Test for klamydia. For lidt eller for meget? Kønssygdomme
|
|
- Maria Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Test for klamydia For lidt eller for meget? Af Berit Andersen og Frede Olesen»Jeg har fået ny kæreste og nu vil vi gerne undvære kondomet «eller:»jeg har haft usikker sex «er hyppige indledninger til patientens anmodning om en klamydiatest. Er det hensigtsmæssigt at screene opportunistisk for klamydia? Skal man automatisk også behandle partnere ved positivt testresultat? Dette er nogle af de spørgsmål, der adresseres i det følgende. Biografi Berit Andersen er speciallæge i samfundsmedicin, ph.d og overlæge ved Afdeling for Folkeundersøgelser, Regionshospitalet Randers. Frede Olesen er praktiserende læge, dr.med. og professor ved Aarhus Universitet. Begge er tilknyttet Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Berit Andersens adresse Røddalsminde 72, 8300 Odder. berand@rm.dk At teste for klamydia er udbredt, og rationalet har først og fremmest været at tidlig diagnose og behandling forebygger underlivsinfektion og senere fertilitetsproblemer hos kvinder. Vores viden på dette område er imidlertid ikke overbevisende, og de seneste års forskning har kun bragt os lidt videre. Særligt er der tvivl om betydningen af de asymptomatiske infektioner og om, hvorvidt test af patienter uden symptomer har en effekt på befolkningens sundhedstilstand (1), og dette berettiger til spørgsmålet om, hvorvidt vi i Danmark tester for mange eller måske de forkerte for klamydia? Formålet med denne artikel er således at diskutere indikationer for at teste for klamydia i Danmark. Klamydiatest i Danmark I Danmark har de klinisk mikrobiologiske afdelinger siden 2005 årligt foretaget over analyser for klamydia (2) (alle aldersgrupper) i 2011 var det præcise tal (Tabel 1). De årlige opgørelser fra Statens Serum Institut giver oplysning om antal analyser og ikke om, hvor mange personer i befolkningen, der er blevet testet, idet nogle borgere kan have fået taget flere prøver på én gang, og andre borgere kan være blevet testet flere gange på et år, men et forsigtigt skøn er, at der i Danmark hvert år analyseres prøver for urogenital klamydia fra mellem en fjerdedel og en tredjedel af alle unge i alderen år med en 911
2 Tabel 1 / Antal prøver analyseret for klamydia og antal positive for klamydia i Danmark Kilde (2). År Antal analyser Antal positive Andel positive, % , , , , , , , , , ,8 større andel fra kvinder end fra mænd (3, 4). Langt størstedelen af testene foretages i almen praksis. Dette skøn bygger på følgende: I en publikation af Westh et al fra 2003 fandt man, at for hvert af årene blev knap 20% af den kvindelige københavnske befolkning i alderen år testet (3). I Århus Amt fandt vi i at godt 9% af kvinderne i alderen år blev testet hos egen læge i løbet af en periode på fire måneder (5). Det samlede antal analyser har været svagt stigende fra den sidste del af 1990 erne til nu (fra cirka til cirka ) og mere end fire femtedele af analyserne er på prøver fra unge i alderen år. Månedsskrift for almen praksis november Formål med test for klamydia Formål med at teste for klamydia kan være at behandle symptomer hos et individ eller at identificere en asymptomatisk infektion for at undgå senfølger for individet selv eller dennes partner(e). Testning kan også være et spørgsmål om at forebygge udgifter for samfundet, og hvis man behandler eventuelle asymptomatiske infektioner, vil man teoretisk kunne mindske udbredelsen af infektionen, og på et tidspunkt kan infektionen måske udryddes. Der eksisterer ikke nogen kontinuerlig overvågning af indikationen for/formål med klamydiatest i Danmark, men i en publikation af årsager til klamydiatest fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling i Aarhus i perioden februar 1999 til juni 2000 fandt vi, at over halvdelen af testene var opportunistiske screeningstest, mens årsagerne til resten var fordelt på symptomer, test forud for transcervikal procedure eller partneropsporing (6). Hos mænd var symptomer hovedårsagen til test. Forfatterne er ikke bekendt med, at der siden er publiceret lignende opgørelser. Europæiske retningslinjer for strategi i forhold til kontrol for klamydia European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) er en selvstændig institution under EU, hvor man bl.a. beskæftiger sig med at
