiserende læge til 85%. I den danske undersøgelse 6 havde man i starten en deltagerprocent på 50% af alle unge som blev testet opportunistisk for CT. Midt i undersøgelsesperioden var man oppe på en deltagerprocent på 70%, som faldt til 20% i slutningen af undersøgelsesperioden. Dette viser, at man for at fastholde en høj dækningsprocent ved opportunistisk screening for CT fortløbende skal motivere de praktiserende læger. I vores beregninger antager vi, at det er muligt at få de praktiserende læger til at lave opportunistisk screening på 50% af alle unge kvinder og mænd, som kommer i praksis mindst én gang årligt. 8

Ad 5: Hvor mange smitter en klamydiasmittet person før infektionen opdages og behandles, eller tabes spontant? Vi har ikke kunnet finde direkte tal for ovenstående. Det vides, at hyppigheden af infektionen har været konstant i en årrække. I MTV-rapporten bruges formel der beskriver hvilke faktorer der har betydning for forekomsten af CT. Se appendix1 Konklusion; En klamydiasmittet smitter i gennemsnit én person før infektionen opdages og behandles eller tabes spontant. Varigheden af ubehandlet CT-infektion anslås til ca. et 1 år før den tabes. Ved opportunistisk screening og partneropsporing af CT i almen praksis er det varigheden af den smitsomme periode man sigter på at afkorte. Beregninger De følgende beregninger på effekten af opportunistisk screening (ændring i prævalensen) vil nødvendigvis være baseret på en række antagelser, som vil blive anført. Startprævalens: 7% Totale antal smittede i baggrundsbefolkningen i aldersgruppen 16-25 årige = 500.000 x 0,07 = 35.000 Aktuelle tal Nuværende antal tests: 275.000 årligt Nuværende antal årlige positive tests (dvs. antal erkendte tilfælde): 13.500 (symptomatiske, partneropsporing og opportunistisk screening). Årlige antal tests hos 16-25 årige: Der tages i alt 275.000 tests årligt, heraf er 25% over 30 år. Det antages at 1/3 af de resterende prøver tages blandt de 26-30 årige. Årlige antal tests hos 16-25 årige: 275.000 x 0,75 x 0,66 = 137.486 Årlige antal positive tests hos 16-25 årige: Hos de 26-30 årige findes 3,6% af prøverne positive og hos de 30+ årige findes 1,3% af prøverne positive. Årlige antal positive tests hos 30+ årige: 275.000 x 0,25 x 0,013 = 894 Årlige antal positive tests hos 26-30 årige: 275.000 x 0,75 x 0,33 x 0,036 = 2473 Årlige antal positive tests hos 16-25 årige: 13.500 894 2473 = 10.133 I tabel 2 er angivet andelen af testene fordelt på kvinder og mænd. Af samtlige test blev 90,6 foretaget hos kvinder og 9,4% hos mænd. Årlige antal tests kvinder 16-25 år: 137.486 x 0,906 = 124.562 Årlige antal tests mænd 16-25 år: 137.486 x 0,094 = 12.923 9

Ved optimeret opportunistisk screeningsprogram Vi tager udgangspunkt i den nuværende testaktivitet og beregner hvor mange flere positive test vi vil forvente ved et optimeret opportunistisk screeningsprogram. Da vi ikke ved hvor stor en del af de aktuelle tests som tages på samme patient i løbet af et år (fx behandlingskontrol), er vores beregninger derfor nok til den pessimistiske/forsigtige side. 75% af alle unge mænd og 85% af alle unge kvinder kommer i praksis mindst en gang årligt, 50% af disse testes mindst en gang årligt. Ifølge dansk statistik er der ca. 500.000 unge mellem 16-25 år, vi antager der er 50% drenge og 50% piger. Antal kvinder der testes pr år: 500.000 x 0,85 x 0,5 x 0,5 = 106.250 Antal mænd der testes pr år: 500.000 x 0,75 x 0,5 x 0,5 = 93.750 Totalt antal tests pr år: 106.250 + 93.750 = 200.000 Meraktivitet i forhold til tidligere (asymptomatiske unge): 200.000-137.486 = 62.514 Sensitiviteten på CT-test mænd = 100%, sensitiviteten på CT-test for kvinder er ca. 96%. Der regnes derfor med en samlet sensitivitet på 98%. Det antages, at der er samme prævalens blandt de ekstra testede, som blandt unge generelt (altså på nuværende tidspunkt 7%) Antal ekstra positive tests = 62.514 x 0,07 x 0,98 = 4.288 Partneropsporing: Det forudsættes, at der bruges hjemmetest til partnersporing, hvor 74% af kvinderne og 47% af mændene formår at få testet en partner. 50% af disse vil være positive. Antal positive tests ved partneropsporing (indexmand): (4.288/2) x 0,47 x 0,5 = 504 Antal positive tests ved partneropsporing (indexkvinde): (4.288/2) X 0,74 X 0,5 = 793 Totalt antal positive tests ved optimeret opportunistisk screeningsprogram: 15.718 Årlige antal positive tests hos 16-25 årige med nuværende screening: 10.133 Prognose ved optimeret opportunistisk screening Prævalens 7 % ved start. Det antages at 95% af positive test faktisk får elimineret infektionen. Faldet i antal smittede det første år med opportunistisk screening vil være; 35000 (aktuelt smittede) - (15718 10133) x 0,95 (pos test og behandlet) = 29694 30000 Andelen af antal smittede efter et års intensiveret opportunistisk screening i forhold til nu vil derfor være: 30000 / 35000 0,86 = procentuel nettooverlevelse p.a. af CT-infektionerne. Eller med andre ord, at prævalensen vil falde med 14% efter 1. år. Det synes umiddelbart som et stort fald. Effekten vil antageligt aftage med faldende prævalens i årene fremover. 10

