Statsforvaltningens brev af 18. november 2008 til en borger



Relaterede dokumenter
Statsforvaltningens brev af 10. februar 2009 til et byrådsmedlem

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune.

Statsforvaltningens brev af 18. november 2008 til en borger

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende regnskab 2007

REBILD KOMMUNE FORRETNINGSORDEN

Vedr. Deres henvendelse vedrørende formand for Børneog Ungdomsudvalget i Viborg Kommune, Søren Pape Poulsens habilitet.

Statsforvaltningens brev af 19. maj 2008 til en borger

Statsforvaltningens brev af 18. november 2008 til en borger

Gentofte Kommune. Vedr. lovligheden af beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget.

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende revisionsberetning nr. 2 for regnskabsåret 2005.

Statsforvaltningens brev til en kommune. Billund Kommune har den 2. juli 2010 anmodet statsforvaltningen

REBILD KOMMUNE FORRETNINGSORDEN

Statsforvaltningens brev af 16. september 2008 til et kommunalt fællesskab. Vedrørende revisionsberetning nr. 2 for regnskabsåret 2006.

Statsforvaltningens brev af 7. april 2010 til en kommune

FORRETNINGSORDEN FOR ØKONOMIUDVALGET SAMT DE STÅENDE UDVALG

Ankestyrelsens brev til et kommunalbestyrelsesmedlem. Henvendelse vedrørende Gentofte Kommune om ændring af mødeplaner

Forretningsorden for Børn- og Ungeudvalget

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven.

Vedr. Deres henvendelse om etablering af parkeringsplads ved OK-Centret Enghaven, Søvangen 1, Søvind 8700 Horsens.

Overborgmesterens rolle 2. Overborgmesteren har ansvaret for udførelsen af udvalgets beslutninger og påser, at ingen sag unødigt forsinkes.

Forretningsorden for xxx udvalget i Gladsaxe med virkning fra xx.xx.xxxx

Stk. 3. Udvalgets næstformand forbereder, indkalder og leder udvalgets møder ved overborgmesterens kortvarige forfald.

Statsforvaltningens brev af 10. december 2007 til Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem

Forretningsorden for Børn- og Ungeudvalget

Statsforvaltningen har nu afsluttet behandlingen af sagen.

Statsforvaltningens brev til to medlemmer af borgerrepræsentationen:

Ældre- og Handicapudvalgets forretningsorden

Åben. Byrådsmedlemmers mulighed for at tilføje bemærkninger til beslutninger i beslutningsprotokollen

Statsforvaltningens brev af 18. juli 2008 til et kommunalt fællesskab

Statsforvaltningens brev af 30. oktober 2008 til en. Kommune.

Statsforvaltningens brev af 3. marts 2011 til Varde Kommune

Statsforvaltningens skrivelse af 4. oktober 2010 til en advokat:

Forslag til forretningsorden for Sundheds- og Kulturudvalget.

Statsforvaltningens brev af 3. april 2009 til en kommune. Denne sag vedrører Middelfart Kommunes administration af 240 i sundhedsloven.

Statsforvaltningens brev af til en journalist

Forretningsorden for Økonomiudvalget

FORRETNINGSORDEN FOR BY- OG KULTURUDVALGET

Forretningsorden for Social- og Sundhedsudvalget

Hørsholm Kommune habilitet for partiet Venstres medlemmer af kommunalbestyrelsen

Inhabilitet i forbindelse med ny skolestruktur

Randers Byråd Laksetorvet 8900 Randers C

Karen Rødtnes Petersen Møllegyden 51 Nymark 5471 Søndersø

Forretningsorden for Børne- og Uddannelsesudvalget

Statsforvaltningens brev af 20. december 2007 til Sønderborg

Forretningsorden for Børne- og Uddannelsesudvalget

Halsnæs Kommune Høring af ældreråd. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Halsnæs Kommune

FORRETNINGSORDEN FOR ÆLDRE- OG HANDICAPUDVALGET

Karen Rødtnes Petersen Møllegyden 51 Nymark 5471 Søndersø

Forretningsorden til Udvalget for Børn og Unge Revideret maj 2016 Indholdsfortegnelse

Statsforvaltningens brev af 21. marts 2011 til et kommunalbestyrelsesmedlem

folkeoplysningsudvalg

UDKAST. til. Forretningsorden for Sundheds- og Omsorgsudvalget Valgperioden

Statsforvaltningens brev af 25. marts 2009 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 10. oktober 2007 til et kommunalbestyrelsesmedlem

Halsnæs Kommune. Aktindsigt.

