Videnskab og lidenskab i ledelse



Relaterede dokumenter
Videnskab og lidenskab i ledelse

Videnskab og lidenskab i ledelse

Videnskab og lidenskab i ledelse 2017

Videnskab og lidenskab i ledelse 2018

Videnskab og lidenskab i ledelse 2017

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE

Videnskab og lidenskab i ledelse

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

Find ind til din indre kerne

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Find ind til din indre kerne

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

Videnskab og lidenskab i ledelse 2019

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

IDA Personlig gennemslagskraft

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

Nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde vores nyhedsbrev ved at sende en mail til

NLP Master Coach Practitioner Uddannelsesbeskrivelse

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Strategi, vækst og lederskab

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

Systemisk lederuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

LEDERNES LEADERSHIP PROGRAM STYRK DIT LEDERSKAB OG UDVID DIT LEDELSESMÆSSIGE HANDLERUM. 6 dage fordelt på 3 moduler

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

LÆR AT ARBEJDE MED ORGANISATIONSOPSTILLING

Teori U - Uddannelsen

Ledernes. Styrk dit lederskab og din evne til at opbygge stærke relationer. Skab større motivation og bedre præstationer blandt medarbejdere

Åbent program Efteråret 2012 NEUROLEADERSHIP EN HJERNEBASERET UDVIKLING AF DET PERSONLIGE LEDERSKAB

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund

Retorik. tag ordet i din magt! Modul 1. Modul 2. Modul 3 Strategisk retorik positionér dig som leder og skab forandringer

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

Udviklingsprogrammer for ledere

LEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Mannaz Lederuddannelse

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

STRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH. Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress.

COACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER

Mindfulness i pædagogikken

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

COACHUDDANNELSE LEDERNES STYRK DIT LEDERSKAB OG DIN EVNE TIL AT OPBYGGE STÆRKE RELATIONER

FOREDRAG & KURSER ERIK ØSTENKJÆR. Dipl.Psych. MFCC. Viljen starter, hvor lysten holder op! SPORTS PSYCHOLOGY INSTITUTE

Kommunikation at gøre fælles

Projektlederuddannelsen

Der er 3 niveauer for lytning:

Spørgsmålet er; hvornår har du sidst målrettet trænet din vilje og dit kendskab til dig selv?

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

DIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk

NY LEDER - NY VIRKELIGHED VI SKABER GROBUND FOR DIN UDVIKLING OG KOMMER TÆT PÅ DIG SOM NY LEDER

UDVIKLING LÆRING COACHING

Ledelse af professionelle læringsfællesskaber

Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje

Forandringsledelse. På kurset arbejder du med: Succesfuld ledelse af forandringsprocesser. Hvem deltager?

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER

STRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH. Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Mindfulness skab resultater i balance

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

Motiverende Kommunikation

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti

udvikling af menneskelige ressourcer

DANSKE BYGGEØKONOMERS LEDERUDDANNELSE 1 STYRK DIT PERSONLIGE LEDERSKAB

Dette forløb er for dig, som ønsker at kunne udtrykke dig med ro, overbevisning og autenticitet med det rette budskab.

Tænd din ildsjæl. Kursuscenter Brogaarden Den Generator foredrag, kurser og konferencer.

Børne- og Ungepolitik

MENTAL ROBUSTHEDSTRÆNER

HVAD ER SELV? Til forældre

Efter uddannelsen vil du som leder være i stand til at:

Dance Movement. Metoder er Dans og bevægelsesterapi, coaching, procesfacilitering og procesorienteret samtaleteknik samt meditation.

Vil du være blandt verdens bedste ledere og teamcoaches?

Strategi, vækst. og lederskab. Executive Lederudviklingsprogram.

STRESSCOACH BLIV CERTIFICERET STRESSCOACH. Stresscoachuddannelse for professionelle, der arbejder med rådgivning, coaching og behandling af stress.

