Læs også nyhedsbrevet direkte på vores hjemmeside: www.danskemedier.dk/nyheder/nyhedsbrev



Relaterede dokumenter
Regnskabsmeddelelse 2010

Agenda. Trendanalysen TNS Media. Morten Kromann-Larsen. Mindshare og Børsen TNS

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8

AL DIGIT 015 SKE BERLING PRISLISTE

Formandens beretning ved PD Danske Lokalavisers årsmøde i Brabrand, 9. maj 2014

Betalt indhold. - det nye sort eller bare helt sort?? 1/ Pressens Hus

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

SKE BERLING PRISLISTE

Content Marketing den kommercielle redaktion. Danske Medier, 14. januar 2014

MEDIEUDVIKLING TV-BRANCHEN TV2 JANNE, MELANIE, DANIEL OG FREDERIK MPL

TNS Gallup Trendanalysen 2009

Avisindstik og kundeudgivelser

Rejseplanen guider dig til dit nærmeste valgsted

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Trendanalysen Trendanalysen 2013

Trends Ansvarlig hos MEGAFON: Asger Nielsen Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

KDA og FLYV Udfordringer i kommunikationen

HVEM ER SØNDAGSAVISEN

Agenda. Trendanalysen TNS Media Kontaktperson Morten Kromann-Larsen. Mindshare TNS

Den direkte vej til offentlige beslutningstagere

De pludselige ændringer & det lange seje træk

UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/ FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk!

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske. KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder

REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD

BERLINGSKE MEDIA PRISLISTE 2017 Find os på VELKOMMEN

Netværket Dagbladene. Formandens mundtlige beretning for 2017

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

ChriChri ApS. Astrid, Julie, Nikoline & Ida. Gruppe 5

Et strejftog gennem 20 år

Case: Messearrangør Sund Livstil

KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november

Journalistiske kvaliteter

BERLINGSKE MEDIA PRISLISTE 2016 Find os på VELKOMMEN

Webstrategi

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal:

East Export Network Øst Magasinet

SocialTime. Du kan gøre opmærksom på din nye Facebook-side eller app uden at bruge penge på reklamer. Gratis markedsføring START I DAG

Udgivelse af nye publikationer i Væksthus for Ledelse

Medieudvikling TV-branchen, TV2. Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

DR Romanprisen Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer,

Markedsføring og e-handel

Uddannelsesplan for journalistpraktikant i Egmont Koncernkommunikation Praktikanten med i strategiske overvejelser

Spørg dine læsere. Danske Mediers inspirationsseminar om læserundersøgelser 18. Marts Due & Partners

BLIV MEDLEM AF FORUM FOR BÆREDYGTIG FORRETNING. Side 1

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn

Din genvej til Danmarks mest populære bloggere. Mediekit 2015

Din genvej til Danmarks mest populære bloggere. Mediekit 2015

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Jobindex Kundetilfredshed 2010

MEDIEKIT. Fagligheden og de sunde tankegange er helt på plads i vores new-yorker lokaler i Valby, hvor redaktionen hører til.

Agenda. Giv inspiration til din salgshverdag..

Gladsaxe en kommunikerende kommune

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

AI, demokrati og sociale medier 3. En analyse blandt de danske medier

Medieanalyse. Omtalen af ny akuttelefon i Region Sjælland. August-november 2011

Kvartalsorientering 1. kvartal 2008 for Søndagsavisen a-s

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter

Få kvinder og masser af mænd

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media

MEDIE KIT. Sidst opdateret 15. august 2014

Involver dine kunder, leverandører og medarbejdere via sjove og spændende SMS-tjenester

Strategi for kommunikation om EPJ

Kvartalsorientering 3. kvartal 2008 for Søndagsavisen a-s

Kresten Wiingaard Adm. Dir.

Den direkte vej til offentlige beslutningstagere

Nye effektfulde medier i Ofir jobunivers

Folkemøde-analysen 2013 Gå-hjem-møde i DKF OPERATE A/S JESPER BROCHMANDS GADE KØBENHAVN N TLF

FÆRRE INFEKTIONER God mundhygiejne giver resultater på hospitalerne. MUNDPLEJE PÅ MEDICINSKE AFDELINGER Plejepersonalets oplevelser

Arena Annoncer. medieinfo 2015 Introduktion. Om Altinget

Kompetencerne sidder i Rotary. Der er ca. 40 medlemmer i hver af de 272 klubber, så.. hvis ikke Rotary kan hvem kan så?