3 lave retningsgivende vejledninger (guidance) for håndtering af infektioner herunder seksuelt overførte infektioner i europæiske lande. ECDC udgav i 2009 en retningsgivende vejledning for håndtering af klamydia i Europa (7) lavet i samarbejde med internationale eksperter på området. Der er ikke tale om specifikke diagnostiske eller kliniske retningslinjer, men for klinisk arbejdende læger kan kendskabet til de retningsgivende vejledninger øge opmærksomheden på, hvad der skal prioriteres i håndteringen af den enkelte patient. I det følgende beskrives dele af indholdet i ECDC s vejledning, og det relateres til, hvordan forskellige kliniske situationer kan håndteres. I publikationen opstilles forskellige niveauer for intensiteten af klamydiaforebyggelse og håndtering som beskrevet i Tabel 2. Der anbefales en step by step-strategi, således at niveau A er i orden, inden man koncentrerer indsatsen om niveau B, og niveau B er i orden, inden man koncentrerer indsatsen om niveau C og så videre. Primær forebyggelse (niveau A) er således første skridt: informationskampagner, undervisning, tilgængelighed af kondomer, mens håndtering af patienter = case management (niveau B) er næste skridt: overvågning af infektionens udbredelse, adgang til sikker diagnostik, steder at blive testet og adgang til behandling. Kun hvis niveau A og B er på plads, kan man overveje niveau C og D, som er henholdsvis opportunistisk og systematisk screening af borgerne, men det understreges, at effekten af niveau C og D er dårligt belyst, og at effekten derfor altid bør evalueres grundigt, det vil sige, at en screeningsprøve altid bør være en del af et (forsknings-) projekt, hvor formålet er at analysere om det har den ønskede effekt (1). Håndtering af klamydia i dansk almen praksis I det følgende relateres indholdet i ECDC s vejledning til arbejdet i daglig Tabel 2 / Inddeling i forskellige niveauer for forebyggelse af klamydia jf. ECDC. Effekten af niveau C og D er ikke godt belyst og bør derfor kun implementeres i projekter, hvor effekten evalueres. Inddelingen bygger på en step by step-anbefaling, hvor niveau A skal være i orden før indførelse af niveau B, niveau B skal være i orden før indførelse af niveau C osv. Kilde (7). Level A, primary prevention: This includes health promotion and education, school programmes and condom distribution. Level B, case management: This builds on Level A with the addition of routine case surveillance, accurate chlamydia diagnostic services clinical services, and patient and partner management services. Each of these requires clear evidence-based guidance and regular audit. Level C, opportunistic testing: This builds on Level B with the addition of testing which is routinely offered to one or more specified group of people attending other clinical services, with the aim of case finding, e.g. identifying asymptomatic cases. Level D. screening programme: This builds on Level C with the addition of the organized provision of regular Chlamydia testing to cover a substantial proportion of a defined population, with the aim of reducing chlamydia prevalence in the population. 913
4 klinisk praksis i Danmark. Jf. vejledningen inddeles dette i det følgende i niveau A-D. Niveau A: primær forebyggelse En del af den primære forebyggelse må foregå på samfundsniveau (f.eks. informationskampagner, tilgængelighed af kondomer o.l.), og noget af den individrettede primære forebyggelse foregår uden for almen praksis (f.eks. seksualundervisning i skolerne, samtaler med sundhedsplejersker o.l.). Imidlertid må man formode, at en stor del af de borgere, der søger egen læge for en klamydiatest, vil være særligt modtagelige over for vejledning om fremtidig håndtering af seksuallivets svære kunst på en måde, så risikoen for klamydia nedsættes mest muligt. En samtale på rette tidspunkt hvilket f.eks. også kan være i konsultationer om antikonception bør være en naturlig del af konsultationen i almen praksis, når lejligheden byder sig. Selv om klamydia uden tvivl har en betydning for unge menneskers helbred, er denne sammenhæng ikke