#3 26.-28. februar 2014 MEDLEMSAVIS FOR 17.000 VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV DE SUNDESTE SPJÆTTER IGEN side 16 NY OVERENSKOMST PÅ BUTIKSHYLDEN BREDBÅND MED KONKURRENCE MUSIKKENS FYRTÅRN > 04 > 06-07 > 08-09 > 12-13 LEDELSE MED KUNDER OG MEDARBEJDERE De kloge brancher får mere fra hånden Produktiviteten i de danske rådgivnings- og videnservicevirksomheder er steget. Virksomhederne har simpelthen formået at øge deres salg pr. medarbejder. Det dokumenterer Dansk Erhvervs Konjunkturanalyse, baseret på helt nye e-indkomsttal. Ifølge Dansk Erhvervs Rådgivningsudvalg viser denne tendens, at rådgiverne har taget deres egen medicin og har formået at gøre mere for mindre. Kloge brancher holder mange andre i gang De videntunge erhverv, som er under lup i Dansk Erhvervs Konjunkturanalyse, udgør en væsentlig del af dansk økonomi og beskæftigelse - både direkte og indirekte. Hvor dansk økonomi som helhed gik 0,2 procent frem i fuldtidsbeskæftirådgivning & videnservice Af Kristian Kongensgaard De danske viden- og rådgivningserhverv har siden toppunktet af finanskrisen oplevet nedgang i beskæftigelsen. Men ifølge Dansk Erhvervs Konjunkturanalyse er de fleste af disse kloge brancher dog kommet sig relativt hurtigt. Beskæftigelseskurven er stigende igen inden for mange videnserviceerhverv. Skærpet forretningssans Krisen har gjort sit indhug i beskæftigelsen i de videntunge erhverv. Men ved samme lejlighed har de formået at skærpe forretningssansen og øge produktiviteten. Det ser vi blandt andet, fordi salget pr. medarbejder er steget i en lang række brancher som for eksempel virksomhedsrådgivning, revision og IT-konsulentydelser. Mange rådgivere har været dygtige til at tage deres egen medicin, at optimere, effektivisere og få value for money ud af sine dygtige medarbejdere. Rådgiverne løber ganske enkelt hurtigere i dag, end de gjorde før krisetiden, og det har øget behovet for skarpe og dygtige talenter, der kan få noget fra hånden, forklarer Steffen Lüders, der er formand for Dansk Erhvervs Rådgivningsudvalg og arbejdende bestyrelsesformand for rådgivningsvirksomheden Mannov A/S. Foto: Kim Wendt. Krisen har gjort sit indhug i beskæftigelsen i de videntunge erhverv. Men ved samme lejlighed har de formået at skærpe forretningssansen og øge salget pr. medarbejder. gelse fra 2012-2013, gik branchen virksomhedsrådgivning eksempelvis frem med 0,6 procent og vikarbranchen med hele 14,3 procent. Desuden er mange af brancherne - udover at være direkte kilde til øget beskæftigelse og vækst - også katalysator for innovation og vækst i andre brancher. Blandt andet gennem rådgivning, tilførsel af ny teknologi og viden, etc. Konjunkturanalysen understreger vigtigheden af, at man også fra politisk side anerkender betydningen af rådgivningserhvervene. Man kunne jo starte med at kigge på de åbenlyse barrierer, der fungerer som hæmsko for udviklingen i disse brancher. For eksempel rammerne for offentlige udbud, som i mange henseender fungerer usmidigt og uhensigtsmæssigt. Eller de mange barrierer, der ofte er, når man som videnvirksomhed skal tiltrække og fastholde eksempelvis udenlandske talenter, påpeger markedsdirektør Søren Friis Larsen, Dansk Erhverv. Læs mere om analysen og emnet på side 10.
DANSK ERHVERV leder 26.-28. februar 2014 S 2 Af Jens Klarskov Administrerende direktør Dansk Erhverv Brug for genforhandling af energiforliget Venstre tog i sidste uge afstand fra det energiforlig, som partiet selv var med til at indgå i 2012. Det fortjener anerkendelse, når de politiske partier erkender, at forudsætninger for indgåede aftaler har udviklet sig helt anderledes, end man havde forestillet sig, da beslutningen blev truffet. Det er præcis, hvad der er sket, siden energiaftalen blev indgået. Bare i 2014 forventes regningen for energiaftalen at lande på 6,2 milliarder kroner mod de oprindelige 3,3 milliarder. Det er fint at have ambitioner på klimaområdet, og Danmark har også draget fordele af, at vi med vores grønne omstilling har skabt arbejdspladser og teknologier, som der er efterspørgsel på i resten af verden. Bagsiden af medaljen er dog, at hvis vi i Danmark har større ambitioner end EU, og EU har større ambitioner end USA og for den sags skyld resten af verden, så kan det i sidste ende gå ud over danske virksomheders konkurrenceevne. Den regning kan meget vel være større end de fordele, der er ved konstant at lægge sig flere meter foran de andre. I en tid, hvor verdens energiforsyning er vendt på hovedet, fordi amerikanerne er selvforsynende mange år fremover, er det ærgerligt, at vi i Danmark stædigt holder fast i et billede af verden, hvor der om få år vil være mangel på fossile brændstoffer, og hvor energipriserne kun vil gå én vej - op! Det har de seneste år vist ikke behøvet at være tilfældet. Derfor bør den danske energipolitik også justeres, så vi ikke kommer til at binde en tungere klods om benet, end vi behøver eller er forpligtet til gennem EU-samarbejdet. Regeringen bør derfor tage imod Venstres udstrakte hånd og forhandle en ny aftale på plads, som både sikrer ro om energipolitikken og mere moderate omkostninger for virksomhederne. UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K WWW.DANSKERHVERV.DK T. 33 74 60 00 F. 33 74 60 80 - INFO@DANSKERHVERV.DK Annoncesalg: T. 70 22 40 88 Redaktion john veje (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, Michael E.J. Stilborg, Pernille Thorborg, tine larsen, johannes bøggild, anne birkelund, Tanja Thorsteinsson design: 1508 og essensen layout og tryk: rosendahls-schultz Grafisk Oplag: 12.000 Udgives 15 gange i 2014 ISNN: 1903-9093 Titel: Dansk Erhvervsavis Regeringens model lægger op til at skære 880 lektioner af de merkantile elevers undervisning. Regeringen spiller hasard med unges fremtid Regeringens forslag til en reform af det merkantile grundforløb er dybt problematisk - både for virksomhederne og for den enkelte elev, mener Dansk Erhverv. uddannelse Af Pernille Thorborg Jasper Den kommende reform af erhvervsuddannelserne vil gå hårdt ud over især det merkantile grundforløb, hvis regeringens forslag bliver til virkelighed. Det mener Dansk Erhverv, der repræsenterer størstedelen af de kontor- og detailhandelsvirksomheder, der aftager elever fra handelsskolernes merkantile grundforløb. Regeringens model lægger op til en markant nedskæring i timeantallet. Det vil uden tvivl resultere i elever, der ikke er klædt fagligt på, og ikke kan klare de daglige udfordringer ude i butikkerne og på kontorerne, siger Dansk Erhvervs uddannelseschef Svend Berg. Regeringens model bør genovervejes Regeringens model indebærer blandt andet, at elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, får et grundforløb på 40 uger - hvor de i dag får 76 uger. Men elever, der ikke kommer direkte fra folkeskolen, får kun 20 uger på et grundforløb - det gælder cirka to tredjedele af alle elever. Helt konkret vil det betyde, at eleverne mister 660 timer, svarende til 880 lektioner. En frisørelev får ikke lov at klippe hår på kunderne første dag, og en elektrikerelev sætter ikke nye stikkontakter i første dag. Men HG-eleverne skal kunne møde kunderne fra dag ét, vejlede dem og give ordentlig service. Derfor er det dybt problematisk, at deres uddannelse nu forringes så kraftigt, mener Svend Berg og tilføjer: Rekrutteringsgrundlaget er i fare, når man slagter det merkantile grundforløb. Svend Berg, uddannelseschef, Dansk Erhverv Virksomhederne har brug for fagligt kvalificerede elever og medarbejdere, og det rekrutteringsgrundlag er i fare, når man slagter det merkantile grundforløb. Derfor håber vi virkelig, at forhandlingspartierne genovervejer den model, som regeringen har foreslået. Uddannelseschef Svend Berg, Dansk Erhverv. Foto: Colourbox.
