Et synspunkt på at hjælpe og optimere.

Et synspunkt på at hjælpe og optimere. Gode råd vil, hvis de overdrives, hindre den enkelte i at tænke og beslutte sig på egne vegne I idræt, bevægelse (og mange andre (pædagogiske) sammenhænge), vil du komme ud for, at du skal hjælpe nogen med at få en anden adfærd. Jeg mener, der sker for meget uhensigtsmæssigt hjælperi, der ikke får personen videre bestemt ikke af ond vilje, men af mangel på ideer til hvordan man hjælper bedst muligt Dette kapitel handler om den situation, hvor en person (dig) har en ide om hvordan en bestemt ting skal gøres. Det vil du gerne formidle videre til en anden. Det er altså en situation, hvor du IKKE er lige med den anden. Tværtimod har du noget, du synes den anden skal stifte bekendtskab med. Det kan være meget konkret som f.eks. hvordan man kaster en basketbold i kurven, dækker et bord eller laver et kraftspring. De samme overvejelser og principper kan dog også anvendes på mere abstrakte ting som f.eks. god opførsel, være en god kammerat eller hjælpe til. Kapitlet handler derimod ikke om de tidspunkter, hvor du er "lige" med deltagerne selvom mange af ideerne i kapitlet også kan bruges til det. Mit ene udgangspunkt for denne artikel er, at målet for al instruktion er at gøre personen selvhjulpen. I stand til selv at planlægge, udføre, vurdere og forbedre sin indsats. Det andet udgangspunkt er: Man bliver god til det man gør. Hvis man tænker selv, bliver man god til at tænke selv. Hvis man derimod ofte er passiv modtager, bliver man god til at være passiv modtager. Problematiske instruktionsformer Lad mig tage nogle af de hyppigt forekommende instruktionstyper inden for området fysiske aktiviteter og bevægelse. I dette eksempel handler det om at gå på en line. Her kunne du sagtens høre instruktioner som nedenstående: Nu skal jeg vise dig det Prøv at gøre det med løftede arme Hold balancen Der gjorde du det rigtigt det var vel nok godt Pas på ikke at falde ned Jamen er der noget i vejen med dem??? JA det synes jeg faktisk der er. Ikke hvis de kommer enkeltvis og som en del af andre instruktionstyper, men hvis de ovenstående er ens favoritmåder, så mener jeg faktisk at man bør overveje andre og bedre måder. ChrKnudsen Til internt brug ikke til viderekopiering Side 1 af 8

Hvis man ikke er klar over, hvad man gør, så kan man gøre mere skade end gavn med sine instruktioner. Lad mig kommentere mine eksempler. Jeg har tegnet det skarpt op, men jeg mener faktisk, at ord ikke bare er ord. Alle eksemplerne kan selvfølgelig bruges der er bare nogle, hvor sandsynligheden for at den anden gør som man siger er større. Man demonstrerer selv færdigheden. Nu skal jeg vise dig det.. Gør som jeg gør.. Hvad skal man kigge efter? Hvis der står en person på en line, hvad er så det vigtige at kigge efter? Hvad skal personen gøre, når instruktøren ikke er der til at forevise? Direkte demonstration kræver faktisk en mængde oversættelse hos den anden. For at indoptage en andens teknik eller stil kræver det en række færdigheder, bl.a: At se øvelsen > udvælge væsentlige elementer af demonstrationen > oversætte til ens egen krop > få en kropsfornemmelse > udføre en bevægelse > checke om den fornemmelse man får, passer med det, man tror den anden gjorde. Det er en lang og kompliceret vej det er derfor, nogen aldrig bliver glade for bevægelse. De har ikke lært at knække koden og har derfor svært ved at lære nye bevægelser. Jeg tror en stor del af frafaldet til forskellige sportsgrene starter her. Så længe instruktøren viser sin (fantastiske) kunnen, er personen ikke selv i gang med at arbejde aktivt med opgaven. Der er lavet forsøg med instruktion, hvor man prøvede at sammenligne instruktionstyper og de forsøg viste, at de fleste godt kan bruge demonstrationer MEN så snart man har fået fat i billedet skal man gå over til at arbejde med selve oversættelsen til egen krop. Man instruerer i hvad den anden skal gøre anderledes. Løft armen højere Skyd hårdere Fint til højre Hvordan ved instruktøren, hvad der er det vigtigste at koncentrere sig om? Hvad skal det at løfte armene gøre godt for? Hvordan ved personen om det har virket? Hvis man KUN løfter armen eller skyder hårdere, kan man komme til at glemme at denne detalje kun virker, hvis man stadig har alt det andet på plads. Igen bliver den aktive part i foretagendet den, der vurderer, udvælger og beslutter handlingen instruktøren og ikke personen. Man instruerer uden præcise handleanvisninger Hold balancen Skyd udenom målmanden Brug flere kræfter Hvad hjælper det, at få at vide man skal holde balancen? Det ved man jo allerede, hvis man er faldet! Hjælper det en til at man kan gøre det bedre næste gang? Instruktioner uden konkrete anvisninger i sig hjælper ikke noget! De kan udelades uden at ændre på handlingen. I bedste fald ødelægger de ikke noget. I værste fald kan de flytte eller ødelægge koncentrationen og få folk til at føle sig umulige. Man roser upræcist og vurderende Der gjorde du det rigtigt det var vel nok godt Hvor var du dygtig Hjælper rosen til at gøre en dygtigere til øvelsen? Hvad skal rosen bruges til? ChrKnudsen Til internt brug ikke til viderekopiering Side 2 af 8

Ros uden konkret indhold er ofte tam og livløs. Den kan i princippet gives uden at man ser vedkommende. Det er først, når man lægger mærke til noget konkret, at ros får substans og nærvær. Vurderinger lægger ofte opmærksomheden væk fra aktiviteten og ud på en vurdering af den. Aktiviteten kan let komme til at handle mere om at vurdere og blive vurderet end at handle. Det er selvfølgelig vigtigt at være klar over, at man også skal have en god relation til den anden at man kan lide vedkommende for det han/hun er men den kan man også opnå uden at rose for ingen ting. Man giver instruktioner, der trækker væk fra opgaven Pas på ikke at falde ned Lad være med at se efter de andre Hvad hjælper det at gøre opmærksom på det, man ikke ønsker skal ske? Hvilken hjælp er det til at blive opmærksom på falde ned når det handler om at blive på linen? Ikke burde have en meget lille plads i fejlretning og instruktioner. Det giver nemlig ingen retning. Hvad skal man f.eks. gøre hvis man ikke skal knytte hånden. Skal man åbne den? Slappe den af? Sprede den helt ud? Hensigtsmæssige instruktionsformer HVAD KAN MAN SÅ GØRE FOR AT HJÆLPE PERSONEN??? Mine bud eksemplet handler stadig om at gå på line. Hvad lagde du mærke til? Prøv at være opmærksom på... Et billede på dette kunne være.. Du skal kunne mærke det her i fødderne Overvej kort inden du går videre hvad der egentlig er forskellen. Er der så stor forskel på disse fire og så dem, jeg nævnte i forrige afsnit? Kan det betyde noget særligt om man vælger den ene eller anden måde at instruere på? Mit svar er et rungende JA. Disse fire er konstrueret til at give udøveren mulighed for selv at være med i processen, SELV vælge ud, SELV evaluere. De skulle gerne gøre udøveren til den aktive og selvregulerende i stedet for at have brug for en anden til at hjælpe og rette. Lad os se på dem. Man giver instruktioner, der hjælper en med at blive opmærksom på