Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord Agri Nord, Landboforeningen Kronjylland, nf plus og repræsenterer 322 medlemmer direkte bosat i Hovedvandopland 1.3 Mariager Fjord. Dertil kommer et ukendt antal medlemmer, som har arealer i oplandet, men er bosat i et andet vandopland. Vi indsender hermed vores overordnede betragtninger og ændringsforslag til Vandområdeplanen for vandoplandet, som vi forventer vil indgå i revurderingen af forslaget. Indholdsfortegnelse 1. Kvælstofreduktion... 2 1.1 Kvælstofreduktionen i Vandområdedistrikt 1 Jylland & Fyn... 2 1.2 Kvælstofreduktion i Mariager Fjord oplandet... 2 1.2.1 Målsætningen... 2 1.2.2 Virkemidler... 4 2. Vandløb... 5 2.1 Vandrådenes arbejde... 5 2.2 Karakterisering af vandløb... 5 2.3 Vandløbenes tilstand... 5 2.4 Konsekvensvurdering af vandløbsindsatserne... 6 2.5 Virkemidler i vandløbene... 6 3. Konklusion... 7
1. Kvælstofreduktion 1.1 Kvælstofreduktionen i Vandområdedistrikt 1 Jylland & Fyn Af de 1600 t kvælstof der er planlagt indsatser for, skal langt størstedelen komme fra vådområder (1150 t). Det er vores opfattelse, at det efterhånden er svært at finde egnede placeringer, hvor der både er et stort reduktionspotentiale, hvor det ikke er uforholdsmæssigt dyrt at etablere projektet, og hvor de involverede lodsejere frivilligt går med i projektet. Tilmed har man forbudt gødskning af 3-naturarealer. Dette tiltag ventes at reducere 140-270 t kvælstof. Dette tiltag kan vi på ingen måde belønne. Der gøres en kæmpe indsats for at disse arealer skal plejes. Det er for os modstridende, at man politisk gerne vil pleje disse arealer, men at man ikke vil gøre det tilstrækkeligt attraktivt for landmændene, der skal sørge for naturplejen ved f.eks. at give dem muligheden for at gøde. Vi har altså her at gøre med to tiltag, naturpleje og gødskningsforbud, som isoleret set burde være let gennemførte, men som i praksis spænder ben for hinanden. Det er dejligt at læse, at indsatserne i planerne skal ske gennem frivillighed og med kompensation til de berørte lodsejere. Det er vanskeligt at finde egnede placeringer til nye vådområdeprojekter også i oplandet til Mariager Fjord. Der er i planerne kun redegjort for hvordan reduktionen af 1600 t kvælstof skal findes. Opgaven med at finde de resterende 6200 t skal løses af et tværministerielt udvalg, men der er fokus på, at de skal findes gennem målrettet regulering. Det giver os følgende bekymringer: Vi ønsker hermed at sikre os, at de indsatser som det tværministerielle udvalg til sin tid kommer frem til, også kommer i offentlighedens høring på fuldstændig lige vilkår, som hvis indsatserne havde indgået i dette planforslag. De lavest hængende frugter er ved at være høstet, så det bliver kun sværere og dyrere at reducere kvælstofudledningen. Virkemiddelkataloget bør udvides. Projekteringen af nye initiativer kan ofte bremses ved lokale placeringer. Hvis der lokalt er interesse for at afprøve nye tiltag som menes kunne være kvælstofreducerende, bør der afsættes midler til at igangsætte sådanne initiativer, som på længere sigt kan udbredes til et større perspektiv. Nu har vi gennem mange års arbejde med at reducere kvælstofudledningen set tiltag på tiltag der påvirker dyrkningsfladen. Vi er nået langt, men vi mener det er på tide, der laves flere tiltag uden for dyrkningsfladen, f.eks. udplantning af ålegræs, iltning af fjorde osv. 1.2 Kvælstofreduktion i Mariager Fjord oplandet 1.2.1 Målsætningen Målsætningen for Mariager Fjord er at genskabe bestanden af ålegræs til en dybde på 3,6 meter i yderfjorden og 3,1 meter i inderfjorden. Dette mål skal opnås inden 2027, som er sidste frist for opfyldelse af vandrammedirektivet. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at målsætningen om dybdeudbredelsen af ålegræsset er opstillet uden noget særligt kendskab til tidligere tiders ålegræsudbredelse. Allerede her melder de første usikkerheder sig. Man har overført forventede