Indledning. Hvordan kan du som socialrådgiver være både myndighed, ekspert, hjælper, motivator og procesansvarlig?

Mindfulness Based Stress Reduction (MBSRforløb)

Teori U workshop for kvinder om personligt lederskab Marokko den marts 2015

TÆND DIN ILDSJÆL ET KURSUS OM TEENAGECOACHING OG RELATIONSKOMPETENCE FOR FAGFOLK, DER ARBEJDER MED UNGE BRANDBJERG HØJSKOLE DEN

Ledertræf2019 Mennesker møder mennesker - visionsledelse og opfølgning på virkninger

Effektiv eksekvering og implementering af strategi

Impact Communicator 3

Børne- og Ungepolitik

Inkluderende og motiverende kommunikation

Mindful Company Compact

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Transkript:

Videnskab og lidenskab i ledelse - Seminarrækken, hvor vi stopper op og lader os inspirere af naturvidenskab, filosofi, psykologi, kunst og natur og ikke mindst samtalen for at opnå større indsigt og finde nye veje

Hvad går forløbet ud på? Seminarrækken henvender sig til erfarne ledere, der ønsker at videreudvikle deres lederskab og organisation og er parate til at lade sig udfordre af ny viden, nye metoder og nye perspektiver. Forløbet giver lederne mulighed for at blive inspirerede af kompetente oplægsholdere fra videnskabens og kunstens verden. Egne ledelsesrefleksioner og dialog med andre ledere indgår i veltilrettelagte processer, hvor der er tid til at gå i dybden. Konkrete ledelsesudfordringer indgår som mulige samtaleemner, når tilliden er bygget op i den særligt udvalgte gruppe af deltagere. Seminarrækkens hovedtemaer er: Ledelseskrise i konkurrencestaten Etik og dannelse Narrativitet: Organisationen som myriader af historier Livsmod, valg og vilje Masker og roller Lytte, lære, lede med musikken som medie

Baggrunden for seminarrækken Vi lever i en overgangstid, hvor forskellige krydspres opstår, og hvor gamle tilgange og metoder ikke længere slår til. Individer bukker under for stress, og organisationer er under øget pres fra en omverden i opbrud. Uden om kæmper samfundet for at finde nye styringsformer, og kloden er i krise. Sideløbende opstår der dog også nye strømninger og tendenser. Inden for forskellige videnskaber erkendes det, at biologiske, organisatoriske og sociale systemer er indbyrdes forbundne, og at feedbackmekanismer påvirker os på måder, som ingen tidligere har erkendt. Det har skabt stigende bevidsthed om, at videnskaber skal tænkes sammen, og at nøglen til en ny praksis ligger i helheden og ikke i de enkelte dele.

Formålet med seminarrækken Formålet er ikke at opbygge bestemte kompetencer men give lederne mulighed for subjektivt at gentænke eget lederskab i dialogiske processer med andre reflekterende ledere. Eksterne oplæg og processer i seminarrækken skal skabe forstyrrelse, provokation, lidenskab og læring. Målet er at få den enkelte leder til at se og skabe nye perspektiver for sig selv, sin organisation og for samfundet. Bogen Ledelseskrise i konkurrencestaten udgør referencerammen i hele forløbet og bliver sendt til deltagerne forud for forløbet. Hovedpåstanden i bogen er, at staten og den offentlige sektor mod intentionen, men på grund af globaliseringspresset, har fået skabt en styringsfikseret ledelsesform. I bogen anbefales, at de offentlige ledere subjektivt får skabt deres egen udgave af substantiel ledelse, som kort sagt består af et tredelt fokus på opgaver, relationer og helhed. Seminarerne stiller derfor spørgsmål ved mening, intentioner og sammenhænge, men giver også plads til at søge svar og til at fordybe sig i ro og mag i skønne omgivelser på Helenekilde Badehotel med udsøgt æstetik og fantastisk udsigt over Kattegat.