sin egen opmærksomhed Hvad lagde du mærke til? Hvad lagde du ikke mærke til? Hvis man mere lægger mærke til kammeraternes råb, end til at holde balancen falder man ned. Der kan være vigtig information, som man bare ikke lægger vægt på. Der kan være uvigtig information, der fylder for meget i opmærksomheden. Når man selv begynder at kunne flytte sin opmærksomhed, er det en stor hjælp. Det kan kræve hjælp en del gange, før det lykkes. For at blive god SKAL man være i stand til at flytte sin opmærksomhed. Fra helheden til en bestemt del og tilbage igen. ChrKnudsen Til internt brug ikke til viderekopiering Side 3 af 8

Man flytter opmærksomheden et hensigtsmæssigt sted hen Prøv at være opmærksom på... Læg mærke til hvor du ser hen Skal man f.eks. holde balancen på linen, er det hensigtsmæssigt at være opmærksom på, om man holder sin krop rolig, om øjnene kigger lige frem og hvordan fødderne er placeret på linen. Når man gør det, er chancen for at blive på linen meget større. Her er det at instruktørens viden og erfaring kan komme ind. Man har ofte nogle erfaringer med, hvad der har virket for andre eller for sig selv. Det er dog kun et gæt. Det er ikke alle, der skal have opmærksomheden samme sted. Derfor må man servere disse ideer med en ægte videnskabelig holdning nemlig den systematisk nysgerrige og udforskende: Jeg har den hypotese (mit bedste gæt) er.. Hvis personen så har testet og forkastet det, må vi prøve en ny hypotese. Man giver folk billeder, metaforer og analogier for at støtte helhedstænkning. Et billede på dette kunne være.. Skuddet er ligesom en slange, der hugger Stå fast som en klippe Hvis man skal hjælpe folk, kan en meget god måde være at hjælpe dem med at finde billeder, de kan bruge. Billeder giver ofte en hel måde at opleve noget på. Hvis man går som en bjørn, så er hele kroppen med i det. Man behøver ikke at instruere ben, krop, hoved og arme hver for sig. Til linen kunne billeder som f.eks. Vær en fugl, Slentr hen ad linen som var det en hyggelig gåtur på strøget Hold øje med balancepunktet som om det var et farligt dyr, du ikke må slippe med øjnene Billeder er en meget individuel sag, men finder man et godt billede, er det en meget effektiv måde at sammenkoble en hel masse information til en helhed. Ulempen er så til gengæld, at et uhensigtsmæssigt billede kan hæmme videre læring. Man giver konkrete instruktioner, hvor man selv kan afgøre om det sker eller ikke sker. Du skal kunne mærke det her i fødderne Når vægten ligger på ydersiden af foden, er du langt nok ude Dine fingre skal pege i kasteretning når du er færdig med kastet Hvis man giver folk instruktioner, hvor de selv kan afgøre om det skete eller ikke skete, bliver de ikke afhængig af instruktøren. De kan selv afgøre det. Det er sådan dygtige kropsfolk gør men de ved det ikke altid de ved hvad de skal lægge mærke til og hvordan de så gør noget ved det. På linen kunne det være. Kig på balancepunktet ( Så du balancepunktet? ), Lad fødderne glide hen ad linen ( Gled dine fødder hen ad linen? ) Hvis instruktioner er abstrakte (i modsætning til sansebaserede) bliver de sværere at oversætte til kroppen. Hold balancen er svært at oversætte til en ny og anderledes handling. Det er lettere med kig på balancepunktet. Altså: Gode rettelser skal indeholde hvad og måske også hvordan man skal SE, HØRE eller MÆRKE. Ellers bliver det nemt for abstrakt til at kunne hjælpe ChrKnudsen Til internt brug ikke til viderekopiering Side 4 af 8