RENAULT VAREBILER MED F1 BLOD I ÅRERNE RENAULT MASTER FRA 1.996 KR./MD* ELLER FRA 149.900 KR. INKL. AIRCONDITION RENAULT TRAFIC FRA 1.495 KR./MD* ELLER FRA 139.900 KR. INKL. AIRCONDITION LIGE NU MED GRATIS AIRCONDITON VIND EN VIP-REJSE TIL ET F1-LØB!** Bed om et tilbud på en af vores varebiler, så er du med i konkurrencen om en once in a lifetime -oplevelse, du aldrig glemmer. HAR DU KONKURRENCEINSTINKTET FRA FORMEL 1 I DIN VIRKSOMHED? Renaults brede erfaring og store lidenskab for Formel 1 gennemsyrer alle de varevogne, vi fremstiller. Renault tilbyder et bredt udvalg af stærke og fl eksible varevogne med motorer, hvor mange af ideerne omkring kvalitet, pålidelighed, ydelse og brændstoføkonomi er hentet fra F1. Det er måske ikke så mærkeligt, at de er Europas mest solgte varebiler. Kom ind og prøv din favorit. **Du deltager i konkurrencenen ved at få et tilbud på en Renault varebil og udfylde en konkurrencekupon. Der er en månedlig lodtrækning om en rejse for 2 personer (Værdien er 9.557 DKK pr. rejse for 2 personer.) i perioden 1. jan.-30. juni 2014. Læs nærmere om konurrencebetingelserne på www.renault.dk *Renault Trafic 90 HK (L1H1) operationel leasing: 1.495,- DKK pr. måned ved leasingperiode på 36 måneder inklusiv Renault Care (service-, reparation- og vedligeholdelsesaftale eksklusiv dæk). Inklusiv 15.000 kilometer om året med 34.860,- DKK i forudbetalt leasingydelse. Alle priser er eksklusiv moms. Der tages forbehold for positiv kreditvurdering. *Renault Master T28 100 HK (L1H1) operationel leasing: 1.996,- DKK pr. måned ved leasingperiode på 36 måneder inklusiv Renault Care (service-, reparation- og vedligeholdelsesaftale eksklusiv dæk). Inklusiv 15.000 kilometer om året med 30.000,- DKK i forudbetalt leasingydelse. Alle priser er eksklusiv moms. Der tages forbehold for positiv kreditvurdering. Trafic (L1H1 2,9t 2,0 dci 90 hk FAP): Pris nu fra 139.900 kr. Energiklasse. Brændstofforbrug v. blandet kørsel 14,5 km/l og CO 2 -udledning 180 g/km. Master (L1H1 2,8 ton 2,3 dci 100 hk FAP): Pris nu fra 149.900 kr. Energiklasse. Brændstofforbrug v. blandet kørsel 12,8 km/l og CO 2 -udledning 205 g/km. De viste biler kan være med ekstraudstyr. Tilbuddet gælder underskrevet købsaftale inden 31/3 2014.
DANSK ERHVERV ok-2014 26.-28. februar 2014 S 4 Fakta om indholdet af den indgåede butiksoverenskomst Uddannelse Anciennitetskrav for uddannelse, der er støttet af Handlens Kompetenceudviklingsfond, sænkes fra 9 måneder til 6 måneder. Medarbejderne får mulighed for en ekstra uges uddannelse i forbindelse med afskedigelse med støtte fra Handlens Kompetenceudviklingsfond. Satser for mindstebetaling Mindstebetalingssatsen til ufaglærte, der i dag udgør 107,47 kr. pr. time, forhøjes: Pr. 1. marts 2014 med 1,50 kr. Pr. 1. marts 2015 med 1,65 kr. Pr. 1. marts 2016 med 1,80 kr. Mindstebetalingssatsen til faglærte, der i dag udgør 116,82 kr. pr. time, forhøjes: Pr. 1. marts 2014 med 1,50 kr. Pr. 1. marts 2015 med 1,65 kr. Pr. 1. marts 2016 med 1,80 kr. Pension: Beregning og bidrag Ferietillæg indgår i beregningen af pensionen. Arbejdsgivers bidrag til pension under barselsorlov forhøjes fra 7 kr. pr. time til 8,50 kr. pr. time med virkning fra 1. juli 2014. Øget opmærksomhed på beskæftigelse Ud fra et gensidigt ønske om at øge beskæftigelsen er parterne enige om at øge opmærksomheden om rettidig og hensigtsmæssig information om ledige deltids- og fuldtidsstillinger. Det er også aftalt at øge opmærksomheden omkring lønmodtagernes individuelle ønsker om ned- eller opnormering af den aftalte arbejdstid samt at øge opmærksomheden om udbuddet af ledige timer til ansatte på virksomheden under hensyn til virksomhedens drift samt fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden. Overenskomstaftalen er i hus. I forgrunden er det HK Handels forhandlergruppe med formanden, Per Tønnesen, i midten. Med fronten til er det Dansk Erhvervs forhandlere, fra venstre direktør Laurits Rønn, formanden Michael Kjær, og underdirektør Morten Schønning Madsen. Dansk Erhverv og HK Handel enige om ny 3-årig butiksoverenskomst Dansk Erhverv og HK Handels nye 3-årige butiksoverenskomst omfatter 110.000 ansatte i detailhandlen og er den næststørste overenskomst på arbejdsmarkedet. Foto: John Veje. Forenklinger af arbejdstidsreglerne Der er sket en forenkling af arbejdstidsreglerne inden for fuldtidsog deltidsansatte. Forældreorlov med bedre vilkår Forældreorloven med løn forlænges fra 11 uger til 13 uger, hvoraf hver af forældrene har ret til at holde 5 uger. De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder. Forældre af samme køn sikres lige adgang til forældreorlov. Loftet for løn under forældreorlov forhøjes fra 135 kr. til 140 kr. pr. time. Satser for bidrag til Fritvalgs Lønkonto Bidraget til Fritvalgs Lønkontoen forhøjes til: 1,3 procent pr. 1. marts 2014. 1,7 procent pr. 1. marts 2015. 2,0 procent pr. 1. marts 2016. Satser for genetillæg Genetillæg reguleres med: 1,5 procent pr. 1. marts 2014. 1,6 procent pr. 1. marts 2015. 1,7 procent pr. 1. marts 2016. Satser for elever Elevsatser reguleres med 1,5 procent pr. 1. marts i hvert overenskomstår. Oplysninger om brug af vikarer Hvis der er rejst en fagretlig sag mod et vikarbureau, der ikke har overenskomst, kan organisationerne få oplyst af brugervirksomheden, hvilke lokalaftaler og kutymer, som, brugervirksomheden har meddelt vikarbureauet, skal overholdes for de arbejdsfunktioner, vikarerne udfører på brugervirksomheden. Se mere på: www.danskerhverv.dk Af John Veje Forliget, der blev indgået i Dansk Erhvervs domicil på Børsen i København, giver et løft i minimallønnen, bedre muligheder for efteruddannelse og forenklinger i forståelsen af arbejdstidsreglerne. Med en 3-årig aftale og udsigt til moderat stigning i udgifterne, kan vi forhåbentlig indhente lidt af det tabte. Laurits Rønn, direktør, Dansk Erhverv Direktør Laurits Rønn, Dansk Erhverv, siger om aftalen: Samlet set er vi tilfredse med den indgåede aftale, som giver forenklinger og ligger fint i forlængelse af aftalen fra 2012, når man ser på udviklingen i virksomhedernes omkostninger. Krisen har været hård Han understreger, at særligt det, at der er tale om en 3-årig aftale, og at overenskomsten samlet set medvirker til at genoprette virksomhedernes konkurrenceevne, er de vigtigste for- Landsoverenskomst Butiksoverenskomsten Dansk Erhverv og HK Handel har aftalt, hvordan Butiksoverenskomsten fra 2012 skal fornys frem til 2017. hold ved aftalen for arbejdsgiverne. Krisen har været hård ved de danske virksomheder. Men med en 3-årig aftale og udsigt til moderat stigning i udgifterne, kan vi forhåbentlig indhente lidt af det tabte, siger Laurits Rønn. Den indgåede overenskomst ventes at blive kædet sammen med det forslag, som sendes til urafstemning blandt de cirka 600.000 ansatte i den private sektor mellem 1. marts og slutningen af april. ok-2014
DANSK ERHVERV e-handel 26.-28. februar 2014 S 5 Kineserne er både begejstrede og skeptiske over for e-handel Kineserne har ingen tillid til en ny webshop, og derfor bør danske virksomheder på vej ind på det kinesiske online-marked alliere sig med en anerkendt kinesisk webportal. Sådan lød et af rådene på Dansk Erhvervs seminar om e-handel til Kina. Af Kristian Kongensgaard Kineserne er vilde med at handle på nettet. I 2010 handlede 140 millioner kinesere online, og det tal forventes at runde 500 millioner til næste år. Men de kinesiske netforbrugere er meget skeptiske og frygter at blive snydt. Det kan være med kopiprodukter, eller at varen aldrig dukker op. Derfor var en af anbefalingerne på Dansk Erhvervs seminar E-handel til Kina - fra snak til salg, at man som virksomhed ikke skal oprette sin egen webshop. I stedet bør man indgå en aftale med en anerkendt webportal - en slags storcenter blot med webshops: Man skriver under på en lang række skrappe betingelser, hvor man blandt andet lover ikke at sælge kopiprodukter - ellers vanker der store bøder. Kineserne handler dér, fordi de er sikre på at få et originalprodukt, og at der bliver taget hånd om sagen, hvis de bliver snydt, lød det fra Alexander Schultz, Shanghai Jungle. Virksomheden hjælper udenlandske virksomheder med at markedsføre sig og sælge online i Kina. Ét af de væsentligste råd lød: Hold fast i dit produkts vestlige identitet og brand. Det skal ikke til at være kinesisk, for så falder forbrugerne fra, sagde Alexander Schultz. Skræddersy produkterne Dansk Erhvervs chef for EU & International Afdeling, Jens Alsbirk, var generalkonsul i Kina fra 2005-2009. I den periode fik han ikke én eneste forespørgsel fra danske virksomheder om mulighederne ved e-handel i Kina. Det understreger også, hvor forholdsvis hurtigt nethandelen har udviklet sig i Kina, og hvor hurtigt det også har fanget udenlandske virksomheders opmærksomhed de seneste år: Det er meget svært at sælge online i Kina, og der ligger ikke guld for enden af regnbuen, blot fordi man åbner en hjemmeside. Men der kan være en kæmpe upside, hvis man forbereder sig ordentligt og skræddersy produkterne til det kinesiske marked, påpegede Jens Alsbirk. 1 million kr. for at få eget varemærke tilbage Line Markvardsen fra modeshoppen Edith & Ella er ved at komme i gang på det kinesiske marked. Den første store overraskelse var, at en kineser havde stjålet varemærket - altså fået det registreret i Kina før hende. Kravet var 1 million kr. for at give slip på det, og det ville Line Markvardsen ikke. I stedet har hun registreret varemærket E&E: I første omgang regner vi med at kunne omsætte for 200.000-400.000 kr. om måneden. Da vi er et nichemærke og ikke har Bestsellers eller andres store volumen, skal vi markedsføre os anderledes. Det bliver blandt andet via virale medier, med shows og andre events, sagde hun. Krænker eget varemærke Nikolaj Juhl Hansen, Magnusson Advokatfirma, der hjælper virksomheder fra hele Østersøområdet med juridiske udfordringer i forhold til Kina, understregede også det meget vigtige i at registrere sit varemærke. Det er ikke kun et spørgsmål om, at andre lukrerer på ens varemærke. Man krænker også sit eget varemærke, hvis man begynder at markedsføre det i Kina. Få varemærket registreret! Jo før, desto bedre, og det er forholdsvis billigt og nemt. Efterhånden er det også blevet nemmere at få håndhævet sine rettigheder i Kina, var Nikolaj Juhl Hansens klare råd. Han anbefalede også, at man jævnligt tjekker, om ens registrerede varemærker bliver krænket. Fire Kina-kyndige på stribe: Fra venstre Jens Alsbirk - Dansk Erhvervs chef for EU & International Afdeling, Nikolaj Juhl Hansen - Magnusson Advokatfirma, Line Markvardsen - Edith & Ella, og Alexander Schultz - Shanghai Jungle. Foto: Jesper Brønnum. Hvis I ansætter medarbejdere fra lande uden for Norden og EU/EØS, skal de normalt have en opholds- og arbejdstilladelse, før de må begynde at arbejde. Det letteste er at ansøge digitalt, og med en fuldmagt fra den udenlandske medarbejder kan I selv varetage hele processen. Ved at gå ind på nyidanmark.dk og vælge Ansøg online bliver du guidet hen til det rette ansøgningsskema. Hvis du klikker på Arbejde på forsiden af nyidanmark.dk, kan du læse mere om reglerne for opholds- og arbejdstilladelse, og du kan få vejledning om ansøgningsprocessen.
