28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren Det er velkendt at lønniveauet i finanssektoren er højt, hvilket der kan være flere årsager til. Bl.a. er uddannelsesniveauet højere end i det resterende erhvervsliv, hvilket i sig selv fordrer en højere løn. Det er dog også således, at løn og indkomstudviklingen i finanssektoren i en årrække er steget betydeligt mere end i andre dele af det private erhvervsliv. Forskellene i lønudviklingen tog for alvor fart i efteråret 28, hvor lønudviklingen generelt aftog andre steder i samfundet. Figur 1 Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 28=1 125 12 115 11 15 118,3 112, 6,3 pct. point 1 95 9 85 Erhverv i alt Finansiering og forsikring 8 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken ILON12, sæsonkorrigeret. Finanssektoren er ligesom flere andre dele af erhvervslivet et overenskomstbelagt område. Dermed aftales den overordnede lønudvikling centralt mellem relevante parter på det overenskomstdækkede område. Hvis man ser på den realiserede lønudvikling i finanssektoren sammenlignet med de overenskomstaftalte stigninger, så er der generelt tendens til, at de faktiske stigninger i overvejende grad har været højere end de aftalte, jf. figur 2. MLN Side 1/9
Årlig stigning i pct. 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Årlig stigning i pct. Figur 2 Udvikling i faktiske og overenskomstaftalte lønstigninger i branchen Finansiering og forsikring. 6 5 Aftalte lønstigninger Faktiske lønstigninger 4 3 2 1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken ILON15 for branchen finansiering og forsikring. Information om de aftalte lønstigninger i finanssektoren stammer fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) samt Dansk Arbejdsgiverforening(DA). Hvis man sammenligner vækstrater i branchen Finansiering og forsikring med det resterende erhvervsliv kan man også se tendensen til betydeligt højere stigninger i en årrække. Samtidig ses at stigningerne er aftaget til et niveau som det resterende erhvervsliv i de seneste 3 kvartaler. Figur 3 Procentvise lønstigninger i erhverv i alt samt i finansiering og forsikring 6 Erhverv i alt Finansiering og forsikring 5 4 3 2 1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken ILON15 Figur 3 viser, at det især er i perioden fra 2. halvår af 28 og frem til midten af 211, at lønudviklingen i Finansiering og forsikring gik hurtigere end i den resterende del af erhvervslivet, men også i perioden fra 3. Side 2/9
kvartal 212 og ca. 1 år frem steg lønnen i Finansiering og forsikring mere end i det resterende erhvervsliv og også mere end de overenskomstaftalte stigninger(figur 2). Forskelle finansbrancherne imellem Branchen finansiering og forsikring er en samlet branche for finansvirksomheder og indeholder derfor forskelligartede underbrancher. Derfor kan det være interessant at se på om den overordnede udvikling med tendens til bl.a. relativt høje lønstigninger og den generelle tilnærmelse til udvikling i det resterende erhvervsliv gælder generelt blandt finanssektoren virksomheder eller om der internt i branchen er forskelle. Det er imidlertid ikke sådan at få lønoplysninger opdelt på eksempelvis pengeinstitutter, realkredit og forsikring. Danmarks Statistik oplyser, at det ville være et særdeles tungt, langvarigt og bekosteligt projekt, som muligvis slet ikke ville kunne lade sig gøre. Det er dog muligt via andre kilder, som dog ikke er helt sammenlignelige med ovenstående, at få et billede af den mere detaljerede udvikling. Data for lønsum og beskæftigelse baseret på e-indkomst er mulig at opgøre på detaljerede brancher. Data i det følgende er således baseret på særudtræk fra Danmarks Statistik på basis af data for e-indkomst. Tal for beskæftigelse og lønsum dækker lønmodtagere. Antallet af beskæftigede er omregnet til fuldtidsbeskæftigelse og lønsummen udgør A-skattepligtig indkomst. Beskæftigelsen i finansbrancherne Figur 4 Antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i finanssektoren 84. 