DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet af ph.d.er. Målsætningen har været at løfte dansk forskning og styrke konkurrenceevnen og produktiviteten i den private sektor. Imidlertid ansættes størstedelen af ph.d.erne i dag fortsat i det offentlige. Intention om at styrke private virksomheder med ph.d.-løft 2. Målsætningen med ph.d.-optaget Med Globaliseringsstrategien fra 2006 blev det besluttet at fordoble antallet af ph.d.er. Her slog man fast: Især ph.d.- uddannede inden for det naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsvidenskabelige område er attraktive for private virksomheder. Kandidater og ph.d.er tilfører virksomhederne den viden, de har tilegnet sig på universitetet. De er en forudsætning for, at virksomhederne selv kan forske og udvikle. Senest i 2012, da regeringen besluttede at videreføre det forhøjede ph.d.-niveau slog regeringen fast: I det private erhvervsliv er der et helt særligt behov for højtuddannede og ph.d.er, som kan være med til at skabe et videnløft. Analyser fra Uddannelsesministeriet i 2010 og 2012 har klarlagt positive effekter for virksomhederne af at have ph.d.er ansat samt virksomhedernes positive forventninger om fremtidig ansættelse af ph.d.er. 3. Stor stigning i ph.d.-optaget inden for de våde fag Fordoblet optag Som det fremgår af figur 1, er der sket en betydelig stigning i optaget af ph.d. er fra ca. 1.500 i 2006 til 2.574 ph.d.er i 2013.
Figur 1. Tilgang i ph.d.-grader efter hovedområder og tid 3000 2500 Sundhedsvidenskab 2000 Teknisk videnskab 1500 1000 500 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Naturvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora Jordbrugs- og veterinærvidenskab Kilde: Danske Universiteter og Danmarks Statistik Størst stigning inden for det sundhedsvidenskabelige og tekniske område Ph.d.-satsningen har haft særligt fokus på at øge optaget inden for de natur-, teknisk- og sundhedsvidenskabelige områder. Fra 2006 til 2013 er den største absolutte stigning i tilgangen til ph.d.-uddannelserne også sket inden for disse tre områder. I 2013 blev 31 pct. af nye ph.d.-studerende optaget inden for det sundhedsfaglige område, 24 pct. blev optaget inden for det tekniske område, mens 16 pct. blev optaget inden for det naturvidenskabelige område. 4. Status quo beskæftigelse blandt ph.d.er Med løftet er der i absolutte tal kommet flere ph.d.er ud i både privat og offentlig beskæftigelse I 2006 var der lidt over 3.000 personer med en ph.d. ansat i private virksomheder, mens tallet i 2013 var lidt over 5.000. Antallet af ph.d.er i offentlig beskæftigelse er steget fra ca. 6.500 i 2006 til 10.700 i 2013. Imidlertid har andelen af alle ph.d.er, der er ansat i det private, ikke rykket sig, men udgør 32 pct. i både 2006 og 2013. Der er imidlertid stor forskel mellem hovedområder i forhold til, hvor mange ph.d.er, der kommer ud i privat beskæftigelse. Flest privatansatte blandt tekniske ph.d.er I 2013 var 56 pct. af de tekniske ph.d.er beskæftiget i den private sektor, og 44 pct. i den offentlige sektor. Derved er tekniske ph.d.er den hovedgruppe, der har flest ansatte i den private sektor. Til sammenligning var kun 27 pct. af de
