Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117154 Formularens ID: 494 Sendt til: jb@tekniskmuseum.dk Sendt: 15-12-2010 23:09 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE ARBEJDSPLANER Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: postmus@kulturarv.dk Vejledning Du kan få vejledende tekster til flere af felterne ved at køre musen hen over spørgsmålstegnene. Her vil være uddybende forklaringer til spørgsmålene. Vejledning til udfyldelse af skemaet fås desuden ved at klikke på spørgsmålstegnet øverst i højre hjørne. Når blanketten er udfyldt og afsendt på sidste side, modtager du en kvittering samt en e-mail vedhæftet en kopi af blanketten. Gem kladde Hvis du vil gemme en kladde af din blanket, skal du klikke på i menubaren øverst til højre. Man kan få hjælp ved at klikke på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne i samme menulinje som disketteikonet. Indtast museumsnummer og akronym Museumsnummer 21703 DTM CVR-nummer 11680518 Museumsakronym Udfyld oplysninger om museet/institutionen og evt. afdeling samt navn på kontaktperson Museum-/institutionsnavn iflg. vedtægterne Danmarks Tekniske Museum e-mail jb@tekniskmuseum.dk Institutionens journalnr. nmlkji nmlkj Dansk adresse Udenlandsk adresse Museets adresse 1: Fabriksvej 25 Postnummer By 3000 Helsingør MUSEETS FORMÅL Hvad er museets mission (opgave og ansvarsområde) og vision? (Max 1 A4-side) Mission Museets emneområde er den teknologiske og industrielle udvikling i Danmark og dennes betydning i et kulturelt, samfundsmæssigt og internationalt perspektiv. Museet belyser herunder væsentlige træk af den infrastrukturelle udvikling med særlig vægt på vejtrafik, luftfart og elektronisk kommunikation. Museets samlinger danner udgangspunkt for forskning og formidling af de teknologiske og industrielle forandringer med henblik på at tilvejebringe en historisk forståelse af samfundet i dag.
Vision Museet vil være den førende danske kulturinstitution inden for industri- og teknologihistorien i bred forstand og gennem reflekteret indsamling, forskning på internationalt niveau og et varieret og professionelt formidlingstilbud sætte nutiden i perspektiv. Det gøres ved at skabe og præsentere relevant viden, samtidig med at der fokuseres på den gode oplevelse for hele familien. Minimum 100.000 danskere om året skal have glæde af museets tilbud ved at besøge museet, mens minimum én ud af 10 danskere skal have mødt eller hørt om museet på nettet, i aviser, ved out-reach-tiltag o.l. Hvordan vil museet arbejde med sin vision indenfor den 4-årige planperiode? (Max ½ A4-side) Museet vil arbejde med sin vision ved løbende at fokusere på kvalitet og kvalitetssikring i hele sit virke. Ved at kombinere professionel vidensgenerering og -behandling med oplevelsesøkonomiske tiltag skal der skabes en mere synlig institution. Målet er at skabe tankevækkende aha-oplevelser, som ud over den umiddelbare oplevelse også indbyder til refleksion og på den måde repræsenterer en merværdi for publikum i forhold til ren underholdning uden fagligt indhold. For at kunne levere denne form for formidling skal de øvrige sider af museets virke indsamling, registrering, bevaring og forskning foregå på et højt professionelt niveau. Parallelt med en løbende kvalitetssikring skal der i planperioden arbejdes videre med formuleringen af museets store ombygnings- og udviklingsprojekt og den tilhørende fundraising. I det omfang denne fundraising skaber grundlag for igangsætning af hele eller dele af udviklingsprojektet, vil dette få indflydelse på planperiodens aktiviteter. INDSAMLING Afsnittet om indsamling skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er museets samlingsmæssige fokus (eksempelvis tidsperiode og geografisk område)? Angiv om der er dele af samlingen, der falder udenfor dette fokus (max 2 A4-sider) Samlingerne er landsdækkende, af dansk proveniens og går tilbage til 1600-tallet. Størst repræsentation har genstande fra perioden efter 1850. Museet har hidtil dels beskæftiget sig med pionerindsats, dels med det generelle. Der er i perioden efter museets stiftelse i 1911 indsamlet en del inden for de polytekniske fagområder. I de tidlige år skete der desuden en indsamling af dele af industriudstillingen i 1888 samt indsamling og dokumentation af et antal håndværksmæssige helheder. I den nuværende samling er der en rig repræsentation af genstande inden for områderne transport, kommunikation, husholdning, underholdning, redning, energi, elektricitet, håndværk, industri, naturvidenskab og store infrastrukturelle systemer. Herunder er følgende genstandstyper rigt
repræsenterede: filmapparater, kraftmaskiner, elektriske maskiner og elektroteknisk udstyr, elektrisk kommunikationsudstyr, belysning, diverse håndværk, automobiler, redningsudstyr (herunder brandslukningsmateriel), cykler, fly, handels- og kontormaskiner, tekniskhygiejniske installationer, fotoapparater, husholdningsapparater, computere, akustiske og elektromagnetiske lydoptagere og - gengivere samt måleudstyr. Specielt er der tale om en god repræsentation af dansk pionérgerning inden for de nævnte områder. Genstande, der i særligt grad har været udbredte (repræsentative) Tekniske genstande, der repræsenterer nybrud i den tekniske udvikling eller nybrud mht. produktion, levevilkår, arbejdsvilkår o.l. (innovation) Genstande, der knytter sig en særlig proveniens til med relevans for museets formål (indgår i helheder, symbolladede, relikvier m.v.). Genstande med en særlig didaktisk værdi i forbindelse med spørgsmålet Hvordan virker det?. Her tænkes både på genstandenes funktion både rent fysisk/teknologisk og samfundsmæssigt. Med andre ord Transportområdet er godt dækket i museets samlinger, men museet mangler dog genstande, der dokumenterer den kollektive trafik (tog, sporvogne, busser). Samlingen indeholder en række håndværksmæssige helheder, bl.a. et kandestøberi, et bøssemagerværksted, en nagelsmedie, en kleinsmedie, et filehuggerværksted, en guld- og sølvsmedie, et kammageri og et gørtlerværksted. Dansk industri er repræsenteret