Faktaark Vildtvenlige høstmetoder - pas på vildtet når du høster dine marker Marts 2012 Hvad er problemet? Hvert år kvæstes og dræbes et ukendt antal vilde pattedyr og fugle når markerne høstet. Problemet er størst når der bliver taget slæt på græsmarkerne, da det foregår i vildtets yngletid. Problemstillingen er gammel, men er mere aktuel end nogensinde, fordi de moderne slåmaskiner er større og hurtigere end tidligere. Det er særligt rålam og harekillinger der er i farezonen. De første uger af deres levetid bliver de nemlig liggende, hvor deres mor har lagt dem. Og selv når de er blevet gamle nok til at flygte ved fare, risikerer de alligevel at blive indhentet og kørt over af de hurtige maskiner. Det præcise omfang af rålam der mister livet på den måde vides ikke, men antallet er stort. For harekillinger er det i visse områder 15 % af alle fødte harekillinger, der dør grundet høsten. Sæt skræmmemidler op For råvildtets vedkommende er den bedste løsning, at man dagen før høstarbejdet sætter nogle skræmmemidler op. Det kan fx være almindelige papirsække, stanniolbånd eller flamingokasser, der er placeret på nogle stokke. Stokkene skal helst placeres i kanten op mod naturarealer eller skov, hvor man ved, at vildt færdes. Gerne 20 meter fra markkanten og med 50 meter mellem de enkelte stokke. Den bedste effekt opnår man hvis vinden kan få skræmmemidlerne til at larme lidt - så vil råerne, af frygt for det nye ukendte på marken, langsomt trække lammene væk derfra. Da vildtet vænner sig hurtigt til skræmmemidlerne, må de tidligst sættes op to dage før høsten. Der et muligt at se en video af metoden med flamingokasser på Århus Stiftstidende WebTV: http://stiften.dk/clip/357/10890 Også jordrugende fugle, såsom fasaner og agerhøns risikerer at blive påkørt, når de ligger på deres reder. Når rugende høner går til i forbindelse med slæt, er det ekstra problematisk for den samlede bestand. En dræbt høne på denne årstid repræsenterer et helt kuld kyllinger. Det er ikke alene synd for de dyr, der dræbes eller skades. Det kan også være meget ubehageligt for maskinføreren, hvis han opdager påkørslen eller hvis dyret sidder fastklemt i maskineriet. Hvis et dødt dyr ender i ensilagen, er der desuden risiko for botulisme-forgiftning (også kendt som pølseforgiftning) af den besætning, som skal æde foderet. En simpel flamingokasse på en stage kan med dens farve, bevægelser i vinden og lyde mod stagen redde dyreliv. Få flamingokasser pr. ha vil få råerne til at trække deres lam ud af marken. Foto: Carsten Riis Olesen. 1
Det kan være en god ide, at tage hunden med, når man sætter skræmmemidlerne op. Hunden vil sjældent finde nogle lam, men den vil med sikkerhed afsætter fært, som råerne senere reagerer på. Det vil være med til at råen fjerne deres lam fra marken der skal høstes. Pas på vildtet, når du høster eller slår græs. Det kan være endog meget svært at se de små dyr. Foto: Danmarks Jægerforbund. Høst ikke rundt om marken Normalt vil man begynde at tage slæt ved at køre to til tre omgange langs markkanten. Det er praktisk, men farligt for vildtet. Vildtet bryder sig ikke om at krydse den nye åbne flade, der bliver skabt rundt om marken, når de føler at der er fare på færde. Dyrene fanges derfor i marken og risikerer at blive påkørt. Derfor bør man altid slå fra den åbne mark og indad mod skovkanter, skel og hegn. På den måde vil vildtet blive drevet ud mod det foretrukne tilholdssted, hvor de ikke er i fare. Brug vildtbomme til maskinerne Der findes også forskellige skræmmemidler som det er muligt at montere på traktorens front. Derved skræmmes vildtet forhåbentligt væk, inden det bliver påkørt. Det mest almindelige er en såkaldt vildtbom, hvorfra der hænger kæder eller stænger med klokker ned foran finsnitteren / skrålæggeren. Ved støj eller berøring jages vildtet op. Det er en god idé at gøre bommen så lang, at den også afsøger det næste skår. Gå markerne igennem med hunde Jordrugende hønsefugle er ikke lige så på-virkelige af skræmmemidler som råvildtet. I mange tilfælde forlader de først reden når maskinen er alt for tæt på. Derved risikerer man at fuglene får klippet benene af, men stadig er i stand til at flyve væk. Her vil det mest effektive være at afdrive marken med hunde om morgenen eller dagen før slåning. Rugende fugle der bliver jaget op, vil ikke føle sig trygge ved at vende tilbage til reden før marken er slået. Reden vil normalt gå tabt under slåningen, men den voksne fugl vil kunne nå at lægge et nyt kuld. Høst ikke i mørke Man bør hverken høste eller tage slæt, når det er mørkt. Her er det alt for mørkt og risikoen for at overse et dyr er langt større end i dagslys. Varmfølsomme kameraer Der er ved at blive udviklet teknologier, som via varmefølsomme kameraer kan opdage vildtet på marken. Ved hjælp af digital billedbehandling kan dyr, der gemmer sig i afgrøder, genkendes og detekteres. Foreløbige tests har vist en succesrate på 86 %. Anbefalinger til vildtvenlig høst o Sæt skræmmemidler op o Høst ikke rundt om marken o Brug vildtbomme til maskinerne o Gå markerne igennem med hunde o Høst ikke i mørke Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri projektet.
