ARBEJDSFELTER PÅ KONFERENCEN REDSKABER LOKALT UDVIKLINGSARBEJDE I DEN ENKELTE KIRKE MELLEM KONFERENCERNE. Helikopterblik.



Relaterede dokumenter
Kirke på vej. Roskilde Stift

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Formand, Majbrit Berlau

For menighedsråd og ansatte i Hjørring Nordre Provsti

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Professionel faglighed

Læreplan - uddrag. Målsætning

Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee

Visioner og strategisk ledelse i menighedsrådsarbejdet

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Hvordan kan skolerne implementere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

Logbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015

Vejledning til opfølgning

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til medarbejdere i dagtilbud

Opstart

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

ALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Guide til klasseobservationer

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Hvorfor gør man det man gør?

Ledelsesgrundlag FOKUS

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Mission, vision og værdier

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Digital handleplan for område Tønder

Fordybelse i kristen bøn og meditation i retrætens form

Medarbejderskabsmappe for frivillige

Redskab til forankringsproces

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Strategiplan

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

BAKKESKOLEN. Mission Vision Værdier. Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden

BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Samskabende udviklingsarbejde

Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Kollegabaseret observation og feedback

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Det uløste læringsbehov

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen Motoriske udvikling

Mange taler om mission, men ofte ser vi ikke, at vi allerede er i mission.

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Stressforebyggende flere retninger

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Konkrete indsatsområder

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

Kvalitetssikringsplan

SPROGVURDERING OG SPROGARBEJDE. Børnehuset Ved Åen

Ledelsesværdigrundlag

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Lørdag den 23. februar Erling Andersen - eran@km.dk 1

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

HR-organisationen på NAG

NETVÆRK. på og læs mere om alle MOSAIK s kirker.

Forord. og fritidstilbud.

VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE?

Skab engagement som coach

Udvikling af Knabstrup Aktionslæringsforløb: Metoder til lokaludvikling og samskabelse

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks København K

Studieunit på plejecenter Kristiansminde

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Pædagogisk arbejdsgrundlag på dagtilbudsområdet. Oplæg for BSU juni 2017

Dialogkort om skolens forældresamarbejde

Samtaleskema (anklager)

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn:

DANSK HOCKEY UNION. Strategisk støttestruktur

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Handleplan Engelsborgskolen

Transkript:

1. konference Kirkens væren: Lytte og forstå På den første netværkskonference introduceres den 3-årige arbejdsproces. Vi tager udgangspunkt i et helikopterblik på kirken og os selv. Herigennem tegner vi konturer af den faktiske kirke og af menneskers livssituation og udfordringer i dag. Vi går på opdagelse i kirken, som vi hver især har mødt/været en del, for at få øje på guldet; de allerede eksisterende ressourcer. Vi gør os dermed klart, at vi hverken er for sent på den, eller skulle være et helt andet sted for at kunne udvikle kirken i den retning, vi gerne vil. Vi er allerede, hvor vi skal være for at kunne gå i den rigtige retning. På denne baggrund vil vi vende blikket mod de aktuelle udfordringer, og vi ser på, hvad der sker, når vi tager for givet, at kirken kan være en livsfortolker ind i enhver sammenhæng. Som forberedelse til fokusgruppeinterviews derhjemme, arbejder vi med samtale- og interviewteori og lærer metoderne i praksis. Helikopterblik Guldgravning Udfordringsdetektor Interviewmetodik for fokusgruppe-interview Guldgravning I forbindelse med allerede eksisterende arrangementer/møder indbygges elementer af guldgravning. Hermed øger vi bevidstheden om hvordan, hvor og hvornår kirken giver mening, for forskellige mennesker. Samtidig skærper vi blikket for forskellighed, og menneskers mangeartede ønsker om tilknytning til kirken. Fokusgruppeinterviews 5-6 mennesker inviteres i et fokusgruppeinterview, der spørger til, hvad disse mennesker ser som udfordringer og dagsordner for sig selv og andre mennesker i dag. Afslutningsvis spørges der specifikt til bud på, hvor kirken kan/skal være til stede fremover. Denne metode giver et nuanceret billede af, hvad mennesker i lokalområdet er optaget af. Der skabes f.eks. 2-3 fokusgrupper blandt mennesker, der ikke til dagligt kommer i kirken, og 2 fokusgrupper af mennesker, der jævnligt har deres gang i kirken. Arbejdsgruppen bruger logbog som redskab til at planlægge, evaluere, reflektere og være bevidst om formål og læring undervejs.

