Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Gule og røde fagforeninger LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, onsdag d. 9. december, 2015
Præsentation Post doc, Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma), AAU Ph.d. om de gule fagforeninger Forsker og underviser i arbejdsmarkedets organisering og regulering
Målet med workshoppen Faktuel og forskningsbaseret viden om: 1) forskellen mellem gule og røde fagforeninger. 2) forklaring på de gules succes 3) hvem der vælger gule fagforeninger og hvorfor. 4) konsekvenser for aftalemodellen og lønmodtagere Inspiration og idéudvikling i forhold til hvordan LOfagbevægelsen imødekommer konkurrencen fra de gule
Agenda for præsentationen Forskellen på en rigtig (aftalebærende) fagforening og en gul (alternativ) fagforening? Politisk-institutionelle forandringer Markedsgørelse af faglig organisering Hvem vælger de gule og hvorfor? Konsekvenser og perspektiver for den danske model LO-fagbevægelsens udfordringer og handlemuligheder i konkurrence med de gule
Forskellen på en rigtig fagforening og en gul fagforening
Hvad er en fagforening? A trade union, as we understand the term, is a continuous association of wage-earners for the purpose of maintaining or improving the conditions of their employment Webb og Webb (1894) History of Trade Unionism
Den rigtige, røde aftalebærende fagbevægelse Startede som en social movement Luis Pios 1. internationale. En faglig- og politisk bevægelse Organiseret efter demarkationsprincipper dikteret af lønmodtagernes fag og arbejdsfunktion fagbevægelsens eksterne struktur Smede i Danske Metal, osv. Craft and general unionism Faglige revirer og grænsedragninger mellem fagforeninger. Faglige monopoler én og kun én rigtig fagforening. Understøttet af Ghent systemet fra 1907
De gule idelogisk alternative Adskiller sig fra den aftalebærende fagbevægelse ved: 1) Har intet selvstændigt fag eller fagligt revir 2) Svag forening (Krifa har ikke medlemmer men kunder) 3) Ingen kollektive overenskomster eller TR (men kan free-ride) 4) Modstander af konfliktretten 5) Leverer alene individuel service i tillæg til et a-kasse medlemskab. Ingen kollektiv interessevaretagelse eller fagligt fælleskab 6) Vigtigste rekrutteringskanal er et lavt kontingent på pakken I virkeligheden er fag - forening misvisende. Forsikringsorganisation
Årsager til medlemskab Nytte Bedre løn og arbejdsvilkår Bistand ved tvister og ledighed Individuel rådgivning Fyraftensmøder Kurser/opkvalificering Billige forsikringer Rejser, sommerhuse indkøbsordninger m.m. Faglighed Norm Fællesskab: - Lønmodtagerfællesskab - Solidaritet Anseelse, forbedret rygte Intet valg sker i et socialt vakuum: Pres fra kollegaer, tradition i familien m.m. Skal ses i relation til prisen på kontingentet!
Årsager til medlemskab Tabel 1 Årsag til medlemskab, (multiple i % af respondenter) LO FTF AC LH Uden for HO Alt. Fordi jeg synes, at man bør være medlem af en fagforening 66 81 67 32 66 42 For at være solidarisk med mine kollegaer 36 51 32 5 39 7 For at kunne stå i en arbejdsløshedskasse 46 30 21 55 25 41 For at få mine egne interesser varetaget 42 55 60 54 57 51 Fordi det er et krav på min arbejdsplads 21 7 3 4 6 2 For at kunne benytte deres forskellige tilbud 17 21 39 25 25 18 Andet 4 2 5 4 5 8 Ved ikke 0 0 0 0 1 1 Kilde: LMO-undersøgelsen (2010)
Opsummering: Forskel på en rigtig og gul fagforening De gule er direkte eller indirekte modstander af kernekomponenterne i den danske aftalemodel. De gul leverer ikke kollektive ydelser, men kører på frihjul De gule er helt afhængig af a-kassen, men er kun billigst, hvis man vælger pakken
Politisk-institutionelle forandringer og markedsgørelse af faglig organisering
Frihedspakken for arbejdsmarkedet (2002) konkurrence mellem af a-kasser
Afskaffelsen af eksklusivaftaler (2006) øget liberalisering af fagforeningsmarkedet
Genopretningspakken (2010) Loft på skattefradrag for faglige kontingenter
Marked for faglig organisering fra monopol til konkurrence Fra et monopol til et øget grad af konkurrence pris på a- kasse- og fagforeningsmedlemskab får større betydning = markedsgørelse. Nye alternative a-kasser og fagforeninger Punkteret Ghent-effekt sivning af medlemmer De alternative fagforeninger lever under det perfekte freerider koncept den aftalebærende fagbevægelse har omvendt et free-rider problem!