i samlingerne gennem dens produkter, mens selve produktionen oftest kun er repræsenteret ved kraftmaskiner og enkelte arbejdsmaskiner. Der findes dog i samlingen et maskinværksted (med stole som nicheproduktion), en lyddæmperfabrik (svejsestationen derfra), en tobaksfabrik (cigarettter), diverse vedrørende plastproduktion, en korkfabrik og genstande vedrørende shellakfabrikation. Videnskabshistorisk er H.C. Ørstedsamlingen og Professor Kratzenstein-samlingen særdeles betydelige. Derudover indeholder samlingen en del videnskabeligt måleudstyr. Danmarks Tekniske Museum er i og med sin brede samling på området et energiens museum. Dette vil museets store udviklingsprojekt også afspejle i omformningen af selve bygningen. Den passive indsamling er struktureret således, at et genstandsudvalg på ugentlige møder tager stilling til de indkomne tilbud. Møderne ledes af museets registrator. Da hele det museumsfaglige personale er repræsenteret i genstandsudvalget, er dette også det forum, hvori en mere aktiv indsamlingspolitik løbende diskuteres og fastlægges. Den aktive indsamling knytter sig især til de planlagte projekter inden for forskning og formidling. Angiv hvilke faglige hensyn og nødvendige prioriteringer der ligger til grund for indsamlingen af værker og genstande (max ½ A4-side) I samlingen ønsker vi primært at have:
genstande, der kan bidrage til at illustrere tekniske funktioner og systemfunktioner (didaktik) Genstande, der bidrager til en forståelse af relationen menneske-maskine. Her tænkes der både på genstande, der kan illustrere de positive aspekter herved, og de genstande, der kan illustrere de negative aspekter. I forhold til tidligere tiders indsamlingspraksis har museet i de senere år opprioriteret dokumentationen af de indsamlede genstandes proveniens. Det efterstræbes i højere grad end hidtil at indhente bløde data om de indsamlede genstande, således at de tekniske data suppleres med gode historier og oplysninger om deres brug, brugere og miljø. Danskproducerede genstande vægtes højere end udenlandske. For udenlandske genstandes vedkommende gælder det, at det er den danske kontekst, der har afgørende betydning for, hvorvidt genstandene indsamles. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende indsamling (max ½ A4-side) Generelt henvises tilbudte genstande, som vurderes interessante, men ikke relevante i relation til Danmarks Tekniske Museums ansvarsområde, til andre museer. Museet indsamler ikke: - flyvehistorisk materiale med relation til militær flyvning. Dette område varetages af Danmarks Forsvarshistoriske Museum. Såfremt genstande relateret til militær flyvning kan bidrage med en manglende brik i museets samling til belysning af den almene teknologiske udvikling på flyvningens område, indsamles de dog. - genstande til belysning af stærkstrømsfremstillingens historie. Dette område varetages af Elmuseet. Dog gælder der her det samme vedr. den almene teknologiske udvikling. - genstande, der belyser landbrugets teknologiske udvikling. Dette område varetages af Dansk Landbrugsmuseum. Dog gælder der her det samme vedr. den almene teknologiske udvikling. - genstande vedrørende søfartens historie. Dette område varetages af Handels- og Søfartsmuseet samt Fiskeri- og Søfartsmuseet. Dog gælder der her det samme vedr. den almene teknologiske udvikling. - genstande vedrørende den kollektive jernbanes historie. Dette område varetages af Jernbanemuseet. DTM indsamler dog genstande vedrørende industribaner. Dog gælder der her det samme vedr. den almene teknologiske udvikling. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Hvordan ønsker museet at prioritere sin indsamling i den 4-årige planperiode? Angiv de enkelte satsningsområder (max 2 A4-sider) Museet vil i den kommende planperiode have fokus på følgende i sin indsamling: Indsamling knyttet til formidlings- og forskningsprojekter I forbindelse med de planlagte forsknings- og formidlingsprojekter vil der blive foretaget aktiv indsamling, såfremt det er relevant. Vedrørende årlige satsningsområder, se under afsnittene om
forskning og formidling. Nyere industrimaskiner, transportbånd o.l. Museets samling er stærk, når det gælder ældre maskiner, men svag, når det gælder den industrielle udvikling i slutningen af det 20. århundrede. Genstande til dækning af nyere industrihistorie vil derfor være et fokusområde fra 2011 og frem. Teknologi, der kan køre/demonstreres Formidlingsmæssigt er der stor efterspørgsel på ting, der kan demonstreres. En del af disse ting indsamles ikke som en del af den egentlige genstandssamling, men indgår i en uregistreret brugs- og studiesamling. Fokusområde i 2012 Helheder Museet vil i højere grad fokusere på dokumentationen af helheder, da det skaber mulighed for mere sammenhængende fortællinger, og fordi indsamling af helheder har en høj formidlingsmæssig værdi. Fokusområde i 2012-13. Huller i samlingen Som specialmuseum er det museets opgave at kunne dokumentere udviklingstrin i den teknologiske og industrielle udvikling, og derfor vil vi løbende have fokus på huller i samlingen. Ambitionen er ikke en total samling (typologisk og kronologisk), men derimod en samling, der dels illustrerer væsentlige nybrud, dels indeholder genstande, der har været typiske. Der udarbejdes i planperioden en arbejdsliste over genstande, som vi skal kigge særligt efter, og det diskuteres, hvordan den aktive indsamling skal struktureres. Fokus: løbende Reklamer Vi omgiver os i det daglige med mangfoldige former for teknik mobiltelefoner, kaffemaskiner, barbermaskiner, græsslåmaskiner, biler, computere osv. Nye modeller kommer ustandseligt på markedet, og hvad der var moderne i går, er i nogle tilfælde forældet i morgen. For at kunne dokumentere den enorme mangfoldighed i udbuddet af tekniske genstande til brug i privatsfæren, indsamles der to gange årligt (primo juni og primo december) alle husstandsomdelte reklamer til en bestemt husstand. Indsamlingen skal ses i forlængelse af museets katalogsamling. Fokus: løbende Foto/videodokumentation En del af museets ansvarsområde er dokumentation af industrielle anlæg, der ofte inkluderer genstande af meget store dimensioner, som det er mere eller mindre umuligt at modtage som museumsgenstande. Derudover er foto og filmmateriale særdeles vigtige i formidlingsog forskningsmæssige sammenhænge, da de kan dokumentere den kontekst, som genstandene har indgået i. Fokus: løbende Samtidsdokumentation Da museet har det landsdækkende ansvar for industriog teknologihistorien, er det en væsentlig opgave at sikre, at der for fremtiden sikres materiale, der kan illustrere industrikulturen i begyndelsen af 2000- tallet. Fokus 2013-14