Danske Mediers anbefalinger til en revision af Medieaftalen

Kære annoncører og mediebureauer

Ugeavisen som socialt medie. Søren Schultz Jørgensen / Ugeavisen som socialt medie /

BESLUTNINGSTAGERNES MEDIE

Kommunikationspolitik

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

Medieetik. Rapport udarbejdet af Mark Blach-Ørsten, Jannie Møller Hartley, Sofie Flensburg & Maria Bendix Olsen

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Sociale Medier eguide. Hvem rammer vi bedst hvor? Hvordan er medierne forskellige? Hvad skal vi producere af indhold? og med hvilket formål?

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK INTERNETTRAFIK FOTO: COLOURBOX ISSN X

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Dit værktøj til medieomtale.

TAbazinemedia. dit magasin på tablets. PublisHer

estate magasin Estate Magasin bliver læst i: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Syddanmark Region Nordjylland Region Sjælland

I har bidraget med Politisk Forum, elevråd, SEF, Operation Dagsværk, DFUNK for uledsagede flygtninge, Amnesty, fredagscaféer og mange andre sociale og

Annoncering hos Socialpædagogerne

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Kommunikationsstrategi

Bliv skarp på nettet Webstrategi: Facebook og sociale medier: Video, billeder og grafik: Hjemmesider - basis og let øvet: Nyhedsbreve:

24 september Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 8

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

VERDENS BEDSTE NYHEDER

Annoncering hos Socialpædagogerne

Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Rådhuset, Rådhuspladsen København V. København, 9. april 2015

Transkript:

NYHEDSBREV UGE 45 2013 Læs også nyhedsbrevet direkte på vores hjemmeside: www.danskemedier.dk/nyheder/nyhedsbrev JOURNALISTIK OG REDAKTION Kun abonnenter kan debattere på b.dk Formålet er at hæve kvaliteten af debatten Berlingske tager nu et afgørende skridt henimod ønsket om at opnå en mere seriøs, kvalificeret og givende netdebat. Det sker ved at begrænse deltagelsen i debatterne under webartiklerne til avisens abonnenter, skriver b.dk. Kun brugere, som har web-, kombi- eller almindeligt printabonnement kan fremover deltage i debatter under artiklerne på b.dk og business.dk. Gennem de seneste år har kvaliteten af netdebatten flere gange været diskuteret, og udfordringerne har været store i forhold til at monitorere debatten og sikre sig mod debattører, der skriver under falsk navn eller adresse, fremgår det af b.dk. Ved at knytte deltagelsen i debatterne til folks abonnementsprofiler sikrer Berlingske sig, at man altid har den korrekte identitet på de brugere, der deltager i debatterne. Det betyder for det første, at kommentarmuligheden nu igen kan aktiveres på samtlige artikler på b.dk og business.dk, og det er samtidig forventningen, at kvaliteten af debatterne vil løfte sig, eftersom man ikke længere kan skrive anonymt. -Vi er ret sikre på at ændringerne vil give en bedre og mere levende og givende debat på længere sigt. Begrænsningen vil i en periode medføre færre kommentarer på b.dk og business.dk-artiklerne, men det lever vi med«, siger chefredaktør på Berlingske, Tom Jensen. Ændringerne i forhold til netdebatterne er allerede trådt i kraft. Dog endnu ikke i forhold til avisens blogunivers. Her monitoreres hver enkelt blog, som hidtil, af blogejeren. Det er dog forventningen, at Berlingskes blogs i løbet af nogle måneder bliver en del af samme debatløsning som de øvrige artikler på b.dk og business.dk

Berlingske og TV 2 samarbejder om valgdækning Samarbejdet omfatter bl.a. kommuneindeks, livestreaming og fælles magasinprogrammer Berlingske og TV 2 Nyhederne har indgået et samarbejde i forbindelse med valget til kommunalbestyrelser og regionsråd 19. november. Samarbejdet betyder blandt andet, at Berlingskes læsere kommer til løbende at kunne se kommunalvalgs-tv produceret af TV 2 på b.dk, og på valgdagen bliver der livestreaming fra samtlige TV 2 NEWS live-sendinger. Omvendt får TV 2 adgang til at benytte Berlingskes nye kommuneindeks b.dk/kommunalvalg/kommuneindeks der for første gang gør det muligt at sammenligne alle 98 kommuner på kryds og tværs på de 20 vigtigste parametre. Valgsamarbejdet byder også på en quiz kaldet Borgmester Bingo, hvor brugerne kan dyste med hinanden om, hvor meget de egentlig ved om deres borgmestre. Bent Winther, der er redaktør for Berlingskes tillæg Politiko, vil optræde i værtsrollen på en række magasinprogrammer, som både kan ses på TV 2s og Berlingskes digitale platforme. Her vil han blandt andet stille skarpe spørgsmål til landets kommunalpolitikere. Det sker i valgkampens slutspurt, hvor tv2.dk og Berlingske i fællesskab producerer tre live-tvprogrammer fra TV 2s nye web-tv-studie på Teglholm Allé i København. Programmerne bliver sendt direkte under begge mediers logoer på begge mediers websites. Programmerne sendes 6., 12. og 14. november, og i den forbindelse kan danskerne stille spørgsmål direkte til de medvirkende. 35 studerende mangler praktikplads 190 praktikpladser besat ved store-match-dag 35 studerende stod uden praktikplads efter store match-dag i Århus torsdag. 190 fik praktikplads. Store-match-dag er dagen, hvor medierne ansætter praktikanter fra journalistuddannelserne på DMJX, SDU og RUC samt tv-medie-tilrettelæggeruddannelsen på DMJX. De studerende, som ikke fik praktikplads torsdag, har gode muligheder for at finde en plads, inden praktikken starter 1. februar 2014. - Der var i år en stor koncentration af ansøgere til få praktiksteder, men de unge, der ikke en plads her, var gode til at navigere og beslutte sig om i løbet af formiddagen, siger Pia Færing, DMJX, der administrerer praktiksøgningen. Her er en oversigt over, hvor mange ansøgere de enkelte virksomheder fik, og hvilke pladser der er besat. 2

Tidligere overrabbiner Bent Melchior får avispris Kristeligt Dagblads pris 2013 på 10.000 kr. og en statuette overrakt Den 84-årige tidligere overrabbiner Bent Melchior modtager Kristeligt Dagblads Pris 2013 for sin livslange indsats for religionsdialog, flygtninge og minoriteter og tolerance i samfundet. Kristeligt Dagblads chefredaktør og adm. direktør Erik Bjerager begrundede ved prisoverrækkelsen mandag tildelingen af prisen med, at Bent Melchior altid har bidraget til samfundsdebatten som et åbent, tolerant og religiøst menneske og har været aktivt udfarende, når det gælder forsvaret for mindretallenes rettigheder. Ikke bare det jødiske mindretal, men alle mindretal, herunder særligt det muslimske. Bent Melchiors egen baggrund som jødisk flygtning i Sverige i perioden 1943-45 under den tyske besættelse af Danmark har præget hans livslande engagement med en særlig forståelse for flygtninges vanskelige situation. -Du er fremdeles et forbillede, fordi du som den store personlighed, du er, formår at tale om medmenneskelighed og tolerance, så alle lytter, sagde Erik Bjerager til Bent Melchior. Kristeligt Dagblads Pris, der er på 10.000 kroner og følges af en statuette af kunstneren Niels Helledie, uddeles hvert år til institutioner eller enkeltpersoner, der har gjort en særlig indsats inden for det samfundsmæssige, kulturelle eller kirkelige og religiøse område. 55 indstillet til Cavlingprisen 2013 Prisen overrækkes 10. januar 2014 55 journalistiske præstationer er blevet indstillet til at modtage Cavlingprisen 2013, oplyser Dansk Journalistforbund. Det er 10 indstillinger flere end sidste år. Der var indsendt 68 forslag, men da enkelte præstationer er indstillet af flere, har juryen 55 forslag at vælge imellem. Cavling-komiteen foretager 10. december nominering blandt de foreslåede, og hvem der får prisen afsløres ved overrækkelsen i Rundetårn 10. januar 2014 under overværelse af bl.a. statsminister Helle Thorning-Schmidt. Her er listen over de foreslåede. Debat om ugeavisernes kampagne for øget valgdeltagelse Kommunikationsmedarbejder kalder kampagnen stemogvind.dk et skråplan Nicolaj Taudorf Andersen fra kommunikationsbureauet Radius Kommunikation finder, at en række ugeavisers kampagne stemogvind.dk er et skråplan. 3