2. konference Kirkens væren: Lytte og forstå Netværkskonferencerne indledes med at læse et bibelstykke efter metoden at Lytte til ordet og hinanden. På baggrund af dette og vore øvrige erfaringer med bøn, bibel og trossamtale, reflekterer vi over, hvad der nærer os som mennesker i forhold til tro, og hvad der tværtimod bliver former, der frastøder. Denne kritiske refleksion har til hensigt at klæde os godt på, når vi som forandringsaktører lokalt skal være med til at skabe relevante former for kirke. Således anser vi det for afgørende at være bevidste om, at det der for nogle er livgivende, for andre kan være det stik modsatte. Ved at tegne en tidslinje gør vi os tanker om, hvad der har præget kirkens, lokalområdets og verdens udvikling de seneste årtier. Hermed får vi øje på, hvilke sammenhænge vi er en del af, hvad og hvem vi står på skuldrene af, og hvordan vi gensidigt har spillet sammen med hinanden i historiens løb. Kirkerne bliver hinandens læringsnetværk og skaber gode vilkår for læring på kryds og tværs. Vi vil arbejde med forskellige former for læringsforståelse, og undersøger, hvor vi selv har lært noget siden sidst. Gennem arbejde med samtaleteknik går vi et spadestik dybere end erfaringsudveksling og bliver fokuserede sparringspartnere for hinanden i kirkernes arbejde. Lytte til ordet og hinanden Tidslinje Fokuseret sparringssamtale Lytte til ordet og hinanden En øvelse i at lytte indad, udad og opad. At lytte til evangeliet selv, til andre mennesker og lytte til evangeliet gennem andre mennesker. Herved nærer vi en lyttende folkekirke, der kendes på, at her bliver der lyttet og vist oprigtig interesse. Samtidig er det en iboende præmis, at Gud er lyslevende tilstede i blandt os og vil noget med kirken og os i dag. Derudover øver vi os i at finde en naturlighed i forhold til bøn, bibellæsning, og samtale om tro, som vi befinder os godt med. Metoden indflettes ved allerede eksisterende arrangementer/møder. Tidslinje Ved et eksisterende eller særligt arrangement tegnes en tidslinje for den lokale kirke, lokalområdet og verden. Herigennem opdager vi forskelligheden i perspektiv, og får øje på brudflader, sammenspil eller mangel på samme mellem kirke og det øvrige samfund. Metoden er velegnet til at invitere mennesker/grupper med vidt forskellig tilknytning til kirken til at bidrage i tidslinjetegningen. Vi arbejder med forskellige syn på visioner, kultur, medinddragelse, procesledelse og målsætninger. Vi afprøver i praksis et redskab for en visionsproces. På hver netværkskonference vil kirkerne være hinandens sparringspartnere. Via logbogen har hver kirke på forhånd, på baggrund af det sidste halve års arbejde, udvalgt sig fokusområder, refleksionsfelter og erfaringer, der ønskes belyst. Dette er basis for en fokuseret sparringssamtale mellem to arbejdsgrupper. Visionsproces Visionsproces Visionsarbejdet planlægges og gennemføres ud fra den lokale kirkes behov. Hermed understøttes en visionsbåret kirke, der er knivskarp på sin bestemmelse og sit formål.