Hvordan forholder museets indsamlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Gennem sin indsamling vil museet sikre, at dens samling fortsat er den bedste i Danmark, når det gælder om at dokumentere og illustrere den teknologiske og industrielle udvikling i Danmark og dennes betydning i et kulturelt, samfundsmæssigt og internationalt perspektiv. Det gøres ved: - at indsamlingsmæssige perspektiver overvejes i forbindelse med alle formidlings- og forskningstiltag. De temaer, der tages op forskningsog formidlingsmæssigt, vil således også blive behandlet indsamlingsmæssigt. - at have fokus på dækning af huller i samlingen, så den både forsknings- og formidlingsmæssigt har størst mulig kvalitet og ved at udnytte indsamlingsmæssige tiltag til også at promovere museet og formidle museets emneområde. - at vurdere genstande ikke blot ud fra deres samlingsmæssige relevans, men også i relation til f.eks. formidlingsegnethed. - at have øje for specialmuseumsrollen og de forpligtelser, der følger med den, som det er udtrykt i museets vedtægter og mission. - at arbejde for at bevare den høje samlingsmæssige kvalitet. Generelt er det et mål, at der er en stor sammenhæng mellem forskning, indsamling og formidling, hvor ingen har prioritet over de øvrige. Et forskningsprojekt kan f.eks. tage udgangspunkt i indsamlede genstande og igen munde ud i et formidlingsprojekt. Men det kan også være tilfældet at ønsket om formidling af en bestemt historie danner baggrund for indsamling og forskning. KONSERVERING OG BEVARING Afsnittet om konservering og bevaring skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Giv en overordnet status på samlingernes tilstand og redegør for aktuelle konserverings- /bevaringsrelaterede problemstillinger, der inkluderer såvel aktiv som præventiv konservering (max 2 A4-sider) Samlingernes bevaringstilstand er overvejende god, selvom der er svingende temperatur og luftfugtighed i de tre udstillingshaller, der er uopvarmede ud af de fem haller i bygningen på Fabriksvej. Dette klima har generelt ikke givet anledning til skader på læder, som ville være den umiddelbare indikator. Havfundne aluminiumsgenstande, som museet har udviklet en egen linoliebaseret konserveringsform til, udviser ingen tegn på yderligere nedbrydning. Fuldstændig ubehandlede genstande af blankstål vil udvise anløbne overflader, som kræver oliering. Samlet set er 65% af museets samlinger i formidlingsegnet tilstand, 20% i stabiliseret tilstand, 10% i behandlingskrævende tilstand og 5% i svært skadet tilstand. Beskriv kort museets magasiner og vurder den bygningsmæssige tilstand. Redegør for eventuelle nedbrydningsfaktorer, der kan gøre sig gældende overfor samlingerne (max 2 A4- sider)
Dårlige magasinforhold og manglende egen museumsbygning prægede indsamlingsmulighederne i de første mange år museet eksisterede. Først i 1966 fik museet sin første egen museums- og magasinbygning i Helsingør. I dag har museet tre magasiner: hovedmagasinet på Ole Rømers Vej i museets egen bygning, et fjernmagasin i en lejet hal og en mindre samling placeret i en NESA transformerstation. Derudover er en mindre del af samlingen placeret i lokaler i udstillingsbygningen på Fabriksvej i Helsingør. Bevaringstilstanden på hovedmagasinet er generelt god. Magasinet er, til trods for at det er uopvarmet, mere konstant i sit klima end udstillingsbygningen pga. omgivende opvarmede bygningselementer og gennemgående varmerør. Museet har pt. 4.260 m2 magasinareal, heraf 2.260 m2 i hovedmagasinet. Hovedmagasinet er forsynet med ABAbrandalarm og tyverialarm. Der arbejdes p.t. dels med en grundig oprydning på magasinerne, dels med kassation. Målet er at kunne tømme fjernmagasinet for at spare lejen og NESAmagasinet, fordi bevaringsforholdene der er meget dårlige. Derudover arbejdes der med hovedmagasinet på Ole Rømers Vej for at opnå, at alle genstande bliver tilgængelige og opbevares på hensigtsmæssige måder. Det undersøges, hvorledes lysindfald kan mindskes og isolering forøges i forbindelse med hovedmagasinets lysbånd og ovenlys. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende konservering og bevaring (max ½ A4-side) Museet er i forhandlinger med konserveringsafdelingen på Kulturmagasinet i Helsingborg om en konserveringsaftale. Forhandlingerne drejer sig dels om det praktiske og økonomiske i en samarbejdsaftale men også om hvorvidt Kulturmagasinet kan indgå i en sådan grænseoverskridende arbejdsopgave. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg de vigtigste indsatsområder og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode. Beskriv i denne sammenhæng hvilke dele af samlingen museet vil gennemgå med henblik på eventuel konservering og kassation (max 2 A4-sider) I planperioden vil der fortsat være fokus på magasinoprydning og kassation af genstande, dels genstande i dårlig bevaringstilstand, dels ikke relevante eller dublerende genstande i forhold til museets samling og ansvarsområde. Af særlige samlinger, der skal gennemgås i planperioden, er computersamlingen i NESA (2012) og cykelsamlingen (2013). I planperioden skal der desuden formuleres en plan for udvidede og forbedrede magasinforhold. Hvordan forholder museets planer vedr. konservering og bevaring sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) For at kunne agere som et moderne professionelt museum anses det for afgørende, at rygraden i museet, samlingen, er i forsvarlig og tilgængelig stand.