DANSK ERHVERV produktivitet 26.-28. februar 2014 S 6 Infrastruktur bør ligge i et selvstændigt selskab Ken Helleskov Andersen Administrerende direktør for Telias bredbåndsforretning 1. Produktivitetskommissionen vurderer, at investeringerne, der er nødvendige for at indfri regeringens bredbåndsmålsætning, ikke kan forsvares ud fra produktivitetshensyn. Derfor bør regeringen ændre det relativt ensidige fokus på udrulning af højhastighedsbredbånd til også at have fokus på, at der skabes en sund konkurrence på hele bredbåndsmarkedet. Det er også bemærkelsesværdigt, at Produktivitetskommissionen hæfter sig ved, at det ikke er lykkedes at gøre op med TDC s uforholdsmæssigt stærke position på flere forskellige infrastrukturer som kobber, fiber og kabel-tv, og at det har konsekvenser for slutbrugerne. Selvom Produktivitetskommissionen ikke direkte anbefaler funktionel separation af TDC, er det positivt, at kommissionen kan se, at konkurrencesituationen på fastnetområdet i Danmark er så ringe, at man bør overveje den mest indgribende foranstaltning over for TDC. 2. Det er et problem, at adgangen til at levere bredbånd over kabel-tv-nettet i dag er betinget af, at forbrugeren allerede aftager et basis-tv-abonnement fra TDC s YouSee. Da YouSee også kan tilbyde bredbånd, er det i praksis umuligt at sælge bredbånd og IP-TV til kunderne på YouSees kabel-tv-net. Et andet problem er, at TDC har fået lov til at udnytte sine stordriftsfordele - opnået gennem en monopolstatus - så andre udbydere aldrig har fået fodfæste på vigtige områder som for eksempel IP-TV. Et tredje problem er, at TDC-koncernen kan udnytte sin dominans på tre fastnetinfrastrukturer til at holde konkurrenter ude af store dele af bredbåndsmarkedet. For eksempel kan TDC udnytte, at alternative operatører i praksis ofte kun har adgang til at levere bredbånd over kobbernettet. I områder med høje hastigheder via kabel-tv-nettet, har TDC således begrænsede incitamenter til at opgradere kobbernettet. Konkurrencen på bredbåndsmarkedet kan forbedres, hvis TDC s infrastruktur overføres til et selvstændigt selskab. Skabes der samtidigt reel adgang til TDC s kabel-tv-net - YouSee - vil de alternative udbydere i langt højere grad kunne konkurrere på lige vilkår med TDC. Endelig kan konkurrencen også forbedres, hvis der skabes et tilsyn med prisklemmer, således at der effektivt kan gribes ind over for tilfælde, hvor TDC har fastsat konkurrenceforvridende slutbrugerpriser. I øvrigt kunne det også være fremmende for konkurrencen, hvis der var fri og fair adgang til energiselskabernes fibernet. 3. På det praktiske plan, at den lægger op til nogle helt konkrete bud på, hvordan konkurrencen på det fastnetbaserede marked kan forbedres. På det overordnede plan, at der kommer et øget fokus på, at det ikke kun er udrulning af bredbånd, som er til gavn for slutbrugerne. I lige så høj grad er det vigtigt at have fokus på, at der sikres et godt fundament for den tjenestebaserede konkurrence, som har bidraget til det store udbud af forskelligartede tjenester til lave slutbrugerpriser, vi har i dag. Vores håb er desuden, at analysen peger på, at der i langt højere grad bør sikres lige vilkår for adgangen til TDC s infrastruktur - for eksempel gennem reel adgang til kabel-tv-nettet samt en tydeligere opdeling af TDC s infrastruktur og TDC s forretningsenheder. Endelig må det af rapportens konklusioner gerne fremgå, at det er nødvendigt at etablere et effektivt prisklemmetilsyn. Erhvervsstyrelsens senest introducerede værktøj mod konkurrencehæmmende prisklemmer er desværre ikke tilstrækkeligt. Bredbånd med konkurrence Myndighederne kaster sig nu over en analyse af konkurrencevilkårene på det danske telemarked. Det har også været stærkt efterspurgt af fire teleselskaber. Telia, Telenor, GlobalConnect og Concepy har flere gange markeret sig med budskab om, at konkurrencen halter. Dansk Erhverv har spurgt de fire selskaber, hvad de mener om det aktuelle fokus på bredbånd, og hvad de forventer, der kommer til at ske i den nærmeste fremtid. Læs også Dansk Erhvervs indspark til diskussionen om konkurrencesituationen for den digitale infrastruktur i Dansk Erhvervsavis nr. 2-2014, der findes på hjemmesiden: www.danskerhverv.dk Net og services skal skilles ad Niels Zibrandtsen Managing Director GlobalConnect 1. Kommissionens vigtigste pointe er, at den så klart understreger nødvendigheden af, at Danmark skal styrke sin eksport- og indtjeningsevne igennem effektivisering, innovation og udadvendthed - og at den digitale infrastruktur i den forbindelse spiller en afgørende rolle. Produktivitetskommissionen fremhæver, at en række internationale undersøgelser har dokumenteret denne sammenhæng. Det betyder konkret, at den digitale infrastruktur har stor indflydelse på den måde, som erhvervslivet og den offentlige sektor producerer sine varer og tjenester. Et eksempel på virksomheders effektivisering ved at anvende bredbånd, som kommissionens rapport nævner, er videokonferencer. De sparer tid og penge og er i øvrigt godt, set fra en miljømæssig synsvinkel. I dagens Danmark kan det ikke understreges ofte nok, hvor altafgørende det er for det danske samfunds fremtid, at vi får mere gang i vores eksport. Danmark kan ikke leve af svineproduktion og kartofler alene. Det er derfor vigtigt, at uddannelse af sælgere og sprogkundskaber kommer i højsædet. Ikke alene engelsk, men også kinesisk, indisk, afrikansk og spansk. I stedet for at uddanne en ph.d. i oldgræsk kunne det være, man skulle uddanne folk i kinesisk. Eksport er grundlaget for, at vi kan tjene flere penge, så vi kan opretholde vores meget høje levestandard i et konkurrenceudsat globalt marked. 2. Produktivitetskommissionen fastslår, at TDC har en stærkere placering på markedet i Danmark end tilsvarende selskaber i andre lande. Det får den konsekvens, at teknologien i Danmark halter bagud, fordi TDC s kobbernet ikke på sigt vil give de nødvendige båndbredder. Det er allerede et problem i dag, hvis man ikke bor mindre end få hundrede meter fra en TDC-central. Fiber har ikke det problem. For at øge konkurrencen skal man adskille net og services. Det betyder, at der skal være fri adgang for enhver til at benytte alle tilgængelige net, og det være sig fiber, antenne coax net eller telefonkobbernet leveret af elselskaber, TDC eller aktører som GlobalConnect. Sådanne åbne net vil skabe ægte innovation, og åbne net bør være et centralt krav til et nyt teleforlig, som er en politisk hastesag. 3. At der kommer et retvisende billede af forholdene i telesektoren, der kan skabe grundlaget for de nødvendige justeringer, så Danmark igen kommer i top 5 i verdenen i avanceret udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologier. Det skaber innovation, effektivisering, nye arbejdspladser, og mon ikke der vil komme noget eksport ud af dette. Det er meget positivt, at ministerierne og styrelserne er gået sammen om dette, om end vi havde håbet på og efterspurgt en ekstern konsulentrapport. Men det bredere set-up blandt styrelserne styrker vores tro på, at der i modsætning til tidligere kan skabes gennemsigtighed i telemarkedet denne gang. Forhåbentlig munder det ud i et grundlag for en sund og markedskonform sektor med nye og flere investeringer.
