Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE VERDEN... 4 HVIS ER BARNET, ANNELISE PFEIFFER DEN NY TIDS SKOLE EN KROPSLIG SKOLE... 4 BEGREBSDEFINITION... 5 SOCIAL KOMPETENCE... 5 FLOW... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... 6 KONKLUSION... 6 PERSPEKTIVERING... 6 LITTERATURLISTE... 8
Indledning Man bliver i dagens medie, mere eller mindre bombarderet med hvor dårligt vores børns sociale kompetencer er. Der bliver fra samfundets side stillet større og større krav til pædagogens rolle som formidler af de sociale kompetencer til børnene. I min 2. lønnede praktik i Lundegården fritidshjem Ballerup, arbejdede jeg målrettet med et slåskultur projekt, hvor jeg havde stilet sigtekornet ind på individets adfærd. Det gik hurtigt op for mig, at denne form for aktivitet, åbnede mange muligheder for det pædagogiske arbejde. I legen opstod der mange små og store konflikter, som barnet ofte havde problemer med at håndterer. Det var i mange af disse situationer jeg stillede mig selv spørgsmålet: hvordan og hvor i barnets udvikling kan jeg gøre en indsats for, at støtte og hjælpe barnet med, at skaffe værktøjer til at håndterer de før nævnte konflikter. Det kom også tydeligt frem, at børnene i projektet var på forskellige udviklingsstadier. Al denne nyerhvervet viden om det enkelt barn, som jeg tydelig så i projektet, måtte kunne bruges konstruktivt i mit arbejde med, at udvikle det enkeltes barns sociale kompetencer, og det er netop det jeg vil kigge på i denne opgavne. Problemstilling Set ud fra den overnævnte samfundsudvikling er det nærliggende, at stille spørgsmålene. Hvilket grundlag har pædagogen for, at forstå barnets sociale kompetenceudvikling, og hvad kan Daniel N. Sterns teori om barnets udvikling tilføje denne problemstilling. Er det muligt at skabe rum, for at tilrettelægge barnets hverdag i institutionerne, så pædagogen kan leve op til samfundets krav om barnets sociale kompetencer? Afgrænsning I prøvespørgsmålene til mundtlig afsluttende prøve i teorifag, har jeg valgt stikord 2. Børn og unges sociale kompetencer. Jeg vil holde fokus på hvad jeg som pædagog kan gøre for at støtte barnet i udviklingen af deres sociale kompetencer. Jeg har valgt, at gå ud fra Daniel N Sterns teori om barnets udvikling. Jeg vil til fremlæggelsen fortælle, hvordan jeg har arbejdet med de nævnte teorier og metoder. Min målgruppe er børn på fritidshjem i alderen 6-10 år, indenfor normal området. Jeg har specielt været interesseret i de ældste 2
børn, de børn der har haft brug for støtte til, at indgå i gode sociale relationer med andre børn. Metode Jeg har bygget synopsen op på følgende måde. I indledningen har jeg et samfundsperspektiv, som er grundlaget for min problemstilling. Af teori har jeg valgt at bruge Daniel N. Sterns udviklingspsykologiske teori fordi, den for mig giver et godt redskab til, at se hvor jeg målrette kan gøre en indsats for, at støtte barnet i dets udvikling. Lis Halbys artikel barnet mellem kaos og orden har jeg med for at understrege vigtigheden i at støtte barnet i dets nysgerrighed. I Annelise Pfeiffers artikel den ny tids skole en kropslig skole skriver hun, at vi ofte glemmer, at afsætte tid til kropslig og følelsesmæssig fordybelse. Det er den påstand der gør, at jeg har den med i denne opgave. Teori Hvis er barnet, Halby, Lis Barnet mellem kaos og orden Lis Halby siger at vi som opdrager ofte er bange for, at miste styringen og kontrollen for at udgå at dumme os. Det er i virkeligheden hæmmende for, at tænke på nye opdragelses måder. Så siger hun at effektiviteten er i højsæde og refleksionen har ringe kår. Vi glemme ofte at stoppe op og tænke, før vi dømmer og handler. Lis Halby mener vi bør slippe trangen til, at styre og kontrollere for i stedet, at være nærværende i individets tilblivelsesproces. Opdrageren skal have modet til at skabe, når man skaber, er man kreativ og når man er kreativ lære man at stole på egne sanser. Kreativitet er ikke en solopræstation, men noget der opstår i samspil med andre i en ny ukendt situation. Kreativitet er noget det opstår mellem rutinerne og kaoset. Her mener Lis Halby også at vi som opdrager ofte hæmmer barnets basale udforskningstrang og nysgerrighed og derved kreativitet 1. 1 Henriksen et al. (2002:55-62) 3