82. 82.23 8.91 Antal lønmodtagere i Finansiering og forsikring, omregnet til fuld tid 8. 79.37 78. 78.45 76. 75.994 75.222 74.43 74. 72. 7. Kilde: Danmarks Statistik, e-indkomst for 127-branchegruppering, tal for 214 er baseret på 4. kvt. 213 og 1.-3. kvt. 214 Antallet af lønmodtagere er faldet betydeligt i Finansiering og forsikring, og siden 28 er antallet ifølge e- indkomst faldet med 7.8 fuldtidspersoner. Der er relativt stor forskel på hvorledes udviklingen i antallet af fuldtidslønmodtagere har været i finanssektorens underbrancher (E-indkomst muliggør særskilte løntal for brancherne Pengeinstitutter, Kreditforeninger mv. Forsikring og pension samt Finansiel service). Side 3/9
6.331 14.685 15.177 12.364 17.296 6.52 13.28 16.771 6.495 12.777 16.787 6.464 11.534 6.799 11.65 7.491 11.94 7.452 17.72 17.261 17.11 46.37 44.721 43.13 42.17 4.589 38.865 37.973 Eksempelvis er der blevet 17,5 pct. færre i Pengeinstitutterne. Modsat er der i indenfor Finansiel service samt Forsikring og pension kommet flere lønmodtagere siden 28, jf. figur 5 og 6, der på forskellig hvis viser udviklingen i antallet af fuldtidslønmodtagere og størrelsesforholdet imellem de forskellige brancher i finanssektoren målt på beskæftigelse. Figur 5 Udvikling i antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, indeks 28=1 14 12 1 8 6 4 2 Pengeinstitutter Kreditforeninger mv. Forsikring og pension Finansiel service Total for lønmodtagere i alle brancher Kilde: Danmarks Statistik, e-indkomst for 127-branchegruppering, tal for 214 er baseret på 4. kvt. 213 og 1.-3. kvt. 214. Note: Branchen Kreditforeninger mv. er sammensat af 13 underbrancher, hvoraf Realkreditinstitutter målt på beskæftigelse udgør ca. 4 pct. af beskæftigelsen (i 213). Figur 6 Udvikling i antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i finanssektorbrancher 5. 45. 4. Pengeinstitutter Kreditforeninger mv. Forsikring og pension Finansiel service 35. 3. 25. 2. 15. 1. 5. Kilde: Danmarks Statistik, e-indkomst for 127-branchegruppering, tal for 214 er baseret på 4. kvt. 213 og 1.-3. kvt. 21. Note: Branchen Kreditforeninger mv. er sammensat af 13 underbrancher, hvoraf Realkreditinstitutter målt på beskæftigelse udgør ca. 4 pct. af beskæftigelsen (i 213). Side 4/9
367.555 376.275 392.489 396.627 43.267 487.82 49.71 498.45 413.31 554.298 566.827 57.139 589.72 593.51 4.113.199.5 4.292.22.39 43.959.57.688 44.237.73.452 43.327.311.73 44.359.587.573 44.14.629.639 Udvikling i total lønsum og lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget i finansbrancherne Lønsummen er den løn som virksomheden har udbetalt og som er indberettet som A-skattepligtig indkomst. Dermed vil eksempelvis en bonus normalt blive medtalt i e-indkomst. Jf. figur 7, så er lønsummen i finanssektoren ikke faldet i samme grad, som antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, hvilket er forventeligt i kraft af at løn og indkomst typisk stiger over tid. Lønsummen i 214 var 44,1 mia. kr. mens den i 28 var 4,1, hvilket er en stigning på 1, pct. Til sammenligning steg lønsummen i erhvervslivet totalt set i samme periode med 6,1 pct. Figur 7 Lønsum til finanssektorens ansatte, kr. (årets priser). 45... Lønsum i finanssektoren 44... 43... 42... 41... 4... 39... 38... 37... Kilde: Danmarks Statistik, e-indkomst for 127-branchegruppering, tal for 214 er baseret på 4. kvt. 213 og 1.-3. kvt. 214 Gennemsnitsindkomsten pr. fuldtidsansat i finanssektoren ligger betydeligt over tilsvarende på resten af arbejdsmarkedet, jf. figur8. Figur 8 Gennemsnitlig årlig lønsum i kr.pr. fuldtidsbeskæftiget(årets priser) 7. Alle brancher Finanssektor 6. 5. 4. 3. 2. 1. Kilde: Danmarks Statistik, e-indkomst for 127-branchegruppering, tal for 214 er baseret på 4. kvt. 213 og 1.-3. kvt. 214 Side 5/9
