Notat Emne: Opsamling på temamøde om mangfoldighed i valgdeltagelsen Til: Valgsekretariatet Kopi: til: Udsatterådet, Handicaprådet, ÅUF, Ungebyrådet, Integrationsrådet, Ligestillingsudvalget, Ældrerådet, Valgsekretariatet Den 5. juni 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Forslagskatalog om øget mangfoldighed i valgdeltagelsen Indledning Forslagskataloget er udarbejdet med afsæt i temamøde den 4. juni, arrangeret af Ligestillingsudvalget. MBA-HR 8100 Aarhus C Ligestillingsudvalget havde inviteret følgende råd og udvalg til en temadrøftelse af, hvordan mangfoldigheden i valgdeltagelsen kan øges. -Integrationsrådet -Ældrerådet -Udsatterådet -ÅUF -Ungebyrådet -Handicaprådet Forslagskataloget er fremkommet ved gruppedrøftelser. Grupperne bestod af en tilfældig blanding af repræsentanter fra alle ovenstående råd, foreninger og udvalg. Udsatterådet var desværre forhindret i at deltage, og vil derfor få mulighed for at supplere med forslag. Sagsnr. 12/011785-10 Journalnr. Sagsbeh. Mie Lundgaard Telefon 8940 2000 Direkte telefon Fax E-mail milund@aarhus.dk www.aarhus.dk Deltagerne blev bedt om at forholde sig til to overordnede temaer: 1. Op til valget hvad kan skabe interesse for valget? 2. På valgdagen hvordan får vi alle til at sætte et kryds? Forslagskataloget skal give inspiration til valgsekretariatet, som skal rådgive valgbestyrelsen, i forhold til anvendelsen af byrådets ekstra bevilling til at øge valgdeltagelsen. Forslagskataloget er udarbejdet på baggrund af en fælles forståelse for, at alle grupper skal have lige mulighed for at stemme, således at mangfoldigheden i vores samfund også er afspejlet i vælgerskaren.
De rå referater fra gruppearbejdet er vedlagt. Fremfor en prioritering af forslagene, er de i stedet tematiseret. Hvis samme forslag er stillet i flere grupper, vil de kun fremgå en gang. FORSLAGSKATALOG Temaer: Mobilisering af vælgere: 1. Dannelse 2. Lokal mobilisering 3. Kommunikation og markedsføring 4. Byrådet / politikere skal komme ud over kanten Facilitering af valgdagen: 5. Valgsteder 1. Dannelse Skabe kendskab om, hvad lokalpolitik er og hvad kommunalstyret beslutter som har betydning for ens hverdag. Synliggørelse af hverdagspolitiske emner og hvordan byrådets beslutninger påvirker det liv man lever. - Folkeskoler: tegn mor og far der stemmer, udstilles i Rådhushallen. - Gøre mere ud af undervisning i valg og demokrati på skoler og ungdomsuddannelser. Fortæl de unge om byrådet. Udvikl undervisningsmaterialer. Det blev nævnt, at unge gerne vil stemme, men at de ikke ved nok om kommunalpolitik. Én af de unge nævnte, at hun to gange har været på Christiansborg i forbindelse med sin skolegang, men aldrig har været på Aarhus Rådhus, selvom hun har boet i Aarhus hele sit liv. Partiernes ungdomsafdelinger kan inddrages og arrangere paneldiskussioner på uddannelsesinstitutionerne mellem unge byrådskandidater. - Aviskonkurrence omkring lokalvalget (stiften og JP som bedømmere) - Prøvevalg for de 16 årige inkl. temaundervisning. Folkeskoler underviser i landspolitik og international politik, men ikke lokalpolitik. - Temamøde om valgdeltagelse evt. på Rådhuset. Invitere rektorer og andre repræsentanter fra uddannelsessystemet, kommunen, unge og frivillige - Stande på studiestart- og uddannelsesmesser om lokaldemokratiet / Aarhus er din by og du har en stemme. Kendskab til hvad byrådet beslutter skal højnes: Tilflyttere til Aarhus kender ikke politikerne og hvad der vedrører en og hvad der besluttes for ens aldersgruppe. 2
- Ungdomsuddannelserne har et ansvar for at få de unge med. Indkalde til større høring, hvor også forskellige medier er med, mhp. at dele det samfundsansvar det er at få de unge til at stemme. - Inddrage skoleledere og gymnasieledere i at få det ind i undervisningen. - Kulturinstitutioner temasætter valget og demokratiet - Handicaprådet holder temadebat om demokratiet - ÅUF facebook side omkring hvad et valg er, og hvorfor det er relevant - Præsentere et spil, fx på kommunens hjemmeside, hvor borgerne skal fordele fx en milliard kr. Dette kan give en forståelse af byrådets opgaver. Kunne også præsenteres i Rådhushallen eller Bruuns Galleri og tilbydes skolerne. Dette forslag sigter på det mere langsigtede. - Medtage yngre politikere som det er nemmere at identificere sig med. Behøver ikke at være kandidater. Det kan også være rollemodeller, der taler for at stemme. Oplysning om hvad der foregår i byrådet. 2. Lokal mobilisering - Tag din nabo under armen og stem - Imamer som indgang til muslimske medborgere - Det er vigtigt at få kontakt til netværk. Brug bl.a. foreninger for sårbare (f. eks. Trivselshuset, Foreningernes Hus, Kvindehuset i Viby. Lær Dansk) samt bydelsnetværk. En film kan ikke stå alene for at lære om, hvordan man stemmer. Der er brug for en forklaring fra en fra miljøet. - Dilemma at de ressourcesvage grupper ikke selv vil tage stilling, men vil have anvist hvem de skal stemme på. Mange ønsker en personlig anbefaling af hvem man skal stemme på. - Nødvendigt med informationskampagne for folk er ikke vant til at stemme. Der skal en tolkeindsats til. Mundtlig kampagne er bedst - ikke brochurer eller skriftlig formidling. Så hellere visuelt. - Forklaring på hvad der sker inde i boksen. Hvem er de opstillede? Hvad står de for og hvem er de ift. hinanden. - Bazar Vest som lokalitet for aktiviteter til fremme af stemmeafgivelse 3. Kommunikation og markedsføring - Personale der i forvejen har personlig kontakt til borgerne, kan gøre opmærksom på valget og aktiviteter op til. Evt. via badge, og ved generel information. Skal være neutral formidling 3