Faktaark Vibelavning Hvad er en vibelavning? En vibelavning er en fugtig eller våd lavning på marken, gerne med vandsamlinger først på året. Plantevæksten er åben og spredt på grund af det stillestående vand. Når forårssolen udtørrer lavningen, vil både afgrøde og ukrudt stå tyndt de næste måneder. Foto: Rasmus Ejrnæs Foto: Jørn Pagh Bertelsen Hvad er formålet? Viber yngler på våde enge og strandenge samt i agerlandet, hvis der er fugtige lavninger, hvor afgrøden ikke bliver for tæt. De våde lavninger giver nye levesteder, som der ellers ikke er i agerlandet. Hvem gavner det? Viben og flere andre arter er knyttet til tidvise oversvømmelser med blottet jord - både vilde plantearter, insekter, frøer og tudser. Især hvis vandet ikke tørrer ud for tidligt på foråret. Når afgrøden vokser op omkring vibelavningen, og lavningens vegetation stadig er åben, vil mange smådyr trække ud i det lysåbne og varme område. Også fødesøgende fugle vil komme til, eksempelvis agerhøns, sanglærker og vagtler. Hvor og hvordan etablerer man vibelavninger? Vibelavninger kan findes naturligt i græssede enge og strandenge. I agerlandet er vibelavninger særlig oplagte i områder af marken, hvor der er våde pletter i foråret og efteråret og det derfor ikke kan betale sig at dyrke jorden. Vibelavninger behøver ikke at være planlagte, men kan være et tilvalg efter særligt våde vintre, mens arealet kan dyrkes i tørre år. Selv en lille lavning kan tiltrække viber, men større arealer virker bedst. På arealer, hvor der søges Enkeltbetaling, må udyrkede områder dog ikke være mere end 100 m2. Da viben lever af insekter, orme, frøer, snegle og plantedele, fungerer vibelavninger godt i tilknytning til andre åbne områder, hvor viben også kan søge føde, eksempelvis græsmarker med kreatur, små vandhuller eller nærliggende kyststrækninger. 1
Hvordan kan man se, at det virker? Hvis vegetationen er lav og åben med våd eller vanddækket jord gennem foråret og afgrøden ikke står tæt, er det et godt tegn på, at det er lykkedes at skabe et nyt levested. Kommer der ynglende viber, er succesen optimal, men selv uden viber kan frøer, tudser og salamandre ses som tegn på, at levestedet fungerer. Fødesøgende fugle gennem sæsonen er et godt tegn på, at der er liv i vibelavningen. Hvordan plejes vibelavninger? I græssede enge og strandenge med vibelavninger er det vigtigt, at græsning eller høslæt opretholdes og er ekstensiv, så viberne kan få tid og plads til at yngle. Regler Læs om regler for tiltag på støtteberettigede marker i faktaarket Gør markerne til gode levesteder for markvildtet. Vibelavninger har ingen gødningskvote, hverken på dyrkede eller udyrkede marker. Til beregning af gødningskvoten skal der laves en N-korrektion i gødningsplanen, hvor arealer med vibelavninger fratrækkes gødningskvoten. Hvor pletterne opstår af sig selv, i våde perioder i løbet af dyrkningssæsonen, er der ikke krav om at gødningskvoten reguleres, hvis pletterne er under bagatelgrænsen på 100m2. Kilder: Dyrkningsvejledning Katalog over naturtiltag i marken Viben kan lide fugtige enge og udyrkede marker. Græssede arealer med kokasser og hestepærer giver flere insekter og dermed mere føde til viben. Foto: Morten D.D. Hansen.
Faktaark Økonomi i natur- og vildttiltag Udgifter i forbindelse med udlægning af natur- og vildtvenlige tiltag I de senere år har der været stigende interesse for at udlægge naturvildtstriber i almindelige dyrkede marker på landbrugsejendomme, hvor man ønsker at prioritere natur- og vildtinteresser målrettet. I den forbindelse kan det være hensigtsmæssigt at få et overblik over omkostningsniveauet ved etablering og pleje af de natur- og vildtvenlige tiltag. I dette faktaark beskrives relevante aspekter og omkostningsniveauer i forbindelse med etablering af natur- og vildtvenlige tiltag. Natur- og vildtpleje er forbundet med økonomiske og arbejdsmæssige omkostninger. Derfor er der nogle overvejelser, man skal gøre sig i forbindelse med de forskellige naturtiltag. Når man anlægger et natur- og vildtvenligt tiltag i marken, fragår der et areal, som ikke bidrager med salgsafgrøde. Der kan umiddelbart beregnes et tab svarende til naturtiltaget, modregnet udgiften til udsæd, gødning og pesticider. Dyrkningsforhold, bonitet og sædskifte spiller en væsentlig rolle, idet variationen kan være betydelig selv indenfor et mindre lokalområde. Placeres naturtiltaget i yderkanten af marken, hvor udbyttet normalt er noget lavere, vil udbyttetabet derfor være begrænset. Alt efter det valgte tiltag, skal jorden som udgangspunkt bearbejdes. Prisen afhænger af, hvor omfattende en bearbejdning, der er brug for. Prisen på tilsåning vil afhænge af, om der skal købes specielle vildtafgrøder eller specielle frø, eller om man kan bruge spildfrø fra sidste år. De fleste naturtiltag kræver også en vis grad af vedligeholdelse. Overordnet set kræver tiltagene dog ikke meget ekstra pleje, hvis de placeres hensigtsmæssigt i forhold til den eksisterende markdrift. Der må dog påregnes et større ukrudtstryk op ad en tilsået vildtstribe, mens f.eks. en barjordsstribe kan være med til at mindske ukrudtstrykket. De nævnte tiltag kan alle etableres under Enkeltbetalingsordningen, hvis reglerne herfor følges, hvilket vil sige, at der kan opretholdes EB støtte på de arealer, hvor tiltagene er etableret. Se særskilt faktaark: Gør markerne til gode levesteder for markvildtet. Der kan ikke opgøres generelle og entydige beregninger for, hvor meget natur- og vildtstriber koster pr/ ha, men der kan laves kvalificerede beregninger på omkostningsniveauet på ejendomsniveau. Det er primært driftsintensitet og potentialet for afgrødeudbytter i markerne, der har indflydelse på omkostningsniveauet ved udlægning af natur- og vildtstriber. 1
Prisen = ekstra udgifter sparede udgifter + manglede udbytte Men hvad ligger der så i disse parametre? Herunder er opstillet en liste med nogle af de spørgsmål, man skal stille sig selv for at finde svaret. Ekstra udgifter Maskiner (incl. arbejdsløn) Hvad koster det i ekstra tid at have de enkelte tiltag? Hvad vil jeg sætte min timeløn til? Er det med egne/lejede maskiner? Hjælpestoffer Hvad koster den ekstra udsæd? Hvor stor mængde udsæd skal der bruges? Hvor lidt udsæd kan jeg nøjes med at købe? Værdisætning af naturgevinsten Foruden de mere håndfaste beregninger er der nogle lidt mere bløde værdier forbundet med etableringen af natur- og vildtvenlige tiltag. Tiltagene kan i nogle tilfælde medvirke til øget ejendomsværdi eller øget jagtindtægt. Insektvolde i markerne kan formentligt også spille en gunstig rolle i forhold til skadedyrsbekæmpelse. Disse værdier er meget svære at regne på, men man kan godt have det med i overvejelserne, når man vurderer omkostninger og gevinster op mod hinanden. Sparede udgifter Maskiner (incl. arbejdsløn) Hvilke arbejdsgange kan man spare (ved god planlægning)? Hvor meget tid sparede man reelt? Hvad vil jeg sætte min timeløn til? Hjælpestoffer Hvordan undgår jeg, at der bruges hjælpestoffer i tiltagene (hvor det ikke er ønskeligt/nødvendigt)? Hvor meget udsæd sparede jeg? Hvor meget gødning sparede jeg? Hvor meget plantebeskyttelsesmiddel sparede jeg? Manglende udbytte Hvad plejer jeg at avle i mine markkanter? Hvor stor er avlen normalt, der hvor tiltagene skal anlægges? Hvad er den normale indtjening? Etablering af insektvold. Foto: Jørn Pagh Bertelsen Mere information Vil du som landmand vide mere om, hvordan man griber anlæg af natur- og vildtvenlige tiltag an, kan du kontakte dit lokale landbrugsrådgivningscenter. Du kan også læse pjecen Tiltag for markvildtet etablering af gode levesteder for agerhøns og harer der ligger på LandbrugsInfo.