Forudsætningen for deltagelse Deltagerne er bevidste om egen ledelsesstil har evnen til at reflektere over egen ledelsespraksis og organisation er parate til at eksperimentere er åbne over for at blive udfordret intellektuelt og bevidsthedsmæssigt er villige til at udveksle erfaringer og refleksioner med de andre deltagere har flere års erfaring som leder. Deltagere skal være indstillede på mindre hjemmeopgaver. Det er desuden et krav, at man inden kurset har læst Lars Bo Kaspersens og Jan Nørgaards bog Ledelseskrise i konkurrencestaten. Holdet består af max. 12 erfarne ledere og ledes af to af Cairos erfarne ledelseskonsulenter: Bodil Mørck og Sonja Rebien Lund. Hvert modul indeholder desuden oplæg fra en ekstern gæsteunderviser, som er ekspert inden for sit felt.

Fakta Datoer: Modul 1: 21. - 22. januar 2016 Modul 2: 7. - 8. april 2016 Modul 3: 8. - 9. juni 2016 Modul 4: 1. 2. september 2016 Modul 5: 17. 18. november 2016 Modul 6: 12. 13. januar 2017 Sted: Helenekilde Badehotel i Tisvildeleje. Deltagergebyr: 49.000 kr. eksklusive moms. Materialer og bøger er inkluderet i prisen. Tilmelding er bindende ved betaling. Da dialog og proces mellem deltagerne er afgørende, melder man sig til deltagelse i alle moduler. Omkostninger til ophold og forplejning afregnes direkte med kursusstedet og udgør ca. 2.600 kr. pr. seminar.

Forløbet Forløbet er tilrettelagt over seks seminarer, der hver varer to dage. Seminarrækken strækker sig over ca. et år, og på hvert af de seks seminarer optræder en ny gæsteunderviser med et særligt speciale. Cairos gennemgående konsulenter fungerer som proceskonsulenter undervejs og understøtter deltagerne i at omsætte gæsteundervisernes oplæg til daglig ledelsespraksis. Konsulenterne bidrager også med oplæg undervejs i forløbet. Hvert modul vil desuden indeholde plenumdiskussioner, gensidig inspiration i mindre grupper, individuel refleksion og traveture i de skønne omgivelser. Forskellige procesmetoder bliver anvendt. Gæsteunderviserne på seminarrækken er udvalgt, fordi de alle inden for deres respektive felt på ekstraordinær vis har bidraget til at skabe større forståelse og ny viden. Det har været et mål, at der er udfordringer til både hjerne, hjerte og krop.

Modul 1: Ledelseskrise i konkurrencestaten Modul 2: Etik og dannelse Modul 3: Organisation som myriader af historier Modul 4: Livsmod, valg og vilje Modul 5: Masker og roller Modul 6: Lytte, lære, lede ad musikkens vej Gæster: Lars Bo Kaspersen og Jan Nørgaard Hvorfor er ledelse blevet så svært? Deltagerne får et overblik over den offentlige sektors udvikling, og hvad det betyder for ledelse. Globalisering, Danmarks overlevelse som stat, ineffektive ledelsesformer samt substantiel ledelse og strategi indgår i modulet. Gæst: Morten Dige Hvorfor er etik, dannelse og indre motivation relevant og nødvendig i dag? Deltagerne bliver inspirerede af Aristoteles tanker om dydsetikken og oplever, hvordan den kan styrke os i at være menneske og leder, uden at vi mister fodfæste. Hvad vil det sige at være værdibaseret? Gæst: Dorte Nissen Hvordan kan hverdagens historier bidrage til organisationens udvikling og til det daglige samarbejde? Her vil vi se på, hvordan man som leder kan bruge det at navigere i organisationens historier konstruktivt i det daglige arbejde. Gæst: Eva Holmegaard Larsen Hvordan påvirker livsmod, valg og vilje vores muligheder som ledere og som mennesker? Deltagerne bliver inspirerede af eksistentialismens tanker om det enkelte menneskes opgave med at forholde sig til dilemmaer mellem valg og skæbne. Gæst: Finn Hesselager Hvordan styrker man samspillet imellem mennesker? Deltagerne afprøver forskellige teknikker og masker og oplever, hvordan det påvirker deres udtryk og nærvær og evnen til at skabe resonans i forhold til andre mennesker. Gæst: Peter Vuust Hvordan bliver du en god chef? Deltagerne lærer at have fokus på tre ting: Lytte, lære, lede. Det handler bl.a. om at være til stede i situationen, om at træne og om at lede som komponisten, der forstår at slippe kontrollen og improvisere sammen med sine folk. Personlig udvikling med fokus på substantiel ledelse Det intellektuelle, det emotionelle og det kreative menneske kommer i spil Ledelsesmæssig udvikling Der arbejdes med cases fra egen organisation og fra eget lederskab for at omsætte den nye viden til daglig ledelsespraksis, hvor målet er, at det skal virke