452.284 558.382 517.551 511.281 468.99 568.311 52.811 59.88 521.395 644.598 564.255 565.362 54.81 636.131 578.87 572.579 547.248 633.82 579.123 576.242 572.175 654.738 59.97 577.28 572.132 664.454 592.555 586.44 Figur 8 viser også at der fra 28 til 214 er sket en stigning i lønsummen pr. fuldtidsbeskæftiget på 12,5 pct. og 21,6 pct. på hhv. hele arbejdsmarkedet og samlet set i finansbrancherne. Hvis man ud fra data bag fx figur 1 laver tilsvarende beregning for lønudvikling i erhvervslivet generelt samt branchen finasiering og forsikring, så kan man svar på, hvorvidt lønsumsdata i e- indkomstregistret viser samme tendens. Resultatet er stigninger på hhv. 11,4 og 17,5 pct. Dermed er der en større forskel i udvikling når man bruger data baseret på e-indkomst, men niveau og tendens er den samme. Løn i de forskellige dele af finanssektoren Der er forskelle i niveauet for lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget imellem finansbrancherne. Branchen Pengeinstitutter har lavest gennemsnitsindkomst, mens branchen Kreditforeninger mv. har den højeste gennemsnitsindkomst, jf. figur 9. Figur 9 Gennemsnitlig årlig lønsum i kr.pr. fuldtidsbeskæftiget(årets priser) 7. Pengeinstitutter Kreditforeninger mv. Forsikring og pension Finansiel service 6. 5. 4. 3. 2. 1. Kilde: Danmarks Statistik, e-indkomst for 127-branchegruppering, tal for 214 er baseret på 4. kvt. 213 og 1.-3. kvt. 214. Note: Branchen Kreditforeninger mv. er sammensat af 13 underbrancher, hvoraf Realkreditinstitutter målt på beskæftigelse udgør ca. 4 pct. af beskæftigelsen (i 213). Der er også forskel på udviklingen i lønsum pr. fuldtidsbeskæftiget finansbrancherne imellem, jf. figur 1. Gennemsnitsindkomsten for ansatte i Pengeinstitutter er steget mest og grundet branchens størrelse trækker det i sagens natur gennemsnittet for hele sektoren opad. Konkret er gennemsnitsindkomsten for ansatte i Pengeinstitutter steget med 26 pct., mens den i Kreditforeninger mv. 1 er øget med 19 pct. Til sammenligning er gennemsnitsindkomsten for ansatte på tværs af alle brancher steget med 12 pct. siden 28, jf. figur 1 og 11 neden for. 1 Branchen Kreditforeninger mv. er sammensat af 13 underbrancher, som hvor de 3 største målt ud fra fuldtidsbeskæftigede er 64921 Realkreditinstitutter, 6422 Ikke-finansielle holdingselskaber og 6499 Anden finansiel formidling undtager forsikring og pension. 64921 Realkreditinstitutter udgør ca. 4 pct. af fuldtidsbeskæftigelsen i Kreditforeninger mv. Side 6/9
Figur 1 Udvikling i gennemsnitlig årlig lønsum i kr.pr. fuldtidsbeskæftiget(årets priser) 13 126 125 12 115 115 119 11 15 1 95 9 85 Pengeinstitutter Forsikring og pension Kreditforeninger mv. Finansiel service 8 Kilde: Danmarks Statistik, e-indkomst for 127-branchegruppering, tal for 214 er baseret på 4. kvt. 213 og 1.-3. kvt. 214. Note: Branchen Kreditforeninger mv. er sammensat af 13 underbrancher, hvoraf Realkreditinstitutter målt på beskæftigelse udgør ca. 4 pct. af beskæftigelsen (i 213). Figur 11 Udvikling i gennemsnitlig årlig lønsum i kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i branchen Kreditforeninger mv. og Erhvervslivet samlet set 125 12 115 119, 6,6 pct. point 11 112,4 15 1 95 9 85 8 Kreditforeninger mv. Total for lønmodtagere i alle brancher Kilde: Danmarks Statistik, e-indkomst for 127-branchegruppering, tal for 214 er baseret på 4. kvt. 213 og 1.-3. kvt. 214. Note: Branchen Kreditforeninger mv. er sammensat af 13 underbrancher, hvoraf Realkreditinstitutter målt på beskæftigelse udgør ca. 4 pct. af beskæftigelsen (i 213). Side 7/9