Faktaark Haregrønning Hvad er en haregrønning? En haregrønning er en græsstribe, som i kraft af græsning eller slåning holdes med lav vegetation, så der er friske, grønne skud fra april til september måned. sommermånederne, men også i løbet vinterperioden. Harens killinger er afhængige af friske grønne skud i forsommer og sommer indenfor en lille radius af, hvor de er sat. Mangel på egnet føde er sandsynligvis en vigtig årsag til, at haren ikke trives i det moderne landskab med store ensartede marker med høje afgrøder. Græsstriberne tjener endvidere som vigtige spredningsskorridorer for vildtet mellem marker og småbiotoper. Harer trives i landskaber, hvor der hele tiden er friske grønne skud indenfor rækkevidde. Her en mark med græsset overdrev som nabo. Foto: Morten D.D. Hansen. Hvad er formålet? Formålet er at sikre, at der findes friske grønne skud i agerlandet i sommermånederne som erstatning for de dyrkede afgrøder, der bliver høje og modne. Hvem gavner det? Mange dyr i agerlandet æder friske grønne skud som en del af kosten. Biotoptiltag med græsstriber skaber fourageringsområder, hvor markvildt som harer, rådyr, ræv, smågnavere og hønsefugle kan søge føde især i Hvor og hvordan etablerer man haregrønninger? Haregrønninger kan i princippet etableres hvor som helst, eksempelvis midt i mark eller i markkant. Tiltaget får størst effekt, hvis det etableres i tilknytning til andre tiltag (insektvold, urtestribe, barjordsstriber), som sikrer dækning og redemuligheder, eller i tilknytning til eksisterende naturarealer, hvor dyrene kan søge skjul. Haregrønningen etableres bedst ved udsåning af en urteblanding med almindelig såmaskine i et veltilberedt såbed, eller ved at lade de naturlige planter spire frem på arealerne. Ved gentagen slåning vil grønningen med tiden blive domineret af græsser, men man opnår den største variation, hvis man ikke udsår kulturgræsser og/eller kløver. Har man ikke græsningsdyr, kan haregrønningen anlægges i form af slåede stier eller striber, som evt. også kan tjene rekreative formål. 1
Hvordan kan man se, at det virker? Det er let at observere dyrene i haregrønningen, fordi den er lav og åben. Dermed kan man se, om der kommer harer, hjortevildt og hønsefugle og æder af de friske grønne skud. Hvis haregrønningen får lov at blive liggende som et flerårigt tiltag, vil der med tiden komme flere forskellige planter og svampe i grønningen fx spisesvampe som parykblækhat, elledansbruskhat og markchampignon. Hvordan plejes haregrønninger? Det er nødvendigt at slå grønningen med hyppige mellemrum i hele vækstsæsonen, ca. hver 3.-4. uge. Den positive effekt er størst, hvis grønningen ikke gødskes og sprøjtes, og hvis det afslåede materiale fjernes fra arealet. En haregrønning vil sjældent give ukrudtsproblemer, eftersom den hyppige slåning holder ukrudtsarterne i ave. Varighed Det er hensigtsmæssigt at opretholde grønninger i markkanter over en flerårig periode. Det gælder også striber, der er anlagt i kombination med øvrige tiltag inde i marken. Regler Læs om regler for tiltag på støtteberettigede marker i faktaarket Gør markerne til gode levesteder for markvildtet. Kilder: Dyrkningsvejledning Katalog over naturtiltag i marken Forårssåning af græsstribe langs hegn. Græsfodpose og slået græsstribe. Kortslået græs i marknaturstribe Foto: Jørn Pagh Bertelsen Foto: Jørn Pagh Bertelsen Foto: Jørn Pagh Bertelsen
Faktaark Sammensætning, placering og dyrkningsvejledning for naturstriber Sammensætning af naturstriber Naturstriber anlægges som lange lineære striber, der kan have en bredde fra 2 til 10 meter og være sammensat af flere tiltag, for eksempel barjordsstribe på 2 meter, kortklippet græsstribe på 2 meter, insektvold på 2 meter og en stribe udsået med en vildt- og bivenlig frøblanding. Tilsammen giver striberne et artsrigt og lysåbent plantedække, der giver dækning, yngleplads, redeskjul og et varieret fødeudbud for dyrelivet. Naturstribe i midtmark, insektvold & urtestribe Foto: Jørn Pagh Bertelsen Insektvold 2m, græsstribe 2m, urtestribe 6m. Foto: Jørn Pagh Bertelsen Placering af naturstriber på ejendommen Tilknytning til eksisterende natur Den største effekt af naturstriber opnås ved at placere dem langs eksisterende naturelementer, dvs. levende hegn, stengærder, diger og småbiotoper i marken. Naturstriber kan også placeres inde i marken for at opdele store dyrkningsflader og eventuelt forbinde eksisterende småbiotoper. Naturstriber bør ikke placeres i markkanter, hvor der er skygge og rodtryk fra høje træer eller forekomst af kvik og andre problemarter i marken. Naturstribe med urter, græsstribe og barjord langs kantbiotop Foto: Jørn Pagh Bertelsen Krav til jordbundsforhold Naturstriber kan dyrkes på alle almindelige landbrugsarealer bortset fra humusrige, lavtliggende, vandlidende og fugtige områder. 1
Generel vejledning for etablering af naturstriber i marker Jordbehandling og såning For at sikre en vellykket etablering af naturstriber på landbrugsarealer følges de samme retningslinjer, som gælder for etablering af afgrøder. Forårssåning kan ske første gang jorden er tjenlig i starten af april, og når det rent praktisk passer ind i driftsforholdene i perioden frem til 1. maj. Der anvendes de almindelige landbrugsmaskiner, der er til rådighed på ejendommen, men det kan være en fordel at anvende ældre redskaber med mindre arbejdsbredde på 2-3 meter, da de er særligt velegnede til anlæg og pleje af de enkelte elementer i naturstriberne. Foto: Jørn Pagh Bertelsen Frøblandinger til udsæd i naturstriber Det enkelte element i en naturstribe etableres ofte for at dække en bestemt funktion, f.eks. fødekilde eller ynglested for markvildt om sommeren eller blomster for bestøvere. Ved at anvende frøblandinger kan naturstriben opfylde flere formål. Markvildt som hare, råvildt og hønsefugle har forskellige præferencer på forskellige tidspunkter af året, og en målrettet frøblanding vil forlænge de perioder af året, hvor biotopen er attraktiv. Frøblandinger med flere arter giver desuden en større sandsynlighed for, at etableringen lykkes i praksis på trods af svingende jordbundsforhold, udtørring mv. Det anbefales at benytte hjemmehørende plantearter. Gødskning og plantebeskyttelse Naturstriber skal ikke gødskes udover den forfrugtsværdi, der allerede findes i jorden fra de tidligere afgrøder. Der anvendes ikke plantebeskyttelsesmidler i naturstriber, fordi fremspiring fra den naturlige frøpulje i jorden netop er en fordel. I praksis kan der forekomme særlige omstændigheder, hvor der opstår gener med problemarter som gold hejre, gråbynke, agertidsel og kvikgræs. Det anbefales her at flytte striberne. Pleje af naturstriber Generelt er det vigtigt at skåne biotopen for traktorkørsel og andre landbrugsaktiviteter og i forbindelse med høst at lade naturstriben stå urørt. Levetid og omlægning af naturstriber Naturstribernes levetid og behov for omlægning afhænger af kombinationen i striberne, placering og jordens bonitet. Foreløbige erfaringer tyder på, at insektvolde og slåede græsstriber ikke forringes ved at være stedfaste, hvorimod de lysåbne urtestriber bliver domineret af græsser, hvis de bliver mere end tre år, ligesom ukrudtstrykket fra problemarter kan bliver for højt. Udfasning eller omlægning af natur- og vildtstriber sker ved samme jordbehandling som for den øvrige mark efter høst. Regler Læs om regler for tiltag på støtteberettigede marker i faktaarket Gør markerne til gode levesteder for markvildtet. Læs mere: Se faktaark for de enkelte tiltag og økonomi i natur- og vildttiltag.
