11 12 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 29. september kl. 19.30 Lørdag 1. oktober kl. 16.00 Ravels Bolero DR SymfoniOrkestret Dirigent: Marc Soustrot Solist: Anna Caterina Antonacci, sopran Pro
Program Koncerthuset 2008/09 2011/12 2 TORSDAGSKONCERT Torsdag 29. september 2011 kl. 19.30 LØRDAGSKONCERT Lørdag 1. oktober 2011 kl. 16.00 DR SymfoniOrkestret DR Koncertkoret Dirigent: Marc Soustrot Solist: Anna Caterina Antonacci, sopran Koncertmester: Elisabeth Dingstad Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 og genudsendes: 30. september kl. 16 (DR Klassisk) 2. oktober kl. 9 (DR Klassisk) 2. oktober kl. 13 (P2) Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl. 18.30-19.00 i koncertsalen med P2-værten Svend Rastrup Andersen, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten Henri Tomasi (1901-1971) Fanfares liturgiques (1947) I. Bebudelse II. Evangelium III. Apokalypse IV. Langfredagsprocession Varighed: ca. 20 Arnold Schönberg (1874-1951) Verklärte Nacht, op. 4 (1899, rev. 1917 og 1943) Varighed: ca. 30 Pause: ca. 20.25 Ernest Chausson (1855-1899) Poème de l'amour et de la mer, op. 19 (1882-1890) I. Vandenes blomst II. Interludium III. Kærlighedens død Varighed: ca. 27 Maurice Ravel (1875-1937) Bolero (1928) Varighed: ca. 15 I Koncertpausen: I Venneforeningens bod i foyeren er der mulighed for at snakke med musikere fra orkestret og købe de seneste cd-udgivelser. Producent: Curt Kollavik Jensen Producer: Claus Due Teknik: Jan Oldrup Regissør: Jakob Helmer Mørck Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Team Rapo
Værker Koncerthuset 2011/12 3 Den franske komponist Henri Tomasi er så godt som ukendt i Danmark. Men holder man af messingmusik, er man måske stødt på et par af Tomasis værker, der er blandt det 20. århundredes bedste for messingblæsere: Hans sprudlende og smukke Trompetkoncert og hans Fanfares Liturgiques for messingorkester og slagtøj. Henri Tomasi: Fanfares liturgiques Af Jens Cornelius Liturgiske Fanfarer bygger på stof fra Tomasis opera "Miguel Mañara", som er historien om en Don Juan-type, der angrer sit tøjlesløse liv og søger mod religionen. Tomasi levede fra 1901 til 1971 og var blandt de unge, der fik 1920 erne til at brøle af dynamik. Bare et årti senere var festen forbi. Fascisme og krig gjorde ham stærkt skuffet over verden, og Tomasis radikale værker blev afløst af alvorlig og eftertænksom musik. Dertil kom nogle få religiøse værker, bl.a. et Fredsrequiem, tilegnet Frankrigs døde under 2. verdenskrig. I samme familie er de Liturgiske Fanfarer fra 1947. De fire satser har kristne titler: Bebudelse, Evangelium, Apokalypse og Langfredagsprocession. Værket sætter sig bevidst mellem forskellige stole. Det minder lidt om en symfoni, men er ikke for symfoniorkester. Men også om et oratorium, uden tekst eller sang. Ordet fanfarer fra overskriften bliver taget ganske bogstaveligt, for musikken er fuld af hornsignaler. I 1. sats kommer fanfaren fra ærkeenglen Gabriel, der bebuder Jomfru Maria, at hun vil føde en søn. Man hører derefter Gabriels ord blive 'reciteret' af blæserne, og det dæmpede svar er Marias reaktion på det guddommelige mysterium. Samme brug af fanfarer og af instrumenter, der reciterer en skyggetekst, hører man i 2. sats, Evangelium. 3. sats er en vision om en ny verden. Fanfarerne er vokset til noget uvirkeligt, og de insisterende galoprytmer repræsenterer Vorherre i sin stridsvogn. Sidste sats, Langfredagsprocession, hentyder ikke kun til korsfæstelsen, men også til de påskeoptog, der finder sted i katolske lande. Langfredag bæres store figurer af Jesus rundt i en uhyggelig sørgemarch. Langsomt udvikler satsen sig til en triumferende hymne: Troen på, at døden ikke har været forgæves.