dybdeudbredelser for ålegræs fra andre fjorde til Mariagerfjord, i mangel af iagttagelser i tidligere tider. Det betyder, at målsætningen ikke er bygget på direkte erfaring, men bygger på sammenligning og teoretiske overvejelser. Målsætningen er mere teoretisk end så mange andre steder. I inderfjorden er de stejle skrænter i forvejen ikke velegnede til levested for ålegræsset, så der er det usikkert at forudsætte en større udbredelse af ålegræsset. Det er paradoksalt, at succesmålet muligvis er uopnåeligt pga. geografien i inderfjorden. Der er ikke kommet mere ålegræs i inderfjorden i første planperiode. I yderfjorden er ålegræsset vigende, uanset miljøindsatsen. Vi er nu i det sidste år af første planperiode. Man er altså ikke tæt på at opnå det fastsatte ønskelige mål for udbredelsen af ålegræsset! I den foregående første planperiode er sparet 119 tons Total N i fjordens vandmiljø. I den ny periode lægges op til en besparelse mere end 4x så stor. Målsætningen i Mariager Fjord indebærer ifølge vandområdeplanens bilag 1 et bruttoindsatsbehov på fantastiske 504 tons N pr. år. Tager man i betragtning, at belastningen 2008 2012 er angivet til 879 tons N pr. år, så er det et meget, meget stort sparekrav. Man skal notere sig, at dette endda er opgørelsen af behovet for besparelse på næringsstoffer i fjorden. Der vil være en reduktion af indholdet af næringsstoffer fra landbrugsjorden og ud i fjorden, og den reduktion skal man lægge oven i sparemålet for at nå frem til, hvad besparelsen skulle være for landbruget i oplandet ved tildeling af kvælstof i form af gødning til afgrøderne. Det er det strengeste sparemål i alle vandoplandene i Danmark. Hensigten er altså at komme ned på en belastning på 375 ton N pr. år ude i vandmiljøet, i selve fjorden. Det er stærkt kritisabelt, at opgørelsen overhovedet ikke er fulgt af økonomisk konsekvensberegning. Miljøministeren og Naturstyrelsen kan svare på kritikken ved at fremføre, at indsatsen i Mariager Fjord kun på enkelte få punkter lægges fast i planen, som er fremlagt i denne offentlighedsfase, men synspunktet lader sig ikke forsvare, når den besparelse i N, der lægges op til, udgør mere end 57 % af det forbrug, som var i 2008 2012. Det er så stor en besparelse, der lægges op til, at det er nødvendigt for hele oplandet til Mariager Fjord at få at vide, om myndighederne vurderer, at omkostningerne ved at nå dette resultat er tålelige for oplandet, eller om myndighederne anerkender, at der er brug for noget ekstraordinært, for at disse sparemål kan gennemføres, uden hele landbrugserhvervet i oplandet til Mariager Fjord lægges ned. Reduktionsmålet bør revurderes, og det bør ske ud fra hvilke tiltag der gennemføres. Vi bør ikke hænge os i tal på 375 t N pr. år, hvis det viser sig at fjorden kan opnå god økologisk tilstand ved en højere N-udledning. Usikkerheden på beregningerne af de 375 t N pr. år er stor, og også derfor er en revurdering af reduktionsmålet nødvendig. Fra Mariagerfjord kommunes side har man prøvet at skønne, hvad planens konsekvenser kunne være, se bilag 1. De økonomiske tab for landbruget og følgeerhvervene i Mariagerfjord kommune er skønnet til 130 150 mio. kroner årligt. Mariager Fjords skønnede tab på 130-150 mio kr. årligt er selvfølgelig aldeles uacceptable. Det er uacceptabelt, at det skal være et lokalt stykke arbejde at få foretaget disse skøn. Det burde være en integreret del af vandområdeplanen, at det blev vurderet, om målsætningen kunne opnås under opbydelse af frivillige ofre, eventuelt mod erstatning, eller om planen ville betyde ekstraordinære ofre i et opland, som i dette tilfælde.
