Dansk Byggeris Konjunkturanalyse november 2005

Dansk Byggeris Konjunkturanalyse november 2005

INDHOLD 3 Indledning 3 Dansk økonomi 4 Hovedtendenser 5 Her har vi ændret vores skøn 5 Beskæftigelsen 6 Ledigheden 9 Politiske initiativer 10 Byggeri i alt 11 Boligbyggeriet 11 Det støttede boligbyggeri 13 Det private boligbyggeri 14 Erhvervsbyggeriet 14 Administration 14 Fabrikker og værksteder 15 Landbrug 17 Institutionsbyggeriet 17 Reparation og vedligeholdelse 19 Anlæg 21 Produktionsværdi 23 Nøgletalsoversigt Konjunkturanalyse Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 og Kejsergade 2 Postboks 2125 1015 København K Telefon: 72 16 00 00 Fax: 72 16 00 10 www.danskbyggeri.dk Forsidefoto: Ricky John Molloy Dtp/grafisk opsætning: MONTAGEbureauet ApS Repro og tryk: Elbo Grafisk A/S Papir: Offset 140 g mat Tryk: november 2005 Oplag: 2.000 1. udgave, ISSN 1604-7575 OVERSIGTSTABEL 2003 2004 2005 2006 Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed 155.600 155.900 161.700 160.200 Påbegyndt nybyggeri i mio. m² 8,83 8,95 9,20 9,15 Påbegyndte boliger 27.300 27.500 28.500 27.500 Beskæftigede ved anlægsvirksomhed 22.800 22.900 24.000 24.000 Produktionsværdi ved anlægsvirksomhed, mia. kr. 2004-priser 43,70 41,40 41,50 41,20 2

Indledning Hermed præsenteres Dansk Byggeris Konjunkturanalyse november 2005, der omhandler udviklingen i bygge- og anlægsaktiviteten i 2005 og 2006. Analysen er udarbejdet af cand. polit. Vibeke Gaardsholt, cand. polit. Finn Bo Frandsen, cand. polit. Henrik Stig Sørensen, cand. polit. Maria Hyldahl og stud. polit. Tore Damgaard Stramer, erhvervspolitisk sekretariat. Analysen kan rekvireres ved henvend else til Dansk Byggeri eller hentes på Dansk Byggeris hjemmeside www.danskbyggeri.dk. Dansk økonomi Dansk økonomi har siden 2004 befundet sig i et forbrugsdrevet opsving. Mod sædvane har den høje vækst i forbruget ikke givet sig udslag i problemer med betalingsbalancen. Tværtimod er overskuddet på betalingsbalancen forblevet højt. Også på statens finanser er der rekordoverskud. Ledigheden er faldet med 25.000 siden slutningen af 2003, og beskæftigelsen er steget med 30.000 personer siden 2004. Trods den høje aktivitet er inflationen forblevet i ro, mens renten er fortsat ned. Dansk økonomi kan derfor bedst betegnes som grundlæggende sund og inde i en positiv udvikling. I 2005 og 2006 er der udsigt til en vækst i BNP på mellem 2 og 2,5%. Eksporten har hidtil bidraget meget lidt til væksten, hvilket har givet anledning til bekymring for holdbarheden af det økonomiske opsving. Den internationale økonomi har i 2005 været præget af en meget forskelligartet økonomisk udvikling. Mens USA og i endnu højere grad Asien har været præget af en meget kraftig vækst, har den økonomiske vækst i de store EU-lande været beskeden. Det har påvirket den danske eksport, der for en stor dels vedkommende går til de europæiske markeder. Der er imidlertid meget, der tyder på, at udsigterne for eksporten bedres, efterhånden som væksten på de europæiske markeder tager til. Det stigende privatforbrug i 2004 og 2005 har været understøttet af skattelettelser, lavere afgifter på en række forbrugsvarer og stigende realindkomster. Samtidig har boligejerne oplevet store formuegevinster som følge af stigende ejendomspriser, mens den faldende rente har medvirket til at lette udgifterne ved såvel forbrugslån som realkreditlån. Væksten i privatforbruget forventes at aftage i 2006. Effekten af Forårspakkens skattelettelser aftager til næste år. En del af de stigende ejendomspriser kan tilskrives introduktionen af afdragsfrie lån. I 2006 vil effekten af de afdragsfrie lån være fuldt indfaset, og forbruget bliver derfor ikke stimuleret yderligere derfra. Også renten forventes at blive løftet i 2006, uden der dog er udsigt til markante rentestigninger. Alt i alt ser udsigterne for dansk økonomi gunstige ud i prognoseperioden. De risici, der knytter sig til den økonomiske udvikling i de kommende år, kommer hovedsagelig fra udviklingen i beskæftigelsen og påvirkninger fra den internationale økonomi. Dansk økonomi har vist sig robust over for påvirkninger udefra i form af stigende oliepriser og vigende vækst og kom forholdsvist nådigt igennem den økonomiske afmatning i 2001-2003. Indtil videre har den stigende beskæftigelse og faldende ledighed ikke givet anledning til flaskehalse, selvom der har været udtrykt stor bekymring for udviklingen i lønninger og inflation. Men med et stigende arbejdskraftbehov trænger spørgsmålet om, hvordan vi får øget arbejdsstyrken, sig på. REALVÆKST I BNP, VÆKST I FORBRUGERPRISER SAMT REALVÆKST I PRIVAT FORBRUG (%) BNP Forbrugerpriser Privat forbrug 2004 2005 2006 2004 2005 2006 2004 2005 2006 Finansministeriet, aug. 05 2,0 2,4 2,4 1,2 1,7 2,1 3,9 3,6 2,5 OECD, maj. 05 2,4 2,4 2,4 1,2 1,6 1,9 4,3 3,8 2,1 Det Økonomiske Råd, forår 05 2,4 2,2 1,8 1,1* 1,7* 1,6* 4,3 3,8 2,4 Arbejderbev. Erhvervsråd, sep 05 2,0 2,4 2,2 1,5 2,0 2,1 3,9 4,1 2,2 Danske Bank, nov. 05 2,1 2,9 2,5 1,2 1,9 2,1 3,8 4,2 2,3 Nordea, sep. 05 2,0 2,6 2,4 1,2 1,8 2,0 3,9 3,8 2,6 Jyske Bank, 3. kvartal 05 2,1 2,4 2,3 1,2 1,8 1,9 3,8 3,8 2,4 Dansk Industri, maj 05 2,4 1,8 2,2 - - - 4,3 3,7 2,8 Gennemsnit 2,2 2,4 2,3 1,2 1,8 2,0 4,0 3,9 2,4 * Udviklingen i inflationen er udtrykt ved væksten i deflatoren for privatforbruget. 3

