Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH

Relaterede dokumenter
Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft

Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

At være pårørende til en kræftpatient

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Vil pa'enter og pårørende have innova'on?

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Hvorfor de 7 lægeroller?

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

26. oktober Line Hjøllund Pedersen Projektleder

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Værdighedspolitik FORORD

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med

Hospitalsmodelprojekt

KONTROL. Afhængig af den operation du har fået foretaget, kan der være behov for ambulant opfølgning. Den omfat- Efter udskrivelse fra Sengeafsnit A1

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

Palliation på sygehuset

STILLINGSBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (Onk)

Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. September 2009

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

Øget ledelsesmæssig sammenhængskra1 gennem rela2onel koordinering

Triple Aim i den midtjyske region Pa5entsikkerhedskonferencen 2014, parallelsession 6

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Geriatri i Front. Geriatrisk Afdeling, OUH, Odense. Sygeplejerske Martha Løwe og oversygeplejerske Jette Wensien

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

- og bedre informerede klinikere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Baselinemåling blandt patienter og personale i Finsencentret Spørgeskemaundersøgelser om patientcentrering og trivsel

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a

Evaluering af praktik 1. semester efteråret 2017

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

Morten Freil Direktør

Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger

Bilag til Kræftplan II

NÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Ung, aktiv og medbestemmende Ungepanel på Børne- og ungeafdelingen

Birgith Hasselkvist Sygeplejerske, MKS Teamleder, Palliativ Team

Lungebetændelse/ Pneumoni

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Praktiserende læge. Den praktiserende læge 1. Hvad passer på praktiserende læge? bestille tid. ringe om natten. alvorlig ulykke.

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Pårørendeinddragelse. Temapapir fra Patientinddragelsesudvalget

Temaafrapportering om patientsamarbejde i Region Syddanmark

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis. Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Oplægsholder: Randi Bligaard Madsen, Udviklingskoordinator, cand.cur. Staben, Medicinsk Afdeling Hospitalsenheden Vest

attitude og derfor behov for mere empati (vurderet ud fra de fokusgruppeinterview, der blev afholdt med patienter og pårørende).

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

CITH-projektet -Co-constructing IT and Healthcare

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for indlagte patienter på

Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Krydstabeller for planlagt indlagte patienter på

DIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA

Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge

Projekt lindrende indsats

Foreløbige resultater og erfaringer med anvendelse af telehomecare til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Oktober 2011

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Den palliative indsats

Værdibaseret styring og ledelse

Planetree En model for systematisk patientinddragelse

Samlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100%

Patientfeedback i Stråleterapien, Vejle Sygehus. Oktober - december 2014, standardrapport. Samlet status. Månedsopdeling.

Klinisk lederskab i praksis

Velkommen til Apopleksi Afsnit N

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for ambulante patienter på

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Transkript:

Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH Jy#e Ørsted, oversygeplejerske Lena Ankersen, udviklingssygeplejerske

Om onkologisk klinik 4000 nye pa;enter om året. Seks integrerede diagnose- relaterede teams 500 ansa#e, heraf 300 sygeplejersker Medicinsk kræhbehandling, strålebehandling og pleje den centrale opgave Understø#ende behandling, pallia;on og rehabiliterende ak;viteter indgår i daglig klinisk praksis Lange forløb, ohe både ambulant og under indlæggelse Pårørende indgår som en naturlig og nødvendig del i pa;entarbejdet

Drivkra0 for arbejdet med pårørende Udviklingsplan 2010-13: Hverdagsliv med kræ9 Pa;ent og pårørende- inddragelse et indsatsområde i Finsencentret (Planetree). Pårørende indgår som en selvstændig komponent.

At være pårørende <l en kræ0pa<ent hvad ved vi om det? Kræ9 er en sygdom, der rammer hele familien, og som påvirker familiens hverdagsliv. Øget risiko for stress, depression og forringet livskvalitet Forekomsten af helbredsproblemer som hjerteinfarkt og apopleksi er hyppigere forekommende hos pårørende, der har plejet og mistet et nærtstående familiemedlem At være pårørende ;l en kræ9pa;ent er forbundet med mange krav og belastninger af såvel prak;sk som følelsesmæssig karakter Dalgård 2006; Nakaya 2010; Northhouse 2010; Friedriksdo#;r 2011; Jianguang 2012; ;

Pårørendes dobbeltposi<on Hjælp og støbe <l den syge Få hverdagen <l at fungere Den pårørendes egne behov Hvor har vi som læger og sygeplejersker vores fokus?

Hvad vi også ved, er.. At pårørende savner informa;on og støpe fra de sundhedsprofessionelle At pårørende ønsker mere opmærksomhed og bedre interak;on med personalet At pårørende ønsker at blive medinddraget i beslutninger vedrørende pleje og behandling Spørgeskemaundersøgelse, At være pårørende ;l en kræ9pa;ent, gennemført på 3 hospitaler i regionh i 2010. 590 pårørende indgår. Heraf har 157 ;lknytning ;l onk RH. (Lund 2012, 2014)

Hvad vi har gjort 2010 Spørgeskema- undersøgelse af pa;entoplevelser 157 besvarelser (baseline) 2011-12 Analyse af resultater Planlægning af interven;onen Foråret 2013 Implementering Sommeren 2013 Spørgeskema- undersøgelse af pa;entoplevelser 115 besvarelser (follow up) 2014-15 Revurdering af indsatsen Tværfaglig forankring MÅL med indsatsen: At nære pårørende: oplever sig set, hørt, forstået og støcet id de særlige problemer/behov de oplever i sygdomsforløbet oplever let adgang Hl informahon og støcemuligheder oplever sig inddraget i beslutninger vedr. pleje og behandling oplever mulighed for kontakt med andre pårørende

