48% braklægning i oplandet til Norsminde Fjord i 2027?

Transkript

1 15. juni 2017 Referat fra lodsejermødet 48% braklægning i oplandet til Norsminde Fjord i 2027? Odder Parkhotel, 12. juni 2017 Velkomst v. formand Jens Gammelgaard, Landboforeningen Odder-Skanderborg Jens Gammelgaard mindede os om, at det kun er ½ år siden vi sidst var samlet her på Odder Parkhotel. Her fik vi præsenteret den visualiseringsrapport som SEGES havde lavet, der konkretiserede målene for Norsminde Fjord, skitseret i vandområdeplanen. Her var budskabet, at den nuværende udledning er på ca. 132 ton N. Målbelastning er sat til 62,0 ton N i Der er aftalt en reduktion på 37,1 ton N frem mod De resterende 33 ton N er udskudt til Dengang var der enighed om, at det var en stor, men vigtig opgave man stod overfor og at det var vigtigt at man løftede i flok. Trods den nedslående nyhed var der et gå-på mod at spore blandet lodsejerne. På mødet blev der samtidig lagt grundstenene for et samarbejde mellem Landboforeningen Odder- Skanderborg og Odder Kommune. Ud fra et fælles fundament, og mod et fælles mål, vil man gennem dialog og samarbejde, opnå en koordineret indsats af ådalsprojekter og minivådområder, så projekterne kan supplere hinanden med henblik på synergi og effektivitet - således at reduktionsmålene af kvælstof til Norsminde Fjord opnås inden udgangen af Både kommunen og landboforeningen har ansat en medarbejder, netop for at varetage denne opgave. Jens Gammelgaard opfordrede endnu engang alle lodsejere til at gøre en ihærdig indsats for at leve op til målene i vandområdeplanen for Han pointerede at vi er nødt til at arbejde målrettet mod at nå målene i 2021, men understrege også, at det vil være fuldstændigt urealistisk at nå målene for Gennemgang af IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord v/ medforfatter Jens Erik Ørum, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFO), Københavns Universitet. Jens Erik Ørum præsenterede den nyligt offentliggjorte rapport der er udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO- KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.

2 I projektet er det undersøgt, om indsatskravene i Norsminde Fjord oplandet i 2021 og 2027 kan opfyldes enten alene ved at anvende virkemidler på dyrkningsfladen eller ved etablering af drænvirkemidler samt hvilke omkostninger, der vil være forbundet dermed. Omkostninger til virkemidlerne efter- og mellemafgrøder, tidlig såning af vintersæd, sædskifteændringer samt udtagning er generelt baseret på Virkemiddelkataloget. I analyserne er udledning af kvælstof fra Norsminde Fjord oplandet reguleret ved hjælp af en driftsøkonomisk adfærdsmodel, hvor valget af virkemidler er styret af en såkaldt skyggeafgift på udledningen. Det antages således, at bedrifterne agerer økonomisk rationelt som om, der skulle betales afgift på den modelberegnede udledning til oplandet. Ved at benytte en sådan skyggeafgift og metode sikres, at de valgte løsninger er økonomisk optimale. Virkemidlerne er opdelt i tre grupper: Virkemidler på dyrkningsfladen, Drænvirkemidler og Permanent udtagning af højbundsjord. Som drænvirkemiddel er der regnet på muligheden for at etablerer vådområder samt hhv. åbne minivådområder og minivådområder med matrice. I rapporten er der kun regnet med én mark pr. minivådområde. I praksis vil det være muligt at tilkoble flere marker til et minivådområde. Der er netop udkommet et nyt potentialekort, der viser hvor det er muligt at placerer og søge tilskud til etablering af minivådområder. Det er det samme kort der er brugt i beregningerne for denne rapport. Potentialekortet viser samtidig, at hvor der er mulighed for at placerer vådområder, er det ikke samtidigt muligt at placerer minivådområder inden for det samme drænopland. Konklusionen er, at målsætningen for 2021 ikke kan imødekommes alene ved anvendelse af virkemidler på dyrkningsfladen eller ved drænvirkemidler. Det er således kun ved en kombination af begge typer virkemidler, at der kan opnås en målopfyldelse. De væsentligste virkemidler i 2021 er en normreduktion på 15%, samt minivådområder på 61%, højbundsareal tilsluttet vådområder på 15% samt efter- og mellemafgrøder på hhv. 16 og 14% af det dyrkede areal. Omkostningerne for opfyldelse af indsatskravene i 2021 beløber sig årligt til ca. 800 pr. ha svarende til ca. 6 mio. kr. pr. år for hele Norsminde Fjord opland. Endvidere kan målsætningen for 2027 alene opnås ved at kombinere virkemidler på dyrkningsfladen og drænvirkemidler med en omfattende udtagning af højbundsjord. De væsentlige virkemidler i 2027 er udtagning af 48% højbundsjord, 14% normreduktion samt tilslutning af højbundsjord til hhv. minivådområder og vådområder på hhv. 26 og 16% af det oprindeligt dyrkede areal i oplandet. Omkostningerne for opfyldelse af indsatskravene i 2027 beløber sig årligt til ca kr. pr. ha svarende til ca. 22 mio. kr. pr. år for hele oplandet. I praksis kan Indsatsen næppe målrettes lige så omkostningseffektivt som i de gennemførte analyser. De beregnede omkostninger og indsatser kan derfor betragtes som et minimum. Ved en mindre effektiv regulering, skal der en større og dyrere indsats til for at nå de samme mål. Spørgsmål: Efter præsentationen blev der spurgt ind til hvorvidt der er taget højde for det konkrete drænsystem i oplandet til Norsminde Fjord, idet det er begrænset hvor mange jorde der er systemdrænet. Hertil kunne

