Rehabiliteringsstrategier Fagligt selskab for Gerontologiske og Geriatriske sygeplejersker og sygeplejersker i Kommunerne 18. Marts 2013 Susanne Ormstrup Partner, Type2dialog
Resultatorienteret ForandringsPartner Referencer - Hverdagsrehabilitering Vejen Kommune Slagelse Kommune Frederiksberg Kommune Esbjerg Kommune Roskilde Kommune Ringsted Kommune Greve Kommune Gribskov Kommune Ishøj Kommune Albertslund Kommune Holbæk kommune Næstved Kommune Faxe Kommune Køge Sønderborg Kommune Tønder Kommune Odder Kommune - og flere kommer til
Jamen, sådan har vi jo altid arbejdet Forskellige arbejdsformer Den KOMPENSERENDE arbejdsform Den AKTIVERENDE arbejdsform Den REHABILITERENDE arbejdsform
Jamen, sådan har vi jo altid arbejdet Hvad er forskellen på almindelig hjemmepleje og hverdagsrehabilitering? Formål: Almindelige hjemmepleje tager udgangspunkt i mål med afsæt i borgerens rettigheder (f.eks. hjælp til personlig pleje). Hverdagsrehab tager udgangspunkt i mål, der er formuleret af borgeren (f.eks. at kunne gå i byen og handle). Fokus: Almindelig hjemmepleje er optaget af at løse opgaver for borgerne. Hverdagsrehab. er optaget af at hjælpe borgerne til at klare opgaverne selv. Tid: Tidsforbrug i almindelige hjemmepleje er konstant / stigende over tid. Tidsforbruget i hverdagsrehab. er kendetegnet ved meget tid i starten, hvorefter tidsforbruget falder, indtil afslutning af hjælp. Justering: Almindelige hjemmepleje er præget af kontinuerlig løsning af opgaver. Hverdagsrehab. arbejde er kendetegnet ved et løbende krav om justering af mål og delmål, idet borgernes færdigheder udvikles, og hjemmeplejens indsats skal tilpasses herefter. Kilde: Fra pleje og omsorg til rehabilitering viden og anbefalinger, sep. 2011, KL, FOA, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, DSI, Fredericia Kommune
Definition Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og viden baseret indsats. Kilde: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, RehabiliteringsforumDanmark og MarselisborgCentret
Følelse af sammenhæng i livet Livet ses som en udfordring, der er værd at ofre tid og energi på. Fast besluttet på at komme igennem. Det handler om engagement & motivation.(delagtighed) Meningsfuldhed Følelse af sammenhæng i livet Begribelighed Håndterbarhed At der er en forklaring, men ikke altid en ønskværdig årsag til det, der sker i livet. Det handler om viden. (Forudsigelighed) At man ser handlemuligheder & ressourcer til at klare de krav, der stilles. Ressourcer behøver ikke kun være ens egne, men kan også være familie, netværk, hjemmeplejen eller andre. Det handler om ressourcer. (Belastningsbalance)
Flodmetaforer Flodmetafor I - Medicinsk behandling: Redder folk fra at drukne i flodens stride strøm Flodmetafor II Forebyggelse: Hindrer folk i at falde i vandet Bliver folk skubbet i floden (levevilkår) eller hopper de selv i vandet (livsstil)? Flodmetafor III - Sundhedsfremme: Vi står alle i flodens strøm det handler om at lære folk at svømme
Et frø er plantet. Hvad skal der til for at kommunen kan høste af RehabTræets frugter?
To primære indsatser skaber resultaterne Borgerindsats Organisering Flowcharts Indsatser/ydelser Rehab-pakker Resultat Borgeren: Et selvstændigt og meningsfuldt liv Funktionsevne Medarbejdere Kultur og forandring Viden Mono og tværfagligt samarbejde Medarbejderen: Arbejdsglæde Tværfagligt samarbejde Økonomi & ressourcer
Beskrivelse og skitse af faser i Flowchart For at sikre en høj kvalitet og effektivitet er det besluttet, at implementere nedenstående Flowchart, der viser borgerens vej, gennem et rehabiliteringsforløb. Denne metode vil sikre, at der opnås hurtige og synlige resultater. Målet er, at metoden og kulturen implementeres hos alle medarbejdere, så samtlige kan agere ud fra den rehabiliterende tilgang til borgeren under supervision af rehabiliteringsterapeuter Rehabiliteringsindsatsen skal være målrettet, tidsbestemt, koordineret og sammenhængende samt videns baseret. Hverdagsrehabilitering foregår i en samarbejdsproces med borgeren, dennes pårørende, netværk og frivillige. Borgeren ses som en aktiv og central medspiller, og der sættes fokus på hjælp til selvhjælp. Borgeren og evt. pårørende er således altid aktører i forbindelse med rehabilitering. Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 Fase 6 (Fase7) Vurdering af funktionsevne og identifikation af trænings - potentiale Borger henvises til visitation på vanlig vis med henblik på afdækning af træningspotentiale (vurdering af funktionsevne og identifikation af udviklingspotential e) Visitation til indsatser og formulering af retningsgivende mål 2a) Visitator henviser til Syddjurs træner og der sætter t-ydelse på. Der tages udgangspunkt i borgerens behov, ønsker og ressourcer. Det retnings givende mål fastsættes af visitator. 