Faktaark Barjordsstribe Hvad er en barjordsstribe? Barjordsstriben er en 2 meter bred kultiveret stribe langs markkanten. Hvor og hvordan etablerer man barjordsstriber? Barjordsstriben placeres langs markkanter. Hvis det er i kombination med f.eks. en urtestribe, er det en fordel, at placere barjordsstriben længest inde mod afgrøden af hensyn til ukrudtsspredning. Barjordsstriben etableres med en 2 til 3 meter bred kultivator eller fræser. Jordbearbejdning foregår i 10-15 cm dybde. Barjordsstribe langs løvtræshegn. Foto: Jørn Pagh Bertelsen Hvad er formålet? Barjordsstriber har flere funktioner. Den bruges som tørrepladser i yngleperioden for hønsefuglekyllinger, rålam og harekillinger. Fuglevildtet bruger også barjordsstriberne til støvbadning og finder insekter på de ny fremspirede tokimbladede arter. Barjordsstribe langs kantbiotop Foto: Jørn Pagh Bertelsen Hvem gavner det? Hønsefugle og -kyllinger, rålam og harekillinger. 1
Hvordan plejes barjordsstriber? Barjordsstriber harves første gang i starten af maj og senere i slutningen af august. Der må gerne være et moderat plantedække af bredbladede planter, der er fremspiret fra naturlig frøpulje. Varighed Barjordsstriber kan både etableres som et selvstændigt tiltag i markkanter omkring sædskiftemarker eller indgå som et kombinationstiltag i naturstriber. Barjordsstribens funktion er primært knyttet til vækstsæsonen i sommerhalvåret. Regler I forhold til reglerne for Enkeltbetaling, må barjordsstriben kun ligge langs markkanten. Hvis man ønsker en barjordsstribe midt i marken, skal marken opdeles. Læs om regler for tiltag på støtteberettigede marker i faktaarket Gør markerne til gode levesteder for markvildtet. Kilder: Dyrkningsvejledning Katalog over naturtiltag i marken Nykultiveret 2 meter stribe. Foto: Jørn Pagh Bertelsen
Faktaark Naturstriber med succes! Når man etablerer naturstriber, er det noget helt andet end at dyrke marken. En moderne landmand er vant til at marken skal stå tæt, flot og ensartet. Derfor er der mange der synes naturstriberne kan se rodede og mislykkede ud. Men formålet med naturstriberne er netop at give plads til naturen og diversiteten. Dette faktaark er tænkt som en inspiration og guide til hvordan de gode naturstriber skal fremstå. Naturstriber En naturstribe er et kombinationstiltag, hvor flere forskellige tiltag ligger sammen, som parallelle, lineære strukturer. En naturstribe kombinerer typisk en græsstribe, en urtestriber, samt en insektvold eller en barjordsstribe. Formålet med at kombinere de forskellige biotoptyper i et tiltag er først og fremmest at mange af agerlandets dyr har glæde af forskellige biotoper på forskellige tidspunkter i deres livscyklus eller bruger biotoperne til forskellige formål. Reden bygges i én biotop, mens føde søges i en anden biotop. Derfor er det vigtigt at biotoperne ligger tæt op ad hinanden. Hvordan kan man se, at det virker? Naturstriben virker hvis det er lykkedes at skabe variation og tilbyde levesteder i perioder hvor marken ligger bar eller står som en grøn tæt mur. Målet med naturstriben er altså en god forsyning gennem året med friske grønne skud, urter som blomstrer og sætter frø, en variation af forskellige plantearter, vegetation som giver dækning og områder med sparsom vegetation og varm jordbund. Urtestriber Den gode urtestribe er lysåben og har en artsrig forekomst af blomstrende urter. Den enårige urtestribe er især målrettet insektfaunaen og fuglevildtet idet det skaber et vigtigt fødegrundlag for de jordrugende fugle, hvis kyllinger er helt afhængige af den proteinrige føde, i de første to-tre uger af deres liv. Veletableret naturstribe bestående af en kombination af én-årige urter, insektvold og kortklippet græs. Foto: Cammi Aalund Karlslund, VFL. Værdien af urtestriberne er størst, hvis striben etableres i en kombination med andre tiltag. Her en insektvold og en barjordsstribe. Foto: Jørn Pagh Bertelsen. 1
Urtestribe med lav udsædsmængde. Man må meget gerne kunne se noget bar jord mellem urterne. Fotograf: Jørn Pagh Bertelsen. Modsat afgrøden, er det ligefrem en fordel, hvis plantedækket er varieret, ufuldstændigt og stedvist lavt. Hvis der udsås frø, er det en fordel, hvis der er tale om hjemmehørende arter, og det er en fordel hvis de ikke etableres så tæt, at de udelukker den variation, som de naturlige ukrudtsarter skaber, hvis de får lov at spire frem. Hvordan kan man se, at det virker? Når det summer af bier og humlebier, så er det lykkedes. Hvis der er vedvarende blomster i striben er det et godt tegn, da man så har fået valgt en frøblanding med en lang samlet blomstringstid, samt at der er etableret en artsrig vegetation med en varieret struktur i form af tæthed og højde. Det er et dårligt tegn hvis urtestriben bliver domineret af nogle få konkurrencestærke arter. Insektvolde Formålet med en insektvold er at fremme livet på marken til glæde for både planter, insekter og fugle. En insektvold kan effektivt bryde den dyrkede marks ensformighed. Samtidig kan en insektvold være levested for nyttedyr, som kan være med til at holde antallet af skadedyr nede i den omgivende mark. Flerårig insektvold med veletablerede tuegræs. Foto: Cammi Aalund Karlslund, VFL. Insektvolden giver skjul og føde, når den omkringliggende mark er åben og uden føde- og skjulemuligheder. Et plantedække med langt, og tuet græs danner gode redemuligheder for de jordrugende fugle, men på en optimal insektvold, er der også en del blomstrende urter. Denne insektvold har en rigtig god højde. Der er ingen skarpe kanter, som kyllingerne kan falde ned i, men den er hævet over niveau, så der opstår varme, tørre sider. Foto: Erik Silkjær Pedersen. Hvordan kan man se, at det virker? En god insektvold er varm og tør om sommeren, når markens tætte afgrøde gør jorden kold og skygget. Insektvolden har masser af vegetation og struktur når marken ligger bar og nypløjet. Når insektvolden virker optimalt vil det myldre og summe af liv omkring volden. Blomstrende urter vil tiltrække bier, sommerfugle og svirrefluer, og vegetationen vil tiltrække biller, edderkopper og græshopper. Nogle arter kan høres, mens andre måske først opdages, hvis man sætter sig stille ned og kigger efter.