F(x)= 7*0,86 x, hvor 7 er prævalens år 0, 0,86 er procentuelle nettooverlevelse af infektionerne p.a. og x er antal år. År 0. 7,00 1. 6,02 2. 5,18 3. 4,46 4. 3,83 5. 3,29 osv 10. 1,55 Diskussion Vores undersøgelse viser, at optimeret opportunistisk screening og opsporing af CT hos unge 16-25 årige i almen praksis, signifikant vil kunne nedsætte forekomsten af Chlamydia Trachomatis i denne aldersgruppe. I vores beregninger er der en del antagelser, hvilket kan give usikkerhed mht. vores beregningers rigtighed og overførbarhed til det virkelige liv. Omregningsmodellen for den fremtidige prævalens er relativ simpel, hvorfor der nødvendigvis kan være mange fejlkilder. Den måske lidt overraskende store effekt af optimeret opportuniske screening skyldes måske at vi har overestimeret; - hvor mange unge er kommer i praksis årligt. - hvor mange unge der vil acceptere testen. - effekt af hjemmeopsporing. Andre fejlkilder som ikke er medtaget i vores beregninger er, at en del af testene og positive prøvesvar er sket som dobbelttestning af den samme patient (podning fra både urethra og portio). Desuden testes mange CT-behandlede patienter rutinemæssigt 6 mdr. postinfektiøst (denne testning forventes tyngdemæssigt at øge antallet af negative prøver selvom de patienter, som engang har været CT positive formentlig tilhører en gruppe, der lettere pådrager sig en ny infektion). Ved ikke at inddrage denne problemstilling i beregningerne har vi fået en underestimering af effekten ved at indføre en optimeret opportunistisk screening for CT (antallet af testede og testpositive kvinder ved nuværende ordning er sat for højt). Ved udregning af effekten af partneropsporing er der ikke taget højde for, at en del af de opsporede partnere kunne være blevet testet positive som en del af den optimerede opportunistiske screening. Denne andel forventes dog at være lille, da det kun vil være patienter, der kommer til læge af anden grund i perioden fra ens partner blev testet positiv, til de får fortalt den mulige smittede om risikoen for CT infektion. Ved at udelade dette i beregningerne har vi fået et for optimistisk resultat (færre smittede vil blive opdaget ved den nye metode men altså formentlig ikke særligt mange færre). 11

Når prævalencen falder, vil man ved screening få problemer med et forholdsvis stort antal falsk positive tests i forhold til de sandt positive tests (den positive prædiktive værdi vil falde). Man kunne forestille sig, at der er højprævalente områder/subpopulationer, hvor man går relativt sjældnere til læge. Ved faldende prævalens vil disse grupper foranledige stigende bias i estimaterne, således at estimeret fald i prævalens er for optimistiske. Vi har valgt ikke at se på økonomien i denne opgave, hverken omkostningerne ved implementering af en optimeret screening, prisen for det øgede antal fundne og behandlede CT infektioner eller afledte sparede omkostninger pga. nedsat antal komplikationer til det øgede antal behandlede CT infektioner. Vi har heller ikke set på, om optimeret opportunistisk screening er en økonomisk forsvarlig løsning i forhold til generel screening med hjemmetest som anbefalet af MTV-rapportens forfattere. Ved implementering i praksis er der umiddelbare barrierer fx; o manglende ydelse o pålægge praksislæger ekstraarbejde i en i forvejen travl dag o oprette pålidelige og simple værktøjer der opfanger målgruppen o praksislægernes holdning og indstilling til projektet Det vil således kræve en del forberedelse, før en optimeret opportunistisk screening for CT kan implementeres i almen praksis. Konklusion Optimeret opportunistisk screening og opsporing med hjemmetest af unge 16-25 årige i almen praksis vil signifikant kunne nedsætte forekomsten af Chlamydia Trachomatis i denne aldersgruppe. Med denne strategi vil prævalensen i aldersgruppen blive halveret fra 7% til 3,29% over en 5 årig periode. 12