Uddannelse som forklaring på niveau og udvikling i finanssektoren Jf. figurerne 12 og 13, så er der betydelig lavere andel personer ansat i finanssektoren, der kun har grundskole uddannelse end i det resterende private erhvervsliv og derudover er der også en større andel med lang videregående uddannelse. Samtidig er der i begge grupper sket en stigning i uddannelsesniveauet i perioden 29-213. Figur 12 Uddannelsesniveau i hhv. finanssektor og det resterende private erhvervsliv Private erhverv Uddannelsesniveau 213, andele Finanssektor eksl.finanssektor Grundskole/folkeskole 7,5% 21,4% Almengymnasielle uddannelser 5,8% 6,3% Erhvervsgymnasielle uddannelser 4,2% 2,6% Erhvervsuddannelser 42,1% 34,3% Korte videregående uddannelser 11,6% 5,1% Mellemlange videregående uddannelser 9,4% 15,5% Bachelor 3,9% 2,1% Lange videregående uddannelser 14,3% 9,1% Forskeruddannelser,3% 2,9% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken RASU44 Figur 13 Ændring i uddannelsesniveau i hhv. finanssektor og det resterende private erhvervsliv i perioden 29 til 213 Private erhverv Ændring i uddannelsesniveau 29-213 Finanssektor eksl.finanssektor Grundskole/folkeskole -14,6% -15,% Almengymnasielle uddannelser -7,6% 6,% Erhvervsgymnasielle uddannelser -12,% 4,4% Erhvervsuddannelser -8,5% -2,% Korte videregående uddannelser 17,3% 6,4% Mellemlange videregående uddannelser 2,1% 5,5% Bachelor 6,3% 28,2% Lange videregående uddannelser 22,2% 2,3% Forskeruddannelser 3,5% 31,% Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken RASU44 Et højere uddannelsesniveau tilsiger højere produktivitet og dermed også højere løn. Derfor er det også forventeligt at løn/indkomsten er højere i finanssektoren end generelt i det private erhvervsliv. Men, jf. figur 14, så kan hverken uddannelsesniveauet eller udviklingen i det forklare hvorfor lønudviklingen har været som den har de seneste år. Side 8/9
Figur 14 viser lønudviklingen som den ville se ud baseret på den udvikling i uddannelsesniveau, som har fundet sted i hhv. finanssektoren og det resterende private erhvervsliv i perioden fra 29 til 213. Det var netop denne periode, som vist i figur 1, at forskelle i lønudviklingen tog fart. Figur 14 Lønudvikling på baggrund af ændringer i uddannelsesniveau 2 29 21 211 212 213 Finanssektor 1 14 17 19 11 I alle andre brancher 1 13 13 18 18 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken RASU44 og SLON1 og Dansk Erhverv Forskellen mellem de beregnede lønindeks i 213 for de to områder er 2 pct. point. Forskellen i lønindeks forklaret alene ved ændringer i uddannelsesniveau er altså betydeligt mindre end den forskel, der er givet ved udviklingen i lønindeks, jf. figur 1 og 8. Det gennemsnitlige uddannelsesniveau for ansatte i finanssektoren er steget mere end i resten af det private erhverv, men altså ikke nok til at kunne forklare den højere lønstigning. Det er ikke muligt at foretage beregning af lønudviklingen forklaret ved ændringer i uddannelsesniveau for de forskellige finansunderbrancher, og det kan ikke afvises at visse brancher kan have øget uddannelsesniveauet i en grad der ville kunne forklare en større del af lønudviklingen end den overordnede beregninger kan. 2 Det bemærkes, at de to forskellige former for lønindeks ikke er direkte sammenlignelige, da det beregnede lønindeks er beregnet ud fra standardberegnet timefortjeneste og ikke er identisk med det lønbegreb, Danmarks Statistik anvender i deres beregning af lønindeks. Udviklingen i de forskellige lønindeks og værdier følger dog samme mønster på overordnet niveau. Side 9/9