REGISTRERING Afsnittet om registrering skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Redegør for museets aktuelle registreringspraksis og -system (max ½ A4-side) Efter beslutning om indlemmelse i museets samling, foretaget i museets indkomstudvalg, tildeles genstanden et fortløbende genstandsnummer og fotograferes. Genstand og nummer noteres i særlig indkomstprotokol. Inden registrering i Regin vurderes det, om genstande skal oprettes i ny museumssag eller indgå i tidligere oprettet emneklassificeret samlesag. Både disse emneopdelte samlesager og nyoprettede museumssager er klassificeret efter det internationale UDK-system. Den grønne registrant benyttes ikke. Større forskningsprojekter o.l. oprettes ofte som selvstændige sager uden for UDKsystemet. Samtidig med nye genstandes registrering i Regin, og dermed i Museernes Samlinger, registreres de eventuelle. arkivalier m.m., der måtte have fulgt med genstanden. Der finder i mindre omfang fotografering af tidligere registrerede genstande sted. Alle genstande dateres så præcist som muligt i forbindelse med registreringen. Angiv status på handleplanen for indberetning til de centrale kulturarvsregistre KID og Museernes Samlinger (indsendt til Kulturarvsstyrelsen sommer 2008 og maj 2009) (max ½ A4- side) Stort set hele museets samling er registreret digitalt i Regin og offentliggjort i Museernes Samlinger. Dette gælder også den redningshistoriske samling fra Zone Redningskorpset, som tidligere var registreret digitalt i et andet system, men nu er konverteret over i Regin. Dermed er godt 29.000 genstande at finde på Museernes Samlinger. En kemihistorisk samling, skænket af privat firma, og bestående af et par hundrede numre, er dog stadig analogt registreret, og dette kun i sporadisk form. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg særlige indsatsområder (for eksempel OCR-scanninger, overgang til nyt registreringssystem m.m.) og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode (max 1 A4-side) I planperioden er der på museet ikke yderligere grundlag for konverteringer eller ocr-scanninger af tidligere registreringer. Derimod vil der være basis for en gennemgang, sortering og registrering af den kemihistoriske samling, tilgået museet for et par år siden. Fokus: 2014 Der er ligeledes grundlag for at fortsætte den digitale genstandsfotografering, som iværksattes for ca. 10 år siden, og som i dag betyder at knap halvdelen af museets genstande kan illustreres med foto på Museernes Samlinger. Fokus: løbende Et andet projekt, der skal fokuseres på i
planperioden, er en digitalisering og tilgængeliggørelse af fotosamlingen. Fokus: løbende Yderligere vil det være på sin plads, i relation til Museernes Samlinger, at vurdere tidligere registreringer og, i prioriteret rækkefølge, bringe disse i en stand, der bedre kan formidles af Museernes Samlinger. Fokus: 2013 Endelig vil der fortsat blive arbejdet med digital registrering af museets bibliotek. P.t. er antallet af digitale, bibliografiske indførsler nået op på 17.550. Fokus: 2012 FORSKNING Afsnittet om forskning skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet? (max 2 A4-sider) Museet har i de seneste år i sin forskning satset dels på forskningsprojekter med industrihistorisk relevans, dels på forskningsprojekter, der er mere teknologihistorisk orienterede. Derved dækkes hele ansvarsområdet i form af den teknologiske og industrielle udvikling i Danmark. Tidsmæssigt har fokus ligget på perioden efter 1945. Forskningsprojekterne er dels udført af tilkøbte projektmedarbejdere, hvor museets inspektører har haft en vejledende og projektledende rolle, dels af museets egne inspektører som en del af det daglige arbejde og i mindre omfang ved frikøb. I de sidste par år er der blevet formuleret og gjort en indsats for at skaffe midler til et ph.d.-forløb med titlen En drøm får vinger en historie om dansk luftfart fra lovende potentiale til dagligdags rutine, men finanseringen er foreløbigt udestående. Der forsøges fortsat at finde finansiering i samarbejde med SDU. Alle forskningsprojekter har haft som målsætning at blive formidlet i form af en fagfællebedømt artikel. Alle projekter er som minimum formidlet i populærvidenskabelig form og ofte også på konferencer og i lignende sammenhænge. Inden for den sidste 4-års periode er der gennemført følgende større projekter: Industrihistoriske projekter: - Innovation et casestudie i globaliseringens tidsalder (2007, finansieret af KUAS). Projektet havde fokus på iværksættere, innovation o.l. i en højteknologisk virksomhed, der opererer på det globale marked og som havde udviklet sig fra en lille dansk virksomhed til at blive del af en stor international koncern. Projektet fungerede dels som samtidsdokumentation af en virksomhed, dels som en undersøgelse af innovation, der er et hovedfokusområderne i museets arbejde og bl.a. et populært tema som undervisningsforløb i Skoletjenesten på museet. - Undersøgelse af udvalgte danske beklædningsvirksomheders strategiske overvejelser 1965-2000 (2009, finansieret af KUAS). Et