Referenceliste 1: Lars Østergaard, Berit Andersen, Jens K. Møller, Frede Olesen: Screening for klamydia med hjemmetest en medicinsk teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen. 2: Søgaard P, Hoff G, Hyttel L, Østergarrs L: Diagnostik af chlamydia trachomatis klaringsrapport 1999. 3: Sundhedsstyrelsen: Vejledning for diagnose og behandling af seksuelt overførbare sygdomme. 1999. 4: J M Pimenta, M Catchpole, P A Rogers, J Hopwood, S Randall, H Mallinson, E Perkins, N Jackson, C Carlisle, G Hewitt, G Underhill, T Gleave, L McLean, A Ghosh, J Tobin and V Harindra: Opportunistic screening for genital chlamydial infection. II: Prevalence among healthcare attenders, outcome, and evaluation of positive cases. 5: Møller JK, Andersen B, Olesen F, Ostergaard L: Reasons for Chlamydia trachomatis testing and the associated age-specific prevalences. 6: Andersen B, Eidner PO, Hagensen D, Lomborg S, Hoff G: Opportunistic screening of young men for urogenital Chlamydia trachomatis infection in general practice. 13

Appendix 1 I MTV- rapporten bruges nedenstående formel som beskriver hvilke faktorer der har betydning for forekomsten af CT. RR = β x k x D RR: Der er en række faktorer, der er afgørende for, hvor udbredt klamydia-infektionen vil være. Disse faktorer er afspejlet i den såkaldte reproduktionsrate (RR). Ved reproduktionsraten forstås det antal personer, som i gennemsnit smittes af en klamydiasmittet person. Hvis en klamydiasmittet person i gennemsnit smitter en partner, vil RR være 1, hvilket vil afspejles i, at sygdomshyppigheden ville ligge konstant. Ovenstående data for de seneste års sygdomshyppighed tyder på, at vi i Danmark har en sådan situation. Hvis RR er over 1, vil sygdomshyppigheden stige. En ønskværdig tilstand er derfor at få RR til at blive mindre end 1. I nedenstående formel er angivet de faktorer, som er af betydning for RR. β: Risikoen for smitteoverførsel pr. seksuelle kontakt. Denne faktor er afhængig af, hvor mange der er modtagelige for infektionen, og i hvor høj grad infektionen smitter. Da der ikke udvikles betydende beskyttende immunitet ved klamydiainfektionen, og da der ikke findes en vaccinemulighed, kan der ikke ændres ved, hvor mange der er modtagelige for infektionen. Der kan derimod ændres ved smitsomheden. Da kondom beskytter mod klamydia, vil en øget brug af kondom bevirke en reduktion i sygdomsudbredelsen. I en undersøgelse udført i relation til denne MTV-rapport ses det dog, at selvom brugen af kondom blandt unge uden fast partner steg fra 1982 til 1996, så er den igen faldet fra 1996 til 2002. Der er derfor ikke tegn til, at denne faktor i øjeblikket er påvirket i positiv retning. k: Det gennemsnitlige antal seksuelle kontakter en person har pr. tidsenhed. Denne faktor er alene afhængig af seksualadfærd, og data fra ovenstående undersøgelse kunne tyde i retning af en ændret adfærd. I ovenstående undersøgelse fandtes det således, at den seksuelle debutalder for kvinder steg i perioden 1982 til 1996, hvorimod den faldt igen fra 1996 til 2002 tydende på en ændret seksuel adfærd i mere risikofyldt retning102. D: varigheden af den smitsomme periode. Der findes ingen undersøgelser, der med sikkerhed har vist klamydia-infektionens varighed. I populationsbaserede undersøgelser, hvor sygdomshyppigheden er sammenlignet med antal nye tilfælde gennem et år (incidensen), er varigheden af klamydia-infektionen fundet at være ca. 1 år. Den smitsomme periode kan imidlertid afkortes ved tidligere diagnostik og behandling. Dette forhold er rationalet bag undersøgelse af tilsyneladende raske (screening). (1) 14

Opgaven er helt overvejende udarbejdet og redigeret i enighed og fællesskab. Danny Haimes primus motor i ; o Baggrund side 2 fra Med den nuværende strategi og afsnittet ud o Anvendte Datakilder o Resultater ad 1 og ad 4 o Beregninger frem til prognose ved optimeret screening side 9 o Diskussion side 10 fra Andre fejlkilder som ikke.. til side 11 ( prædiktive værdi vil falde) Bo Madsen primus motor i; o Resume o Baggrund til og med for CT med hjemmetest side 2 o Resultater ad 2+3+5 o Beregninger fra prognose ved opportunistsk screening o Diskussion side 11 fra man kunne forestille sig til og med.. indstilling til projektet Øvrige dele udarbejdet i fællesskab. 15