HVORFOR ER DETTE VIGTIGT? Hvorfor er dette vigtigt? Jo, fordi man kan gøre mere skade end gavn, når man hjælper et andet menneske på en måde, hvor det kan blive afhængig af hjælpen. Lad mig tage to overvejelse op her: Gennemføre kontra fuldføre For at forstå forskellen er det interessant at kigge på forskellen mellem at gennemføre og fuldføre. Gennemføre kan man gøre med hjælp og støtte. Det kan selvfølgelig være nødvendigt, netop for at kunne prøve noget, der ligger lidt udenfor ens egen kapacitet, men oplevelsen er en helt anden end at fuldføre. Man ved godt, når andre har været ens krykkestokke. Det kan være nødvendige stokke undervejs, men målet må altid være at fuldføre. Fuldføre er når man SELV er lykkedes med noget. Uden hjælp, uden støtte, uden at man har brug for andre til at hjælpe sig. Der er en verden til forskel på oplevelsen. Det irriterende ved folk, der fuldfører er, at de ikke mere har brug for os som deres hjælpere og dermed bliver vi overflødige og unødvendige. Langsigtede mål for instruktion Hvis man skal kunne gøre noget uden at skulle vente på andre, så er et vigtigt langsigtet mål at gøre folk selvhjulpne, så de selv kan justere deres adfærd uden hjælp udefra. Det kræver ikke bare (instruktions )teknik. Det er en indstilling, hvor man prøver at gøre sig selv overflødig i sidste ende. Vi skal stadig hjælpe, rette, instruere, komme med ideer. Det, som jeg påpeger, er at vi i vores gode vilje og vores travlhed for at ting skal lykkes, kan komme til at tage bevægelsen fra vores deltagere, så VI bliver eksperterne og DE til robotterne. Det er ikke hensigtsmæssigt på langt sigt. God fornøjelse. Nå ja og så kræver det for resten også øvelse at kunne en ting. Det skulle bare nødig være os som instruktører, der gør det svært at opnå en færdighed. En lille opsummering: Nogle af mine egne huskeregler kommer her. De er tommelfingerregler, som kan bruges som en huskeliste. For hvis skyld retter du? Nogle gange kan man have projekter, som mere handler om at man føler sig utålmodig eller mener den anden skal gøre det på ens egen måde. Så kan det handle om alt mulig andet end lige at man ønsker at hjælpe den anden. ChrKnudsen Til internt brug ikke til viderekopiering Side 5 af 8

Kun få (væsentlige) rettelser ad gangen Højst tre ting Find de vigtige måske er der én ting, der er vigtigst at ændre. I alle tilfælde kan man sjældent huske mere end tre ting, hvis man også skal udføre en ny aktivitet. Derfor skal du vælge med omhu. F.eks er hovedets placering i en håndstand meget vigtig. Hvis hovedet ikke er det rigtige sted, vil man have MEGET svært ved at holde vægten på armene. Derfor er det vigtigere at rette hovedet end at få tæerne strakt. I håndbold er det fint at kunne skrue med håndleddet, men FØRST skal kroppen sørge for at levere kraften, ellers kan man glemme håndleddet. Der skal være håb Hvis det ligger uden for hvad deltagerne kan måske med hjælp, så har du sandsynligvis stillet for store krav. Hvad er nærmeste udviklingszone det skridt, som man selv kan magte at tage måske med en smule hjælp og støtte. Ting, der kan kontrolleres af deltageren selv Fokuser på de elementer, som man kan kontrollere ved at bruge sine sanser. Man kan ikke mærke om noget er smukt, men vi er nødt til at stole på vores sanser for at kunne ændre vores handlinger. Her kommer nogle ideer til de forskellige sanser. Synssans (Det visuelle) Hvor kigger du hen? Relationer til andre: Hvor står du i forhold til Peter? Placering i rummet: Hvor var du i rummet da? Arm ud for Høresans (Det auditive) Hvordan lyder det når du lander på gulvet? Det lyder blødt når du rammer bolden rigtigt? Kan du høre dit åndedræt? Er der rytme i dit løb? Følesans (Det kinæstetiske) Har du kropskontakt med... Kan du mærke om din arm er ud for... Kan du mærke presset fra.. Billeder, der giver helhedsbevægelser Det er ligesom Forestil dig du er. Bevæg dig som om du er ChrKnudsen Til internt brug ikke til viderekopiering Side 6 af 8