DANSK ERHVERV produktivitet 26.-28. februar 2014 S 7 3 spørgsmål om bredbånd 1. Hvad er særligt interessant ved Produktivitetskommissionens rapport? 2. Hvorfor halter konkurrencen for bredbånd på det danske marked, og hvad skal man gøre ved det? 3. Hvad forventer du, at der kommer ud af konkurrenceanalysen fra Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervsstyrelsen samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen? Konkurrenceanalysen er et fælles arbejde mellem Erhvervsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Fastnettene bør åbnes for grossistkunder Stig Myken Managing Partner Concepy 1. Et grundlæggende forhold, som alt for ofte ignoreres i forbindelse med politiske ambitioner og offentlig støtte, er, at effektivitet forudsætter kompetence. Det problematiserer Produktivitetskommissionen med henvisning til opdelingen af fibernettets ejerskab på en række lokale energiselskaber, der ikke synes at have særlige forudsætninger for at drive forretning på telemarkedet. Det er en vigtig bemærkning, som underbygger den grundlæggende holdning hos de fleste alternative udbydere. Nemlig at der ikke er behov for offentlig støtte til at udbrede bredbåndstjenester. Men der er behov for bedre rammevilkår, som sikrer konkurrencen, så de dygtigste virksomheder får adgang til kunderne. En anden vigtig observation i rapporten er, at politikerne skal lade være med at forsøge at udpege fremtidens teknologi og tjenester. Hvis det - eksempelvis - er et politisk ønske, at vi skal anvende telemedicin i højere grad i Danmark, så skal det naturligvis ske på basis af åbne transparente behovsbeskrivelser, som åbner for flest mulige teknologiske løsninger på eksisterende infrastruktur. Frem for at vælge løsningen først og så designe en alt for dyr og ineffektiv infrastruktur efterfølgende. Det offentlige Danmark kan med fordel medvirke til at skabe en basis for nye vidensbaserede virksomheder, herunder inden for eksempelvis medicoteknik. Det forudsætter, at de offentlige kunder har kompetence nok til at skabe et marked, der er stort nok til, at det kan betale sig at udvikle tjenester og produkter. Altså stop for kommunale og regionale løsninger som er designet til at tilgodese lokale særinteresser. 2. Der er simpelthen ikke lige adgang til den fastnetinfrastruktur, som går ud til slutkunderne. TDC har udnyttet dette forhold ekstremt dygtigt og har dirigeret investeringer hen, hvor de gør mest gavn for TDC s aktionærer og mindst gavn for alle andre. Det giver sig i dag udslag i, at der er kraftigt underinvesteret i kobbernettet de steder, hvor TDC har kabelnet, altså især i de store byer. Men det gælder også for de infrastrukturer, som elselskaberne har rullet ud. De er lukkede øer, som skaber en overhængende risiko for, at der opstår lokale monopoler/duopoler, som ikke er til gavn for slutbrugerne. Et oplagt bud er at åbne nettene for grossistkunder, så der skabes tjenestebaseret konkurrence på alle fibernet i Danmark. 3. For første gang siden årtusindskiftet er der nogen med tilstrækkelig indflydelse i den offentlige administration, der kigger på de tørre tal og indgår i en åben debat om, hvordan det kan være, at Danmark er endt nede i dårligste division målt på konkurrence i EU. Er det blot, fordi TDC er så meget dygtigere end alle andre? Eller har den fået for lang snor hen ad vejen? Eller er den danske rammelovgivning og administrationen et eksempel på For lidt, for sent, når de står over for en så dominerende virksomhed som TDC? Alle operatører skal have adgang til de samme råvarer Nicholai Pfeiffer Juridisk direktør Telenor 1. Det spændende ved rapporten er, at den netop fokuserer på, hvordan den digitale infrastruktur kan være med til at øge produktiviteten i Danmark. I Telenor er vi enige i rapportens konstatering af, at konkurrence er afgørende for produktivitetsudviklingen. Konkurrence er nemlig med til at sikre innovation hos virksomhederne, hvilket igen fører til et varieret udbud af produkter til gode priser - noget der er af helt afgørende betydning for eksempelvis Dansk Erhvervs medlemmer. Vi havde gerne set mere detaljerede anbefalinger fra Produktivitetskommissionens side i forhold til, hvordan man kan løse de udfordringer, branchen står overfor. Det er et skridt i rigtig retning, at myndighederne anerkender behovet for at udjævne konkurrencen. Når man sammenligner med de andre EU-lande, ligger Danmark i bunden på konkurrenceområdet, hvilket vi desværre efterhånden har gjort i nogle år. Det er et problem, fordi det gør det svært at trække nye investeringer i teleinfrastruktur til Danmark. Dermed går Danmark glip af den innovation, som en sund konkurrence og nyinvesteringer kunne føre med sig. 2. Bredbåndskonkurrencen halter på en lang række områder. Det har Erhvervsstyrelsen og Konkurrencestyrelsen konstateret. Der er bare ikke fundet en fremadrettet løsning på problemerne. Man må i den sammenhæng spørge sig selv, om lovgivningen på området har været god nok til at skabe de nødvendige rammer for en sund konkurrence? Udviklingen bekræfter, at mange års regulering ikke har skabt den ønskede konkurrence på teleområdet. Det kunne ellers have gavnet innovationen, investeringsniveauet, dækningen og givet en hurtigere udrulning af nye teknologier, hvilket bekræftes af Produktivitetskommissionen. Det er derfor vigtigt, at der fremover sikres reelt lige konkurrenceforhold på fastnetmarkedet, således at alle operatører får adgang til de samme råvarer i TDC s net, samme informationsniveau og samme priser - det er det, man i europæisk sammenhæng kalder equality of input. Derudover synes det oplagt at sikre bedre konkurrence på el-selskabernes fibernet. De skal være med til at opfylde regeringens bredbåndsmålsætning, så det er vigtigt, at de ikke udvikler sig til nye lukkede monopollignende infrastrukturer. 3. Den igangværende analyse er reelt den første tilbundsgående analyse af bredbåndskonkurrencen i Danmark, siden telemarkedet blev liberaliseret. Vi har set ministeriets ambitiøse udspil til en analyse, og på den baggrund har vi store forventninger til, at der nu for alvor bliver gjort en indsats for at sikre rimelige konkurrenceforhold på bredbåndsmarkedet. Det burde kunne lykkes, når både Produktivitetskommissionen, Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervsstyrelsen og Konkurrencestyrelsen har konstateret, at konkurrencen i Danmark ikke fungerer godt nok.
Vega - Musikkens Hus holder til i det tidligere Folkets Hus på Vesterbro i København. Musikkens fyrtårn Spillestedet Vega i København skal først og fremmest spotte morgendagens rytmiske musikere og give dem en chance. Men der er også god plads til kendte navne, både danske og internationale. Det er derfor en virksomhed, hvor det, der sættes til på gyngerne, skal tjenes ind på karrusellerne med cirka 300 årlige koncerter og en kvart million gæster. virksomhedsportræt Af Kristian Kongensgaard Første gang, Magnus Restofte satte sine ben på spillestedet Vega på Vesterbro i København, var i 1998. Anledningen var en aften med såkaldt fransk house musik. House musik er Vækst og virksomheder I en række virksomhedsportrætter fortæller nogle af Dansk Erhvervs medlemmer om de opgaver, muligheder og udvikling, der tegner sig for dem. en slags elektronisk dansemusik, der var fremme på det tidspunkt. Han husker især også en koncert samme år med det amerikanske rockband Eels. I dag har han ikke længere tal eller styr på, hvad han har oplevet af koncerter på det kendte spillested, for i 2006 blev han ansat på Vega og er i dag souschef og kommunikationschef. Med cirka 300 koncerter om året, fordelt på tre sale i varierende størrelser, samt udlejningsfaciliteter til mere private arrangementer og events har Vega cirka en kvart million gæster om året. Masser af uopfordrede ansøgninger Tandhjulene i denne virksomhed, hvis primære opgave er at kaste lys på morgendagens rytmiske musikartister, er en fast stab på cirka 20 medarbejdere bestående af ledere, håndværkere, administratorer, musikbookere, kommunikationsfolk etc.. Derudover trækker Vega på en stab af cirka 140 medarbejdere, der ansættes på timebasis i forbindelse med de enkelte arrangementer. Det er ikke et problem at skaffe tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere. Vi får masser af uopfordrede ansøgninger. Men fra tid til anden slår vi stillinger op for også at give chancen til dygtige folk, der måske ikke har tænkt på Vega som arbejdsplads eller har opgivet på forhånd. Vores medarbejdere er meget dedikerede, både til musikken og til at yde en arbejdsindsats på et højt serviceniveau. De føler sig som en del af noget større, fortæller Magnus Restofte. Også mange af de timeansatte bliver her år efter år, flere i over 10 år. En stor del af dem er studerende, og flere af dem bliver her, selv om de har gjort deres uddannelse færdig. Det er ikke noget rutinejob at være servicepersonale på Vega: Der er stor forskel på, om det er en heavy metal-koncert eller Marie Key, der spiller og synger. Det er ikke det samme publikum, de har forskellige forventninger og skal ikke serviceres på samme måde. Musikken skiller til dels også publikum aldersmæssigt, og det stiller også forskellige krav til servicepersonalet. De skal være i stand til at blive introduceret for et nyt publikum og kunne yde forskellig service, men altid på et højt niveau. Krydsfeltet Vega Bag Vega står Koncertvirksomhedens Fond, der er en erhvervsdrivende fond. Spillestedet lever i et krydsfelt bestående af en forpligtelse til at fremme den rytmiske musik i Danmark på overvejende kommercielle vilkår og tilsat en knivspids offentlig støtte. Det kan lyde som en noget speciel cocktail: Fondens formål og betingelserne for
