Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 1. forelæsning: a. Luhmanns systemteori: Centrale begreber b. Teorien om uddannelsessystemet og dets funktionelle uddifferentiering
PERSONEN 2
3
4
5
6
FORSKNINGSPROJEKTET 7
FORSKNINGSPROJEKTET Forskningsprojekt? En teori om samfundet. Varighed? Tredive år. Kosten? Keine! (1969) Ikke mere belæring og formaning, ikke mere udbredelse af dydighed og fornuft, men afsløring og miskreditering af officielle facader, herskende moral-forestillinger og udbredte overbevisninger bliver til det dominerende motiv ( ). Lad os undgå at være slaver af de rigtige meninger. (Luhmann 1970, p. 69) En genbeskrivelse af samfundet Samfundet består ikke af personer eller af handlinger, men af kommunikation (der defineres som koordineret selektivitet) 8
FORSKNINGSPROJEKTET Forskningsprojekt? En teori om samfundet. Varighed? Tredive år. Kosten? Keine! (1969) Ikke mere belæring og formaning, ikke mere udbredelse af dydighed og fornuft, men afsløring og miskreditering af officielle facader, herskende moral-forestillinger og udbredte overbevisninger bliver til det dominerende motiv ( ). Lad os undgå at være slaver af de rigtige meninger. (Luhmann 1970, p. 69) En genbeskrivelse af samfundet Samfundet består ikke af personer eller af handlinger, men af kommunikation (der defineres som koordineret selektivitet) 9
Publikationer Soziologische Aufklärung, 6 bind Gesellschaftsstruktur und Semantik, 4 bind + Liebe als Passion (1982) 10
En teori om samfundet Luhmann, Niklas (1984): Soziale Systeme. Frankfurt: Suhrkamp. (Dansk udgave (2000): Sociale systemer. København. Hans Reitzels Forlag.) Luhmann, Niklas (1988): Das Wirtschaft der Gesellschaft. Frankfurt: Suhrkamp. Luhmann, Niklas (1990): Die Wissenschaft der Gesellschaft. Frankfurt: Suhrkamp. Luhmann, Niklas (1993): Das Recht der Gesellschaft. Frankfurt: Suhrkamp. Luhmann, Niklas (1995): Die Kunst der Gesellschaft. Frankfurt: Suhrkamp. Luhmann, Niklas (1996): Die Realität der Massenmedien. Opladen: Westdeutscher Verlag. Luhmann, Niklas (2000): Die Religion der Gesellschaft. Frankfurt: Suhrkamp. Luhmann, Niklas (2000a): Die Politik der Gesellschaft. Frankfurt: Suhrkamp. Luhmann, Niklas (2002): Das Erziehungssystem der Gesellschaft. Frankfurt: Suhrkamp. 11
12
13 Deocentrisme Antropocentrisme Polycentrisme
Deocentrisme
Antropocentrisme
Albertis teori om perception
Polycentrisme
Differentieringsformer Segmentær differentiering (interaktionssystemer) Centrum-periferi differentiering (vi/dem) Stratifikatorisk differentiering (oppe/nede) Funktionel differentiering (ubegrænset antal strukturelt koblede autopoietiske systemer) 18
SOCIAL- SYSTEM MEDIUM KODE REFLEKSION (PROGRAM) Økonomi PENGE +/- betaling Priser +/- overskud Regnskab Politik MAGT +/- magt regerings- eller partiprogram Videnskab SANDHED +/- sand Teorier og metoder Intimforhold KÆRLIGHED +/- elsker Skønlitteratur (Dig/ingen m.v. anden) Religion TRO Immanens/ Teologi transcendens 19 viden Reproduktion Sociale bevægelser Massemedier +/- draget omsorg for +/- information +/- formiddelbar Uddannelsessystemet Konfliktregulering KOLLEKTIV OMSORG INFORMA- TION BARNET/ LIVS- FORLØB Diverse Journalistiske kriterier Pædagogikker og læseplaner forventninger Samfundsmæss selvalarmering Irritation af samfundet 1. Persongørelse 2. Karriereselektion viden Tilfredsstillelse af intimbehov Diakoni Organ./individ. inklusion/ekskl. Selvfortolkning FUNKTION YDELSE INSTITUTION ALISERING Knaphedsreduktiotilfredsstillelse Behovs- Virksomheder Muliggør. af Udførelse af Partier, kollektivt bind. kollektivt bind. parlament afgørelser afgørelser Skabelse af ny Levering af ny Universiteter, Kontingenshåndtering Etik MORAL +/- agtelse Etik Samfundsmæss Inklusion/ekskl Kunst KUNST +/- skønhed Æstetik Verdensiagttagelse +/- sublimt Retssystemet RET +/- ret Love, Kontingensred. retsnormer mht. normative Omsorgsydelse Konstruktion af fællesverden Muliggørelse af usandsynlig kommunikation forskn.institut. Familie Kirker Etiske råd Museer, Kunstverdenen Domstole Græsrodsorgan. m.v. Aviser, radioog tv m.v. Skoler, uddannelsesinstitutioner
Uddifferentierede funktionssystemer Medium Kode Selvrefleksion Funktion Ydelse Institutionalisering 20
Den samlede teori Samfundssystemer Interaktionssystemer Organisationer 21
Grundbegreber Kommunikation Operativ lukning (selvreference, autopoiesis) Strukturel kobling 22
Kommunikation Ikke: transfer, men: dobbeltkontingens Kommunikationens usandsynlighed At nå den anden At forstå den anden At anerkende den anden Usandsynlighedens sandsynliggørelse ved hjælp af medier Udbredelsesmedier Forståelsesmedier (sprog; begreber) Tilslutningsmedier (retorik; symbolsk generaliserede medier) 23
Operativ lukning og strukturel kobling Operativ lukning: Det psykiske system vs det sociale system Uddifferentierede funktionssystemer indbyrdes Strukturel kobling Stille ressourcer til rådighed for hinanden Begrænse hinandens operationsmuligheder 24