En opgave i instruktion For bedre at forstå tankegangen, så lav nedenstående opgave. Den kan med fordel laves i grupper. Vælg først en konkret fysisk aktivitet. Eksempler: Kolbøtte Skære med en kniv Dække bord Tage sko på Stå på et ben Kaste en bold Lave en sprællemand Holde i hånd Massere en ryg Sparke indersidespark Hvad skal man lægge mærke til for at lykkes? Er der steder man SKAL være opmærksom på Er der dele/underafdelinger i aktiviteten Pas på ikke at dele "akademisk" op. Der ER ikke et forhop og så et spring. Det er en helhed, som vi så skærer i stykker. Mange gange uhensigtsmæssigt. Nogle opdelinger vil hindre den glidende afvikling af aktiviteten. Er der en "rigtig" rækkefølge Er der steder man skal fortsætte for at lykkes Man kan ikke stoppe efter forhop i et spring eller midt i et kast, men gerne midt i en borddækning. Er der krav til hastighed, præcision, timing bestemte steder Hvilke billeder / metaforer kunne hjælpe på dele af aktiviteten? Find billeder "det er ligesom.." Prøv dem på jer selv... Vær fantasifulde Hvilke tegn er der på, at man lykkes? Hvor skal man flytte opmærksomheden hen Se Høre Mærke Er der svar i aktiviteten/processen eller først i produktet. Eks: Kast i kurv i basket: Håndledsvip undervejs OG ramme i kurv som produkt. I kolbøtter: Mærke hele rygraden i, hvirvel for hvirvel, undervejs OG. komme helt op at stå til slut Vær omhyggelige prøv på jer selv og gerne på andre ChrKnudsen Til internt brug ikke til viderekopiering Side 7 af 8

Spørgsmål til diskussion Hvad må du, når du fejlretter? vurdere kvaliteten af øvelsen fortælle, hvad/hvordan/hvorfor den anden har gjort fejl? Uopfordret? Opfordret? Har din hjælp gjort personen mindre afhængig af dig næste gang? Er personen blevet mere kompetent til at lære bevægelser? mere opmærksom på sin krop / taktikken / orienteringspunkter fået mere tro på sin egen evne til at lære mere lært noget om sin egen måde at lære bedst på Hvad har du fortalt den anden om jeres relation? at du er eksperten, den mere vidende og han den mindre vidende at du er en hjælper og han den hjulpne at du er en faglig konsulent og han er uden faglig viden at du er bedømmer over bevægelsens kvalitet og han den bedømte Hvad har du fortalt den anden om sig selv at han er dygtig? at han er god nok? at han er værd at være sammen med? Hvem er aktiv i samtalen? Du taler meget Du lytter meget Du spørger for at få svar på dine ideer Du spørger for at hjælpe den anden med at tænke/føle/analysere Du svarer på den andens spørgsmål Hvordan er "taletiden" fordelt? Læg også mærke til dit ordvalg. Ville du bruge det samme ordvalg, hvis du selv blev udsat for din egen fejlretning? Hvem og hvordan bliver samtalen "defineret"? Hvad må man sige og ikke sige? Hvilke emner og områder er gængse for jeres samvær Hvilke emner bliver sjældent (aldrig) berørt? Er der vigtige emner, som er "varme kartofler", som alle ved er nødvendige, men ingen tør tage fat på? Hvilke former for kritik og ros findes i denne gruppe? Verbal ros/kritk? Hvor? Hvornår`Af hvad? Hvad bliver rost? og hvad bliver krtiseret? Hvilke ting bliver indirekte rost/kritiseret? ChrKnudsen Til internt brug ikke til viderekopiering Side 8 af 8