Værker Koncerthuset 2011/12 4 Arnold Schönberg: Verklärte Nacht Bag strygerstykket Verklärte Nacht (Forklarelsens nat) ligger et digt med samme titel. Det er skrevet af Richard Dehmel og er så godt, at det fortjener at blive trykt ved enhver opførelse af musikken. Men komponisten Arnold Schönberg brød sig ikke om, at de to værker blev koblet for tæt sammen. Han mente ikke, at musikken var "en oversættelse" af digtet. "Verklärte Nacht" er oprindeligt skrevet som kammerværk for seks enkelte strygere. I 1917 bearbejdede Schönberg stykket, så det kan spilles for et større strygerensemble. I digtet beskriver Dehmel et elskende par, der vandrer i den kolde nat. Bange og nervøst går kvinden til bekendelse. Jeg bærer et barn, men ikke dit, fortæller hun og afslører, at hun gav sig hen til en fremmed, før hun mødte den mand, hun nu elsker. Hendes elsker svarer generøst og trøstende, at barnet vil blive som et barn af deres kærlighed, og nattens mørke vendes til forklarelsens lys. Inden Schönberg skabte sin radikale tolvtonemusik omkring 1. verdenskrig skrev han i en senromantisk stil. Verklärte Nacht er et af mesterværkerne fra den periode. Et intenst stykke i en enkelt sats, der varer en halv times tid. Vandringen fra mørke til lys svarer helt til digtets form. Og de afgørende, tilgivende ord kan høres tydeligt halvvejs inde i stykket, hvor de forkrampede udtryk afløses af en klar og stærk hymne. Verklärte Nacht er et stærkt udtryk for de mange brud, der foregik i 1890 ernes Europa. Synet på menneskets psyke og seksualitet var under forvandling, og Verklärte Nacht satte ord og toner på. Det var samfundet ikke parat til: Richard Dehmel blev trukket i retten, anklaget for usædelighed, og Schönbergs musikalske udlægning vakte skandale ved uropførelsen. Ernest Chausson: Poème de l amour et de la mer Musikken af Ernest Chausson er så fransk, som det næsten kan tænkes. Poetisk, raffineret og utrolig sensuel. I det store vokalværk Poème de l amour et de la mer (Digtet om kærligheden og havet) hører man hans særlige evner i fuld udfoldelse. Værket med den lange titel består af to store sange og et lille mellemspil. Chausson skrev musikken i 1880 erne, og det tog ham næsten 10 år at gøre værket færdigt. Chausson måler sig her med sin jævnaldrende kollega Debussy. Verden gik glip af megen god musik, da Chausson døde få år senere som bare 44-årig.
Værker Koncerthuset 2011/12 5 Teksterne til sangene er af Maurice Bouchor. I digtene vandrer en person ved stranden og tænker over sin tabte kærlighed til en smuk, ung kvinde. Nostalgi og tristesse farver hele værket i pagt med tidens 'Fin de siècle'-fornemmelse af en forsvindende æra. Chausson kom ulykkeligt af dage: På vej ned ad en stejl bakke væltede han på sin cykel og ramte en mur. Han var dræbt på stedet. Musikken bølger og svømmer rundt omkring sangstemmen, der bæres oppe på et sandt orkesterhav. Kombinationen af en original brug af orkestret og de utroligt flatterende vokallinier gør Poème de l amour et de la mer til en enestående sangsymfoni, der er noget helt for sig selv. Chausson opførte musikken med både en mand og en dame som solist. I nyere tid er det dog blevet et værk, der helt tilhører mezzosopranerne. Maurice Ravel: Bolero Jeg har kun skrevet ét mesterværk, sagde den selvkritiske og underfundige Ravel om sin Bolero. Desværre er der ikke noget musik i det. En bolero er en spansk danserytme. I Ravels stykke er det ikke kun rytmen, der er spansk. Også de to melodier, der snor sig gennem musikken, er i stil med musikken fra det eksotiske Andalusien. Temaerne spilles på skift af forskellige soloinstrumenter, og Ravel finder et utal af farver i orkestret. På et tidspunkt lader han tre instrumenter spille melodien samtidig i hver deres toneart. Aldrig har den ellers hæslige virkning lydt så godt! Bolero blev skrevet i 1928 som musik til en balletscene, danset af den berømte russiske ballerina Ida Rubinstein, der var en nær ven af Ravel. I næsten hele stykket består baslinien udelukkende af to toner. Og under hele forløbet fører lilletrommen an i en gentagen bolerorytme, der virker som en æggende og farlig understrøm. Imens stiger orkestrets volumen til et svulmende, eksplosivt udbrud, der ved slutningen bringer udviklingen op på et helt uventet plan. Selv om der i 1920 erne blev skrevet megen rabiat musik i Europa, blev Bolero opfattet som særlig moderne og uanstændig. Musikkens provokerende gentagelser og erotiske associationer var grænseoverskridende at overvære i en koncertsal. Ravel så sig nødsaget til at skrive en berigtigelse i pressen: Det ligger mig meget på sinde, at der ikke opstår misopfattelser af min Bolero. Det er et eksperiment af meget begrænset art, som ikke sigter efter at opnå andet, end hvad det rent faktisk opnår. Det er et stykke på 16 minutter, der udelukkende består af orkestrering uden musik og et langt, udtrukkent crescendo.
