Hjemmetest af partnere til klamydiasmittede og intensiveret information som midler til forebyggelse af klamydiainfektion i Århus amt.

Transkript

1 Hjemmetest af partnere til klamydiasmittede og intensiveret information som midler til forebyggelse af klamydiainfektion i Århus amt Elin Kallestrup Lysthuset - Afdelingen for Folkesundhed Århus amt 2005

2 Hjemmetest af partnere til klamydiasmittede og intensiveret information som midler til forebyggelse af klamydiainfektion i Århus amt Udarbejdelse: Elin Kallestrup Lysthuset - Afdelingen for Folkesundhed - Århus Amt

3 Hjemmetest af partnere til klamydiasmittede og intensiveret information som midler til forebyggelse af klamydiainfektion i Århus amt 2005 Lysthuset Afdelingen for Folkesundhed - Århus Amt Udarbejdelse: Elin Kallestrup Forside: modelfoto Rapporten kan bestilles ved henvendelse til: Lysthuset, Afdelingen for Folkesundhed, Århus Amt telefon Rapporten kan downloades fra:

4 Forord Lov om bekæmpelse af kønssygdomme (1) blev ophævet med virkning fra den 1. juni 1988, hvorved hjemlen til at kræve smitteopsporing ligeledes bortfaldt. I Vejledning for diagnose og behandling af seksuelt overførbare sygdomme (2) opfordrer Sundhedsstyrelsen indtrængende til, at der foregår smitteopsporing for at undgå yderligere smittespredning, men der eksisterer med dette ingen lovmæssig pligt til hverken at opfordre til eller til at udføre partneropsporing ved seksuelt overførbare sygdomme. Dette kan have bevirket et mindre fokus på partneropsporing, hvilket kan være en medvirkende årsag til det stadigt stigende antal laboratoriepåviste klamydiatilfælde i Danmark. Sundhedsstyrelsen udmøntede i 2003 en pulje til støtte af projekter til forebyggelse af sexsygdomme og uønskede graviditeter. Afdelingen for Folkesundhed, Århus Amt fik ved medfinansiering tildelt økonomisk støtte til et projekt, som blev iværksat i september 2003 i samarbejde med almen praksis i Århus Amt, Primær Sundhedstjeneste (Sygesikringen) samt Infektionsmedicinsk og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Skejby Sygehus. Projektet skulle med baggrund i tidligere undersøgelser belyse muligheden for at indføre en model for intensiveret partneropsporing ved klamydiasmitte i Århus Amt. Der var gennem hele projektforløbet tilknyttet en styregruppe: Jens Krogh, afdelingschef, Afdelingen for Folkesundhed, Århus Amt Carsten Borup, afdelingsleder, Lysthuset, Afdelingen for Folkesundhed, Århus Amt Ib Kjeldsen, kontorchef, Primær sundhedstjeneste, Århus Amt Lars Østergaard, ledende overlæge, Infektionsmedicinsk Afdeling, Skejby Sygehus Jens Rubak, amtspraksiskoordinator, Århus Amt Jens K. Møller, ledende overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Skejby Sygehus Berit Andersen, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Birgit B. Bune, sundhedsfaglig konsulent, Lysthuset, Afdelingen for Folkesundhed, Århus Amt Elin Kallestrup, projektkoordinator, Lysthuset, Afdelingen for Folkesundhed, Århus Amt En stor tak til styregruppen for et godt samarbejde og til de praktiserende læger for positiv modtagelse af og deltagelse i projektet, samt til personalet på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Skejby Sygehus for en stor indsats. Tak til Svend Andersen, professor, dr.theol., Center for Bioetik, Aarhus Universitet, for bidraget vedr. etiske aspekter ved partneropsporing. Elin Kallestrup Århus, marts

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord side 4 Sammenfatning side 7 Kapitel 1 Baggrund side 11 Risiko for komplikationer side 11 Oversete infektioner side 11 Effektiv behandling side 12 Partneropsporing ved brug af hjemmetest side 12 Effekt af hjemmetest side 13 Information om nye testmuligheder side 14 Test af relevant aldersgruppe side 14 Information om kondombrug side 15 Mål side 15 Kapitel 2 Metode side 17 Målgrupper side 17 Partneropsporing side 17 Information til praktiserende læger om anvendelse side 20 af urinprøve Information til praktiserende læger om test af side 20 relevant aldersgruppe Information til unge mellem 16 og 25 år side 21 Databehandling og statistik side 22 Etiske problemstillinger ved hjemmetestning side 22 Videnskabsetisk Komité og Datatilsynet side 23 Kapitel 3 Resultater side 25 Effekt af partneropsporing side 25 Midtvejsevaluering side 26 Praksisdeltagelse side 26 5

6 Effekt af information side 27 Årsager til udeladt udlevering side 29 af test Evaluering af den anvendte side 30 partneropsporingsmodel Fordelingen af indsendte side 34 klamydiaprøver Henvendelser fra læger og unge side 36 Kapitel 4 Diskussion side 38 Effekt af partneropsporing side 38 Mulige barrierer side 39 Effekt af information af praktiserende side 40 læger Barrierer hos unge side 42 Etiske aspekter ved partneropsporing side 42 Implementering af partneropsporingsmodel i Århus Amt side 44 Kapitel 5 Konklusion side 46 Perspektivering side 46 Litteraturliste side 48 Bilag side

7 Sammenfatning Baggrund Klamydia er den hyppigste seksuelt overførbare sygdom blandt unge i Danmark. Infektionen forløber oftest asymptomatisk, men kan forårsage alvorlige komplikationer i form af kroniske underlivssmerter, graviditet uden for livmoderen, sterilitet og betændelse i bitestikler. Det er overvejende kvinder, der lader sig teste for klamydia, og dette foregår ofte opportunistisk og uden for den relevante aldersgruppe. Det vides desuden, at blandt partnere til klamydiasmittede er mellem 25% og 75% smittede med klamydia. Partnere til klamydiasmittede er således en oplagt målgruppe ved en styrket indsats for at reducere forekomsten af klamydiainfektion. Formålet med dette projekt var på langt sigt at reducere forekomsten af klamydiainfektion i Århus Amt ved at intensivere partneropsporing i almen praksis ved hjælp af hjemmetestning af partnere samt ved at opfordre de praktiserende læger til at teste inden for den mest relevante målgruppe. Ligeledes skulle informationskampagner udbrede kendskabet blandt både læger og unge til muligheden for urintest for klamydia, således at flere unge mænd lod sig teste. Informationen omfattede også information til de unge om værdien af kondombrug for at undgå at blive smittet. Metode Partneropsporing vha. hjemmetest: Når en praktiserende læge indsendte en positiv klamydiaprøve, og hvis patienten var mellem 16 og 25 år, modtog lægen en kuvert med tre hjemmetest (partnersæt), der kunne tilbydes den klamydiasmittede (indekspatient) til brug ved partneropsporing. Indekspatienten skulle opfordres til at videreformidle partnersæt til partnere gennem de sidste tolv måneder. Den praktiserende læge kunne i projektperioden få honorar for denne ydelse. Partneren kunne udføre testen hjemme og sende den til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Skejby Sygehus. Partnersæt var mærket henførbart til indekspatient, således at effekt af partneropsporing kunne måles (effekt: antal indekspatienter, hvor der er modtaget mindst én partnerprøve, divideret med antal indekspatienter). Lægerne blev anmodet om at indsende en vedlagt oplysningsseddel med årsager til eventuel udeladt udlevering af partnersæt for derigennem bl.a. at kunne identificere mulige barrierer. Information af praktiserende læger: Alle læger modtog forud for opstart information om projektets formål og anden relevant information. Der blev udsendt nyhedsbreve inklusive feedback; projektet deltog på Lægedag i Århus og blev præsenteret ved relevante møder. Hver pakke med hjemmetest var vedlagt information til den praktiserende læge. Der blev udført spørgeskemaundersøgelser før og efter projekt for at vurdere effekten af informationen. 7