Århus Byråd Rådhuset 8000 Århus C. Vedr. afslag til stillingsansøger.

Helsingør Kommune. Ændringsforslag til 2. behandling af budgettet.

Trafikselskabet Movia Toftegårds Plads 2500 Valby. Sendt pr e-post

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009:

Statsforvaltningens brev af 10. december 2007 til en borger

Z Kommune. Z Kommune har herefter forelagt statsforvaltningen følgende

Statsforvaltningens brev til en borger

Forretningsorden. for. Nærdemokratiudvalget

Statsforvaltningen Midtjyllands brev af 24. juli 2008 til en borger

Beskæftigelsesudvalget FORRETNINGSORDEN

Sagsnr Forretningsorden for Børne- og Ungdomsudvalget. Dokumentnr Konstituering

Forretningsorden for Bevillingsnævnet i Ringsted Kommune

Forretningsorden. for. Fredensborg Byråd

Statsforvaltningens brev af 29. august 2008 til en borger

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Statsforvaltningens brev af 23. marts 2010 til en journalist. Du har ved mail af 19. maj 2009 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Syddanmark.

Socialudvalgets forretningsorden

Forretningsorden for Kulturudvalget. I henhold til Lov om kommunernes styrelse 20, stk. 3 fastsættes følgende forretningsorden for Kulturudvalget.

Statsforvaltningens brev af 27. marts 2009 til en borger

Vedr.: Deres henvendelse vedr. Løsning Plejecenter.

Skive Byråd Torvegade Skive. Vedr. vejledende udtalelse om speciel inhabilitet

Clemens Advokater Advokataktieselskab Sct. Clemens Stræde 7 Postboks Århus C. Vedr. henvendelse om aktindsigt

Din henvendelse om aktindsigt mv. i forbindelse med behandling af udkast til lokalplan 1023

Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven

Statsforvaltningen lægger til grund, at kommunens afgørelse er truffet i medfør af offentlighedslovens 23, stk. 1, nr. 1, om interne dokumenter.

Guldborgsund Kommune Parkvej Nykøbing F. Kommunens sagsnr. 15/34881

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedrørende Sønderborg Kommunes afgørelse om delvis aktindsigt

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger

Herlev. Kommune. Forretningsorden for Sundheds- og. Voksenudvalget. Februar Side 1 af 5

I sag om aktindsigt har Statsforvaltningen udtalt, at der er notatpligt i relation til oplysning om anmelders navn

Herlev. Kommune. Forretningsorden for. Børne- og. Uddannelsesudvalget

Region Midtjylland Skottenborg Viborg. Region Midtjylland afslag på aktindsigt i sygesikringskontrolstatistikker

Gribskov Kommune Indkaldelse af stedfortræder til møde i kommunalbestyrelsen 15, stk. 2, i den kommunale styrelseslov

Statsforvaltningen Midtjyllands brev af 13. august 2008 til en borger.

FORRETNINGSORDEN for Byrådet i Hillerød Kommune

Holstebro Kommunalbestyrelse Kirkestræde Holstebro. Vedr. A s henvendelse om Holstebro Kommune.

Anette Ravnholt Kontorchef Klaus Josefsen Specialkonsulent

Referat. Aalborg Byråd. Skoleudvalget. Mødet den , kl. 09:00. Godthåbsgade 8, mødelokale 2 AALBORG BYRÅD

De har ved af 1. juni 2008 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Sjælland, Tilsynet med kommunerne i Region Sjælland.

FORRETNINGSORDEN. for Amager Øst LOKALUDVALG. Udvalgets konstituering

1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10.

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger

Statsforvaltningens brev af 29. april 2008 til en borger:

Transkript:

Statsforvaltningens brev af 18. november 2008 til en borger 18-11- 2008 Du har som medlem af kommunalbestyrelsen i Esbjerg Kommune den 21. maj 2008 rettet henvendelse til statsforvaltningen vedrørende borgmesterens beslutning af 19. maj 2008 om anvendelse af ikke-organiseret BUPLpersonale under konflikten på skole- og dagtilbudsområdet. Det er statsforvaltningens opfattelse, at det ikke var i strid med lovgivningen, at borgmesteren vurderede, at sagen var af hastende karakter, og at du ikke fik din indsigelse mod formandsbeslutningen tilført protokollen. Statsforvaltningen foretager derfor ikke mere i sagen. Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund : Følgende fremgår af Esbjerg Kommunes besvarelse af 18. juni 2008 til statsforvaltningen : På baggrund af konflikten på skole- og dagtilbudsområdet var der mandag den 19. maj 2008 en forhandling med repræsentanter fra Esbjerg Kommune og BUPL Sydjylland amt FOA. Formålet med drøftelserne var at afklare i hvilken udtrækning Esbjerg Kommune med respekt for den lovlige konflikt kunne tilbyde børnepasning ved anvendelse af personale, som ikke var organiseret i BUPL. TILSYNET MED KOMMUNERNE I REGION SYDDANMARK STATSFORVALTNINGEN SYDDANMARK STORETORV 10 6200 AABENRAA JOURNAL NR.: 2008-613/349 SAGSBEHANDLER: SBSOE DIREKTE TELEFON: 7256 7982 TELEFON: 7256 7900 TELEFAX: 7462 8409 EAN- NR. 5798000362291 SE- NR. 29 37 62 71 syddanmark@statsforvaltning.dk www.statsforvaltning.dk EKSPEDITIONSTID: MANDAG - ONSDAG: 10.00-15.00 TORSDAG: 10.00-17.00 FREDAG: 10.00-13.00 TELEFONTID: MANDAG- ONSDAG: 09.00-13.00 TORSDAG: 12.00-16.00 FREDAG: 09.00-13.00 Økonomiudvalget var samme dag kl. 16.30 indkaldt til ekstraordinært møde med et enkelt punkt på dagsordenen og da Økonomiudvalget alligevel var samlet, benyttede borgmesteren lejligheden til sammen med direktøren for Børn & Familie at redegøre for mødet med BUPL og FOA samme dag. Af redegørelsen fremgik, at hvis de medarbejdere, der ikke var organiseret i BUPL, og som derfor ikke var strejkeramt, kunne varetage deres normale arbejde med børnepasning, ville det

betyde, at kommunen kunne passe yderligere ca. 300 børn i Dagtilbud, og SFO tilbuddet ville kunne opretholdes i et begrænset omfang varierende fra skole til skole. Redegørelsen indeholdt samme oplysninger som fremgår af bilag 1. På baggrund af denne redegørelse og under henvisning til sagens hastende karakter anmodede borgmesteren om, at der blev afholdt et ekstraordinært møde samme dag, hvor Økonomiudvalget kunne tage stilling til, om de medarbejdere, der ikke var ramt af konflikten, skulle møde på arbejde næste dag og dermed ville kommunen være i stand til at tilbyde pasning til yderligere ca. 300 børn. Socialdemokraterne kunne ikke acceptere et ekstraordinært møde før næste dags eftermiddag, da de ville have mulighed for at sætte sig yderligere ind i sagen. Borgmesteren foreslog herefter, at punktet kunne medtages på en tillægsdagsorden til byrådsmødet samme dag, hvilket Socialdemokraterne ligeledes ikke kunne acceptere. Efter Økonomiudvalgets møde traf Borgmesteren beslutning i sagen i henhold til Den kommunale styrelseslovs 31, stk. 1. På det efterfølgende byrådsmøde orienterede Borgmesteren Byrådet om beslutningen, jf. Den Kommunale styrelseslovs 31, stk. 2. Orienteringen blev meddelt uden for dagsordenen, jfr. bilag 2. Orienteringen blev således ikke tilført Byrådets protokol. Byrådets udtalelse vedrørende sagen: Esbjerg Kommunes borgmester har truffet beslutning om sagen vedrørende børnepasning i medfør af Den kommunale styrelseslovs 31, stk. 1. Baggrunden herfor var, at det vurderedes, at der var tale om en sag af uopsættelig karakter ( 31, stk. 1, 1. led). Anvendelsen af fremgangsmåden blev aktualiseret af, at det ikke var muligt at opnå enighed om, at sagen kunne behandles på de samme dag berammede møder i henholdsvis Økonomiudvalget og Byrådet. Med hensyn til sagens uopsættelige karakter henvises til, at konflikten var iværksat fra og med mandag den 19. maj 2008. Det var således meget væsentligt, at der omgående blev taget stilling til, hvorvidt og i hvilket omfang det var muligt at tilbyde børnepasning trods konflikten. Det var således vigtigt, at der omgående kunne gives besked til forældrene om, hvorvidt og i hvilket omfang de kunne få passet deres børn, således at forældrene havde mulighed for at finde alternativ pasning, hvis dette ikke var tilfældet. Det var endvidere vigtigt, at der omgående kunne gives besked til de ansatte, som ikke var omfattet af konflikten, således at de SIDE 2

