Pasningsaftale: Opdræt af kvier



Relaterede dokumenter
Samarbejde Værktøjskassen

Samarbejde Værktøjskassen

Styr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

1. hovedforløb Kvier

Kom godt i gang med DLBR Prognose

Kvæg nr FarmTest. Kviehoteller

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer

Beskrivelse af produkter i ReproTjek

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

L Å N E K O N T R A K T

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

Pust liv og værdi i dine tyrekalve

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering

Sæt mål for indsatsområder

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

UDSKRIFTER / NØGLETAL I DMS FORSLAG Udfyldes før besætningsbesøg

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Brugervejledning - ReproDagsliste

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Vejledning til Prognose i DMS Dyreregistrering

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Samarbejde giver højere indtjening

GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget

Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Ungdyr

Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Hvordan arbejder jeg med Gårdråd?

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )

OPSTALDNINGSKONTRAKT

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Aktuelt fra Den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

DB Tjek Slagtekalv. Arbejdsgangen

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe

Opstaldningskontrakt

Vejledning til Foderplan for Kødkvæg i DMS Dyreregistrering

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Få overblik over klovtilstanden

DMS Dyreregistrering. Vejledning i brug af Dagligt overblik

Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen,

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

Kontering i forbindelse med ABC projekt ved Dansk Kvæg

Hesteejer 1:... (Navn, adresse, telefonnummer, evt. CPR-nr.) Hesteejer 2:... (Navn, adresse, telefonnumre)

Foderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko

Udvikling af bedriften:

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

Opstaldningskontrakt: [hest/pony] i boks

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej Ringsted CVR-nr.:

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI KG MÆLK I TANKEN

Opstaldningssted:... (Navn, adresse, telefonnummer, evt. CPR eller CVR-nr.) Opstalder:... (Navn, adresse, telefonnumre)

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Biomin TOP-3 - hvad er det, og hvad skal det bruges til?

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014

Transkript:

Pasningsaftale: Opdræt af kvier Ejer Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Opdrætter Navn: Adresse: Postnr. og by: CVR.nr.: Side 1 af 7

Generelt Opdrætter passer kvierne efter god landmandsskik. Opdrætter forpligter sig til at overholde god landbrugspraksis, så kvierne kan indgå direkte i ejerens mælkeproduktion. Opdrætter modtager kvierne, efter de er blevet 3 mdr. gamle. Der medfølger sygdomsjournal på hvert enkelt dyr, som afleveres igen, når kælvekvierne afhentes. Hver modtaget kviekalv skal accepteres af opdrætter. Evt. dårlige (ikke accepterede) kvier sendes retur til ejer, eller der aftales en specialpris for pasning af kvier, der ikke er accepteret af opdrætter. Efter endt pasning skal alle kælvekvier eller kvier accepteres af ejer. Opdrætter må ikke tage andet kvæg ind uden at aftale det med ejer først. Fodring og pasning Opdrætter skal passe og fodre dyrene som anbefalet af kvægkonsulent [navn]. Der holdes et årligt planlægningsmøde i [måned]. På mødet aftaler ejer og opdrætter pris og antal dyr i den kommende sæson. Dagsorden for mødet udarbejdes og udsendes af [navn]. Opdrætter betaler udgifter til fodringsplanlægning og opfølgning. Prisaftalen følger opsigelsesfristen. Grovfoder skal opmåles og analyseres. Ejeren orienteres og godkender foderplanen med anvendte fodermidler. Alle dyr klovbeskæres 1 gang. Anbefales mellem 18 23 mdr. Side 2 af 7