Indsatsen omfaber. Direkte henvendelse ;l nære pårørende ved første møde Løbende kontakt med nære pårørende ved eherfølgende kontakter, med a[laring af behov, ønsker, og ressourcer. sygdom og behandling, samt forhold vedrørende pa;en\orløbet mulighed for medinddragelse i plejen stø#emuligheder for pårørende prak;ske forhold i ambulatorium / sengeafsnit mulighed for møde med andre pårørende onkologisk kliniks pjece ;l pårørende KB s pjece At være pårørende ;l en kræhpa;ent Opslagstavler i alle teams med informa;on og gode råd ;l pårørende Informa;on om relevante hjemmesider Opfordring ;l deltagelse i samtaler af særlig betydning, eher ahale med pa;enten

Direkte henvendelse ;l nære pårørende ved første møde med informa;on om, at vi også har opmærksomhed på dem Løbende kontakt med nære pårørende ved eherfølgende kontakter, med a[laring af behov, ønsker, og ressourcer. Dialog med pa;ent og pårørende om udfordringer i hverdagslivet.

Pårørende informeres om: Sygdom og behandling, samt forhold vedrørende pa<ensorløbet Mulighed for medinddragelse i plejen StøBemuligheder for pårørende o Prak<serende læge o Kommunale <lbud o Kræ0ens Bekæmpelse o informa<onsa0ener for pårørende o Netværkets betydning Prak<ske forhold i ambulatorium / sengeafsnit

Onkologisk kliniks pjece ;l pårørende KB s pjece At være pårørende ;l en kræ9pa;ent Opslagstavler i alle teams med informa;on og gode råd ;l pårørende Informa;on om relevante hjemmesider

Deltagelse i samtaler af særlig betydning Indlæggelsessamtaler, Samtaler om behandlingsevaluering / behandlingsskih Udskrivnings- og overgangssamtaler Rehabiliteringssamtaler Samtaler som pårørende ytrer ønske om

Implementering - hvad gjorde vi? Vejledning ;l personalet SkriHligt informa;ons- materiale ;l pårørende Temadage Pårørende som tema ved introduk;on af nyt personale og anden undervisning Rela;onskompetencer Sygeplejekonferencer og andre fora ;l drøhelser af udfordringer

Og hvad har vi så opnået med vores indsats?

Har sundhedspersonalet inddraget dig i din pårørendes sygdom/pleje/ behandling på den måde, du har ønsket at blive inddraget? BASELINE Al<d/for det meste Kun nogle gange/sjældent/aldrig Ved ikke/ Ikke relevant ONK n=157 46 % 37 % 17 % FOLLOW UP ONK n=115 69 %* 18 % 13 %

Konklusion Pårørendeinddragelse er sat på dagsordenen Med en rela;vt beskeden indsats og en meget kort implementeringsperiode er det muligt at opnå posi;ve resultater i medinddragelse og støpe ;l nære pårørende Vi er på vej, men der er fortsat behov for megen opmærksomhed på opgaven, hvis de fastsape mål skal imødekommes

Hvad vi nu vil arbejde videre med Udforske svar i spørgeskemaundersøgelsen som gav anledning ;l uklarhed og nye spørgsmål Styrke tværfaglighed med særligt fokus på fælles beslutningstagning Inddrage pårørende mere ak;vt i revurdering af indsatsen Mere fokus på rela;onelle udfordringer Udvælge frem;dige målepunkter (kvalitetsindikatorer) for pårørende- indsatsen

Implementering - udfordringer Vi har jo rigeligt at gøre med at tage os af de syge, hvordan skal vi også få ;d ;l at afdække de pårørendes behov og tage os af dem? (sygeplejerske) hvor er det egentlig, I fores;ller jer, at vi skal tale med de pårørende, vi har jo ikke samtale- rum, eller særlig ;d sat af ;l det der er stor forskel på pårørende, nogen klarer sig fint med deres eget netværk, andre har massivt brug for hjælp, så hvordan bliver vi gode ;l at spope det, og bruge vores ressourcer effek;vt

Dilemmaer Jeg kan jo ikke tale med den pårørende uden at pa;enten har givet samtykke ;l det (sygeplejerske) Jeg synes det er svært, når en pårørende ringer ind og gerne vil høre, hvordan det går med manden. Når jeg så foreslår, at hun selv snakker med sin mand, kan jeg tydeligt høre, at det er mig hun vil tale med, og så skal jeg jo passe på med ikke at rode mig ud i noget, der er svært at svare på Jeg synes det er svært med pårørende, der er meget insiste- rende, hvor man får fornemmelsen af, at uanset hvad jeg gør, så vil det ikke være godt nok Men hvad s;ller vi op i de situa;oner, hvor pa;ent og pårørende har nogle helt forskellige opfapelser af, hvad der er det rig;ge at gøre, det synes jeg er svært det kan f eks handle om, hvor meget den syge skal spise, men det kan også være en situa;on, hvor pa;enten vil udskrives, men hvor man får fornemmelsen af, at den pårørende ikke ønsker det på den måde

Tak for opmærksomheden Jy#e.oersted@regionh.dk Lena.ankersen@regionh.dk