- Tænk sig, hvis vi forestiller os, at det her højner stemmeprocenten, så er det jo netop ikke de rigtige, der går hen og stemmer ( ) Så forsøger du at få nogen op af sofaen, der ingen refleksioner har, siger Nicolaj Taudorf Andersen til Berlingskes Nyhedsbureau. Et skræmmende synspunkt, for hvem er da de forkerte vælgere i et demokrati, siger direktør og redaktør Erik Haldan, Ugeavisen Esbjerg, organisator af stem-og-vind-en-kvart-millionkampagnen. Demokratikampagnen www.stemogvind.dk, giver vælgere mulighed for at vinde en præmie på en kvart million kr. skattefrit. Præmien kan kun vindes, hvis man har stemt til kommunal- og regionsrådsvalget 19. november. Erik Haldan siger, at Det skråplan, vores kampagne er et forsøg på at gøre noget ved, er udviklingen i vælgerinteressen for de lokale valg, som har været støt faldende og nåede en foreløbig bundrekord i 2009. Læs mere om kampagnen MEDIEVERDENEN Egmont lukker Alt for Damerne i Norge Ugebladet fik aldrig fodfæste i Norge Egmont Hjemmet Mortensen har besluttet at nedlægge ugebladet Alt For Damerne, der blev lanceret i foråret 2011som et norsk søsterblad til Egmonts mangeårige danske udgivelse af samme navn, skriver Kampanje.com Ugebladet retter sig mod voksne kvinder, men ifølge direktør i Egmont Hjemmet Mortensen Kjersti Mo har bladet aldrig fået et solidt fodfæste i Norge, og det er ikke skabt et grundlag for en sund økonomi. Bladet havde i 2012 et gennemsnitligt oplag på 18.291. Det danske Alt for Damerne har et oplag på godt 48.000. Nyt magasin fra Tandlægeforeningen Henvender sig til alle ansatte på tandklinikker Et nyt magasin KlinikLiv har set dagens lys. Magasinet udgives to-tre gange om året af Tandlægeforeningen, og det henvender sig til alle ansatte på tandlægeklinikker. 4

Det er redaktionens mål, at magasinet, som kommer i et oplag på 6.200, kan være et åndehul i frokostpausen eller mellem to patienter, og at det kan inspirere til udvikling af klinikken, hedder det i en velkomst i det første nummer. Tandlægeforeningen udgiver desuden tidsskriftet Tandlægebladet, der henvender sig til tandlægerne. MARKED OG ØKONOMI Reklameafgift indføres tidligst midt i 2014 Forhandlinger mellem EU-Kommissionen og Skatteministeriet trækker ud Reklameafgiften vil tidligst træde i kraft midt i 2014, vurderer Skatteministeriet, skriver Dansk Handelsblad. -Forsinkelsen er et udtryk for, at EU-Kommissionen- ligesom vi - mener, at reklameafgiften i hvert fald ikke er uproblematisk, siger markedschef Lotte Engbæk fra Dansk Erhverv. Ifølge Dansk Erhverv er det især undtagelsesbestemmelserne, som EU-Kommissionen drøfter med ministeriet. Reklameafgiften var budgetteret til at give staten et provenu på 440 mio. kr. i 2013 og 420 mio. kr. i 2014. Beløbet for 2013 kommer helt til at mangle i statskassen. Over 10.000 betaler for EKSTRA på ekstrabladet.dk Overgår bladets mål for antal betalende for 2013 Ekstra Bladets betalte indholdsområde på ekstrabladet.dk EKSTRA har på knap et halvt år rundet 10.000 betalende kunder, oplyser Ekstra Bladet i en pressemeddelelse. Det er en positiv overraskelse, at vi allerede har over 10.000 betalende kunder. Det overgår faktisk vores egne mål for i år, så vi er meget tilfredse, og det giver god næring til troen på, at vi på sigt kan lave en god forretning med betalt indhold på nettet, siger Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen. Det har været målet ved lanceringen af betalingsmodellen, at trafikken på ekstrabladet.dk, der er pulsåren for annoncesalget og Ekstra Bladets digitale forretning, ikke måtte svækkes. Og det mål har man også opnået. Ledende redaktør på ekstrabladet.dk Lisbeth Langwadt hæfter sig ved, at et grundigt forarbejde før lanceringen samt et konstant fokus på strategien efter launch bærer frugt: Omdrejningspunktet er et fokus på både at tiltrække nye kunder, fastholde de eksisterende, overvåge konverteringen, frafaldsprocenten osv. Så løbende udvikling og forædling af produktet fylder meget i projektet. Og det lønner sig, siger Lisbeth Langwadt. 5