DANSK ERHVERV virksomhedsportræt 26.-28. februar 2014 S 9 Vega - Musikkens Hus Spillested i det tidligere Folkets Hus på Vesterbro i København. Drives af Koncertvirksomhedens Fond, der er en erhvervsdrivende fond med en bestyrelse på syv medlemmer. Fonden har til formål på et højt niveau at drive et spillested for ny rytmisk musik samt skabe en internationalt orienteret koncertscene for rytmisk musik og hermed beslægtede genrer og kunstarter af høj kunstnerisk kvalitet. Vega rummer tre koncertsale i varierende størrelser. Den største har plads til op til 1.500 gæster. Hertil kommer en række andre lokaler beregnet til udlejning til fester, møder, receptioner og andre events. Hjemmeside: www.vega.dk ligt udfordret musikalsk. Men vores fejlslutning kan gå begge veje. Der er også koncertsucceser, som vi på forhånd slet ikke havde forventet. Ved egne koncerter er det altid Vega, der løber den økonomiske risiko: Vi aftaler et fast honorar, og nogen gange med mulighed for yderligere indtægt til bandet, hvis billetsalget går bedre end forventet. Lige som andre kulturelle etablissementer har Vega sine sæsonudsving. Højsæsonen for koncerter ligger i foråret fra februar-maj og i efteråret fra september-november. Der er ikke grundlag for at udvide koncertsæsonen. Både potentielle gæster og artister er jo eksempelvis på festival om sommeren. Derimod arbejder Vega på at udvikle lavsæsonen med fokus på at udleje faciliteterne til flere konferencer, møder og andre firmaevents. Den korte version Vores medarbejdere er meget dedikerede, både til musikken og til at yde en arbejdsindsats på et højt serviceniveau. Uden den offentlige støtte måtte vi droppe en stor del af talentudviklingen og skære mange koncerter med nye navne væk. Vi kalkulerer ikke med en sikker fiasko eller underskud. Men vi ved udmærket, at det kan ske - og det gør det i mange tilfælde, heldigvis. Vi kan først og fremmest glæde os over den meget høje kvalitet på interiør og design, der bidrager til en enestående koncertoplevelse. Koncerter er flygtige, og vi vil gerne udvikle mulighederne for at genopleve det flygtige og unikke i oplevelsen. Magnus Restofte, souschef og kommunikationschef, Vega Fotos: Vega den offentlige støtte på pt. 5,2 millioner kr. om året går hånd i hånd. Støtten udgør cirka 8 procent af budgettet, og går hverken til større overskud, lavere billetpriser på koncerter med økonomisk sikre artistnavne eller til at sænke priserne i barerne. Uden den offentlige støtte måtte vi droppe en stor del af talentudviklingen og skære mange koncerter med nye navne væk. I stedet måtte vi fokusere mere på mainstream-musik, for det er svært at få et spillested til at løbe rundt i Danmark, understreger Magnus Restofte. De mange koncerter - uanset om de hver for sig løber rundt eller ej - kaster omsætning af sig i Vegas barer. Da al overskud skal geninvesteres i at fremme den rytmiske musik, giver det plads til endnu flere nye talenter. I finanskrisens første år, 2008 og 2009, blev omsætningen i Vegas barer reduceret med 20-25 procent, og årene endte med underskud. Men siden 2010 har virksomheden givet overskud. Vega skal tage chancer Når Vega skal beslutte, om spillestedet vil arrangere en koncert, er udgangspunktet, at det skal løbe rundt: Vi kalkulerer ikke med en sikker fiasko eller underskud. Men vi ved udmærket, at det kan ske - og det gør det i mange tilfælde, heldigvis. Ellers ville vi også være for forsigtige og ikke leve op til Vegas formål, for vi skal være et fyrtårn. Hverken publikum eller vi ville blive tilstrække- Danmarks og Europas bedste spillested Koncertvirksomhedens Fond ejer ikke bygningen men bor til leje hos ejendomsselskabet M. Goldschmidt Holding: Selv om bygningen kun er fra 1956, er den allerede fredet. Det indebærer ganske vist nogle begrænsninger, men vi kan først og fremmest glæde os over den meget høje kvalitet på interiør og design, der bidrager til en enestående koncertoplevelse. Vega er flere gange blevet hædret som både Danmarks og Europas bedste spillested. Ikke mindst på grund af et meget højt ambitionsniveau for publikums lydoplevelse. Med cirka 300 koncerter om året skulle man tro, at planlægning og booking af artister ligger år ude i fremtiden for visse koncerter. Men det er ingenlunde tilfældet: Tidshorisonten er typisk op til 6 måneder. Pt. ligger den fjerneste bekræftede koncert i september 2014. Efterårsprogrammet falder på plads i løbet af marts, april og maj. Det normale for udlejning til private kommercielle arrangementer er 6-12 måneder, nogle gange op til et par år. Til at finde artister til koncerterne har Vega to bookere ansat. De holder kontakten med de 5-6 relevante bookingbureauer i Danmark, og desuden tager de selv ud på andre spillesteder og festivaler for at spotte potentielle nye artister. Der er også rigtig mange håbefulde artister og bands, der sender os links til deres musik. Vi hverken kan eller vil give dem alle sammen en chance. For eksempel siger vi altid nej tak til coverbands, fordi vi først og fremmest fokuserer på dem, der arbejder med deres eget materiale. Publikum vil have mere Fremkomsten og udviklingen af digitale platforme har været og er noget af det mest banebrydende for tilgængeligheden af musik og alt det, der er knyttet hertil. Derfor er de digitale muligheder i dag en hjørnesten for Vega. Man kunne forledes til at tro, at den øgede tilgængelighed af musik ville mindske publikums behov for live-koncerter - tværtimod: Musikken er via de digitale medier tilstede overalt og i høj teknisk kvalitet. Men det er i sig selv ikke en unik oplevelse. Det er den, publikum gerne vil have, og de vil have mere af den. Derfor vinder live-koncertere mere og mere indpas. I Vega har vi prioriteret på et højt niveau både at udvikle vores eget site og benytte os af sociale medier og andre digitale platforme til at informere om og brande vores program og virksomhed. Den position, vi har i markedet, Souschef og kommunikationschef Magnus Restofte, spillestedet Vega: Publikum vil gerne have en unik oplevelse, og de vil have mere af den. Derfor vinder live-koncerter mere og mere indpas. skal vi bibeholde. Det vil vi gøre ved at udvikle koncertoplevelsen ved at følge den op. For eksempel at vi giver publikum mulighed for via lyd- og billedfiler på digitale kanaler at genopleve, hvor fedt det var at gå til den og den koncert. Publikum vil gerne fortælle venner, bekendte og arbejdskolleger, hvilke koncerter de går til. Men koncerter er flygtige, og vi vil gerne udvikle mulighederne for at genopleve det flygtige og unikke i oplevelsen, fastslår Magnus Restofte. Koncertsalen Store VEGA har plads til 1.500 stående eller 850 siddende gæster.
DANSK ERHVERV rådgivning & videnservice 26.-28. februar 2014 S 10 Vi har innoveret os ud af krisen Selvom finanskrisen til at starte med betød fyringer i MediaCom A/S, står mediebureauet i dag stærkere end før krisen. Det skyldes især evnen til at produktudvikle og imødegå kundernes nye behov. rådgivning & videnservice Af Dorthe Pihl Der er to måder at håndtere en krise på. Enten skærer du helt ind til benet og koncentrerer dig om kerneydelsen. Eller også må man genopfinde sig selv og udvikle nye produkter til kunderne. eksempel har vi udviklet værktøjer, der kan hjælpe virksomhederne med at få et klart billede af deres Return on Investment på markedsføringsbudgettet, forklarer han. Hvad skaber mest værdi? Når der er behov for at granske tallene på budgettet mere indgående, er det naturligt at se på, hvad der skaber mest værdi for virksomheden. Når det gælder markedsføring, er det klogt at have fokus på de produkter, der er mest effektive. I opgangstider har der været bedre mulighed for at vælge det hele til. Nu hjælper vi virksomhederne med at prioritere og klarlægge: Hvad skal de satse på? Hvad giver mest afkast? Vi supporterer vores kunder i at måle værdien af deres markedsføringsindsats, siger direktøren. Nød lærer nøgen kvinde Ulrik Falkner Thagesen vurderer ligefrem, at en krise på den lidt længere bane kan være med til at gøre virksomhederne mere effektive. Historisk vil du se, at de virksomheder, der er lykkedes med at skære ind til benet og gentænke og effektivisere nogle processer, fordi de er færre mennesker, faktisk er mere konkurrencedygtige på den lange bane, og MediaCom MediaCom er et full-service mediebureau, der håndterer medieplanlægning og medieindkøb for danske virksomheder, der ønsker at annoncere i diverse medier. Før krisen var de 111 ansatte, i dag er de 130. tilsvarende - som vi har gjort - været forandringsparate og tilpasset sig kundernes behov. Så kan en krise bringe bedre produktivitet med sig, lyder vurderingen fra MediaComs CEO. Krisen har jo medført nogle ændrede behov hos kunderne. Ulrik Falkner Thagesen, CEO, MediaCom A/S Det mener Ulrik Falkner Thagesen, der er CEO for mediebureaet MediaCom. Han genkender billedet af, at der løbes stærkere i rådgivningsbranchen nu end før krisen. Da krisen ramte, var vi nødt til at sige farvel til nogle medarbejdere, men vi har øget vores salg pr. medarbejder. Dels fordi vi løber stærkere og har investeret en del i effektivisering via digitalisering af processer. Dels har vi valgt at udvide vores forretning med nye produkter på hylderne. Krisen har jo medført nogle ændrede behov hos kunderne. For Dansk Erhvervs Konjunkturanalyse CEO Ulrik Falkner Thagesen, MediaCom A/S. Dansk Erhvervs Konjunkturanalyse er en helt ny publikation, som fremadrettet udgives hvert kvartal. Analysen giver et aktuelt real time-billede af de berørte brancher, da den baseres på virksomhedernes egne e-indkomsttal. Den første udgave af Konjunkturanalysen behandler e-indkomsttal for perioden 1. kvartal 2008-3. kvartal 2013 fra følgende brancher: De kreative videnerhverv. Arkitektur, reklame, design, forlagsvirksomhed, etc. IT- og televirksomhed. Konsulentvirksomhed, telekommunikation, udgivelse af computerspil og software, etc. Virksomhedsrådgivning. Kommunikation, management, etc. Revision og bogføring. Læs også forsideartiklen og hele konjunkturanalysen om viden- og rådgivningserhvervene på: www.danskerhverv.dk Krisen har ændret kundernes behov for rådgivning. I opgangstider havde de bedre mulighed for at vælge det hele til. Nu skal de have hjælp til at prioritere. Konjunkturanalysens status for de kloge brancher De kreative videnerhverv Her er beskæftigelsen stagneret, og brancherne er stadig mærket af krisen. Arkitektvirksomheder, mediebureauer og designere oplever til gengæld øget salg pr. medarbejder. IT og telebranchen Både salg og beskæftigelse har oplevet store udsving siden 2009. Men nu er computerspilsbranchen, IT-konsulentvirksomheder og informationstjenester brancher, der oplever fremgang i salget. Virksomhedsrådgivning Beskæftigelsen er som den eneste branche steget siden 2008-niveauet. Branchegruppen er desuden den højest lønnende. Revision og bogføring En branche, der effektiviserer og har øget indtjeningen pr. medarbejder. Rådgiverne løber ganske enkelt hurtigere i dag, end de gjorde før krisetiden, og det har øget behovet for skarpe og dygtige talenter, der kan få noget fra hånden. Steffen Lüders, formand, Dansk Erhvervs Rådgivningsudvalg Illustration: Colourbox.