- Differentiere indsatsen til de forskellige målgrupper via borgerservice, biblioteker og lokalcentre - Piktogrammer til at bringe budskabet om valghandlingen hvad sker der inde i boksen? - Det skal meget tydeligt vises, hvordan man brevstemmer fx med film eller billeder som en brugsanvisning for at nå bl.a. etniske kvinder, personer med bostøtte m.fl. Vises både der hvor man brevstemmer og på hjemmesider etc. - Temasætte debat i Aarhus Onsdag - Har valget en lyd? - Indvandrer TV Kampagne - Sætte fokus på temaer (i kampagner), der viser, hvad du har indflydelse på, når du stemmer. Temaerne kan rettes mod forskellige aldersgrupper eller mere generelt, f.eks. ungdomsboliger, ældreboliger, cykelstier, børnehaver, vuggestuer. Der kan også laves korte indslag om, hvad byrådet bestemmer, rettet mod især 18-25-årige, men ikke kun dem. Det er vigtigt at få medierne med (aviser, tv) og bruge busplakater. - En fælles kampagne / symbolik ift. alle de forskellige initiativer vigtigt den handler om det at stemme. Kommunen skal koordinere en samlet information til institutionerne (et ur der tæller ned). - Kampagne med oplysning og afdramatisering af lokalpolitik. Vigtigt med stærke ambassadører, der kan fange opmærksomheden og er gode til at vække interessen. - Kunne vi prøve at lave en fællesseance for det fælles ansvar. Nogle ambassadører i byen, der kan være med til at løfte det. Universitetet, medier, gymnasierne. Rollemodeller - Brug rollemodeller, der taler for at man skal stemme. Konkret blev Medina nævnt. En sang eller indslag vil hurtigt blive delt på sociale medier. Under samme tema blev nævnt at en kampagne kunne være Giv demokratiet en hånd: Tag din nabo med. Det, der har effekt er at tale med folk, fx rollemodeller eller naboer og kolleger. Plakater har lille effekt. "Omvendt"kampagne Tænke nyt og omvendt. Kampagne om at du ikke skal stemme. Du skal ikke stemme for vi lytter alligevel ikke efter. "Bland dig udenom" kampagne med kendte fortalere som eks. Carl Aksel (indforstået med at han ville kunne provokere qua sin alder) 4
Vende det velkendte forslag om at kendisser skal være ambassadører for at stemme på hovedet. Paradise Hotel fyren fra Strøget som "posterboy" under sloganet "det er megaklamt at stemme" Forslaget kræver kreativ brainstorming, men der var god energi på ideen om at løfte noget af den politiske korrekthed og løftede pegefingre af budskabet. - Være hvor borgerne er også tre uger før valget 4. Byrådet / politikere skal komme ud over kanten - Politikere skal være mere synlige, stemme dørklokker, debatmøder etc. For at gøre det synligt hvad man står for. Kan lave team med kendte i lokalsamfundet - Opgave til lokalpolitikerne: stærkere profiler. De enkelte politikere skal informere om hvad de gør for de unge. Der skal opsøgende arbejde til. Politikerne skal i marken. - Valgcykler med megafon med politikere som prøver at gå i dialog med folk ude på lokale steder. Kommunens elcykler filmes til youtube klip. 5. Valgdagen - Oprette (brev)valgsteder på uddannelsesinstitutioner. Det skal dog være seriøst og der skal være valgurner og stemmerum. - Social event: fest hvor man kun kan komme ind hvis man har stemt. - Valgbus. - Godt hvis der kan være valgtilforordnede med anden etnisk baggrund til stede på valgstederne, der kan hjælpe på forskellige sprog. - Ældrerådet prøver med digitalt valg denne gang og med brevstemmer. Mål om 50% - Afstemningssteder på lokalcentrene plus hjælp til de svage ældre, så de kan enten komme til valgstedet eller valgstedet kommer til dem. - Vigtigt at kommunen hjælper de ældre borgere med at stemme, så ingen bliver glemt. De ensomme ældre uden den store kontaktflade. - De socialt udsatte grupper skal hjælpes til valgstedet - fragtes. - Aktivitetscentre - dem på kontanthjælp - Valgsted på universitetet. - Tilgængelighed - gør det nemt for alle målgrupper. - Huske det sociale aspekt og fællesskabet omkring afstemning. 5
Vigtigt med en differentieret tilgang til information om stemmeafgivelse til de grupper der ikke har tradition for at stemme og at det er et personligt valg. - Synliggøre at man har stemt via badge kan uddeles af de politiske ungdomsorganisationer - Facebook banner - Mobile brevstemmemuligheder - Aktiviteter for vælgerne tæt på valgstederne 6