8 Information af unge: Der blev udsendt plakater til relevante uddannelsesinstitutioner og alle lægepraksis i Århus Amt med information om klamydia generelt samt om selve projektet. Samme design blev brugt til hængeskilte i busser og tv-spots. Der var links til information om både projekt og klamydiainfektion på Lysthusets hjemmeside, hvortil der blev henvist på alt udsendt og udleveret materiale. Lysthusets øvrige aktiviteter rettet mod målgruppen såsom foredrag, ung til ung dialog og teaterforestillinger indeholdt ligeledes information om klamydiainfektion. Resultater Der sås en konstant effekt af partneropsporing på 15% (95%CI: 13-17) gennem hele projektperioden. Ud af 254 praksis deltog 228 (90%) i projektet ved enten at indsende oplysningsseddel, få udbetalt honorar eller få registreret en returneret partnerprøve. Ud af 1377 sæt hjemmetest blev 63% (95%CI%: 61-66) behandlet på en af ovennævnte måder. Ved eksklusion af ikkedeltagende læger var effekten på 24% (95%CI: 21-27). Der var statistisk signifikant effekt af informationen til de praktiserende læger vedr. den anbefalede testmetode for mænd, idet færre svarede podning (p<0,001), og flere svarede urinprøve (p=0,047). Der var statistisk signifikant effekt af information vedr. opsporingstid, idet færre svarede 3 måneder (p=0,003), og flere svarede 12 måneder (p=0,001). Data fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Skejby Sygehus viste en markant stigning i brugen af urinprøver til testning af mænd for klamydia fra 64,1% i 2003 til 73,5% i 2004 (p<0,001). Fra 2003 til 2004 sås desuden en statistisk signifikant stigning i andelen af mandlige klamydiaprøver fra 15,0% i 2003 til 18,0% i 2004 (p<0,001). Over 90% af de praktiserende læger evaluerede den anvendte partneropsporingsmodel positivt, og over 90% var positive over for et forslag om en fremtidig model, hvor praktiserende læger fik mulighed for at have partnersæt liggende på lager indtil brug. Konklusion Projektet viste en tilfredsstillende effekt af partneropsporing ved brug af hjemmetest sammenlignet med andre undersøgelser, og ligeledes tydede de praktiserende lægers tilfredsstillende deltagelse og positive evaluering på, at modellen var anvendelig i almen praksis. Modellen blev bevilget implementeret i Århus Amt som supplement til anden form for partneropsporing. Spørgeskemaundersøgelserne viste en god effekt af information til de praktiserende læger, hvilket blev understøttet af en signifikant stigning i brugen af urinprøver i Århus Amt ved testning af mænd for klamydia samt et stigende prøveantal i den relevante aldersgruppe år. 8

9 Data tydede på, at unge ofte var umotiverede med hensyn til partneropsporing, muligvis på grund af et ringe kendskab til klamydiainfektionen og/eller i kombination med, at unge ofte er meget mobile og gennemlever relativt mange parforhold. Data indikerede, at der også blandt praktiserende læger fandtes barrierer både praktiske og organisatoriske, men også visse overordnede, hvor nøgleordet syntes at være begrænset motivation. Perspektivering Det anbefales at gennemføre nationale informationskampagner rettet mod både praktiserende læger og unge med fokus på forebyggelse af klamydiainfektion, herunder partneropsporing, hvor det kan overvejes om partneropsporing ved brug af hjemmetestning skal tilbydes. Tiltagene bør forankres lokalt og til stadighed følges op, eksempelvis i form af formaliseret tilbagemelding til de praktiserende læger. 9

10 1 Baggrund 10

11 BAGGRUND Klamydia udgør et væsentligt sundhedsproblem såvel komplikationsmæssigt som antalsmæssigt. Risiko for komplikationer Hvis en kvinde har en overset og dermed ubehandlet infektion er hendes estimerede risiko for at få symptomgivende underlivsbetændelse ca. 20%, ufrivillig barnløshed ca. 2,5%, graviditet uden for livmoderen ca. 1,5% og kroniske underlivssmerter ca. 3%. Dette betyder, at Klamydia hvert år i Danmark er skyld i ca tilfælde af underlivsbetændelse, ca. 480 tilfælde af ufrivillig barnløshed, ca. 320 tilfælde af graviditet uden for livmoderen og ca. 600 tilfælde af kroniske underlivssmerter (3). Hvert år findes i Danmark ca positive prøver (2000), men på basis af danske befolkningsundersøgelser kan det anslås, at yderligere kvinder og mænd i alderen 16 til 25 år er smittede uden at vide det (3). Disse tal har sandsynligvis været konstante siden 1994 og i de senere år stigende - dette til trods for en meget stor testaktivitet i Danmark med prøver årligt, hvoraf ca. 90% tages i almen praksis (figur 1). Figur 1 Antal positive og negative klamydiaprøver samt prøveprævalens i perioden Antal p rø ver ,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% Prøvep ræ valens Prøver i alt Positive prøver Prøveprævalens Årstal 0,0% Kilde: Statens Serum Institut. EPI-NYT. Uge 45, Mange oversete infektioner Årsagen til, at der fortsat er mange oversete infektioner til trods for den høje testaktivitet skyldes to ting. For det første tyder resultater fra Århus Amt på (4), at flertallet af klamydiaprøver bliver taget hos i øvrigt raske kvinder over 25 år, og denne gruppe har en meget ringe sandsynlighed for at være smittet med klamydia (figur 2). Der er således et misforhold mellem aldersgruppen, hvor klamydiahyppigheden er størst, og de personer, som får foretaget screening for klamydia i almen praksis. Det andet forhold skyldes, at mellem 50% og 75% af infektionerne forløber uden symptomer (5;6). Sådanne tilsyneladende raske mænd og kvinder søger ikke læge mhp. undersøgelse. 11