Hovedtendenser Det går godt for bygge- og anlægssektoren i øjeblikket. Det er fortsat de meget positive økonomiske vilkår for boligejerne, der driver den høje aktivitet. Både nybyggeriet af boliger og reparation- og vedligeholdelsesaktiviteten befinder sig på et meget højt niveau. Fortsat reallønsfremgang og øget jobsikkerhed har sammen med fordelagtige finansieringsformer og lave renter skabt gunstige forudsætninger for både byggeri af nye boliger og modernisering af eksisterende. Både i 2005 og 2006 forventes antallet af påbegyndte private boliger at nå op på 22.500. Det er det højeste niveau for det private boligbyggeri siden 1979. Stormen den 8. januar i år og regeringens forårspakke fra marts 2004 bidrager til at forhøje aktiviteten yderligere i 2005. Forårspakken indebar en fremrykning af bygge- og anlægsaktivitet til 2004 og 2005, og stormen medførte omfattende bygningsskader. Efterhånden som effekterne af stormen og Forårspakken aftager, vil bygge- og anlægsaktiviteten også aftage. Det er primært boligbyggeriet, der trækker den samlede aktivitet ned i 2006. Forårspakken fremrykkede byggeri af både støttede almene boliger og støttede private udlejningsboliger til 2005. Udsigterne for sommerhusbyggeriet ser meget gunstige ud. Sommerhusbyggeriet har været i kraftig stigning de seneste år. I år forventes nybyggeriet af sommerhuse at runde 470.000 m 2. I 2006 forventes fremgangen at være endnu kraftigere, så der i alt påbegyndes 650.000 m 2. Med en anslået gennemsnitsstørrelse for et nybygget sommerhus på 95 m 2, svarer det til 5.500 nye sommerhuse i 2006. Det er ikke på alle områder, at aktiviteten er høj. Mens den privatfinansierede del af byggeaktiviteten er i fremgang, falder aktiviteten ved både den støttede byfornyelse og det støttede boligbyggeri. Samtidig er erhvervsbyggeriet fortsat svagt. Nedgangen for det støttede byggeri, der tog sin begyndelse i 2004, fortsætter i 2005, hvor Dansk Byggeri forventer, at der påbegyndes 6.000 støttede boliger. I 2006 falder det støttede byggeri med yderligere 17% til 5.000 boliger. Bygninger til administration, handel og lignende faldt med 35% fra 2001 til 2004, og faldet fortsætter ind i 2005. Dansk Byggeri forventer, at der i 2005 bliver påbegyndt 900.000 m 2, hvilket er en tilbagegang på yderligere 5%. I 2006 forventes et uændret niveau for administrationsbyggeriet. Byggeriet af fabrikker og værksteder har været i svag fremgang siden 2003. I 2005 forventes antallet af påbegyndte m 2 fabrikker og værksteder at stige med knap 8% til 700.000 m 2. Udsigterne for 2006 tyder på, at påbegyndelsesniveauet holder sig uændret i forhold til 2005. Også landbrugsbyggeriet er i tilbagegang. I 2005 og 2006 forventes nedgangen at være på 50.000 m 2 årligt, så der i år påbegyndes knap 2,2 mio. m 2 og i 2006 2,1 mio. m 2. Som følge af den stramme kommunale økonomi og som konsekvens af kommunalreformen forventes institutionsbyggeriet at falde i de kommende år. I år og til næste år forventes institutionsbyggeriet kun at nå op på hhv. 380.000 m 2 og 320.000 m 2. Dansk Byggeri forventer, at aktiviteten på den professionelle del af markedet for reparation og vedligeholdelse når op på knap 51 mia. kr. i 2005. Det er en stigning på 5% i forhold til 2004, når der korrigeres for inflation. Ud over de forhold, der også medvirker til at trække aktiviteten ved nybyggeriet af boliger op, er det ikke mindst stormen den 8. februar i år og initiativerne i regeringens vækstpakke fra marts 2004, der har afstedkommet en høj aktivitet på markedet for reparation og vedligeholdelse. I 2006 vil aktiviteten falde tilbage efterhånden, som effekten af stormen og regeringens forårspakke klinger af. Til trods for, at Forårspakken skulle fremrykke anlægsaktivitet til 2005, ligger anlægsaktiviteten i år på et næsten uændret niveau i forhold til 2004. I 2006 tyder tallene for budgetter og budgetoverslag på et svagt fald på 1% til i alt 41,2 mia. kr. Der er modsat rettede tendenser for udviklingen på de forskellige delmarkeder. I 2006 er der et mindre fald i investeringerne på energiområdet efter en stigning i år. På trafikområde er investeringerne på et stabilt niveau i 2005 og 2006 i forhold til 2004. Miljøinvesteringerne stiger i år og falder til næste år, mens investeringerne i byggemodning aftager både i 2005 og 2006. Alt i alt forventes den samlede produktionsværdi at blive på 175 mia. kr. i 2005, hvilket er en fremgang på 5 mia. kr. i forhold til 2004. Til næste år forventes aktiviteten imidlertid at aftage til knap 174 mia. kr. Dansk Byggeri forventer på den baggrund, at beskæftigelsen ved bygge- og anlægsvirksomhed stiger med 5.800 arbejdere, funktionærer og mestre til 161.700 i 2005. Væksten i beskæftigelsen bliver hermed 3,7% mod kun 0,2% året før. I takt med, at virkningerne af stormvejret og Forårspakken ebber ud, vil vi se en vigende tendens i den samlede bygge- og anlægsaktivitet. Beskæftigelsen falder derfor med 1.500 arbejdere, funktionærer og mestre fra 2005 til 2006 til 160.200 mand. 4

Her har vi ændret vores skøn Ændringer i prognosen i forhold til konjunkturanalysen fra marts 2005: Beskæftigelsen: Ved offentliggørelsen af tællingen for beskæftigelsen i 3. kvartal 2005 har Danmarks Statistik revideret tallene for de tidligere offentliggjorte kvartaler tilbage til og med 2. kvartal 2003. Det har bevirket, at den gennemsnitlige beskæftigelse er reduceret med 1.600 i 2003 og med 1.800 i 2004. Og i 1. kvartal 2005 er beskæftigelsen revideret ned med 1.700, hvorimod beskæftigelsen i 2. kvartal 2005 er revideret op med 2.300 personer. Disse revisioner medfører, at væksten i beskæftigelsen fra 2004 til 2005 bliver noget større end skønnet i den forrige konjunkturanalyse. Dansk Byggeri skønner nu, at den samlede beskæf ti gelse ved bygge- og anlægsvirksomhed stiger med 5.800 arbejdere, mestre og funktionærer, hvilket er 1.900 flere end i analysen i marts 2005. Nybyggeriet: Byggestatistikkerne lider fortsat af store forsinkelser i kommunernes indberetninger af bygge sager til Bygnings- og Boligregistret, BBR. Dansk Byggeris skøn for antal påbegyndte boliger og det påbegyndte etageareal vedrører udelukkende de endelige tal i byggestatistikkerne. Niveauet for det samlede antal påbegyndte boliger er justeret op med 1.500 både i 2004 og 2005, så ændringen fra 2004 til 2005 er fortsat en fremgang på 1.000 boliger. Skønnet for udviklingen fra 2005 til 2006 er derimod ændret til en tilbagegang på 1.000 boliger, hvor vi i den forrige analyse regnede med det samme niveau i begge årene. Nedgangen skyldes, at faldet inden for såvel det støttede boligbyggeri som nybyggeriet af støttede private udlejnings boliger bliver større end tidligere antaget. Skønnet for det samlede påbegyndte byggeri er justeret op med 120.000 m² i 2005 og med 50.000 m² i 2006. Det dækker over mindre justeringer ved hovedområderne. Anlæg: Produktionsværdien ved anlægsvirksomhed stiger fra 2004 til 2005 med 0,1 mia. kr. (2004PL), hvilket er 0,5 mia. kr. mindre end anført i den forrige analyse. Årsagen til den mindre vækst er især, at kommunernes anlægsudgifter i 2004 er større i regnskabet end på budgettet. Beskæftigelsen Dansk Byggeri forventer, at beskæftigelsen ved bygge- og anlægsvirksomhed stiger med 5.800 arbejdere, funktionærer og mestre til 161.700 i 2005. Væksten i beskæftigelsen bliver hermed 3,7% mod kun 0,2% året før. Stigningen i beskæftigelsen i år skyldes ikke blot de meget gunstige konjunkturer, men også virkningerne af stormen og af regeringens forårspakke, som fremryk kede stats lige bygge- og anlægsarbejder for 2,5 mia. kr. I takt med at virkningerne af stormvejret og Forårspakken ebber ud, forventer Dansk Byggeri en vigende tendens i den samlede bygge- og anlægsaktivitet. Beskæftigelsen falder derfor med 1.500 arbejdere, funktionærer og mestre fra 2005 til 2006. Det er de meget positive økonomiske vilkår for den private boligsektor, der trækker byggeaktiviteten og dermed beskæftigelsen op både ved nybyggeri og renove rings arbejder. Fremgangen vil dog blive næsten opvejet af tilbagegang i det støttede bolig byggeri og den støttede byfornyel se. Samtidig hermed forudses aktiviteten ved erhvervs byg geri at stabilisere sig, mens det offentlige byggeri viger. Beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed stiger i 2005 og forventes at være stort set uændret fra 2005 til 2006. En stor del af stigningen i år bliver modsvaret af et tilsva rende fald i beskæfti gelsen inden for Andet arbejde, da Danmarks Statistik har tydeliggjort spørgsmålene i indberet ningerne. Andet arbejde omfatter bl.a. fremstilling af bygningselementer, værkstedsarbejde, lager arbejde og opsætning af kabeldåser samt snerydning. Beskæftigelsen ved kontorarbejde har været præget af tilpasninger og rationaliseringer i mange bygge- og anlægsvirksomheder, men beskæftigelsen er nu stigende. I 2006 må der dog påregnes en svag tilbagegang som følge af den lidt lavere bygge- og anlægsaktivitet. Kategorien Ikke på arbejde vedrører ansatte, som er fraværende på grund af dårligt vejr, under visning, ferie eller sygdom. Danmarks Statistik omlagde i 2003 den kvartalsvise statistik for beskæftigelsen. Den nye opgø relse omfatter hele hovedgruppe 45 Bygge- og anlægsvirksomhed i Dansk Branchekode 2003, dvs. alle delbrancher er nu inkluderet. Herudover omfatter tællingen alle virksomheder med byg ge- og anlægsaktivitet, som har hovedbranche uden for bygge- og anlægssektoren, dvs. beskæf tigede ved el-, gas-, vand- og varmeforsyning samt telekommunikation. 5