Græsstribe En vellykket græsstribe er et areal, som holdes med lav vegetation og friske grønne skud sommeren igennem. Der er mange dyr i agerlandet som æder friske grønne skud som en del af kosten. Særligt er harens killinger afhængige af friske grønne skud i forsommer og sommer indenfor en lille radius af, hvor de er sat. De friske plantedele, har et højt næringsindhold og er let omsættelige. Hvordan kan man se at det virker? I en kortslået græsstribe skal vegetationen helst holdes helt kort, dvs. hyppig slåning i maj-juni, således at vegetationen ikke kan anvendes som redeskjul. Barjordsstriben harves første gang i starten af maj og senere i slutningen af august. Der må gerne være moderat plantedække af naturlig fremspiring fra frøpuljen af bredbladet flora. Hvordan kan man se, at det virker? Barjodsstriben er en succes når man kan se den bliver brugt af fugle og pattedyr. Ofte vil man kunne se tydelige spor i jorden. Barjordsstribe i tilknytning til urtestribe og kortslået græs Foto: Jørn Pagh Bertelsen. Kort græsstribe ved siden af insektvold. Foto: Jørn Pagh Bertelsen. Barjordsstribe En barjordsstribe er en opharvet eller fræset stribe på 1-2 meters bredde, hvor fremvoksende vegetation forhindres ved mekanisk jordbehandling med jævne mellemrum. Striben skal placeres i markkanten. Barjordsstriber giver et åbent areal, hvor sollyset kan opvarme jordbunden. Striben benyttes af blandt andet agerhønens kyllinger og harens killinger, der bruger pletterne som tørrepladser efter regnskyl. Barjordsstriben bruges også af fuglene til støvbad. Desuden finder fuglene insekter og nye spirer på striberne. Spor af rådyr i barjordsstriben. Foto: Cammi Aalund Karlslund..
Foto: Jørn Pagh Bertelsen
Faktaark Urtestribe Hvad er en urtestribe? En urtestribe er et areal med lysåben vegetation, hvor urterne får lov at blomstre og sætte frø. Urter dækker både over græsser og bredbladede urter. Urtestriber har ikke en bestemt form. Det kan både være en stribe langs et hegn eller en vej, og det kan være et ukurant hjørne af marken med vilde planter. Urtestriben er oftest 1 årig. Okkergul pletvinges larver lever på lancet-vejbred. Her søger den nektar i pomerans-høgeurt. Foto: Morten D.D. Hansen Hvem gavner det? Den enårige urtestribe er især målrettet insekter og fuglevildt, hvorimod den toårige urtestribe især er målrettet hjortevildt og hare. Urtestribe med lysåbent vegetation. Foto: Jørn Pagh Bertelsen Hvad er formålet? Formålet med urtestriber er at skabe levemuligheder for de mange vilde planter, som ikke trives i agerlandet i dag, og de mange arter af insekter, som kun kan leve på og af bestemte vilde plantearter. De blomstrende urter er nødvendige for en lang række smådyr og insekter, og dermed også et vigtigt fødegrundlag for markvildtet. Mange sommerfugle er kræsne i deres fødevalg. Som voksne sommerfugle kan de søge nektar i mange slags blomster, men som larver er mange arter knyttet til nogle bestemte planter. Tilsvarende specialiseringer kan man finde hos mange af de enlige bier, som kun kan bestøve bestemte plantearter. Endelig er mange bladlus, bladbiller, galhvepse, galmyg m.fl. specialiserede til at leve på forskellige plantearter. Hvor og hvordan etablerer man urtestriber? I marken etableres urtestriben mest hensigtsmæssigt i kombination med en insektvold og græsstribe inde på markfladen eller langs barjordsstribe og kortklippet græsstribe i markkanten og langs udyrkede småbiotoper. 1
Nogle steder kan urtestriben etableres ved siden af eksisterende naturarealer, hvor man kan opnå en naturlig spredning af arter fra naboarealerne. Man kan fremskynde den naturlige spredning ved at slå hø med frø på naturområdet og sprede høet ud, hvor urtestriben skal etableres. Hvordan kan man se, at det virker? Urtestriben virker efter hensigten, når der er etableret en artsrig vegetation, der er varieret i tæthed og højde. Det er et dårligt tegn, hvis urtestriben bliver domineret af nogle få konkurrencestærke arter. Etableringen foregår bedst i august-september. Hvis der ikke er naboarealer, hvorfra urterne kan sprede sig, kan man i stedet udså en frøblanding med hjemmehørende arter. Urtestribe tilsået med enårige arter Foto: Jørn Pagh Bertelsen Naturstribe i markkant klar til såning i april. Foto: Jørn Pagh Bertelsen Etableringen kan ske med almindelig radsåmaskine, rækkesåning med 12 cm afstand i 1-2 cm dybde, eller ATV spreder ved overfladisk bredsåning. Jorden skal være porøs, og det vil ofte være nødvendigt med to harvninger i ca. 20 cm dybde. I den udsåede urtestribe tilstræbes et planteantal på 50 70 planter pr. m 2, hvilket svarer til 20-25 % af normal udsædsmængde for vårbyg. Der forhandles en række frøblandinger, for eksempel sommermix til hønsefugle, vintermix til fugle og pattedyr og helårsmix til hjortevildt. Hvordan plejes urtestriber? I vækstsæsonen skal der ikke foretages pleje af urtestriben. Den skal ikke sprøjtes eller gødskes. I efteråret giver urtestriben både dækning i vegetation og fortsat fugleføde i frøstandene. Det følgende år i april omlægges urtestriben ved flere gange jordbehandling, alt efter forholdene, med en kultivator i ca. 20 cm dybde og herefter såning efter samme koncept som i anlægsåret. De fleste hjemmehørende plantearter er følsomme over for hård konkurrence, og derfor kan det være en fordel med 1-2 årlige høslæt med fraførsel af materialet, hvis der er en kraftig plantevækst i området. Varighed Man får den bedste urtestribe, hvis man etablerer den som en permanent struktur. Mange insekter overvintrer og er længe om at opbygge levedygtige bestande, så en kortvarig urtestribe risikerer blot at trække dyr til, som udryddes igen, når urtestriben nedlægges. Regler Læs om regler for tiltag på støtteberettigede marker i faktaarket Gør markerne til gode levesteder for markvildtet. Boghvede, honningurt, oliehør. Foto: Jørn Pagh Bertelsen Kilder: Dyrkningsvejledning og Naturkatalog