3. konference Kirken handler: Visionere og eksperimentere Der er mange bud på livsfortolkninger i dag. Her vil vi opøve kirkens/vores evne til at skabe rum for samtale om tro, livsfortolkning, identitet og søgen efter retning og mening i en folkekirkelig sammenhæng. På denne konference vil vi reflektere over, hvordan kirken udfolder sig i gudstjeneste, undervisning, diakoni, samtale om tro mv. Vi undersøger, hvilken tænkning kirkens nuværende prioritering bygger på og vurderer, om vi handler i overensstemmelse med kirkens visioner. Ligeledes vil vi undersøge sammenhænge mellem kirkens forskellige arbejdsområder. I et kreativt eksperimentarium vil vi tænke konkret ud fra en vision. Herigennem vil vi opdage, at det er innovativt, dynamisk og sjovt at udvikle nye ideer i fællesskab. Hver arbejdsgruppe får Kirkefondets demografiske profil af sognet og arbejder med, hvilke indsigter den kan give om sognet. Dette demografiske blik er afgørende, når kirken vil være kirke for lokalområdets befolkning. Eller måske opdager en kirke, at kirken ikke er, eller ønsker at være sognekirke, men kirke med en særlig profil, eller kirke på tværs af sognegrænser? Livs- og trosfortælling Kreativt eksperimentarium Sogneprofil Livs- og trosfortælling Livs- og troshistoriefortælling er en inkluderende metode til at arbejde med eksistentielle spørgsmål og tro på. Her kan enhver fortælle sin historie og nysgerrigt undersøge, hvad det vil sige at fortælle eller lytte til andres tros- og livsfortælling. Metoden bruges ved allerede eksisterende arrangementer/møder. Kreativt eksperimentarium En metode til at tænke muligheder og udforske hvilken kraft og dynamik der kan være i at udvikle ideer i fællesskab. Dette udvider vores forståelse af, hvem der er kirken, og hvad kirken kan være. Der udvikles konkrete realiserbare forslag. Visionsbåret udvikling og afvikling En metode til at sætte visionen på arbejde overalt i kirken. Dette giver redskaber til, at ethvert udvalg, ethvert nyt tiltag, enhver ansat, tager afsæt i kirkens vision. Hermed skabes en kultur, hvor eksperimentering værdsættes, og hvor man tør både udvikle og afvikle. En visionsbåret kirke fordrer, at der er villighed til både at udvikle og afvikle. Dette kræver et bredt ejerskab til visionen i kirken. Vi arbejder med metoder til både udvikling og afvikling, der frugtbargøres bredt i kirken og nærer modet til at eksperimentere. Visionsbåret udvikling og afvikling

4. konference Kirken handler: Visionere og eksperimentere Vi arbejder med vores selvforståelse som kirke. Kirken er et radikalt mangfoldigt fællesskab i Kristus, fællesskabet af alle døbte. Kirkens organisering bør ske i lyset af, hvad kirkens væsen er. Vi reflekterer sammen over kirkens nutidige og fremtidige rollefordeling, fællesskabsformer og frivillighedskultur. Kirkemodel-udvikling Kirkemodel-udvikling En guide til analyse af kirkens fællesskabsforståelse, opgaver og frivillighedskultur mhp. refleksion over modeller i egen kirke. Herefter udfordrer vi hinanden til at reflektere over, udvikle og eksperimentere med forskellige modellers betydning for kirkens arbejde og organisering. Visionen giver præmisserne for de mange konkrete handleplaner, der løbende skal udarbejdes. Vi gør det derfor til en dyd ikke at lave forkromede 3-årsplaner, men altid at være knivskarpe på kirkens vision som grundlag for de beslutninger, der skal træffes. Ud fra visionen vil vi løbende arbejde med de kommende pejlemærker for kirkens lokale arbejde. Visionssyrebad Visionssyrebad Med baggrund i visionsledelse, gør vi det til en naturlig opgave for alle i kirken at tage beslutninger og skabe gode rammer for kirke med udgangspunkt i visionen. Arbejdsgruppens opgave er således at mennesker overalt i kirken er inddraget i en samtale, der fortolker visionen ind i kirkens mangfoldige væren og gøren. Udover menighedsrådet og arbejdsgruppen er der en række interessenter i og omkring den lokale kirke, hvis perspektiver og input det er vigtigt at inddrage i udviklingsprocessen. Dertil kommer andre lokale kirker og organisationer, som kan bidrage til processen som sparrings- og samarbejdspartnere. Interessent- og partneranalyse Interessentanalyse En kortlægning af kirkens aktuelle og mulige interessenter og samarbejdspartnere. Formålet er at skabe rammer for en relevant kirke, der undgår at leve som parallelsamfund i lokalområdet. Analysen præsenteres for og drøftes i relevante fora i kirken.