BEKÆFTIGEDE VED BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Nybyggeri 39.942 40.546 40.757 40.304 39.412 40.773 41.500 Reparation 58.684 54.932 53.113 51.789 53.270 56.192 55.000 Anlæg 24.352 25.465 25.164 22.795 22.907 23.961 24.000 Andet arbejde 9.096 8.682 8.234 7.849 7.475 5.695 5.400 Kontorarbejde 24.648 24.921 24.387 22.677 22.139 22.567 22.500 Ikke på arbejde 10.140 10.159 9.775 10.190 10.695 12.524 11.800 Beskæftigede i alt 166.861 164.705 161.430 155.603 155.896 161.712 160.200 Anm.: Som følge af afrunding er summerne ikke altid lig med tallene for beskæftigede i alt BESKÆFTIGEDE VED BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED 1970-2006 I 1.000 personer 250 200 Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed i alt - ny opgørelse Inkl. funktionærer Beskæftigede arbejdere og medarbejdende mestre ved bygge- og anlægsvirksomhed 150 100 50 0 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Ledigheden I den første uge af august 2005 var der registreret 1.800 færre ledige bygge- og anlægsarbej de re end på samme tid i 2004. Samtidigt var antallet af forsikrede medlemmer af a-kasserne reduce ret med 2.000, så antallet af beskæftigede a-kassemedlemmer er faldet med 300. Det viser opgørelserne for uge 31 fra Bygge-, Anlægs- & Trækartellet (BAT), som omfatter a-kasserne: Blik & Rør, El, TIB, Murere og Malere samt 3F s Bygnings- og Anlægsgruppe for privat ansatte. Da faldet i antallet af ledige var procentvist større end faldet i antallet af forsikrede, indtraf der en forbedring af ledighedsprocenten for arbejderne i a-kasserne, taget under ét. I uge 31 i 2005 var der 4,2% ledige mod 5,6% i uge 31 i 2004. Hvis der er bygningsarbejdere, som vælger ikke at være medlemmer af a-kasserne, og tilgangen af nye medlemmer til a-kasserne derfor bliver mindre, end hvad der har været normalt tidligere, vil en opgørelse af beskæftigelsen ud fra antal forsikrede og antal ledige undervurdere omfanget af den faktiske beskæftigelse ved bygge- og anlægsvirksomhed. Det er i øvrigt ikke alle medlemmer af BAT-kartellets forbund, som er beskæftiget ved bygge- og anlægsvirksomhed. F.eks. er nogle af medlemmerne af Blik & Rør ejendomsfunktionærer og en del af elektrikerne er beskæftiget inden for industrien eller i lufthavnene, ligesom en del af med lemmerne af TIB arbejder i møbelindustrien. 6

FORSIKREDE OG LEDIGE BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDERE I UGE 31 IFØLGE BAT-KARTELLET 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Beskæftigede 132.900 132.500 128.900 124.500 122.900 122.600 Ledige 5.900 6.000 6.500 7.700 7.200 5.400 Forsikrede 138.800 138.500 135.400 132.200 130.100 128.000 Anm.: I 2000 er der skønnet over antal medlemmer og ledige i a-kasserne for elektrikere og malere. Faglærte I uge 31 i år var der 3.300 ledige faglærte bygningsarbejdere. Det var 1.100 færre end i den samme uge i 2004. Antallet af medlemmer af a-kasserne faldt i samme periode med 2.900, hvilket betyder, at der i begyndelsen af august 2005 var 1.800 færre i arbejde end på samme tid året før. Ledighedsprocenten for de faglærte bygningsarbejdere under ét faldt fra 4,3% i uge 31 i 2004 til 3,3% i uge 31 i 2005. ANTAL FORSIKREDE OG LEDIGE I UGE 31 I 2004 OG 2005 Antal forsikrede Antal ledige Uge 31 Uge 31 Uge 31 Uge 31 Fag 2004 2005 Forskel 2004 2005 Forskel Blik & Rør 7.316 7.277-39 399 223-176 El 23.797 23.390-407 914 624-290 TIB 50.077 49.233-844 2.377 1.939-438 Murere 10.268 8.887-1.381 436 303-133 Malere 9.679 9.428-251 245 175-70 Faglærte i alt 101.137 98.215-2.922 4.371 3.264-1.107 3F B&A 28.930 29.802 +872 2.875 2.155-720 Tilsammen 130.067 128.017-2.050 7.246 5.419-1.827 Blik & Rør, El, TIB og Malere: antal fuldtidsledige Murere og 3F B&A: antal personer berørt af ledighed 3F B&A I uge 31 i 2005 var der 2.200 ledige medlemmer af a-kassen for 3F s Bygnings- og Anlægsgrup pe (ekskl. murere). På samme tid året før var der 2.900 ledige, dvs. antallet af ledige special ar bejdere faldt med 700. Samtidig hermed steg antallet af forsikrede medlemmer med 900, dvs. beskæftigelsen steg med ikke mindre end 1.600 medlemmer. Herved faldt ledighedsprocenten fra 9,9% til 7,2%. LEDIGHEDSPROCENTER I UGE 31 I 2004 OG 2005 Fag 2004 2005 Forskel Blik & Rør 5,5 3,1-2,4 El 3,8 2,7-1,1 TIB 4,7 3,9-0,8 Murere 4,2 3,4-0,8 Malere 2,5 1,9-0,6 Faglærte i alt 4,3 3,2-1,0 3F B&A 9,9 7,2-2,7 Tilsammen 5,6 4,2-1,4 7

ANTAL LEDIGE FAGLÆRTE BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDERE I A-KASSERNE: BLIK & RØR, EL, TIB, MURERE OG MALERE I 2004 OG 2005 I 1.000 personer 12 10 Ledige i 2005 Ledige i 2004 8 6 4 2 0 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 ANTAL LEDIGE UFAGLÆRTE BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDERE (3F B&A) I 2004 OG 2005: I 1.000 personer 12 10 Ledige i 2005 Ledige i 2004 8 6 4 2 0 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 8