Gæsteunderviser: Lars Bo Kaspersen, ph.d., professor i statskundskab Modul 1: Ledelseskrise i konkurrencestaten Tema: Danmark befinder sig i en historisk ledelseskrise, som ledelsesmæssigt og strategisk måske svarer til krisen efter nederlaget til Tyskland i 1864. På modulet gennemgås statens og den offentlige sektors udvikling fra enevælde, over velfærdsstatens opbygning og til vores tid konkurrencestat. I denne udvikling ligger kimen til en forklaring på, hvorfor ledelse er blevet så svært. Globaliseringstruslen er af skiftende regeringer fortolket på en måde, der mod intentionen har skabt strukturelle modsætninger i det danske samfund. Endvidere har ledelse udviklet sig til at være styringsfikseret, hvilket yderligere har gjort det svært for ledere i den offentlige sektor at få skabt et ledelsesog samarbejdsrum, der både indeholder trivsel og effektivitet. Vi åbner overordnet set op for nye måder at tænke ledelse og strategi på og afslutter til sidst på hele seminarforløbet med at få fat i, hvad substantiel ledelse og realistisk strategiarbejde betyder for den enkelte deltager på forløbet.

Gæsteunderviser: Morten Dige, lektor i filosofi Modul 2: Etik og dannelse Tema: Aristoteles' ideer om dyder, dannelse og det gode liv er mindst lige så relevante i dag som for 2.400 år siden. Det har hverken reformationer, revolutioner, sekularisering eller globalisering ændret grundlæggende på. Dydsetikken har i nyere tid fået en renæssance både i den abstrakte filosofiske etik og i konkrete professions- og organisationsetikker. Blandt andet fordi man inden for begge områder i en periode har haft stort fokus på ydre regelefterlevelse frem for indre dannelse, på afledte værdier frem for grundværdier og på formelle procedurer frem for kerneydelser. Morten Dige gør rede for, at dyder i en moderne sammenhæng altid må tænkes i forhold til en konkret aktivitet i en organisation og en konkret funktion som f.eks. ledelse. Og det er her, der kan opstå helt nye og udfordrende perspektiver for både ledere og filosoffer.

Gæsteunderviser: Dorte Nissen, cand.pæd.psych., Inpraxis Modul 3: Narrativitet: Organisationen som myriader af historier Tema: Ofte tænker vi historier som noget, det gælder om hurtigt at komme bag om, så vi kan finde ud af, hvordan det virkelig er. Men historier bør tages langt mere alvorlige. De er organisationens dynamik og sammenhængskraft. Hver især skriver vi hele tiden hverdagens erfaringer ind i historier som f.eks. historier om faglige kompetencer, om omstruktureringen, om håndtering af vanskeligt samarbejde, om problemløsning, om god faglighed og professionelle standarder. Historierne om os selv, om samarbejdet med kollegerne og om organisationen sætter rammer for vores ideer om, hvad der bør gøres, og for hvordan vi handler i praksis. Nogle historier bliver fortalt ofte og med høje stemmer, mens andre er skrøbelige og undervejs. Nogle historier passer sammen, og nogle trækker hver sin vej. Som leder er man på ingen måde herre over historierne i organisationen og alligevel har det stor betydning, hvordan man placerer sig i historiernes landskab. Vi vil se på, hvordan man som leder kan bruge det at navigere i organisationens historier som en konstruktiv kraft i det daglige arbejde.