Daniel N. Stern spædbarnets interpersonelle verden Daniel N. Stern har skrevet en udviklingspsykologisk teori, som bygger på forskningen af spædbørns subjektive oplevelse af deres sociale liv. Denne synsvinkel ligger mellem tidligere forskning på området. Tidligere forskning er baseret på: 1) udviklingspsykologer som arbejder ud fra observationsbaseret og eksperimentelle forskningstraditioner, uden at konkludere på barnets subjektive oplevelse af beskaffenhed. 2) psykoanalytikerne som konkluderer på rekonstrueret materiale og på ældres og forældres opfattelse af det observerede spædbanet 2. Det Daniel N. Stern gør i forhold til tidligere forskning er, at han forsøger at drage slutninger om spædbarnets subjektive sociale oplevelse, ud fra direkte observationer af barnet. Han siger, at barnet udvikler sig i selver. Hans beskrivelse tager udgangspunkt i Spædbarnets subjektive oplevelse af sig selv. Han deler fornemmelserne af selv op i: fornemmelser af et emergentselv, kerneselv, subjektivt selv, intersubjektivt selv, verbale selv og narrativt selv 3. I følge Daniel N. Stern er de tre første selver medfødte. Han siger yderligere, at alle selverne udvikles i relation med andre. Hvis er barnet, Annelise Pfeiffer Den ny tids skole en kropslig skole Annelise Pfeiffer siger, at vi i dagens opdagelses af børn, ikke udnytter de ressourcer børnene har, men fokuserer for meget på samfundets krav om intellektuelle børn. Ikke fordi vi ikke vil, men dels, fordi det voksnes liv, er stresset og derfor i stigende grad mangler tid til kropslig og følelsesmæssig fordybelse. Hun siger dette er vigtigt, hvis vi vil have børn der både er intellektuelt dygtige, glade, medfølende, sunde og stærke. Hun deler opdragelse op i tre planer, intellektuelle, fysisk og følelsesmæssigt. Hun siger yderligere at vi ikke er gode til at styrke børnenes sanselighed. For at gøre noget ved det siger hun, at vi bør arbejd ud fra en ny pædagogik hvor vi har fokus på, at lære egne kræfter at kende både fysiske, følelsesmæssigt og intellektuelt 4. 2 Stern (2000:44-45) 3 Stern (2000:17-26) 4 Henriksen et al. (2002:219-230) 4
Begrebsdefinition Social kompetence Jeg vil definere begrebet sociale kompetencer, fordi det er vigtigt at arbejde ud fra en fælles definition, fx hvis jeg får en bekymring omkring et barn, så har jeg en fællesbetegnelse, at arbejde ud fra. Psykologisk pædagogisk ordbog definerer sociale kompetencer som samværskompetence der bl.a. omfatter 1) empati, 2) at udtrykke sig kommunikativt, både verbalt og nonverbalt, 3) at respekterer egne og andres grænser, 4) at indgå i sociale fællesskaber, uden at miste sin individualitet, 5) at forstå, accepterer og følge sociale normer og spilleregler 6) at takle belastningsfaktorer 5. Flow Begrebet Flow har jeg valgt at tage med, fordi det har været et grundlæggende element i mit praktiske arbejde med børnene. Flow betyder, at udfordre individet i forhold til individets evne/færdigheder. Praksis Ud fra min 2. lønnede praktik, erfarede jeg ofte, at pædagogerne er bange for at miste styringen og kontrollen. De aktiviteter vi tilbyder, var ofte aktivitet hvor vi som pædagoger kunne bevare den fulde styring og kontrol. Med den erfaring og den viden, jeg har fra de nævnte teorier, står det tydeligt for mig, at vi måske hæmmer barnets basale udforskningstrang og nysgerrighed og det er jeg ikke helt sikker på er pædagogens rolle. Jeg tror derimod, at pædagogens rolle bør være, at vi som professionel skal være bevidst om, at vi er en vigtig del af barnets tilblivelsesproces. 5 Hansen et al. (2001) 5
