Baggrund Projektbeskrivelse for erhvervsnetværk Det Lokale Beskæftigelsesråd har længe ønsket at intensivere og udvikle virksomhedssamarbejdet i Greve. Dette blev fulgt op af LBR-konsulenten med konkrete projektideer på mødet den 6. maj 2010, som LBR godkendte, at der blev arbejdet videre med. Blandt projektideerne var udvikling af et systematisk virksomhedssamarbejde forankret i et erhvervsforum. Denne ide har LBRkonsulenten forfulgt og forslår nu, at der tages initiativ til at etablere et erhvervsnetværk. Jobcenteret har tidligere via henvendelse i form af pjecer, arrangementer, tilbud om uddannelse af mentorer, m.v. forsøgt at opnå bedre kontakt til virksomhederne i Greve for at skabe forståelse for værdien og nytten af socialt engagement. Dette f.eks. ved ansættelse af borgere på særlige vilkår. Disse tiltag har kun i begrænset omfang givet resultater. Kold Kanvas har Solrød kommune afprøvet for nyligt uden nævneværdige resultater. Derfor vurderes det som væsentligt at afprøve nye metoder til at komme i dialog med virksomhederne om muligheder, fordele og perspektiver ved at bidrage til et rummeligt arbejdsmarked.. Det forslås afprøvet gennem etablering af et nyt erhvervsnetværk med arrangementer, rådgivning og information inden for erhvervs- og beskæftigelsesområdet med særlig fokus på arbejdsmarkedsforhold. Projektets formål Formålet med at etablere et dynamisk erhvervsrettet netværk er at: - fremme en vedvarende dialog mellem virksomheder og kommunen - vise sammenhængen mellem socialt engagement og god forretningsførelse - flere virksomheder har lyst til at engagere sig socialt - fremme og synliggøre dynamiske og inspirerende virksomhedsejere, ledere, medarbejdere, erhvervsforeninger etc., der kan tænke anderledes og langsigtet - give virksomhederne viden om arbejdsmarkedsforhold og diverse tilbud - at give jobcentret løbende adgang til viden om virksomhedernes behov og ønsker i forhold til arbejdsmarked Erhvervsnetværket skal overordnet tænkes som et dialogskabende, dynamisk, praksisnært og holdningsændrende forum. 1
Nye måder at vinkle socialt engagement Den nye metode, som skal fremme dialogen med erhvervsnetværket omsocialt engagement og ansættelse af borgere på særlige vilkår, vil bestå i at sammentænke området med virksomhedernes dagligdag.. Netværket skal få virksomhederne i tale ved at tage udgangspunkt i deres virkelighed og anerkende, at virksomhederne har en daglig drift, de skal varetage og en økonomisk bundlinje, de skal sikre. Formålet med et nyt erhvervsnetværk er således at vise, at socialt engagement og den økonomiske bundlinje ikke er hinanden modsætninger men med fordel kan spille sammen Nye måder at formidle socialt engagement på En ny måde at formidle emnerne socialt engagement og ansættelse af borgere på særlige vilkår vil være at rekruttere oplægsholderne til hvert arrangement blandt virksomhederne selv. Udvalgte virksomheder kan agere rollemodel for andre virksomheder på en troværdig måde, da de selv har fingrene i praksis og ved, hvad de taler om. Gennem fortællingen af de gode historier kan oplægsholdere inspirere andre virksomheder til selv at forsøge sig med nye tiltag, fx rekruttere jobcentrets ledige borgere i stedet for at bruge dyre vikarbureauer. Best practice Best practice eksempler fra andre kommuner viser, at oprettelse af virksomhedspaneler, branchenetværk og erhvervsnetværk kan være meget velegnede måder at skabe forbindelser mellem kommunen og erhvervslivet på (se fx netværk i Viborg, Hedensted, Tønder og Helsingør). Særligt i Helsingør har der været succes med at oprette et LBR finansieret erhvervsnetværk, som består af 250 virksomheder og har et stort fremmøde til hvert arrangement. Arrangementerne omhandler socialt engagement og den økonomiske bundlinje. Eksempelvis mødte 100 deltagere op på sidste møde i juni 2010. Koordinatoren profilerer og driver netværket på et meget erhvervsorienteret måde, og det giver succes i forhold til virksomhedernes engagement og fremmøde i netværket. Det regionale netværk for virksomhedsledere holder fx arrangementer med hovedfokus på socialt ansvar, og de har et lille fremmøde, så udfordringen er at udvikle et netværk, hvor virksomhederne oplever en værdiforøgelse ved at deltage. Inspireret af i Helsingør forslås nu, at der oprettes et lignende erhvervsnetværk i Greve. Det overordnede fokus vil være sammenhængen mellem socialt engagement, økonomisk bundlinje, virksomhedsdrift og strategi. Ifølge Danmarks statistik har Greve kommune 2287 virksomheder og Helsingør har 3159 virksomheder. Den procentvise fordeling på brancher i de to kommuner er sammenlignelig, idet de begge har en overvægt af bygge og anlæg, handel, rådgivning, anden service og sundhed (se bilag fra Danmarks Statistik) 1. Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve kommune er dog i 1 Udtræk fra GeoEnviron viser, at brancherne i Greve domineres af håndværksvirksomheder, en gros, detail, revision,virksomhedsrådgivning, rengøring, udlejning, vikarbureauer, læger, tandlæger. 2
udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer, og kan derfor ikke kun defineres inden for kommunens grænser. Derfor må et nyt erhvervsnetværk også rekruttere medlemmer uden for Greve. Erhvervslivet i Greve består pt. af brancheforeninger (DI, DE, DBØ) og Greve Erhverv, hvor fokus er på branchespecifikke områder, udvidelse af kundekreds og sociale arrangementer etc. Der eksisterer imidlertid ingen erhvervsnetværk, der sammentænker beskæftigelses- og erhvervsrettede aktiviteter, som der ligges op til med LBRs erhvervsnetværk Det er dog vigtigt for LBR, at netværket kommer til at fungere tværgående og samlende i praksis, og det ikke fragmenterer erhvervslivet i Greve yderligere. Derfor vil samarbejdet med andre erhvervsaktører i området også sættes i højsædet. Målgruppe Målgruppen for netværket er - Virksomhedsejere, ledere og medarbejdere - Andre erhvervsrettede foreninger og organisationer i Greve og de omkring liggende kommuner. Målgruppen er både store og små virksomheder, der har medarbejdere ansat. Fokuss vil hovedsageligt være på private virksomheder, da der her er de største potentialer for et udvidet samarbejde. Da bygge og anlæg, handel, service, sundhed og rådgivning er de største brancher i Greve ifølge Danmarks statistik, vil de være den umiddelbare målgruppe for rekruttering af medlemmer (se bilag). Projektets indhold Visuel profil og kommunikationsstrategi Netværkets overordnede kommunikationsstrategi vil være at gøre socialt engagement til et emne, der signalerer udvikling, fremskridt og innovation for forretningen, således at netværket bliver attraktivt at være medlem af. Netværket vil få sin egen visuelle profil for at fremstå som et selvstændigt netværk uafhængig af den kommunale indsats. Erfaringer fra andre beskæftigelsesrettede tiltag (fx HIGH FIVE, virksomhedsnetværket ressource) viser, at dette har størst succes hos virksomhederne. Nøglen til virksomhedernes engagement og fremmøde ligger i den erhvervsrettede profil, hvor der tages udgangspunkt i virksomhedernes behov og deres mulighed for at præge netværket. Formålet med netværket er ligeledes at bidrage til at udbrede kendskabet til jobcentrets produkter og få flere ledige i jobs, men det vil være en afledt effekt af den goodwill og opmærksomhed, som netværket generer. 3
En selvstændig profil fordrer: - Grafisk visuel profil (logo) - Udarbejdelse af informationsmateriale om netværket (folder, brevpapir, visitkort) - Oprettelse af medlemsdatabase - Oprettelse og opdatering af hjemmeside, nyhedsbrev og mail - PR i form af pressemateriale (aviser, mail etc.) - Skrivning og udsendelse af nyhedsbrev - Selvstændig lokaleplacering Den samlede kommunikationsstrategi vil løbende blive tilrettelagt ud fra aktuelle behov og overvejelser (konjunkturer, nye arbejdsmarkedstiltag, lovgivning i forhold til virksomheder og jobcenter etc.). Netværkets faglige arrangementer Det faglige perspektiv i arrangementerne vil være at sammenkoble erhvervs- og beskæftigelsesområdet med særlig fokus på det rummelige arbejdsmarked. Temaerne i arrangementerne kan omhandle virksomhedsdrift, økonomi og udvikling og sammentænkes med virksomhedernes sociale engagement 2. Emner inden for virksomhedernes sociale engagement kan for eksempel være: - Ledelse, vision og værdier (socialt ansvarlig virksomhedsprofil og værdier kan være med til at sende signaler om, at virksomheder tænker i langsigtede og udviklingsorienterede perspektiver) - Medarbejderaktiviteter (overvejelser om fastholdelse, sygefraværsproblematikker, afskedigelse, det rummelige arbejdsmarked giver virksomheden et godt renomme og dermed bedre rekrutteringsmuligheder. Fokus på rummelig i virksomheden har fx positiv effekt på den interne arbejdskultur blandt medarbejderne) - Interessentaktiviteter (at virksomheden har god social praksis i forhold til kunder, leverandører, lokalsamfund, uddannelsessteder, myndigheder, etc. Det bidrager til bedre og øget omtale og branding, styrkelse af virksomhedens konkurrenceevne og image som attraktiv samarbejdspartner. Lovpligtige sociale regnskaber kan være en metode) De oplægsholdere, der rekrutteres til arrangementer, skal hovedsageligt findes blandt engagerede ildsjæle, som har virksomhed i Greve og tilstødende kommuner. De skal fortælle de gode historier og der igennem agere dynamiske inspirationsmodeller for andre virksomheder, så flere virksomheder bliver motiveret til og ser det som attraktivt at bidrage til det rummelige 2 Virksomhedernes sociale engagement omtales også som CSR (Corporate Social Resonsibility eller virksomhedernes samfundsansvar). 4
arbejdsmarked. Som eksempel kan henvises til LBR konferencen for København Syd, hvor Henrik Ulfkjær fra Ide-design fortalte gode og inspirerende historier om samarbejdet med jobcentret. Netværkets medlemsservice Erhvervsnetværket vil have tilknyttet to netværkskoordinatorer, som vil tilbyde medlemmerne: - rådgivning og sparring fx i forhold til arbejdsmarkedsforhold (sygefravær, arbejdsfastholdelse, rekruttering etc.). - relevant information og henvisning til andre aktører (kommune, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, erhvervsforeninger etc.) - mulighed for at netværke business to business - faglige og sociale inspirerende møder og arrangementer. Netværkets intention er at dele viden mellem aktører inden for erhvervs- og beskæftigelsesområdet og bidrage til at samle området. Derfor tilstræbes samarbejde med andre erhvervsforeninger. Netværket vil både tilbyde rådgivning og information personlig og via en hjemmeside, som netværket opretter. Rekruttering af medlemmer Strategien for en løbende rekruttering af medlemmer og for at udvide netværksforbindelser vil bestå af deltagelse i diverse erhvervsforeninger og andre aktuelle arrangementer, hvor erhvervslivet spiller en rolle. Her vil netværkskoordinatorerne forsøge at synliggøre det kommende LBR erhvervsnetværk i form af dialog og oplæg.. Herudover vil der blive udsendt pressemeddelelser, uddeles foldere, mm. Det tilstræbes at gøre netværket attraktivt for medlemmerne at deltage i ved at tage udgangspunkt i deres behov. Et godt renommé og mund-til-mund metoden er ofte den bedste reklame. Her skal et virksomhedspanel bestående af diverse virksomheder være med til at blåstemple netværkets indhold (arrangementer og service). Netværket vil overvejende vægte medlemmernes interesser indenfor det rummelige arbejdsmarked. Projektorganisering Koordinering Netværket har ingen indtægter og påtænkes etableret med økonomisk tilskud fra Det Lokale Beskæftigelsesråd. Der er ingen medlemskontingent, og netværket koordineres og drives i det daglige af LBR konsulenten og en ekstern tilknyttet konsulent fra det private erhvervsliv. Tilknytningen til det private erhvervsliv er vigtig for netværkets profil og succes. 5
Dialog med København Syd Erhvervsnetværk er etableret, men i projektforløbet vil der forsøges at etablere en tættere kontakt med Udviklingspark Øresund for at sikre lokal forankring og samarbejde. Herunder undersøges mulighederne for at oprette adresse, kontor, mødelokaler og brugerkontakt i Udviklingspark Øresund. Der vil arbejdes på at tilknytte den kommende erhvervschef til projektet. Netværket organiseres med en styregruppe, et virksomhedspanel og to netværkskoordinatorer (LBR konsulent og ekstern konsulent). LBR konsulenten vil også fungere som projektleder for at sikre fremdrift i projektet. Etablering Koordinatorerne er ansvarlige for etablering af netværkets struktur, som tilstræbes at ske i dialog med Erhvervschefen og udviklingschefen i Jobcenter Greve. Det omfatter: - Rekruttering af medlemmer - Tilrettelæggelse af økonomistyring - Sammensætning af styregruppe og virksomhedspanel - Tilrettelæggelse af