Hvem vælger de gule og hvorfor?
Hvor mange skifter? Hvor mange melder sig direkte ind? Tabel 1B. Organiserede lønmodtageres tidligere organisationsstatus, fordelt på hovedorganisation, 2010 (i %) LO FTF AC Alt. Lederne Andre Total Ja, jeg har været medlem af en anden fagforening 19 19 14 38 32 18 21 Ja, jeg har stået uden for fagforeninger 3 2 7 7 5 3 4 Ja, jeg har både været medlem af en fagforening og stået uden for fagforeninger 1 1 1 6 2 1 2 Nej, ingen af delene jeg har været medlem af den samme fagforening 77 78 78 49 61 78 73 I alt 100 100 100 100 100 100 100 Kilde: LMO (2010), n=3677, spg.: Har du inden for de sidste ti år været medlem af en anden fagforening, eller har du stået uden for de faglige organisationer?
Hvor kommer skifterne fra? Tabel 2B. Medlemmer af alternative fagforeningers tidligere fagforening(er), 2010 (i %). Multiple Tidligere organisationsstatus (i % af respondenter) LO HK 54 Fagligt Fælles Forbund, 3F (inkl. TIB) 35 Andre LO-forbund 25 Alternative 25 FTF 8 AC 4 Lederne 4 Andre aftalebærende fagforeninger uden for HO erne 5 Kilde: LMO (2010), n = 207
Hvad kendetegner skifterne? Ud fra deskriptiv og modelbaseret statistik: Ansat i den private sektor Mellem 30 45 år Borgerlige/liberale holdninger Er medlem for at få varetaget egne interesser Ufaglært eller faglært Blandt de lavtlønnede Lav OK- og TR-dækning.
Årsager til skift fra LO-forbund til de alternative Tabel 3A: Lønmodtageres årsager til skift fra et LO-forbund til en alternativ fagforening, 2010 (i % af respondenter). Hvad var årsagen til, at du skiftede til din nuværende fagforening/faglige organisation? Multiple - i % af respondenter På grund af pris 78 Fordi de ikke varetager mine interesser 25 Fordi min tidligere organisation støttede politiske partier 21 Fordi jeg er utilfreds med administrationen 19 Fordi rådgivningen er dårlig 17 Fordi jeg har oplevet at være blevet dårligt behandlet 11 Pga. deres måde at håndtere konflikter/strejke på 8 Fordi de modarbejder mine interesser 4 Fordi jeg er utilfreds med medlemstilbuddene 3 Kilde: LMO (2010) n = 238.
Sammenhængen mellem relevansopfattelse og kendskab til faglige organisationers serviceydelser Høj grad af relevans Kommunikere Styrke Lav grad af kendskab Høj grad af kendskab Afvikle Nedtone Lav grad af relevans
Repræsentere medlemmerne fx i forhandlinger om nye overenskomster Relevans - Hvor vigtigt er det for dig, at en fagforening udfører følgende aktiviteter: Repræsentere medlemmer i fx forhandlinger om nye overenskomster, fordelt på udvalgte hovedområder, 2010 (i pct.) LO FTF AC Alt. Ekstrem vigtigt/særdeles vigtigt 84 93 75 35 Ret vigtigt 13 6 12 33 Mindre vigtigt/ slet ikke vigtigt 3 1 13 32 I alt 100 (n=1322) 100 (n=344) 100 (n=186) 100 (n=371) Kilde: LMO (2010) Kendskab - Udføres følgende aktiviteter af din fagforening: Repræsentere medlemmer i fx forhandlinger om nye overenskomster, fordelt på udvalgte hovedområder, 2010 (i pct.) LO FTF AC Alt. Ja 83 95 73 31 Nej 3 1 9 29 Ved ikke 14 4 18 40 I alt 100 (n=1364) 100 (n=348) 100 (n=192) 100 (n=421) Kilde: LMO (2010)