Diskussion Med den viden vi har omkring barnets udvikling, barnets behov for kropslig og følelsesmæssigt fordybelse, og viden omkrig vigtigheden i, at vi som pædagog er en del af barnets tilblivelsesproces. Undre det mig, at vores alarmklokker ikke ringer kraftigere en de gør, når man samtidig ser på den uheldige udvikling, der er i børnenes sociale kompetencer. Jeg vil gerne diskutere vigtigheden i, at vi som pædagoger ved en del om barnets udvikling. Vigtigheder i, at vi er vores ansvar bevidst. Vigtigheden i, at turde gøre nye tiltag. Alt dette for at optimere de timer børnene har i institutionerne, så de engang kan lukkes ud i samfundet som selvstændige tænkende individer, der har udviklet sig til, at være mennesker med et stærkt intellektuelt, fysisk og følelsesmæssigt selv. Konklusion Grundlaget for at forstå barnets sociale kompetenceudvikling, burde være der i form af den nævnte teori. Til trods for det oplevede jeg ofte i min før nævnte praktik, at vi diskuterede emnet. Diskussioner der ofte prøvede, at finde ud af hvad der var gået galt, og desværre ikke diskussioner om hvad der kunne gøres for, at støtte barnet i at komme videre. Det er jeg lidt ked af, når man ser på hvad Daniel N. Sterns teori om barnets udvikling, kan tilføje diskussionen. På spørgsmålet om det er muligt at skabe rum for, at tilrettelægge barnets hverdag i institutionerne, så pædagogen kan leve op til samfundets krav om barnets sociale kompetencer. Må jeg svare ja det kan godt lade sig gøre. Det handler om, at vi tillader os selv, at være en del af barnets tilblivelsesproces, uden at være bange for at dumme os, som Lis Halby siger det. Hvis jeg ser tilbage på mine erfaringer fra 2. lønnede praktik, gik det mere og mere op for mig, at stort set alle de aktiviteter vi tilbyder, mere elle mindre er voksen styret, og det kunne jo være fordi vi i virkeligheden var bange for at miste styringen. Perspektivering I uddannelsesbekendtgørelsen 1 stk.2 står der at jeg skal fremme min evne til aktivt at medvirke til, at udvikle et demokratis samfund. Det er en sætning der forpligter og som i 6
bund og grund er, grundlaget i det pædagogiske arbejde. Det er også en sætning der stille krav til, at jeg gør hvad jeg kan for at holde mig orienteret om det pædagogiske arbejde, hvad er det der røre sig på området og hvad er der af nye teorier. Hvis jeg ser på de teorier og artikler jeg har valgt i denne opgave, bærer de alle sammen præg af nytækning, tækning som jeg mener, er vigtige i forhold til samfundets udvikling. De sætter alle sammen brugergruppen i centrum og minder mig om at jeg som professionel pædagog er en del af barnets tilblivelsesproces. Det tror jeg er meget vigtige parameter for, at vi kan støtte barnet i udviklingen af deres sociale kompetencer, for derved at styrke barnets identitet, og som jeg skriver i diskussionen, støtte barnet til at være mennesker med et stærkt intellektuelt, fysisk og følelsesmæssigt selv. 7
Litteraturliste Hansen, Mogens & Poul Thomsen & Ole Varming (2001) Psykologisk-pædagogisk ordbog (13. udgave) København. Gyldendal Henriksen, Spæt og Anette Daugaard Bentzen (2002) Hvis er barnet? Artikel af Halby, Lis Barnet mellem kaos og orden (s. 55-62) København. Forlaget Børn & Unge Henriksen, Spæt og Anette Daugaard Bentzen (2002) Hvis er barnet? Artikel af Pfeiffer, Annelise Den ny tids skole en kropslig skole (s. 219-2230) København. Forlaget Børn & Unge Stern N. Daniel (2000) Spædbarnets interpersonelle verden. (2. oplag) København. Hans Reitzels forlag 8