Mikrotarifering v/ Koncerndirektør Kim Bruhn-Petersen
Agenda 2 Hvad er mikrotarifering? Sådan virker det! Fastlæggelsen af risikopræmien - den svære del Tariferingskriterier - begrænsninger Eksempel med adressetarifering - fra Odense Risikopræmien er ikke statisk Afrunding
Mikrotarifering 3 Hvad er mikrotarifering? Hvad er mikrotarifering? Forsikring byggede oprindeligt på et solidaritetsprincip - 100% solidaritet vil eksempelvis føre til samme pris for alle biler! Tarifering: - Modarbejdelse af solidaritetsprincippet ved at prissætte efter flere kriterier - Der bruges stadig flere kriterier, og denne udvikling vil fortsætte - Antal tariferingskriterier er nu så stort og prissætningen så fintmasket, at priserne kun findes på computer denne udvikling har skabt begrebet mikrotarifering
Mikrotarifering 4 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Sådan virker det! 1/6 Sådan virker det! 1/6 A B C D E F G H Selskab uden prisdifferentiering 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 A B C D E F G H Risikopræmie Udgangspunkt for prissætning Selskab med prisdifferentiering
Mikrotarifering 5 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Sådan virker det! 2/6 Sådan virker det! 2/6 C D A B E F G H Selskab uden segmentering 180 160 140 120 100 80 Kunder flytter til 60 billigere selskab 40 20 0 B E A C D F G H Selskab med segmentering
Mikrotarifering 6 Sådan virker det! 3/6 Sådan virker det! 3/6 180 Præmiestigning 180 Mindre omsætning 160 160 140 140 120 120 100 100 80 80 60 60 40 40 20 20 0 0 A B B E E F G H A C C D D F G H Selskab uden segmentering Selskab med segmentering
Mikrotarifering 7 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Sådan virker det! 4/6 Sådan virker det! 4/6 A B B E E H F G Selskab uden segmentering 180 160 140 120 100 80 Kunder flytter til 60 billigere selskab 40 20 0 A C C D D F G H Selskab med segmentering
Mikrotarifering 8 Sådan virker det! 5/6 Sådan virker det! 5/6 180 160 Får store problemer nye forhøjelser og færre kunder 180 160 Ender med såvel større indtjening som større omsætning 140 140 120 120 100 100 80 80 60 60 40 40 20 20 0 0 A B B E E F G H A C C D D F G H F G Selskab uden segmentering Selskab med segmentering
Mikrotarifering 9 Sådan virker det! 6/6 Sådan virker det! 6/6 Opsummering: -Kunderne flytter derhen, hvor de kan få den billigste forsikring kunderne bliver vindere! - Det selskab, der differentierer priserne meget, tiltrækker kunder med lav risiko og vil samtidig ikke være attraktivt for kunder med høj risiko. På kort sigt betyder det en nedgang i omsætningen, der senere kompenseres af, at konkurrenterne må hæve deres priser for at få samme indtjening. Når konkurrenten forhøjer, får selskabet mulighed for igen at øge væksten, uden at det går ud over indtjeningen pr. kunde - Det selskab, der ikke differentierer sine priser, tiltrækker kunder med høj risiko uden at tage merpræmie. For at få samme indtjening må alle kunder have en prisforhøjelse, og dermed kundeafgang
Mikrotarifering 10 Fastlæggelsen af risikopræmien - den svære del! Fastlæggelsen af risikopræmien - den svære del! Jo flere data vi har til rådighed, des mere præcist kan det blive - Mængden af data (interne og eksterne), kvaliteten af data, og kapaciteten til at regne, er helt afgørende for at kunne ramme risikopræmien så præcist som muligt! - Interne data: egne data fra policesystemer (objektkendskab) og skadesystemer (hvad blev skadet, hvorfor m.v.?) - Eksterne data: motorcentral registret, BBR m.v. - data alle kan få! Selskabets størrelse er en afgørende faktor for prissætningen! - Store selskaber med styr på data kan lave den mest korrekte prissætning ud fra en risikomæssig betragtning. Det vil blive en mere betydningsfuld konkurrenceparameter fremover!
Mikrotarifering 11 Tariferingskriterier - begrænsninger Tariferingskriterier - begrænsninger Etiske begrænsninger i brugen af data - Vi skal kunne give en forklaring på vores prissætning - fx 50.000 kr. for en ung mand i en BMW boende i Som stort forsikringsselskab skal vi kunne tilbyde alle privatkunder en afdækning af almindelige risici inden for et rimeligt prisspænd! - men med mulighed for fastsættelse af relativt store sikringskrav
Mikrotarifering 12 Eksempel med adressetarifering - fra Odense Eksempel med adressetarifering - fra Odense Odense inddelt i mindre geografiske områder - Figuren viser skadeprocent vedr. tyveri. Men Odense opfattes i den gamle tarif som ét område! Mindst risiko Størst risiko
Mikrotarifering 13 Prissætningen er ikke statisk Prissætningen er ikke statisk Risikoen flytter sig hele tiden - Hvad der er højrisiko i dag kan blive lavrisiko i morgen! Eksempler: - Banker (arbejdsskade), Nørrebro, mobiltelefoner, B&O tv, fladskærme, biler med startspærrer og højesteretsdomme vedrørende personskader Dette medfører, at priserne skal/bør justeres løbende
Mikrotarifering 14 Afrunding Mikrotarifering er ikke noget nyt fænomen! men blot et udtryk for en mere fintmasket prissætning Kunderne bliver vindere, idet de vil opleve endnu større prisforskelle! De store selskaber vil alt andet lige have fordel af mikrotarifering! Vi tror på vores egen prissætning! hvor priserne tilpasses løbende ud fra en risikomæssig vurdering Men vi kan altid blive bedre!
15
Styrkelse af kunderelationer V/ Koncerndirektør Kim Bruhn-Petersen
Agenda 17 Topdanmarks markedsføringsstrategi Hvor langt er vi kommet Opbygning af stærke relationer Hvad gør vi fremadrettet
Topdanmarks markedsføringsstrategi 18 Tostrenget strategi 1. Styrke brand gennem relationer til eksisterende kunder 2. Effektiv emnegenerering og besøgsbooking Det betyder også nej til traditionel og omkostningstung markedsføring med satsning på top-of-mind, massemarkedsreklame og andre tilsvarende kampagne-aktiviteter
Tallene taler for sig selv 19
Men hvorfor? 20 Fordi adfærd er den bedste kommunikation - det er relevant - det er produktet - og det er billigt Men det vigtigste er at holde målet med markedsføringen klart
Målene bestemmer handlingerne - Topdanmark version 21 Mål: Vækst - salg og holdbarhed Kendskab Image, Præference Succeskriterier: Hitrater, kundetilfredshed, omkostninger Reklamekendskab, Top of mind Handlinger: Forbedre salgsprocesser, kundeservice og kommunikation Massekommunikation
Fundamentet for strategien 22 I 2000 besluttede vi, at Topdanmark skulle være kendt for at være: Hjælpsom med glæde Uformel og ukompliceret Skabe værdi Kunden i fokus.husk at være menneskelig Succeskriterium: Kunden skulle opleve vores værdier i alle kontakter
Implementering af strategien 23 Værdiprocesser i alle afdelinger Sprogprojekt gennemført Målinger på kontakt med kunderne Grafisk stil ensrettet HUSK en del af vores officielle materiale HUSK-værdierne var første spadestik
Image forbedret blandt kunder og marked 24
Hvordan kommer vi videre 25 Vores identitet/brand er styrket, men vi vil videre. Det skal ske gennem stærkere relationer til den enkelte kunde. Udgangspunktet fremover er derfor, om kunden vurderer, at vi har leveret varen dvs. om kunden føler sig Godt Hjulpet, når han/hun har været i kontakt med os
Hvornår er kunden Godt Hjulpet? 26 Kunden er Godt Hjulpet, når vi har sikret os, at: kunden selv føler, at han/hun har fået den hjælp, som han/hun havde brug for - og forventede kunden har så meget overblik over sin situationen, som han/hun ønsker sig kunden har tillid til, at han/hun også fremover vil være Godt Hjulpet af os uanset, hvor og hvornår kunden møder os. Det giver en stærk relation
Kunderelation 27 Kunderelationer er en måde at udtrykke virksomhedens/mærkets styrke i markedet på. Relationen til kunderne skal ses som et stykke tovværk. Jo flere eller jo tykkere tråde, jo stærkere er rebet! Jo større er tolerancen hos kunderne (loyal adfærd)
Hvad ligger til grund for en forsikringstagers relation? 28 Udadvendt Menneskelig Netbetjening Bonusklub Storkundefordele Skiftebarrierer/-trusler Økonomisk ansvarlighed Finansielle bånd Størrelse Ledelse Reparatørliste Uhøjtidelig Udbytte Gode/lave priser Opsigelsesfrister Forsikringstjek Pris Image Medieoptræden / omdømme Etik Følelsesmæssige bånd Faglig dygtighed Kundeindsigt Ærlighed Oplysning Produkt Indpakning Døgnservice Forsikringsbutik Synlighed Indlevelse Erfaring Gennemskuelig information Funktionelle bånd Tilgængelig Være tilstede Formæssige bånd
Og det kan lade sig gøre! 29 Eksempler fra vores bestand kunder med og uden skade fra to segmenter
Viden om performance og opfølgning 30 Målinger for alle væsentlige kundeprocesser implementeres i FO er i løbet af det næste år Ny systematisk synliggørelse af ikke-finansielle målinger og faste rammer for opfølgning Men det rækker jo ikke. Der skal handling til Eksisterende og kommende værktøjer Ny telefonuddannelse Workshops for alle kundevendte medarbejdere Værktøj til procesoptimering Udvikling af nye fælles værktøjer.
Fokus på adfærd virker 31 Udviklingen i Topdanmarks kundeservice - Meget positiv kundeoplevelse i forhold til middel eller dårlig kundeoplevelse Forholdet mellem andelen af respondenter med en positiv kundeoplevelse, og andelen med en middel eller dårlig kundeoplevelse 12 10 8 6 4 2 0 6,3 6,3 6,6 5,7 4,7 4,0 1. halvår 2003 2. halvår 2003 1. halvår 2004 2. halvår 2004 1. halvår 2005 2. halvår 2005 Forholdet mellem andelen af respondenter med en positiv kundeoplevelse og andelen af kunder med en middel eller dårlig kundeoplevelse. Kilde: Telefaction.
Kundetilfredshed/ loyalitet (egne kunder) 32 If Codan Nykredit Alm. Brand Tryg Topdanmark Alka 60 64 68 69 73 76 80 0 20 40 60 80 100 Spørgsmål: Jeg kan se mange gode grunde til at fortsætte med at bruge selskabet, og ser ingen grund til at skifte (%). Kilde: TNS Gallup
33
Topdanmarks reserveringsmetoder V/ Chefaktuar Carsten Dam Pedersen
Agenda 35 Overblik størrelse og fordeling af reserver, udbetalingsmønstre Modeller til beregning af reserver, herunder Finanstilsynets model/metode Brug af eksterne skadedata Forløbet i beregning af reserver Reservetyper Eksempel på Topdanmarks lønsomhedsrapportering Afrunding og spørgsmål
Overblik (1/3) - størrelse og fordeling af reserverne (pr. 31.12.2005) 36 Arbejdsskade rentereserve 1,9 mia. kr. Fordeling af reserverne Arbejdsskade anden erstatningsreserve 1,8 mia. kr. Motoransvar 1,8 mia. kr. Øvrige 13% Erhvervs ansvar 6% Rente reserve 22% Ulykke 1,7 mia. kr. Erhvervsansvar 0,5 mia. kr. Ulykke 19% Motor ansvar 20% Anden erstat. reserve 20% Øvrige (korthalede) 1,1 mia. kr. I alt 8,8 mia. kr.
Overblik (2/3) udbetalingsmønster på arbejdsskade 37 Alle typer (anden erstatningsreserve) Erhvervsevnetab Pct af samlet udgift 35 30 25 20 15 10 5 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Pct af samlet udgift 35 30 25 20 15 10 5 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Antal år efter skadeåret Antal år efter skadeåret Men Omkostninger Pct af samlet udgift 40 35 30 25 20 15 10 5 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Pct af samlet udgift 70 60 50 40 30 20 10 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Antal år efter skadeåret Antal år efter skadeåret
Overblik (3/3) udbetalingsmønster på øvrige brancher 38 Erhvervsansvar Motor - personansvar Pct af samlet udgift 25 20 15 10 5 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Pct af samlet udgift 25 20 15 10 5 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Antal år efter skadeåret Antal år efter skadeåret Ulykke Øvrige (korthalede) Pct af samlet udgift 40 35 30 25 20 15 10 5 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Pct af samlet udgift 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Antal år efter skadeåret Antal år efter skadeåret
Modeller til beregning af reserver (1/4) 39 Der findes simple modeller, komplekse modeller og midt i mellem Hvert forsikringsselskab udvikler deres egne modeller og metoder til vurdering af de nødvendige reserver Den helt enkle metode er at estimere antallet af skader og gange med en forventet middelskade, evt. opdelt på små skader, store skader og katastrofeskader Topdanmark anvender en blanding af midt i mellem og komplekse statistiske modeller. I modellerne er indarbejdet Topdanmarks forventning til den sociale skadeinflation og den ønskede sikkerhedsmargin (f.eks. x-procent tillæg til aktuarreserven)
Modeller til beregning af reserver (2/4) - en simpel reserveberegningsmodel (1/2) 40 Udviklingstrekanter (anvendes af Finanstilsynet FT) Kort beskrivelse af Finanstilsynets metoder Finanstilsynets primære værktøj er de udviklingstrekanter over udbetalte erstatninger, der konstrueres ud fra SB-skemaerne. Eksempelvis ses herunder Topdanmarks udviklingstrekant for familieforsikring: År 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1995 134.560 27.030 2.884 725 599 2.689 69 523 1 0 1996 150.851 36.096 3.206 891 759 378 1.551 154-40 1997 166.593 37.640 1.775 1.146 505 412-178 234 1998 152.738 31.441 3.695 4.127 1.589 449 135 1999 166.202 47.460 6.856 1.917 1.700 516 2000 154.069 44.056 6.607 1.601 507 2001 171.294 39.447 3.777 2.162 2002 193.906 41.057 2.658 2003 183.831 40.758 2004 182.897
Modeller til beregning af reserver (3/4) - en simpel reserveberegningsmodel (2/2) Ud fra trekanten beregnes der udviklingsfaktorer: 41 År 0 1 2 3 4 5 6 7 8 1995 1,20 1,02 1,00 1,00 1,02 1,00 1,00 1,00 1996 1,24 1,02 1,00 1,00 1,00 1,01 1,00 1,00 1997 1,23 1,01 1,01 1,00 1,00 1,00 1,00 1998 1,21 1,02 1,02 1,01 1,00 1,00 1999 1,29 1,03 1,01 1,01 1,00 2000 1,29 1,03 1,01 1,00 2001 1,23 1,02 1,01 2002 1,21 1,01 2003 1,22 2004 Gns. historik 1,24 1,02 1,01 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 Estimeret af FT 1,24 1,02 1,01 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 Akk: Forventet af FT 1,28 1,03 1,01 1,00 1,00 1,00 1,00 1,00 Anvendt af Top 1,37 1,05 1,02 1,01 1,00 1,00 1,00 1,00 Udviklingstrekanter kan anvendes til et hav af andre fremskrivninger: Af antal, af sagsestimater, af gennemsnit.
Modeller til beregning af reserver (4/4) - en kompleks reserveberegningsmodel 42 Markov-model, arbejdsskade (ASK-projektet) 1 ANMELDT 2 AFVIST/HENLAGT 3 ANERKENDT straks afsluttet 4 ANERKENDT åben ANERKENDT åben 13 ANERKENDT efter 180 dage åben 14 efter 360 dage 6 MÉN>0 EET=? 6 MÉN>0 EET=? 156 efter MÉN>0 180 EET=? dage 16 efter 360 dage 9 EET>0 fuldt kapitaliseret 5 MÉN=0 EET=? 8 EET=0 7 SLUT 10 EET>0 noget løbende 12 OPHØR 11 KAPITALISERET delvist
Brug af eksterne skadedata 43 Arbejdsskade - gns. tilkendt erhvervsevnetab Antal oversendte ulykkessager til Arbejdsskadestyrelsen EET % 40 38 36 34 32 30 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 År 4 mdr. 16 mdr. 28 mdr. 40 mdr 52 mdr. 1997 2.771 14.046 1.712 424 243 1998 2.766 12.989 1.786 463 219 1999 2.540 13.891 1.830 518 250 2000 2.736 13.644 2.039 645 256 2001 2.544 13.779 2.207 590 253 2002 2.500 13.533 2.215 556 186 2003 2.220 13.377 2.339 472 2004 2.009 12.632 2.403 2005 1.930 12.642 Antal tilskadekomne i trafikken iflg. Vejdirektoratet 700 600 500 400 300 200 100 0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December 2005 2006
Forløbet i beregning af reserver (1/2) 44 Reserverne beregnes/genberegnes hver måned på alle brancher, bortset fra Arbejdsskade, hvor reserverne beregnes på kvartalsbasis Opgøres dels ved en sag til sag vurdering (sagsreserver) og dels ved hjælp af statistiske modeller (aktuarreserver) Step 1: De statistiske modeller afvikles på skadedata og giver et 1. bud på de nødvendige og retvisende reserver Step 2: Valideringsproces - reserver/erstatningsniveauer vurderes ud fra nøgletal som skadeprocent, frekvens, middelskade og risikopræmie (udgift pr. forsikring)
Forløbet i beregning af reserver (2/2) 45 Step 2 (fortsat): Ved kvartalsregnskaber valideres reserverne tillige vha. alternative modeller (bl.a. Finanstilsynets modeller) og eksterne skadedata (fra Vejdirektoratet og Arbejdsskadestyrelsen). Der gennemføres nødvendige korrektioner af reserverne beregnet under step 1 Step 3: Efter evt. korrektioner frigives månedsrapporter over aktuel lønsomhed til forretningsområder og direktion Kontinuerlig dialog med intern/ekstern revision, der har direkte adgang til de ansvarlige for reserveberegningen (5 m/k) Reserverne i årsregnskabet dokumenteres i aktuarrapport skrevet af chefaktuaren
Reservetyper (1/8) 46 Sagsreserver (eller individuelle reserver) Aktuarreserver - IBNR - IBNER - Kollektive Der anvendes forskellige modelkomplekser til beregning af de enkelte typer af aktuarreserver Rentereserver (arbejdsskade) Reserver i alt = sagsreserver + IBNR-reserver + IBNER-reserver + kollektive reserver + rentereserver (8,8 mia. kr.)
Reservetyper (2/8) - sagsreserver (1/2) 47 Sagsreserver afsættes af den enkelte skademedarbejder ud fra dennes vurdering af skaden Fordel: - Sagsbehandleren sidder med sagens akter og har indgående kendskab til den enkelte sag - Store skader på korthalede brancher er identificeret med stor sikkerhed Ulempe: - Der går ofte lang tid, fra en skade anmeldes, og til der er så mange oplysninger i sagen, at sagsbehandleren kan komme med et godt bud på sagens udgift - Store afvigelser mellem forventet og endelig erstatning kan forekomme - ansvar? regresmulighed? personskade?..
Reservetyper (3/8) - sagsreserver (2/2) 48 Erhvervsansvar 100% 19,6% % af samlet udgift 75% 50% 25% 75,6% 49,6% 39,1% 31,9% 44,3% 50,8% 47,9% 26,9% 0% 10,5% 2001 2002 2003 2004 2005 Skadeår Udbetalt Sagsreserve
Reservetyper (4/8) - aktuarreserver - IBNR 49 IBNR - Incurred But Not Reported IBNR-reserven skal dække den fremtidige udgift til skader, der allerede er sket, men som endnu ikke er anmeldt/kendte Erhvervsansvar 100% % anmeldte skader 75% 50% 25% 82,4% 97,5% 98,5% 0% 0 1 2 Antal år efter skadeåret
Reservetyper (5/8) - aktuarreserver - IBNER 50 IBNER Incurred But Not Enough Reported IBNER-reserven skal dække den fremtidige udgift til skader, der er anmeldt, men ikke tilstrækkelig belyst (typisk utilstrækkelige sagsreserver) IBNER-reserve i % af samlet udgift (erhvervsansvar) 100% % af samlet udgift 75% 50% 25% 0% 43,5% 8,4% 13,8% 2003 2004 2005 Skadeår
Reservetyper (6/8) - aktuarreserver - kollektive 51 Kollektive reserver benyttes typisk inden for brancher med mange og små skader (uden sagsreserver) Reserven skal dække udgiften til skader, der forventes at blive mindre end en brancheafhængig storskadegrænse Reserven omfatter såvel anmeldte skader som skader, der allerede er sket, men som endnu ikke er anmeldt/kendte Udgiften til skader, der efteranmeldes som store eller skifter status fra lille til stor, dækkes af henholdsvis IBNR- og IBNER-reserven
Reservetyper (7/8) - rentereserver 52 En rentereserve beregnes og afsættes, når Arbejdskadestyrelsen har tilkendt et positivt erhvervsevnetab. Rentereserven skal dække den diskonterede værdi af en løbende månedlig ydelse frem til skadelidtes pensionering Metoden til beregning af rentereserven er bestemt ved en bekendtgørelse Rentereserven er direkte afhængig af skadelidtes erhvervsevnetab, løn før skaden, alder og køn
Reservetyper (8/8) - fordeling af samlede reserve på reservetyper 53 Fordeling af reserve på reservetyper Rentereserver 22% Sags- og IBNERreserver 28% Kollektive og IBNRreserver 50%
Eksempel på lønsomheds-rapportering (1/2) 54 Fortsættes på næste side..
Eksempel på lønsomheds-rapportering (2/2) 55 fortsættelse fra forrige side
Afrunding (1/3) 56 I reserverne er indarbejdet Topdanmarks forventning til den sociale skadeinflation. Herved forstås: Arbejdsskadeforsikring: Et forhøjet erstatningsniveau eksempelvis som følge af en Højesteretsdom, eller når den årlige udvikling i erstatning pr. helårsansat er større end udviklingen i løntallet, som ydelserne reguleres med hvert år den 1. januar Øvrige brancher: Et forhøjet erstatningsniveau på baggrund af ændret domspraksis, eller som følge af at den årlige udvikling i erstatning pr. forsikring (erstatning pr. skade) stiger mere end den generelle pristalsudvikling Hensættelserne på de yngste årgange inden for ulykkesforsikring er eksempelvis fastsat således, at de kan modstå en årlig udvikling i erstatning pr. forsikring, der er 2-3 gange højere end pristalsudviklingen - uden afløbstab (flere og flere skadelidte får tilkendt invaliditetserstatning)
Afrunding (2/3) 57 På alle brancher opererer Topdanmark med sikkerhedstillæg, der udgør en %-del af de statistisk beregnede aktuarreserver. Sikkerhedstillæggene er branchespecifikke Hermed bliver sandsynligheden for at opnå afløbsgevinst større end sandsynligheden for at opnå afløbstab Hvis sikkerhedstillæggene ikke er under opbygning - eller aftrapning - påvirkes det regnskabsmæssige resultat ikke af, at der beregnes sikkerhedstillæg. Det skyldes, at - sikkerhedstillæg i den ene ende balancerer ud med afløbsgevinster i den anden ende
Afrunding (3/3) 58 Tilsvarende, vil en konstant underreservering ikke påvirke det regnskabsmæssige resultat, fordi - underreservering i den ene ende balancerer ud med afløbstab i den anden ende De seneste 3 år har der været arbejdet meget målrettet på at indarbejde forventninger til udviklingen i reserverne, der medfører en væsentlig sikkerhed for, at reserverne vil vise positivt afløb Arbejdet betragtes som tilendebragt, med udgangen af 2005
Spørgsmål 59???
60
Værdiskabelse i livsforsikring V/ Koncerndirektør Christian Sagild
Reguleret overskudsdannelse kontributionsbekendtgørelse (gennemsnitsrentemiljø) 62 FIL 20 Regler for overskudsfordeling - kontributionsbekendtgørelse Overskud fordelt mellem Kundernes reserver og egenkapitalen Kunderne indbyrdes Egenkapitalens andel skal rapporteres til Finanstilsynet Model Split mellem Investeringsafkast fra egenkapitalen Risikotillæg Skyggekonto Andel af resultat der fordeles til egenkapital Pro rata basis eller øremærkede aktiver Risikotillæg skal rapporteres i begyndelsen af regnskabsåret
Overskudsdannelsen er temmelig synlig og relativ forudsigelig 63 Overskud før skat består af: Investeringsafkast fra egenkapital Risikotillæg (hvis der ikke er dækning - carry forward på skyggekonto) Procentdel af reserver Andel af administrations- og risikoresultat (hvis overskud) Resultat af link Resultat af syge/ulykke + Indtægtsførsel fra skyggekonto = Regnskabsmæssig resultat (Hertil kommer synergier plus kapitalforvaltning)
Normaliseret afkast i livsforsikring 1/2 64 Forudsætninger: Solvensminimum: 883 mio. kr. Nødvendig kapital: 120 pct. x solvensminimum = 1.060 mio. kr. Egenkapitalens investeringsafkast: 4,5 pct. Risiko- og administrationsresultat: 0,5 pct. af præmien = 15 mio. kr. Positivt realiseret resultat Kundernes opsparing: Liv I : 9,4 mia. kr. Liv V: 8,0 mia. kr.
Normaliseret afkast i livsforsikring 2/2 65 Afkast af livsforsikring: Mio. kr. Investeringsafkast af nødvendig kapital på 4,5 pct. 48 Risikotillæg: 0,40 / 0,55 pct. af kundernes opsparing 81 25 pct. af risiko- og administrationsresultat 4 133 ~ ROE = 12,5 pct. Øvrigt livrelateret resultat: Livrelateret skadeforsikring (sundhedsforsikring og kritisk sygdomsforsikring m.v.) 13 Kapitalforvaltning 18 Øvrige synergier bl.a. på distributionssiden 37 68 201 ~ ROE = 19,8 pct.
66 ALTERNATIVT FRIT CASH-FLOW
Hvad skal overvejes ved vurdering af en livportefølje/-selskab? 67 Solvensbehov Ændring i forretningsomfang i hhv. gennemsnitsrentemiljø og link Overskud på risiko- og administrationsresultatet Risikotillæg Forrentning af egenkapital Indtjening ved kapitalforvaltning Synergier! og dermed frit cash-flow Diskonteringsfaktor vigtig til bestemmelse af nutidsværdi
Frit cash-flow 68 FORUDSÆTNINGER Økonomisk kapital 120% af solvens eksklusiv syge/ulykke Skat 28% Anslået synergi er 37,5 mio. kr. årligt med 3% stigning om året Diskonteringsfaktor 9% Solvenskrav 1% i link 4% i resten Indtjening i kapitalforvaltning 0,1% Risikotillæg 0,4% og 0,55% af kundernes opsparing Andel i risiko- og administrationsresultat er begrænset (25% af overskud) Overskud på risiko- og administrationsresultat i link 0,2% af hensættelser Afkast efter skat 3,5% 50 års fremskrivning
Frit cash-flow basis (konservativt) 69 Liv 1 Liv V Link Saml. hensæt. Stigning hensættelse år 1-5 4% -0,5% 12,7% 10% Stigning hensættelse år 6-10 3% -0,5% 13,5% 7% Stigning hensættelse år 11-1% -9% 4,3% 3% NPV frit cash-flow Økonomisk kapital Goodwill 2,050 mia. kr. 0,969 mia. kr. 1,081 mia. kr.
Forskellige scenarier/følsomhed i mio. kr. 70 Ændring i forhold til basis Økonomisk kapital NPV fri C F Goodwill Basis 969 2050 1081 Opbremsning i hensættelser (fra 10,7,3 til 6,4,1) 969 1788 819 Andel af risiko- og adm. i link fra 0,2 til 0,1 969 1845 876 Afkast af egenkapital efter skat fra 3,5% til 4,5% 969 2190 1221 Stigning i hensættelser (fra 10,7,3 til 11,10,5) 969 2358 1389 Diskonteringfaktor fra 9 til 8 969 2393 1424 Kapitalforvaltning fra 0,1 til 0,2 969 2419 1450 Diskontering 8, kapitalforv. 0,2, afkast 4,5% 969 2985 2016
Resume 71 Stabilt, relativt sikkert og højt afkast af livforretning (normaliseret afkast) Væsentlige synergier, herunder indtjeningspotentiale på kapitalforvaltning Væsentlige merværdier i forhold til økonomisk kapital Solvency II Særlig bonushensættelse
72
Topdanmarks nye markedsrenteprodukt Profilpension V/ Koncerndirektør Christian Sagild
Profilpension - Baggrund 74 Med Unit Link har vi ført en defensiv strategi i forhold til vore traditionelle opsparingsprodukter med rentegaranti baseret på gennemsnitsrentemiljø Med Profilpension ønsker vi at føre en offensiv strategi! Profilpension har 2 store fordele, nemlig at... Det er et Unit Link produkt, hvor kundens valg er styret på forhånd Det stiller mindre krav til kapital end de traditionelle opsparingsprodukter, uden at det går ud over den absolutte indtjening
Profilpension - Let og ligetil 75 Profilpension - nyt produkt i markedsrentemiljø Kunden vælger risikoprofil (lav, middel eller høj) og pensioneringstidspunkt Kapitalforvaltningen investerer kundens opsparing i forhold til risikoprofil og tid til pensionering Opsparingen investeres i to fonde - Vækstfond og Stabiliseringsfond (det er principielt Topdanmark Vælger Høj og Topdanmark Vælger Lav) Fordelingen i de to fonde justeres løbende i forhold til tid til pensionering og risikoprofil Kunden kan løbende ændre sin risikoprofil
Profilpension - Andel i vækstfond 76 Andel af opsparingen placeret i Vækst-fonden 100% 80% 60% 40% 20% 0% Profilpension - sådan forskyder vi opsparingen 40 35 30 25 20 15 10 5 År til pension Høj risiko Normal risiko Lav risiko Alt efter risikoprofil begynder vi at forskyde opsparingen fra Vækstfonden til Stabiliseringsfonden på forskellige tidspunkter: Høj risikoprofil: når der er 15 år til pensionering (slutter med 50% i Vækstfond) Normal risikoprofil: når der er 25 år til pensionering (slutter med 35% i Vækstfond) Lav risikoprofil: når der er 35 år til pensionering (slutter med 15% i Vækstfond)
Profilpension - Risikoprofil - tommefingerregler 77 Kunderne kan vælge mellem tre profiler, der afspejler risikovillighed Normal risikoprofil vil som udgangspunkt passe til de fleste. Men hvis kunden kan genkende sig selv i de udsagn, vi bruger til at karakterisere den høje eller den lave risikoprofil, så er det en overvejelse værd. Lav risikoprofil er en overvejelse værd, hvis Kunden ikke har anden opsparing, og der ikke er så længe til, han går på pension Den pensionsopsparing, kunden har i forvejen, er lav i forhold til hans alder Kundens risiko for ledighed er forholdsvis høj Kunden ikke forventer at stige så meget i løn frem mod pensionen Kunden har brug for at kunne budgettere med, hvor stor hans pension bliver Høj risikoprofil er en overvejelse værd, hvis Kunden har en anden opsparing med rentegaranti Kunden har betydelige værdier i fx fast ejendom Kunden er ret sikker på altid at være i arbejde Kunden forventer en god lønudvikling frem mod pensionen Kunden vurderer, at en vis usikkerhed om størrelsen af den fremtidige pension ikke er et problem for ham
Profilpension - Om de to investeringsfonde 78 Topdanmark ejer papirerne - ligesom i Topdanmark Link Pension De to fonde, der anvendes i Profilpension, er: Vækstfonden: Som går efter maksimalt afkast - og derfor består af mindst 50 % aktier - svarer til Topdanmark Vælger Høj Stabiliseringsfonden: Som går efter en lav risiko og derfor består af kun omkring 10 % i aktier - svarer til Topdanmark Vælger Lav Kunden kender ikke den konkrete fordeling mellem de to fonde
Profilpension - Mindre krav til kapital 79 Traditionel Profilpension opsparing Opsparing ( gennemsnit ) 1.000.000 1.000.000 Solvenskrav 40.000 10.000 Dækningsbidrag pct. depot 0,4% 0,3% Dækningsbidrag 4.000 3.000 Afkast solvens 10% 30%
Profilpension -Konklusion 80 Markedet bevæger sig mod markedsrenteprodukter Selskaberne mindre villige til garantier Markedsføring stort set kun mod Unit Link 50-70% af nytegning i de nye produkter Topdanmark forventer samme udvikling