netværksarrangementer (oplægsholdere, indbydelser, forplejning, lokaler) - Styregruppemøder og virksomhedspanelmøder - Deltagelse i andre relevante netværksfora og arrangementer - Udarbejdelse af skriftlig kommunikation (presse, strategioplæg, reklame, opdatering af hjemmeside) - Tilrettelæggelse af visuel profil - Udsendelse af folder, pressemeddelelser, nyhedsmail Styregruppe Styregruppens rolle er, at sikre at projektets drift og strategi er i overensstemmelse med LBRs formål, og at inspirere til god fremdrift og være ambassadører for projektet. De daglige koordinatorer af netværket fremlægger styregruppen en årlig strategiplan. Virksomhedspanel Virksomhedspanelet skal bestå af repræsentanter fra erhvervslivet, som skal sikre og godkende, at arrangementer og aktiviteter i netværket er relevante og aktuelle for virksomhederne. Virksomhedspanelet drives af de daglige koordinatorer. Virksomhedspanelet skal være med til at sikre ejerskab og engagement blandt virksomhederne. Derudover skal virksomhedspanelet give jobcentret løbende og aktuel viden om behov og ønsker inden for beskæftigelsesområdet. Panelet vil blive bredt sammensat af repræsentanter fra store og små virksomheder samt fra lokale erhvervsforeninger (Greve erhverv, Dansk Industri, Dansk Byggeri). 6
Økonomi og tidsplan Milepælsplan, succeskriterier og uddybet økonomisk budget er udarbejdet, og det vil blive justeret og fremsendt i henhold til en vedtagen dato for netværksstart. 7
Arbejdssteder opgjort på DB07 efter område, branche og tid Arbejdssteder opgjort på DB07 efter område, branche og tid Helsingør 2006 2007 2008 Greve 2006 2007 2008 A Landbrug, skovbrug og fiskeri 85 80 134 A Landbrug, skovbrug og fiskeri 43 43 69 B Råstofindvinding 1 1 1 B Råstofindvinding 1 1 1 CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 17 19 18 CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 9 7 9 CB Tekstil- og læderindustri 12 11 14 CB Tekstil- og læderindustri 4 5 3 CC Træ- og papirindustri, trykkerier 15 12 13 CC Træ- og papirindustri, trykkerier 19 17 17 CD Olieraffinaderier mv. 0 0 0 CD Olieraffinaderier mv. 0 0 0 CE Kemisk industri 5 4 3 CE Kemisk industri 6 5 5 CF Medicinalindustri 1 1 2 CF Medicinalindustri 0 0 0 CG Plast-, glas- og betonindustri 26 25 22 CG Plast-, glas- og betonindustri 13 11 13 CH Metalindustri 25 22 18 CH Metalindustri 49 45 42 CI Elektronikindustri 9 9 8 CI Elektronikindustri 6 6 5 CJ Fremst. af elektrisk udstyr 5 5 7 CJ Fremst. af elektrisk udstyr 5 3 3 CK Maskinindustri 11 15 14 CK Maskinindustri 19 17 16 CL Transportmiddelindustri 2 3 3 CL Transportmiddelindustri 2 2 3 CM Møbel og anden industri mv. 36 25 23 CM Møbel og anden industri mv. 25 27 26 D Energiforsyning 4 4 4 D Energiforsyning 2 2 2 E Vandforsyning og renovation 13 10 9 E Vandforsyning og renovation 16 13 16 F Bygge og anlæg 413 412 398 F Bygge og anlæg 334 360 339 G Handel 654 687 644 G Handel 463 471 465 H Transport 118 117 114 H Transport 177 186 194 I Hoteller og restauranter 167 164 160 I Hoteller og restauranter 72 71 68 JA Forlag, tv og radio 34 33 35 JA Forlag, tv og radio 12 14 13 JB Telekommunikation 3 4 4 JB Telekommunikation 5 3 3 JC It- og informationstjenester 82 88 86 JC It- og informationstjenester 86 88 94 K Finansiering og forsikring 54 60 46 K Finansiering og forsikring 28 36 26 L Ejendomshandel og udlejning 174 181 178 L Ejendomshandel og udlejning 129 131 121 MA Rådgivning mv. 314 300 291 MA Rådgivning mv. 166 184 180 MB Forskning og udvikling 3 3 4 MB Forskning og udvikling 0 1 1 MC Reklame og øvrige erhvervsservice 119 117 105 MC Reklame og øvrige erhvervsservice 49 46 48 N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 176 181 196 N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 156 142 160 O Offentlig administration, forsvar og politi 22 17 23 O Offentlig administration, forsvar og politi 7 5 9 P Undervisning 77 77 91 P Undervisning 49 51 59 QA Sundhedsvæsen 225 260 236 QA Sundhedsvæsen 108 104 107 QB Socialeinstitutioner 112 117 127 QB Socialeinstitutioner 85 85 87 R Kultur og fritid 49 55 44 R Kultur og fritid 26 34 30 S Andre serviceydelser mv. 152 141 72 S Andre serviceydelser mv. 93 101 50 X Uoplyst aktivitet 16 4 12 X Uoplyst aktivitet 14 3 3 3231 3264 3159 2278 2320 2287 8