sundhedsvidenskabelige ph.d.er beskæftiget i den private sektor, mens 63 pct. er ansat i den offentlige sektor, ikke mindst på hospitaler og universiteter. Figur 2. Ph.d.-ansatte i 2013 fordelt på hovedområde 10 9 8 7 6 1 TEK NAT SUND SAMF HUM Total Note: Jordbrugs- og veterinærvidenskab er inkluderet i hovedgruppen NAT. Størst offentlig ansættelse blandt sundhedsvidenska belige ph.d.er Fra 2006 til 2013 har der været en stigning i antallet af beskæftigede sundhedsvidenskabelige ph.d.er på 79 pct. svarende til yderligere 2.440 personer. Fordelingen af sundhedsvidenskabelige ph.d.er ansat i hhv. den offentlige og den private sektor har dog kun ændret sig marginalt i den pågældende periode. Det var således 25 pct. af alle sundhedsvidenskabelige ph.d.er, der var privat beskæftiget i 2006, mens det i 2013 var 27 pct., jf. figur 3. Figur 3: Sundhedsvidenskabelige ph.d.ers beskæftigelse 8 7 6 2006 2013 1
Flere privat - beskæftiget på det tekniske og naturvidenskabelige område For både det tekniske og naturvidenskabelige område er det en højere andel, der finder beskæftigelse i den private sektor. For tekniske ph.d.er er det 56 pct., der er i privat beskæftigelse, mens det for naturvidenskabelige ph.d.er er 35 pct. Disse andele har ikke ændret sig nævneværdigt i perioden 2004-2013, jf. figur 4 og 5. Figur 4: Tekniske ph.d.ers beskæftigelse 6 2006 2013 1 Figur 5: Naturvidenskabelige ph.d.ers beskæftigelse 8 7 6 2006 2013 1 5. Flere erhvervsph.d.er som mulig løsning Erhvervsph.d.er fylder kun lidt En vej til at øge antallet af ph.d.er i virksomhederne kan være at øge midlerne til erhvervsph.d-ordningen. Her sker ph.d.- uddannelsen i samarbejde med en privat virksomhed, hvor den ph.d.-studerende er indskrevet på universitetet men ansat på virksomheden. Ca. halvdelen af erhvervsph.d.erne udføres inden for den tekniske videnskab. I perioden 2004 til 2013 er
tilgangen til erhvervsph.d.er steget. Der er i 2015 afsat 113 mio. kr. til erhvervsph.d.-ordningen, og tilgangen af nye erhvervsph.d.er ligger kun på lidt over 100 om året og udgør således en brøkdel af det samlede ph.d.-optag. Figur 4: Fordelingen i tilgangen af ph.d.er og erhvervsph.d.er i 2013, pct. 4% Ph.d. Erhvervs-ph.d. 96% Kilde: Danmarks Statistik Gode effekter af erhvervsph.d.ere Styrelsen for Forskning og Innovation udgav i 2013 en større analyse, der sammenholder erhvervsph.d.ere med almindelige ph.d.er. Analysen viser, at mens kun 1 ud af 3 almindelige ph.d.er ansættes i private virksomheder, gælder det 4 ud af 5 erhvervsph.d.er. Samtidig tjener erhvervsph.d.er i gennemsnit knap 39.000 kr. mere om året end almindelige ph.d.er. Erhvervsph.d.er er samtidig billigere for samfundet end almindelige ph.d.er, fordi virksomheden medfinansierer uddannelsen. Nøgletal for erhvervsph.d.er og almindelige ph.d.er Erhvervsph.d. Almindelig ph.d. Gennemsnitlige offentlige omkostninger til uddannelsen 1 0,9-1,2 mio. kr. 2,0-2,4 mio. kr. Gennemførselsprocent 1 91 pct. 88 pct. Bruttoindkomst efter 636.158 kr. 597.380 kr. uddannelse 2 Beskæftigelsesgrad fem år 95,5 pct. 90,9 pct. efter uddannelse 3 Beskæftiget i privat sektor 78 pct. 2 32 pct. 4 1. Innovationsfonden 2. Oxford Research: The Effect of the Industrial PhD Programme on Employment and Income, 2012
3. Styrelsen for Forskning og Innovation: ErhvervsPhD Et effektivt redskab for innovation og videnspredning, 2007 4. Særkørsel fra Danmarks Statistik, april 2015 Styrelsen for Forskning og Innovation har tidligere i 2007 offentliggjort en undersøgelse, der viser stor tilfredshed med erhvervsph.d.-ordningen hos både virksomheder, universiteter og de erhvervsph.d.-studerende samt dokumenterede økonomiske effekter af projekterne hos virksomhederne.