Faktaark Insektvold Hvad er en insektvold? En insektvold er en vold af jord eller tørv, som er hævet over den omgivende overflade. Et markskel kan udformes som en insektvold, men der kan også være tale om et gammelt solbeskinnet jorddige. Hvem gavner det? Smådyr, som har gavn af tiltaget, er løbebiller, edderkopper, vilde bier, græshopper og en række sommerfugle, hvis larver kan udvikle sig i uklippet vegetation, eksempelvis arter af randøje. En del bestøvende insekter, eksempelvis humlebier og enlige bier, etablerer gerne ynglehuller på sydvendte jordflader eller i store gamle græstuer. Mange insekter graver sig ned, og overvintrer i uforstyrret græstørv eller jord. Når insekterne trives på volden, er der gode fødesøgningsmuligheder for fugle, hvor insekter udgør en vigtig proteinrig fødekilde for de fleste arter, især i yngletiden. Flerårig insektvold med veletableret tuegræs. Foto: Jørn Pagh Bertelsen. Hvad er formålet? Formålet med en insektvold er at fremme livet på marken. En insektvold fungerer i foråret som fouragerings-, -yngle- og spredningskorridor. Flerårig vegetation med åbne barjordspletter skaber særligt gunstige betingelser for insekter, herunder nytteinsekter, som begrænser opformering af bladlus. Insekterne er føde for de jordrugende fuglearter og ynglehabitat for fuglevildtet i juni og juli. Insektvold yder prima dækning i september. Foto: Jørn Pagh Bertelsen. Insektvold med tuegræs. Foto: Jørn Pagh Bertelsen. 1
Hvor og hvordan etablerer man insektvolde? Det er mest hensigtsmæssigt at placere insektvolden inde i marken, gerne som korridor og bindeled mellem eksisterende småbiotoper. Insektvolden anlægges altid, så den følger markens længderetning med undtagelse af forpløjningen på 18-24 meter. Etablering af voldstrukturen sker med en kraftig landbrugsplov ved en simpel sammenpløjning af nogle dybe plovfurer på 40 45 cm i 0,7 meters højde - eventuelt efterfulgt af en let harvning. Der må ikke være dybe furer omkring volden, hvor kyllingerne kan dratte ned uden at kunne komme op igen. Voldens bredde tilstræbes at være 1,5 til 2 meter. Tilsåning Insektvolden tilsås med tuegræsser eller blomstrende og frøsættende flerårige urter. Nogle steder kan det være en fordel at undgå tuegræsser, da der ofte er rigeligt med langt græs i landskabet. Andre steder kan det være en fordel at vælge tuegræsser fremfor urter, da tuegræsser kan forsinke udvikling af rodukrudt. For at give så stor diversitet som muligt i den flerårige insektvold, kan insektvolden tilsås med arter, der fremmer en blomstrende og frøsættende urteflora. Blomsterne giver nektar til bier og sommerfugle gennem sommeren, og frøene giver føde til fugle og vildt. Det kan f.eks. være arter som merian, vellugtende gulaks, alm. knopurt, stor knopurt, gul snerre, blåhat, alm. hvene, kamgræs, alm. røllike, alm syre, håret høgeurt, almindelig kællingetand, rundbælg, rød kløver, bugtet kløver og musevikke. Anlæg af vold i april med variabel risteplov. Foto: Jørn Pagh Bertelsen. Det kan dog være svært at få blandinger med disse arter. Udsædsmængden skal ikke være for stor. Såning kan foretages med en ATV såmaskine eller håndsåning, som ofte vil være den nemmeste løsning i praksis, hvor frøene opblandes med sand og udsås manuelt hen over volden. Håndsåning af insektvold. Foto: Jørn Pagh Bertelsen. Hvordan kan man se, at det virker? Når insektvolden virker optimalt, vil det myldre og summe af liv omkring volden. Blomstrende urter vil tiltrække bier, sommerfugle og svirrefluer, og vegetationen vil tiltrække biller, edderkopper og græshopper. Insektvolden kan fungere som hønseskjul, hvis der er partier med tæt vegetation og vissent græs til redebygning. Hvordan plejes insektvolde? Når insektvolden er etableret, skal den ikke plejes. Vegetationen udvikler et permanent plantedække, som kvalitativt forbedres over flere år. Er der agertidsel og gråbynke pletvist, kan det være nødvendigt med pletvis slåning, som især er godt, hvis det afslåede fjernes. Volden bør ikke sprøjtes med pesticider. Varighed Insektvolden er en erstatning for tidligere lysåbne diger og må gerne forblive stedfast over en årrække. Regler Insektvolden kan etableres på alle støtteberettigede arealer og indgå som en del af den støtteberettigede mark. Den skal ikke indtegnes separat på markkortet. Læs om regler for tiltag på støtteberettigede marker i faktaarket: Gør markerne til gode levesteder for markvildtet.