Gæsteunderviser: Eva Holmegaard Larsen cand.theol. og sognepræst Modul 4: Livsmod, valg og vilje Tema: Set fra en prædikestol kan man sige, at det strenge og opdragende overjeg, som f.eks. engang blev repræsenteret via kirkens udlægning i søndagsprædikerne, for længst er blevet afløst af en mild, omsorgsfuld moderlighed. En indstilling der præger os alle, fordi den er en del af den fælles diskurs, i familierne, på arbejdspladserne, i samfundet i det hele taget: Vi forventes at være mere milde end myndige. Som mennesker, som ledere. Men når vi samtidig agerer i en tid og en kontekst, der kalder på styringsfiksering, betyder det måske så, at vi kan have vanskeligt ved at træde i karakter og blive tydelige, både for os selv og for andre? Substantiel ledelse forudsætter livsmod og en klar bevidsthed om, hvad vi vil, og hvad vi vælger. Derfor undersøger vi nærmere, hvad livsmod, valg og vilje egentlig er for størrelser, og hvordan disse eksistentielle størrelser påvirker vore muligheder.

Gæsteunderviser: Finn Hesselager, skuespiller og underviser Modul 5: Kropssprog og masker Tema: Hvordan kan man være sig selv som person og som leder? Hvordan kan vi skabe resonans mellem os selv og vores roller? Vi får mulighed for at afprøve nogle unikke masker, som Finn Hesselager har med. Masken hjælper med at flytte fokus fra jeget og rollen og kan give adgang til mange forskellige sider af ens personlighed. Ved at skifte maske kan man f.eks. få kontakt med det stilfærdigt observerende, det socialt kontaktfulde eller det individuelt selvbevidste. På seminaret arbejdes der med at give lederen erfaring med nærvær og autenticitet i kontaktfeltet. Som optakt viser Finn Hesselager dramatiske, kropslige og sproglige teknikker, der hjælper med at nuancere bevægelser, tonefald, rytme, rolle- og rumfornemmelse i mødet med andre. Undervejs undersøger deltagerne, om der er særlige identitetsfortællinger og arketyper, som har spillet ind i forhold til deres måde at være i verden på.

Gæsteunderviser: Peter Vuust professor, hjerneforsker og musiker Modul 6: Lytte, lære, lede ad musikkens vej Tema: Musikkens verden og hjerneforskning giver inspiration til god ledelse. Hvordan leder og motiverer man højt kvalificerede og specialiserede medarbejdere? Man kan både som personaleleder og som komponist kun komme i mål med sine visioner, hvis man mestrer balancen mellem kontrol og ingen kontrol, præcision og det skitseagtige, det forudsigelige og det overraskende. Fra musikkens verden præsenteres indsigter, der hviler på den professionelle musikers ambition om at blive den bedste på sit instrument, det totale fokus på præstation og øve teknikker for at opnå det ypperste. Dertil kommer jazzmusikerens helt særlige talent for at improvisere, dvs. lægge den hårde øvedisciplin til side og være til stede i øjeblikket. Fra hjerneforskning kommer indsigter om hjernens udvikling og aldring, emotionel processering og indlæringsstrategier.