12 Figur 2 Antal positive og negative klamydiaprøver samt prøveprævalens fordelt på aldersgrupper ,0% Antal p rø ver Aldersgrupper 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Prøvep ræ valens Negative prøver Positive prøver Prøveprævalens Kilde: Scand J Clin Lab Invest 2003; 63: (4) Effektiv behandling Diagnosticeres infektionen, findes der en let og acceptabel behandling, som behandler infektionen i 95% af tilfældene. Det er i flere undersøgelser vist, at diagnostik og behandling af infektionen i latent stadium vil hindre udviklingen af komplikationer og ligeledes er det vist, at intensiveret undersøgelse for klamydia kan reducere sygdomshyppigheden (7;8). Der således et godt rationale for at intensiveret undersøgelse og behandling vil have gavnlig effekt for såvel det enkelte individ i form af reduceret risiko for senfølger og for folkesundheden i form af en reduceret sygdomshyppighed. Rationale for at fokusere på 1) partneropsporing med hjemmetest, 2) information om nye testmuligheder, 3) test af relevante aldersgrupper og 4) kondombrug Partneropsporing med hjemmetest Det vides, at blandt nuværende partnere til individer smittede med klamydia er mellem 25% og 75% smittede med klamydia (9;10). Partneropsporing ved infektion med klamydia bør derfor være en naturlig del af behandlingsprocessen for klamydia, da partneropsporing både mindsker risikoen for gen-infektion hos patienten, men også for mindske yderligere smittespredning til andre. I Danmark ved vi, at der oftest kun udføres partneropsporing af nuværende partner og ofte kun med udskrivelse af dobbeltrecept, men i et svensk studie var der større prævalens af infektion blandt tidligere partnere end blandt nuværende partnere (11), hvilket understreger vigtigheden af at udføre partneropsporing ud over nuværende partner. 12

13 I dag findes diagnostiske metoder, som tillader en person selv at tage sin prøve i hjemmet og sende den til laboratoriet uden lægekonsultation (hjemmetest). Kun patienter med positivt testresultat behøver at kontakte læge med henblik på antibiotisk behandling og videre partneropsporing. Disse diagnostiske metoder er tilgængelige i Århus Amt, og metoderne tillader påvisning af infektioner i et latent stadium med en sikkerhed for positive testresultater på 90% og en sikkerhed for negative testresultater på over 99% (3). Effekt af hjemmetest Der er lavet to danske undersøgelser, hvor hjemmetest har været anvendt til partneropsporing (10;12). I disse undersøgelser er effekten vurderet af at lade partnere til klamydiasmittede få mulighed for hjemmetest frem for undersøgelse hos lægen. Det viste sig, at når hjemmetest blev anvendt i partneropsporingen, blev der undersøgt flere partnere, end hvis partneren skulle gå til læge. Tabel 1. Effekten af hjemmetest til partneropsporing for nuværende/- sidste partner (3). Tabellen viser, hvor stor en del af klamydia smittede, som opnår at få mindst én partner undersøgt for klamydia. Klamydiasmittede kvinder Partneren til den klamydiasmittede får anmodning om brug af hjemmetest 74% (CI95%: 68-80) (166/223) Partneren til den klamydiasmittede får anmodning om test hos egen læge 41% (CI95%: 34-48) (78/191) Klamydiasmittede mænd 47% (CI95%: 36-58) (38/81) 13% (CI95%: 6-24) (9/67) Det ses af tabellen, at der er betydeligt flere partnere, der bliver undersøgt, hvis man kan blive testet med hjemmetest, end hvis man skal til lægen for at blive testet. Den mest oplagte årsag hertil er, at det er betydeligt nemmere at indsende en prøve taget i hjemmet end at skulle til lægen for undersøgelse. Det er imidlertid også muligt, at alene det forhold, at indekspatienten blot skal aflevere/sende en pakke for at få meddelt vigtigheden af en klamydiatest, er lettere for den smittede end at skulle fortælle det med ord. Effekten er specielt stor, hvis der drejer sig om partnere til klamydiasmittede mænd. 13

14 Det tyder således på, at den nuværende indsats for partneropsporing ikke er optimal, og ligeledes tyder de danske undersøgelser på, at dette kan forbedres ved et tilbud om hjemmetest til partnerne. Ovenstående resultater har været anvendt som beregningsgrundlag i en dynamisk simulationsmodel for, hvad der vil ske med sygdomshyppigheden i Danmark såfremt man fastholdt den aktuelle partneropsporingsaktivitet i forhold til at indføre tilbud om partneropsporing med hjemmetest. Resultatet var, at anvendelse af hjemmetest til brug for partnere var den klart mest effektive strategi til reduktion af sygdomshyppigheden (figur 3). Figur Forskellige strategiers estimerede indvirkning på hyppigheden af klamydiasygdom (3). Som i dag Screening hjemmetest Partner hjemmetest 1.0 Start 10 år Screening hjemmetest + partner hjemmetest Information om nye testmuligheder Flere mænd i de relevante aldersklasser lader sig teste, hvis de kan blive testet med urinprøve frem for en podning i urinrøret, som i dag endnu er den mest udbredte procedure. Det ville derfor være naturligt i det aktuelle program også at udbrede kendskabet til testmuligheder i form af urin. Denne information blev både rettet mod den relevante målgruppe og mod de praktiserende læger, som varetager testningen. Test af relevant aldersgruppe Som det fremgår af figur 2 var der ligeledes et misforhold mellem den aktuelle testaktivitet (der primært er rettet mod kvinder over 25 år) og så den gruppe af personer, som havde den højeste risiko for at være inficeret. Det ville derfor være relevant at informere de praktiserende læger om dette misforhold med henblik på en mere målrettet testaktivitet. 14

15 Information om kondombrug Brug af kondom reducerer risikoen for at blive smittet med klamydia. Aktuelle danske data tyder på (13), at kondombruget er reduceret blandt unge med skiftende partnere, og at argumentationen for valg af prævention nu mere er betinget af et ønske om beskyttelse mod graviditet, end det er betinget af et ønske om at beskytte sig mod seksuelt overførte infektioner. Det ville derfor være naturligt om en indsats mod klamydia også omfattede en information til de unge om værdien af kondombrug. Vi fandt således, at der var et sagligt rationale for en indsats, der rettede sig mod de fire ovenstående områder. Mål Det overordnede mål var på sigt at reducere forekomsten af klamydiainfektion i Århus Amt. Formål med projektet var: Indførelse af en mere intensiv opsporing af partnere til klamydia-smittede ved brug af hjemmetestning. Motivering af de praktiserende læger til at anvende urinmetoden til testning af mænd og til kun at udføre test i de relevante aldersklasser ved hjælp af information rettet mod almen praksis. Opmærksomhedsskabende informationskampagne rettet mod unge mellem 15 og 26 år for derigennem at skabe opmærksomhed om, at klamydia-smitte oftest ikke giver symptomer, og at urin kan anvendes som prøvemateriale af mænd - hermed tilskyndes unge mænd og kvinder uden symptomer til at lade sig teste for klamydia. Ligeledes blev de unge gjort opmærksom på brug af kondom som beskyttelse mod overførsel af klamydia og andre seksuelt overførbare sygdomme. 15

16 2 Metode 16

17 METODE Målgrupper 1. Alment praktiserende læger i Århus Amt, som indsendte en positiv klamydia i projektperioden, blev inkluderet i partneropsporings-indsatsen. Projektets informationsindsats var rettet mod alle praktiserende læger i Århus Amt. 2. Unge mellem 16 og 25 år, bosiddende i Århus Amt. Partneropsporing med hjemmetest Fremgangsmåden er illustreret i figur 4 og forklaret nærmere i den efterfølgende tekst. Før opstart blev alle praktiserende læger i Århus Amt informeret om projektet via informationsskrivelse udsendt sammen med honoraropgørelse december 2003 (bilag 1). Projektet blev præsenteret på Lægedag i Århus den 14. november 2003 (bilag 2). Der blev ligeledes bragt en kort meddelelse i Medicus 1/2004, Lægetidsskrift for Århus Amts Lægekredsforening, og på www. praksis.dk, som er en hjemmeside for alment praktiserende læger og speciallæger i Århus Amt. Projektet blev omtalt i Dagens Medicin, 30. april Figur 4 Fremgangsmåde ved partneropsporing ved brug af hjemmetestning af partnere. A B C D E KMA: Svar også til egen læge ALMEN PRAKSIS: Partner blev ny indekspatient KMA: Patient med positiv klamydia = Indekspatient: KMA udsendte hjemmetest til praktiserende læge til brug ved partneropsporing ALMEN PRAKSIS: Prakt. læge instruerede indekspatient, som videreformidlede hjemmetest til både fast partner og evt. tidligere partner(e) Partner(e) udførte testen hjemme og sendte denne til KMA ALMEN PRAKSIS: KMA: Svar kun til patient Normal procedure for partneropsporing ved kontakt til egen læge i forbindelse med iværksættelse af behandling KMA: Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Skejby Sygehus. Se i øvrigt nedenstående tekst for forklaring af figur 4. 17

18 Forklaring til figur 4 A Klinisk Mikrobiologisk Afdeling modtog positiv klamydia fra praktiserende læge i Århus Amt. Inklusionskriterier for indekspatient: år, positiv klamydia. KMA sendte - sammen med positivt svar elektronisk besked til AP om, at patienten var inkluderet i klamydiaprojekt. Dette skulle medvirke til at sikre, at lægen ved telefonisk svarafgivelse før modtagelse af hjemmetestene kunne informere indekspatienten om disse. Pakken med hjemmetest (3 sæt pr. indekspatient) indeholdt: Skriftlig information til den praktiserende læge vedr. projektet samt oplysning om kontaktperson ved tvivlsspørgsmål (bilag 3) Hjemmetestene var færdigpakkede i lukkede kuverter, som indeholdt: - Informationsskrivelse (bilag 4) til partner - Prøverør urinrør for mændenes vedkommende og selvadministrerbar vaginalpodepind for kvindernes vedkommende - Prøvetagningsvejledning (bilag 5) - Følgeseddel (rekvisitionsseddel til KMA bilag 6) - Adresseret og frankeret returkuvert til KMA B Den praktiserende læge blev opfordret til at informere indekspatienten om proceduren ved partner-opsporing samt at tilbyde hjemmetestene. Indekspatienten skulle instrueres i at videreformidle hjemmetestene til både fast og eventuel tidligere partner(e) gennem de sidste tolv måneder. Hvis der var tale om mere end tre partnere (pakken indeholdt tre hjemmetest) kunne indekspatienten eksempelvis vælge de tre seneste eller de tre mest sandsynlige i forhold til klamydiasmitte. De resterende partnere kunne kontaktes på vanlig vis jf. Vejledning for diagnose og behandling af seksuelt overførbare sygdomme (2). For denne ydelse blev de praktiserende læge tilbudt et honorar (specielt ydelsesnummer). Dette ydelsesnummer kunne anvendes i evalueringen af indsatsen. For at kunne evaluere indsatsen var hjemmetestene mærkede henførbart til indekspatient. Den praktiserende læge blev derfor instrueret i ikke at udlevere eventuelle overskydende glas til anden patient. Vedhæftet informationsskrivelsen til den praktiserende læge var en oplysningsseddel (bilag 7), som lægen blev anmodet om at indsende ved udeladt udlevering af hjemmetest for på denne måde at identificere mulige barrierer. Der var ligeledes vedhæftet frankeret og adresseret svarkuvert. 18

19 Forklaring til figur 4 - fortsat Lægerne blev gjort opmærksomme på, at der blev givet tilbagemelding til alle praktiserende læger, der havde indsendt positiv klamydia til KMA i projektperioden. Tilbagemeldingerne blev givet ca. hver tredje måned i form af nyhedsbreve, der bla. indeholdt opgørelse over antal positive klamydiatilfælde for den pågældende praksis, antal modtagne hjemmetest (partnerprøver), antal modtagne oplysningssedler samt antal udbetalte honorarer. Et eksempel på et sådant nyhedsbrev kan ses i bilag 8. Praktiserende læger, der ikke havde indsendt positive klamydiaprøver i perioden, modtog et tilsvarende brev eksklusive nævnte opgørelse. Henvendelser fra praktiserende læger blev registreret mht. henvendelsesårsag til brug ved evaluering af metode. C Hjemmetesten indeholdt, udover testsæt og prøvetagningsvejledning, information om årsag til modtagelse af denne hjemmetest, instruktion og gennemgang af hele proceduren, generel information om klamydia samt mail og telefonnummer på kontaktpersoner ved tvivlsspørgsmål af både følelsesmæssig og proceduremæssig karakter (bilag 4). Partner blev opfordret til at udføre testen hjemme og indsende denne til KMA. Hvis partneren foretrak at søge egen læge, blev vedkommende opfordret til at medbringe hjemmetesten. Partner skulle på følgesedlen anføre, hvilken adresse svaret skulle sendes til samt, hvorvidt egen læge måtte få tilsendt svar. D KMA registrerede de henførbare allokeringsnumre på henholdsvis indekspatient og modtagne partnerprøver, hvilket efterfølgende gav mulighed for evaluering af effekten. Urinprøver og vaginalpodninger blev analyseret ved brug af SDA (strand displacement amplification), ProbeTec ET, Becton Dickinson. Partner modtog svar ved både positivt og negativt testresultat, medmindre vedkommende havde frabedt sig dette. Egen læge modtog svar, hvis partner tillod dette. Hvis denne tilladelse ikke blev givet, blev partneren ved et positivt svar opfordret til at kontakte egen læge for at blive behandlet. Hvis partneren var udenamtspatient, blev svaret udelukkende sendt til partneren selv, som på samme måde blev opfordret til at søge læge ved et positivt resultat. 19