Faktaark Nektarstribe Hvad er en nektarstribe? En nektarstribe består af blomstrende urter gennem hele vækstsæsonen. Nektarstriben er beslægtet med urtestribe (se faktaark om urtestriber), men i nektarstriben behøver urterne ikke være vilde danske planter, de kan også være kulturplanter. Nektarstriben kan være flerårig. Hvad er formålet? Mange af de bestøvende insekter er stærkt truede arter i Danmark. Bier og sommerfugle har svært ved at finde blomster med pollen og nektar i sommerhalvåret. Det gælder især når rapsen, piletræerne og de levende hegns tjørn, roser, slåen, æbler og kirsebær er afblomstret. I korte perioder, når græsmarken eller rapsmarken blomstrer med kløver, mælkebøtter eller raps, er der masser af føde, men kort tid efter er der ikke længere noget at finde, og så sulter de vilde bier. Nektarstriben kan være med til at udvide sæsonen med nektar. Hvem gavner det? Vi har mere end 250 arter af vilde bier i Danmark og mere end 1000 arter af dag- og natsommerfugle. Dertil kommer et stort antal svirrefluer, andre fluer og biller, som også søger føde i blomsterne. De fleste arter er nyttedyr, som enten bestøver vilde planter og afgrøder eller æder skadedyr som eksempelvis bladlus. Hvor og hvordan etablerer man nektarstriber? En nektarstribe kan med fordel kombineres med en insektvold, stenbunke eller gamle træer, hvor bierne kan have deres redesteder. Levende hegn eller krat med blomstrende buske og træer som slåen, rose, tjørn, fuglekirsebær, pil og lind er gode at have i nærheden, da de kan supplere nektarstriben gennem foråret. Det gælder om at lave en god jordbehandling for at undgå, at kulturgræsser og kvik undertrykker blomsterne. Herefter udsås frø af blomster. Blomsterne behøver ikke at være hjemmehørende, men det er vigtigt, at der er mange slags med forskellige blomstringstidspunkter. Hjemmehørende arter har den fordel, at de kan understøtte eksempelvis de sommerfuglearter, der kræver bestemte plantearter. Gode hjemmehørende arter er for eksempel merian, blåhat, slangehoved, rødkløver, bugtet kløver, hjortetrøst og vild gulerod. Blandt kulturplanterne er for eksempel honningurt, hjulkrone, citronmelisse, morgenfrue, kartebolle, stokrose og lucerne. Brombær er også god, da den har sen og længevarende blomstring og passer sig selv. Blomstrende honningurt, som står så åbent, at der også er plads til vilde planter. Foto: Jørn Pagh Bertelsen. 1
Hvordan kan man se, at det virker? Når det summer af bier og humlebier, så er det lykkedes. Man kan også se, om der vedvarende er blomster i nektarstriben, det er et godt tegn. Hvordan plejes nektarstriber? Mange blomster vil have fordel af 1-2 årlige høslæt, for eksempel 1. juni og 1. september. Det er en god idé at lade en andel af arealet stå uslået, så man ikke fjerner alle blomster på samme tid. Ved slåning kan man også holde eventuelle ukrudtsarter lidt i ave og begrænse deres frøspredning. Det afslåede materiale skal fjernes for at sikre lys til små planter og jordlevende insekter. Sprøjtning med pesticider i nærheden af blomster og redesteder skal undgås, da bierne er meget følsomme over for sprøjtemidler. Varighed Hvis man bruger flerårige arter, kan de blomstre igen året efter, og man behøver ikke så på ny. Regler Læs om regler for tiltag på støtteberettigede marker i faktaarket: Gør markerne til gode levesteder for markvildtet. Kejserkåbe og dagpåfugleøje søger nektar i Hjortetrøst. Foto: Rasmus Ejrnæs.
Faktaark Naturvildtsstriber - hvor kan det gå galt! Når man etablerer naturvildtstriber, er det noget helt andet end at dyrke marken. En moderne landmand er vant til at marken skal stå tæt, flot og ensartet. Derfor er der mange, der synes naturvildtstriberne kan se rodede og mislykkede ud. Men formålet med naturvildtstriberne er netop at give plads til naturen og diversiteten. Men, naturligvis kan der også være ting der går galt og udvikler sig i en retning, der ikke er hensigtsmæssig - hverken for naturen eller markdriften. Dette faktaark er tænkt som en eksempelsamling på hvornår du skal være opmærksom på, at tiltagene ikke står som ønsket. Urtestriber Ved etablering af urtestriber, skal man være meget opmærksom på, at få etableret et godt såbed. Det er afgørende for, at frøblandingen bliver etableret tilfredsstillende. Der bør vælges blandinger med hjemmehørende arter, da flere insekter vil have gavn af disse planter. På billedet herunder har såbedet ikke været tilstrækkelig veletableret og urtestriben er vokset til i kamille. Hvad gør man så? Kan man først se, at det ikke er de ønskede arter der dukker op, kan man være nødsaget til at begynde forfra. I dette tilfælde, hvor hele urtestriben er vokset til i Kamille, kan man vælge at harve det hele op igen og så en ny blanding. Bliver blandingen sået inden udgangen af juni, vil den stadig have gode muligheder for at kunne danne et fint urtebed. Men ofte kan det godt betale sig at vente og se, hvordan tiltaget udvikler sig. Ofte vil det faktisk være en fordel at vente med at så urtestriberne til det er blevet lidt varmere i vejret (gerne starten af maj), da frøene ofte kræver lidt højere jordtemperaturer for at kunne spire. Fotograf: Heidi Buur Holbeck. 1
Insektvolde Nedenfor ses eksempler på en insektvold der er etableret om foråret. Jorden er meget leret og der er derfor dannet mange store knolde. Jorden er blevet alt for tør, og der er ikke kommet det ønskede plantedække. Hvad gør man så? Det kan være en fordel at tromle denne insektvold. Derved bliver de store klumper slået i stykker og det vil være lettere for vegetationen at få en jævn fordeling. Alternativt kan man bare lade insektvolden ligge som den er - og se hvad der kommer. De store knolde vil bevirke, at der kommer store variationer i mikroklimaet - hvilket kan være til gavn for mange insekter. I det konkrete tilfælde valgte man ikke at gøre noget. Vegetationen har nu fået godt fat og insektvolden begynder at få den ønskede funktion. Fotograf: Cammi Aalund Karlslund 2
Nedenfor til venstre er et eksempel på en nyetableret insektvold. Valget af maskiner har bevirket, at der bliver dannet et krater på toppen af insektvolden. Derfor dannes der ikke en egentlig vold, hvor toppen af volden afdrænes. Man får derfor ikke den tørre biotop, som mange insekter vil foretrække - ikke mindst som overvintringssted. Herunder ses et andet eksempel på en nyetableret insektvold. Det er vigtigt at undgå en skarp kant fra insektvolden og ind i mod selve marken, som bl.a. agerhønsekyllingerne kan have svært ved at krydse. Hvad gør man så? En sådan kant skal derfor udjævnes efter pløjningen. Hvad gør man så? Også her anbefales det at tromle insektvolden - man skal dog være opmærksom på, at insektvolden ikke må bliver så lav at den mister sin funktion. Fotograf: Cammi Aalund Karlslund 3