REGIONALE FORSKELLE I LEDIGHEDSPROCENTEN BLANDT FAGLÆRTE EKSKL. MURERE I FORHOLD TIL LANDSGENNEMSNITTET PÅ 3,1% I UGE 31 2005 NIVEAU FOR LEDIGHEDSPROCENTEN Mere end 1% lavere end landsgennemsnittet: Frederiksborg Amt Mellem 0,5% og 1% lavere end landsgennemsnittet: Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt og Sønderjyllands Amt Mindre end 0,5% fra landsgennemsnittet: Fyns Amt, Ribe Amt, Vejle Amt, Ringkøbing Amt, Århus Amt, København, Frederiksberg og Københavns Amt Mellem 0,5% og 1% højere end landsgennemsnittet: Viborg Amt Mere end 1% højere end landsgennemsnittet: Nordjyllands Amt, Bornholms Amt og Roskilde Amt Anm.: Ledige faglærte malere i Frederiksborg Amt, Roskilde Amt og Bornholms Amt er alle inkluderet i tallet for Frederiksborg Amt, og derfor ikke inkluderet i tallene for Roskilde Amt og Bornholms Amt. Politiske initiativer Kommuneaftalen: Aftalen om den kommunale økonomi blev indgået den 10. juni. Aftalen fastholder en stram kommunal økonomi i 2006. Aftalen om de kommunale anlægsbudgetter i 2006 indebærer, at der kan lånes til kommunale udlæg på forsyningsområdet, dvs. til vandforsyning, kloakering, rensningsanlæg og renovation. I lighed med de foregående år afsættes der en særlig lånedispositionsramme til skolerenovering. Rammen er på 800 mio. kr., og kommunerne kan låne indtil 50% af anlægsudgifterne. For at fremme brugen af Offentligt Privat Partnerskab (OPP) afsættes der med kommuneaftalen 100 mio. kr. i 2006 til OPP projekter. Dernæst vil KL og regeringen etablere en frivillig markedsplads i regi af udbudsportalen.dk. Som en del af Kommuneaftalen fastholdes det kommunale grundkapitalindskud til almene boliger på 7% i 2006. Fastholdelsen af det lave grundkapitalindskud skal ses i lyset af, at kommunerne tidligere har været meget følsomme over for ændringer i grundkapitalindskuddet. For at opretholde byggeriet af almene boliger, videreføres det lave grundkapitalindskud derfor. Strukturreformen: For at undgå, at kommunerne i forbindelse med kommunalreformen gennemfører anlægsinvesteringer, som ikke er nødvendige, indførte regeringen i 2004 en godkendelsesordning for kommunale anlægsprojekter. I 2006 er der fastsat vejledende grænseværdier for anlægsaktiviteten. Grænseværdierne fastsættes som 90% af budgetoverslaget for 2006, som det fremgik af budgettet for 2005. Anlægsbudgettet kan dog mindst blive 1.000 kr. pr. indbygger. Regeringen har i kommuneaftalen afsat en låneramme på 1 mia. kr. til engangsomkostninger i forbindelse med kommunalreformen. Beløbet er fastsat på baggrund af erfaringerne på Bornholm. Det er dog fortsat meningen, at kommunerne skal afholde ekstraudgifter i forbindelse med reformen af de ordinære drifts- og anlægsbudgetter. Hermed er der risiko for, at de helt nødvendige investeringer, der skal til for at komme vedligeholdelsesefterslæbet på kommunale bygninger og anlæg til livs, udsættes til fordel for nyinvesteringer i forbindelse med reformen. Finansloven: Finanslovsforslaget for 2006 indeholdt ingen overraskelser. Hovedparten af initiativerne havde sit udspring i de valgløfter, som regeringen kom med under valgkampen. I lyset af den høje økonomiske vækst har regeringen forelagt et finanslovsforslag, som ikke påvirker økonomien hverken positivt eller negativt. 9

Byggeri i alt Det samlede påbegyndte byggeri forventes at toppe i 2005 med i alt 9,2 mio. m 2. Byggeaktiviteten har været stigende siden 2003, hvor der blev påbegyndt 8,8 mio. m 2. Byggeaktiviteten steg i 2004 med 120.000 m 2, hvilket svarer til 1,4%. I år forventes fremgangen at være på 250.000 m 2, hvilket svarer til knap 3%. Fremgangen er trukket af et stigende boligbyggeri og et stigende byggeri af sommerhuse. Udsigterne for 2006 tegner til en marginal nedgang i det samlede påbegyndte byggeri på 0,5%. Det er primært boligbyggeriet, der trækker den samlede aktivitet ned. Forklaringen på det vigende boligbyggeri skal søges i, at effekterne af regeringens forårspakke aftager i 2006. Forårspakken fremrykkede både byggeriet af støttede almene boliger og af støttede private udlejningsboliger til 2005. Heller ikke erhvervsbyggeriet viser fremgang i 2006, til gengæld ser udsigterne for sommerhusbyggeriet meget gunstige ud. PÅBEGYNDT BYGGERI I MIO. M 2 ETAGEAREAL I 1970-2006 Mio. m 2 etageareal 15 12 9 6 3 % 7 6 4 5 3 2-4 -3-2 -101-6 -5-7 PROCENTVIS ÆNDRING I PÅBEGYNDELSESNIVEAUET I FORHOLD TIL ÅRET FØR 2001 6,4 2002-6,3 2003-1,2 2004 1,4 2005 2,8 2006-0,5 0 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 PÅBEGYNDT BYGGERI I 2000-2006 I MIO. M² ETAGEAREAL 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Helårsbeboelse 2,69 2,50 2,10 2,53 2,64 2,98 3,12 3,37 3,29 Erhvervsbyggeri 4,85 4,77 5,32 5,34 4,74 4,22 4,08 4,03 3,98 Kultur & institutioner 0,39 0,49 0,46 0,57 0,44 0,40 0,40 0,38 0,32 Bygninger i øvrigt 1,14 1,10 1,09 1,10 1,12 1,23 1,35 1,42 1,56 Etageareal i alt 9,07 8,86 8,97 9,54 8,94 8,83 8,95 9,20 9,15 Anm.: Som følge af afrunding er summerne ikke altid lig med tallene for etagearealet i alt 10

Boligbyggeriet Siden 2003, hvor byggeriet af boliger steg med 18%, har udviklingen i boligbyggeriet været mere behersket. I år stiger det samlede boligbyggeri med 4% svarende til 1.000 boliger. Bag udviklingen gemmer sig en stigning i det private boligbyggeri og et fald i byggeriet af støttede boliger. I 2006 forventes antallet af påbegyndte boliger at falde med 1.000 til 27.500, så det samlede boligbyggeri kommer ned på niveau med 2004. PÅBEGYNDTE BOLIGER I 1970-2006 Antal boliger i 1.000 70 60 % 30 25 PROCENTVIS ÆNDRING I ANTAL PÅBEGYNDTE BOLIGER I FORHOLD TIL ÅRET FØR 2001 29,2 2002 2003 2004 2005 2006 20 15 18,2 50 10 5 0-5 11,1 0,7 3,6-3,5 40 30 20 10 0 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 ANTAL PÅBEGYNDTE BOLIGER I 1998-2006 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Fritliggende enfamilieshuse 7.400 6.700 5.300 5.800 6.100 7.500 8.500 10.000 10.500 Række-, kæde- og dobbelthuse 3.600 3.600 3.900 5.700 7.000 7.400 6.800 6.500 6.000 Lejligheder i flerfamilieshuse 7.500 7.400 6.900 9.300 10.000 12.400 12.200 12.000 11.000 Boliger i alt 18.500 17.700 16.100 20.800 23.100 27.300 27.500 28.500 27.500 Det støttede boligbyggeri Det støttede boligbyggeri toppede i 2003 med 10.100 boliger. I 2004 faldt antallet af påbegyndte støttede boliger med 34%, og tendensen fortsætter i 2005. Her forventes nedgangen at blive på 10% svarende til, at der i 2005 påbegyndes 6.000 støttede boliger. Nedgangen fortsætter i 2006, hvor antallet af påbegyndte boliger forventes at blive 5.000. Det svarer til en nedgang i forhold til året før på 17%. Den kraftige nedgang i det støttede byggeri kommer efter en årrække, hvor finansieringen af det almene boligbyggeri er blevet ændret gentagne gange. Formålet har været at få kommunerne til dels at igangsætte flere almene boliger, dels at fremrykke det planlagte byggeri for at udjævne byggeaktiviteten. 11

Der blev f.eks. indført automatisk låneadgang for grundkapitalindskuddet på 7% i forbindelse med regeringens forårspakke. Låneadgangen var mulig for byggeri, der blev igangsat mellem 16. marts og 1. september 2004. Senest blev det i forbindelse med kommuneaftalerne aftalt, at grundkapitalindskuddet også i 2006 skal være på 7%. Effekten af ændringerne i den kommunale medfinansiering er gradvist blevet mindre. Kommunerne har mange steder efterhånden fået opfyldt behovet for alment boligbyggeri, og samtidig har rentefaldet betydet, at det mange steder i landet er muligt at erhverve en ejerbolig til den samme månedlige ydelse, som man betaler for en almen bolig. Det er derfor tvivlsomt, om videreførelsen af grundkapitalindskuddet på 7% vil få kommunerne til at bygge flere almene boliger. Derimod har videreførelsen formentlig medvirket til, at kommunerne ikke har fundet anledning til at fremrykke planlagt byggeri til 2005 for at udnytte det lave grundkapitalindskud. Byggeriet af almene familieboliger er mere end halveret fra 2003 til 2005. I år forventes antallet af påbegyndte almene familieboliger at lande på 2.200, mens nybyggeriet i 2006 forventes at falde til 1.700. Det er et historisk lavpunkt. Antallet af påbegyndte ældreboliger er faldet med knap en tredjedel siden byggeriet af støttede boliger toppede i 2003. Byggeriet af ældreboliger forventes at stabilisere sig på 2.800 boliger i 2005 og 2006. Byggeriet af ungdomsboliger har ligget på et niveau omkring 500 siden 2003. Udbredelsen af forældrekøb, støtte til byggeri af private ungdomsboliger og de små ungdomsårgange er medvirkende årsager til, at kommunerne holder igen med byggeriet af ungdomsboliger. PÅBEGYNDTE STØTTEDE BOLIGER I 1970-2006 20 Antal støttede boliger i 1.000 15 10 5 0 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 ANTAL PÅBEGYNDTE STØTTEDE BOLIGER I 1998-2006 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Almene familieboliger 2.300 2.100 2.000 2.300 3.400 4.600 2.400 2.200 1.700 Andelsboliger 1.000 900 600 1.000 600 800 500 400 100 Ungdomsboliger 1.100 600 700 800 900 600 500 600 400 Ældreboliger 3.200 1.700 2.200 2.800 3.000 4.100 3.300 2.800 2.800 Støttede boliger i alt 7.600 5.300 5.500 6.900 7.900 10.100 6.700 6.000 5.000 12