20 Forklaring til figur 4 - fortsat E Forudsat at partneren havde indvilliget i, at egen læge modtog svar, ville vedkommende indgå som indekspatient ved positivt resultat og dermed være udgangspunkt for ny partneropsporing. På denne måde var der mulighed for at optrevle og bryde smittekæden. Information til praktiserende læger om anvendelse af urinprøve Informationen til de praktiserende læger blev givet bredt, dvs. der blev ikke udsendt specifik information om fx nye testmuligheder. Denne information var indeholdt i adskillige tiltag: Før projektstart 1. Stand ved Lægedag i Århus 2003: - Poster med information om projekt, herunder anvendelse af urinprøve (bilag 2) - Poster med information om urinprøvens og vaginalpodningens anvendelighed (bilag 9) - PowerPoint diasshow med resultater fra projektets spørgeskemaundersøgelse, der bla. belyste praktiserende lægers kendskab til urin som prøvemateriale 2. Informationsskrivelse medsendt honoraropgørelse december 2003 (bilag 1). I projektperioden 1. Vejledning til AP medsendt hvert sæt hjemmetest (bilag 3) 2. Udsendelse af plakat til alle praksis i Århus Amt. Plakaten var fortrinsvis rettet mod unge mellem 16 og 25 år, men forventedes ligeledes at have en opmærksomhedsskabende effekt blandt praktiserende læger og praksispersonale (bilag 10). 3. Projektet blev præsenteret på en sundhedsfaglig temadag i Lysthuset, hvor praktiserende læger i Århus Amt blev indbudt. 4. Projektet blev præsenteret på et eftermiddagsmøde for praktiserende læger på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Skejby Sygehus. Information til praktiserende læger om test af relevant aldersgruppe Information vedr. hvilken aldersgruppe, der viste den højeste forekomst af klamydia og dermed var den mest relevante at teste, blev ligeledes givet sammen med anden information. Der henvises til ovenstående afsnit. 20

21 Information til unge mellem 16 og 25 år Projektets anden målgruppe var unge mellem 16 og 25 år, som i 2002 viste den højeste forekomst af laboratoriepåvist klamydia (tabel 2) i lighed med de foregående år. Det var derfor hensigtsmæssigt at rette en særlig indsats mod denne aldersgruppe. Tabel 2. Aldersspecifik incidens pr af klamydia for de tilfælde, hvor både alder og køn var oplyst, 2002 Mænd Kvinder År Antal Pr Antal Pr < I alt Kilde: EPI-NYT uge 48, 2003 Målgruppen blev informeret ved hjælp af følgende tiltag: 1. Plakater blev sendt til relevante undervisningsinstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder, Mødrehjælpen o.l.. 2. Der blev ophængt skilte i De Blå Busser i Århus Amt i uge 10, Design som plakat. 3. Der blev udarbejdet et Tv-spot ligeledes ved brug af de elementer, der indgik i plakat. Tv-spottene blev vist på TvDanmark Østjylland i uge og 29-36, 2004 med i alt 330 visninger á 15 sekunder. 4. Der blev oprettet link til information om både klamydiaprojektet og klamydia generelt på Lysthusets hjemmeside 5. Der blev sat fokus på information om klamydia og brug af kondom som forebyggelse af klamydiasmitte ved Lysthusets øvrige indsatser, bla.: Ung-til-ung dialoger, foredrag for unge samt Lysthusets teaterproduktion målrettet unge. 6. Artikel i Jyllandsposten Århus, 19. april

22 Databehandling og statistik Data blev indtastet i database- og statistikprogrammet SPSS 12.0 for Windows, som blev anvendt til beskrivende og sammenlignende statistik. Microsoft Office Access 2003 blev anvendt til udarbejdelse af tabeller ved feedback til de praktiserende læger. Sammenligninger af proportioner blev foretaget vha. two-proportion, NCSS/PASS 2000, og 95 % konfidensinterval blev udregnet vha. one-proportion, NCSS/PASS Etiske problemstillinger ved hjemmetestning Den nyligt afsluttede MTV-rapport konkluderede, at der ikke var de store etiske problemer i forbindelse med hjemmetagne prøver. De etiske aspekter i forbindelse med selve det at tage en prøve i hjemmet er derfor ikke problematiske. En del af partnerne til de klamydiasmittede må forventes at være yngre personer. Disse vil således få et uopfordret sundhedstilbud. På en lang række områder er sundhedsvæsenets møde med enkeltindivider og de opdukkende interventionsmuligheder reguleret juridisk, bl.a. ved hjælp af alderen som grænse. Som hovedprincip gælder her, at attenårsgrænsen er bestemmende for, om en person har ret til selv at tage stilling til sundhedsfaglige interventioner, fra diagnostik over behandling og til forebyggelse. Med andre ord, personer under atten år vil, atter som hovedprincip, være afhængig af et forældre- eller værgesamtykke. Der er dog undtagelser inden for sider af unges privatliv, fx vedr. adgang til antikonception, hvor også en etisk begrundet og legalt etableret ret til respekteret fortrolighed suspenderer forældremyndighedens rækkevidde. Ved en analogi til disse allerede etablerede, dispenserende ordninger må således etisk set også etablering af en diskret hjemmetestsordning over for en seksuelt overført infektion være acceptabel på betingelse af, at også et par supplerende forudsætninger, som illustrerer den tætte sammenkobling mellem evidensbaseret viden og etik, er opfyldt. Den første af disse forudsætninger for en individstyret, decentral prøvetagning som led i en screeningsstrategi er, at strategien omfatter en sygdom, som i et større antal tilfælde er symptomfri eller meget symptomfattig. Denne betingelse er for klamydiasmitten og dens følger for personen klart opfyldt. Den anden betingelse er, at testens diagnostiske resultater når tæt på entydighed, dvs. at antallet af falsk positive og falsk negative resultater er meget lave. Også denne forudsætning synes i det foreliggende tilfælde klart opfyldt. 22

23 Det tredje krav til testens etiske kvalitet er, at der foreligger en tilstand, hvis senfølger er alvorlige for en større del af målgruppen igen et klart opfyldt krav. Og endelig er den fjerde forudsætning, at der for de positive tilfælde består en effektiv behandlingsintervention, hvilket også er tilfældet ved partneropsporing for klamydia-infektioner. Videnskabsetisk Komité og Datatilsynet Den videnskabsetiske Komité for Århus Amt fandt efter en konkret vurdering ikke, at projektet skulle godkendes af komiteen (Journalnummer: /37). Projektet blev anmeldt til Datatilsynet (Journalnummer: ). 23