TEORI OM UDDANNELSESSYSTEMET 25
TEORI OM UDDANNELSESSYSTEMET Sammen med Karl Eberhard Schorr: Reflexionsprobleme im Erziehungssystem (1979/1988) Zwischen Technologie und Selbstreferenz (1982) Zwischen Intransparenz und Verstehen (1986) Zwischen Anfang und Ende (1990) Zwischen Absicht und Person (1992) Zwischen System und Umwelt (1996) Sammen med Dieter Lenzen Bildung und Weiterbildung im Erziehungssystem. (1997) Samfundets uddannelsessystem (2000; da: 2006) Schriften zur Pädagogik (2004) 26
Grundaspekter af uddannelsesteorien 29
Grundaspekter af uddannelsesteorien Uddannelsessystemets objekt Uddannelsessystemets middel Operativ lukning og strukturel kobling Uddannelsessystemets kommunikationsmedier Primærfunktion Sekundærfunktion Kode Selvrefleksion Dannelse som kontingensformel 30
Grundaspekter af uddannelsesteorien Uddannelsessystemets objekt Uddannelsessystemets middel Operativ lukning og strukturel kobling Uddannelsessystemets kommunikationsmedier Primærfunktion Sekundærfunktion Kode Selvrefleksion Dannelse som kontingensformel 31
Grundaspekter af uddannelsesteorien Uddannelsessystemets objekt Uddannelsessystemets middel Operativ lukning og strukturel kobling Uddannelsessystemets kommunikationsmedier Primærfunktion Sekundærfunktion Kode Selvrefleksion Dannelse som kontingensformel 32
Grundaspekter af uddannelsesteorien Uddannelsessystemets objekt Uddannelsessystemets middel Operativ lukning og strukturel kobling Uddannelsessystemets kommunikationsmedier Primærfunktion Sekundærfunktion Kode Selvrefleksion Dannelse som kontingensformel 33
Grundaspekter af uddannelsesteorien Uddannelsessystemets objekt Uddannelsessystemets middel Operativ lukning og strukturel kobling Uddannelsessystemets kommunikationsmedier Primærfunktion Sekundærfunktion Kode Selvrefleksion Dannelse som kontingensformel 34
Grundaspekter af uddannelsesteorien Uddannelsessystemets objekt Uddannelsessystemets middel Operativ lukning og strukturel kobling Uddannelsessystemets kommunikationsmedier Primærfunktion Sekundærfunktion Kode Selvrefleksion Dannelse som kontingensformel 35
Grundaspekter af uddannelsesteorien Uddannelsessystemets objekt Uddannelsessystemets middel Operativ lukning og strukturel kobling Uddannelsessystemets kommunikationsmedier Primærfunktion Sekundærfunktion Kode Selvrefleksion Dannelse som kontingensformel 36
Grundaspekter af uddannelsesteorien Uddannelsessystemets objekt Uddannelsessystemets middel Operativ lukning og strukturel kobling Uddannelsessystemets kommunikationsmedier Primærfunktion Sekundærfunktion Kode Selvrefleksion Dannelse som kontingensformel 37
Grundaspekter af uddannelsesteorien Uddannelsessystemets objekt Uddannelsessystemets middel Operativ lukning og strukturel kobling Uddannelsessystemets kommunikationsmedier Primærfunktion Sekundærfunktion Kode Selvrefleksion Dannelse som kontingensformel 38
Uddannelsessystemets historie Den første uddifferentiering
Uddannelsessystemets historie Den første uddifferentiering Historiske faser Perfektion Dannelse Lære at lære
Uddannelsessystemets historie Den første uddifferentiering Historiske faser Perfektion Dannelse Lære at lære Kampen om det symbolsk generaliserede medie
Uddannelsessystemets symbolsk generaliserede medie Barnet Det formbare/dannelsesduelige (barn/voksen) Pai-deia: Objekt for pædagogik Livsforløb Ein Lebenslauf ist ( ) eine Beschreibung die während des Lebens angefertigt und bei Bedarf revidiert wird. (Luhmann 1997) Livslang læring Educational achievement Den internationale møntsort vekselkurs for uddannelsessystemets ydelser
Uddannelsessystemets symbolsk generaliserede medie Barnet Det formbare/dannelsesduelige (barn/voksen) Pai-deia: Objekt for pædagogik Livsforløb Ein Lebenslauf ist ( ) eine Beschreibung die während des Lebens angefertigt und bei Bedarf revidiert wird. (Luhmann 1997) Livslang læring Educational achievement Den internationale møntsort vekselkurs for uddannelsessystemets ydelser
Uddannelsessystemets symbolsk generaliserede medie Barnet Det formbare/dannelsesduelige (barn/voksen) Pai-deia: Objekt for pædagogik Livsforløb Ein Lebenslauf ist ( ) eine Beschreibung die während des Lebens angefertigt und bei Bedarf revidiert wird. (Luhmann 1997) Livslang læring Educational achievement Den internationale møntsort vekselkurs for uddannelsessystemets ydelser
Uddannelsessystemets symbolsk generaliserede medie Barnet Det formbare/dannelsesduelige (barn/voksen) Pai-deia: Objekt for pædagogik Livsforløb Ein Lebenslauf ist ( ) eine Beschreibung die während des Lebens angefertigt und bei Bedarf revidiert wird. (Luhmann 1997) Livslang læring Educational achievement Den internationale møntsort vekselkurs for uddannelsessystemets ydelser Uddannelsessystemets globalisering