Fjordens tilstand vurderes på baggrund af en empirisk model, opstillet af DMU (DCE) i 2008. Modellen har en usikkerhed på 30% både på yderfjorden og inderfjorden. I forhold til en empirisk model skal også gøres opmærksom på, at Mariager Fjord som en tærskelfjord er unik i Danmark. Der er derfor vanskeligheder forbundet med at lave en empirisk model, og resultatet er forbundet med denne usædvanlig store usikkerhed. Resultatet af modelarbejdet var i 2008, at der var behov for at nedbringe N-belastningen i fjorden til mellem 200 og 400 tons N pr. år. Det er også her forslaget til vandområdeplan ender på 375 tons Total N. Så indledningsvis må vi konstatere, 1) hidtidige vandplan opstillede ikke det fulde sparemål, men nåede det begrænsede mål på 119 tons Total N, samt 2) i forhold til ålegræs kan ikke noteres noget positivt resultat af første vandplan. 1.2.2 Virkemidler Vi mener, at der er brug for et opgør med brugen af næringsstofbesparelse som virkemiddel i vandplanerne og især for Mariager Fjord. Virkemidlet kvælstofbesparelse (vi understreger VIRKEMIDLET kvælstofbesparelse og ikke MÅLSÆTNINGEN kvælstofbesparelse) vil ikke bringe resultater tids nok i forhold til udløb af vandrammedirektivets udsættelsesbestemmelser. Programmet udløber som nævnt i 2027, hvilket er om 12 år! Cirka 2/3 af det vand, som strømmer til Mariager Fjord, kommer fra grundvand, som typisk er 20 30 år gammelt. Samtidig vil der yderligere gå ca. 10 år fra der er balance i tilførslerne, til der indfinder sig en ny ligevægt i fjorden. Satsede man på her og nu opfyldelse af målene for næringsstofbesparelse i 2016, ville der gå indtil 2036 2046, inden den fulde effekt var opnået, hvortil kommer de 10 år indtil balance har indfundet sig. Slutresultat opnås altså 2046 2056 med denne metode, hvilket er omkring 25 år for sent. Alene af denne grund er det nødvendigt med andre metoder end besparelse på næringsstoffer fra dyrkningsfladen. Vi må kræve, at der i Mariager Fjord og i fjordens opland prøves andre virkemidler man må prøve virkemidler, der påvirker fjorden og plantelivet direkte. Ellers omdannes Mariagerfjord kommune og halvdelen af de tilstødende kommuner til parklignende områder. Det er ikke muligt at nå målet om 375 t N pr. år alene fra landbrugsjorden, pga. grundvandspåvirkningen, så man er nødt til at benytte sig af virkemidler i fjorden. Der må alternative virkemidler til ude i selve fjorden, hvor virkningen af tiltagene vil kunne aflæses kort tid efter iværksættelsen. Vi har f.eks. store forventninger til iltning af Inderfjorden, idet den har en kraftig lagdeling mellem det iltfattige bundvand, som udskiftes meget sjældent, og det øverstliggende brakvand, som udskiftes meget hyppigere. Inderfjorden minder om en sø, og tiltag med iltning af vandet har netop haft særdeles god virkning på søerne Hald Sø og Furesøen (navnlig Furesøen er meget dyb). Hertil kommer at iltningen medvirker til omsætning af bundlaget, som i Inderfjorden antageligt er meget belastet af forurening fra byerne og virksomhederne gennem en lang årrække. Skulle andre direkte tiltag blive anbefalet, så prøv dem af! Vi tilslutter os forslag fra kommunalbestyrelsen i Mariagerfjord kommune om at lade Mariager Fjords opland blive et laboratorium, hvor ny metoder prøves af. Der er ganske enkelt ikke tid til langvarige modelforsøg, som kan give generelle retningslinjer for anvendelse af virkemidlerne. Hvor man kan begrunde forventninger om, at virkemidlerne vil virke på grund af lokale forhold, skal der ikke være hindringer for at prøve dem af.