DANSK ERHVERV ledelse 26.-28. februar 2014 S 12 Find medarbejdernes uudnyttede potentiale og få både vækst og trivsel Medarbejdere, der bliver inddraget i at finde løsninger på konkrete problemstillinger, bliver motiveret og får lyst til at yde en ekstra indsats. I flere handelsog servicevirksomheder har man fået øje på fordele ved ikke kun at inddrage medarbejdere men også kunder, når der skal tænkes nyt. ledelse Af Kristian Kongensgaard Medarbejdere i danske virksomheder er blandt de mest kreative og selvstændige i verden. De udgør et stort potentiale, hvis ledelsen formår at udnytte det. Sådan lyder budskabet blandt førende ledelsesrådgivere. Kulturen og organiseringen på mange danske virksomheder er præget af flade hierarkier, medinddragelse, uddelegering af ansvar og en god tradition for dialog. Det giver danske virksomheder et stærkt fundament for vækst og kvalitetsudvikling, og kan udgøre afgørende konkurrencefordele. Men det afhænger helt af, om ledelsen er opmærksom på potentialet, siger lederudviklingskonsulent Morten Svalgaard Nielsen, Dansk Erhverv. Fordele ved at inddrage medarbejdere og kunder I flere handels- og servicevirksomheder har man fået øje på fordele ved at inddrage medarbejdere og kunder, når der skal tænkes nyt. Både tøjkoncernen H&M og Sonlic, der er IT servicepartner for forsyningssektoren, repræsenterer eksempler på, hvordan ledelsen gennem bevidst strategi har optimeret både interne og eksterne ydelser til glæde for både kunder, bundlinje og intern trivsel. I omstående artikler beskrives, hvordan de to virksomheder konkret har arbejdet med problemstillingen. Én for alle og alle for én Alle niveauer i en virksomhed kan ifølge Morten Svalgaard Nielsen udvikle idéer og være kilde til "bottomup" processer. Når virksomhedernes ledere formår at sætte klare mål, sætte præcise rammer for arbejdet og uddelegere ansvar, inspireres medarbejderne til at tage ejerskab og finde løsninger på praktiske problemstillinger. En ikke uvæsentlig sideeffekt er desuden, at medarbejdernes motivation og dermed trivslen øges markant. I mange forskellige organisatoriske sammenhænge har man erfaret, at der med få virkemidler kan iscenesættes en musketerånd, hvor opgaver løses efter princippet én for alle og alle for én. Det er ligeledes veldokumenteret, at synergi i samarbejde på arbejdspladsen også har en effekt på bundlinjen, påpeger Morten Svalgaard Nielsen. Ledere giver ikke automatisk ledelse Der er hjælp at hente i de nyeste ledelsesteorier, der henleder opmærksomheden på, at der ikke automatisk er ledelse i en virksomhed, blot fordi der er ledere. Morten Svalgaard Nielsen understreger, at lederne har et særligt ansvar for at skabe ledelse. Det sker ved at holde fokus på 3 grundlæggende elementer, nemlig etablering af en fælles kurs, koordinering og commitment: Kurs dækker over produktionen af en fælles forståelse af forretningen i form af eksempelvis mål, strategi, mening og handleplaner. Koordinering er samlet betegnelse for etableringen af effektiv organisering, kommunikation og opfølgning. Commitment dækker over arbejdet med at skabe mest mulig ansvar gennem bemyndigelse, engagement og fællesskab. Fokus på medarbejdernes uudnyttede potentiale Ovenstående ledelsesperspektiv bidrager med et vigtigt aktiv til at skabe vækst i virksomheden og trivsel blandt medarbejdere. Udfordringen til ledere i servicesektoren er, hvordan man med dette perspektiv kan skabe fokus på de grupper af medarbejdere, der har et uudnyttet potentiale, og som netop ikke er ansat med henblik på at skulle være kreative. Muligheden, der byder sig, rummer en enestående chance for - når timingen er rigtig - at forøge den enkelte virksomheds performance og markedsandele, slutter Morten Svalgaard Nielsen. Lederudviklingskonsulent Morten Svalgaard Nielsen, Dansk Erhverv. Sonlinc vil være brugervenlig Sonlinc, der er IT-serviceleverandør i forsyningssektoren, har uddelegeret budget- og timeregnskab til segmentcheferne og udarbejdet et internt incitamentssystem, således at den enkelte afdeling får gevinst, når nye gangbare idéer sættes i søen. ledelse Af Morten Svalgaard Nielsen Tætte alliancer med kunderne er på ingen måde en tilfældig forretningsmodel hos Sonlinc. Det repræsenterer en stærk grundpille i virksomhedens selvforståelse. Sonlinc tilbyder standardløsninger for både store og små aktører inden for blandt andet vand, el, gas, varme og bredbånd. Flagskibet er IT-systemet SonWin, der hjælper kunderne med en bred vifte af ydelser som for eksempel forbrugsafregning, markedskommunikation, målerhåndtering, CRM - Customer Relationship Management, økonomi og timesagsstyring. Mere end 2 millioner forbrugere i Danmark afregnes af forsyningsselskaberne gennem SonWin. I samarbejde med virksomhedens kunder vokser markedet for tiden ud over landegrænsen. Virksomhedens værdi skabes i et særdeles tæt samspil og dialog mellem kunder og medarbejdere. Dette tætte parløb skaber forudsætningerne for at kende kundernes krav og behov i takt med, at de opstår. Parløbet har flere gange vist sig at være driver for afgørende beslutninger, hvor vi har været nødt til at genopfinde os selv, fortæller direktør Kaspar Mondrup. For eksempel kom der et ønske fra flere aktører i markedet om, at Sonlinc skulle levere en dybt specialiseret modulær forbrugsafregningsløsning, der meget enkelt kunne integreres med Microsofts ERP standardprodukter. Det lykkedes at omstille virksomhedsprofilen og SonWin til disse krav fra omgivelserne. Denne omstillingsparathed og fleksibilitet har til gengæld betydet, at de helt store spillere i forsyningssektoren har fået interesse for SonWin og kendskab til Sonlinc som toneangivende leverandør på markedet. Medarbejderne finder selv løsningerne Med en stærk kundeorienteret strategi har virksomheden udviklet et koncept, der har kunnet skabe en række brugervenlige ydelser, baseret på en fælles standardplatform. For eksempel en international handelsløsning, der af Energi Danmark benyttes til elhandel på tværs af de nordiske lande. Eller en løsning i samarbejde med Energi Fyn, der kan samle alle forsyningsarter, på tværs af flere forsyningsselskaber, på én og samme regning. For at operere med afsæt i kundernes behov har ledelsen i Sonlinc set
DANSK ERHVERV ledelse 26.-28. februar 2014 S 13 IT-serviceleverandøren Sonlinc har udarbejdet et internt incitamentssystem, således at de enkelte afdelinger blandt andet får større internt råderum, når nye gangbare idéer med afsæt i kundernes behov sættes i søen. et potentiale i at uddelegere ansvar til medarbejderne. Som en del af ledelsesstrategien har vi uddelegeret budget- og timeregnskab til segmentcheferne. Desuden har vi udarbejdet et internt incitamentssystem, således at de enkelte afdelinger blandt andet får større internt råderum, når nye gangbare idéer sættes i søen, siger Kaspar Mondrup. Samtidig vurderes virksomhedens resultater ikke blot på indtjeningsmæssige parametre, men også af målinger på både kunde- og medarbejdertilfredshed. De innovative løsninger kvalitetsvurderes efter 2 faktorer: Skaber idéen værdi for kunden? Er der potentiale for, at løsningen vil fungere for mere end én kunde, så den kan finansieres af flere kunder til fordel for den enkelte kunde? På den måde har Sonlinc erfaring for, at medarbejder og nærmeste leder på egen hånd kvalitetsvurderer konkrete forslag. Rammerne for denne selvorganisering og medejerskab er en afgørende motivationsfaktor i forhold til at skabe værdi for kunderne. Udvikling contra den daglige drift Sonlinc har flere eksempler på, at medarbejderne på eget initiativ har fundet løsninger på konkrete behov hos kunderne. For eksempel havde vi tidligere et mere statisk regningslayout. Nogle kunder efterspurgte imidlertid en løsning med et regningslayout, der enkelt kunne ændres af kunden. Timingen er aldrig den rigtige til denne type gennemgribende ændringer, så derfor havde vi i længere tid diskuteret den rette tekniske løsning uden dog at få gennemført denne i praksis. Men en dag havde en af vores kreative medarbejdere på egen hånd sat sig for at håndtere udfordringen og opfandt et nyt systemdesign. Det gjorde, at vi enkelt kunne tilbyde fleksible regningslayouts, som kunden kunne tilpasse efter behov. Den konkrete løsning er blevet en intern