24 3 Resultater 24

25 RESULTATER Effekt af partneropsporing ved brug af hjemmetest I projektperioden fra den 15. januar til den 31. oktober 2004 blev der udsendt 1377 sæt hjemmetest (partnerprøver) til alment praktiserende læger i Århus Amt. Der var pr. 28. februar 2005 foretaget 211 partneropsporinger ved brug af disse. I 31 tilfælde blev der returneret to partnerprøver og i syv tilfælde blev der returneret tre partnerprøver (tabel 3). Effekten af partneropsporing ved brug af hjemmetest kan udregnes som følger: Antal indekspatienter, hvor der er modtaget mindst én partnerprøve, divideret med antal indekspatienter = 211/1377 = 0,15 (95%CI: 0,13-0,17). Tabel 3 Antal indekspatienter og tilhørende partnerprøver Antal indekspatienter Antal indekspatienter, hvor der er modtaget mindst én partnerprøve Antal indeks patienter, hvor der er modtaget to partnerprøver Antal indekspatienter, hvor der er modtaget tre partnerprøver Effekt af partneropsporing % (95%CI: 13-17) 1 Effekt: Antal indekspatienter, hvor der er modtaget mindst én partnerprøve, divideret med antal indekspatienter Antal partnerprøver, oplysningssedler og honorarer Tabel 4 viser antal returnerede partnerprøver og oplysningssedler samt udbetalte honorarer opdelt i perioder á to måneder. Der sås ikke statistisk signifikant fald eller stigning i aktiviteten inden for de fem perioder. Tabel 4 Antal returnerede partnerprøver, oplysningssedler samt udbetalte honorarer opdelt i perioder á to måneder Periode 2004 Effekt 1 (95%CI) Jan.-febr % (11-21) Marts-april % (11-20) Maj-juni % (10-19) Indekspatienter Partnerprøver Oplysningssedler (%;95%CI) 82 (38; 31-44) 104 (35; 30-41) 104 (39; 33-45) Honorarer (%;95%CI) 71 (33; 26-39) 88 (30; 25-35) 79 (29; 24-35) Juli-aug % (12-21) Sept.-okt % (12-20) Samlede % (13-17) 93 (33; 27-38) 101 (33; 27-38) (27; 22-32) 81 (26; 21-31) 1 Effekt: Antal indekspatienter, hvor der er modtaget mindst én partnerprøve, divideret med antal indekspatienter 25

26 Tabel 5 viser en midtvejsevaluering, hvor der for hver periode blev optalt honorarer og oplysningssedler, som blev modtaget i den pågældende to-måneders periode, og som matchede med indekspatienter for den akkumulerede periode. Der var ikke statistisk signifikant forskel på antal returnerede partnerprøver i de tre perioder. Derimod sås en statistisk signifikant stigning i antallet af udbetalte honorarer (mellem alle tre perioder) og returnerede oplysningssedler (mellem de sidste to perioder). Tabel 5 Midtvejsevaluering mht. antal modtagne partnerprøver og oplysnings sedler samt udbetalte honorarer i de første tre perioder Periode Partnerprøver retur ( 1 %;95%CI) 1. Jan.-febr (13; 9-19) 2. Marts-april (14; 10-18) 3. Maj-juni (14; 10-18) Statistik NS Oplysningssedler (%;95%CI) 69 (32; 26-38) 95 (32; 27-38) 133 (49; 43-55) 1 vs. 2: NS 2 vs. 3: p<0,001 Honorar udbetalt (%;95%CI) 38 (17; 13-23) 85 (29; 24-34) 103 (38; 32-44) 1 vs. 2: p=0,003 2 vs. 3: p=0,020 1 Effekt: Antal indekspatienter, hvor der er modtaget mindst én partnerprøve, divideret Indekspatienter Midtvejsevaluering Praksisdeltagelse I projektperioden blev der udsendt hjemmetest til 254 praksis i Århus Amt, hvoraf 228 (90%) deltog i projektet. Antallet af udsendte testsæt varierede fra ét til 37 til den enkelte praksis. Blandt de deltagende praksis behandlede lægerne i gennemsnit 72% (median= 74%; max.= 100%; min.= 10%) af de tilsendte testsæt ved enten at indsende oplysningsseddel, få udbetalt honorar eller få registreret en returneret partnerprøve. Ved inklusion af alle praksis blev 63% (95%CI%: 61-66) af alle 1377 sæt hjemmetest behandlet på en af ovennævnte måder. Der blev udbetalt honorar i 121 af de 211 tilfælde, hvor der blev returneret en partnerprøve (57%; 95%CI: 50-64). Ud af 395 udbetalte honorarer, blev der returneret partnerprøver i 128 tilfælde (32%; 95%CI: 28-37). Antal positive partnerprøver Af de mandlige partnere var 46% (95%CI: 39-53) positive, og af de kvindelige partnere var 39% (95%CI: 28-51) positive. 26

27 Effekt af information rettet mod almen praksis For at belyse effekten af projektets information til lægerne vedrørende 1) den relevante aldersgruppe for klamydiatest, 2) den anbefalede testmetode for mænds vedkommende samt 3) den anbefalede opsporingstid blev der før og efter projektet udsendt spørgeskema til 100 tilfældigt udvalgte praktiserende læger i Århus Amt. Læger, der deltog i den første spørgeskemaundersøgelse, blev ekskluderet før udtræk til den sidste undersøgelse. Svarprocenten var på 82 i første undersøgelse og 67 i den sidste. Besvarelsen var anonym, og der blev ikke udsendt rykkerbreve. Figur 5-7 viser resultaterne fra de to undersøgelser. Der var statistisk signifikant effekt af informationen vedr. den anbefalede testmetode for mænd, idet færre svarede podning (p<0,001), og flere svarede urinprøve (p=0,047). Der var ligeledes statistisk signifikant effekt af information vedr. opsporingstid, idet færre svarede 3 måneder (p=0,003), og flere svarede 12 måneder (p=0,001). Figur 5 Effekt af information om den relevante aldersgruppe for klamydiatest Før projekt Efter projekt år år Alle aldr e Den relevante aldersgruppe var år. Der var ingen statistisk signifikant forskel på de to besvarelser. Alle tal er opgivet som procent. Figur 6 Effekt af information om den anbefalede testmetode for mænd Før projekt Efter projekt * P odning ** Ur i npr øve Begge del e Den anbefalede testmetode var urinprøve til mænd. *p<0,001; **p=0,047 Alle tal er opgivet som procent. 27