2. Vandløb 2.1 Vandrådenes arbejde Medlemmerne i Vandrådet for Mariager Fjord har udtrykt stor tilfredshed med arbejdet på vandløbsområdet. Hvad der umiddelbart har virket til at være en svær opgave, nemlig at opnå enighed omkring målsætninger, klassificering, indsatser osv. af vandløb på tværs af interesser, viste sig at være langt lettere end først antaget. Alle har et fælles mål: at forbedre forholdene i vandløbene, og midlet er, at få størst mulige forbedringer for færrest mulige penge. Det lyder simpelt, men ofte ser vi, at hvor det er let at blive enige overordnet set, kan det være meget svært at opnå enighed, når det kommer til konkrete lokaliteter. Vandrådets medlemmer har formået at opnå enighed på tværs af interesser, fordi der er taget udgangspunkt i lokaliteterne og at medlemmerne ved selvsyn har set de fysiske forhold. Det er fantastisk at se, hvad dialog og her gåture langs vandløb kan føre til. Vi anerkender i høj grad Vandrådets arbejde og anmoder om, at netop denne arbejdsmetode fremover inddrages endnu mere i fremtidens planlægning. Det er de berørte parter der bedst kan finde konstruktive løsninger. Så længe der er en konkret opgave, er det måden at finde løsninger på. 2.2 Karakterisering af vandløb I vandområdeplanerne er der ikke foretaget en hydromorfologisk karakterisering af vandområderne. Dette er et basiskrav i henhold til vandrammedirektivet. Manglen på hydromorfologisk karakterisering betyder, at man helt eller delvist overser, hvad der rent faktisk kræves af fysiske ændringer af især de danske vandløb, for at målsætningerne kan opfyldes. Det er derfor langt fra sikkert, at de foreslåede indsatser er tilstrækkeligt til at opfylde vandrammedirektivets krav. De naturlige vandløb kan underinddeles i naturlige og stærkt modificerede vandløb. Vandløb kan karakteriseres som stærkt modificerede, hvis fysiske modifikationer som f.eks. uddybning og udretning har væsentlig betydning for f.eks. afvandingen af landbrugsarealer, og hvis det vil være umuligt eller forbundet med store omkostninger at opfylde miljømålet god tilstand. Korrekt karakterisering er således afgørende for, om der sættes realistiske og opnåelige miljømål. Ligeledes er karakteriseringen afgørende for, hvilke indsatser der kan komme på tale. I kunstige og stærkt modificerede vandløb er der kun krav til vandkvaliteten (godt økologisk potentiale), mens der ikke skal ske ændringer af vandløbets fysiske forhold, som f.eks. restaurering. de naturlige vandløb, der ikke har potentiale til at opnå god tilstand, skal omkarakteriseres til stærkt modificerede vandløb. 2.3 Vandløbenes tilstand Miljøtilstanden vurderes i de fremsatte vandområdeplaner på baggrund af tilstedeværelsen af miljøfremmede stoffer samt tre biologiske kvalitetselementer: Fisk, smådyr og planter. I første planperiode var det kun på baggrund af smådyr. Det betyder bl.a. at vandløb der i 1. planperiode havde opnået målet, nu ikke længere nødvendigvis har målopfyldelse, da Vandrammedirektivet anvender princippet om one out all out.
