Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.



Relaterede dokumenter
Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

At være to om det - også når det gælder abort

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

A og døden. af Henrik Krog Nielsen. Forlaget X

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Transskription af interview Jette

Man føler sig lidt elsket herinde

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris

Guide: Sådan lytter du med hjertet

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

FRI FUGL Final version af Emilie Kroyer Koppel 15/

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

Prædiken til 3. s. i fasten kl i Engesvang

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Kan du ikke kende dig selv i din tilstand af GRAVID ELLER NYBAGT MOR?

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Besøg hos Havets Moder Genfortalt af Mâliâraq Vebæk Illustreret af Aka Høegh

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Et liv med Turners Syndrom

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

8.s.e.trin.A Matt 7,15-21 Salmer: Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Sidste aften med min far

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

PS Landsforenings generalforsamling "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

Livet er for kort til at kede sig

Thomas Ernst - Skuespiller

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

Den er et fremragende eksempel på, at giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

3.s.e. Påske d Johs.16,16-22.

HÆNG UD MED GUD. Læs i Bibelen sammen. Og snak om teksten. - BIBELÅBNER FOR FAMILIER

Se noget af det mest øretæveindbydende her i verden, synes jeg, er mennesker,

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Et afgørende valg året 2007

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18, Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Mariæ Bebudelsesdag d Luk.1,26-38.

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Bilag 2: Interviewguide

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Transkript:

Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er sat med Book Antiqua, Myriad Pro Udgives af forlaget Munch & Lorenzen www.critique.ksaa.dk/replique ISSN: 2245-0165 Munch & Lorenzen

Det kunne være Dem KRONIK Hvert år foretages omtrent 16.000 provokerede aborter i Danmark. Alligevel er emnet ikke genstand for diskussion, og spørger man månedens kronikør, Kuzma Pavlov, er det både synd og skam, fordi disse børn fratages retten til at leve. Kuzma Pavlov Det var en lørdag aften og ikke en ædruelig af slagsen. Det husker jeg, fordi jeg ikke kom i kirke næste dag. Som det jo sig hør og bør, bliver der luftet megen lommefilosofi i sådanne stunder, hvoraf det meste er glemt dagen efter. Det meste lommefilosofi er naturligvis ganske ubrugeligt, men en enkelt bemærkning har jeg dog alligevel husket den dag i dag ikke fordi den udmærkede sig ved at være særlig skarpsindig, men fordi det var en selvfølgelighed, som jo mere jeg har tænkt over det alligevel ikke er så selvfølgelig. DET ENESTE SIKRE I LIVET Det eneste sikre i livet er sagde min kammerat, mens han meget tydeligt var stolt over sin egen visdom at vi alle skal fødes og alle skal dø. I øjeblikket lød det meget rigtigt, men jeg kom alligevel til at tænke lidt nærmere over det. Hvad med fri abort? spurgte jeg så. Ej, nu begynder du ikke på det igen afbrød min kammerat mig, hvorefter samtalen gled over i generelle betragtninger om sprut, kvinder og andre af livets herligheder. Efter denne samtale har jeg stået tilbage med et grundlæggende spørgsmål, som ingen har evnet at svare på: Hvorfor er fri abort lovlig i det meste af den vestlige verden? Jeg vil i det følgende gøre mig nogle betragtninger om dette. Siden 1973, hvor abort blev legaliseret, har lægevidenskaben naturligvis gennemgået en kæmpe forandring. Der er efterhånden ikke megen tvivl om, at et foster ikke er en del af en kvindes krop. Barnet har længe inden den lovlige abortgrænse dannet alle de karakteristika, som det vil have i livet hænder, fødder, blå øjne, tykt hår, en skæv lilletå, et svulstigt temperament. Det er et lille, skrøbeligt menneske i udvikling, hvilket er videnskabeligt meget velunderbygget, og hvilket enhver, der i øvrigt har set et foster, tydeligt kan se. Hvis man skal forfølge tanken om, at barnet blot er en del af moderen, må man jo mene, at moderen i graviditetsperioden har fire hænder, fire fødder, to hjerter og jeg ved ikke hvad. Det vil ingen dog hævde, for vi ved til syvende og sidst godt, at barnet er et selvstændigt væsen. Barnet har ikke engang nødvendigvis samme blodtype eller endog hudfarve som moderen. Faktisk er fostre så menneskelige, at de bruges til eksperimenter for at undersøge, hvordan bl.a. bestemte stoffer virker på mennesket. Når det er belejligt for os, er vi således enige om, at der er tale om et menneske. Når det derimod bliver ubelejligt, søger vi efter bortforklaringer. HVIS IKKE ET MENNESKE, HVAD SÅ? Hvad skulle det i øvrigt ellers være, såfremt det ikke var et lille menneske? Det er i hvert fald ikke blot en normal del af den kvindelige krop, da det hidtil er uset, at en nyre eller et modermærke hvilket Side 135