2b) Der henvises til terapeut som laver vurdering og afprøvning. Udarbejdelse af handleplan Borgeren mødes af terapeut fra Syddjurs træner samt hjemmepleje/ hjemmetræner. Aktivitetsproblemat ikker drøftes og afdækkes ved hjælp af test og observationer. Handleplan udarbejdes i samarbejde med borgere Opstart af forløb Relevante fagpersoner samarbejder i forhold til at nå borgerens mål. Fagpersonerne samarbejder ud fra den rehabiliterende tilgang Løbende evaluering og justering I takt med, at borgerens færdigheder udvikles tilpasses hjælpen. Medarbejderne har løbende tværfagligsamarbej de på teammøder eller via telefon eller advis. I komplekse sager holdes der efter aftale med nærmeste leder møder ad hoc. Tidsforbruget forventes aftagende over tid. Borgeren afsluttes med samme eller højere indsats end tidligere Borgeren har opnået sit mål og er nu blevet delvis selvhjulpen. Afsluttes evt. med mindre hjælp. Borgeren har opnået sit mål og er nu blevet helt selvhjulpen. Indsatsen afsluttes. Eventuel revisitation Revisitation finder sted såfremt borgeren ikke kan varetage aktiviteterne selv (forgår evt. administrativt)
Meta metoden
Kultur 10% 90 % 2% af en virksomhed kan ses udefra eks. borgerne 8% af en virksomhed kan ses af samarbejdspartnere og interessenter Opfattelser Holdninger Følelser Behov Erfaringer Interesser Kilde Edgar Schein 1994
Jody Hoffer Gittell Politolog og professor i management ved The Heller School for Social Policy and Management ved Brandeis University i Boston. Ph.d. i management og har undervist en årrække ved Harvard Business School. Formand i sundhedssektorens industriråd. Forfatter til flere bøger, blandt andre High Performance Healtcare oversat til dansk i 2012 Effektivitet i sundhedsvæsenet samarbejde, fleksibilitet og kvalitet "The Southwest Airlines Way: Using the Power of Relationships to Achieve High Performance".
Jody Hoffer Gittell Det er ikke nok, at medarbejderne er dygtige til deres fag, hvis de ikke kan samarbejde. Citat: Jody Hoffer Gittell Definition på relationel koordinering: at koordinere arbejdet gennem relationer bygget på fælles mål, fælles viden og gensidig respekt
Relationel Koordinering Særligt vigtigt hvor; forskellige grupper har hver deres specialviden status forskelle faggrupperne er afhængige af hinanden for at gøre et godt stykke arbejde vigtige elementer i opgaveløsningen ikke kan forudsiges opgaverne skal løses under tidspres
Relationel Koordinering To hovedkomponenter: Relationer og kommunikation Fundamentet for de gode relationer er fælles mål, fælles sprog og viden samt gensidig respekt. Når en proces er afhængig af mange forskellige arbejdsfunktioner, kan fokus på de fælles mål være med til at brede opmærksomheden ud fra eget ansvarsområde Relationerne understøttes af en kommunikation, der er hyppig, rettidig, præcis og problemløsende.
Relationel Koordinering
Relationel Koordinering skaber resultater Relationel koordinering øger kvalitet og effektivitet samt jobtilfredshed Kvalitet Effektivitet Kilde: Professor Jody Hoffer Gittel
Relationel koordinering på hospitaler i USA Kilde: Professor Jody Hoffer Gitte
Relationel koordinering En undersøgelse ifm. knæ og hofteoperationer Kort liggetid Mange operationer per medarbejder Høj funktionsevne efter operationen Få smerter efter operationen Høj patienttilfredshed Høj trivsel blandt de ansatte
Ældreplejen studie Borger/beboercentreret pleje af de ældre 252 hjælpere (99% besvarelse) Indbyrdes afhængighed mellem medarbejderne Usikkerhed omkring den ældres tilstand, der kan variere uforudsigeligt Tidpresset Målt på Livskvalitet Jobtilfredshed Fordobling af den relationelle koordinering livskvaliteten steg med 37 % Fordobling af den relationelle koordinering jobtilfredshed steg med 50 %
Når vi lykkes Kvalitet: at ydelsen vi leverer til borgeren er af høj kvalitet borgeren oplever øget livskvalitet Arbejdsglæde: at trivsel og arbejdsglæde blandt medarbejdere er høj Effektivitet: at vi kan nå flere opgaver - optimal udnyttelse af ressourcer på arbejdspladsen
Forandringsprocessen Værditilførsel og det er ikke frøet, der er årsagen!!! RehabTræet vi høster Hensygne Bonsaiudgave Intet sker Ukrudt, udlugning Tid
Relationel Koordinering Culture beats strategy..every time Kilde: Harward Business School, 2011
Tak for opmærksomheden