28 Figur 7 Effekt af information om den anbefalede opsporingstid Før projekt Efter projekt *3 mdr. 6 mdr. 9 mdr. **12 mdr. Den anbefalede opsporingstid var 12 måneder. *p=0,003; **p=0,001 Alle tal er opgivet som procent. Årsager til urethrapodning - før og efter projekt Hvis lægerne krydsede af, at de anvendte podning til mænd, blev de spurgt, om de havde kendskab til urinprøven. Ved bekræftende svar blev lægerne anmodet om at angive årsager til, at de foretrak podning frem for urinprøve (tabel 6 og 7). Begrundelserne for at anvende podning virker umiddelbart mere velovervejede i besvarelserne efter projektets gennemførelse end før projektstart. Tabel 6 Spørgeskemaundersøgelse før projekt: Lægernes årsager til at anvende podning frem for urinprøve Ordrette besvarelser Antal Gammel vane 7 Bedre US 1 Billigere 1 Det kender jeg bedst og anser for ganske sikker 1 Fordi jeg har fået at vide at PCR teknikken er dyr og endnu ikke tilbydes rutinemæssigt 1 'Rigtige mænd foretrækker osv...' 1 Gør begge dele - mest urinprøve af hensyn til pt. 1 Hurtigere proces (anvender begge metoder - nok tilfældigt: podning 75%, urin 25% (skøn)) 1 Jeg foretrækker ikke podning fra i dag af, men jeg vidste ikke at metoden var taget i brug. Vi har faktisk sættene. 1 Lettere 1 Mere sikker 1 Nogle gange mest praktisk 1 Podning ved urethral flåd og sikker positiv partner - som screening og uden symptom anvendes first void urin. 1 Så er jeg sikker på at det bliver gjort 1 Så ved jeg at de bliver testet 1 Troet det var bedst 1 I alt 22 28

29 Årsager til brug af urethrapodning Tabel 7 Spørgeskemaundersøgelse efter projekt: Lægernes årsager til at anvende podning frem for urinprøve Ordrette besvarelser Antal 15% podning, 85% urinprøve - podning, når jeg alligevel skal pode for GK 1 Afhængigt af, hvad de foretrækker - jeg tilbyder pt. selv at vælge 1 Det plejer jeg 1 Hurtigere og nemmere - hvis pt. helst er fri for podepinden, bruger vi urinprøven 1 Hvis pt. ønsker "at få det overstået nu". Begge metoder anvendes 1 Hvis pt. ønsker podning her og nu eller ved samtidig ønske om GK podning. Oftest anvendes first void urine 1 Jeg mener ikke, vi praktiserende læger har fået tilsendt urinprøven som standard/rutine prøve 1 Jeg stoler mest på den 1 Kan ikke mindes at have læst om muligheden, men vidste, at den var på vej 1 Patientens valg mange gange, det er lettere at blive podet med det samme, nu de er her 1 Troede det var specielle aftaler, som der står på vores labseddel - men jeg mener også, at mændene må lide lidt!! 1 I alt 11 Årsager til udeladt udlevering af test Lægerne blev anmodet om at angive en årsag, hvis partnersættene ikke blev udleveret til indekspatienten. Hvert sæt partnertest var således vedlagt en oplysningsseddel (bilag 7) og en adresseret og frankeret svarkuvert. Der blev returneret i alt 484 oplysningssedler. Tabel 8 viser årsagerne til udeladt udlevering af partnersæt. Årsagerne kunne inddeles i fire kategorier: 1) Partnerop-sporing foretaget på anden vis, 2) Indekspatient ønsker ikke at deltage, 3) Eneste partner (gennem de seneste 12 mdr.) allerede behandlet eller søger egen læge, 4) Andet. Tabel 8 Årsager til udeladt udlevering af partnersæt Kategorier Antal Partneropsporing foretaget på anden vis 77 Indekspatient ønsker ikke at deltage 104 Eneste partner allerede behandlet eller søger egen læge 132 Andet 171 I alt

30 Årsager til ikke-deltagelse blandt indekspatienter Lægerne blev anmodet om så vidt muligt at angive årsagen til, at indekspatienten ikke ønskede at deltage. Tabel 9 viser de angivne årsager (27% angav en årsag). Tabel 9 viser ligeledes et repræsentativt udsnit af årsager rubriceret under Andet. Af svarene fremgik bl.a., at det i nogle tilfælde ikke var muligt at opspore partnere, at indekspatient ikke ønskede at benytte sig af denne metode samt, at lægerne relativt hyppigt forgæves opfordrede til partneropsporing. Tabel 9 Hyppigst angivne årsager til, at patient ikke ønskede at deltage samt hyppigste årsager rubriceret under Andet Hyppigste årsager til, at patient ikke ønskede at deltage Antal Besværligt at få hentet sættene 6 Er ikke interesseret i at opgive navne til andre/ ønsker ikke at aflevere disse tests til tidligere partnere 6 Er selv blevet opsporet, ønsker ikke videre partneropsporing 4 Kunne ikke overskue det/ Har ikke tid 4 Kun en partner - som ikke ønskede at benytte sig af tilbuddet 3 Hyppigste årsager under Andet Indekspatient ikke henvendt sig for at afhente sættene trods opfordring 86 Den pågældende partner er i udlandet eller bosiddende i et andet amt 19 Umuligt at opspore partner/ Ukendt partner 19 Indekspatient flyttet/ Ikke været muligt at få fat i patient/ Indekspatient ikke henvendt sig for at få svar 14 Evaluering af den anvendte model til partneropsporing Lægerne blev ved den sidste spørgeskemaundersøgelse anmodet om at evaluere den i projektet anvendte partneropsporingsmodel, dvs. udlevering af hjemmetest til brug ved partneropsporing. Figur 8 viser fordelingen af svarene på spørgsmålet:»hvordan vurderer du den generelle anvendelighed af metoden: hjemmetest til brug ved partneropsporing?«svarmulighederne var: Meget god, God, Middel, Dårlig, Meget dårlig. 30

31 Evaluering af den generelle anvendelighed - fortsat Af figur 8 ses, at ca. 70% svarede God eller Meget god, og over 90% svarede Middel, God eller Meget god. Figur 8 Evaluering af den generelle anvendelighed af metoden M eget god God M iddel Dårlig M eget dårlig 6 2 Spørgsmålet var: Hvordan vurderer du den generelle anvendelighed af metoden: hjemmetest til brug ved partneropsporing? Alle tal er opgivet som procent. Fordele ved den anvendte metode Tabel 10 viser svarene på spørgsmålet:»hvilke fordele har denne metode til partneropsporing efter din mening?«svarene er delvist kategoriserede, mens lægernes formuleringer så vidt muligt er bibeholdt. Af svarene fremgår bl.a., at lægerne mente, at det kunne være en barriere for unge (partnere til klamydiasmittede) at søge læge for at blive testet for klamydia, hvorfor det var en fordel, at partnerne kunne teste sig selv hjemme, samt at udlevering af hjemmetest kunne anspore flere indekspatienter til at foretage partneropsporing. Tabel 10 Lægernes mening om fordele ved partneropsporingsmodellen Lægernes besvarelser At der for pt. (altså partnere) er mulighed for at blive testet uden at skulle gå til læge (hvilket nogle synes er flovt)/ Partnere behøver ikke henvende sig hos læge/ Det er lettere/ Let at udføre, psykologisk god/ Minus lægekontakt, minus podning (de er skrækslagne!) Bedre compliance/ At partneropsporing hyppigere sker/ Pt.'s ansvar for at finde smittekilde øges Antal Bedrer bekæmpelsen af chlamydia/ Nedsætter antallet af smittede 4 Diskret - skånsom - fokuserer på smittekæder - kontakt til asymptomatiske tilfælde/ Diskret. Dialog kommer i gang Ensartethed. Ansvarlighed hos pt. Vil efterhånden udbrede kendskabet til chlamydia. Fokusering på vigtigheden af partnerbehandling samt kondom som AC ved nye partnerskaber Indexpatienten vil måske tage smitteopsporing mere alvorligt og i hvert fald nemmere huske på det, når han/hun har kuverter liggende Pt. kan være mere "anonyme" 1 I alt 46 31