succeshistorie på, hvordan vi både har skabt værdi for den aktuelle kunde og har været i stand til at gøre løsningen til en del af SonWin modulsuiten, der kan benyttes af alle Sonlincs kunder, lyder det med stor tilfredshed fra Kaspar Mondrup. Modvirker tendens til silotankegang Der er naturligvis også udfordringer med denne ledelsesstrategi. Eksempelvis hvordan man motiverer og hjælper medarbejderne til både at have fokus på den daglige drift og det fremadrettede udviklingsarbejde samtidigt. En anden udfordring handler om at modvirke segmentchefernes ofte modstridende interesser, hvor der kan være tendens til silotankegang. Derfor har man skabt et ledelsesforum, hvor ledelsen er i tæt kontakt og koordinerer den daglige drift og nytænkning med virksomhedens mission. I forhold til at arbejde langsigtet er Sonlincs eksterne erfa-seminarer et væsentligt bidrag. Her mødes flere end 120 ledere og brugere fra forsyningsvirksomhederne og Sonlinc medarbejdere i direkte dialog om produktets udvikling. Temaerne på seminarerne er rettet mod at justere ydelser og imødekomme fremtidige behov for tilpasninger til SonWin som følge af den rivende udvikling, energisektoren gennemlever i disse år. Direktør Kaspar Mondrup, Sonlinc. Foto: Sonlinc. H&M vil være bæredygtig I tøjkoncernen H&M er inddragelse af medarbejdere en vigtig del af virksomhedens kultur. Det giver sig udslag i praktiske initiativer, der fremmer blandt andet en mere bæredygtig modebranche. ledelse Af Morten Svalgaard Nielsen Medarbejderne i H&M opfordres til at tage initiativ og bidrage med løsninger, der kan skabe best practise og dermed værdi i hele organisationen. Eksempelvis har man i adskillige år arbejdet målrettet med at skabe en mere bæredygtig modebranche. Fra begyndelsen af 2013 har alle butikker haft en Conscious Ambassadør, der med deres stolthed over virksomheden og store interesse for bæredygtighed skal sikre velinformerede kollegaer, og at H&M s krav til arbejdet med bæredygtighed efterleves i butiksleddet. Conscious er således H&M s overordnede betegnelse for det arbejde, virksomheden gør for at skabe en mere bæredygtig modebranche: Det er vores overbevisning, at Conscious Ambassadørerne er med til at skabe både vækst og trivsel. Med deres engagement er de en ressource til at skabe værdi både internt i H&M og for vores kunder, siger Country Manager for H&M Danmark, Christel Friis-Mikkelsen. Gamle prisskilte fik et nyt liv I 2011 udskrev H&M en global konkurrence internt i koncernen om idéer, der skulle kunne overføres direkte til koncernens på daværende tidspunkt cirka 2.500 butikker. Vinderidéen, der gik ud på at printe alt internt informationsmateriale på tidligere prisskilte fra butikken, kom fra en af H&M s butikker i Aalborg. Her havde man desuden regnet ud, hvor mange penge og hvor meget papir, H&M kunne spare ved at printe på denne måde. Ud over vinderidéen førte de mange indsendte forslag til konkurrencen til en lang række andre tiltag. Netop fordi medarbejderne selv var med til at udvikle dem, lever idéerne stadig i mange butikker. Christel Friis- Mikkelsen, Country Manager, H&M Danmark. H&M har siden februar 2013 indsamlet kundernes brugte tøj i sine butikker. Det gælder al slags tøj, uanset mærke, kvalitet og stand. For hver fyldt pose brugt tøj får kunden et rabatbevis på 15 procent på én valgfri vare. Tøjet transporteres til det nærmeste genbrugsanlæg, hvor det bliver klassificeret og sorteret: Tøj, som man stadig kan gå med, får nyt liv som second hand-varer. Tøj, som man ikke længere kan gå med, bliver anvendt til andre produkter, for eksempel rengøringsklude. Tøj, som ikke kan genanvendes, omdannes til tekstilfibre, der for eksempel bruges til at fremstille isoleringsmaterialer. Når tøjet hverken kan genbruges, genanvendes eller genvindes, ender det i energiproduktion. Intet går til spilde. Foto: H&M.
DANSK ERHVERV kurser 26.-28. februar 2014 S 14 DANSK ERHVERV KURSER Uddybende oplysninger om samtlige af Dansk Erhvervs kurser og øvrige arrangementer findes på www.danskerhverv.dk hvor du kan tilmelde dig on-line. TILMELDING www.danskerhverv.dk/kurser-og-events Konkurrenceret Kolding Tirsdag den 4. marts 2014, kl. 9-11. Sted: Comwell, Skovbrynet 1. København Onsdag den 12. marts 2014, kl. 9-11. Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 5. marts 2014. Mange virksomheder har aftaler med kunder eller leverandører, der på en eller anden måde involverer konkurrenceretten uden, at man nødvendigvis er klar over det. Men det er vigtigt at kende reglerne, for det kan betyde hårde straffe, hvis virksomheden overtræder reglerne. Siden 1. marts 2013 gælder der skærpede sanktioner, hvorefter visse konkurrenceretlige overtrædelser kan sanktioneres med op til seks års fængsel. Underviser Sven Petersen, advokat, Dansk Erhverv. Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 550,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Godmorgen-møde om intelligente nyhedsbreve Kolding Torsdag den 20. marts 2014, kl. 8.30-9.30. Sted: Comwell, Skovbrynet 1. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 6. marts 2014. København Fredag den 4. april 2014, kl. 8.30-9.30. Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 27. marts 2014. Kom og hør om potentialet ved at sende automatiske beskeder til dine kunder, når de besøger dit website x antal gange uden at handle, når de forlader din webshop uden at afslutte handlen af de varer, de har lagt i indkøbskurven eller på deres fødselsdag. Underviser Nicolaj B. Ladiges, direktør, Loyalitetsbureauet. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Tilmelding: www.danskerhverv.dk under Kurser & Events. Få forretningsmæssig succes i Tyskland Mandag den 10. marts 2014, kl. 12.30-17.00. Sted: IBC Innovationsfabrikken, Birkemosevej 1, Kolding. Uddrag af programmet Det tyske marked: Udvikling/samhandel, nøgletal. v/kristoffer Klebak, international chef, Dansk Erhverv. Business Case: LILLY A/S. v/martin Glaser, økonomidirektør. Business Case: Lyngsøe A/S. v/jesper Poulsen, ejer & direktør. Et overblik over erhvervsservice - mulighederne for støtte. v/jesper Vestergaard Hansen, erhvervschef, Business Kolding. Muligheder for finansiering. v/bent Nielsen, afdelingsdirektør, Danske Bank Hamborg. Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt: www.danskerhverv.dk under Kurser & Events. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 5. marts 2014. Arrangører Dansk Erhverv, Nordkron, Beck Rechtsanwälte, Danske Bank og Business Kolding. Tilmelding: www.danskerhverv.dk under Kurser & Events. Sådan undgår du at havne i Forbrugerklagenævnet Bliv attraktiv for bank og investorer Torsdag den 13. marts 2014, kl. 8.30-10.30. Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. At blive top-rated hos bankerne kræver forberedelse, forberedelse og forberedelse. Men hvordan? Gode fif til bedre finansiering. Hvor finder du de mest udlånslystne banker? Effektiv forberedelse til bankmødet. Attraktiv præsentation over for investorer. Enkel fortælling om strategi, ledelse og position i markedet. Oplægsholdere Steffen Torvits, kommunikationsrådgivning og strategiudvikling. Per-Henrik Goosmann, kommunikationsrådgivning og virksomhedsudvikling. Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 500,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Tilmelding: www.danskerhverv.dk under Kurser & Events. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 6. marts 2014. Kolding Torsdag den 20. marts 2014, kl. 9.00-12.30. Sted: Comwell, Skovbrynet 1. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 6. marts 2014. København Torsdag den 27. marts 2014, kl. 9.00-12.30. Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Torsdag den 20. marts 2014. På kurset behandler vi følgende emner: Hvilke informationer om produktet skal forbrugeren som minimum have i forbindelse med salget? Hvilke rettigheder har forbrugeren både ved handel i fysiske og net butikker? Hvordan behandles sagerne ved Forbrugerklagenævnet, og hvad koster det at tabe en sag? Tips til god reklamationsbehandling. Undervisningen slutter med en let frokost. Pris Det er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 1.270,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Tilmelding: www.danskerhverv.dk under Kurser & Events.