kunne få mulighed for at tilrettelægge arbejdet med behørig hensyntagen til den særlige situation, som konflikten havde medført. Der henvises i den forbindelse til, at Esbjerg Kommune allerede næste dag på baggrund af beslutningen var i stand til via kommunens hjemmeside at orientere de berørte forældre om den samlede situation på børnepasningsområdet. Det bemærkes for god ordens skyld, at der var tale om en helt ukompliceret sag, som det var muligt at have fuldt overblik over ud fra de oplysninger, der forelå og mundtligt tilgik Økonomiudvalgets medlemmer mandag den 19. maj 2008, jfr. bilag 1. Der ville ikke kunne tilføres sagen yderligere oplysninger, og det var således forsvarligt umiddelbart at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag. Det bemærkes endvidere, at beslutningen blev truffet i overensstemmelse med Borgmesterens vurdering af, hvordan Byrådets flertal ville have afgjort sagen. Det er korrekt, at det på Økonomiudvalgsmødet blev foreslået, at der kunne indkaldes til et ekstraordinært økonomiudvalgsmøde tirsdag den 20. maj 2008 om eftermiddagen. Under hensyntagen til det anførte om sagens uopsættelige karakter blev dette imidlertid ikke vurderet at være hurtigt nok, idet det var nødvendigt omgående at informere forældre og personale. Der er som anført ikke tilført Økonomiudvalgets protokol noget om sagen. Dette skyldes alene, at sagen blev drøftet uden for dagsordenen, og det har været som følge heraf ikke været muligt at indføre noget i protokollen herom. For så vidt angår Borgmesterens orientering af Byrådet blev denne ligeledes foretaget uden for dagsordenen, og der har således heller ikke her været et dagsordenspunkt, hvortil der kunne foretages et protokollat. Det blev i stedet udarbejdet et notat vedrørende orienteringen af Byrådet til brug som dokumentation herfor. Særligt vedrørende inhabilitet : Afslutningsvis bemærkes, at Borgmesterens medlemskab af Kommunernes Landsforenings bestyrelse samt Kommunernes Landsforenings løn- og pensionsudvalg ikke fører til, at Borgmesteren kan anses for inhabil i relation til sagen vedrørende konflikten på børnepasningsområdet. Borgmesteren er udpeget til i de pågældende fora at varetage generelle interesser, hvilket i almindelighed ikke medfører inhabilitet i forhold til en konkret sag i den enkelte kommune. Der ses endvidere ikke at foreligge relevant sammenhæng mellem de interesser, der varetage i forbindelse med de ge- SIDE 3

nerelle overenskomstforhandlinger og den konkrete sag vedrørende tilbud om børnepasning ved anvendelse af personale, som ikke var organiseret i BUPL. Der foreligger således efter Esbjerg Kommunes vurdering hverken en særlig personlig eller økonomisk interesse, jfr. Forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 1, tilknytning til en forening, som har en særlig interesse i sagen, jfr. Forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 3 eller i øvrigt omstændigheder, der kan vække tvivl om den pågældende upartiskhed, jfr. Forvaltningslovens 3, stk. 1, nr. 5. Den generelle administration af bestemmelserne: Den kommunale styrelseslovs 31, stk. 1 administreres i overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd og den almindelige forståelse af bestemmelsen. Bestemmelsen anvendes primært i relation til uopsættelige sager, hvor der altid foretages en konkret vurdering af, om der er tale om en sag af så hastende karakter, at den ikke kan afvente behandling i Byrådet. Kommunen er fuldt opmærksom på, at der skal udvises tilbageholdenhed med anvendelse af bestemmelsen. En beslutning i henhold til 31, stk. 1 følges altid op af en orientering af Byrådet senest på det førstkommende møde, jfr. 31, stk. 2. Bestemmelsen i den kommunale styrelseslovs 13, stk. 2 administreres ligeledes i overensstemmelse med sin ordlyd. Det er således altid muligt for byrådsmedlemmerne at få deres afvigende mening tilført Byråds protokol, såfremt der fremsættes begæring herom. Dette gælder dog ikke, såfremt der drøftes spørgsmål uden for dagsordenen, herunder orienteringspunkter uden for dagsordenen, idet kun særstandpunkter der relaterer sig til dagsordenspunkter og/eller procedurespørgsmål tilføres protokollen. Af mindretallets udtalelse til statsforvaltningen fremgår : Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti kan ikke tilslutte sig svarskrivelsen, idet vi ikke finder at grundlaget for borgmesterens formandsbeslutning er til stede. Samtidig ønsker vi nedenstående medsendt som mindretallets udtalelse : Vi mener ikke sagen var af så hastende karakter, at afgørelsen ikke kunne afvente et ekstraordinært økonomiudvalgsmøde dagen efter. Det er oplyst, at de forældre der ved denne beslutning ville kunne tilbydes pasning i en begrænset åbningstid ville blive kontaktet direkte. SIDE 4

De første forældre fik besked den 23/5, og de første børn blev passet den 26/5. Vi mener der er tvivl om der var et flertal bag beslutningen,. Her henvises til at det både i økonomiudvalget og byrådet efterfølgende er et lille flertal, der har taget beslutningen til efterretning. Det blev på intet tidspunkt - under den udelukkende mundtlige fremlæggelse oplyst, at sagen skulle dreje sig om hvorvidt medarbejdere der ikke var omfattet af konflikten skulle møde på arbejde næste dag. Dette fremgår heller ikke af bilag 1 (så vidt vi er orienteret, er alle medarbejdere, der ikke er omfattet af konflikten, mødt hver dag.) Vi er af den opfattelse, at sagen blev behandlet, både på det ekstraordinære økonomiudvalgsmøde og på det ordinære byrådsmøde. På det ekstraordinære økonomiudvalgsmøde den 19/5 orienterede og anmodede borgmesteren om at få sagen behandlet efter der var budt velkommen til mødet, og inden vi gik i gang med behandlingen af den sag, der var baggrunden for det ekstraordinære økonomiudvalgsmøde. Da vi afviste at behandle sagen, men meddelte, at vi var villige til et ekstraordinært økonomiudvalgsmøde tirsdag den 20/5, blev vi orienteret om, at dette ikke kunne lade sig gøre. Ikke med baggrund i at sagen var af hastende karakter, men med baggrund i, at byråds- og økonomiudvalgsmedlem Preben Rudiengaard på dette tidspunkt var i Folketinget og således ikke kunne deltage i et økonomiudvalgsmøde. Borgmesteren orienterede herefter byrådet på byrådsmødet den 19/5 om, at han havde truffet en formandsbeslutning, denne orientering blev givet under punktet orientering på den lukkede del af byrådsmødet og inden protokollen blev oplæst og godkendt. Vi er derfor af den opfattelse at det var under byrådets møde. Du har den 10. juli 2008 derudover supplerende tilføjet : At sagen ikke var af så hastende karakter, af afgørelsen ikke kunne afvente et ekstraordinært økonomiudvalgsmøde dagen efter, er jeg enig i, og Borgmesteren bliver citeret i Jyske Vestkysten torsdag den 22. maj 2008 for følgende Han (undertegnede) kunne jo se, at hvis vi ventede en dag, så ville vi mangle Preben Rudiengaard (V) og sagen ville falde, siger Søtrup. Alene den bemærkning, mener jeg viser at det slet ikke handler om at sagen ikke kunne tåle udsættelse. SIDE 5

Jeg vil også henlede opmærksomheden på, at sagen blev behandlet på både økonomiudvalgsmødet og byrådsmødet, og ikke uden om mødet. I forbindelse med byrådsmødet gjorde jeg indsigelse mod at min indsigelse ikke kom med i protokollen. Men fik at vide at det ville komme i et særskilt notat. Endelig ønsker jeg spørgsmålet om inhabilitet afgjort af statsforvaltningen, da jeg mener, der kan være tale om inhabilitet, idet borgmesteren samtidig er medlem af KL s bestyrelse, og KL s løn- og personaleudvalg. KL er som bekendt part i den igangværende konflikt, og besluttede fredag den 16/5 at afsende lockout varsel. Følgende fremgår blandt andet af redegørelsen af 19. maj 2008 Om anvendelse af ikke BUPL organiseret personale i konflikten på dagtilbud og skoleområdet : Der er brug for, at byrådet beslutter, hvorvidt Esbjerg Kommune også skal anvende de ikke BUPL organiserede ansatte til at passe børn. Dagtilbud har endnu ikke et overblik over de ekstra børn, der kan passes under konflikten. Et forsigtigt skøn er ca. 300 børn. Vurdering af alternativer Vælges kun at lade ansatte arbejde, hvor der er enighed med BUPL, er konsekvensen, at der kan passes ca. 250-300 børn med variationer fra uge til uge. Det må forventes, at det ikke er muligt at opretholde et tilbud i SFO. Vælges at lade ikke BUPL organiserede passe børn, forventes i et forsigtigt skøn, at ca. 600 børn kan passes i Dagtilbud og SFO tilbuddet kan opretholdes i et begrænset omfang varierende fra skole til skole. Formandsbeslutning i henhold til styrelseslovens 31 Udover at lade ansatte arbejde, hvor der er enighed med BUPL, vil Esbjerg Kommune ligeledes vælge at lade de ikke BUPL organiserede passe børn. Det fremgår kommunens hjemmeside på internettet, at økonomiudvalget består af 9 medlemmer, hvor V er repræsenteret med tre medlemmer, O et medlem, C et medlem, A tre medlemmer og F et medlem. Statsforvaltningen udtalelse : Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. 48, stk. 1 i lov om kommunernes sty- SIDE 6

relse (styrelsesloven - lovbekendtgørelse nr. 696 af 27. juni 2008). Udtrykket lovgivningen forstås som gældende ret i almindelighed, det vil sige både skreven og uskreven ret, herunder offentligretlige retsgrundsætninger, eksempelvis om kommunen i sin skønsudøvelse har inddraget ulovlige kriterier. Statsforvaltningen omfatter også borgmesterens virksomhed på kommunalbestyrelsens vegne, for eksempel de afgørelser borgmesteren træffer på kommunalbestyrelsens vegne i medfør af 31, stk. 1 i styrelsesloven. Din henvendelse har givet statsforvaltningen anledning til at tage stilling til følgende spørgsmål : 1. Vedrørende borgmesteren adgang til at træffe beslutninger på vegne af kommunalbestyrelsen 2. Vedrørende adgangen til at indkalde til ekstraordinære møder i økonomiudvalg 3. Vedrørende retten til at få sin afvigende mening ført til protokol 4. Vedrørende spørgsmålet om habilitet Ad 1. Vedrørende borgmesteren adgang til at træffe beslutninger på vegne af kommunalbestyrelsen : Følgende fremgår af 18, stk. 3, 22, stk. 2, og 31, stk. 1 i styrelsesloven : 18, stk. 3. Økonomiudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af anliggender, der vedrører kommunens kasse- og regnskabsvæsen og løn- og personaleforhold. 22, stk. 2. Formanden kan på udvalgets vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Kommunalbestyrelsens formand underrettes forudgående om afgørelsen af sager, som ikke tåler opsættelse, medmindre der er tale om afgørelser, der ved lovgivningen er henlagt til udvalget. 31. Formanden kan på kommunalbestyrelsens vegne afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Ifølge 18, stk. 3 i styrelsesloven varetager økonomiudvalget den umiddelbare forvaltning af kommunens personaleforhold. Statsforvaltningen konstaterer, at kommunens styrelsesvedtægt vedrørende dette punkt ikke indeholder en mere uddybende beskrivelse af denne kompetence. Statsforvaltningen har noteret sig, at den pågældende beslutning er vurderet til at falde ind under kommunalbesty- SIDE 7

relsens kompetence, eftersom borgmesteren har henvist til 31, stk. 1 i styrelsesloven og ikke til 22, stk. 2. Statsforvaltningen har ingen bemærkninger til den vurdering. Bestemmelsen i 31, stk. 1 indeholder en lovbestemt adgang for borgmesteren til at træffe afgørelse i sager på kommunalbestyrelsens vegne. Derimod er der ikke tillagt borgmesteren en ret til at afgøre sager på udvalgenes vegne. Bestemmelsen vedrører særligt sager, der ikke skal til udvalgsbehandling og sager, der har været til udvalgsbehandling og hvor der foreligger en indstilling til kommunalbestyrelsen. Hvis det på grund af en sags hastende karakter hverken er muligt at forelægge sagen i kommunalbestyrelsen eller i vedkommende udvalg, vil borgmesteren dog kunne træffe afgørelse efter at have indhentet en erklæring fra udvalgets formand, jf. 22, stk. 2. Er det heller ikke muligt at få kontakt til udvalgsformanden, må borgmesteren, hvis han skønner, at sagen ikke tåler yderligere opsættelse, være berettiget til alene at afgøre sagen. Han må i forbindelse hermed overveje, hvordan kommunalbestyrelsens flertal mest sandsynligt ville have afgjort sagen og træffe sin afgørelse i overensstemmelse hermed. Statsforvaltningen bemærker i den forbindelse, at der ikke stilles særlige krav til størrelsen af dette flertal. Eftersom borgmesteren også er formand for økonomiudvalget opstår problemet med at indhente erklæring fra udvalgets formand ikke i denne sag. Det er i første omgang borgmesteren, der må træffe afgørelse om lovens betingelserne er opfyldt. Styrelseslovgivningen regulerer ikke, hvornår en sag må anses for at være af hastende karakter, og der må derfor ved vurderingen heraf overlades borgmesteren et vist skøn. I det skøn må hensynet til udgangspunktet om, at kommunalbestyrelsen og udvalgene udøver deres virksomhed i møder afvejes overfor hensynet til de, der berøres af, at en beslutning udskydes i den pågældende sag. Statsforvaltningen har noteret sig, at der den 19. maj 2008 blev afholdt et ordinært økonomiudvalgsmøde kl. 7.30, at der i dette møde blev indkaldt til et ekstraordinært møde i udvalget samme dag kl. 16.30, at Byrådet havde planlagt ordinært møde samme dag kl. 17.00, og at SIDE 8

Esbjerg Kommune i løbet af den 19. maj 2008 holdt møde med BUPL og FOA i anledning af konflikten. Statsforvaltningen har endvidere noteret sig, at borgmesteren i det ekstraordinære møde kl. 16.30 stillede forslag om få punktet behandlet i endnu et ekstraordinære møde i økonomiudvalget senere på dagen og i det efterfølgende byrådsmøde, og at der kom indsigelser mod begge forslag. Statsforvaltningen er opmærksom på, at der blev stillet forslag om afholdelse af ekstraordinært økonomiudvalgsmøde næste dags eftermiddag. Statsforvaltningen har derudover noteret sig, at borgmesteren i sin vurdering af sagens hastende karakter inddrog hensynet til de forældre, der benyttede kommunens dagtilbud eller skolefritidsordninger, ligesom borgmesteren inddrog hensynet til tilrettelæggelsen af arbejdet for det ikke BUPL organiserede personale i de institutioner, der var blevet berørt af strejken. Statsforvaltningen konstaterer, at den lovlige strejke startede den 19. maj 2008, som indebar, at BUPL-organiseret personale i kommunens dagtilbud og skolefritidsordninger ikke længere udførte deres arbejdsfunktioner. Dette medførte, at mange forældre måtte finde alternative pasningstilbud denne dag. Statsforvaltningen finder ikke anledning til at tilsidesætte borgmesterens vurdering af, at sagen var af hastende karakter, ligesom det er statsforvaltningens opfattelse, at borgmesteren ved vurderingen af, om sagen var af hastende karakter, har inddraget saglige hensyn. Statsforvaltningen lægger vægt på, at beslutningen indebar en afklaring af spørgsmålet om, hvorvidt kommunen ville kunne tilbyde en pasningsmulighed for yderligere ca. 300 børn i kommunens dagtilbud, og i hvilket omfang pasningstilbudet i skolefritidsordningerne ville kunne opretholdes under konflikten. Statsforvaltningen lægger endvidere vægt på, at kommunen straks næste dag på sin hjemmeside på internettet kunne orientere om den trufne beslutning. Ad 2. Vedrørende adgangen til at indkalde til ekstraordinære møder i økonomiudvalg : Spørgsmålet om afholdelse af ekstraordinære møder er for så vidt angår kommunalbestyrelsen reguleret i styrelseslovens 8, stk. 2. SIDE 9

Statsforvaltningen konstaterer, at der ikke i styrelsesloven er en tilsvarende regulering om afholdelse af ekstraordinære møder i økonomiudvalget eller et stående udvalg. Det bemærkes dog, at bestemmelsen i 20, stk. 1, hvorefter det tilkommer udvalget at vedtage en mødeplan for et regnskabsår, og som er bindende for udvalget, ikke antages at afskære udvalgets formand fra at indkalde til ekstraordinære møder, når formanden finder det fornødent. Et flertal i et udvalg kan endvidere pålægge en formand at indkalde til et ekstraordinært udvalgsmøde, hvilket er en følge af, at udvalgsformanden i enhver henseende er undergivet udvalgets beslutninger, jf. 22, stk. 3 i styrelsesloven. Der henvises til Hans B. Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2004, side 135, 146, Betænkning nr. 1271/1994 om kommunalpolitikernes arbejdsvilkår, side 27. Det er således ikke udelukket, at der kan afholdes ekstraordinære møder i økonomiudvalget eller et stående udvalg. Betingelsen er, som det fremgår, at formanden finder det nødvendigt, eller at et flertal i udvalget pålægger formanden dette. Det følger heraf, at et mindretal ikke kan kræve, at formanden indkalder til ekstraordinært møde i økonomiudvalget eller i et stående udvalg. Ad 3. Vedrørende retten til at få sin afvigende mening ført til protokol: Følgende fremgår af 13, stk. 2, 1. led og 31, stk. 2 i styrelsesloven : 13, stk. 2. Ethvert medlem, som har deltaget i mødet, kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen 31, stk. 2. Formanden orienterer senest på førstkommende ordinære møde, jf. 8, stk. 1, kommunalbestyrelsen om afgørelser truffet i medfør af 31, stk. 1. Det bemærkes, at den afvigende mening, der kan kræves tilført beslutningsprotokollen, er begrænset til sådanne særstandpunkter, som direkte vedrører det punkt på dagsordenen, der behandles. Den afvigende mening består foruden det, som har fundet udtryk i selve stemmeafgivningen - i en tilkendegivelse om, hvad medlemmet mener, at kommunalbestyrelsen burde have besluttet. Der henvi- SIDE 10

ses til Hans B. Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2004, side 60. Det bemærkes, at retten til at få sin afvigende mening tilført protokol, jf. 13, stk. 2 i styrelsesloven således kun omfatter de sager, der har været optaget som et punkt på dagsordenen, og som følge heraf har været undergivet forhandling og afstemning i et møde i kommunalbestyrelsen. Bestemmelsen i 31, stk. 2 medfører ikke en forpligtelse for borgmesteren til at forelægge en afgørelse truffet i medfør af 31, stk. 1, for kommunalbestyrelsen til drøftelse eller med henblik på eventuelt beslutning, men alene en forpligtelse til at orientere kommunalbestyrelsen herom. Ønsker et af de andre medlemmer af kommunalbestyrelsen en drøftelse af afgørelsen på baggrund af den orientering, borgmesteren har givet, kan vedkommende i medfør af sin initiativret indbringe spørgsmålet for kommunalbestyrelsen, jf. 11, stk. 1. Der henvises til Hans B. Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2004, side 186. Statsforvaltningen har noteret sig, at borgmesteren orienterede byrådet i sit ordinære møde om den beslutning, han traf i medfør af 31, stk. 1 i styrelsesloven forud for byrådets møde. Som det fremgår ovenfor, indebærer pligten i medfør af 31, stk. 2 i styrelsesloven til at orientere byrådet om en sådan beslutning ikke en forpligtelse til at forelægge beslutningen for kommunalbestyrelsen til drøftelse eller med henblik på eventuel (en anden) beslutning. Adgangen til at benytte sig af retten til at få sin afvigende mening tilført protokollen vil således ikke kunne påberåbes i en situation, hvor der alene afgives en orientering. Det har således ikke været i strid med lovgivningen, at du ikke kunne få dine indsigelser mod formandsbeslutningen tilført protokollen. Ad 4. Vedrørende spørgsmålet om habilitet : For så vidt angår spørgsmålet om borgmesterens habilitet bemærkes, at statsforvaltningen ikke finder anledning til af tilsidesætte kommunens vurdering af, at borgmesterens medlemskab af KL s bestyrelse og KL s løn og personaleudvalg ikke i sig selv medfører, at han skulle være inhabil i sagen. SIDE 11

Da du ikke ud over en henvisning til medlemskabet har sandsynliggjort, at der foreligger en særlig interesse konflikt i sagen foretager statsforvaltningen ikke yderligere vedrørende dette spørgsmål. I øvrigt : Esbjerg Byråd har modtaget en kopi af dette brev. Udtalelsen vil snarest blive offentliggjort på statsforvaltningens hjemmeside på internettet (www.statsforvaltning.dk). Med venlig hilsen Anne Rasmussen kontorchef /Stella Bøttger specialkonsulent SIDE 12