samarbejdsprojekt med Industrimuseet i Horsens med fokus på temaer som tekstilindustri, afindustrialisering og globalisering. Publiceret som fagfællebedømt artikel: Jensen, Kristoffer og Louise K. Skyggebjerg: En kjolefabriks kamp for overlevelse. Erhvervshistorisk Årbog 2009 s. 303-325. - Rummets industri industriens rum (2010, finansieret af KUAS) I projektet undersøges grænsedragningerne og opfattelsen af grænserne mellem forskning og industri med forløbet omkring Ørstedssatellitten som case. Engelsksproget artikel er under udarbejdelse. Teknologihistoriske projekter: - Teknologi som forskelle - en teoretisk ramme til brug for studier af teknologi f.eks. i forbindelse med ledelse (2008, egenfinansieret) Projektet koblede teoretikerne Bruno Latour og Niklas Luhmann og giver et bud på en ny teoretisk ramme til studier af teknologi. Publiceret som fagfællebedømt artikel: Skyggebjerg, Louise Karlskov: Teknologi som forskelle. Et bud på en teoretisk ramme til brug for studier af teknologi og ledelse. Nord Nytt. Nordisk tidsskrift for etnologi og folkloristik 2009, nr. 106/107 s. 109-126 - Forandringerne i kontorteknologi og deres betydning (2009, egenfinansieret). Projektet har gennem interview med kontoransatte med minimum 20 års erfaring studeret de teknologiske forandringer på kontoret og deres betydning. Projektet er bl.a. blevet præsenteret på The Society for the History of Technology s konference 2010. Engelsksproget artikel med titlen It is a different landscape of communication - New Technologies in Use in the Office under udarbejdelse. Herudover har Danmarks Tekniske Museum, bl.a. med støtte fra Kulturarvsstyrelsen, gennemført en undersøgelse af og et forskningsprojekt om Stålvalseværket i Frederiksværk, publiceret i monografien Stålets mænd Det Danske Stålvalseværk 1940-1962. Desuden har museet gennemført et forskningsprojekt om tobaksindustrien i Danmark fra 2001 til 2004, afrapporteret i 2007. Den største udfordring på forskningsområdet p.t. er at skaffe tilstrækkeligt med midler til større projekter, herunder ph.d.-projekter. Hvordan løfter museet sin forskningsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets forskning (max 1 A4-side) Danmarks Tekniske Museum efterstræber nationalt at gennemføre mange af sine forskningsprojekter i samarbejde med andre museer og institutioner. I forbindelse med projektet Innovation et casestudie i globaliseringens tidsalder blev Hørsholm Egns Museum (det lokale museum i casevirksomhedens område) kontaktet, men ønskede ikke at indgå i projektet. Undersøgelsen af udvalgte danske beklædningsvirksomheders strategiske overvejelser 1965-2000 blev lavet i samarbejde med Industrimuseet i Horsens, mens projektet Rummets industri industriens rum gennemføres i samarbejde med Kroppedal Museum, afdelingen for astronomi, og DTU Teknologihistorie.
Derudover har museet arbejdet for at blive en del af Center for Industri- og Erhvervshistorie, der p.t. er et samarbejde mellem SDU og Industrimuseet i Horsens. Det sker for at opnå en tættere tilknytning til det universitære miljø. Allerede nu har museet dog et bredt netværk på de danske universiteter blandt forskere, der arbejder med industri- og teknologihistorie (bl.a. på AAU, SDU og CBS). Dette netværk er bl.a. opbygget ved at tage aktivt del i det danske forskningsmiljø og være til stede på f.eks. Historikermødet, årsmøder i Teknologihistorisk Selskab og i lignende foreninger og interesseorganisationer. I forbindelse med enkelte forskningsprojekter er der opstået bredere ad hoc netværk om specifikke emner. Det skete f.eks. i forbindelse med projektet om innovation og i forbindelse med Ørsteds-projektet. Museet deltager aktivt i det museale samarbejde i Håndværks- og industripuljen og er repræsenteret i Kulturarvsstyrelsens rådgivende organ, Fagligt Råd for Nyere Tids Kulturhistorie. Internationalt har museet især sit forskningsnetværk gennem The Society for the History of Technology, hvor det efterstræbes at præsentere de større forskningsprojekter på den årlige konference. P.t. er en af museets medarbejdere blevet foreslået som medlem af programkomiteen i SHOT for perioden 2011-13. Derudover er museet er for nylig blevet repræsenteret i det europæiske forskernetværk Tensions of Europe, og der arbejdes p.t. på at udvide det nordiske netværk. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de forskningsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4- årige periode, og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) Museet har som mål for de kommende år at gennemføre som minimum et større forskningsprojekt om året. Al museets forskning skal foregå på internationalt niveau og publiceres i monografier eller som fagfællebedømte artikler, gerne internationalt. Derudover vægter museet den populærvidenskabelige formidling af projekterne højt. Museet vil fortsat arbejde for at skaffe midler til opkvalificering af sit fagpersonale i form af gennemførelse af et ph.d.-projekt. Det forventes p.t., at projektet En drøm får vinger en historie om dansk luftfart fra lovende potentiale til dagligdags rutine påbegyndes i 2011, såfremt den nødvendige finansiering falder på plads. Emnemæssigt vil der i de kommende år være fokus på: Studier af teknologi i brug og af brugere Megen teknologihistorie har handlet om opfindelser og innovation. Internationalt er der p.t. en bevægelse i retning af flere studier af technology-in-use, jf. f.eks. teknologihistorikeren David Edgerton og hans indflydelsesrige bog The Shock of the Old og antologien How Users Matter. Fokus: løbende Gamle teknologier i udvikling