Ukrudtsarter Undertiden kan der opstå større eller mindre problemer med ukrudtsarter på insektvolden. Især tidsler kan blive et stort problem. Hvad gør man så? En insektvold skal normalt ikke plejes, og bør ikke slås, da målet er en biotop med langt græs. Det kan dog være nødvendigt med én til flere slåninger de første år for at hæmme f.eks. tidsler og gråbynke og derved fremme græsserne. Det kan desuden være nødvendigt at omlægge insektvolden efter nogle år. Græsstriber Her er en græsstribe hvor der i blandingen har været rødkløver. Her har rødkløveren fået overtaget og er ved at udkonkurrere de ønskede græsser. Hvad gør man så? Som hovedregel bør det ikke være nødvendigt at omlægge sin græsstribe. Men i tilfælde som dette, hvor der ikke er den ønskede vegetation, kan det være nødvendigt. Modsat er rødkløveren en god nektarplante. Så afhængig af formålet kan man også vælge at lade den ligge. Bliver problemerne med tidsler for voldsomme, kan det blive nødvendigt at pletsprøjte. Dette anbefales dog kun som sidste løsning, for at insektvolden ikke skal omlægges og kontinuiteten forsvinder. Erfaringerne viser, at et veletableret såbed er et godt udgangspunkt for at begrænse antallet af tidsler. Fotograf: Børge Østergaard Fotograf: Heidi Buur Holbeck
Faktaark Gør markerne til gode levesteder for markvildtet Nr. 1 2010 Revideret oktober 2014 - Sådan kan tiltag for markvildtet etableres på de støtteberettigede marker Derfor! Lærken, haren og agerhønen er nogle af de dyr, der lever i og omkring dyrkede marker. Arterne har gennem mange år været i støt tilbagegang, fordi de mangler føde, dækning og ynglesteder. Små tiltag, der giver variation i forhold til afgrøden, er et vigtigt supplement, der giver dyrene mulighed for at gennemføre deres livscyklus. Dette faktaark giver eksempler på enkelte tiltag, der er mulige at etablere på støtteberettigede arealer. Gode og enkelte tiltag ovildtstriber obarjordsstriber oinsektvolde o Lærkepletter Tiltagene kan etableres enkeltvis eller i kombination, men vær opmærksom på reglerne i Enkeltbetalingsordningen (fra 2015 Grundbetaling). Det gode eksempel - så lidt skal der til Ved en kombination af vildtstriber, barjordsstriber og insektvolde giver det arter som agerhøns og harer og deres afkom føde i de perioder, hvor det ellers kniber. Samtidig får arterne gode rede-, skjule- og hvilesteder. Det gælder om at ændre strukturen og øge variationen i agerlandet. De enkelte tiltag kan forbinde eksisterende levesteder og virker hver for sig som ledelinier for såvel store som små dyr i naturen. Barjordsstriber Effekt Barjordsstriberne bruges af hønsefuglene til at støvbade (baleplads). På den måde holdes fjerdragten i orden. Både hønsefuglenes kyllinger og harekillinger har brug for bare pletter, hvor de kan tørre efter regnskyl. Desuden kan fuglene finde andre insekter og nye spirer på striberne. Regler Maks. 2 meter brede. Fra 2015 maks. 3 meter brede. Striben skal placeres i markkanten eller mellem en vildtstribe eller insektvold og hovedafgrøden. Det er dog en forudsætning, at vildtstriben eller insektvolden er placeret i tilknytning til et markskel. Hvis barjordsstriben ønskes midt i marken, skal marken opdeles. Kan ved mekanisk hjælp holdes fri for plantevækst. Barjordsstriber må ikke etableres inden for 5 meter* fra søer, åbne vandløb, kystlinjer, samt beskyttede fortidsminder. Markkantsstribe Foto: Des Purdy Foto: Niels Søndergaard Ved at kombinere tiltag opnår man større effekt. 1
*Dog 10 m for søer og vandløb omfattet af randzoneloven. Insektvolde Effekt Insektvoldene skaber med sin opbygning særligt gode levesteder for mange insekter, heriblandt også mange nytteinsekter, der kan begrænse en opformering af bladlus. Bl.a. agerhønsenes kyllinger er helt afhængige af store mængder insekter for at overleve. En anden vigtig funktion er, at insektvoldene er gode som rede-, yngle- og rasteområde for hønsefugle og andre agerlandsfugle. Midtmarksstribe Opbygning 1½-2 meter brede og ½ meter høj. Etableres ved sammenpløjning af furer og tilsås med tuedannende græsser og/eller blomstrende og frøsættende flerårige urter. Insektvolden bør ikke slås, da målet netop er at få en biotop med gammel vegetation, der giver skjul for insekter og markvildt. Undgå skarp furekant, der kan være en barriere for kyllinger og biller. Placering Hvor det passer ind i markdriften. Giver størst effekt ved placering midt på store markflader og hvor der kommer mest mulig sol på volden. Regler Må ikke være højere og bredere, end de kan pløjes væk igen. Kan etableres hele året. Vildtstriber Effekt I vildtstriberne er der basis for en god frøproduktion til agerlandets fugle. Enårig ukrudt, isåede blomsterblandinger og gammelt græs i striberne tiltrækker store mængder insekter - insekter som også giver et godt fødegrundlag for mange dyr og deres afkom. En kortslået græsstribe giver grøntføde til harer og hjortevildt. Græsbræmmer med langt gammelt græs giver redeskjul, læ- og overvintringssted. Etablering Etableres enten fra spildfrø i stubben fra tidligere afgrøder eller ved tilsåning af arealet med en bi- og vildtvenlige frøblanding. Ved lav udsædsmængde er der god basis for opvækst af 1-årige plantearter, der udgør et vigtigt fødegrundlag for flere dyrearter. Striberne kan etableres på mange måder, men det er optimalt at så tyndt og med striberne få skabt variation i forhold til markfladen. Der kan være forskellige formål med striberne afhængig af, hvordan de etableres. Regler Maksimalt 10 meter brede kan også være mindre. Oplagt tilpasset såmaskinen. Striberne kan f.eks. bruges til at arrondere skæve markkanter og må placeres overalt i marken. I midtmarken har tiltagene en stor effekt, da de bryder de store markflader. I midtmarken må der ikke anlægges barjordsstriber, men gerne insektvolde og vildtstriber. Striberne må maks. udgøre 10 % af marken. Der skal være min. 10 meter imellem striberne. Permanente afgrøder som elefantgræs, rørgræs, buske og træer må ikke indgå i striben, og den skal holdes fri for opvækst af træer og buske. Striberne kan etableres på både brak og dyrkede marker, samt på arealer med omdriftsgræs, men ikke på arealer med permanente afgrøder og permanent græs. Vildtstriben indgår som en del af den mark, den er etableret i, og skal derfor ikke indtegnes separat på markkortet. Den må gødes og sprøjtes som den øvrige del af marken, men det anbefales ikke. Vær opmærksom på gødningsreglerne. (Se afsnit herom). Hvis striben etableres på brakmarker, må den ikke sprøjtes og gødes, og der må ikke udsås majs hverken i blandinger eller renbestand eller korn i renbestand. Opsummering af gødnings- og EB-regler Vildtstriber, insektvolde og barjordsstriber har ingen gødningskvote, hverken på dyrkede eller brakmarker. På dyrkede marker må der gødes med afgiftsbelagt gødning. Til beregning af gødningskvoten skal der laves en N-korrektion i gødningsplanen, hvor arealer med vildttiltag fratrækkes gødningskvoten. Vildttiltag på brakarealer må ikke gødes. Undlad sprøjtning i kanten af marken Sprøjtefrie randzoner i sig selv eller langs de beskrevne biotoper giver et større fødegrundlag for insekter og dermed fuglevildtet. Kombineres den sprøjtefrie kant med nedsat gødskning og evt. tyndere såning, bliver der skabt et ideelt levested for agerlandsfugle og insekter.