fuldstændig belyst (8, 9), og det kan tænkes, at andre seksuelt overførte infektioner samlet set udgør en større sygdomsbyrde end klamydia. Hvis patienten fastholdes i sin opfattelse af, at klamydia og uønsket graviditet er de vigtigste konsekvenser af usikker sex, kan man meget vel gøre patienten en bjørnetjeneste. Derfor skal den primære forebyggelse prioriteres højt. Niveau B: case management I Danmark er niveauet for diagnose og behandling af den enkelte patient generelt højt (10). Der er adgang til test, diagnostikken finder sted med de bedste metoder, og man kan få behandling for sin klamydiainfektion. I forhold til temaet»overdiagnostik af klamydia«er der følgende overvejelser: Månedsskrift for almen praksis november Ved symptomer testes der måske for lidt? Test af unge mænd og kvinder med symptomer er en selvfølgelighed. Hos mænd og kvinder med symptomer ønskes størst mulig sikkerhed for, at vi ikke overser en infektion, og derfor kan det anbefales, at kvinder får foretaget analyse af to prøvematerialer. Hvis den lokale mikrobiologiske afdeling analyserer urinprøver, kan en podning fra cervix eller vagina suppleres med en first void-urinprøve. Ingen patienter bør behandles med antibiotika uden en mikrobiologisk diagnose (dog naturligvis undtaget svært syge patienter). Grunden er risiko for resistensudvikling i befolkningen, og for den enkelte patient kan en særlig problemstilling være, hvis der gives behandling for klamydia alene på mistanken, og det senere viser sig, at der var tale om en infektion med Mycoplasma genitalium. Behandling af Mycoplasma genitalium er en forlænget azithromycinbehandling, og det har vist sig, at behandling alene med 1 g azithromycin giver risiko for udvikling af resistens, så Mycoplasma genitalium efterfølgende bliver vanskeligere at behandle (11).
5 Test af unge mænd og kvinder med symptomer er en selvfølgelighed. Foto: Colourbox. Nuværende partner til klamydiasmittet testes måske for lidt? I en publikation fra 1998 (12) fandt man, at op mod en fjerdedel af partnerne til sikkert klamydiasmittede blev behandlede uden en klamydiatest. Opgørelsen er af ældre dato, men forfatterne er ikke bekendt med nyere lignende danske opgørelser. I Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2005 om diagnose og behandling af klamydia i almen praksis (13) slås det fast, at behandling af partnere til klamydiasmittede uden en forudgående test ikke bør finde sted. Partneren skal undersøges for infektionen, og kun ved en positiv test skal der finde behandling sted. Som ved symptomer skal man være så sikker som muligt for ikke at overse en infektion, og derfor kan en test som hos unge med symptomer anbefales. Desuden bør parret bruge kondom i 14 dage, efter at én af parterne har fået konstateret klamydia. Et væsentligt argument for, at en partner skal testes før evt. behandling, er at undgå overbehandling og dermed overforbrug af antibiotika i befolkningen, idet langtfra alle aktuelle partnere er smittede med klamydia. Test af unge i risiko testes der måske for meget? I denne kategori hører unge mennesker uden symptomer. Det kan f.eks. være tidligere partnere til aktuelt klamydiasmittede og personer, der er 915
6 smittet med nydiagnosticeret anden seksuelt overført infektion, og i disse tilfælde vil det ofte være relevant at teste for klamydia. I denne kategori hører imidlertid også unge mennesker, som har haft risikoadfærd. Og hvad kan betegnes som risikoadfærd på et niveau, så det bør udløse en klamydiatest? Svaret er ikke enkelt og ikke entydigt, og grænsen for, hvornår man bevæger sig over til at foretage opportunistiske test (se nedenfor), er hårfin. Det bedste råd er en snak med patienten om sikker og usikker sex, og en vurdering af, om der er tale om en risiko på et niveau, som bør udløse en klamydiatest. En test for klamydia bør ikke foretages, uden der er en indikation for prøvetagningen. Undertiden er vi blevet spurgt om, hvad man som praktiserende læge kan gøre, hvis en patient får diagnosticeret en klamydiainfektion, og man bare ikke kan forstå eller forklare, hvordan det kan hænge sammen. Vores bagkloge svar er, at man ikke skal teste, hvis man ikke tror, at patienten kan have en infektion. Kattelemmen kan