Sikre strejkemuligheder via en strejkefond Relevans - Hvor vigtigt er det for dig, at en fagforening udfører følgende aktiviteter: Sikre strejkemulighederne via en strejkefund, fordelt på udvalgte hovedområder, 2010 (i pct.) LO FTF AC Alt. Ekstrem vigtigt/særdeles vigtigt 72 71 45 19 Ret vigtigt 19 16 21 24 Mindre vigtigt/ slet ikke vigtigt 9 13 35 57 I alt 100 (n=1292) 100 (n=336) 100 (n=179) 100 (n=349) Kilde: LMO (2010) Kendskab - Udføres følgende aktiviteter af din fagforening: Sikre strejkemulighederne via en strejkefund, fordelt på udvalgte hovedområder, 2010 (i pct.) LO FTF AC Alt. Ja 76 84 51 18 Nej 2 5 8 34 Ved ikke 22 11 42 48 I alt 100 (n=1364) 100 (n=348) 100 (n=134) 100 (n=421) Kilde: LMO (2010)
Søge at påvirke Folketinget og lovgivningen til gavn for medlemmernes velfærd Relevans - Hvor vigtigt er det for dig, at en fagforening udfører følgende aktiviteter: Søge at påvirke Folketinget til gavn for medlemmernes velfærd, fordelt på udvalgte hovedområder, 2010 (i pct.) LO FTF AC Alt. Ekstrem vigtigt/særdeles vigtigt 73 83 71 48 Ret vigtigt 20 14 20 30 Mindre vigtigt/ slet ikke vigtigt 7 3 9 22 I alt 100 (n=1303) 100 (n=338) 100 (n=186) 100 (n=382) Kilde: LMO (2010) Kendskab - Udføres følgende aktiviteter af din fagforening: Søge at påvirke Folketinget til gavn for medlemmernes velfærd, fordelt på udvalgte hovedområder, 2010 (i pct.) LO FTF AC Alt. Ja 68 81 73 42 Nej 3 3 5 11 Ved ikke 29 16 22 47 I alt 100 (n=1365) 100 (n=348) 100 (n=191) 100 (n=421) Kilde: LMO (2010)
Støtte bestemte politiske partier Relevans - Hvor vigtigt er det for dig, at en fagforening udfører følgende aktiviteter: Støtte bestemte politiske partier, fordelt på udvalgte hovedområder, 2010 (i pct.) LO FTF AC Alt. Ekstrem vigtigt/særdeles vigtigt 13 4 2 1 Ret vigtigt 11 5 4 1 Mindre vigtigt/ slet ikke vigtigt 76 91 94 98 I alt 100 (n=1278) 100 (n=330) 100 (n=182) 100 (n=388) Kilde: LMO (2010) Kendskab - Udføres følgende aktiviteter af din fagforening: Støtte bestemte politiske partier, fordelt på udvalgte hovedområder, 2010 (i pct.) LO FTF AC Alt. Ja 56 13 5 3 Nej 13 46 57 69 Ved ikke 31 42 38 28 I alt 100 (n=1365) 100 (n=349) 100 (n=134) 100 (n=421) Kilde: LMO (2010)
Opsummering: Hvem skifter og hvorfor? Ca. 50 % af de alternative medlemmer er skiftet fra en anden fagforening særligt HK og 3F Mange er ikke dækket af OK/TR Stemmer borgerligt Prisen på kontingentet er afgørende årsag. Dårligt kendskab til fagforeningers rolle i samfundet og kollektiv repræsentation. Betoner forsikringselementet - a-kassebegrundelsen ved et fagligt medlemskab
Perspektiverne for den danske model
Den danske aftalemodel En hovedvægt på regulering af løn- og arbejdsvilkår via kollektive overenskomster indgået frivilligt mellem arbejdsmarkedets parter. (Selvreguleringsprincippet) Arbejdskonflikt kan anvendes ved indgåelse og fornyelse af overenskomster. Fredsskabende. TR-institutionen og samarbejdsudvalg. Har historisk set sikret en relativ høj løn til de ikkefaglærte/kortuddannede sammenlignet med andre lande.