32 Ulemper ved den anvendte metode Tabel 11 viser svarene på spørgsmålet:»hvilke ulemper har denne metode til partneropsporing efter din mening?«svarene er delvist kategoriserede, mens lægernes formuleringer så vidt muligt er bibeholdt. Af svarene fremgår bl.a., at lægerne så det som en ulempe, at der ikke var mulighed for en lægefaglig kontakt med partnerne i testsituationen, samt at testresultatet ofte var afgivet, når lægen modtog partnersættene, hvilket bevirkede en dårligere compliance blandt både læger og klamydiasmittede. Svarene påpegede desuden andre problemstillinger, som var uafhængige af partneropsporingsmetoden og derfor gældende ikke kun for dette projekt, nemlig at klamydiasmittede kan have svært ved at foretage partneropsporing, og at nogle af denne eller andre årsager helt undlader at kontakte tidligere partnere. Tabel 11 Lægernes mening om ulemper ved partneropsporingsmodellen Lægernes besvarelser Det kan være pinligt at kontakte tidligere kærester m.m. (opleves som pinligt)/ De vil nødigt kontakte tidl. partnere. Nogen har ikke kontakt med dem længere, og 12 mdr. er lang tid/ Patient og partnere føler sig eksponerede i ubehagelig grad Manglende lægelig information om betydning/ Manglende lægesamtale (sygdomsforståelse)/ At det ikke er muligt at følge op Her i projektet har jeg ofte givet svaret, når partner kuverterne kommer/ Afhentning ved skranken hos lægen/ Svar allerede afgivet pr. tlf. eller mail Det står og falder med primæreksponentens holdninger, indstillinger og motivation/ Får de det gjort? Men under alle omstændigheder - er vi jo nødt til at have deres hjælp til sagen/ Mange smittede "gider ikke" Det er oftest mere rigtigt at skulle ringe til tidl. partner 6-12 måneder tilbage/ En ulempe at der skal afleveres en kuvert Endnu en administrativ byrde lagt oven på de praktiserende læger, og så er der endda (med afskaffelse af tidligere smitteopsporingslov) ikke engang politisk opbakning. Opsporingen bliver derfor sporadisk og ikke som eks. i Sverige systematisk/ Mere arbejde/ Manglende politisk opbakning Hvis nøjagtigheden er i orden, ingen/ Usikkerhed om testen gennemføres, og om det gøres korrekt Ingen garanti for identitet, - formentlig ringe motivation for at deltage, når man ikke skal møde hos egen læge At svaret ikke tilgår e.l. s journal til evt. senere brug ved f.eks. infertilitetsproblemer Antal Ekstra konsultation hos lægen 1 Det kan være flere partnere end kuverter 1 Total 35 32

33 Evaluering af Praksisudvalgets forslag Figur 9 viser fordelingen af svarene på spørgsmålet:»praksisudvalget har den 23. august 2004 tilsluttet sig et forslag om, at brug af hjemmetest til partneropsporing - som supplement til anden form for partneropsporing - indføres permanent i Århus Amt. Praksisudvalget foreslog i den forbindelse, at praktiserende læger får tilsendt hjemmetest og har dem liggende på lager indtil brug i lighed med andre prøvetagningssæt. Hvad mener du om dette forslag?«svarmulighederne var: Meget godt, Godt, Middel, Dårligt, Meget dårligt. Af figur 9 ses, at over 80% svarede Godt eller Meget godt, og over 90% svarede Middel, Godt eller Meget godt. Figur 9 Evaluering af Praksisudvalgets forslag M eget godt Godt M iddel Dår li gt M eget dår l igt Spørgsmålet var: Hvad mener du om dette forslag? Alle tal er opgivet som procent. Figur 10 viser fordelingen af svarene på spørgsmålet:»vil du benytte dig af muligheden for at udlevere hjemmetest til brug ved partneropsporing?«svarmulighederne var: Ja, Måske, Nej. Af figur 10 ses, at ca. 85% svarede Ja, og ingen svarede Nej. Figur 10 Lægernes hensigt i relation til brug af hjemmetest ved partneropsporing Ja Måske Nej Spørgsmålet var: Vil du benytte dig af muligheden for at udlevere hjemmetest til brug ved partneropsporing? Alle tal er opgivet som procent. 33

34 Fordelingen af indsendte klamydiaprøver i 2003 og 2004 Tabel 12 er en opgørelse over antal klamydiaprøver indsendt til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Skejby Sygehus i 2003 og 2004 inden for den relevante aldersgruppe. Data viser en statistisk signifikant stigning i prøveprævalensen i aldersgruppen år både totalt set og ved opdeling i mænd og kvinder. Tabel 12 Antal klamydiaprøver på patienter i aldersgruppen år indsendt til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Skejby Sygehus i 2003 og år Antal prøver Antal positive Pr.præv. Antal prøver Antal positive Pr.præv. Sammenligning af pr.præv. Kvinder ,9% ,9% p=0,002 Mænd ,7% ,1% p=0,013 Total ,2% ,8% p<0,001 Pr.præv.: prøveprævalens. Fra 2003 til 2004 sås desuden en statistisk signifikant stigning i andelen af mandlige klamydiaprøver fra 15,0% (2.827/18.900) i 2003 til 18,0% i 2004 (3.722/20.708), (p<0,001). Af tabel 12 ses ligeledes en stigning på 9,6% (1808 prøver) i antallet af indsendte prøver fra 2003 til 2004 i aldersgruppen år. Dette må antages at være en reel stigning, idet befolkningstilvæksten i den pågældende aldersgruppe var markant lavere (tabel 13). Tabel 13 Folketal pr. 1. januar efter område, alder og tid Århus Amt år år år år år år år år år år Total Befolkningstilvækst 519 Kilde: 34