BØRN & UNGE Skole Dato: 1. december 2008 Notat Afsluttende moderniseringsrapport for Lundebjergskolen. Lundebjergskolen har tilendebragt moderniseringsprocessen. Hermed foreligger en samlet rapport med diverse bilag og plantegninger. Moderniseringsprocessen på skolen. Lundebjergskolen Skole startede sin moderniseringsproces i foråret 2007. Den afsluttende moderniseringsrapport foreligger nu til godkendelse i skole og uddannelsesudvalget januar 2009. Processen på skolen er ledet og koordineret af skolens ledelse, hvor skoleledelsen har været projektleder på projektet. Til at bistå skolens ledelse i arbejdet har der været nedsat en moderniseringsgruppe, der har koordineret arbejdet med det øvrige personale på skolen. Denne modernisringsgruppe har bestået af ansatte på skolen suppleret med konsulenter for Børn & Unge samt arkitekter fra Ejendomme og Plan & Byg. Denne gruppe har foranlediget, at planen er drøftet med de øvrige ansatte på en række pædagogisk rådsmøder, afdelingsmøder m.v. Derudover er skolebestyrelsen og BFO rådet blevet orienteret om arbejdet. Skolebestyrelse og BFO råd har udtalt sig til planen. Disse udtalelser ligger som bilag i sagen. Rammer for moderniseringsprocessen: Arbejdet med moderniseringsprogrammet foregår inden for rammer, som er besluttet i skole og uddannelsesudvalget. Her er det blandt andet fastlagt, at skolernes moderniseringsovervejelser tager udgangspunkt i et pædagogisk grundlag, der er fælles for alle skoler. Det er ligeledes besluttet, at:
Arbejdet med udarbejdelsen af en moderniseringsplan ledes af skolens leder i samarbejde med et moderniseringsudvalg, der består af ansatte ved skolen/ballerup Kommune suppleret med elever. Skolebestyrelsen orienteres om dette arbejde. BFO en er en integreret del af skolen. Skolen i højere grad skal stilles til rådighed for fritidsbrugere. Der skal etableres holdbare garderobeforhold for elever og ansatte. På skolen har arbejdet med det kommunale pædagogiske grundlag resulteret i, at skolen med udgangspunkt i dette har formuleret skolens eget pædagogiske grundlag. Dette pædagogiske grundlag er derefter videregivet til kommunens arkitekt, landskabsarkitekt og projektleder, der er kommet med forslag til konkretisering af skolens pædagogiske grundlag i form af egentlige renoveringsforslag. Disse forslag er drøftet med skolens arbejdsgruppe. Herefter er forslagene blevet justeret, og drøftet igen, indtil de enkelte delprojekter endeligt er fastlagt. De enkelte dele af skolens moderniseringsplan er udarbejdet på hoveddispositionsniveau. Derfor skal planens delelementer detailprojekteres, såfremt de skal realiseres. Kapacitetsanalyse: Elev og klasseprognosen for Lundebjergskolen viser et svagt faldende elevgrundlag. I starten af prognoseperioden 07/08 viste prognosen 414 normalklasseelever. I slutningen af prognoseperioden 18/19 viser prognosen 349 normalklasseelever. Lundebjergskolen er i hele prognoseperioden en tosporet skole. Det svagt faldende elevtal udvirker ikke færre klasser. Skolen vil fortsat være tosporet, men med en faldende klassekvotient. Lundebjergskolen har desuden specialklasser. Der er tale om kommunale specialklasser, hvor eleverne alle er bosiddende i Ballerup Kommune. Derfor må man sige, at prognosegrundlaget formodes at være præcist. I resurseudmeldingen til skolen, får skolen resurser til 5 klasser. Skolen har dog valgt at organisere dem som 4 klasser. I klassetalsprognosen forventer man 5 specialklasser i hele prognoseperioden. For så vidt angår BFO prognosen er der i 07/08 162 børn i børnehaveklasse til og med 3. klasse. Dette tal falder i slutningen af prognoseperioden til 129 børn i 2018/19. BFO en er p.t. normeret til 180 børn. Side 2