Finansiering af almene boliger Finansiering af det almene byggeri sker med realkreditlån, kommunal grundkapital og beboerindskud. Der er kommunal garanti for den del af lånet, der er ud over 65% af ejendomsværdien. Med Forårspakken i marts 2004 fik kommunerne igen adgang til at lånefinansiere grundkapitalindskuddet for tilsagn i perioden 16.3.- 1.9.2004, såfremt byggeriet påbegyndtes inden 1. januar 2005. Med nedsættelsen af grundkapitalindskuddet fik kommunerne samtidig adgang til at lånefinansiere indskuddet i perioden 15.6.2001-31.12.2002. Muligheden for lånefinansiering af grundkapitalindskuddet blev genåbnet for tilsagn i perioden 1.6.- 1.9.2003, såfremt byggeriet påbegyndtes inden udgangen af 2003. Fra 1. januar 1999 blev den hidtidige obligatoriske finansiering med indekslån erstattet af en løbende statslig fastsættelse af den samlet set mest fordelagtige realkreditlåne type. Med virkning fra 1. januar 2000 sker finansieringen med rentetilpasningslån, hvor løbetiden er 30 år. Finansiering i % af anskaffelsessummen Ydelse Realkreditlån Kommunal grundkapital Beboerindskud Beboerbetalingsprocent Tilsagn 1998 84 14 2 2,1 Tilsagn 1999 84 14 2 3,6 Tilsagn 2000-14.6.2001 84 14 2 3,4 Tilsagn 15.6.2001-2006 91 7 2 3,4 Det private boligbyggeri Det private boligbyggeri forventes at fortsætte med at stige i 2005. Hvor der i 2004 blev bygget 20.800 private boliger, forventes antallet af påbegyndte boliger i 2005 at nå op på 22.500. Det er det højeste niveau for det private boligbyggeri siden 1979. Til gengæld forventes byggeriet af private boliger at være uændret i 2006 i forhold til 2005. Byggeriet af parcelhuse har været præget af kraftig vækst i de sidste 5 år. Væksten fortsætter i 2005, hvor byggeriet af parcelhuse forventes at stige med 18% til 9.900. I 2006 forventes en fortsat fremgang på 5%, så der i alt vil blive påbegyndt 10.400 parcelhuse. Byggeriet af etageboliger samt kæde-, række- og dobbelthuse stiger marginalt i 2005 og falder til hhv. 7.500 og 4.600 i 2006. Fremgangen i det private boligbyggeri gennem de seneste 5 år er primært afstedkommet af det vedvarende rentefald, der har trukket efterspørgslen efter boliger op. Rentefaldet har sammen med introduktionen af nye låneformer, som flexlån og rentetilpasningslån, betydet, at det er blevet muligt at erhverve en dyrere bolig for den samme månedlige ydelse. Også den fortsatte fremgang i beskæftigelse og indkomst har medvirket til de stigende boligpriser. De stigende huspriser har givet anledning til en diskussion af, hvorvidt det danske boligmarked var hjemsøgt af en boble. En boble er karakteriseret ved at være en kraftig stigning i prisen på et aktiv, f.eks. boliger, drevet af forventningen om yderligere prisstigninger. Det er overordentlig vanskeligt at konstatere, om de faktiske prisstigninger er forventningsdrevne. Flere analyser fra bla. Nationalbanken og fra Økonomi- og Erhvervsministeriet har dog konkluderet, at den konstaterede stigning i ejendomspriserne i vidt omfang kan forklares af den faldende rente, de nye låneformer og de stigende indkomster. Når det samlede private boligbyggeri ikke stiger i 2006 til trods for fortsat gunstige finansieringsvilkår, er det ikke mindst på grund af regeringens forårspakke fra marts 2004. I bestræbelserne på at udjævne byggeaktiviteten fremrykkede regeringen i Forårspakken byggeriet af støttede private udlejningsboliger. Forårspakken fremrykkede støttet privat udlejningsbyggeri for 1 mia. kr. og byggeri af private ungdomsboliger for 300 mio. kr. Fremgangen i parcelhusbyggeriet forventes at aftage i 2006. Det skyldes, at effekten af de nye låneformer langsomt aftager, og at rentefaldet ikke forventes at fortsætte. Sommerhusbyggeriet har været i kraftig stigning de seneste år. I år forventes nybyggeriet af sommerhuse at runde 470.000 m 2. En fremgang i forhold til 2004 på 12%. I 2006 forventes fremgangen at være endnu kraftigere, nemlig 38%, så der i alt påbegyndes 650.000 m 2 sommerhuse i 2006. Med en anslået gennemsnitsstørrelse for et nybygget sommerhus på 95 m 2, svarer det til 5.500 nye sommerhuse i 2006. Prisstigningerne på sommerhuse overstiger prisudviklingen på ejerboliger. Siden 1996 er prisen på sommerhuse steget mere end 165%. Stigningen tog til, efter der den 1. oktober 2003 blev givet adgang til at optage afdragsfrie lån. Ifølge realkreditrådet er 29% af alle sommerhuse finansieret med afdragsfrie lån. ANTAL PÅBEGYNDTE PRIVATE BOLIGER I 1998-2006 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Parcelhuse 7.100 6.400 5.100 5.600 5.900 7.300 8.400 9.900 10.400 Rækkehuse 1.600 2.100 2.300 3.700 4.500 3.900 4.500 4.600 4.600 Lejligheder i flerfamilieshuse 2.200 3.900 3.200 4.600 4.800 6.000 7.900 8.000 7.500 Private boliger i alt 10.900 12.400 10.600 13.900 15.200 17.200 20.800 22.500 22.500 13