3 der svares, at oplandet til Norsminde Fjord er karakteriseret ved de mange forsøgsmålinger der er og har været siden Mange steder er der et underliggende lag af lerjord der bevirker, at vandet står som vand i et badekar, hvor vandet samles og ikke kan komme væk. Dette gælder også selvom der kun er punktdrænet. Men det er jo teoretisk beregnet. Beregningerne afspejler dog virkeligheden bedst muligt. Det blev kommenteret, at der nu er kommet tal på en vigtig problemstilling. Det er ikke tidligere lykkes at råbe politikerne op, da man ikke kunne se konsekvenserne ved en teoretisk beregnet målsætning. Nu er der kommet et konkret billede på de meget vidtrækkende konsekvenser. Hvad betyder IFRO-rapport nr. 258 for Danmark som helhed? V. Søren Kolind Hvid, Landskonsulent SEGES Søren Kolind Hvid påpegede, at denne rapport er en af de mest grundige konsekvensanalyser der er lavet. Og selvom rapporten kun gælder for Norsminde Fjord, så vil mange af konklusionerne gå igen for mange af de øvrige vandoplande. Men han understregede, at man er nødt til at lave en konkret beregning for hvert enkelt vandopland. Han startede med en gennemgang af reduktionskrav i Norsminde Fjord oplandet, hvor den vedtagende målbelastning er sat til 62,0 ton N i Den nuværende udledning er på ca. 132 ton N. Der er aftalt en reduktion på 37,1 ton N frem til De resterende 33 ton N er udskudt til Målbelastningen svarer til, at den landbrugsbetingede kvælstofudledning skal reduceres med 78%! Det blev samtidig fremhævet, at målsætningen står der. Men det er endnu ikke politisk besluttet om målene for 2027 skal nås. Norsminde er meget hårdt ramt og ligger på en 3. plads i forhold til reduktion af landbrugsbetinget udledning for at nå målbelastningen i de 90 vandoplande. Men man kan ikke bare overføre tallene direkte fra vandområde til vandområde og skalerer forholdsmæssigt. Omvendt har drænvirkemidler et stort potentiale i Norsminde Fjord, idet ca. 70% af højbundsjorden antages at være drænet og det skal man bare være glad for. For det betyder at man har mulighed for at friholde dyrkningsfladen. Andre steder er der måske ikke så mange dræn eller der er store søer, så det ikke er muligt at lægge minivådområder. Selvom der er andre steder der ikke har lige så stort et reduktionskrav, kan det godt være, at de skal braklægge lige så store andele, idet der ikke findes drænmuligheder. Drænvirkemidlerne er konkurrencedygtige, men problemet er, at de ikke altid giver nok effekt. Ved anvendelse af minivådområder, kan der opnås en effekt på hhv. 35 og 50%. Den aktuelle udledning på ca. 20 kg N/ha skal reduceres til 6 kg N/ha ifølge Vandområdeplanen. Minivådområder og efterafgrøder er i begyndelsen de mest valgte virkemidler, da de er mest omkostningseffektive. Med stigende reduktionskrav er det nødvendigt med mere og mere udtagning, selvom det er et meget dyrt virkemiddel. Normreduktion er ikke rigtigt nogen rentable mulighed. Afslutningsvis blev der rettet en kritik af, at grundlaget for målsætningerne - der har så vidtrækkende konsekvenser - er fastlagt på et meget tyndt grundlag. Norsminde Fjord er beregnet ud fra et naturligt vandområde trods det er en sluse og den gennemsnitlige opholdstid er 2 uger.