39.000 læste Sydsvenskans digitale udgave på en papirløs allehelgensdag Effektiv markedsføring skaffede læsere til digital udgave I morgen læser du avisen sådan her, stod der på forsiden af Sydsvenskan i fredags. Teksten var ledsaget af en ipad i tabloid-størrelse, der reklamerede for lørdagens avis, som i anledning af den svenske helligdag udkom i en digital only-udgave. Efter en massiv kampagne hentede hele 39.000 læsere den digitale lørdagsavis. Det er en stigning på omkring 70 procent i forhold til de ca. 23.000 læsere, der i gennemsnit læser den digitale avis på de dage, papiravisen ikke udkommer. -Vi er begyndt at udgive den digitale avis 365 dage om året, og dermed også de dage, hvor avisen ikke udkommer på papir. For hver sådan en papirløs dag har vi set, at antallet af læsere er steget. Forud for allehelgensdag i lørdags, hvor vi ikke udkom på papir, gjorde vi en ekstra indsats for at kommunikere, at avisen udkommer som sædvanlig, men kun i digital udgave, og det har tilsyneladende givet effekt, fortæller Business Developer Pontus Jeppsson fra Sydsvenskan. -Vi annoncerede på forsiden dagen før og sendte mails ud til alle de læsere, der har oprettet en konto. Desuden havde vi både bannere og redaktionel tekst på sydsvenskan.se for at gøre opmærksom på den digitale avis, siger bladets marketingschef Katarina Liljenberg. Bladets trykte udgave kommer i 104.500 eksemplarer. North Media opjusterer forventninger til årsresultat Forbedringen skyldes bl.a. udskydelsen af reklameafgiften Det børsnoterede selskab North Media, der bl.a. udgiver Søndagsavisen og driver FK Distribution, kom ud af årets første tre kvartaler med et overskud på 33,7 mio. kr., fremgår det af en regnskabsmeddelelse. Koncernen har opjusteret forventningerne til årsresultatet fra et overskud på 0-20 mio. kr. til 30-40 mio. kr. Koncernens omsætning i de første tre kvartaler var på 762,6 mio. kr. og er på niveau med det forventede. Sammenlignet med den samme periode i 2012 var koncernens omsætning 49,3 mio. kr. eller 6 % lavere, primært på grund af den strukturelle markedsudvikling og forventningen om indførelse af reklameafgift. Reklameafgiften skulle være trådt i kraft 1. januar 2013, men afventer godkendelse fra EU-Kommissionen, før den kan træde i kraft. Resultatet er lidt bedre end forventet og skyldes primært den udskudte reklameafgift, men også bedre resultat på Søndagsavisen og Ofir. Årsagen hertil er en kombination af højere dækningsbidrag og lavere faste omkostninger. 6