Interessen for fritidshuse er som for helårsboliger båret af den gunstige økonomiske udvikling, ikke mindst rentefaldet. Derudover har en øget interesse for sommerhuse som investeringsobjekt givet vis medvirket til at trække efterspørgslen op, ligesom prisudviklingen på ejerboliger har betydet, at mange har opgivet at købe et parcelhus og i stedet suppleret bylejligheden med et sommerhus. Der er ca. 200.000 sommerhuse i Danmark, og fra 1986 til 2002 er antallet af sommerhuse blevet forøget med ca. 1.000 eller ca. 0,5% årligt. I de sidste par år er antallet af sommerhuse steget med godt 1,5% om året svarende til ca. 3.000 huse. I juni 2005 præsenterede regeringen et nyt landsplandirektiv, der åbnede mulighed for at udvide sommerhusområder inden for kystnærhedszonen. Planen er at udstykke i alt 5.132 nye grunde. Tilgangen svarer til en stigning i antallet af sommerhuse på 2,5%. Eftersom ikke alle kommuner på nuværende tidspunkt har plangrundlaget klar, vil ikke alle sommerhusgrunde være byggeklare i 2006. Dansk Byggeri forventer, at de nye grunde gradvist vil blive bebygget over de næste 3 år. Udstykningerne forventes ikke isoleret set at få betydning for prisudviklingen på sommerhuse, derimod kan priserne påvirkes lokalt. Det gælder f.eks. i Sønderjyllands, Storstrøms og Fyns Amter, der har fået tildelt hovedparten af de nye sommerhusegrunde. Erhvervsbyggeriet Nedgangen i erhvervsbyggeriet tager en pause i 2005, men fortsætter i 2006. Den svage stigning i byggeriet af fabrikker og værksteder i 2004 og 2005, formår ikke at opveje tilbagegangen i både landbrugsbyggeriet og byggeriet af administrationslokaler. Dansk Byggeri forventer, at der i år påbegyndes godt 4 mio. m 2 erhvervsbyggeri, hvilket er et marginalt fald i forhold til året før. I 2006 forventes erhvervsbyggeriet at falde til knap 4 mio. m 2. Administration Byggeriet af bygninger til administration, lager og handel faldt med 35% fra 2001 til 2004, og faldet fortsætter ind i 2005. Dansk Byggeri forventer, at der i 2005 bliver påbegyndt 900.000 m 2, hvilket er en tilbagegang på 5% i forhold til året før. I 2006 forventes et uændret niveau for antallet af påbegyndte m 2 til administration, lager og handel. Hermed stabiliserer administrationsbyggeriet sig på et højere niveau, end man har set ved tidligere konjunkturvendinger. Til trods for den kraftige stigning i beskæftigelsen i de erhverv, der efterspørger kontorer, er der stadig et betydeligt antal ledige kontorlokaler. Den seneste opgørelse fra Ejendomsforeningen Danmark viser, at der er knap 1,2 mio. m 2 ledigt kontorareal i 4. kvt. i år. Siden 4. kvt. 2004 er mængden af ledigt kontorareal faldet med 15%. Selvom kontorledigheden er faldet i løbet af det seneste år, står knap 6% af det eksisterende kontorareal ledigt. Koncentrationen af administrationslokaler er størst i Hovedstadsområdet, hvor ca. halvdelen af administrationslokalerne er beliggende. 11% af den samlede bestand af administrationslokaler er beliggende i Århus. Det afspejler sig i ledighedstallene, der er størst for Hovedstadsområdet. Her er over 7% af kontorarealet ledigt, hvilket svarer til 770.000 m 2. I Århus er kontorledigheden på knap 6% eller 135.000 m 2. Den høje byggeaktivitet i begyndelsen af dette årti betyder, at en stor del af de ledige lokaler er relativt nybyggede og opfylder kravene til moderne kontorfaciliteter. For virksomheder med et lokalebehov er der altså gode muligheder inden for den eksisterende bygningsmasse. Dansk Byggeri forventer derfor ikke nogen nævneværdig fremgang i byggeriet af administrationslokaler i 2006. Århus står foran en omfattende omdannelse af de eksisterende havnearealer til erhvervs- og boligformål. Når lokalplanerne er på plads i midten af 2007, vil godt 400.000 m 2 blive udbudt til erhvervs- og boligformål. Udsigten til at få kontorer med en attraktiv havnebeliggenhed betyder, at mange virksomheder er tilbageholdende med at effektuere deres flytteplaner nu. Fabrikker og værksteder Byggeriet af fabrikker og værksteder har været i svag fremgang siden 2003. I 2005 forventes antallet af påbegyndte m 2 fabrikker og værksteder at stige med knap 8% til 700.000 m 2. Udsigterne for 2006 tyder på, at påbegyndelsesniveauet holder sig uændret i forhold til 2005. Påbegyndelsesniveauet er lavt i betragtning af den økonomiske aktivitet. Historisk har der været en tæt sammenhæng mellem kapacitetsudnyttelsen i industrien og det påbegyndte byggeri af fabrikker og værksteder. Stigende kapacitetsudnyttelse affødte stigende byggeri. Kapacitetsudnyttelsen i industrien har været stigende siden PÅBEGYNDT ERHVERVSBYGGERI I 1998-2006, MIO. M² ETAGEAREAL 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Landbrug 2,40 2,14 2,56 2,46 2,41 2,36 2,20 2,15 2,10 Øvrigt erhvervsbyggeri 0,33 0,35 0,30 0,42 0,28 0,26 0,28 0,28 0,28 Administration, handel & liberale erhverv 1,03 1,17 1,32 1,47 1,20 0,97 0,95 0,90 0,90 Fabrikker og værksteder 1,09 1,11 1,14 0,99 0,85 0,63 0,65 0,70 0,70 Erhvervsbyggeri i alt 4,85 4,77 5,32 5,34 4,74 4,22 4,08 4,03 3,98 14

slutningen af 2003. Hvor industrien udnyttede 80% af kapaciteten i slutningen af 2003, lå kapacitetsudnyttelsen på 85% i 3. kvartal 2005. Siden 1990 har kapacitetsudnyttelsen svinget mellem 76% og 87%. Når byggeriet af fabrikker og værksteder alligevel forventes at forblive stort set uændret i 2006, skyldes det, at ændringerne i industriens investeringsplaner udviser en faldende tendens. Man skal være varsom med at tolke alt for håndfast på data for industriens investeringsplaner, men en nærliggende forklaring er, at globaliseringen betyder, at kapacitetsudvidende investeringer ikke nødvendigvis vil være beliggende inden for landets grænser. Det er vanskeligt at vurdere præcist, hvilken effekt den øgede internationalisering vil have på byggeriet af fabrikker og værksteder. I debatten om globaliseringens konsekvenser har fokus først og fremmest været på udflytningen af løntunge og lavteknologiske arbejdspladser. Erfaringerne fra f.eks. tekstilindustrien viser dog, at funktioner såsom ledelse, design og marketing forbliver i Danmark, hvorved behovet for fabrikslokaler erstattes af et behov for administrationslokaler. I mere teknologitunge brancher er det også de løntunge dele af produktionen, der flyttes til udlandet. Tilbage bliver de mere specialiserede dele af produktionen. I det omfang en udflytning af den løntunge del af produktionen giver anledning til øget vækst og en udvidelse af produktionen, vil udflytningen give anledning til øget byggeri af fabrikker og værksteder på lidt længere sigt. Landbrug Faldet i landbrugsbyggeriet fortsætter i år og til næste år, men nedgangen er ikke så kraftig som tidligere set. Fra 2003 til 2004 faldt landbrugsbyggeriet med 160.000 m 2. I 2005 og 2006 forventes nedgangen at være på 50.000 m 2 årligt. Dansk Byggeri forventer, at der i år påbegyndes knap 2,2 mio. m 2 og i 2006 2,1 mio. m 2. Tendensen peger stadigvæk nedad for landbrugsbyggeriet, men nedgangen sker fra et meget højt niveau. I 2000, da landbrugsbyggeriet var sit højdepunkt, udgjorde byggeriet af avls- og driftsbygninger næsten 30% af det samlede påbegyndte byggeri. Det er de meget kraftige strukturændringer i landbruget, der har givet sig udslag i et meget højt landbrugsbyggeri. Mellem 2001 og 2003 faldt antallet af bedrifter ifølge Dansk Landbrug med over 5.000. Samtidig steg antallet af bedrifter på over 100 hektar med 700. De enkelte bedrifter bliver altså færre, men større. Samtidig bliver brugene mere specialiserede. Antallet af bedrifter, der både holder svin og kvæg, er således faldet fra at udgøre 18,2% af alle brug i 1990 til kun at udgøre 6,9% i 2003. PÅBEGYNDT BYGGERI AF BYGNINGER TIL ADMINISTRATION, HANDEL OG LIBERALE ERHVERV I 1980-2006 Mio. m 2 etageareal 2,0 1,5 1,0 0,5 0 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 15

PÅBEGYNDT BYGGERI AF FABRIKKER OG VÆRKSTEDER I 1980-2006 Mio. m 2 etageareal 2,0 1,5 1,0 0,5 0 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 PÅBEGYNDT BYGGERI AF AVLS- OG DRIFTSBYGNINGER TIL LANDBRUG, GARTNERI M.V. I 1980-2006 Mio. m 2 etageareal 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 16