Sammenholdes antallet af normal og specialklasser med antallet af klasselokaler, er der ikke grundlag for at overveje udbygninger. Skolen har p.t. 21 normalklasser. Skolen er tosporet med 3 klasser på et enkelt klassetrin nemlig 7. klassetrin. Skolen har i øjeblikket 3 ledige klasselokaler. Disse lokaler vil på kort sigt kunne indrettes og bruges til andre skoleformål. Ligesom de mere langsigtet indgår i skolens areal til skoleformål.. Skolen har placeret børnehaveklasserne i en pavillon, som Skole & Unge planlægger afviklet. Ser man bort fra de to børnehaveklasser i pavillonen, kan konkluderes, at skolen har 22 klasselokaler til 20 klasser, som er det klasseantal, en tosporet skole har fra børnehaveklasse til 9. klasse. For så vidt angår faglokalerne, er der heller ikke grundlag for udvidelse af antallet begrundet i kapacitetsovervejelser. Skolen har de faglokaler, som en tosporet skole bør råde over. På baggrund af kapacitetsovervejelser sammenholdt med skolens samlede areal, er det Skole & Unges opfattelse, at skolens moderniseringsplan bør kunne realiseres inden for de eksisterende bygningers rammer. Skolens moderniseringsplan bygger således på et princip om, at eksterne BFO er indhuset på skolen, hvor såvel skole som BFO har egne basislokaler, men også fælles anvendelse af fælles lokaler. Netop disse principper har været diskuteret intensivt med skolen. En del af skolebestyrelsen, BFO samt BFO rådet har ønsket en mere begrænset integration mellem skole og fritid end de rammer, skole og uddannelsesudvalget vedtog på sit møde den 27. november 2007: I anden fase udarbejder den enkelte skole separate moderniseringsplaner med udgangspunkt i det pædagogiske grundlag, behovs og kapacitetsanalyser samt målsætningen om integration mellem skole og fritidsliv, herunder fælles udnyttelse af fysiske rammer. Skolen har foreslået en løsning med en tilbygning, der skulle rumme BFO en og indskolingen i en anden bygning. Ejendomme har skønnet, at en sådan tilbygning ville medføre en merudgift på 20.000 kr./m2 Kalkulationsprincipper: prisgrundlag er håndværkerpriser medio 2008. erfaringstal for de seneste ombygnings / renoveringsprojekter. inventar indgår ikke. flytteudgifter indgår ikke. Moderniseringsplanens faser: Fase 1. Side 3
I moderniseringsplanen foreslås det, at skolens indskolingsafdeling/bfo placeres i stueplan i den nord/sydvendte klassefløj. Indskolingsafdelingen indeholder 8 normal klasselokaler, svarende til 2 klasser på hvert af klassetrinnene børnehaveklasse til 3 klasse. Desuden indrettes der 2 specialklasselokaler samt 4 grupperum. BFO basislokalerne samt personale og administrationsfaciliteter placeres over for klasselokalerne. Da der fra skolens side har været udtrykt bekymring for lysindfaldet til specielt denne fløj, har der været arbejdet meget med dette forhold. De store platantræer i skolegården foreslås fældet. Ligesom bevoksningen på østsiden af denne fløj foreslås tyndet ud. Derudover etableres der lysgårde ud for BFO basislokalerne, og der laves en mindre udbygning ud i skolegården. Det er Skole & Unges erfaring med et lignende projekt på Rugvængets Skole, at dette øger lysindfaldet betragteligt og dermed sikrer tilstrækkeligt lys i indskolingsafdelingen. Indskolingsafdelingen bygger på princippet om egne basislokaler til både skole og BFO, men også på fælles udnyttelse af fællesområder. Ombygningen i indskolingen er på 2000 m2 og tilbygningen er på 100 m2. Pris fase 1: 12,0 mio. kr. Fase 2. På 1. etage over indskolingsafsnittet etableres skolens mellemtrin, der består af 6 klasser på klassetrinnene 4. til 6. klasse. Der indrettes her 6 klasselokaler, 4 gruppelokaler, specialklasselokale, fællesrum, teamlokale, projektlokale samt hjemkundskabslokale. Ombygningen på mellemtrinnet er på 1300 m2. Pris fase 2: 5,0 mio. kr. Fase 3. I skolens øst/vestvendte klassefløj placeres udskolingen. Her etableres 6 klasselokaler svarende til 2 klasselokaler pr. klassetrin på 7. 9. klasse, 1 specialklasselokale, 1 teamlokale, naturfagslokale med tilhørende depot og derudover et fælleslokale, hvor man kan samle en større gruppe af elever fra skolen. Fælleslokalet etableres ved en mindre udbygning på 100 m2. Pavillonen, der ligger i forbindelse med denne bygning, rives ned. Ombygningen i udskolingen er på 1200 m2. Pris fase 3: 7,0 mio. kr. Fase 4. Side 4