TÆT PÅ Lockout og KNOCKOUT Da medlemmerne blev lockoutet arbejdede fagbladet Folkeskolen på højtryk. Det journalistiske resultat blev godt 100 nyheder på Folkeskolen.dk og singlen Knockout med Folkeskolens chefredaktør Hanne Birgitte Jørgensen som medforfatter Af Anders Krarup Lockouten af folkeskolelærerne viste det igen. Når krigen hærger rykker de store medier ud og når slagmarken skal genopbygges, er de rejst igen. Sådan oplevede Folkeskolens chefredaktør det: - Alle de store landsdækkende stod i kø før og under lockouten, forståeligt nok, men siden er der jo ikke nogen af dem, der har forsøgt at fortælle, hvad det så ender med ude i den kommunale virkelighed. For dem er folkeskolen noget, der foregår på Christiansborg. For os foregår det på skolerne, siger Hanne Birgitte Jørgensen, siden februar 2010 chefredaktør for fagbladet Folkeskolen og for folkeskolen.dk. Folkeskolen er nogenlunde ligeså gammel som folkeskolen eller i hvert fald som Danmarks Lærerforening. Der er 130 års tradition og 193.000 kritiske læsere at bygge på og at segne under. Chefen er den første ikke-lærer på posten. Til gengæld har skole og undervisning altid fyldt meget hos Hanne Birgitte Jørgensen. Hun har været fagpolitisk medarbejder på Folkeskolen, uddannelsesmedarbejder på dagbladet Information og freelancer på skolestoffet for Mandag Morgen, Resonans og flere andre. Jobbet før chefposten på Folkeskolen hed kommunikationsrådgiver i Skolestyrelsen. - Når de store medier tager på presseture med ministre og ser på en arrangeret virkelighed, drager vi ud til læserne på skolerne, siger chefredaktøren og noterer med faglig glæde, at Folkeskolens journalistik blandt andet har fået DR til i flere omgange at sætte fokus på problemerne med inklusion. I Hanne Birgitte Jørgensens relativt korte tid på Folkeskolen forgængeren sad i næsten 22 år har redaktionen hentet to Bording-priser. I 2012 fik redaktionen Medieprisen og i år gik prisen til folkeskolen.dk for et helt nyt digitalt netværk. - Vi fandt ud af, at læserne savnede at læse om deres fag. De er jo ikke bare lærere de er engelskeller dansk- eller matematiklærere. Men det er jo umuligt for redaktionen at skrive om alle fag. Vi ville segne og vi har heller ikke den faglige ekspertise. Derfor valgte vi at lave faglige netværk. Som Informations Nikolai Thyssen sagde i Bording-komiteens motivering for prisen: Folkeskolen bruger sine redaktionelle kræfter til at facilitere og kvalificere de mange bidrag og de mange små netværk. Folkeskolen.dk viser hvordan et medlemsblad vitterligt kan blive til medlemmernes blad! 10.000 lærere følger de faglige netværk og Folkeskolen.dk har i alt 110.000 unikke brugere om 7

måneden. - Det er en guldgrube. Ressourcerne hos læserne er enorme, siger Hanne Birgitte Jørgensen og indrømmer også, at det er krævende. Ikke mindst for journalisterne: - Det er en helt ny rolle. Udover journalistikken har de nu også en netværkskasket. De hopper ind og ud af en ny rolle, hvor de laver events med netværkene og nurser dem. Det er meget anderledes end at gemme sig bag blokken og telefonen. Når du bruger to dage med matematik-nørder, så får du nogle historier, du ellers ikke ville få. Folkeskolen bruger hele paletten: blad, net og netværk, blogs og debat og i juni kom den første single, KNOCKOUT fortællingen om lærerlockouten, skrevet af Hanne Birgitte Jørgensen og Jennifer Jensen sammen med resten af Folkeskolens redaktion. - Vi lå jo vandret i et halvt år. Fra februar til maj havde lavede vi vagtplaner for weekenden. Det er ret vildt for et fagblad. Og jeg er jo egentlig uddannet historiker, så hvis ikke vi skulle skrive historien om en historisk lockout, hvem skulle så. Det er ikke nemt at flå oplysninger om privatlivet ud af chefredaktøren. Men kilder omkring hende siger, at ridning og bøger står højt på listen lige under datteren og sønnen. Resten er historie og privat. MOBIL Nye mobilstandarder til danske medier Kreativitet & Kommunikation og Danske Medier offentliggør nye retningslinjer for mobilannoncering Kreativitet & Kommunikation og Danske Medier er klar med nye retningslinjer for mobilannoncering, der desuden indeholder et kort præcist sæt formater for mobilannoncering og et sæt standard-formater for tablets. For de danske mediebrugere er mobil og tablets blevet en naturlig del af hverdagen, og trafikken fra de håndholdte enheder stiger kraftig. Selv om omsætningen på mobil stiger med trecifrede procentsatser, er der stadig lang vej, før annonceomsætningen tilnærmelsesvis matcher trafikken og brugerne. Som et forholdsvist nyt medie har mobilen stadig en stor grad af fragmentering, og brugerne kommer fra mange forskellige enheder med forskellige skærmstørrelser og opløsninger. Den fragmentering er nu kogt ned til kun fire standardformater på mobilen. - Vi kan se, at der er et kæmpe uforløst potentiale på mobil-platformen. Standarder er vejen til vækst, og når det er lettere for annoncørerne at orientere sig på markedet, vil det store potentiale også blive forløst, siger Tine Aurvig-Huggenberger, direktør for Kreativitet & Kommunikation. 8