Institutionsbyggeriet Institutionsbyggeriet forventes at falde i de kommende år. Dels som følge af den stramme kommunale økonomi, men også som konsekvens af kommunalreformen, der træder i kraft den 1. januar 2007. I 2005 forventes institutionsbyggeriet at nå op på 380.000 m 2, hvilket er en tilbagegang på 5% i forhold til 2004. Til næste år forventes faldet at fortsætte, så der i alt påbegyndes 320.000 m 2 til kultur og institutioner. Byggeriet af Rigsarkivet påbegyndes tidligst i 2007. Det betyder, at der er en pause i påbegyndelserne af kultur- og institutionsbyggerier i 2006. Fra 2007 er der udsigt til f.eks. udbygningen af Københavns Universitet på Amager. Der har været stor fokus på kommunernes adfærd i forbindelse med kommunalreformen. Med udgangspunkt i erfaringerne fra kommunalreformen i 1970 indførte regeringen derfor en godkendelsesordning for kommunale anlægsprojekter, så man kunne undgå, at kommunerne byggede f.eks. skoler, rådhuse og børnehaver, der efter reformen ville være overflødige. Reparation og vedligeholdelse Dansk Byggeri forventer, at aktiviteten på den professionelle del af markedet for reparation og vedligeholdelse når op på knap 51 mia. kr. i 2005. Det er en stigning på 5% i forhold til 2004, når der korrigeres for inflation. Ud over de forhold, der også medvirker til at trække aktiviteten ved nybyggeriet af private boliger op, er det ikke mindst stormen den 8. februar i år og initiativerne i regeringens vækstpakke fra marts 2004, der har afstedkommet en høj aktivitet på markedet for reparation og vedligeholdelse. I 2006 vil aktiviteten falde tilbage, efterhånden som effekten af stormen og regeringens forårspakke klinger af. Markedet for renovering og vedligeholdelse er af voksende betydning for den samlede udvikling i bygge- og anlægssektoren. Siden 2000 har produktionsværdien på markedet for renovering og vedligeholdelse svinget omkring 50 mia. kroner. Det svarer til ca. 30% af den samlede produktionsværdi i bygge- og anlægssektoren. Reparation- og vedligeholdelsesaktiviteten udmærker sig ved at være mindre konjunkturfølsom end f.eks. nybyggeriet. Repara tionog vedligeholdelsesaktiviteten afspejler aktiviteten i nybyggeriet, men udsvingene er ikke så kraftige. Det var markedet for renovering og vedligeholdelse, der holdt hånden under aktivitetsniveauet i byggesektoren, da erhvervsbyggeriet dykkede under den økonomiske afmatning i 2002 og 2003. Boligsegmentet udgør den største del af det professionelle marked for bygningsreparation og vedligeholdelse. Især aktiviteten blandt de private boligejere er helt i top. Det er imidlertid ikke kun de gunstige økonomiske forhold med stigende ejendomspriser, lav rente, indkomstfremgang og høj grad af jobsikkerhed, der holder aktiviteten oppe. En stor del af den danske boligmasse er kommet op i en aldersklasse, hvor større bygningsdele skal udskiftes eller renoveres. Der gælder ikke mindst den halve million parcelhuse, der blev bygget i perioden 1960-75. HOVEDREPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE AF BOLIGER OG BYGNINGER I 2000-2006, MIA. KR. 2004-PRISER 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Hovedreparation af: Boliger 25,6 20,1 18,7 19,1 20,0 21,0 20,4 Erhvervsbygninger 9,8 8,6 7,2 6,3 6,3 6,9 6,5 Offentlige bygninger 2,2 1,9 2,0 2,0 2,0 2,2 2,0 I alt hovedreparation 37,5 30,7 27,9 27,4 28,2 30,1 28,9 Reparation og vedligeholdelse af: Boliger 9,7 10,2 10,8 10,3 10,8 11,1 10,9 Erhvervsbygninger 6,4 6,8 7,2 6,8 6,6 6,8 6,7 Offentlige bygninger 2,2 2,3 2,4 2,3 2,6 2,7 2,7 I alt reparation og vedligeholdelse 18,4 19,3 20,5 19,4 19,9 20,5 20,2 Professionelt renoveringsmarked i alt 55,9 50,0 48,3 46,8 48,1 50,6 49,1 Materialer købt af private 22,1 21,6 23,5 24,6 25,3 26,1 25,7 Samlet opgørelse 78,0 71,6 71,8 71,4 73,4 76,7 74,7 17

De kraftigt stigende boligpriser har også medvirket til at trække markedet op. Den seneste statistik fra Realkreditrådet peger på en gennemsnitlig stigning i priserne på parcel- og rækkehuse på mellem 10 og 15% fra 2. kvt. 2004 til 2. kvt. 2005. Statistikken dækker dog over en noget uensartet udvikling. Priserne er især steget kraftigt i og omkring de større byer, mens udviklingen har været mere behersket i yderområderne. De stigende priser har gjort det muligt for mange boligejere at belåne friværdien i deres boliger til at finansiere nye moderniserings og ombygningsprojekter. Institut for Konjunktur-Analyses (IFKA) kvartalsvise forbrugerundersøgelse understøtter, at lysten til at bygge om og modernisere er stor hos de private boligejere. IFKAs seneste undersøgelse fra september 2005 viser, at 20% af husstandene havde fået udført eller foretaget større forbedringsarbejder (bad, køkken eller udestue) på deres bolig inden for det seneste år, og at 18% af husstandene planlægger større forbedringsarbejder i den kommende 12 månedersperiode. Til sammenligning forventede 19% af husstandene at udføre større forbedringsarbejder ved målingen i september 2004. Aktiviteten ved den offentligt støttede byfornyelse aftager i de kommende år. Årsagen skal dels søges i byfornyelsesreformen fra 2004, dels i de stærkt reducerede byfornyelsesrammer. Byfornyelsesreformen betød, at færre ejendomme kan få del i byfornyelsesmidlerne, samtidig med at den private del af finansieringen blev sat op. Reformen sigter mod at nedbringe den statslige andel af finansieringsbyrden ved byfornyelse til 25-30% og øge medfinansieringen fra ejere og lejere. I Forårspakken afsatte regeringen 100 mio. kr. til en ekstraordinær byfornyelsesindsats i kommuner med ghettoproblemer. Regeringen forventede på daværende tidspunkt, at tilskuddet ville medføre investeringer på ca. 400 mio. kr. I 2006 vil effekten af den ekstraordinære byfornyelsesindsats aftage ligesom aktiviteten fra byfornyelsesprojekter igangsat under den tidligere byfornyelseslov. Byfornyelsesaktiviteten vil herefter primært udspringe af de midler, der er afsat på finansloven. På finansloven for 2006 er der afsat 257 mio. kr. til statslig støtte af byfornyelsesprojekter. Dermed vil aktiviteten ved byfornyelse ligge på omkring 1 mia. kr. i de kommende år. De knap 500.000 almene boliger er ikke omfattet af byfornyelsesloven. Den almene sektors renoverings- og vedligeholdelsesaktivitet finansieres til dels gennem træk på midlerne i Landsbyggefonden. Enten som træk på de enkelte boligorganisationers egne konti, dvs. dispositionsfondene, eller som tilskud fra Landsbyggefonden. Ved hjælp af midlerne i Landsbyggefonden har de almene boligorganisationer gennem en årrække fortaget moderniseringer og renoveringer for 1-1,5 mia. kr. årligt. I 2002 fik Landsbyggefonden således mulighed for at støtte renovering og modernisering af almene boliger inden for en ramme på 1,5 mia. kr. årligt i perioden 2003-2008. Den almene boligsektors samlede renoverings- og moderniserings aktivitet har hermed ligget i omegnen af 3 mia. kr. om året fra 2003-2005. Som del af boligaftalen er der afsat yderligere 625 mio. kr. til renoveringer af utidssvarende boligafdelinger i 2006. Forøgelsen af investeringsrammen forventes ikke af få indflydelse på aktiviteten inden for denne analyses tidshorisont pga. en meget lang beslutnings- og planlægningsperiode ved denne type projekter. Renoverings- og vedligeholdelsesaktiviteten i erhvervslivet er langsomt ved at blive normaliseret efter et dyk i aktiviteten i forlængelse af den økonomiske afmatning. Fremgangen i beskæftigelsen vil give behov for at renovere og modernisere butikker, kontorer og erhvervslivets øvrige bygninger. Aktiviteten forventes at stige fra i alt 12,9 mia. kr. i 2004 til 13,7 mia. kr. i 2005. Den offentlige sektors reparations- og vedligholdelsesaktivitet er forholdsvis stabil og præget af de stramme offentlige finanser. Den igangværende kommunalreform kan dog give anledning til et løft i kommunernes renoverings- og moderniseringsaktivitet, efterhånden som kommunernes eksisterende bygninger skal gøres klar til nye formål. OFFENTLIGE UDGIFTER TIL BYFORNYELSE, MIO. KR. I 2005-PRISER Finanslov Finanslov Budgetoverslag 2004 2005 2006 2007 2008 Statens udgifter 259 261 257 261 216 Grundejernes Investeringsfond (GI) 50 50 50 50 - Statslig udgiftsramme inkl. GI 309 311 307 311 216 Kommunernes* udgifter ca. 321 319 320 322 325 Offentlige udgifter inkl. GI. 630 630 627 633 541 *) Socialministeriets skøn 18