være, at der jo altid er en vis risiko for falsk positive test på samme måde som ved al anden testning (og jo lavere risiko for, at patienten har klamydia jo større risiko for, at den positive test er falsk positiv (14)) og desuden kan klamydia hos den ene part i parforhold, men ikke hos den anden, forklares med, at klamydias naturhistorie er sådan, at den forsvinder af sig selv, og at den varer længere hos nogle individer end hos andre. Niveau C og D: opportunistisk og systematisk screening Opportunistisk testning defineres som test af personer uden symptomer på klamydia f.eks. i forbindelse med, at en kvinde alligevel ses i almen praksis. Systematisk screening er at tage kontakt til alle borgere i en bestemt aldersgruppe og anbefale dem en test, uanset om de har symptomer eller ej. ECDC anbefaler kun screeningstest, hvis effekten Boks 1/ Budskaber. Månedsskrift for almen praksis november 2012 Ingen patienter bør behandles for klamydia uden en mikrobiologisk diagnose. Klamydiasmittede bør ikke have en recept med hjem til partneren partneren skal testes før evt. behandling. Behandling for klamydia hos en patient, som i stedet viser sig at have Mycoplasma genitalium, kan medføre resistens over for behandling. Opportunistisk og systematisk screening for klamydia anbefales kun som del af (forsknings)-projekter, hvor effekten evalueres nøje. I en nyligt publiceret international opgørelse over klamydiaaktivitet og udbredelsen af senfølger i forskellige vestlige lande kunne man ikke identificere nogen entydig sammenhæng Grænsen mellem active case finding og opportunistiske screeningstest er hårfin, men samlet set vurderes det, at vi i Danmark bør bevæge os i retning af mere fokuseret testning for klamydia Forebyggende samtale og individuel vejledning om usikker sex er væsentlig, når muligheden byder sig i almen praksis. Dette kan vise sig at have større betydning for forebyggelse af fertilitetsproblemer hos den enkelte end en klamydiatest. 916
7 overvåges i et (forsknings)-projekt, som kan give ny viden, og her følger en kort beskrivelse af baggrunden for dette: Opportunistisk testning i almen praksis foretages i mange lande (f.eks. Danmark og Sverige) (15). Det er påvist, at man kan finde infektioner på denne måde, men betydningen af at finde infektionerne for den enkelte eller for samfundet er dårligt belyst. I en nylig opgørelse over antal af klamydiatest i forskellige vestlige lande og udvikling i antal af rapporterede tilfælde af underlivsinfektion, infertilitet og ektopisk graviditet kunne man ikke identificere entydigt sammenhæng mellem udbredt test for infektionen og befolkningens sygelighed i forhold til senfølger (15). Systematisk screening blev for år tilbage afprøvet i randomiserede forsøg (5, 16), hvor man fandt, at screening nedsatte risikoen for underlivsinfektion. Senere kunne man imidlertid ikke finde en langtidseffekt i endnu et randomiseret forsøg (4), og i et nyligt publiceret, vigtigt engelsk forsøg (17) fandt man ikke nogen signifikant forskel mellem interventionsgruppe og kontrolgruppe, om end tendensen til, at der blev forebygget tilfælde af underlivsinfektion, var klar i den screenede gruppe. I Holland har man gennem en årrække implementeret systematisk klamydiascreening ved med posten at sende en invitation direkte til unge hollændere om at blive testet med en hjemmeopsamlet prøve. Mere end invitationer har været sendt ud i tre screeningsrunder. Som en del af implementeringen besluttede man at opsætte et forskningsprojekt til at vurdere effekten løbende, og i juni 2012 kom hovedartiklen i BMJ (18), hvor konklusionen var, at man ikke kunne anbefale at fortsætte med screeningsprogrammet. Grunden var for lav deltagerprocent, manglende effekt på hyppighed af klamydia i befolkningen og manglende evidens for, at det havde en indflydelse på udvikling af underlivsinfektion (18). Konklusioner Hvert år udføres der i Danmark et stort antal test for klamydia. Vi vurderer, at dette tal er stort set i forhold til størrelsen af den danske befolkning. En ældre opgørelse over årsager til klamydiatest viste, at størstedelen af testene var taget som led i opportunistisk screening. Siden er antallet af test steget i Danmark, så det