Et mere konkret sæt retningslinjer og standarder for mobil og tablet-annoncering kan forhåbentlig medvirke til at mindske indgangsbarrieren for de annoncører, der er klar til at tage mediet til sig. -Vi er optimistiske omkring mobiludviklingen og venter, at de nye mobilstandarder vil gøre det mere overskueligt for annoncørerne. Der er meget store muligheder i markedet for de virksomheder, der formår at gøre mobilen til en integreret del af deres kundestrategi, og vi glæder os til at se de gode eksempler på det i 2014, siger mobilkonsulent Lars Riemann Andersen fra Danske Medier. Mobilstandarderne er beskrevet i en række nye retningslinjer for kreativer til mobil-sites. Læs de nye mobilstandarder og retningslinjerne. NYT FRA DANSKE MEDIER Ny guide til etik i medierne Udgives af Dansk Journalistforbund og Danske Medier i fællesskab De presseetiske regler er blevet justeret, så de passer til et moderne mediebillede, hvor digitale og sociale medier har stor indflydelse på tempoet i medierne. Danske Medier og Dansk Journalistforbund udgiver nu en guide til reglerne til både borgere og professionelle mediefolk. Hvordan klager man som borger over medierne? Hvordan skal professionelle mediefolk handle etisk forsvarligt i forskellige situationer, og hvilken betydning har nyhedernes stadigt hurtigere spredning for kvalitet og etik? Det er nogle af de spørgsmål, borgere, studerende og professionelle kan få svar på ved at læse den nye guide til de presseetiske regler, der i dag udgives af Danske Medier og Dansk Journalistforbund, som i fællesskab har ansvaret for de presseetiske regler som grundlag for Pressenævnets arbejde. Folderen sendes til alle medlemmer af de to organisationer samt bliver distribueret til relevante uddannelsesinstitutioner, folkebiblioteker samt Folketingets medlemmer. Dansk Journalistforbunds formand Mogens Blicher Bjerregård siger: Jeg er overordentlig glad for, at vi i fællesskab har kunnet modernisere de presseetiske regler, så de er brugbare i tidens udfordringer for journalistikken. Det er helt afgørende for mediernes selvregulering, at vi kan klare de etiske udfordringer selv. Jeg håber, at den nye informationsindsats om reglernes betydning og eksistens kan være vigtig for både borgeres og professionelles forståelse af etisk forsvarlighed i medierne. Danske Mediers formand Per Lyngby siger: Det er helt afgørende, at vi som medier gør en indsats for at holde en høj etisk standard. De justerede vejledende regler for god presseskik er et vigtigt værktøj i dette arbejde og det er derfor 9

glædeligt, at vi nu har fået justeret reglerne, så de passer til de nye redaktionelle udtryksformer. Guiden til etik i medierne beskriver på en let forståelig måde reglerne og vil være nyttig både for borgere og ansatte i medierne. Læs Guide til de presseetiske regler Guiden udsendes med fagbladet Journalisten og udsendes indenfor den kommende uge til Danske Mediers medlemmer. Danish Internet Award 2014 9. april i Cirkusbygningen Forberedelserne til DIA er i gang Danish Internet Award (DIA) 2014, som arrangeres af Huset Markedsføring og Danske Medier, holdes 9. april 2014 i Wallmanns i Cirkusbygningen. DIA er den årlige kåring af de bedste digitale projekter indenfor media og reklame. Forberedelserne er i fuld gang. I denne uge mødtes ca. 100 deltagere fra digitale media/reklame/kommunikation mødtes for at diskutere kategorier og kriterier for årets konkurrence. Årets kategorier og en masse andre nyheder om DIA14 offentliggøres om kort tid. JOB OG KARRIERE Ny chefredaktør på Metroxpress Simon Hovmand Stilling fra TV 2 Nyhederne til Metroxpress Nuværende digital nyhedschef på TV2 Nyhederne, Simon Hovmand Stilling, bliver fra 1.december nyt medlem af chefredaktionen hos Metroxpress. Han besætter den plads, som Niels Pinborg for kort tid siden forlod for at blive chefredaktør på Se og Hør. Simon Stilling er 35 år og har inden sin tid på TV2 bl.a. været nyhedschef på Ekstra Bladet. I samme ombæring henter Metroxpress også nuværende redaktionschef på tv2.dk, PernilleHolbøll (31), der har en fortid på både dr.dk og som forsideredaktør på eb.dk. Hun bliver ny digital nyhedschef. -Holbøll er et af branchens største talenter på digitale nyheder, og hun kommer til at spille en stor rolle for vores planer om fortsat kraftig vækst på mx.dk, siger ansvarshavende chefredaktør på Metroxpress Jonas Kuld Rathje. KALENDER 10