I forlængelse af det forøgede fokus på teknologi i brug er der også kommet et fokus på brugen af gamle teknologier. På Danmarks Tekniske Museum ønsker vi at se nærmere på, hvordan udviklingen af nye teknologier, nye problemstillinger o.l. kan sætte skub i videreudviklingen af gamle teknologier. Det er f.eks. meget aktuelt i forbindelse med den nuværende debat om benzin- og elbiler. Fokus: 2011 Store teknologiske systemer, fejl, svigt og risiko Infrastruktur og store teknologiske systemer er en vigtig del af museets emneområde. I den kommende planperiode vil vi fortsat have fokus på store teknologiske systemer, herunder også et fokus på, når de store teknologiske systemer svigter. Netop på det punkt foregår der p.t. en spændende international forskning, f.eks. i forbindelse med studier af black outs og af terror. Fokus: 2012 Forfejlede teknologier og overgangsteknologier Nogle teknologier får aldrig et gennembrud eller forbliver små parenteser i historien. Museet ønsker i den kommende periode at studere mindre succesfulde teknologier og ikke mindst overgangsteknologier, som kun er i brug i en kort periode. Fokus: 2014 Industrihistoriske projekter Museet ønsker at fokusere mere på industrihistoriske projekter, bl.a. fordi vi ønsker en opgradering af de industrihistoriske dele af udstillingen. Herudover ønsker vi at dokumentere den igangværende afindustrialisering af Danmark. Fokus: 2012-13 Inden for disse prioriterede områder er følgende projekter under planlægning: En drøm får vinger en historie om dansk luftfart fra lovende potentiale til dagligdags rutine 2011-13 Elbilen og dens relation til benzinbilen 2011 Robotter bl.a. med vægt på industrirobotter 2012 Projekt inden for fødevareindustri (margarine) eller kemisk industri 2013 Globalisering og udflytning af produktion i praksis et samarbejdsprojekt med Industrimuseet i Horsens 2013 Et studie af brugen af køleskabet og de tilknyttede diskurser 2014 Et samarbejde med Nationalmuseet (Frilandsmuseet) om husholdningsting i brug Hvordan forholder museets forskningsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) I museets vision indgår formuleringen om, at museet gennem reflekteret indsamling, forskning på internationalt niveau og et varieret og professionelt formidlingstilbud vil sætte nutiden i perspektiv. Den planlagte forskning skal ud over at skabe ny viden i forskningsmæssigt regi også sikre, at museets formidling er opdateret, spændende og nytænkende, og at indsamlingen foregår på et tilstrækkeligt stort vidensgrundlag. Forskningen knytter overordnet an til museets ansvarsområde, der er den teknologiske og industrielle udvikling i Danmark og dennes betydning i et kulturelt, samfundsmæssigt og internationalt perspektiv. Museet skal herunder belyse væsentlige
træk af den infrastrukturelle udvikling med særlig vægt på vejtrafik, luftfart og elektronisk kommunikation. Museets samlinger skal danne udgangspunkt for forskning i de teknologiske og industrielle forandringer med henblik på at tilvejebringe en historisk forståelse af samfundet i dag. Derudover knytter forskningen mere specifikt an til de temaer og teorier, der er oppe i tiden i den internationale forskning, og ikke mindst til de formidlings- og indsamlingsmæssige satsninger, som museet planlægger. Både elbilprojektet og robotprojektet knytter an til specifikke udstillingsprojekter, mens de øvrige projekter generelt øger museets viden på også formidlingsmæssigt centrale punkter. Det forøgede fokus på teknologi i brug og på teknologiske svigt er f.eks. en måde, man formidlingsmæssigt kan komme publikum i møde på, fordi de selv bliver centrum i historien. FORMIDLING Afsnittet om formidling skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet (max 2 A4-sider) Museet har i sine store udstillingssatsninger i den sidste planperiode især haft fokus på store teknologiske systemer og transporthistorie. Der er bl.a. lavet nye permanente udstillingsafsnit om tidlig luftfart og tidlig bilisme. Generelt er der arbejdet med at skabe bedre sammenhæng i udstillingen og få de kulturhistoriske og samfundsmæssige aspekter ved teknologien og industriens historie til at træde tydeligere frem. Museet har indført en ny udstillingsform, Hot Spot, som en måde at præsentere mere aktuelle emner på og inddrage nye samarbejdspartnere. Der er bl.a. blevet lavet en udstilling om digital mobning. I Skoletjenesten har et fokusområde været energi, og der har været arbejdet med flere nytænkende digitale projekter, der inkluderer brugen af mobiltelefon i undervisningen/udstillingerne. Museets skoletjeneste har med stor succes udviklet en række nye undervisningsforløb, bl.a. om innovation og trafik. I udstillingerne har der været arbejdet med nye former for levendegørelse, bl.a. installationer, der inddrager publikum (f.eks. den fysiske oplevelse af at starte en bil med et håndsving kombineret med en digital fortælling) eller inddrager nye digitale virkemidler (f.eks. en 3D-montre med postkort, hvoraf et levendegøres og indgår i en 3D-animation om flyvningens historie). Derudover er der arbejdet meget med at supplere genstandene i udstillingen med billed-, lyd- og filmmateriale. Museet har som et forsøg holdt aftenåbent en gang månedligt og i den forbindelse lavet en række arrangementer, der på anderledes måder formidler teknologi- og industrihistorie. F.eks. kan nævnes filmaftener, kemishow, prinsesseaften med bl.a.