Anlæg Også anlægsaktiviten er i 2005 påvirket af Forårspakken. Som en del af regeringens intention om at udjævne bygge- og anlægsaktiviteten blev puljen til sikkerhed og bedre kapacitet på trafikområdet udvidet med 50 mio. kr. i både 2004 og 2005 mod en reduk tion på 25 mio. kr. årligt i de efterfølgende 4 år. Samtidig indeholdt Forårspakken en opfordring til kommunerne om at øge indsatsen for at indhente vedligeholdelsesefterslæbet på kloakområdet. Grundlaget for oversigten over udviklingen i anlægsinvesteringerne er dels regeringens forslag til finanslov for 2006 og budgetoverslagene for statens investeringer i de følgende par år, dels de kommunale anlægsbudgetter for 2005 samt budgetoverslagene for 2006, 2007 og 2008. Herudover er der indhentet budgetter og budgetoverslag på det koncessionerede område. Tallene for 2003 og 2004 er regnskabstal. Fra et niveau på 15,2 mia. kr. i 2004 falder anlægsinvesteringerne med 139 mio. kr. i år. I 2006 tyder tallene for budgetter og budgetoverslag på et yderligere fald på tilsammen 8% til knap 14 mia. kr. Normalt sker der dog et lille løft i niveauet for anlægsudgifterne ved overgangen fra budgetoverslaget til budgettet, og hvis det bliver gentaget i 2006, vil der kun blive tale om en mindre tilbagegang i det sidste år, inden kommunalreformen træder i kraft. Den samlede aktivitet ved anlægsvirksomhed ligger hermed på et stabilt niveau i de kommende år. Der er modsat rettede tendenser for udviklingen på de forskellige delmarkeder. I 2006 er der et mindre fald i investeringerne på energiområdet efter en stigning i år. På trafikområde er investeringerne på et stabilt niveau i 2005 og 2006 i forhold til 2004. Miljøinvesteringerne stiger i år og falder til næste år, mens investeringerne i byggemodning aftager både i 2005 og 2006. ANLÆGSINVESTERINGERNE I 2002-2008 I MIO. KR. I 2005-PRISER 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Vindmøller: fundamenter 962 687 5 18 18 815 851 Regionale naturgasnet 226 222 154 157 126 111 10 EL-fordelingsanlæg 2.626 3.015 2.700 2.700 2.700 2.700 2.700 Varmeforsyning 658 675 586 778 667 657 633 Energi i alt 4.471 4.599 3.445 3.654 3.511 4.283 4.294 Veje - Nyanlæg 2.629 2.644 3.385 3.770 3.857 3.250 2.873 - Drift, Vejdirektoratet 426 484 435 457 450 439 440 Kommunale havne 77 66 88 50 49 20 24 Kystbeskyttelse 141 140 89 90 88 78 78 Metroen i København 642 157 281 250 70 30 - Baner, sporanlæg m.v. - 1.529 1.622 1.377 1.641 1.323 1.624 Trafik i alt 3.916 5.020 5.900 5.993 6.156 5.140 5.038 Spildevandsanlæg 2.392 2.443 2.811 2.918 2.513 2.350 2.186 Vandforsyning 322 384 371 492 456 430 392 Renovation 238 328 225 256 61 50 53 Vandløbsvæsen 25 40 48 39 38 38 35 Andre miljøforanstaltninger 71 64 57 51 50 51 50 Miljø i alt 3.048 3.259 3.512 3.756 3.118 2.919 2.717 Byggemodning - Kommuner 1.590 1.709 1.760 1.232 1.029 850 706 - Fritidsområder 108 111 274 183 109 94 102 - Amager Strandpark 122 122 - Ørestaden 310 157 102 85 70 70 - Landbrugets grundforbedringer 117 107 102 100 100 100 100 Byggemodning i alt 2.126 2.083 2.360 1.721 1.307 1.114 908 Tilsammen 13.561 14.962 15.217 15.123 14.092 13.456 12.956 El-fordelingsanlæg i 2003-2008 er skøn 19

ANLÆGSINVESTERINGERNE OPGJORT I FASTE PRISER 1990-2006 40 Mia. kr. 2004-priser 35 30 25 20 15 10 5 0 Investeringer i 2006 ifølge regeringens finanslovsforslag og kommunernes budgetoverslag. 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 De enkelte delmarkeder Energi Anlægsinvesteringerne på energiområde stiger med i alt 200 mio. kr. i 2005 og falder herefter med 100 mio. kr. i 2006. Investeringerne i landbaserede vindmøller er på et meget lavt niveau, mens der er pause i anlægsarbejderne med havvindmøller i 2005 og 2006. I oversigten er vist skøn for investeringerne i fundamenter til møllerne. Verdens største havvindmølleparker planlægges anlagt i de følgende år på Horns Rev og Rødsand. Investeringerne i regionale naturgasnet i form af distributionsledninger og stikledninger er vigende og vil i 2006 kun udgøre 126 mio. kr. Der foreligger ikke længere et samlet overblik over investeringerne i el-værkernes fordelingsanlæg, men der er høj aktivitet med at kabellægge nye eller renoverede netstrækninger for at øge forsyningssikkerheden. Dansk Byggeri forventer et højt investeringsniveau i de kommende år. Der kan forudses manglende produktionskapacitet, hvilket giver behov for nye højspændingsnet, og de øgede krav til udveksling over landegrænserne og integration af vindkraft og transit af el-produktion vil medføre flere investeringer i fordelingsanlæg. Kommunernes investeringer i varmeforsyning stiger i 2005 med 200 mio. kr. til 800 mio. kr., hvorefter der er udsigt til et fald på 100 mio. kr. Trafik På trafikområdet ligger de samlede anlægsinvesteringer på et stabilt niveau på 6 mia. kr. i både 2005 og 2006. I år stiger Vejdirektoratets anlægsinvesteringer 400 mio. kr. Fremgangen fortsætter til næste år, hvor der er udsigt til en vækst på 200 mio. kr. I 2006 vil statens investeringer i anlæg af veje hermed beløbe sig til 1,7 mia. kr. mod 800 mio. kr. i 2003. Kommunernes investeringer på vejområdet ligger på et stabilt niveau i 2005, mens der påregnes et fald på 100 mio. kr. til næste år. Vejdirektoratets udgifter til vedligeholdelse af veje og broer er på et niveau omkring 450 mio. kr. I oktober 2002 blev der bevilget 1,5 mia. kr. til at indhente det konstaterede vedligeholdelsesefterslæb. På den bag grund er det paradoksalt, at der ikke er sket nogen vækst i udgiftsniveauet. Anlægsinvesteringerne i den 3. etape af Metroforbindelsen mellem Lergravsparken og Kastrup Lufthavn aftager, efterhånden som anlægsarbejdet skrider frem. I 2005 er investeringerne på 250 mio. kr., men falder til 70 mio. kr. i 2006. På det øvrige jernbaneområde stiger investeringerne i fornyelse og vedligeholdelse af banelegemet mv. som konsekvens af trafikaftalen fra november 2003, der opprioriterede vedligeholdelse og fornyelse. Men da aktiviteten ved nyanlæg falder, er der et fald i den samlede anlægsak tivitet på baneområdet i 2005. I 2006 forudses en mindre stigning i den samlede aktivitet inden for Banedanmarks område. Miljø I de senere år har der været stigende anlægsinvesteringer på miljøområdet, og i år stiger inve ste ringerne igen. Der er en vækst på godt 200 mio. kr. Aktiviteten kulminerer i 2005, idet der forudses et fald i 2006, fordi anlægsinvesteringerne i forbindelse med renovation falder kraftigt. 20