Social Media Strategier - 27-11-2013 kl. 08:30 ROI via Social Media! Hør bl.a. hvordan Lokalavisen Taastrup sammen med PrettySocial har fundet en model til at skabe indtjening via Facebook. Lav bedre lokale ugeaviser - 05-12-2013 kl. 09:00 Intensiv heldags workshop med max fire medier i Århus "Digital" julefrokost - 05-12-2013 kl. 16:00 Danske Mediers traditionsrige "digitale" julefrokost- denne gang med Maria Rørbye Rønn som hovedtaler. Den digitale redaktørskole - 28-01-2014 kl. 13:00 Velkommen til den digitale version af den succesfulde Redaktørskole. Her får du over et forløb på 5 moduler indblik i metoder og rutiner, der giver dig svar på mange af de spørgsmål, vi skal stille til vores digitale publicering. Digital Innovators Summit 2014 (24.-25. marts Berlin) - 24-03-2014 kl. 09:00 Konference med fokus på publicistisk udvikling, multiplatforms udgivelse og digitale medier. ANNONCER Mediehuset Herning Folkeblad søger udviklingschef Leder af redaktionel og forretningsmæssig udvikling I den nye midt- og vestjyske mediekoncern bestående af de tre mediehuse i Herning, Ikast og Silkeborg bliver der nu etableret en stabsfunktion som udviklingschef. Du vil få ansvaret for at sikre udvikling, prioritering og forankring af de redaktionelle udviklingsprojekter i tæt samarbejde med chefredaktørerne, ligesom udvikling af vores digitale platform også bliver dit ansvarsområde. Se hele stillingsannoncen her: Kontakt adm. direktør Alex Nielsen, mobil 4032 8333, for yderligere oplysninger KTC søger redaktør til månedsbladet Teknik & Miljø og KTC Portalen KTC ønsker en stærk intern og ekstern kommunikation, hvor alle medier anvendes koordineret Vi ønsker at ansætte en dygtig redaktør, som kan sikre sammenhæng i KTCs samlede 11

kommunikation og stå i spidsen for foreningens blad, TEKNIK & MILJØ Stads- og havneingeniøren og repræsentere KTC i omverdenen. Vi ønsker at styrke anvendelsen af alle vores platforme, som ud over fagbladet omfatter nyhedsformidling via web, pressearbejde og kommunikation til foreningens medlemmer. KTCs redaktør har som sin centrale opgave ansvaret for at redigere foreningens blad, Teknik & Miljø Stads- og havneingeniøren, samt nyhedsstoffet på KTC Portalen. Læs mere om stillingen her: Stillingsbeskrivelse Redaktør til TEKNIK og Miljø KOLOFON Tilmeld dig Nyhedsbrevet Danske Medier, som opdaterer dig med nyheder fra medieverdenen i ind- og udland på: www.danskemedier.dk/abonnement Se tidligere nyhedsbreve på: www.danskemedier.dk/arkiv Skriv til redaktionen: Ansvarshavende redaktør, journalistisk direktør Christian Kierkegaard, ck@danskemedier.dk Ved annoncering i Nyhedsbrevet Danske Medier kontaktes: Markedschef Henrik Thøgersen på tlf. 33 97 42 91 eller e-mail: ht@danskemedier.dk Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K 12