Sygdom Gældende lovgivning for BVD og andre sygdomme (f.eks.. salmonella) skal overholdes af begge parter. Begge parter har oplysningspligt, hvis der er BVD eller andre sygdomme i besætningen. Hvis der er udbrud af BVD eller andre sygdomme med restriktioner hos dyrene på opdrætters ejendom tager opdrætter og ejer i fællesskab stilling til, hvad der skal ske med dyrene og aftalen. Avl/insemineringsplan Ejeren udarbejder en insemineringsplan. Den opdateres en gang i kvartalet eller efter aftale og sendes til opdrætter. Opdrætter betaler sæd til inseminering med brugstyre. Hvis der anvendes importeret sæd eller sæd som er dyrere end sæd fra brugstyre, betaler ejeren merprisen. Vedr. kælvningsalder. Se afsnittet vægt. Registreret foldtyr skal accepteret af ejeren. Den kan anvendes efter 2. inseminering om sommeren og 3. inseminering om vinteren, dog til maks. 20 % af kvierne. Faderskabet skal kunne dokumenteres. Kvier der lukkes til foldtyr drægtigheds-undersøges hver 6. uge, så løbetidspunktet kan registreres omtrentligt. Ejeren udskriver selv relevante lister. Hvis kvierne insemineres skal de drægtighedsundersøges 6-12 uger efter inseminering. Side 3 af 7

Vægt Kviernes vægt skal følge vækstkurven for [race]. Den ønskede kælvningsvægt ved mdr. er kg. For at nå den vægt skal kviernes vægt være lig standard vækstkurve (SEGES: Standardkurver for vægt og højde 1 ) når dyrene ankommer til opdrætter. Dyrenes vægt kontrolleres to gange om året. Opdrætter taster vægten i dyreregistrering så ejer og opdrætter kan udskrive vækstkurver og beregne tilvækst for alle dyr. Dødelighed Der accepteres 3 % dødelighed, dvs. 1 dødt dyr pr. 33,3 årsdyr. Årsdyr beregnes følgende kalenderåret. Opdrætter taber foderpenge for de dyr, der dør ud over de 3 %. Anden refusion aftales mellem parterne ved højere dødelighed end 3%. I tilfælde af nødslagtning betaler ejeren udgiften. Der kan aftales en kompensation fra opdrætters side for en nødslagtning Ødelagte mælkekirtler Erstatning efter gældende voldgiftsregler. Opdrætter betaler. 1 www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/malkekoeer-og-opdraet/kvier/sider/startside.aspx Side 4 af 7

Forsikring Ejeren forsikrer dyrene og har pligt til at oplyse forsikringsselskabet om, at dyrene er hos opdrætter. Fragt Ejeren betaler fragten af dyrene til og fra opdrætter. Besøg/møder Der er aftalt kvartalsvise møder mellem ejer og opdrætter. Første møde er et planlægningsmøde i oktober, hvor en kvægkonsulent deltager. Desuden er der møder i januar, april og juli. Der foreligger dagsorden ved alle møder. Møderne afholdes hos opdrætter, som sørger for, at dagsorden sendes til ejer inden mødet. Økonomi Der er aftalt følgende pris: For en accepteret kvie betales kr. for pasning i mdr. Prisen inkluderer foder, arbejde, dyrlæge, stald og avl. Hvis kviernes tilvækst er for lav nedsættes prisen for pasning med kr. pr. kg eller ingen betaling for foderdage ud over mdr. Der betales a' conto beløb kr. den 15. i hver mdr. Første betaling er d. 15. [skriv måned]. I tilfælde af uforudsigelige situationer (sygdom, tvistigheder og økonomiske problemer) anvendes voldgiftsmand. Side 5 af 7

Ophør Der er måneders frist for at opsige pasningsaftalen for både ejer og opdrætter. Opsigelsen skal ske skriftligt. Andre aftaler Ud over ovenstående har ejer og opdrætter aftalt følgende: Dato: Dato: Ejer: Opdrætter: Side 6 af 7

Skabelon: Dagsorden for møde i henhold til kviepasningsaftalen. 1. Siden sidst. Almindelig orientering om relevante emner i forhold til aftalen. 2. Gennemgang af udskrifter vedr. dyr i pasningsaftalen og den aktuelle foderplan. 3. Gennemgang af dyr i besætningen, herunder vurdering af om nogle dyr skal flyttes. 4. Afregning af de dyr, der er blevet passet. 5. Ros og ris vedr. de dyr der er leveret og på stald. Evt. tvistigheder afklares. 6. Evt. 7. Ved oktobermødet gennemgås pasningsaftalen og prisfastsættelsen for det kommende år. Side 7 af 7