5. konference Kirken på vej: Med blik for det der er ved at opstå Udviklingsprocesser er præget af bestemte dynamikker og forløber i nogle identificerbare faser. Vi vil se på de forskellige elementer og dimensioner i udviklingsprocesser. Særligt vil vi se på forskellige måder at håndtere forandring på, og forskellige idealer for hvordan forandring bedst gennemføres. Endelig vil vi arbejde med kritik som mulig ressource og nødvendig forandringsmotor. Udvikling forudsætter ledelse, og vi vil drøfte forskellige tilgange til ledelse. Vi vil se, hvor forskellige idealer disse forskellige tilgange giver og arbejde med arbejdsgruppens rolle som ledelsesagenter i det lokale udviklingsarbejde. Samtidig vil vi gå på jagt efter den eksisterende ledelsesforståelse i kirken. Der er læring at hente fra mennesker, der er positive over for tro og kirke, men af forskellige grunde har valgt kirken fra. Vi vil lytte til kritik af folkekirken som institution og af folkekirkens praksis, for at få input til det videre udviklingsarbejde. I en visionsbåret udvikling ud fra bestemte pejlemærker spiller eksperimentering og evaluering en afgørende rolle i processen. En model for eksperimentering og evaluering præsenteres. Udviklingens hvem, hvad, hvor Ledelse på kryds og tværs Eksperimenterings- og evalueringsmodel Udviklingens hvem hvad hvor Med inspiration fra Udviklingens hvem, hvad, hvor arbejder arbejdsgruppen på at være bevidst om den lokale udviklingsproces faser og dynamikker. Særligt arbejdes der med at efterspørge konstruktiv kritik. Ledelse på kryds og tværs Med baggrund i det konkrete udviklingsprojekt, formulerer arbejdsgruppen sine principper for ledelse af dette projekt, og en kontur af en ønsket ledelse generelt i kirken. Arbejdsgruppen kommer med bud på, hvordan en sådan ledelse kan næres. Eksperimenterings- og evalueringsmodel Arbejdsgruppen bruger denne og andre modeller i udviklingsprocessen. Hermed vænner vi os til at være tydelige omkring målsætninger og evalueringer. Kirkens lokale udviklingsprojekt Hovedopgaven for den lokale arbejdsgruppe efter denne konference vil være at arbejde videre med kirkens eget udviklingsprojekt.

6. konference Kirken på vej: Med blik for det der er ved at opstå Lokal Kirkeudviklings periode er nu ved vejs ende. Men kirkens udvikling skal naturligvis fortsætte. Fremtiden er allerede på vej. På denne afsluttende konference ser vi tilbage på den 3-årige arbejdsproces, samler erfaringer og læring, og tænker fremad. Fremtiden kommer af sig selv Visionen sætter stadig nye skud Den 3-årige arbejdsproces er ved sin afslutning. Der er derimod ingen ende på, hvad kirken og arbejdsgruppen har af skibe at sætte i søen. Og vinden er god. Konferencerne har skaffet arbejdsgrupperne tid til refleksion, fordybelse, samtale, inspiration, arbejde med metodik, og planlægning af det lokale arbejde med at øge kirkens visionsfokus, og dens evne til at være nutidig, relevant og troværdig. På denne konference tegner arbejdsgruppen et billede af fremtidige måder at arbejde på i kirken. Hvad skal der til for at kirken også i fremtiden må bevare fokus på visionen, og undgå, at ressourcerne går til bygninger, drift og vedligehold? En oase af tid og rum I arbejdsgruppen planlægges det kommende fokusområde i egen kirke. Samtidig lægges en strategi for at sikre, at der også fremover sættes fokus på kirkens væren, fremfor et hav af aktiviteter. Arbejdsgruppen udvælger sig metoder, der også i de næste 3 år, giver gode rum for læring, fordybelse og visionsfokus for alle der er en del af kirken. I arbejdsgruppen og på tværs i læringsnetværket samler vi op på den 3-årige proces. Vi vurderer hver især, hvordan det er gået med kirkens udviklingsprojekter og med at indgå som læringsnetværk for hinanden. Samtidig drømmer vi højt sammen. Hvilke udfordringer ligger og venter på os? Hvilke muligheder ligger til højrebenet for folkekirken i Danmark? Hvis jeg var kirkeminister Hvis jeg var biskop Hvis jeg var millionær Vi er tilsammen en del af folkekirken, og det er blandt andet os, der skaber rammerne for fremtidens dejlige kirke. Og nu er vi et netværk af kirker. Hvad kan det ikke ende med? Statusopgørelse med indbygget fremtid