4 Kommentarer: Der blev fra flere steder i salen påpeget, at de konklusioner der er fremkommet med rapporten skal brugs til at råbe politikkerne op evt. i form af et brev til ministeren. Så han forstår alvoren i sagen, og at konsekvenserne vil være markante lukninger i landbruget, hvilket også vil kumme mærkes langt ind i det øvrige samfund. Der blev opfordret til at vi skal klø på og reducere så meget vi kan. Vi vil gerne være med til del-målet for Men derefter siger vi stop! Hvad gør Landbrug & Fødevarer? V/ Lars Hvidtfeldt. Viceformand, Landbrug & Fødevarer Selvom dette er et sørgelig udgangspunkt, så er han glad for at stå her i dag. IFRO har bekræftet det flotte arbejde SEGES lavede tidligere. Nu er der ingen der er uenige om konsekvenserne for vandområdeplanerne. Landbrug & fødevarer står bag Fødevare- og Landbrugspakken og vil gerne bidrage til at udrulle kvælstofindsatsen. Men de anfægter miljømålene i indeværende planperiode og mener ikke, at den udskudte indsats, efter 2021, bør føre til yderligere krav til landbruget! Og det er ikke kun et problem i oplandet til Norsminde Fjord, selvom vi her er hårdt ramt. Det er en national udfordring. Det er også en udfordring for følgehvervene og hele det velfærdssystem landbruget bidrager til. Derfor må politikerne nu melde klart og entydigt ud, så vi kan få tilpasset målene! Vi skal have nogle nye mål, der er baseret på et fagligt grundlag. Det er bl.a. et problem, at der bliver set ensidigt på kvælstof som en forureningskilde. Der er mange andre presfaktorer end blot kvælstof, som fx mikroplast. Der er behov for at vi kikker på helt andre virkemidler. Vi skal kikke på virkemidler helt uden for dyrkningsfladen. Fx ålegræs. Der blev ligeledes sat spørgsmål ved de modeller der brugt til at beregne målene, idet de bl.a. bygger på store usikkerheder. Denne kritik har ført til en evaluering af modellerne af internationale eksperter, hvorved man håber at indsatskrav bliver nedjusteret. Vi skal finde et realistisk mål vi siger ikke, at vi ikke skal have et godt vandmiljø. Det skal bare gøres på en realistisk baggrund! Landbrug & fødevarer har fra dag 1 kritiseret vandområdeplanerne. Og har kontinuerligt fremført deres politik. Nu har de fået et nyt våben. Nu er det ikke kun dem selv der siger det. Nu er det også Universiteterne. Målene i vandrammedirektivet er urealistiske når politikerne alligevel er i gang med servictjekket, så opfordres de til samtidig at se på målene. Lars Hvidtfeldt opfordrede folkepolitikerne til at tage en tur til Norsminde Fjord for at se, at det er en sluse og så er det jo et helt andet grundlag - og derved et godt grundlag for at bruge undtagelsesbestemmelserne. Afslutningsvis understregede han at, der er rigtigt mange medarbejdere både i SEGES og i L&F der arbejder på at få ændret målene. Spørgsmål:

5 Under den efterfølgende diskussion var der en frustration over, at man gennem mange år har prøvet at fremføre denne kritik. Men der er ingen der har ville lytte. Hertil var svaret, at politikerne kun har fået præsenteret én løsning, så de har jo kun kunne komme med én måde at regulerer på. I stedet for fra starten at se på forskellige løsningsmuligheder. Henning Haar kvitterede for at godt møde omkring vandkvaliteten i Norsminde Fjord. Han tror grundlægende på at det er et godt samarbejde med landbruget der skal til for at sikre et godt vandmiljø. Vi går stadig efter et samarbejde mod målene i Det vil være rigtigt uheldigt, at hvis man mister modet nu. Hvad der så må komme bagefter er jo en politisk sag. Han takkede endvidere Københavns Universitet og SEGES for at lavet et godt stykke arbejde. Lars Hvidtfeldt fastslog, at de bakker op om Landbrugspakken og arbejder aktivt på at få udrullet de virkemidler der skal til for at nå målene i Så må man sideløbende hermed kæmpe for at ændre målene for Fra salen blev der stillet tvivl om hvorvidt vi kan tro på det faglige vi får præsenteret. Denne frygt bundede i tidligere sager hvor data var blevet brugt forkert. Der blev spurt til hvor vores smertegrænse er? Kan vi accepterer normreduktioner igen? Vi har endelig fået nogle marker der ser ordentlige ud. Men vi skal ikke se ret langt fremad, før det igen ser truende ud. Hertil svarede Lars: Vi skal finde et grundlag der er holdbart uanset hvilke politisk bagland vi har. Men vi vil ikke sætte en smertegrænse. Vi vil hellere se på et fagligt miljømål. Så må vi se hvordan vi når frem til dette resultat. Så må vi se hvilke knapper der er at skrue på. Charlotte Kjærgaard (tidligere Aarhus Universitet) er netop ansat på SEGES for at finde flere værktøjer til at skrue på knappere. Landmændene skal tage beslutninger der går mere end 10 år ud i fremtiden. Så derfor er vi nødt til at have en sikker fremtid. Det er også derfor vi bruger denne rapport for at få nogle politikkerne til at trække i nødbremsen. Rapportens alvor taget i betragtning er den kommet på et meget kærkommet tidspunkt. Fra salen blev det påpeget, at det er vigtigt vi inden for landbrugsbranchen står sammen uanset hvilken foreningsmæssige baggrund vi kommer fra. Det blev diskuteret hvorvidt der pt. skal arbejdes på alle tre ben: det faglige, politiske og de juridiske. Men L&F mener ikke det er rigtigt at stævne vandplanerne på nuværende grundlag. Lars Hvidtfeldt afsluttede med at sige, at det er vigtigt med befolkningens opbakning. Man kan ikke nå befolkningen med det faglige. Vores vej til at nå befolkningen er kommunikation Noget at leve af noget at leve for. Uden landbruget er der ikke nogen til at betale for sygehuse. Spørg til klima og mikroplast landbruget har en løsning! Vi er begyndt at havebefolkningen mere med os. Og det skal vi udnytte. Det videre arbejde V/ Christian Gylling Jensen, Landboforeningen Kronjylland og Jens Gammelgaard, Landboforeningen Odder- Skanderborg

6 Som afslutning på dagen blev der spurt til hvorvidt det kunne tænkes, at denne rapport kunne blive diskuteret i byrådet. Hertil svarede Henning Haahr, kommunaldirektør i Odder Kommune, at de bakker op om det tætte samarbejde med landboforeningen. Pt venter man med at tage den op i byrådet. Det blev endnu engang understreget, at vi vil kæmpe med næb og klør med de igangværende indsatser for at nå målene i Så er vi tæt på et være i mål. Men så er nok også nok! Afslutningsvis blev der endnu engang efterspurt nogle målinger, så vi kan få et bedre fagligt grundlag.