skrivemaskiner og dukkekomfur i brug, foredrag om danske biler, uhyggelige fortællinger om museets genstande til Halloween og besøg af foreninger, der fremviser deres ting. Det har i begrænset omfang været muligt at tiltrække folk, der ellers ikke havde besøgt museet til disse arrangementer. Museet har haft et særligt fokus på førskolebørn og har bl.a. indrettet Mandskabsvognen, et opvarmet lokale, hvor man må røre ved og lege med gammel teknik. Museet har fået ny facebook-side og er også til stede på sider som YouTube med originale filmklip og optagelser fra museet. Derimod er det ikke lykkedes at få fornyet museets hjemmeside, selvom det i flere år har været et stort ønske. Det traditionsrige Fars Dags arrangement, hvor flere af museets genstande fremvises i funktion, er fortsat en stor succes, og der arbejdes med udvikling af flere events, der kan tiltrække et stort publikum og som samtidig har et indhold med relevans i forhold til museets emneområde. Museet har fået flere grupper af frivillige tilknyttet og kan nu i højere grad præsentere f.eks. jernbanehistorie i form af et stort modeljernbaneanlæg (der samtidig fortæller industrisamfundets historie mere generelt) og en udendørs minitogbane, som publikum kan prøve på udvalgte dage. Museets frivillige bidrager til den daglige formidling, dels ved rundvisninger særligt i flysamlingen, dels ved levende værksteder, hvori der bl.a. bygges en kopi af Danmarks første rutefly og holdes liv i museets samling af redningskøretøjer. Museet har haft flere out-reach projekter og bl.a. præsenteret relevant formidling i et stort indkøbscenter i forbindelse med en ferietemauge om flyvning, på en spil-messe i forbindelse med en stor computerspilskonkurrence og på det lokale bibliotek. Museet fylder 100 år i 2011 og der arbejdes i den forbindelse med forskellige formidlingsmæssige tiltag med fællestitlen Teknologi for sjov og med målet om at gøre den historie, som Danmarks Tekniske Museum fortæller, mere nærværende og vedkommende for et moderne publikum. Dels ved at inddrage spektakulære formidlingsformer, dels ved tematisk at opprioritere udstillingstemaer, som har daglig relevans for de fleste danskere. Sidst, men ikke mindst, er der arbejdet med museets store udviklings- og ombygningsprojekt. Dette projekt skal opdatere og opgradere museets udstillinger såvel fysisk som indholdsmæssigt. Dette projekt arbejdes der fortsat med, herunder også at netop Danmarks Tekniske Museums museumsbygning fremover også i sig selv skal formidle tekniske, klima- og energimæssige problemstillinger og løsninger. Hvordan løfter museet sin formidlingsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets formidling (max 1 A4-side)
Museet har en samarbejdsaftale med den Skoletjenesten på Sjælland. Museet har i den sidste planperiode haft særligt fokus på to målgrupper: pensionister og førskolebørn (på besøg med familien eller institutionen), og i den forbindelse er der bl.a. blevet lavet en samarbejdsaftale med Ældresagen, og lokale børneinstitutioner har været involveret i et udviklingsarbejde. Museets skoletjeneste har over de seneste år skabt et solidt og bredt netværk lokalt både i kommunens Pædagogiske Udviklingscenter, i samarbejde med den lokale børnekulturkonsulent og ved at skabe en række initiativer for lokale skoler, hvor et trafikugeprojekt står stærkt og var en markant bidragsyder til at få vendt udviklingen med faldende elevbesøg fra Helsingør kommunes skoler. Museet tager aktivt del i det lokale kulturelle samarbejde ved at være medstifter af og sidde i bestyrelsen for Helsingør Kulturforening og ved at være medlem af udviklingsselskabet Vækst og Viden for kultur, erhverv, turisme og handel i Helsingør Kommune. Museet sidder desuden i bestyrelsen for Industrimuseet Frederiks Værk Museet tager aktivt del i forskellige landsdækkende og internationale museale netværk, bl.a. vedrørende formidling, herunder formidlingsnettet, Nodem, CIMUSET, ICOM/CECA, MiD (bestyrelsespost) og er desuden den drivende kraft i det Øresundsregionale MUSUND-samarbejde. I forbindelse med særlige udstillinger er der samarbejdet med relevante eksterne partnere, f.eks. blev en udstilling om data og luftfart lavet i samarbejde med Scandinavian IT Senior klub (SDSK) og en udstilling om digital mobning i samarbejde med Børns Vilkår og hjemmesiden Habbo Hotel. Sidstnævnte udstilling er efterfølgende blevet lånt ud til andre udstillingssteder, bl.a. det lokale bibliotek og skoler. Museet låner løbende genstande ud til andre museers udstillinger, bl.a. blev der udlånt genstande til Nationalmuseets nye store satsning i Brede. Museet har været i kontakt med forskernetværket Tensions of Europe for at undersøge, om det var relevant for museet at indgå i den museale del af det projekt i form af en netbaseret udstilling. I det samarbejde er flere store udenlandske tekniske museer involveret. Det blev vurderet, at dette udstillingsprojekt ikke var af tilstrækkelig høj kvalitet til at investere de nødvendige ressourcer deri. Der er taget kontakt til Tekniska Museet i Stockholm og til Norsk Teknisk Museum vedrørende et særudstillingssamarbejde. Museet holder løbende øje med såvel udenlandske som indenlandske udstillinger, som det kunne være