Nyt science og musiklokale etableres i de tidligere gårdtoiletter. Pris fase 4: 5,0 mio. kr. Fase 5. Administration og fællesområder renoveres. Pris fase 5: 7,0 mio. kr. Fase 6. Der opsættes på skolen et nyt ABA anlæg: Automatisk Brand Alarmeringsanlæg. Fordelen ved sådan et anlæg er, at alarmen går direkte til brandvæsenet, således at responstiden er væsentlig kortere. Pris fase 6: 2,0 mio. kr. Fase 7. Skolen har en alder og udformning, som betyder, at en omfattende ombygning og renovering vil udløse væsentlige omkostninger til opgradering af bygningen, så den overholder de nugældende myndighedskrav. Pris fase 7 4,0 mio. kr. Modernisering af Lundebjergskolens udearealer Lundebjergskolen er organiseret med to hovedbygninger omkring en stor, central skolegård, som er opdelt i to niveauer af en række træer. Derudover er der en lille havepræget skolegård mod nord, omgivet af bygninger på de tre sider samt en aflang skolegård syd for en lang, lav bygning. Mod vest er der en stor hal med parkeringsplads og en stor idrætsplads, omkranset af buskads og store træer. Mod øst ligger en stor plantning af tjørne og på nordsiden af skolen løber jernbanen. Indskoling og mellemtrin skal fremover have fælles udearealer i den store gård og den lange gård. Den pavillon, som i dag blokerer adgangen mellem de to gårde, bliver fjernet, så gårdene får en naturlig sammenhæng. En anden betydelig ændring i den store skolegård er, at der skal bygges lysgårde ud for den ene længe, således der kommer lys til underetagen. Disse to store Side 5
lysgårde strækker sig langt ud i den store gård og vil blive udført som trappeanlæg, således de bliver egnede til ophold og kan bruges som scene. Det foreslås at opdele de to gårde i zoner med forskellig karakter: den store gård, hvor især indskolingen vil opholde sig, skal indrettes med en grøn og blød zone mod nord, hhv. en lidt mere aktiv zone mod syd. De mere voldsomme boldspil henvises derimod til den lange gård. Denne zone kan så opsøges af de største indskolingselever og af mellemtrinnet. Det er tanken at indrette den store skolegård med et grønt rum mod nord et sted med græs, beplantning, småhuse mv. og evt. nogle mindre bakker. Den sydlige del af gården indrettes med f.eks. en mooncar bane, klatrestativer, forhindringsbane mv. samt felter til hinkelege mv. Idet de store træer må forventes ryddet i forbindelse med byggeriet, kan man møblere rummet med nogle grupper store træer. Blot skal der friholdes gode adgange til de tre indgangsdøre, ligesom brandvejen skal opretholdes, f.eks. som græsarmeret vej igennem det grønne rum. De voldsommere boldspil henvises til den aflange gård. Når pavillonen fjernes, bliver der bekvem adgang for både mellemtrinnet og udskolingen til at bruge området, idet udskolingen skal holde til i bygningen langs gården. Modsat bygningen er der af et langt halvtag, som ønskes ryddet, så der alene er en mur tilbage. Muren kan evt. udsmykkes med elevernes malerier. Gården tænkes indrettet med en eller to små multibaner, én evt. flyttet hertil fra den store skolegård, samt kurve og opstregning til basketball, mobile hockeymål mv. Langs med huset kan opretholdes en smal grøn zone, med græs og adskillende hække, så der dels kan etableres opholds og arbejdspladser til undervisning, og dels for at skabe lidt afstand mellem bygningen og boldspillet. Bliver der kamp om pladsen i denne gård, vil udskolingens elever kunne henvises til at spille fodbold på boldbanerne øst for hallen. Den lille gård mod nord skal fremover kunne bruges af alle, men nok især være et sted for de store elever. Den ønskes indrettet, så den inviterer til bevægelse og aktivitet. Gården indeholder i dag et par legeanlæg, som flyttes til den store skolegård, samt et klatrehus, som formentlig vil kunne bevares og gøres interessant for de store elever. Alternativt skal det flyttes til den store skolegård. Når gården er ryddet for udstyr, som ikke skal bevares, bør den gentænkes. Alle belægninger bør gennemgås og renoveres ligesom trapperne, som fører op til gården, begge skal repareres. Endelig skal gården møbleres med udstyr, som kan imødekomme især de store elevers behov for ophold (ved bålpladsen), udearbejdspladser, fysisk trænings faciliteter, muligheder for boldspil beachvolley, basket, squash og tennis op ad hallens mur mv. Gårdens nuværende geometri med kvadrater i forskellig størrelse kan fastholdes i nye kvadrater. Langs det vestlige skel ligger en skovplantning, hvoraf skolen råder over en del. Arealet vil fremover dels være en del af indskolingens og BFO ens friareal, dels skulle bruges som natur teknik værksted. Der skal tyndes ud i træerne og placeres nogle overdækkede værksteder, borde mv. mellem træerne. Der er udgang fra de nederste lokaler i den lange fløj, men trapperne og lyskasserne skal omlægges efter en samlet plan, som integrerer hele området og efterlader et størst muligt sammenhængende areal der er ingen grund til at etablere lysgårde, Side 6