Forudsætninger for den danske aftalemodel Folketinget accepterer kun selvreguleringsprincippet, hvis modellen er funktionsdygtig: Giver international konkurrenceevne og understøtter den samfundsøkonomiske udvikling. Parterne er repræsentative og dermed legitime Særligt for fagbevægelsen: Har styrken og magten til at fastholde arbejdsgiverne i aftalemodellen og overenskomstdække arbejdsmarkedet
Organisationsgraden svækkes aftalegrundlaget endnu mere usikkert! Graf Udviklingen i organisationsprocenten, 1995 2014 (i %) Kilde: LO, 2014
De alternative i Den danske model Free-ridere eller outsidere? Tabel 9 - Lønmodtagere fordelt på hovedorganisation og overenskomstdækning, 2010 (i %). Ikke OK-dækket OK-dækket Ved ikke I alt LO 79 10 11 100 FTF 96 1 3 100 AC 70 25 5 100 Uden for HO erne 86 9 5 100 Lederne 40 55 5 100 Alternative 43 46 11 100 Uorganiseret 43 45 12 100 Alle lønmodtagere 65 25 10 100 Kilde: LMO (2010), n = 3831.
De alternative fagforeningers rolle i den danske aftalemodel Fortynder den samlede fagbevægelses magtressourcer. - Færre betaler til den del af fagbevægelsen, der leverer kollektive goder - I tilfælde af storkonflikt (særligt på det private arbejdsmarked) kan alternative medlemmer stå tilbage som skruebrækkere, og dermed underminere fagbevægelsens arbejdskamp kan paradoksalt nok få konsekvenser for de alternative medlemmer, der er dækket af en kollektiv overenskomst. (Parasit-begrebet se evt. Thelen, 2014) - MEN! De alternative fagforeninger løser et organisationsbehov for et segment på arbejdsmarkedet (outsidere).
Konsekvenser for den danske model på sigt En konkurrerende og fragmenteret fagbevægelse. Forskning viser = dårligere løn og arbejdsvilkår (fx Spanien og Belgien). Arbejdsgiverne bliver dominerede i de kollektive forhandlinger eller vælger andre reguleringsformer (mere ledelse flere individuelle kontrakter) Politisk: Der inviteres til mere markedsgørelse og konkurrence fx B92 og begrænsning af konfliktretten. Mindre respekt for selvreguleringsprincippet. De borgerlige og alternative er en (u)formel alliance mod den danske model
LO-fagbevægelsens udfordringer og handlemuligheder i konkurrencen med de gule
LO-fagbevægelsens udfordringer på markedsvilkår alder betyder alt! (1) Faglig organisering sker i dag på anderledes (markeds)vilkår: De institutionelle støtteben (fagligt afgrænset a-kasser og eksklusivaftaler) for den aftalebærende fagbevægelse er forandret eller fjernet. Det gule problem er gået fra et fastholdelsesproblem til et rekrutteringsproblem! Unge lønmodtagere træder ind på et arbejdsmarked, hvor de ikke automatisk bliver medlem af den rigtige fagforening. Valget står mellem flere udbydere!
LO-fagbevægelsens handlemuligheder? (1) Kan ikke konkurrere på pris! race to the bottom. Dø for at overleve. Hvordan sælges det rigtige (økologiske) produkt? Værdien af den danske model kan ikke (alene) synliggøres på et radiospot på fire sekunder. Kræver aktivisme, mobilisering og organisering. TR en er en vigtig resurse, men skal klædes på og aktiveres! MEN! Særlig udfordring for den (voksende) andel, der ikke er dækket af OK/TR. Øge OK-dækningen? Differentieret medlemskab a.la. Sygesikringen Danmark?
Tunge medlemsfordele som medlemmerne efterspørger og har kendskab til. Målrettet medlemmets livssituation. Stærk kollektiv repræsentation og synlighed i medier og på arbejdspladsen. Fagbevægelsen som retfærdighedens sværd. Et Fagligt fælleskab.
Tak for jeres opmærksomhed
Relevant læsning Høgedahl, L. (2014). Fagforening på markedsvilkår: Markedsgørelse af den faglige organisering og nye vilkår for kollektiv handling på det danske arbejdsmarked. Aalborg Universitetsforlag. (Ph.d.-serien for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet). Ibsen, F., Høgedahl, L. K., & Scheuer, S. (2011). Kollektiv Handling: Faglig organisering og skift af fagforening. (1 udg.) København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Gumbrell-McCormick, R., & Hyman, R. (2013). Trade unions in western Europe: Hard times, hard choices. Oxford University Press.
Spørgsmål til diskussion Hvordan skal LO-fagbevægelsen imødegå konkurrencen fra de gule? Hvordan bør LO-fagbevægelsen forhold sig til, at mange gule medlemmer findes på arbejdspladser/brancher med lav OK/TR-dækning? Hvilken rolle spiller henholdsvis LO, forbund, afdeling, TR og medlemmer i kampen mod de gule?