Dirigent Koncerthuset 2011/12 6 Dirigent Marc Soustrot Den franske dirigent Marc Soustrot er en god bekendt af Torsdagskoncerterne. Han gæstedirigerer DR SymfoniOrkestret næsten hvert år, som regel i værker af franske komponister. Marc Soustrot er født i Lyon. I sine yngre dage var han en glimrende basunist og pianist, inden han begyndte at studere direktion på konservatoriet i Paris. Hans gennembrud kom, da han vandt dirigentkonkurrencer i London og Besançon. Det skaffede ham arbejde som assistent for verdensnavne som Leonard Bernstein, André Previn og Karl Böhm. Marc Soustrot Født i Lyon, 1949 Uddannet som basunist og dirigent i Paris Efterspurgt som gæstedirigent, især indenfor fransk musik Har dirigeret DR SymfoniOrkestret og Det Kongelige Kapel ved mange lejligheder Fra 2012 er Marc Soustrot ny chefdirigent for Malmø Symfoniorkester I løbet af sin karriere har Marc Soustrot været chefdirigent for Beethoven Orkestret i Bonn og for det hollandske Brabant Orkestret i Eindhoven. Før da var han i hele 18 år chefdirigent for Loire Filharmonikerne i Frankrig. De senere år har Marc Soustrot udelukkende arbejdet som gæstedirigent, og han er en hyppig gæst i Norden. Ud over DR SymfoniOrkestret optræder han jævnligt med Det Kgl. Kapel, Odense Symfoniorkester, Stockholm Filharmonikerne, Göteborg Symfoniorkester og Oslo Filharmonikerne. Forbindelsen til Norden bliver endnu tættere, når han fra næste sæson bliver ny chefdirigent for Malmø Symfoniorkester. Marc Soustrots repertoire er usædvanlig stort, og de senere år har han især arbejdet med opera. På Det Kgl. Teater har han dirigeret flere franske operaer: Hoffmanns eventyr af Offenbach et af hans specialer og Debussys Pelleas og Melisande og Poulencs Karmelitterindernes samtaler.
Solist Koncerthuset 2011/12 7 Solist Anna Caterina Antonacci Hun er en af vor tids allerbedste Carmen er og er i det hele taget en af de mest karismatiske operasangerinder i dag. Anna Caterina Antonaccis signaturrolle er Carmen, den voldsomt lidenskabelige sigøjnerkvinde i Bizets jalousidrama. Det er et parti, som Anna Caterina Antonacci på enhver måde passer perfekt til, og det har gjort hende efterspurgt i Europas førende operahuse. Sidste år sang hun bla. Carmen på Det Kgl. Teater, og til næste sæson gør hun det på Bastille Operaen i Paris. Hvis man ikke lige får billet til den forestilling, kan man se hende som Carmen på dvd fra Covent Garden, hvor hun synger over for tenorstjernen Jonas Kaufmann som Don José. Anna Caterina Antonacci Født i den italienske by Ferrara og uddannet i Bologna Debuterede i 1986 Synger både sopran- og mezzosopranroller Regnes for en af vor tids bedste sangerinder i rollen som Carmen Anna Caterina Antonacci spænder vokalt så bredt, at hun både synger partier for sopran og for den lidt dybere mezzosopranstemme. Hendes repertoire strækker sig fra 1600-tallets tidlige barokmusik til det 20. århundredes mest udfordrende roller. Hun siger selv, at hendes yndlingskomponist er gamle Monteverdi, der levede for 400 år siden. Jeg håber, jeg møder ham i Himmelen en dag, siger hun. Jeg har så meget at takke ham for! Fransk og italiensk musik fylder mest i Anna Caterina Antonaccis kalender, og ofte er det musik af Berlioz. I år udkom hendes indspilning af Berlioz Cleopatras død med den unge stjernedirigent Yannick Nézét-Seguin. Senere i år synger hun Berlioz opera Fausts fordømmelse i Montreal og maratonforestillingen Trojanerne på Covent Garden i London. For sine præstationer indenfor fransk musik blev Anna Caterina Antonacci i 2009 udnævnt til Ridder af Æreslegionen af Frankrigs præsident Sarkozy.
DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann, llm@dr.dk Orkesterchef Ole Bækhøj, bkhj@dr.dk DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer ind 10-7 - 5 minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på www.dr.dk/koncerthuset/praktisk-info/. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner. www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso