PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som resultat deraf blev der efterfølgende iværksat et større udviklingsprojekt for at styrke den faglige indsats i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Alle institutioner har deltaget i projektet, og det opfølgende tilsyn har til formål at sikre, om den nye viden er blevet implementeret, og om alle institutioner nu arbejder med de lovpligtige pædagogiske læreplaner. 1
Den tilsynsførendes opgaver. Før tilsynsmødet. Den tilsynsførende har orienteret sig omkring institutionen via: Dagtilbuddets hjemmeside. Institutionens udviklingspunkter fra sidste tilsyn. Den indsendte statusrapport fra institutionen. Besøgt institutionen. Institutionernes forberedelse før det opfølgende pædagogiske tilsyn. Afrapportering med indhold, som beskrives i tilsendte skema. VIGTIGT. Skemaet sendes elektronisk på mail til den tilsynsførende mindst 10 dage før tilsynsmødet. Mail: ml-consult@lite.dk Det opfølgende pædagogiske tilsynsmøde. Mødet afholdes i institution med en varighed af 2,5 time. Tilsynsførende er mødeleder. Efter tilsynsmødet fremsender den tilsynsførende tilsynsrapporten. Deltagere på tilsynsmødet. Det anbefales, at institutionen repræsenteres bredt på opfølgningsmødet. Det giver mulighed for at skabe en spændende dialog og sammen sætte fremtidige pejlemærker for institutionens udvikling. Leder af institutionen (ved Landsby model deltager både skoleleder og pædagogisk leder) 1 repræsentant fra bestyrelse 2 repræsentanter fra pædagoggruppen 1 repræsentant fra medhjælpergruppen 2
RAPPORT. Institution: Hyrdebakken/Myretuen Institutionstype: Aldersintegreret institution. Adresse: Hyrdebakken 2,8400 Ebeltoft Hjemmeside: www.bhhyrdebakken.dk E-mail: ppe@syddjurs.dk Telefon: 86342520 Leder: Peter Palmelund. Lovgrundlag: Dagtilbudsloven. Antal pladser: Hyrdebakkens Vuggestue: 12 børn. Hyrdebakkens Børnehave: Normeringen er på 40 børn, men institutionen har p.t. 45 børn. Myretuen: Har p.t. 23 børnehavebørn og 11 vuggestuebørn. Pr. 1. Maj 2014 nedlægges Institutionen Myretuen, og børn og personale fordeles på henholdsvis Hyrdebakken og Æblehaven. Samtidig ændres ledelsesstrukturen, så der ansættes en aftaleholder for begge institutioner. Tilstede ved mødet: Institutionsleder Peter Palmelund, Bestyrelsesformand Maria Morin, Pædagog Mia Dam, Pædagog Sidsel Hedeager. Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent Merete Lorentsen 3
Institutionen har udarbejdet: Profil for pædagogisk praksis: X Værdigrundlag: X Samlet evaluering af indsatser i 2013: Nej Udarbejdet Årshjul: X Har en beskrevet læringsforståelse: X Mål og handleplaner for 2014: X Fokus på inklusion og læringsmiljø: Er startet på initiativer. (Fri for Mobberi) Opdateret Læreplan for Vuggestue: Er under udarbejdelse Opdateret Læreplan for Børnehavegrupperne: X Læreplan offentliggjort på hjemmesiden: Er af ældre dato og ændres når de nye læreplaner er færdigudarbejdet. Tilsynsrapporter: Nej Informativ og opdateret hjemmeside: Mangelfuld og ikke opdateret. Deltaget i Rotation: Nej. Indsatsområder: Følger års hjulet og har især fokus på Sundhed og Motorik. Institutionernes udviklingspunkter som fremkom ved sidste tilsyn var for Myretuen og Hyrdebakken: Da institutionerne ikke systematisk og målrettet har arbejdet med indsatser, som er lovbestemt, vurderer tilsynet, at der skal arbejdes med følgende indsatser: Dagtilbudslovens: 7 stk. 3, stk. 4. 8 stk.3 stk. 4, stk. 5. 9 stk. 2. Synlig skriftlighed vil være en nødvendighed, så personalet kan fastholde fokus, styre mod fastlagte mål og til generelt at informere om institutionens udgangspunkt og mål for sine pædagogiske overvejelser og pædagogisk praksis. Løbende evaluering og skriftlighed giver mulighed for en målbar evaluering af barnets læring og udvikling. 1. Hvordan har institutionerne arbejdet med deres udviklingspunkter? Myretuen: I sommerferien er der brugt tid på oprydning, og generelt er der foretaget en gennemgang af institutionens læringsmiljø, og der er blevet ændret på gruppernes indretning og funktioner. Materialer og legetøj er kommet ned i børnehøjde, og der er visuelle billeder på legetøjskasserne. Der er indrettet et sanserum, som bruges til mere rolige aktiviteter. Der er opbygget læreplanskasser, som bruges aktivt i hverdagen. Store børns gruppen har arbejdet med garderoben, så børn og forældre kan se dem. Især har disse dokumentationsbøger været til stor gavn for de 2-sprogede børn og forældre. 4
I vuggestuegruppen er gitterlågerne minimeret, så børnene nu fysisk kan udfolde sig mere. Personalet oplever, at årshjulet er et godt planlægningsredskab, som gør at de får fokus på alle læreplanstemaerne. Begge institutioner har indført læringshjulet i efteråret 20 13 og udfylder skemaet på samtlige børn. Læringshjulet giver et godt overblik på børnenes kompetencer og viser, hvor der er behov for indsats. Hyrdebakken: Der arbejdes fortsat meget med materialet Fri for Mobberi, og der anvendes Ipads til formidling til både børn og forældre. Dette har vist sig at være en succes. Intranettet bruges flittigt til daglige informationer, nyhedsbreve med kommende aktiviteter og dagligt udsendes mail, hvis der er ændringer af ture mv.. 2. Hvad er Status på jeres overordnede arbejde med læreplanerne? På grund af institutionssammenlægningen er der sat en proces i gang omkring revidering af læreplanerne, så der i fremtiden arbejdes ud fra den sammen læreplan. Myretuen: Det er gået godt med at implementere læreplansarbejdet i Myretuen, men man mangler at skriftligøre evalueringsdelen. De erfaringer de har fået er, at læreplanerne giver en større viden om børnenes læring og deres kompetencer, og derved får personalet et større helhedsbillede af børnene. Der er arbejdet en del med den musiske tilgang i forhold til sprogudviklingen af de 2-sprogede børn. Musik og bevægelse har vist sig at være motivationsfaktorer til at få børnene sprogaktive. Der anvendes desuden mange forskellige læringsstile, og børnene inddrages og har medbestemmelse på indhold af deres aktiviteter. Efter hvert tema laves evaluering ved brug af bl.a. interview. 3. Hvilken ny viden og erfaringer har I fået med læreplansarbejdet? Personalets deltagelse i projektet Pust liv i læreplanerne har bl.a. gjort, at fagligheden er blevet optimeret, de har fået en ny viden og en bedre indsigt og forståelse for betydningen af børnenes læring og udvikling. På et nyligt afholdt personalemøde har personalet fået redskaber til dokumentation og evaluering, som de nu skal i gang med at afprøve. Der er arbejdet på en ny læreplan, hvor SMTTE modellen er anvendt, hvilket gør, at medarbejderne er blevet mere konkrete og præcise i deres læringsmål. 4. Hvilke Pædagogiske læreplansmål har I valgt at arbejdet med og hvorfor? Herunder også valg af metoder/aktiviteter mv.? Hyrdebakken: I forberedelsen anvendes årshjulet, hvor alle læreplanstemaerne gennemgås og så tilrettelægges de forskellige aktiviteter, der passer til hvert tema. Temaerne meldes ud på intranettet med en overordnet beskrivelse af, hvad der vil blive arbejder med i kommende periode, og det er også beskrevet på infotavlen. 5
Lige i øjeblikket arbejdes der med Læreplanstemaet Sociale kompetencer, og her anvendes materialet Fri for mobberi. Der er opsat en vennebænk, hvor børnene kan sætte sig og derved signalere, at de gerne vil have en at lege med. Ofte træder de voksne til og guider børnene i at skabe nye relationer. På bamsemøderne arbejdes med de sociale relationer og venskaber, og hvordan vi har det med hinanden. Der er lavet billedcollager med billeder og tekst, som hænger i børnehøjde. Myretuen: Der arbejdes med læreplanstemaet Sproglig udvikling, hvor der bl.a. anvendes mange fagtesange, dialogisk læsning, motorisk udfoldelse og udeliv. 5. Hvilke evalueringsmetoder/redskaber er anvendt, og hvilken ny viden og erfaringer har I fået? Der skal generelt ske en evaluering ved anvendelse af SMTTE modellen og ved hjælp af læringshjulet. Anvendelsen af Læringshjulet er fortsat meget ny, men på sigt regner personalet med, at det bliver et evalueringsværktøj, som de vil bruge. 6. Dokumentationer (dataindsamlingerne) hvad fortæller de Jer? Der anvendes fotoskærm og en dokumentationsbog om aktiviteterne, som hænger ved infotavlen. Læringshjulene giver personalet et udgangspunkt til samtalerne med forældrene, da de tydeligt indikerer, hvor barnets kompetencer er og giver også et billede af, hvor der evt. skal sættes ind. Samtalerne med forældrene opleves som et godt afsæt til et fælles samarbejde om at styrke barnets trivsel og udvikling. 7. Børn med særlige behov hvordan er der arbejdet med inklusion? Der er fra støtteteamet givet vejledning i at anvende ICDP`s principper i forhold til arbejdet med inklusionen. Der er åbenhed omkring, at nogle børn har specielle rettigheder (eks. må være inde når andre er ude) og personalet gør meget ud af at tale med børnene om, at vi ikke alle er ens, og derfor ikke har de samme behov. Udfordringerne løses i samarbejde med forældrene via netværksmøder, støtteteam og PPR. 8. Hvordan har I arbejdet med Børnemiljøet, herunder børns medbestemmelse set i et børneperspektiv? Underbyg med et par eksempler. Hyrdebakken: I institutionen er der stor grad af medbestemmelse omkring, hvornår børnene vil spise, hvornår de vil ud, hvem de leger med og hvor de leger. Ved det frie valg oplever medarbejderne, at der skabes venskaber på tværs af alder og køn. Børnene har også stor indflydelse på dagens indhold, f.eks. hvilke sanglege skal leges, hvem der vil med på legepladsen, i skoven eller være med til kreative aktiviteter? Myretuen: I forhold til storebørns gruppen bliver der lavet individuelle ude aftaler, og det har vist sig, at børnene godt kan administrere den tillid, der vises dem. 6
9. Hvilke demokratiske processer indgår børnene i? Alle kommer til orde i samlingerne. Alle deltager og tager aktiv del i projekter. 10. Hvordan sikrer I medarbejdernes kompetenceudvikling, så der skabes ligevægt mellem de faglige udfordringer og medarbejdernes faglighed? Gennem viden deling og kurser, hvis behovet opstår. 11. Giv et par eksempler på hvordan I konkret inddrager forældrene omkring barnets trivsel, udvikling og læring? Der er i det daglige en tæt dialog med forældrene om barnets trivsel og udvikling. Personalet oplever, at der er kommet et stigende behov for vejledning og rådgivning, omkring forældrerollen. Dette især i forhold til, hvordan forældrene håndterer grænsesætning omkring deres barns adfærd og behov. Der afholdes 3 mdr. samtaler, årlige forældresamtaler og samtaler, hvis der opstår behov. Samtalerne tager udgangspunkt i læringshjulet og i de skemaer, som begge parter har udfyldt. Det skaber en ligeværdig dialog, og forældrenes perspektiv inddrages aktivt. 12. Andre områder/indsatser I har lyst til at nævne på tilsynsmødet. Hjemmesiden er ikke opdateret med nye informationer. 7