formodes, at der stadig foregår en del opportunistisk testning, selvom der ikke er påvist en sundhedsfremmende effekt af sådanne test. Undersøgelse af prøver fra patienter i risikogrupper (case-finding) kan være relevant, og det anerkendes, at balancen mellem, hvornår det er opportunistisk screening, og hvornår det er aktiv case-finding, er hårfin, men samlet set vurderes det, at antallet af test er rigeligt i Danmark. Det kan imidlertid samtidigt overvejes, om der i nogen tilfælde tages for få klamydiatest, nemlig i forbindelse med patienter med symptomer og hos partnere til patienter? Noget tyder på, at der i nogle tilfælde behandles uden en positiv klamydiatest, hvilket ikke er en god klinisk praksis, og det kan 917
8 yderligere føre til overbehandling eller udvikling af antibiotikaresistens i forhold til urogenital Mycoplasma genitalium. Som kliniker er det vigtigt at tænke i retning af fokuseret testning for klamydia i modsætning til tidligere tiders tanker om opportunistisk screeningspraksis. Den praktiserende læge har desuden en vigtig sundhedspædagogisk rolle i forhold til at tage den primært forebyggende samtale med sine patienter, da der kan vise sig at være langt værre konsekvenser af usikker sex end en klamydiainfektion og disse konsekvenser kan man måske ikke behandle sig ud af. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet LITTERATUR Månedsskrift for almen praksis november Andersen B, Olesen F. Screening for Chlamydia trachomatis. BMJ 2012;345:e Statens Seruminstitut. Klamydia Tilgængelig på EPI-NYT Westh H, Kolmos HJ. Large-scale testing of women in Copenhagen has not reduced the prevalence of Chlamydia trachomatis infections. Clin Microbiol Infect 2003;9: Andersen B, van Valkengoed I, Sokolowski I et al. Impact of intensified testing for urogenital Chlamydia trachomatis infections: a randomised study with 9-year follow-up. Sex Transm Infect 2011;87: Andersen B, Olesen F, Møller JK et al. Population-based strategies for outreach screening of urogenital Chlamydia trachomatis infections: a randomised controlled trial. J Infect Dis 2002;185: Møller JK, Andersen B, Olesen F et al. Reasons for Chlamydia trachmatis testing and the associated age-specific prevalences. Scand J Lab Clin Invest 2003;63: Chlamydia control in Europe. Tilgængelig på ECDC guidance Risser WL, Risser JM. The incidence of pelvic inflammatory disease in untreated women infected with Chlamydia trachomatis: a structured review. Int J STD AIDS 2007;18: Wallace LA, Scoular A, Hart G et al. What is the excess risk of infertility in women after genital chlamydia infection? A systematic review of the evidence. Sex Transm Infect 2008;84: Low N, Cassell JA, Spencer B et al. Chlamydia control activities in Europe: cross-sectional survey. Eur J Public Health 2012;22: Twin J, Jensen JS, Bradshaw CS et al. Transmission and selection of macrolide resistant Mycoplasma genitalium infections detected by rapid high resolution melt analysis. PLoS One 2012;7:e Andersen B, Østergaard L, Nygård B et al. Urogenital Chlamydia trachomatis infections in general practice: diagnosis, treatment, follow-up and contact tracing. Fam Pract 1998;15: Sundhedsstyrelsen. Klamydiainfektioner. Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. Tilgængelig på dk. Center for forebyggelse Andersen B. Test for urogential Chlamydia trachomatis sammenhæng mellem testresultat og patientens risiko for at være syg. Månedsskr Prakt Lægegern 2003;81: Bender N, Herrmann B, Andersen B et al. Chlamydia infection, pelvic inflammatory disease, ectopic pregnancy and infertility: cross-national study. Sex Transm Infect 2011;87: Scholes D, Stergachis A, Heidrich FE et al. Prevention of pelvic inflammatory disease by screening for cervical chlamydial infection. N Engl J Med 1996;334: Oakeshott P, Kerry S, Aghaizu A et al. Randomised controlled trial of screening for Chlamydia trachomatis to prevent pelvic inflammatory disease: the POPI (prevention of pelvic infection) trial. BMJ 2010;340:c van den Broek IV, van Bergen JE, Brouwers EE et al. Effectiveness of yearly, register based screening for chlamydia in the Netherlands: controlled trial with randomised stepped wedge implementation. BMJ 2012;345:e4316.
Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse?
Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Af: Kasper Kjæhr og Rasmus Buchholt Hald 1 Introduktion: I 2011 er der i Danmark testet 341.178 personer for Chlamydia trachomatis. (CT) Hovedparten af
Læs mereCytologisk årsmøde, 2016
Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende
Læs mereKLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk
www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22
Læs mere1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige
Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg
Læs mereOpportunistisk screening for chlamydia trachomatis af unge i alderen 16-25 år i almen praksis. af Danny Haimes & Bo Madsen
Opportunistisk screening for chlamydia trachomatis af unge i alderen 16-25 år i almen praksis. af Danny Haimes & Bo Madsen Forskningsopgave FT1 2007 1 Opportunistisk screening for chlamydia trachomatis
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereForskningstræning hold ÅN 17. Merete Christensen og Merete Kirkegaard Vejleder: Berit Andersen CHLAMYDIADIAGNOSTIK HOS UNGE KVINDER I ALMEN PRAKSIS
Forskningstræning hold ÅN 17. Merete Christensen og Merete Kirkegaard Vejleder: Berit Andersen CHLAMYDIADIAGNOSTIK HOS UNGE KVINDER I ALMEN PRAKSIS FORMÅL: Via gennemgang af relevant litteratur om chlamydiadiagnostik
Læs merePatienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis
Læs mereDEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk
DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereKlamydiaundersøgelse hos asymptomatiske kvinder over 30 år
Klamydiaundersøgelse hos asymptomatiske kvinder over 30 år Forskningstræningsopgave 15. Januar 2010 OPGAVEN ER LAVET AF Fie Firdevs Tamer, Lone Vejlø Bækby og Lene Bisgaard Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL...4
Læs mereDet behøver ikke at gøre ondt
Det behøver ikke at gøre ondt Evaluering af indsatsen mod klamydia i Frederiksberg Kommune 21 25 Formålet med dette projekt er at styrke indsatsen til forebyggelse af klamydia blandt unge i Frederiksberg
Læs mereProstataspecifikt antigen-test: skal skal ikke?
9 Prostataspecifikt antigen-test: skal skal ikke? Flemming Bro Få test er så vanskelige at bruge på relevant vis i praksis som prostataspecifikt antigen-testen. Den kan bruges i diagnostikken af prostatakræft,
Læs mereSEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK
SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereFører Klamydia til infertilitet hos kvinder? Hvis ja, hvor stor er risikoen?
Fører Klamydia til infertilitet hos kvinder? Hvis ja, hvor stor er risikoen? Forskningstræningsopgave d. 1/2/2017 -Af Hannah Hamilton Dutoit og Anne Kodahl Hold 32 -Vejleder: Berit Andersen Baggrund...
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereForbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering
Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereHPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet
HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1
Læs mereForskningsopgave. Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis. Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow
Forskningsopgave Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow Marts 2011 Introduktion. Mænd, der henvender sig hos praktiserende læge med urethritissymptomer;
Læs mereKræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereUNG2006. 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd. Sammenfatning
UNG2006 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd 2007 Sammenfatning De 15-24-åriges seksualitet De vigtigste resultater fra undersøgelsen Ung2006 af unges viden, holdninger og adfærd De 15-24-åriges
Læs mereDiabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling
AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereForebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereGratis prævention norske erfaringer s. 6
Juni 2006 www.abortnet.dk og www.sexsygdom.dk er hjemmesider, der henvender sig til alle, der søger oplysninger om abort, prævention og sexsygdomme. Velkommen til nyhedsbrevet. I dette nummer vurderer
Læs mereHvor mange har egentlig kræft?
Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland
Læs mereResistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?
Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereHjemmetest af partnere til klamydiasmittede og intensiveret information som midler til forebyggelse af klamydiainfektion i Århus amt.