REPLIQUE 5. årg. s. 135-137 Det kunne være Dem Af Kuzma Pavlov et foster ofte er set sammenlignet med pludselig former en selvstændig personlighed. Andetsteds er det set hævdet, at det endnu ikke er et barn, fordi bedømmelsen af, hvorvidt det er et barn, afhænger af en etisk vurdering. I en situation, hvor det er så videnskabeligt velunderbygget, at er foster er et barn, giver det dog ganske enkelt ikke mening at tale om etiske vurderinger. Det er et stadium af livet, som vi alle har gennemgået selv Dem, kære læser. Jo jo tænker De måske, men hvad hvis forældrene ikke har tid eller midler til at tage sig af et barn? Ville det ikke være synd for barnet at vokse op i et sådant miljø? Bevares, naturligvis er det ikke samtlige forældre, der har overskud til at tage sig af et barn, men der er så mange andre udveje end at fratage barnet chancen for at leve. Hvad skulle der eksempelvis være til hinder for at bortadoptere barnet? Det vil være langt mindre indgribende end at fratage det chancen for i det hele taget at få et liv. Ens økonomiske eller uddannelsesmæssige situation kan aldrig legitimere, at man fratager et barn muligheden for at leve. Heller ikke en misforstået medlidenhed med barnet kan nogensinde være en grund til at foretage en abort. Til hver en tid ville barnet vælge livet frem for døden er De i tvivl, kan De blot spørge Dem selv, hvad De ville vælge, hvis De fik valget mellem at blive født eller ej. Det kan snildt ske at De, kære læser, ikke er lige så klog, sjov og flot, som De gerne ville være, men er De trods alt ikke glad for, at De fik chancen for at leve, for at grine og for at elske frem for blot at ende som en klump affald i sygehusets affaldsspand? KVINDENS RET TIL EGEN KROP Men er det alligevel ikke kvindens frie ret at få en abort? Vi kan vel ikke tvinge hende til at føde et barn, hun ikke vil have. Tjo, men når det forholder sig således, at barnet ikke er en del af kvindens krop, men er et selvstændigt levende væsen, er det da en besynderlig ret at tildele kvinden det er jo intet mindre end retten til at nægte et menneske at leve. Denne såkaldte ret har da også ofte kastet det rene vanvid af sig; halvdøde fostre spjætter efter fejlslagne kaliumindsprøjtninger, kommuner tvinger unge mødre til at abortere helt raske børn, mødre knækker psykisk sammen, fordi de alt for sent har indset, hvad de har gjort. Alt dette har tilsyneladende ikke medført nogen større forargelse, da det er kvindens frie ret. Og alt dette har De betalt for, kære læser; hver et indgreb, hver en kaliumindsprøjtning i barnets hjerne, hvert af de 16.000 børn om året er blevet aflivet for Deres penge, fordi det er kvindens frie ret. Ofte har folk da også en tendens til at ændre mening om denne rettighed, hvis spørgsmålet får et personligt præg. Når man stiller folk spørgsmålet om, hvorvidt det ville være i orden, at deres forældre fik foretaget en abort således, at de ikke selv fik chancen for at leve, har de fleste det med at sige nej. Af uransaglige årsager ændrer de fleste dog holdning, når snakken falder på abort generelt. Pludselig bliver abort til en kvinderet. Side 136

REPLIQUE 5. årg. s. 135-137 Det kunne være Dem Af Kuzma Pavlov Måske vil De, kære læser, nu indvende, at der jo også findes grænsetilfælde eksempelvis hvis barnet er svært handicappet, hvis barnet er undfanget ved voldtægt, hvis det kun kan fødes med risiko for moderens helbred mm. Heri har De naturligvis ganske ret. Selvfølgelig er diskussionen aldrig fuldkommen sort/hvid, præcis som det forholder sig med alle andre emner i livet. Af uransaglige årsager ender debatten om den frie abort dog altid med disse grænsetilfælde med det beklagelige resultat, at vi aldrig kommer til at diskutere det moralsk forkerte i, at vi hvert år nægter 16.000 børn retten til livet. Langt den overvejende del af disse er jo hverken multihandicappede, resultater af voldtægt eller noget helt tredje. Det er ganske almindelige børn, som blot ikke lige passede ind i folks tilværelse. Det er denne debat, vi først og fremmest må tage i stedet for at forsøge at afspore den. Debatten eksisterer dog ikke for tiden, hvilket er både synd og skam. Der må være plads til at debattere det moralsk tvivlsomme ved at nægte 16.000 mennesker om året retten til at leve i alt ca. 800.000 er det blevet til siden den frie aborts indførelse. Der må være plads til at fremhæve, at et foster ikke blot er en klump væv, som man kan tillade sig at smide ud i hospitalets affaldsdynge. Der må være plads til at føre et forsvar for dem, der endnu ikke kan forsvare sig selv, for tænk Dem, kære læser: De kunne lige så vel selv have været en af de 800.000, som aldrig fik chancen. Side 137