DANSK ERHVERV markedsføring 26.-28. februar 2014 S 15 Autentisk og personlig markedsføring kan måles positivt på bundlinjen De virksomheder, der gør deres kommunikation og markedsføring mere menneskelig og autentisk, skaber højere vækst end gennemsnittet. Dansk Erhverv inviterer sammen med en marketing- og innovationsekspert til workshops i Aarhus og København om autentisk markedsføring. markedsføring Af Kristian Kongensgaard Alt for megen kommunikation og markedsføring handler om at ville overbevise modtagerne frem for at skabe en oprigtig tillid og begejstring for den pågældende virksomhed. Det mener Jonathan Løw, der er ekspert i marketing og innovation. Ifølge ham går der én grundlæggende strømning igennem nutidens teorier, cases og succeseksempler: Brands med succes er også brands, der tør være mere menneskelige. Virksomheder bør gå væk fra at overbevise og forføre, men i stedet lytte højere til modtagerne og turde stå ved sine fejl. Imidlertid er det et paradigmeskifte, når store undersøgelser nu samtidig kan dokumentere, Hvad er autentisk markedsføring? Frem for, at marketing interesserer sig for, hvordan man overbeviser modtagerne via reklamer, strategier, spin osv., så vil fokus i fremtiden i stigende grad flytte sig til, hvorfor vi køber i det hele taget. Jonathan Løw, der skal lede Dansk Erhvervs kommende workshops om autentisk markedsføring, foreslår alle, der ønsker at opnå øget vækst igennem autentisk markedsføring, til at stille sig selv fire grundspørgsmål: Hvordan kan vi lytte højere til vores kunder? Hvorfor er vores brand til? Hvad gør vores brand menneskeligt? Har vores brand karakter? Læs mere på hjemmesiden: www.humanbrands.dk Jesper Møller, CEO, Toms Gruppen. Hanne Lindblad, CEO, Call Me. at denne mere personlige, sårbare og menneskelige tilgang til kommunikation og branding i den grad kan måles på bundlinjen, påpeger han. Arbejder både strategisk og lavpraktisk I løbet af marts inviterer Jonathan Løw sammen med Dansk Erhverv til foredrag og mini-workshop i Aarhus og København om autentisk markedsføring. Se programmet andetsteds på denne side. Han har gennem sin virksomhed Listen Louder udviklet et værktøj, et score-card, der tager udgangspunkt i fire kerneområder af autentisk markedsføring: Personlighed, lydhørhed, meningsfyldthed og menneskelighed. Et score-card gør det naturligvis ikke alene. Jonathan Løw arbejder også både strategisk og lavpraktisk med virksomhederne for at sikre, at deres transformation til en mere menneskelig markedsføring samtidig kan holdes tæt op imod virksomhedens vækst og øvrige mål: Autentisk markedsføring er udtryk for en meget dybere forståelse af kunderne, og hvad der driver os som mennesker - både inden for B2B og B2C. Derfor handler mit score-card om at gøre dette håndgribeligt og synligt for ledelsen og efterfølgende omsætte den nye indsigt til bedre markedsføring, der kan måles direkte på bundlinjen. Du kan aldrig blive for generøs CEO for Toms Gruppen, Jesper Møller, nikker genkendende til effekten af autentisk markedsføring, og man har især fokuseret på området i forhold til virksomhedens Anthon Berg brand: Vores kommunikationsplatform for Anthon Berg har you can never be too generous som tack line. Det rummer gode muligheder for dialog med forbrugerne og involvering via sociale medier. Mange forbrugere har tilkendegivet, at der er behov for mere generøsitet i hverdagen. De værdsætter, at Anthon Berg sætter fokus på dette gennem produkter, promotion og events, siger Jesper Møller. Kan ikke leve uden Også Hanne Lindblad, CEO hos Call Me, er optaget af autenticitet og menneskelighed i hele teleselskabets tilgang til forretning. Hun forklarer det på følgende måde: Skal man drive en succesfuld forretning i dag, skal man kunne favne fremtiden og være klar over, at de beslutninger, man tager i dag, påvirker de beslutninger, man kan tage i morgen. Derfor er det vigtigt at forstå, at denne måde at drive forretningen på skal gennemsyre alt for, at man får succes med at gå denne vej med markedsføringen. Vi taler om en dyb strategisk og kulturel forankring for, at det holder på den lange bane. Vælger man at gå denne vej, støder man ind i en helt ny meningsdimension, som jeg, i hvert fald ikke tidligere, vidste eksisterede. Nu kan jeg ikke leve uden den! Autentisk markedsføring - fremtidens succesfulde brands er menneskelige Aarhus Tirsdag den 11. marts 2014, kl. 7.30-10.00. Sted: Scandic Aarhus City, Østergade 10. København Onsdag den 19. marts 2014, kl. 8.00-10.30. Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmsgade, København K. Tilmeldingsfrist: Onsdag den 12. marts 2014. Program Introduktion til autentisk markedsføring. v/jonathan Løw, CEO, Listen Louder. Cases: Domino's Pizza, Starbucks, Danske Bank, Mirakel Whip m.fl. Live case v/matias Dalsgaard, CEO, GoMore: Hvordan Danmarks førende site for samkørsel og privat biludlejning har arbejdet målrettet med Human Branding. Værktøjer: "Human Brands score-card". Mini-workshop: Sådan gør du dit eget brand mere menneskeligt. Spørgsmål og diskussion. Pris Kr. 395,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 595,- + moms for ikke-medlemmer. No show-gebyr på kr. 500,- + moms. Mød Jonathan Løw på Dansk Erhvervs workshop om autentisk markedsføring. Han er CEO for innovationsvirksomheden Listen Louder og har tidligere blandt andet modtaget e-handelsprisen, været kåret som Årets Iværksætter og ansat som marketingchef for Bog & idé samt KaosPiloterne. YOU CAN NEVER BE TOO GENEROUS Anthon Bergs slogan om, at man aldrig kan blive for generøs, er et eksempel på autentisk og menneskelig markedsføring. Tilmelding www.danskerhverv.dk under Kurser & Events, find: Autentisk markedsføring - fremtidens succesfulde brands er menneskelige.
DANSK ERHVERV sundhed 26.-28. februar 2014 Danmarks sundeste virksomheder skal have mod til at tænke nyt Magasinpost MMP ID-nr. 42517 En lang række danske virksomheder strutter af sundhed. Men hvem har bedst styr på salat, sammenhold, styrketræning og psykisk velvære? Konkurrencen om at blive Danmarks Sundeste Virksomhed kører nu, og vinderen kåres onsdag den 4. juni 2014 på Sundhedsbørsen. sundhed Af Pernille Thorborg Jasper og Kristian Kongensgaard Foto: Kaj Bonne. I fjor blev konkurrencen om at blive Danmarks Sundeste Virksomhed vundet af fynske AXA Power, der udvikler, producerer og sælger aircondition og strømforsyning til fly. På billedet modtager direktør Henrik Olsson hæderen. Virksomheden lukker hver dag kl. 10.55, og derefter dyrker alle medarbejderne motion i en halv time efter eget valg. Hvilken virksomhed kommer til at stå øverst på podiet, når titlen som Danmarks Sundeste Virksomhed uddeles til juni? Det afgøres i løbet af de næste godt tre måneder, hvor landets sundeste virksomheder vil kæmpe indædt for titlen. Dysten er allerede godt i gang, og interesserede virksomheder kan tilmelde sig frem til fredag den 14. marts 2014 på hjemmesiden: www.sundestevirksomhed.dk De seneste to år har knap 150 offentlige og private virksomheder deltaget i konkurrencen: Både den enkelte og samfundet som helhed har en interesse i, at medarbejdere fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet og ikke falder ud på grund af mental eller fysisk nedslidning. En sund hverdag er også en investering i et aktivt liv som pensionist. Desuden lægger arbejdsmarkedsreformer op til, at alle skal blive flere år på arbejdsmarkedet. Det kræver en indsats og et ansvar fra den enkelte selv, men i høj grad også arbejdspladserne. Derfor vil vi gerne anerkende de virksomheder, der arbejder innovativt og professionelt med sundhed på arbejdspladsen, siger administrerende direktør Steen Michael Erichsen, Nordea Liv & Pension, der selv blev kåret som Danmarks sundeste i 2010. Mod til at tænke anderledes Konkurrencen vil i år sætte fokus på, hvordan man skaber sundhedstiltag på arbejdspladserne, som imødekommer de krav, der stilles til fremtidens arbejdskraft. Mange virksomheder er begyndt at arbejde med sundhed, men der ligger stadig et uudnyttet potentiale i at tilpasse sundhedstilbud specifikt til virksomhedens kultur og medarbejdere. Derfor vil der i år, ud over hovedprisen som Danmarks Sundeste Virksomhed, blive uddelt en Initiativpris for Danmarks sundeste idé. Prisen skal gå til en virksomhed, der har gennemført et anderledes sundhedstiltag med stor effekt. Virksomheden skal vise mod til at tænke anderledes og gå nye veje samt have vilje til at motivere og gøre en forskel. Langtidsholdbar på arbejdsmarkedet Sundhed på arbejdspladsen handler om meget mere end frugtkurve og rygepolitik. Helt generelt handler det om at arbejde målrettet og strategisk hen imod en sund arbejdsstyrke, som kan holde til fremtidens krav om, at vi skal arbejde mere og længere. Vil man gerne være klogere på det område, så skal man deltage i Sundhedsbørsen den 4. juni. Her vil en række eksperter give deres bud på, hvad fremtidens arbejdskraft skal kunne, og hvordan man bliver langtidsholdbar på arbejdsmarkedet. Der vil være gode muligheder for at dele erfaringer, få inspiration og ikke mindst at få syn for sagen, når virksomhederne vælger at tage skeen i egen hånd og tænker sundhedsindsatsen ind i deres kerneopgave, siger chefkonsulent Anne-Marie Røge Krag, Dansk Erhverv. Konkurrencen om Danmarks Sundeste Virksomhed Bag konkurrencen står Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, SundhedsDoktor og Nordea Liv & Pension. I 2012 blev prisen vundet af den østjyske tekstilvirksomhed Kvadrat A/S, og i 2013 af den fynske forsyningsvirksomhed AXA Power A/S. Læs mere om Danmarks Sundeste Virksomhed på: www.sundestevirksomhed.dk DANSK ERHVERV. BØRSEN. 1217 KØBENHAVN K. WWW.DANSKERHVERV.DK