I vandområdeplanen angives der en tilstand for hver parameter og en samlet tilstand. Tilstanden kan enten være høj/god/moderat/ringe/ukendt. For at nå målopfyldelse skal den samlede tilstand minimum være god. I mange vandløb er et eller flere parametre ukendte. Selv om kun et enkelt parameter har opnået en god tilstand og resten er ukendte, konkluderer Naturstyrelsen, at den samlede tilstand er god. Ifølge Naturstyrelsen har man på landsplan kun kendskab til alle tre parametre i 1900 ud af de 19.000 km målsatte vandløb. Af disse er der målopfyldelse på alle tre parametre i 231 km vandløb svarende til 12 %. Til trods for dette vurderer Naturstyrelsen, at der er målopfyldelse i 30 % af alle målsatte vandløb. Der vil således formentligt være langt flere km vandløb med ringe tilstand end Naturstyrelsen antager. Det er med til at give et urealistisk billede af bl.a. omkostningen til vandløbsindsatser. Der bør ikke planlægges indsatser for et vandløb før tilstanden for samtlige parametre kendes. Hvis ikke udgangspunktet kendes risikerer man, at en indsats som har til formål at forbedre en parameter samtidig forringer en anden parameter. Dette bør til enhver tid undgås. 2.4 Konsekvensvurdering af vandløbsindsatserne Som med kvælstofreduktionen er der ikke foretaget konsekvensvurderinger af vandløbsindsatserne. Det er væsentligt, at der foretages konsekvensvurderinger af en indsats inden den gennemføres. Konsekvensvurderingerne bør omfatte to elementer: 1) En vurdering af indsatsens betydning for de målbare parametre, smådyr, fisk og planter, således vi sikrer os, at et tiltag ikke kun forbedrer én parameter, hvis der er behov for forbedringer i to eller alle tre parametre. I så fald vil forbedringen jo ikke give udslag på kortet, jf. one out all out princippet. 2) En økonomisk vurdering af om indsatsen står mål med de miljømæssige forbedringer der opnås ved indsatsen. 2.5 Virkemidler i vandløbene Vandløbenes primære formål er at aflede vand. Derfor er det vigtigt, at grødeskæring opretholdes som et virkemiddel til at sikre afledningen af vand fra omkringliggende arealer. Byudvikling og klimaforandringer er med til at øge behovet for afledning af overfladevand, idet der ved byudvikling skal afledes mere vand fra tagoverflader og befæstede arealer, og at klimaforandringerne medfører mere intensive regnmængder. Vi anmoder derfor om at grødeskæring indgår som et virkemiddel til at forbedre vandføringen i vandløbene og sikre den nødvendige afledning fra afvandingsområderne.
3. Konklusion For os at se er der følgende muligheder for at kravene i vandrammedirektivet om god økologisk tilstand i Mariager Fjord opfyldes: 1) Effektive tiltag sker ude i fjorden. Vi foreslår derfor at der igangsættes projekter med f.eks. iltning af fjorden og udplantning af ålegræs. 2) Det er på ingen måde realistisk at opnå det foreslåede reduktionsmål med tiltag på landbrugsjorden. Effekterne af ændret dyrkningspraksis vil først vise sig om 20-30 år, længe efter målene skulle være nået, og derfor mener vi, man ikke skal pålægge yderligere begrænsninger på landbrugsarealerne, da det vil have for store økonomiske konsekvenser for landbruget og følgeerhvervene og dermed for samfundet som helhed. 3) Vi mener reduktionsmålet bør revurderes, såfremt det viser sig, det ikke er nødvendigt at reducere kvælstofudledningen til 375 t N/år. Såfremt fjorden kan opnå god økologisk tilstand ved en højere udledning med de tiltag der igangsættes, bør reduktionsmålet hæves. 4) Forud for planlægningen af en indsats bør der laves vurdering af både indsatsens betydning for de parametre der indgår i målopfyldelsen og af de økonomiske konsekvenser af indsatsen. Vi forventer, at vores betragtninger vil indgå i arbejdet med revurderingen af forslaget, og ser frem til at få et mere gennemarbejdet forslag i høring. Med venlig hilsen Carl Chr. Pedersen Formand i Agri Nord Christian G. Jensen Formand i Landboforeningen Kronjylland Kurt Mølgaard Jørgensen Formand i nf plus Morten Laursen Formand i