Hjemmetest af partnere til klamydiasmittede og intensiveret information som midler til forebyggelse af klamydiainfektion i Århus amt Elin Kallestrup Lysthuset - Afdelingen for Folkesundhed Århus amt 2005
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereHPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1
HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk
Læs mereSøvnapnø, type II diabetes og tabt arbejdsmarkedsfortjeneste - et sundhedsøkonomisk perspektiv
Søvnapnø, type II diabetes og tabt arbejdsmarkedsfortjeneste - et sundhedsøkonomisk perspektiv Mads Nordentoft Kandidatstuderende i Folkesundhedsvidenskab mads.nordentoft@gmail.com Dias 1 Introduktion
Læs mereBasal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2014 Udleveret 4. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (25.
Hjemmeopgave Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2014 Udleveret 4. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (25.-27 marts) Garvey et al. interesserer sig for sammenhængen mellem
Læs mere1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat
1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.
Læs mereStatusrapport for UTH i speciallægeklinik. Årsrapport 2014
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Statusrapport for UTH i speciallægeklinik Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Årsrapport 2014 Denne rapport indeholder
Læs mereFrede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs merePubliceret den 29. september 2015 Nu kan unge behandles for klamydia uden at gå til læge
Publiceret den 29. september 2015 Nu kan unge behandles for klamydia uden at gå til læge Online konsultation er det nye våben mod kønssygdommen klamydia, som rekordmange danskere er smittet af. Vejen hen
Læs mereDrikkemønstre og oplevede konsekvenser
Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:
Læs mereNår overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn
Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereSCREENING FOR KLAMYDIA MED SELVTAGNE PRØVER
SCREENING FOR KLAMYDIA MED SELVTAGNE PRØVER - praktiske erfaringer i Danmark 2006 En Orientering spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark Screening for klamydia med selvtagne
Læs mereCESOIRS - Center for Seksuelt Overførte Infektioner og Reproduktiv Sundhed - November 2008 IDÉ & STRATEGI FOR
Side 1 af 17 IDÉ & STRATEGI CESOIRS IDÉ & STRATEGI FOR V/ ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL, SKEJBY INFEKTIONSMEDICINSK AFDELING Q BRENDSTRUPGAARDSVEJ 8200 ÅRHUS N TELEFON (+45) 89 49 83 15 FAX (+45) 89 49 83
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs mereSeksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter
Seksuelt overførbare infektioner og provokerede aborter Hiv infektioner Anmeldte hiv tilfælde 1997-27 35 3 25 2 15 1 5 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 I 25 afslørede inførelsen af soundex-koder 1%
Læs mereEksperter samlet om HPV-spørgsmålet
Notat af Jeppe S. Kerckhoffs, politisk konsulent Eksperter samlet om HPV-spørgsmålet 19. august var de fremmeste eksperter inden for lægeverden samlet til et afgørende dialogmøde i Sundhedsstyrelsen om
Læs mere1. Formål med udvikling af ordblindetesten
Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets
Læs mereMetode til diagnostik af Chlamydia Trachomatis i almen praksis.
Metode til diagnostik af Chlamydia Trachomatis i almen praksis. Forskningstræning jan. 2010. Udarbejdet af: Anne Marie Vase og Stine Tange. Vejleder: Berit Andersen Forskningsspørgsmål: Er vaginalpodning
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereFarmakoepidemiologi Den grimme ælling
Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer
Læs mereProjektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C
Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober
Læs mereAfholdt d. 22. maj 2015
NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse
Læs mereTidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse
Læs mereMycoplasma genitalium Diagnostik og behandling i almen praksis.
Mycoplasma genitalium Diagnostik og behandling i almen praksis. Forfattere: Maren Brøndberg Østergaard Marianne Søndergaard Simonsen Louise Klitkou Hold nr. 35 Vejleder: Morten Bondo Christensen 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereDefinisjoner og dilemmaer
Definisjoner og dilemmaer John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland john.brodersen@sund.ku.dk
Læs mereArbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader
25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,
Læs mereKvindekrop og familieplanlægning s. 4
December 2006 www.abortnet.dk og www.sexsygdom.dk er hjemmesider, der henvender sig til alle, der søger oplysninger om abort, prævention og sexsygdomme. Velkommen til årets sidste nyhedsbrev. I dette julenummer
Læs mereInteraktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik
Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereBrystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?
Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Henrik Støvring stovring@ph.au.dk 1. December 2016 Institut for Folkesundhed, AU Institutseminar, Vingsted Screening forskningsområdet
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om vejledende timetal for seksualundervisning
Beslutningsforslag nr. B 125 Folketinget 2009-10 Fremsat den 9. februar 2010 af Kirsten Brosbøl (S) og Christine Antorini (S), Leif Lahn Jensen (S), Pernille Vigsø Bagge (SF), Nanna Westerby (SF), Marianne
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereBørne- og Ungetelefonen
Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.
Læs mereHALT 3 Overvågning af sundhedssektorerhvervede infektioner og antibiotikaaudit
HALT 3 Overvågning af sundhedssektorerhvervede infektioner og antibiotikaaudit Akademisk medarbejder Christian Stab Jensen, cand.sci., PhD Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI), Statens Serum Institut
Læs mereSelvmord og selvmordstanker i Grønland
Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig
Læs mereMyter øger risiko for hiv
Myter øger risiko for hiv Hiv nyheder Hivzonen den 5. februar 2012 Magasinet Sundhed, som bliver distribueret i et større antal til apotekere, sygehuse, lægeventeværelser, tandlægeklinikker og enkelte
Læs mereVelkommen til Nat Bach Science på RUC Naturvidenskab i virkeligheden
Velkommen til Nat Bach Science på RUC Naturvidenskab i virkeligheden Lidt om Nat Bach Matematisk modellering i epidemiologi Beviser og ræsonnementer i matematik Morten Blomhøj, Studieleder for Nat Bach
Læs mereNår mor og far strides
Når mor og far strides Et minefelt hvis den praktiserende læge involveres, når striden angår de små børn Af Per Fraulund Sørensen og Ole Nørskov Biografi Per Fraulund Sørensen er fuldmægtig, cand. jur.
Læs mereHvorfor har vi fået et pakkeforløb for kræftmistanke?
Hvorfor har vi fået et pakkeforløb for kræftmistanke? Flemming Bro Praktiserende læge, professor, dr.med Høj dødelighed: Et års dødelighed cancer i udvalgte lande Møller H et al. British Journal of Cancer.
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereInvitation. CFPS sommerkonference 2016. Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger,
Invitation CFPS sommerkonference 2016 April, 2016 Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger, For første gang åbner CFPS dørene for vores årlige sommerkonference. Vi begynder med et brag fantastiske
Læs mereREHABILITERING af patienter med lungekræft
REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,
Læs merePED situationen i Europa
PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereFremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard
Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på
Læs mereKan udbrændthed hos praktiserende læger forebygges?
Kan udbrændthed hos praktiserende læger forebygges? Af Helena Galina Nielsen Biografi Helena Galina Nielsen er tidligere praktiserende læge, tilknyttet Forskningsenheden for Almen Praksis i København.
Læs merePrognosen for patienter med hukommelses klager. Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015
Prognosen for patienter med hukommelses klager Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015 Glemmer du, så husker jeg Glemmer du, så husker jeg det ord for ord Alting brast, men
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs mereNøgletal for kræft januar 2013
Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21
Læs mereKnap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet
marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet
Læs mereFREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN
FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN NORDIC ASSOCIATION FOR INTENSIVE CARE NURSING 8.03.2019 VIBEKE WESTH FORMAND FOR DANSK SYGEPLERÅD, KREDS HOVEDSTADEN REGION, DK 1 DSR S
Læs mereSteen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015
SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit
Læs mere3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg
REFERAT Emne 3. møde i s Hygiejneudvalg Mødedato Torsdag d. 11. juni 09, kl. 13-16 Sted, lokale 501 Deltagere Udvalgets faste medlemmer; listen findes i referat af d. 11 nov.08 Punkt 1. Velkomst, præsentation,
Læs mereHver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling
Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Af Jesper Lykkegaard Biografi Forfatter er praktiserende læge i Vejle og postdoc ved Forskningsenheden for Almen Praksis
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs mereScreening for klamydia med hjemmetest en medicinsk teknologivurdering. Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Screening for klamydia med hjemmetest en medicinsk teknologivurdering Lars Østergaard 1, Berit Andersen 1, 2, Jens K. Møller 3, Frede Olesen 2 1. Infektionsmedicinsk
Læs mere