Sonja Rebien Lund, chefkonsulent, cand.mag. kontakt: sonja@cairosconsult.dk mobil: +45 2515 3410 Sonja har fokus på ledelse og samarbejdsrelationer og på, hvordan organisationer og virksomheder kan udvikle og udleve deres strategi. Hun er optaget af, hvordan ledere og medarbejdere kan motivere og blive motiveret når der skabes rum for dybere refleksioner over, hvorfor og hvordan organisationen og den enkelte udlever sin passion og ser sine kompetencer bidrage til opnåelse af meningsfulde mål. Hun har mange års erfaring med ledelse samt strategisk og kreativt arbejde i kommunikationsbranchen. Ud over sin universitetsbaggrund har Sonja efteruddannelser inden for bl.a. integrativ terapi og er certificeret i psykologiske værktøjer.

Bodil Mørck, chefkonsulent, cand.mag. kontakt: bodil@cairosconsult.dk mobil: +45 2515 9904 Bodil Mørck har mere end ti års ledererfaring og har igennem en længere årrække udviklet ledere, ledergrupper og medarbejdere i en lang række offentlige og private organisationer ud fra et psykologisk perspektiv. Bodil er optaget af, at mennesker får deres fulde potentiale i spil fagligt såvel som menneskeligt, og at de får taget hånd om det, der spænder ben for, at de kan indgå i givende og udviklende relationer med kolleger og kunder. Sideløbende med sit mangeårige virke som konsulent har Bodil taget flere uddannelser inden for bl.a. det systemiske og det narrative felt. Hun er endvidere certificeret i flere forskellige psykologiske værktøjer og har en uddannelse som narrative psykoterapeut.

Jan Nørgaard, chefkonsulent, cand.scient.pol. kontakt: jan@cairosconsult.dk mobil: +45 2515 9880 Kunder i den offentlige og private sektor samarbejder med Jan Nørgaard, når der er brug for organisationsstrategiske kompetencer til at afdække og løse komplekse problemstillinger. Siden Jan forlod Undervisningsministeriets budgetkontor i 1993, har han som rådgiver arbejdet i ministerier, styrelser, regioner og kommuner samt private virksomheder. Nært og ofte langvarigt samarbejde med direktion, ledelse og medarbejdere har skabt grundlag for at finde holdbare løsninger, hvor trivsel og effektivitet er omdrejningspunktet. De 22 års erfaring i rollen som organisationsstrateg er i samarbejde med professor Lars Bo Kaspersen samlet i seminarforløbets referenceramme: Bogen Ledelseskrise i konkurrencestaten, som alle deltagere får tilsendt. Jan er endvidere adm. direktør i Cairos A/S.

Udtalelser fra tidligere kursister Jeg har følt mig intellektuelt og mentalt udfordret det er næsten som at føle sig som en grønskolling igen Det er tale om et højt teoretisk niveau kombineret med meget givende øvelser Spændende vinkler, som er vedkommende for den daglige ledelsesudfordring Det overrasker mig hver gang, at jeg har så stort udbytte af at lege med jer Switch mellem oplæg, dialog, grupper, refleksion er rigtig god Tilliden i gruppen blev meget hurtigt etableret, og dialogen mellem teori og praksis sætter jeg stor pris på I rammer plet i forhold til de tunge ledere. Jeg har selv fået utrolig meget ud af forløbet. Vi vil gerne sende vores ledere af sted på de kommende kurser

Cairos egen Kairosfigur lavet af billedhugger Allan Therkelsen. Kairos stammer fra oldgræsk og betyder det rette øjeblik. De gamle grækere havde to udtryk for tid, nemlig kronos og kairos. Hvor kronos refererer til den kronologiske eller sekventielle tid, henviser kairos til tiden imellem - det øjeblik, hvor der opstår noget særligt og betydningsbærende. Mens kronos i sig selv er kvantitativ, er kairos snarere kvalitativ. Cairos vores navn forpligter, da sproget ikke er gratis: Kairos er kvalitetstiden tiden ind imellem, hvor vi stopper op og får noget særligt til at ske.