som blot vil ligge hen i skygge fra bygningen. De overdækkede pavilloner kan have forskelligt tema eks. vejrstation, væksthus, sløjd og andre kan være neutrale. Der tænkes ikke etableret særlige lege installationer til de små elever, idet området formentlig har en god legeværdi i sig selv. Dog skal der etableres et hegn mod nord, som sikrer at eleverne ikke kommer ud på banelegemet. Ved den sydlige ende af denne bygning ligger i dag en forsænket legeplads med skråninger og terrasse. Den indgår også fremover i indskolingens og BFO ens areal. Legepladsen kan i princippet bevares men bør renoveres, idet mange af installationerne er forfaldne. Arealet er naturligt adskilt fra de øvrige arealer og kan derved benyttes til majbørnene i de uger, hvor de skærmes. Endelig er det et stort ønske at gøre skolens idrætsplads mere inspirerende. Det vil blive urimeligt dyrt at etablere moderne atletikfaciliteter, som alligevel kun bruges en begrænset periode af året, hvorfor man hellere vil etablere en aktivitets og mobility bane på arealet, som ud over skolens elever kan bruges af områdets beboere. Atletikfaciliteter findes andre steder i lokalområdet. Prioritering og økonomi Disse omfattende rokader betyder store udgifter til flytning af eksisterende installationer, etablering af nye samt retablering af arealer, som påvirkes af disse aktiviteter og af byggeri. Her vil især indretningen af den store skolegård med etablering af lysgårde, regulering af terrænet, som i dag ligger i to niveauer, samt afledning af regnvand blive bekostelig. Fase 8. En direkte konsekvens af at etablere lysgårdene i den store skolegård er således, at gården skal omlægges i tilknytning hertil udgravninger, terrænregulering og formentlig rydning af de store træer efterlader ikke noget brugbart legeområde. Også udbygningen af lokaler til musik og science medfører direkte afledte konsekvenser for udearealerne. Disse arbejder skønnes at beløbe sig til ca. 2,5 mio. kr. inkl. projekteringshonorar og afsætningsbeløb til uforudsete udgifter. Pris fase 8: 2,50 mio. kr. Fase 9. Skovområdet mod øst bør ligeledes omlægges i direkte tilknytning til ombygningen, idet en del af den afgravede jord fra lysgårdene formentlig vil kunne indbygges i området, og for at gøre arbejdsprocesserne bekvemmere. Også renovering af legepladsen ved gavlen af bygningen bør foretages i tilknytning til byggeriet. Disse arbejder skønnes at koste ca. 700.000 kr. inkl. et mindre beløb til projektering og uforudsete udgifter. Arbejdet ved gavlen skønnes at koste 200.000 kr. og arbejdet mod øst skønnes at koste 500.000 kr. Pris fase 9 0,7 mio. kr. Side 7
Fase 10. Rydning af den pavillon, som ligger mellem den lange og den store gård betyder, at der straks skal etableres ny belægning og skærmende beplantning i stedet for og at halvtaget kan ryddes. Som minimum skal multibanen og basketkurven fra den store skolegård flyttes til den lange gård og yderligere baner tegnes op, for at gården kan fungere som boldgård. Dette skønnes at beløbe sig til ca. 500.000 kr. Pris fase 10: 0,5 mio. kr. Fase 11. Den lille gård mod nord, som tænkes indrettet til aktivitets område, berøres ikke væsentligt af byggeri, men det meste af inventaret flyttes til områder for de små elever. Dvs. indsatsen i denne gård er primært et spørgsmål om at sikre et rimeligt område til de store elever og dels en tiltrængt renovering af gården. Som minimum bør der afsættes 700.000 kr. til en akut indsats, mens en fuldstændig realisering af moderniseringsplanen for området vil koste yderligere ca. 500.000 kr. inkl. projektering og uforudsete udgifter. Pris fase 11: 1,2 mio. kr. Fase 12. Etablering af mobility bane på idrætspladsen er ikke en nødvendig konsekvens af ombygningerne, men vil kunne udføres for omkring 200.000 kr. Pris fase 12 0,2 mio. kr. Sven Karlsen Skole & Unge Side 8