relevant at indlåne. I sidste planperiode blev der indlånt en Märklin-udstilling og en Meccanoudstilling. Derudover blev der udviklet et par særudstillinger i samarbejde med DTU Teknologihistorie. Museet har haft succes med at skræddersy forløb til virksomheder (temadage om innovation o.l.) og vil gerne fortsætte med denne form for anderledes formidling af sit emneområde. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de formidlingsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4-årige periode og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) I den kommende planperiode planlægges der som minimum 1 større udstilling om året og derudover som minimum en mindre udstilling om et aktuelt tema (hot spot). Derudover er målet som minimum et nytænkende (gerne digitalt) formidlingsprojekt om året. I den kommende planperiode vil der løbende blive fokuseret på totaloplevelsen på museet, herunder mødet med museets personale, bygninger og café. For at udnytte ressourcerne bedst muligt vil museet satse på flere samarbejdsprojekter også på formidlingsområdet. I planperioden planlægges bl.a. et særudstillingsbytte med Industrimuseet i Horsens (2012) og en særudstilling om terrorens teknik udviklet i et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Museum og søstermuseerne Norsk Teknisk Museum (Oslo) og Tekniska Museet (Stockholm) i 2012/13. Der vil fortsat blive samarbejdet med ad hoc partnere i forbindelse med udstillinger og andre formidlingsmæssige tiltag med bestemte temaer. F.eks. er DONG og Better Place oplagte partnere i Elbilsprojektet og Terma i forbindelse med terrorudstillingen. Et fokusområde vil være en konstant forbedring af de permanente udstillinger, herunder prioriteres i den kommende planperiode følgende områder: patentsamlingen, hverdagens teknik (2011), tidsslange (køretøjshistorie) (2011), elektricitet (2012), Ørsted, damp og industrihistorie (2012-14). Inden for industrihistorien vil der bl.a. blive fokuseret på formidling af de maskiner, der er indsamlet fra den industrielle produktion på Orlogsværftet, plastmaskiner og tekstilmaskiner. 2011 står primært i 100-årsjubilæets tegn. Under overskriften Teknologi for sjov planlægges en række nytænkende formidlingsmæssige installationer (bl.a. iscenesættelse af dampens historie, en støvsugerleg og en el-historie-installation) og et nyt permanent udstillingsafsnit Tingenes Danmarkshistorie, der fokuserer på ændringer i de ting, vi bruger i det daglige, inden for de sidste 100 år inden for temaerne husholdning, hygiejne, kommunikation og underholdning. Det efterstræbes, at alle større udstillingssatsninger får afsmittende virkning på de permanente udstillinger. Følgende store udstillinger er under planlægning: 2011 Modeludstilling
2011 Jubilæumsudstilling Tingenes Danmarkshistorie /Teknologi for sjov 2012 Elbil vandreudstilling + permanent i samarbejde med Hjalte Tin 2013 Terrorens teknik i samarbejde med NTM og TM 2013 Ferie/camping der arbejdes p.t. på at etablere et samarbejde med Arbejdermuseet herom 2014 Robot Når det gælder aktuelle hot spot udstillinger, kan de i sagens natur ikke langtidsplanlægges. Der arbejdes p.t. med følgende ideer: Teknologi i 3. verden, Når en teknologi vinder/taber, risiko, intelligente teknologier (f.eks. tøj) og ludomani. Der skal i den kommende planperiode arbejdes med museets digitale profil, herunder en ny hjemmeside, der skal i luften senest i 2012. Der arbejdes med at udvikle flere tilbagevendende events, der kan tiltrække et stort publikum og som samtidig har et fagligt indhold. I 2010 blev en modeltogsweekend en stor succes, og den gentages i 2011. Derudover arbejdes der med tanker om en temadag med udgangspunkt i kendte børnefigurer som Byggemand Bob eller Brandmand Sam. Fokus: løbende Der vil i 2011 være fokus på udvikling og professionalisering af den mundtlige formidling i udstillingerne, der for alle andre end skoleklassers vedkommende varetages af frivillige. Der arbejdes med en bedre formidling på udearealerne, herunder et stort trafiklegeplads-projekt, hvori kommunen er stærkt involveret. Realisering i 2011/12, såfremt finansieringen falder på plads. Der arbejdes løbende med nytænkende projekter, der kombinerer digital formidling og det, der sker i udstillingsrummet, bl.a. et bamseprojekt målrettet førskolebørn (2012) og et mobilt undervisningsforløb om energi med udgangspunkt i Energikrisen 1973 (2011), der nu er et obligatorisk emne i folkeskolen. I museets skoletjeneste skal der i de kommende år arbejdes for at fastholde engagementet og kendskabet til museets arbejde ved fortsat at deltage i det lokale skolenetværk og ved at tilbyde lærerkurser. Næste skridt er at udbrede dette arbejde regionalt, også på den svenske side af Øresund. I den kommende planperiode vil der i den kommende tid være fokus på evaluering af undervisningsforløbene og brugerinddragelse. Dette vil bl.a. ske ved at inddrage lokale lærere i udviklingen og forbedring af undervisningstilbuddene. Der vil også blive arbejdet med udvikling af lærervejledninger for at nå Skoletjenestens vision om at et besøg på museet er en tretrinsraket bestående af forberedelse, besøg og efterbearbejdning. Forløbene på museets skal i højere grad arbejde med forskellige læringsstile, og Skoletjenesten DTM vil forsøge at inddrage moderne digitale formidlingsformer, blandt andet mobiltelefonen, brugen af rollespil og narrative elementer.
Skoletjenesten vil også arbejde for et bedre samarbejde med ungdomsuddannelserne. I første omgang med et stærkt engagement fra de lokale institutioner, hvor Helsingør Gymnasium og Teknisk Skole bør være stærke samarbejdspartnere. Første skridt er et museologisk projekt i 2011 inspireret af det jyske projekt Intrface. Skoletjenesten DTM vil ligeledes i den kommende planperiode tilgodese førskolebørn og arbejde med tilbud, der understøtter de pædagogiske læreplaner. Hvordan forholder museets formidlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver (max ½ A4-sider) Museets formidling skal afspejle hele museets emnefelt, præsentere samlingen bedst muligt og sørge for, at museets forskning formidles såvel i fagkredse som mere bredt. Da det primært er gennem formidlingen, at danskerne møder Danmarks Tekniske Museum, vil museet fortsat have et stort fokus herpå. Museet vægter et tæt samspil mellem især indsamling, formidling og forskning højt.